Full text of "Menneskets afstamning og parringsvalget"

See other formats

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at|http : //books . google . com/

UC-NRLF

iii

B 3 Hl'\ 5ftt

D,^..r.x:^yCjC0^1e

THE LIBRARY

THE UNIVERSITY

OF CALIFORNIA

PRESENTED BY

PROF, CHARLES A, KOFOID AKD

MRS. PRUDENCE W. KOFOID

1374

Biology

IVt360877 Libr.ry
Kofoid

zed by Google

Digitized by

Google

CHARLES DARWIN.

MENNESKETS AFSTAMNING

PARRINGSVALGBT.

OVERSAT AF

J. P. JACOBSEN.

FØRSTE BIND.

MED 25 TRÆSNIT I TEKSTEN.

KJøBENHAVN.

FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL).

THIELES BOGTRYKKERI.

1874.

•

Diaitized by

Google

a>xAj

Digitized by

Google

INDHOLD.

iDdlednlDg I~V.

Første Del.

MENNESKESLÆGTENS OPBINDELSE. '

Fønto Kapitel.
Ikfis fn, ftt Heuiesket nedstammer fra en eller anden lavere Form.

Beskaffenheden af Beviserne for Menneskeslægtens Oprindelse —
Homologe bygningsdele hos Mennesket og de' layere Dyr — Forskel-
lige LlghedspoDkier — Udtlkllng — Rudimentære Bygningsdele, Muskler,
Sandseorganer, Haar, Ben, Reproduktionsorganer o. s. y. — Hvad Be-
tydning disse tre store Klasser af KJendsgJernInger have for Menneske-
slægtens Oprindelse 3—27.

Andet Kapitel.
Sammenligning mellem Menneskets og de lavere Djrs ^slelige Evner.

Forskjellen imellem den højest staaende Abe og den lavest
staaende Vildes sjælelige Evner er uhyre stor — Visse instinkter ere
fælles — Sindsbevægelse — Nysgjerrighed — Efterabeise — Opmærk-
somhed — Hukommelse — Indbildningskraft — Forstand — Fremad-
skridende Udvikling — Dyr, der bruge Værktøj og Vaaben — Sprog

— Selvbevidsthed — S^jønhedssands — Tro paa Gud — Aands-
virksomhed , Overtro 28—68.

Tredie Kapitel.
Sammenligning mellem Menneskets og de lavere Dyrs 8J»Ieevner (fortsal).
Moralsk Følelse — Grund-Paastand - Selskabelige Dyrs Egenskaber

— Selskabelighe(|ens Oprindelse — Kamp mellem hinanden modsatte

Digitized by VjOOQ IC

Instiokter — åfeDneskel er et selskabeligt Dyr — De mere varige sel-
skabelige Instinkter sejre over andre mindre varige Instinkter — De
Vilde tage kon selskabelige Dyder i Betragtning - De Dyder, der
komme i Betragtning i Forholdet til Individet, ere eriivervede paa et
senere Udviklingstrin — Vigtigheden af den Dom, som Medlemmerne
af samme Selskab fælde over Individets Opførsel — Nedarvingen af
moralske Tendenser — Bésomé 64— ' 03.

Om dea laade, paa hfUken leiuMBket har vdviUet ilg af oi eller
andea lavere Form.

Legemets og Sjælens Variabilitet hos Mennesket — Arvelighed —
Arvelighedens Aarsager — Varieringslovene ere de samroe for Mennesket
som for de lavere Dyr — Livsbetingelsernes direkte Indvirkning —
Virkningerne af stigende Brug eller Ikke-Brug af visse Dele — Hæmmet
Udvikling — Attavisme — Korrelativ Varleren - Tilvækstens Forhold
— Hindringer for Tilvækst -- Kvalitetsvalg — Mennesket er det her-
skende Dyr her paa Jorden — Betydningen af hans Legemsbygning —
Aarsagerne til hans oprejste Gang — fleraf betingede Forandringer i
hans Bygning — Hjørnetændernes aftagende Størrelse — Hjerneskallens
forøgede Størrelse og forandrede Form — Nøgenhed — Manglen paa
Hale — Menneskets forsvarsløse Tilstand 101—156.

Femte Kapitel

Om de litellekUellé og moralske Evaen UdvikliBg 1 de teate Ilder
og onder OivUlsatlonen.

De intellektnelle Evners fremadskridende Udvikling ved Kvalitets-
valgets Hjælp — Erterlignelscsdrfftens Betydning — Selskabelige og
moralske Evner — Deres Udvikling bos den enkelte Stamme — Kvali-
tetsvalgets Indvirkning paa civiliserede Folkeslag — Bevis for at civili-
serede Folkeslag Udligere vare neiviliserede 157—183.

Sjette Kapitel.

Om leaneikets Slsgtskab og GeaealogL

Menneskets Plads i Dyrerækken — Det natorlige System er genea-
logisk — Adaptive Karakterer have ringe Værd — ForsKJellige smaa
Ligheder mellem Mennesket og de Firhændede — Menneskets Plads i
det naturlige System — Menne»keU FødesUvn og Ælde — Manglen
paa fossUe MvUemled — Larert Tria i MeMieeketi Senealigl, paavtote
for det Første ved Beslægtethed og for det Andet ved Bygning — Hvir-
veldyrenes Udligere androgyne TilsUnd — Slutning 184—213.

Digitized by

Google

SjfeH^e ItpiteL

Om leBBeskd-Bacene.

Arts-Karakterernes Natur og Værd — Deres Anyendelse paa Men-
oeskeraeeme — Gronde for og Imod , at regne de saakaldte Menneske-
racer tor forskjelilge Arter — Underarter — Monogenister og Polygenister
— KarakterkonTergens ^ Talrige sjælelige og legemlige Llgliedspunkter
mellem de mest forskJelMge Menneskeracer ~ Menneskets Tilstand,
dengang han først udbredte sig over Jorden — Hver Race nedstammer
ikke fra et enkelt Par — Racers Uddøen — Dannelsen af Racer —
Virkninger af Krydsning — Livsbetingelsernes direkte Indvirknings ringe
Betydning — Liden eller ingen Paavirkning af Kvalitetsvalg — Par-
ringsvalg 214-251.

Anden Del.

PARRINGSVALG. -

•ttende Itpitel.

Prindper Ibr Parrlngsvalget

Sekundære Kjønskarakterer — Parringsvalg — Virkemaade —
Hannernes overvejende store Antal — Polygami — I Almindelighed
blive kan Hannerne Qiodificerede ved Parringsvalg — Hannens Fyrighed
^ Hannens Variabilitet — Hunnerne vælge — Parringsvalg sammen-
lignet med Kvalitetsvalg ~ Nedarving til tilsvarende Livsperioder, til
tilsvarende Aarstider og begrændset ved Kjønnet — De forskjelilge Ar-
Telighedsformers Forhold til hinanden — Aarsagerne til, at det ene
Kjøn af Ungerne ikke blive modificerede ved Parringsvalg — Tillæg om
de to Kjøns Proportionstal 1 Dyreriget — Om Begrændsningen af de to
Kjøns Antal ved Kvalitetsvalg 255—324. .

Nlentfe Kapitel.

tal d« sekudere Kjønskarakterer i de lavere Klasser af Dyreriget

Sekundære Kjønskarakterer mangle i de laveste Klasser — Straa-
lende Farver — Bløddyr ~ Ledorme — Krebs; de sekundære Kjøns-
karakterer stærkt udviklede; Dimorflsme; Farve; Karaktererne blive
Ikke erhvervede » førend Individerne ere voksne — Edderkopper, deres
Kjønskarakterer; Hannernes Stridulatiou — Tusindben B25— 344.

Digitized by

Google

Ilende lapitel.

Sefcndcre KJaiskarakterer hos bsektene.

Haunerne have forskjelllge Dannelser, hvormed de konne gribe
Hannerne — ForskjelUgheder mellem Kjønnene, hvis Betydning man
Ikke forstaaer — Kjønnenes Forskjel i Siørrelte — Thysanura — Dip-
tera — Hemiptera — Homoptera , kun Hannerne have Evne til at frem-
bringe åfnsik — Orthoptera, Hannernes musikalske Instmmenter med
meget forskjelligartet Bygning; Stridbarhed; Farver — Nenroptera,
sexnelle Farveforskjelligheder — Hymeaoptera, Stridbarhed og Farver

— Coleoptera, Farver; de store Horn, aabenbart en Prydelse; Kampe;
Gnldeorganer som oftest fælles før begge Kjøn 345— SH38.

Ellefte KapiteL

Fortwttelse tf Insekterae — Lepidopterernes eOer Sommerftigleiies

Orden.

Sommerfuglenes Bejlen — Kampe — Dikkende Lyd — Farver,
fælles for begge Kjøn eller mere straalende hos Hannerne — Exempler

— Skyldes ikke Livsbetingelsernes direkte Indvirkning — Beskyttelses-
farver — Natsværmernes Farver — Fremvisning af disse Farver —
Lepidopterernes Forstandsevner — Variabilitet — Aarsagen til Forskjellen
mellem Han og Hun i Farve — Formumninger, Sommerfnglehonner
mere straalende farvede end Hannerne — Larvernes straalende Farver

— Resumé og Slutningsbemærknioger om Insekternes sekundære Kjøns-
karakterer — Sammenligning mellem Insekter og Fugle 389—426.

Digitized by

Google

Indledning.

JiLaii vil bedst forstaa, af hvad Beskaffenhed det fore-
liggende Værk er, ved at jeg i al Korthed gjør Rede for,
hvordan det er blevet til. I mange* Aar havde jeg samlet
Noter pm Menneskeslægtens Afstamning eller Oprindelse,
nden at have til Hensigt at offenliggjøre Noget om dette
Emne; tvertimod var jeg meget snarere bestemt paa ikke at
igere det, da jeg tænkte, at jeg derved blot vilde vække
endna flere Fordomme imod min Theori. Jeg syntes, det var
tilstrækkeligt, at jeg i den ferste Udgave af min »Arternes
Oprindelse« havde sagt, at dette Værk • vilde kaste Lys
over Menneskets Oprindelse og Historie«; thi derved havde
jeg jo sagt, at Mennesket maa sættes i Klasse med andre
organiske Væsner, naar man skal drage en almindelig
Slutning om den Maade, hvorpaa hans Fremtræden her
paa Jorden er gaaet for sig. Na seer Sagen imid-
lertid ganske anderledes ud. Naar en Naturforsker som
Carl Vogt i sin Tiltrædelsestale som Præsident for Insti-
tution nationale i 6enf (1869) kan sige: »Ingen, i det
Mindste Ingen i Evropa, vover mere 'at fastholde en uaf-
hængig og stykkevis Skabelse af Arterne«, saa er det
aabenbart, at der i det Mindste maa være en stor Mængde
Naturforskere, der indrømme, at Arterne ere modificerede
Efterkommere af andre Arter; og saaledes . forholder det

Digitized by

Google

sig ogsaa, særlig med de opvoksende yngre Naturforskere.
Flertallet indreromer Kyalitetsvalgets Virken, om der end
er Nogle, der hævde — om med Rette eller Urette, det
maa Fremtiden afgjere — at jeg i høj Grad har over-
varderet dets Betydning. Åf Natnrvidenskabeos ældre og
hejt agtede Stormænd er der uheldigvis endnu stadig
mange, der modsætte sig Evolution i en hvilkensomhelst
Form.

De Anskuelser, som nu ere anerkjendte af de fleste
Naturforskere og som sluttelig, som i ethvert andet Til-
fælde, tille blive det af Andre, have fert mig til at samle
mine Bemærkninger, for at jeg kunde faa Syn paa, hvor-
vidt de almindelige Slutninger, som jeg var kommet til i
mine andre Værker, kunne anvendes paa Mennesket.
Dette syntes mig saa meget mere ønskeligt, som jeg aldrig
omhyggelig havde prøvet paa at anvende de nævnte Anskuelser
paa en enkelt Art. Henvende vi vor Opmærksomhed paa
en. enkelt Form, saa berøves vi de vægtige Argumenter, som
kunne hentes fra Beskaffenheden af de Slægtskabsforh^old,
der forbinde hele Grupper af Organismer med hinanden
— deres geografiske Fordeling nu og fordum og deres
geologiske Rækkefølge. Tilbage bliver der at betragte de
hopologe Bygningsforhold og de rudimentære Organer hos
den Art, det være sig Mennesket eller et hvilketsomhelst
andet Dyr, som vi henvende vor Opmærksomhed paa;
men disse store Klasser af Kjendsgjernioger tale ogsaa, efter
hvad jeg synes, fyldigt og afgjørende til Gunst for Theo-
rien om en trinvis Udvikling. Den stærke Støtte, som
de andre Argumenter give, bør imidlertid stedse beholdes
in mente.

I dette Værk skulle vi altsaa undersøge, for det
Første, hvorvidt Mebnesket, ligespm enhver andeu Art,
nedstammer fra en eller anden Form, der tidligere har
existeret; for det Andet, paa hvilken Maade han har ud-
viklet sig, og for det Tredie, hvad Værd Forskjellighederne
mellem de saakaldte Menneskeracer har. Da jeg skal

Digitized by VjOOQ IC

indskræDke mig til at behandle disse Spørgstnaal, vil det
ikke blive nedvendigt at give en detailleret Beskrivelse af
Forskjellighederne mellem de forskjellige Racer — et nhyre
omfangsrigt Emne, som er blevet fyldigt omhandlet i
mange værdifulde Værker. Menneskeslægtens store Ælde
er i den senere Tid blevet godtgjort ved Arbejder af en
Skare fremragende Mænd, der begynder med Boacher de
Pertes, og det er dem, der have lagt den Grnnd, der er
nomgængelig nødvendig for at forstaa Menneskets Oprin-
delse. Jeg tager derfor Menneskeslægtens Ælde for given
og maa henvise mine Læsere til Charles LyelFs, John
Labbock*s og Andres beandringsværdige Afhandlinger. Jeg
vil heller ikke faa Lejlighed til mere end blot at hentyde
til det Forskjelsbeløb, , der er mellem Mennesket og de
menneskelignende Aber; thi Professor Haxley har efter de
mest kompetente Ddmmeres Mening afgjørende viist, at
Mennesket i hver enkelt synlig Karakter afviger mindre
fra de højere Aber, end disse afviger fra de lavere Med-
lemmer af samroe Klasse; Primaternes Klasse.

Dette Værk indeholder .neppe nogen ny original Kjends-
gjeming. Mennesket vedkommende, men da de Slutninger
jeg kom til, efter at have gjort et let Udkast, syntes
mig interessante, saa tænkte jeg mig, at de ogsaa kunde
interessere Andre. Det er ofte og bestemt blevet paa-
staaet, at man aldrig kunde faa Noget at vide om Men-
neskets Oprindelse; men Uvidenhed avler hyppigere Be-
stemthed end Viden: det er dem, som vide lidet, og ikke
dem, som vide meget, der saa bestemt paastaa, at Viden-
skaben aldrig vil løse dette eller hint Problem. Den Sæt-
ning, at Mennesket tilligemed andre Arter nedstammer fra
en eller anden gammel, lavere og nu uddød Form, er
paa ingen Maade ny. Lamarck kom for længe siden til
denne Slutotng, som for nylig er bleven hævdet af for-
skjellige fremragende Naturforskere og Filosofer , f. Ex.
Wallace, Huxley, Lyell, Vogt, Lubbock, Bijchner, Rolle

Digitized by

Google

ogFl. ^) og særlig Håckel. Denne sidste Naturforsker har
fomdeD i sit store Værk •Generelle morphologii (1866)
fornylig (1868 og 2den Udgave 1870) udgivet sin »Natur-
liche Schdpfnngsgeschichte«, i hvilken han giver en fyldig
Fremstilling af Menneskets Afstamning. Dersom det nævnte
Værk var udkommet, fer mit Udkast var blevet skrevet,
vilde jeg rimeligvis aldrig have fuldført det. Næsten alle
de Slutninger, jeg er kommet til, finder jeg bekræftede
hos denne Naturforker, hvis Kundskaber paa mange Punk-
ter ere langt fyldigere end mine. Hvorsomhelst jeg har
optaget en Kjendsgjeming eller Betragtningsmaade efter
Professor Håckels Skrifter nævner jeg ham' i Teksten,
andre Bemærkninger har jeg ladet blive staaende, som de
oprindelig stod i mit Manuskript, idet jeg nu og da i
Anmærkningerne henviser til hans Arbejder, som en Be-
kræftelse af de mere tvivlsomme eller Interessante Spergs-
maal.

I mange Aar er det forekommet mig i hej Grad
sandsynligt, at Parringsvalget har spillet en vigtig Rolle
ved Differentieringen af Menneskeracerne; men i min
•Origin of Species« (ferste Udgave S. 199) nøjedes jeg
med blot at antyde dette. Da jeg kom til at anvende
Parringsvalget paa Mennesket, fandt jeg det unndgaaeligt

■) Da de førstnævnte Forfatteres Værker ere saa yelbekjendte, behøver
jeg ikke at anføre Titlerne ; men da de sidstes ere mindre kjendte
i England, nævner jeg dem: — Dr. L. BOchner: •Sechs Vorlesun-
gen aber die Darwin sche Theorie«, 2 Anflage, 1868; oversat paa
Fransk under Titel af: »Conférences sur la Théorie Darwinlenne«,.
1869. Dr. F. Rolle: "Der Mensch lm;Lictite der DarwinscheLehre«,
1865. Jeg skal ikke forsøge paa at give Henvisninger til alle de
Forfattere, der have seet Spørgsmaalet paa samme llaade. Saa-
danne ere G. Canestrini, som (•Annoario della Soc. d. Nat«,
Modena, 1867, S. 81) h^r leveret en meget mærkelig Afhandling
om rudimentære Karakterer og deres Betydning for Spørgsmaalet
om Menneskets Oprindelse. Endvidere Dr. Barrago Francesco , som
(1869) har udgivet et Værk, der har Titlen: »Mennesket skabt 1
Guds Billede er ogsaa skabt i Billedet af en Abe«.

Digitized by VjOOQ IC

at behandle hele Spergsmaalet udførligt ^ ). Som en Følge
deraf har den anden Del af nærværende Værk, der handler
om Parringsvalget, faaet en temmelig betydelig Størrelse
i Sammenligning med første Del; men dette kande ikke
nndgaaes.

Det havde været min Hensigt til de foreliggende Bind
at føje en Afhandling om Udtrykket for de forskjellige
Sindsbevægelser hos Mennesket og de lavere Dyr. Min
Opmærksomhed blev for mange Aar, siden henledt paa
dette Spørgsmaal ved Hr. Charles BelFs beandringsværdige
Værk. Denne berømte Anatom hævder, at Mennesket er
blevet begavet med visse Muskler, ene og alepe for at
han ved Hjælp af dem kan udtrykke sine Sindsbevægelser.
Da denne Antagelse aabenbart staaer i Strid med den , at
Mennesket nedstammer fra en eller anden lavere Form,
blev det mig nødvendigt at* tage Spergsmaalet under Over-
vejelse. Jeg ønskede ligeledes at komme til Vished om,
hvorvidt Sindsbevægelserne udtrykkes paa den samme Maade
af de forskjellige Menneskeracer. Men da det foreliggende
Arbejde allerede er blevet saa stort, har jeg anseet det
for bedre at gjemme min Afhandling, som nu tildels er
færdig, og udgive den særskilt.

M Prof. Håckel er den eneste Forfatter, som siden UdgiveUcD af
•Arternes Oprindelse« i sine forslLjellige VærlLer med stor Dygtig-
hed har drøftet Spergsmaalet om Parringsvalg , og den eneste, der
har indseet dets falde Betydning.

Digitized by

Google

' Digitized by

Google

FØRSTE DEL.

MENNESKESLÆGTENS OPKINDELSE

1 Digitized by VjOOQIC

Digitized by

Google

FØRSTE KAPITEL.

BEYIS FOR, AT MENNESKET NEDSTAMMER FRA EN ELLER
ANDEN LAVERE FORM.

BeskaffeDhedeo af BeTlserDe for Menneskeslægtens Oprindelse ^
Homologe Bygningsdele hos Mennesket og de lavere M Dyr — Forskjel-
Uge Lighedspunkter — UdYikling — Radimentære Bygningsdele, Muskler,
Sandseorganer, Haar, Ben, Reproduktionsorganer o. s. y. ~ Hvad Be-
tydning disse tre store Klasser af KJendsgjerninger haye for Menneske-
slagtens Oprindelse.

Den.

8om ensker at komme til Klarhed om, hvorvidt
Meonesket er en modificeret Efterkommer af en Form , der
tidligere har existeret, vil rimeligvis først sperge om, hvor-
vidt Mennesket varierer lidt eller meget i sit Legemes
Bygniqg og i sine sjælelige Evner; og, hvis dette viser
sig at være Tilfældet, hvorvidt da Varieringeme nedarves
til Afkommet efter de Love, som gjælde for de lavere
Dyr, f. Ex. Loven om Nedarving af Karakterer i samme
Alder eller til samme Kjøn. Fremdeles vil han vel spørge,
om Varieringeme ere, for saa vidt vor Uvidenhed tillader
08 at have nogen Mening derom, Resnltatet af de samme
almindelige Aarsager, og om de lyde de samme alminde-

M Ved lavere Dyr mener Darwin lavere i Forhold til Mennesket
Lavere Dyr hliver saaledes her enshetydende med højere Dyr efter '
almindelig Sproghrug. O. A.

^*Digitized by VjOOQ IC

lige Love som hos de andre Organismer f. Ex. Loven om
Korrelation, om de arvelige Virkninger af Brag og Ikke-
Brag o. s. V. Er 9 spørges der vel videre, Mennesket ander-
kastet lignende Misdannelser, der resultere af standset
Udvikling, af Fordobling af Dele o. sv.,* og viser der sig
hos ham, nnder nogle af disse anomale Forhold, Tilbage-
venden til tidligere gamle Bygningstyper? Det vilde ogsaa
være meget natorligt at sperge om, hvorvidt Mennesket
ligesom saa mange andre Dyr har frembragt Varieteter og
Underracer, der knn afvige lidt fra hinanden indbyrdes,
eller om de her frembragte Racer ere saa forskjellige, at
de næsten knnne ansees for egne Arter. Saa kande man
fremdeles spørge, hvorledes disse Racer ere fordelte paa
Jordkloden, og om de, naar de krydses, gjensidig paa-
virke hinanden baade i første Generation og i de efter-
følgende. Og saadan kande man fortsætte sin Spørgen længe.
Spørgeren vilde deraæst komme til den væsenlige
Ting, om Mennesket forøger sit Individantal efter et
saa højt Forhold, at det na og da kande føre til en
haard Tilværelseskamp, og som en Følge deraf til at
heldige Varieringer, legemlige eller sjælelige, bleve be-
varede og skadelige Varieringer adryddede. Angribe Men-
neskeracerae eller Henneskearterae — hvilken Betegnelse
man na vil brage — hinanden', og tage de hinandens Plads,
saaledes at slattelig nogle blive adryddede? Vi v|l]e faa
at se, at alle disse Spørgsmaal, hvad man for de flestes
Vedkommende nok kan slatte sig til paa Forbaand, maa
besvares bekræfteode, saaledes som de bleve det, da
Talen var om de lavere Dyr. Men de forskjellige Ting,
som vi na have hentydet til, maa foreløbig for en Be-
kvemmeligheds Skyld lades aomtalte, og vi ville først, give
os i Lag med at andersøge, hvorvidt der i Menneskets
Legemsbygning viser sig Spor — mere eller mindre tyde-
lige — til, at han nedstammer fra en lavere Form. I de
to efterfølgende Kapitler ville vi omtale Menneskets sjæle-
lige Evner i Sammenligning med de lavere Dyrs.

Digitized by

Google

Menneskets Legemsbygning. — Det ^r aaben-
barty at Mennesket er bygget efter den samme almindelige
•fType eller Model som de andre Pattedyr. Til alle Benene
i hans Skelet finde vi tilsvarende Ben i Abekattens, Flagger-
masens og Sælhnndens. Det Samme gjælder om hans
Mnskler, Nerver, Blodkar og Indvolde. Som Hnxley og
andre Anatomer have viist, følger Hjernen, det vigtigste
af alle Organer, den samme Lov. Bischoflf^), som er et
Vidne fra Fjendens Lejr, indrømmer, at enhver Hovedfold
og Fore i Menneskets Hjerne har sit Analogon i Orang-
utangens; men han tilføjer, at deres Hjerner ikke i nogen-
somhelst Udviklingsperiode stemme frildkommen overens;
og det knnde man heller ikke have ventet; thi i saa Fald
vilde deres sjælelige Evner have været de samme. Vnlpian^)
bemærker: »de virkelige Forskjelligheder mellem Menneskets
og de højere Abers Hjernemasse ere yderst smaa. I den
Henseende er det ikke værd at gjøre sig Ulnsioner. Men-
nesket staaer for Hjernens anatomiske Karakterers Ved-
kommende meget nærmere ved de menneskelignende Abe-
katte end disse ved ikke blot andre Pattedyr, men selv
ved visse Firhændede: Gaenoner og Macacci.« Men det
er overflødigt her at omtale flere Detailler angaaende den
Parallelisme, der er mellem Menneskets og de højere
Pattedyrs Hjemebygning og øvrige Bygningsdele.

Det kunde imidlertid være Umagen værd nøjere at
omtale nogle faa Punkter, som ikke direkte eller aaben-
lyst vedkomme Bygningen; men hvor denne Overens-
stemmelse eller Beslægtethed fremtræder tydeligt.

Mennesket er i Stand til fra de lavere Dyr at mod-
tage og til dem at meddele visse Sygdomme, saasom
Vandskræk, Kopper, Krop o. s. v., og denne Kjendsgjerning
viser, hvor stor Ligheden er mellem deres Væv og Blod,

') •Grosshirn'wiDdaDgeD des Menschen*, 1868. S. 96.
'} »Le;, sur la Phys.«, 1866. S. 890. Citeret af Daily i •L'ordre
des Primates et le Transformisme« , 1868. S. 29.

Digitized by VjOOQ IC

baade i dan fineste Bygning og i kemisk Sammensætning,
langt tydeligere, end det vilde vise sig ved B^ælp af det
bedste Mikroskop eller ved den bedste Analyse. Abekatte*
ere udsatte for mange af de samme ikke-smitsomme Syg-
domme, som plage os; saaledes fandt Rengger^), der
længe og omhyggeligt iagttog Cebns Azaræ i dens Fødeland,
at den var udsat for Katarrh med de sædvanlige Symptomer,
og som, naar den ofte kom igjen, medførte Svindsot.
Disse Abekatte led ogsaa meget af Apoplexi, Betændelse
af Indvoldene og Stær. Ungerne døde ofte af Feber i den
Tid, de skiftede deres Mælketænder. Lægemidler gjorde
den samme Virkning paa dem, som de gjøre paa os.
Mange Slags Abekatte have megen Smag for The, Kaffe
og spirituøse Drikke, og de ryge, som jeg selv ofte har
seet. Tobak med Fornøjelse. Brehm forsikkrer, at de
Indfødte i det nordøstlige Afrika fange de vilde Bavianer
ved at sætte Kar frem, der indeholde stærkt 01, i hvilket
Dyrene saa drikke sig fulde. Han har seet nogle af disse
Aber, som han holdt fangne, i denne Tilstand, og han
giver en morsom Beskrivelse af deres underlige Grimacer
og hele Opførsel. Dagen efter en saadan Rus vare de
daarlige og gnavne. De holdt begge Hænder mod deres
bankende Tindinger og saae yderst ynkelige ud; bød man
dem 01 eller Vin, vendte de sig bort med Væmmelse,
men vare glade ved Citronsaft 2). En amerikansk Abekat,
en Ateles, der engang var bleven fuld af Kognak, gad
ikke se det mere og var saaledes klogere end 'mange
Mennesker. Disse Smaaexempler vise, hvor stor Lighed
der maa være mellem Menneskets og Abekattenes Nerver
og Smag, og hvorledes bele deres Nervesystem paavirkes
paa samme Maade.

*) •Natargeschichte der Såugethiere von Paraguay«. 1880. S. 50.
') Brehm: •Thierleben«. ErsterBand. S. 75,86 Om Ateles se S. 105.
Om aodre Tilfælde se S. 25, 107.

Digitized by

Goøgle

Mennesket pines af Indvoldsorme , der ofte frembringe
sørgelige Virkninger, og plages af udvortes Snyltedyr, og
de høre Allesammen til de samme Slægter eller Familier,
som de, der fortrædige andre Pattedyr. Mennesket er
ligesom andre Pattedyr, Fugle, ja endogsaa Insekter under-
given den mysteriøse Lov, som foraarsager, at visse nor-
male Processer, saasom Svangerskab og ligeledes for-
skjellige Sygdommes Udvikling og Varighed følge Maane-
skifteti). Menneskets Saar læges ved den samme Hel-
bredelsesproces, og de Stumper af Lemmer, der blive
siddende efter en Amputation, have undertiden, navnlig i
tidlige Fostertilstande, Evne til Regeneration ligesom de
laveste Dyr 2).

Hele Forplantelsesprocessen er forbavsende ens bos
alle Pattedyr, lige fra de første indledende Skridt fra
Hannens Side ^) til Fødselen og Ungernes Opfostring. Abe-
katteungerne fedes i en næsten ligesaa hjælpeløs Tilstand
som de smaa Menneskebørn fog i visse Slægter ere Ungerne
foldt saa forskjellige i Udseende fra de Voksne, som de

') For Insekternes Vedkommende se Dr. Laycock: «on a general lav
of TiUl periodicUy. British Association 1842. Dr. Maccalloch,
SiUimtfn*s North-american journal of science, Vol. 17, S. 305, har
seet en Hånd, der led af Tredledags- feber.

') Exempler herpaa kan findes i mit Værk: »animals and piants under
domestieaUon*. Vol. 2. S. 15.

') • Mares e dlversis generibns Quadrumanorum sine dublo dignoscunt
feminas humana« a marihus. Primum, credo, odoratu, postea

' aspectu. Mr. Youatt, qui diu in hortis zoologicis (bestiarils) medicus
animalium erat, vir In rebus obserrandis cautus et sagai, hoc
mlhl certlssime probavlt, et curatores ejusdem locl et alii e ml-
nistrls conflrmaverunt Sir Andrev Smith et Brehm notabant Idem
in Gynocephalo. lllustrissimus CuYler etiam narrat multa de hac
re qra ut opinor nlhll turpius potest indicarl Inter omnla homlnlbus
et Qoadramaois communla. Narrat enlm Cynocephalum quendam
in furerem incldere aspectu femlnarum aliquarum, sed nequaquam
accendi tanto furore ab omnibus. Semper ellgebat juniores, et
dignoscebat in turba, et advocabat voce gestuque.«

Digitized by

Google

smaa Bern ere det fra deres Forældre^). Nogle Forfattere
have mest 9 at det er en meget væsenlig Forskjel, at
Menneskets Afkom kommer til Modenhed i en meget
senere Alder end noget andet Dyrs; men dersom yi tage
de Menneskeracer 9 som bebo de tropiske Lande , med
i Betragtning, saa er Forskjellen ikke stoi*; thi man an-
tager ikke 9 at Orang-Utangen bliver mandvoxen, før den
er imellem ti og femten Aar gammeP). Manden er for-
skjellig fra Kvinden i Størrelse, Legemsstyrke, Haarrigdom
osv. ligesom ogsaa i Sindet, ganske paa samme Maade
som de to Kjøn hos mange Pattedyr ere forskjelUge fra
hinanden. Det er kort sagt næsten nmnligt at overvurdere
den store Overensstemmelse, der er i Bygning i Alminde-
lighed, i Vævenes mikroskopiske Bygning, i kemisk Sammen-
sætning og i Konstitution mellem Mennesket og de højere
Dyr, særligt da de menneskelignende Aber.

Embryonal Udvikling: — Mennesket udvikles af
et Æg, der omtrent er ^35 Del af en Tomme i Diameter,
og dette Æg er i ingen Henseende forskjelligt fra andre
Dyrs. Fostret kan i dets tidligste Tid næppe skjelnes fra
Fostret hos andre Medlemmer af Hvirveldyrriget. I Be-
gyndelsen gaa Blodaarerne i baeagtige Grene, ligesom om
de skulde føre Blod til Gjæller, der jo ikke findes hos de
højere Hvirveldyr, omendskjøndt Spalterne paa Siden af
Halsen endnu findes (se den anden og tredie Fold bagved Øjet,
d, Fig. 1), og vise, hvor de tidligere sad. I en noget senere
Periode, naar Extremiteterne ere udviklede, • komme, t som
den berømte v. Baer bemærker, »Salamandres og Pattedyrs
Fødder, Fuglenes Vinger og Fødder saa vel som Menneskets
Hænder og Fødder, Altsammen af den samme Grundform.«

M GeolKroy Saint-Hilalre og F. Cavier bemærke dette om Cynocephaliis
og de meDDeskeligoende Aber i: •hist nat. des Mammiférea*.
T. 1. 1824.

^) Huxley: •mans place in nature«. 1863. S. 34.

Digitized by

Google

• Det er,< siger Professor Huxley^), »netop paa de senere
Udviklingstrin^ at det unge Menneske- Væsen frembyder
ndpriBgede Forskjelligheder fra den ange Abe, og denne
sidste er i sin Udvikling lige saa forskjellig fra Hnnden som
Mennesket fra den. Saa forbavsende som denne sidste Paa-
stand end maa synes, saa er den dog haandgribelig sand.«

Da nogle af mine Læsere maaske aldrig have seet en
Tegning af et Foster, har jeg her meddelt en af et Men-
neske og en af en Hnnd paa omtrent samme tidlige Ud-
viklingstrin, begge omhyggeligt kopierede efter to Værker
af uomtvistelig Nøjagtighed 2).

Efter de foregaaende Udtalelser af saa store Avtoriteter
vilde det være overflødigt, om jeg gav' mig til at anføre
en Mængde laante Smaating, der kunde tjene til at vise,
at Meneskets Embrye nøje ligner andre Pattedyrs. Det
kan imidlertid bemærkes, at det menneskelige Embrye i
mange Bygningsforhold ogsaa ligner visse ]ave Former i
fdldvoksen Tilstand. Hjertet f. Ex. er i Begyndelsen blot
et simpelt pulserende Kar; Exkrementerne udtømmes
gjennem en Kloak , og Halebenet rager frem som en virke-
lig Hale »og staaer betydeligt ud fra de rudimentære
Ben^)t. Hos alle laftaandende Hvirveldyrs Embryer [er
der visse Kirtler, der kaldes for de Wolffiske Legemer

') •Mans Pkce io Nature«. 1863. S. 67.

') Menpeske-Embryet (den øverste Figur) er fraEck«*8: »IconesPhys.*,
1851-1859, Tab. XXX, flg. 2. Dette Embrye var ti Linier langt,
Tegningen er saaledes meget forstørret. Hunde-Embryet er taget
af Bischoff: 'Entwicklungsgeschichte des Hunde-Eles*, 1845. Tab.Xf,
flg. 42 B. Denne Tegning er forstørret fem Gange, Embryet var
25 Dage gammelt. Indvoldene ere udeladte, og de vedhængende
Livmoderdele ere Qernede i begge Tegninger. Prof. Huxley hen-
ledte min Opmærksomhed paa disse Afbildninger, og det var af
hans Værk: tMan'sPlace in Nature«, at Jeg fik den Ide at lade dem
følge med. Håckel har givet lignende Tegninger i sin •Sch6pfungs-
geschichte«.

') Prof. Wyman i: Proc. of American Acad. of Sciences. Vol. IV.
1860. S. 17.

Digitized by

Google

(Corpora wolffiana), og de svare til og virke paa samme
Maade som Nyrerne hos de voksne Fisk^). Selv paa et
senere Embryestadiom kan der iagttages nogle slaaende
Ligheder mellem Mennesket og de lavere Dyr. Bischoff
siger, at Hjernefolderne hos et Menneskefoster i Slntningeti.
af den syvende Maaned ere omtrent lige saa udviklede
som hos en voksen Bavian^). Den store Taa, der, som
Professor Owen bemærker 3) » »støtter , naar der staaes
eller gaaes, er maaske den mest karakteristiske Ejen-
dommelighed ved Menneskets Legemsbygning;« men hos
et Embrye, der omtrent var en Tomme langt , fandt Pro-
fessor Wyman^)y »at den store Taa var kortere end de
andre , og i Stedet for at være parallel med dem , dannede
den en Vinkel med Siden af Foden og svarede saaledes
til den Stilling , som denne Del altid har hos de Fir-
hændede.« Jeg vil slatte med et Citat af Hnxley^), som,
efter at have spurgt, om Mennesket bliver til paa en
anden Maade end en Hond, en Fngl, en Frø eller en Fisk,
siger: »der kan ikke et Øjeblik være Tvivl om Svaret;
der kan ikke være Tale om Andet, end at jo den Maade,
paa hvilken Mennesket opstaaer og Menneskets tidlige Ud-
viklingstrin ere identiske med de Dyrs, der staa lige
nedenfor ham i Systemet; der er i saa Henseende ingen
Tvivl om, at han staaer langt nærmere ved Aberne end
Aberne ved Hunden, t

Rudimenter. — Dette Emne vil, omendskjøndt det
i og for sig ikke er mere vigligt end de to sidste, for
visse Aarsagers Skyld her blive behandlet mere udførligt«).

M Owen: •Anatomy of VerUbrates«. Vol. I. S. 538.
') »Die GrosshimwiDduDgeo des MeDschen«. 1868. S. 95.
3) »Anatomy of Vertebrates«. Vol. II. S. 553.
') Proc Soc. Nat Hist. Boston. 1868. Vol. IX. S. 185.
^) »Man's Place in Nature«. S. 65.

*) Jeg havde skrevet et foreløbigt Udliast til dette Kapitel, før Jeg læste en
udmærliet Afhandling : •Caratteri nidlmentali in ordlne all' origine

Digitized by VjOOQ IC

Der kan ikke nævnes et eneste af de højere Dyr, som
ikke har en eller anden Del, der er i en rudimentær Til-
stand, og Mennesket danner ingen Undtagelse fra Beglen.

Fig. 1.

Øreral« Figor er et Meaaeske-
embrye, efter Ecker.

Don anden Figrnr er et Hånde-
embrje, efter Biaehoff.

Forhjernen, den store Hjer-
ne« Hemisfarer ost.

MeUemhJemen.

Baghjerne. denliUe Hjerne,
den forlangede Rrgmarr.

Øje.

øre.

Rygrad og unge Haskier.

Forlemmer.

Baglemmer.

Hale.

dell nomo« (Annnaria della Soc. d. Nat, Modena, 1867, S. 81) af
G. GaDestrioi, som Jeg har meget at takke for. Håckel har givet
en beaDdringSYærdig Behandling af hele Emnet under: Dysteleologi,
i sin »Generelle Morphologle* og i »Schdpfangsgeschichte«.

Digitized by

Google

Man maa skjebe meliem rudimentære og begyndende Or-
ganer^ om end denne Adskillelse i nogle Tilfælde kan
falde vanskelig nok. De førstnævnte ere enten absolnt
unyttige saaledes som Brystvorterne hos Pattedyrenes Hanner
eller Drøvtyggernes Fortænder , der aldrig bryde frem
gjennem Gummerne , eller ogsaa ere de til saa lidt Nytte
for deres nuværende Ejermænd, at de ikke kunne antages
at være blevne udviklede under de for Haanden værende
Omstændigheder. Organer i denne sidste Tilstand ere ikke
i sti^ængeste Forstand rudimentære; men de nærme sig til
det. Paa den anden Side ere begyndende Organer, om-
endskjendt de ikke ere fuldstændig udviklede, i høj Grad
nyttige for deres^ Ejermænd og kunne udvikles videre.
Rudimentære Organer ere i høj Grad variable, og dette er
tildels uforstaaeligt, da de ere unyttige eller næsten unyt-
tige og som en Følge deraf ikke længere udsatte for Kvalitets-
valgets Paavirkning. Undertiden forsvinde de ganske. Naar
dette indtræffer, ere de ikkedestomindre i Stand til nu
og da at komme til Syne igjen ved Attavisme; og dette
er en Omstændighed, der vel er værd at lægge Mærke til.
Ikke-Brug i den Periode, da et Organ navnlig bruges,
og det er i Almindelighed, naar Dyret er udvokset, i For-
bindelse med Nedarvning til en tilsvarende Periode, synes
at have været de Hovedaarsager, der have gjort Organerne
rudimentære. Betegnelsen Ikke-Brug siger ikke blot, at
Musklerne have været mindre brugte, men ogsaa, at der
er blevet tilført mindre Blod til en vis Del eller et vist
Organ, der har været færre forskjellige Tryk underkastet,
eller som er blevet mindre brugt. Rudimenter kunne
imidlertid forekomme i det ene Kjøn hos Dele, der findes
normale hos det andet Kjøn, og saadanne Rudimenter ere,
som vi senere skulle se, opstaaede paa en særegen Maade.
I nogle Tilfælde ere Organerne blevne reducerede ved
Kvalitetsvalgets Paavirkning, fordi de have været skade-
lige for Arten under forandrede Livsbetingelser. Reduk-
tionsprocessen støttes sandsynligvis ofte af de to Love om

Digitized by VjOOQ IC

VækBterstatning og Vækstbesparelse; men BednktioneDs
seoere Trin, naar Ikke-Bnig har gjort Alt, hvad der med '
Rimelighed kan tilskrives det, og Daar det/ der skulde
spares ved Vækstbesparelsen, kan kan være meget lidt'),
er vanskeligt at forstaa. Den endelige og fnldstændige
Undertrykkelse af en eller anden Del, der i Forvejen er
onyttig og meget reduceret i Størrelse, i hvilket Tilfælde
hverken Væksterstatning eller Vækstbesparelse kan komme
til at spille nogen Rolle, er maaske forstaaelig, naar man
tager Hypothesen om Pangenesis med til Hjælp og tilsyne-
ladende ikke ellers. Men da hele Emnet om rudimentære
Organer er blevet fyldigt omtalt og leclsaget af oplysende
Exempler i mine tidligere Værker^), behøver jeg her ikke
at udtale mig videre desangaaende.

Man har mange Steder paa det menneskelige Legeme ^)
iagttaget Rudimenter af forskjellige Muskler, og ikke faa
Muskler, som normalt forekomme hos nogle af de lavere
Dyr, kunne lejlighedsvis forefindes hos Mennesket i en
meget reduceret Tilstand. Enhver maa have lagt Mærke
til den Evne, som mange Dyr, særlig Heste, have til at
bevæge eller ryste deres Hud, og dette bevirkes ved en
Muskel, der kaldes Panniculus camosus. Paa forskjellige
Steder af vort Legeme finde vi Rester af denne Muskel i
Virksomhed f. Ex. paa Panden, hvor de tjene til at lofte
Øjenbrynene. Halsens Hudmuskel (platysma myoides),
som hos os er vel udviklet, herer til dette System,

M Gode Bemærkninger om dette Spørgsmaal af d'Hrr. Mnrrifi og MiTart
flndes I Traosact. Zoolog. Soc. 1869, Vol. VII, S. 92.

') •Variation of Anlmals and Plants onder Domesticatlon«, Vol. II.
S. 317 og 897. Se ogsaa: •Arterne« Oprindelse«. S. 548.

*) Ridiard beakriTer og afbilder f. Ex. (Annales des Sciences Nat
3>M Serie. Zoolog. 1852. Tom. XVIII, S. 18) Rudimenter af,
hTad han kalder: •muscle pédieox de la main«, og han siger, at
den er nndertiden: •ioflnimeot petit«. En anden Muskel, kaldet:
•le tibial postérienr« findes i Almindeligbed ikke paa Haanden,
men forekommer dog nn og da i en mere eller mindre mdimentsr
TUttand.

Digitized by

Google

men kan ikke vilkaarlig bringes i Bevægelse. Professor
Turner fra Edingbargh har nn og da, som han fortæller
mig, seet Mnskelknipper paa fem forskjellige Steder,
nemlig i Årmhnlen, nær ved Skulderbladet osv., der aDe-
sammen maa henføres til Panniculus. Han har ogsaa
viist^), at musculus stemalis eller stemalis bratomm,
der ikke er en Udvidelse af rectus abdominalis (den lige
Bugmuskel), men er nær beslæget med Panniculus, fandtes
i Forholdet omtrent tre af Hundrede paa henved seks
Hundrede Legemer. Han tilfejer, at denne Muskel giver
»en udmærket Illustration til den Omstændighed, at til-
fældige og rudimentære Bygningsdele i særlig hej Grad ere
forskjelligt anbragte.«

Nogle faa Mennesker have den Evne at kunne sammen-
trække de Muskler, der findes paa Hjerneskallens Over-
flade, og disse Muskler befinde sig i en variabel og tildels
rudimentær Tilstand. Hr. Å. de CandoUe har meddelt mig
et mærkeligt Exempel paa, at denne Evne har holdt sig
længe eller været nedarvet længe, ligesom ogsaa paa, at
den har været usædvanligt udviklet. Han kjender en
Familie, af hvilken et Medlem, Familiens nuværende Hoved,
som Ung kunde kaste flere tunge Beger bort fra sit Hoved,
blot ved at bevæge Hovedhuden , og han vandt Væddemaal
ved at gjere det. Hans Fader, Onkel, Bedstefader og
hans tre Bøm have den samme Evne udviklet i den samme
usædvanlige Grad. Denne Familie blev for otte Generationer
siden delt i to Grene, saaledes at Overhovedet for den
ovenfor omtalte Gren er Fætter af syvende Grad til Over-
hovedet for den anden Gren. Denne Qernt beslægtede
Fætter boer i en anden Del af Frankrig, og da han blev
spurgt om, hvor vidt han var i Besiddelse af den samme
Evne, viste han det øjeblikkeligt i Gjemingen. Dette
Exempel oplyser godt, hvor vedholdende en absolut unyttig
Evne kan nedarves.

M Prof. W. Turner, Proc. Roy. Soc. Edinburgh. 1866—67, S. 66.

Digitized by VjOOQ IC

De udvendige Maskler, som tjene til at bevæge hele
det ydre Øre, og de udvortes Maskler, der bevæge de
forskjellige Dele, og som alle henhøre til Pannicalas,
forekomme hos Mennesket, i rudimentær Tilstand; de ere
ogsaa udviklede i forskjellig Grad eller i det Mindste i
Retning af at kunnne fungere. Jeg har seet en Mand,
der kunde bevæge sine Øren fremad, og en anden, som
kunde trække dein tilbage i), og efter hvad den ene af
disse Folk fortalte mig, er det sandsynligt, at de fl^te af
os ved ofte at berøre vore Øren og derved henvende vor
Opmærksomhed paa dem ved gjentagne Forsøg kunde
komme til at faa den samme Evne til at bevæge dem.
Evnen til at kunne spidse Øren og til at kunne dreje dem
i alle Kompassets Retninger er uden Tvivl i højeste Grad
nyttig for mange Dyr, da de* derved let opdage, naar der
er Fare paa Færde. Men jeg har aldrig hørt om et
Menneske , der havde det allermindste Spor af Evne til at
spidse Øren, — den eneste Bevægelse, han kunde have
nogen Nytte af. Hele den ydre Ørebrask kan, tilligemed
de forskjellige Folder og Lapper (heliz og antihelix, tragus
og antitragus o. s. v.), der hos de lavere Dyr styrker og
støtter Øret naar det spidses, uden i synderlig Grad at
forøge dets Vægt, betragtes som et Rudiment. Nogle
Forfattere antage imidlertid, at Ørebrusken tjener til at
overføre Svingnicgerne til Hørenerven; men Hr. Toynbee'''),
der har samlet alle de kjendte Tilfælde, der vedrøre denne
Sag, er kommen til det Resultat, at det ydre Øre ikke
er til nogen bestemt Nytte. Chimpanzeens og Orang-
utangens Øren ligne mærkværdigt Menneskets, og Opsyns-
mændene i de zoologiske Haver forsikkre mig, at disse
Dyr aldrig bevæge dem eller spidse dem , saa at de altsaa,
hvad Funktion angaaer, befinde sig i en ligesaa rudimentær

*) Canestrioi citerer i samme Anledning Hyrt (Annuario della Soc.

de4 NataraUsU, Modena 1867, S. 97.)
') The diseasea of the Ear by J. Toynbee, F. R. S., 1860, S. 12.

Digitized by

Google

Tilstand som hos Mennesket. Hvorfor disse Dyr lige saa
vel som Menneskets Stamform have mistet Evnen til at
spidse Øren, vide vi ikke. Maaske de, skjendt jeg er
ikke ganske tilfreds med denne Antagelse, paa Gmnd af
at de opholdt sig i Træerne og vare saa overordenlig
stærke , kan vare lidet ndsatte for Fare og derfor igjennem
en lang Periode knn bevægede deres Øren lidet og saa-
ledes lidt efter lidt mistede Evnen til' Bevægelse. Dette
vilde være et Tilfælde, der var parallelt med det, at de
store og tange Fngle, der, fordi de beboede Øer i Oceanet,
ikke have været ndsatte for Angreb af Rovdyr, som en
Felge heraf have mistet Evnen til at bmge dere^ Vinger
til at flyve med.

Den beremte Billedhngger Hr. Woolner underretter
mig om en lille Ejendommelighed ved det ydre Øre, som
han har iagttaget baade hos Mænd og Kvinder, og hvis
fulde Betydning han opdagede. Han kom førbt til at lægge
Mærke til denne Sag, da han arbejdede paa sin Fignr
Pack^), som han havde givet spidse Øren. Han kom
derved til at undersøge Ørerne hos forskjellige Abekatte
og sidenhen ogsaa Menneskets mere omhyggeligt. Den

Flg. 2.

De« mtnnetkeliftt Ør«.
a d«ii fr«mspri]i(«ade Tak.

omtalte Ejendommelighed er én
lille buet Tak , der rager frem paa
den indadfoldede Ørerand (Helizi.
Hr. Woolner modellerede nøjag-
tigt et saadant Øre og har sendt
mig hosstaaende Tegning (Fig. 2).
Saadanne Takker gaa ikke altid
indad, men ofte lidt udad, saa
at de ere synlige, naar man seer
Hovedet lige forfra eller lige bag-
fra. De variere i Størrelse, og
deres Plads varierer ogsaa Noget,
idet de snart staa lidt højere.

^) En lille Gnom i Shakspeares MidsommernaUdrøm. O. A.

Digitized by VjOOQ IC

snart lidt lavere, og undertiden findes de paa det ene Øre og
ikke paa det andet. Det forekommer mig nu ikke at kunne
være tvivlsomt, hvad denne Tak betyder; men man kunde
maaske mene, at det er for ubetydelig en Karakter at lægge
Mærke til. £n saadan Mening vilde imidlertid være lige saa
falsk som den er naturlig. £nhver Rarakter, hvor ringe den
saa er, maa skyldes en eller anden bestemt Aarsag, og
dersom den træffes hos mange Individer, fortjener den at
bliVe lagt Mærke tit. Helix er aabenbart dannet ved, at
Ørets Yderrand er foldet indad, og denne Foldning synes
paa en vis Maade at staa i Forbindelse med den Om-
stændighed, at det hele ydre Øre stadig er trykket tilbage.
Hos mange Abekatte, som ikke staa højt i Systemet, som
Bavianer og nogle Arter af Macacus'), er Ørets øvre Del
lidt tilspidset, og Randen er aldeles ikke foldet ind ad.
Men dersom Randen blev foldet ind ad, vilde der nødven-
digvis komme en lille Tak, der pegede fremad og sand-
synligvis lidt til Siden. Dette kunde man i Virkeligheden
iagttage hos et Ezemplar af Ateles beelzebuth i den zoo-
logiske Have, og vi kunne sikkert drage den Slutning, at
det er en lignende Dannelse — et Spor af tidligere til-
spidsede Øren — der nu og da igjen dukker frem hos
Mennesket.

Blinkhinden eller det . tredie Øjelaag med dets til-
hørende Muskler og andre Bygnindsdele er særlig stærkt
udviklet hos Fuglene og er af megen virkelig Betydning
for dem, da den hurtig kan trækkes for hele Øjet. Den
findes hos nøgle Krybdyr og Padder og hos visse Fisk,
saaledes hos Hajerne. Den er meget tydeligt udviklet hos
de to laveste Afdelinger af Pattedyr-Rækken, nemlig hos
Gumlerne og Pungdyrene og ogsaa hos nogle faa højere
Pattedyr, saaledes ogsaa hos Hvalrossen; men hos Men-

') Se ogtaa nogle Bemærknioger om og Tegninger af Ørerne hos
Halvaberne i D'Hrr. Marie og Mivart'g udmerkede Afhandling 1
Transacl. Zctolog. Soc. Vol. vu. 1869. S. 6 og 90.

Digitized by VjOOQ IC

nesket, hos de Firhændede og hos de fleste andre Patte*
dyr findes den, som det indrømmes af alle Anatomer, i
en rent mdimentær Tilstand og kaldes den halvmaane-
dannede Fold^).

Lngtesandsen er af den største Vigtighed for Flertallet
af Pattedyrene — for nogle, aaaledes som Drøvtyggerne,
ved at advare dem for Fare, for andre, saaledes som
Rovdyrene, ved at hjælpe dem til at finde deres Bytte,
for andre, som Vildsvinet, i begge disse Øjemed. Men
Lngtesandsen er til yderst ringe Nytte, om i det Hele taget
til nogensomhelst, selv for de vilde Mennesker, hos hvilke
den i Almindelighed er udviklet i en højere Grad end hos
de civiliserede Racer. Den advarer dem ikke for Farer,
og den hjælper dem ikke til at finde deres Føde; den
forhindrer ikke Eskimoerne fra at sove i den mest ilde-
lugtende Luft, og ikke heller holder den de Vilde fra at
spise halvraaddent Kjed. De, som tro paa Loven om en
gradvis Udvikling, ville have Ondt ved at gaa ind paa, at
denne Sands i dens nuværende Tilstand oprindelig blev
erhvervet af Mennesket, saaledes som den nu er. Utvivl-
somt arvede han denne Sands i en svækket og for saa
vidt rudimentær Tilstand efter en Qem Stamform, for hvem
den var i hej Grad nyttig, og af hvem den stadig, blev
brugt. Vi kunne maaske saaledes forstaa, hvordan det
gaaer til, at Lugtesandsen hos Mennesket, saaledes som
Dr. Maudsley rigtig bemærker^), »paa en mærkværdig
Maade er virksom i Retning af levende at gjenopvække
Forestillinger og Billeder fra glemte Scener, og Steder;«
thi vi se, at hos de Dyr, der have denne Sands stærkt

M M&ller: -Handbach derPhysiologie- 1840. II.Tbeil. S. 312. Owen:
•Anatomy of Yertebrates«, Yoi. III. S. 260; ftammeateds : »on tbe
Walrns«, Proc. Zoolog. Soc. 8 Novembr. 1854. Se ogsaa R. Knox:
•Great Artista and Aoatomlstss S. 106. Dette Rudiment er ooget
større hos Negrene og Australbeboeme end bos Europæere, se
Carl Vogts ■Vorlesnngeo Ckber den Menschen«, 1865.

') -The Pbysiology and Pathology of Mind, 2 Edit. 1868. S. 184.

Digitized by

Google

udviklet, saaledes som Hunde og Heste, er Gjenkjendelse
af Personer og Steder efter lang Tids Forløb nøje for-
bunden med deres Lugt.

Der er den iøjnefaldende Forskjel mellem Mennesket
og de andre Primater, at Mennesket er næsten nøgent.
Men nogle faa korte spredte Haar findes paa den største
Del af Mændenes Legeme og fine Dunhaar paa Kvindernes
Legeme. Hos Individer, der høre til samme Race, ere
disse Haar i høj Grad variable, ikke blot hvad Mængden
af dem angaaer; men ogsaa hvad deres Stilling angaaer;
saaledes ere Skuldrene hos nogle Evropæere ganske nøgne,
medens de hos andre have tykke Haartotter ^). Der kan
kun være ringe Tvivl om, at disse Haar, der saaledes
findes spredte over Legemet, ere Rudimenter af de lavere
Dyrs Haarbeklædning. Denne Antagelse bliver saa meget
mere sandsynlig derved, at man veed, at fine, korte og
svagt farvede Haar paa Lemmer og andre Legemsdele
lejlighedsvis blive til »tætte, lange og temmelig grove
mørke Haar« , naar de blive unormalt nærede ved at s^aa
i Nærheden af for længere Tid siden inflammerede Steder^).

Hr. Paget underretter mig om, at Folk, der høre til
samme Familie , ofte i deres Øjenbryn have nogle faa Haar,
der ere længere end de andre, saa det synes, som om
denne ubetydelige Ejendommelighed er arvelig. Disse Haar
repræsentere øjensynligt Knurhaarene, der hos mange af
de lavere Dyr bruges som Føleorganer. Hos en ung
Chimpanzee iagttog jeg nogle faa rette, temmelig lan^e
Haar, der ragede frem oven over Øjnene, der hvor de
virkelige Øjenbryn, dersom de havde været tilstede, vilde
have havt deres Plads.

M Escbricbt: »Ueber die Richtnng der Haare am menschllchen K6r-
per*. Muller: •Archiv fur Anat. und Phys* 1837, S. 47. •Bibi.
for Læger«, 1838. Jeg vil oftere komme tilbage til denne yderst
mærlLelige Afhandling.

^) Paget: -Lecturea on Surgical Pathology« 1853. Vol. I. S. 71.

Digitized by VjOOQ IC

De fine aldagtige Haar, den saakaldte Lanugo, med
hvilke MeoDeskefostret er tæt beklædt i den sjette Maaned,
er en endnu mere mærkværdig Ting. Den ndvikles først i
Lebet af den femte Maaned over Øjnene og paa Ansigtet
og særlig rundt om Manden , hvor den er meget længere
end paa Hovedet. £n Knebelsbart af dette Slags blev
iagttaget af Eschricht ^ ) hos et Foster af Hunkjønnet; men
dette er ikke en saa forbavsende Omstændighed, som det
ved første Øjekast knnde synes; thi de to Rjon ligne i
Almindelighed hinanden i alle ndvortes Karakterer i den
tidlige Vækstperiode. Haarenes Retning og Anordning paa
alle Dele af Fostrets Legeme er den samme som hos den
Voksne, men er megen Variabilitet underkastet. Hele
Overfladen, Pande og Øre medindbefattet, er- saaledes
tæt beklædt; men det er en meget sigende Omstændighed,
at Haandflademe og Fodsaalerne ere ganske nøgne ligesom
Undersiden af alle fire Extremiteter hos de lavere Dyr.
Da dette neppe kan være et tilfældigt Træf, saa maa vi
antage, at Fostrets uldagtige Beklædning er den rudimen-
tære Repræsentant for den permanente Haarbeklædning,
der findes hos de Pattedyr, der fødes haarede, og denne
Repræsentation er .ifølge den sædvanlige Lov om embryo-'
logisk ^Udvikling ganske anderledes fyldig end den, de
, spredte Haar paa de Voksnes Legemer kunne afgive.

Det synes, som om de bagerste Kindtænder, Visdoms*
tænderne , have Hang til at blive rudimentære hos de mere
civiliserede Menneskeracer. Disse Tænder ere næsten
mindre end de andre Kindtænder, (hvad der ligeledes er
Tilfældet med de tilsvarende Tænder hos Cbimpanzeen og
Orang-Utangen), og de have kun to særskilte Rødder. De
komme ikke frem af Tandkjedet førend omtrent det syttende
Aar, og det er blevet mig forsikkret, at de ere meget
mere udsatte for Ødelæggelse og mistes tidligere end de
andre Tænder; men der er igjen nogle Tandlæger, som

M fiscbricht. L c. S. 40, 47.

Digitized by VjOOQ IC

benægte dette. De ere ogsaa mere tilbøjelige trl at variere
end de andre Tænder baade i Bygning og i Udviklings-
periode^). Hos de sorte Racer ere derimod Visdoms-
tænderne i Almindelighed forsynede med tre særegne Redder
og ere i Almindelighed sunde; de afvige ogsaa mindre i
Størrelse fra de andre Kindtænder, end Tilfældet er hos
de kavkasiske Racer*). Professor Schaaffhansen angiver
som Grand for denne Forskjel mellem Racerne , at »den
bagerste tandbærende Del af Rjæben altid ér forkortet«
hos de civiliserede Racer 3), og denne Forkortelse kan,
antager jeg, sikkert tilskrives det, at civiliserede Mennesker
i Almindelighed leve af mør, kogt Næring og derfor brage
deres Rjæber mindre. Hr. Brace underretter mig om, at
det er ved at blive almindelig Praxis i de forenede Stater
at tage nogle af Børnenes Rindtænder bort, da Rjæben
ikke vokser saa stor, at der kan blive Plads til, at det
normale Antal kan advikle sig fuldstændigt.

Jeg har kan truffet paa et enkelt Rudiment ved-
kommende Fordøjelseskanalen, nemlig processus vermiformis
paa Blindtarmen. Blindtarmen er en Gren eller et Side-
skud af Tyktarmen; den ender blindt (i en cul-de-sac) og
er temmelig lang hos mange af d^ lavere ^planteædende
Pattedyr. Hos Pungbjérnen er den endogsaa mere end
tre Gange saa lang som hele Legemet^). Undertiden er
den trukket ud til en lang, 'gradvis afsmalnende Spids og
er undertiden indsnøret i flere Rum. Det synes, som om
Blindtarmen , som Følge af forandret Diæt eller Levevaner,
er bleven meget forkortet hos de forskjellige Dyr, og det
ormformede Vedhæng bibeholdes som et Rudiment af den

') Dr. Webb: 'Teelh in Man and the Anthropoid Apes«, citeret af
Dr. G. Carter Blake i: Anthropological Review, Joli 1867, S. 299.

') Oweo: -Anatomy of Yertebrates«. Vol. III. S. 320, 321 og 325.

^) On the . Primitive Form of the Scall.« Anthropological Review,
Oct. 1868 S. 406. (»Ueber die Urform des menschlicben Schå-
dela-, 1869.)

*) Oweo: •Aoatomy of Vertebrates«. Vol. 111. S. 416, 434, 441.

Digitized by

Google

forkortede Del. At dette Vedhæng er et Radimeiit, deri
bestyrkes vi af dets rioge Størreise og de af Professor
Ganestrini^) samlede Exempler« der vise dets Variabilitet
hos Menneskene. Undertiden mangler det ganske, under-
tiden er det stærkt udviklet. Dets indvendige Hulhed er
undertiden sammengroet i det halve eller de to Trediedele
af dets Længde , og Yderenden er da« fladtrykt, udbredt og
massiv. Hos Orang-Utangen er dette Vedhæng langt og
sammenrullet; hos Mennesket udgaaer det fra Enden af
den korte Blindtarm og er i Almindelighed fire til fem Tommer
langt med en Diameter af kun en Trediedel Tomme. Ikke
blot er det unyttigt; men det er endogsaa undertiden
Dødsaarsag. Herpaa har jeg for nyltg hørt to Exempler,
der begge gik ud paa, at smaa haarde Legemer, Frø f. Ex.
gik ind i Aabningen og foraarsagede Inflammation ^).

Hos de Firhændede og nogle andre Pattedyrordener,
særlig hos Rovdyrene, er der i Overarmsbenet nær ved
dets nederste Ende en Gjennemgang, kaldet: foramen
supra-wcondyloideum , igjennem hvilken Forlemmets store
Nerve og ofte ogsaa den store Arterie gaaer. Nu findes
der, som Dr. Struthers 3) og Andre have viist, i Almin-
delighed et Spor til denne Gjennemgang paa Menneskets
Overarmsben^ og undertiden er åen ret stærkt udviklet og
er dannet af en nedadgaaende , hagekrumet Bentorn og
fuldstændiggjort af et Senebaand. Naar denne Gjennem-
gang findes, gaaer den store Nerve altid igjennem den og
dette viser tydeligt, at den er Rudiment af og homolog

') Annuarlo della Soc. de Nat. Modena, 1867. S. 94.

') H. C. Martins ('De rUnité Organiqne* I Reroe des deax Mondes,
15 Janl 1862, S. 16) og Håckel (•Generelle Morpbologie- , B. II.
S. 278) have begge nogle Bemsrknlnger om den mærkelige KJends-
gjeraing, at dette Rudiment undertiden er Dødsaarsag.

') •The Lancet«, 24 Jan. 1863, S. 83. Dr. Knox, -Great Artists and
Anatomlsts«, S.' 63. Se ogsaa en vigtig Afhandling om dette Emne
af Dr. Grube, i Bolletin de l'Acad. Imp. de St. Pétersbourg, Tom.
XII. 1867. S. 448.

Digitized by

Google

' 23

med de lavere Dyrs Overarmsbens forameb sapra-condy-
loideum. Professor Tomer meddeler mig^ at det findes
hos een Procent af Skeletter fra Natiden.

Der er en anden Gjennemgang i Overarmsbenet, som
kunde kaldes foramer inter-condyloideuro , og denne findes
hos forskjellige Slægter af de menneskelignende Aber og
ogsaa hos -Andre ^) og nn og da hos Mennesket. Det er
mærkeligt 9 at denne Gjennemgang synes at have været
langt hyppigere i gamle Dage, end den nn er. Qr. Bnsk^)
har fundet følgende Bevis for dette; »Professor Broca be-
mærkede denne Gjennemgang hos 4^ Procent af de Arm-
knogler, der bleve samlede paaCimitiére du Sud ved Paris;
og i Orrony Grotten, hvis Indhold regnes for at være fra
Broncealderen , var der af to og tredive O verarmsben hele
otte, der havde denne Gjennemgang. Men dette høje For-
holdstal kunde, troer han, skyldes den Omstændighed, at
Hulen havde været et Slags Familiebegravelse. Fremdeles
fandt Hr. Dupont tredive Procent af Benene gjennemborede
i Hulerne i Lesse-Dalen, der regnes for at høre til Rensdyr-
tiden , medens Hr. Leguay i et Slags Dolmen ved Argen-
teuil iagttog fem og tyve Procent, der vare gjennemborede,
og Hr. Pruner-Bey fandt at seks og tyve Procent af Benene
fra Vauréal havde samme Beskafi'enhed. Endvidere bør
det ikke lades ubemærket, at Hr. Pruner-Bey fortæller,
at denne Tilstand er almindelig hos Guanko-Skeletterne.«
Denne Kjendsgjerning, at gamle Racer i denne og for-
skjellige andre Henseender hyppigen frembyde Bygnings-
forhold, der ligne de lavere Dyrs mere end de moderne
Racer gjere, er interessai^t. En af Hovedaarsagerne hertil
synes at værQ den, at Oldtidens Racer i deres lange Af-
stamningslinie stod nærmere ved deres Qerne dyrlignende
Stamfædre end Nutidens Mennesker.

M St. George MiYart, TraDsacl. Phil. Soc. 1867. S. 810.
') »Od the Gitvei of Gibraltar«, Transact. Internat Gongress of Pre-
hlst. Arch. Third. Session, 1869, S. 159.

Digitized by

Google

Halebenet ho8 MeoDesket repræsenterer , skjøndt vor
Hale ikke er i Funktion, tydelig nok denne Del hos de
andre Hvirveldyr. I en tidlig embryonisk Tiistand er Halen
fri og rager, som vi have seet, ud over Baglemnierne. I
visse sjeldne og anomale Tilfælde vides den , ifølge Isidore
Geoffroy, St.^Hilaire o. A. ^), at have dannet et lille ydre
Hale-Rudiment. Halebenet er kort og bestaaer i Almin-
delighed kun af fire Hvirvler og disse ere i en rudimentær
Tilstand; thi de- bestaa, den øverste undtagen, kun af
Hvirvellegemet ^). De ere forsynede med nogle smaa
Muskler, af hvilke en, som Professor Turner har meddelt
mig, udtrykkelig er bleven beskrevet af Theile som Halens
Løftemuskel, der er saa stærkt udviklet hos mange Pattedyr.

Menneskets Rygmarv gaaer ikke længere ned end til
den sidste Ryghvirvel eller første Lændehvirvel, men en
traadformet Dannelse (filnm terminale) gaaer ned igjennem
Bækkenpartiets Midte og selv langs med Halehvirvlernes
Rygside. Den øverste Del af denne Traaddannelse er, som
Professor Turner meddeler mig, utvivlsomt homolog med
Rygmarven; men den nedre Del bestaaer aabenbart blot
af pia mater, det vil sige den Hjernen og Rygmarven be-
klædende kar-rige Hinde. Halehvirvlerne kunne derfor siges
at have Spor af en saa vigtig Bygningsdel som Rygmarven
er, om de end ikke omgive den med en Benkanal. Føl-
gende Kjendsgjerning, som jeg skylder Professor Turner,
viser hvor nøje Halebenet svarer til den virkelige Hale
hos de lavere Dyr, Luschka har nemlig fornylig ved
Yderenden af Halens Ben opdaget et meget ejendommeligt
sammenrullet Legeme, der staaer i Forbindelse med den
midterste Bækkenart«rie. Denne Opdagelse, foranledigede
Krause og Meier til at andersøge Halen hos en Abe (Ma-
cacus) og en Kat, og hos begge disse Dyr fandt de, men
ikke ved Yderenden, et lignende sammenrullet Legeme.

M Quatrefages har for nylig samlet Beviser herfor i: Revue des Cours

Sclentlflques, 1867—68, S. 625.
'> Owen: »On ihe Nature of Llmbs-, 1849, S. 114.

Digitized by VjOOQ IC

Reprodaktionssystemet frembyder forskjellige rndimen-
tære Dannelser; men disse ere i en væsenlig Henseende
forskjellige fra de ovennævnte. Vi træffe ikke her Spor
af Dele, som ikke findes i en udviklet Tihtand hos Arten;
men vi finde her en Legemsdel, som altid er tilstede og
altid ec udviklet hos det ene Kjen, men hos det andet
kun repræsenteret ved et rent Rudiment. Ikkedestomindre er
det, at saadanne Rudimenter forekomme, ligesaa vanske-
ligt at forklare, naar man fastholder Troen paa at hver
Art er skabt for sig, som de foregaaende Kjendsgjeminger
ere det. Jeg skal senere komme tilbage til disse Rudi-
menter og skal vise, at deres Tilstedeværelse i Alminde-
lighed ene og alene beroer paa Arveligheden, nemlig saa-
ledes, at Dele som det ene Rjøn har erhvervet, delvis
ere nedarvede til det andet. Her skal jeg kun anføre
nogle Exempler paa saadanne Rudimenter. Som man
veed, findes der hos alle Pattedyrs Hanner, Mennesket
iberegnet, rudimentære Brystvorter. I flere Tilfælde ere
disse blevne stærkt udviklede og have afsondret Mælk
rigeligt. At de ere væsenlig identiske hos begge Kjøn,
det viser sig ogsaa derved, at der baade hos Mænd og
Kvinder lejlighedsvis finder en sympathetisk Udvidelse af
dem Sted, naar vedkommende Individer ere angrebne af
Mæslinger. Vesicula prostatica, som ere blevne iagttagne
hos mange Pattedyrs Hanner, ansees nu almindelig for at
være homologe med Hunnens Uterus tilligemed den dermed
i Forbindelse staaende Aabning. Det er umuligt at læse
Leuckarts udmærkede Beskrivelse af dette Organ og hans
dertil knyttede Bemærkninger, uden at komme til at ind-
rømme det Rigtige i hans Slutning. Dette bliver i Sær-
deleshed tydeligt, hvor Talen er om saadanne Pattedyr,
hos hvilke det kvindelige Uterus deler sig; thi her dele
ogsaa Hannernes vesicula sig ^). Der er ogsaa nogle

M Leuckart, I Todd's: Cyclopæd of Anat. 1849—52, Vol. IV. S. 1415.
Hos Mennesket bar dette Organ kun fra tre til seks Linlers Længde,

Digitized by

Google

rudimeDtære Dele , der here tilReprodaktioDssystemet^ 80m
vi her kunde have taget med-^).

Hvad disse tre store Klasser af KjeodsgjerDinger, vi
nu have omtalt, betyde » er tydeligt nok. Men det vilde
være overflødigt her at rekapitulere den Bevisfelge, som
jeg har givet detailleret i min »Arternes Oprindelse«. Den
homologe Bygning af hele Organisationen hos Medlemmer
af samme Klasse kan forstaaes, dersom vi indrømme, at
de nedstamme fra ^n fælles Stamform og senere eré blevne
lempede efter forskjelligartede Livsbetingelser. Har man
en hvilkensomhelst anden Betragtningsmaade , saa bliver
den Lighed i Bygning, der er mellem Menneskets eller
Abekattens Haand, Hestens Fod, Sælens Luflfe, Flager-
musens Vinge o. s v. aldeles uforklarlig. Det er ikke
nogen videnskabelig Forklaring at sige, at de Alle ere
blevne dannede efter det samme Bygnings-Ideal. Med
Hensyn til Udviklingen, saa kunne vi, naar vi antage at
Varieringeme indfinde sig paa et temmelig fremrykket
Punkt af Embryetilstanden og arves paa et tilsvarende
fremrykket Tidspunkt, let forstaa hvoraf det kommer, at
Embryerne af vidunderligt forskjetlige Former endnu mere
eller mindre fuldkomment beholde deres fælles Stamforms
Bygning. Der er ingensinde blevet givet nogen anden
Forklaring af den forbavsende Kjendsgjeming, at Embryet
af et Menneske, en Hund, en Sæl, en Flagermus, et
Krybdyr o. s. v. i deres første Tilstande neppe kunne skjelnes
fra hinanden. For at forstaa Tilstedeværelsen af rudimen-
tære Organer behøve vi blot at antage, at en tidligere
Stamform besad de paagjældende Dele 'fuldkomment ud-
viklede og at de under forandrede Livsbetingelser bleve

men i Lighed med saa mange andre rudimeDtære Dele, varierer
det I Udvlklethed saavel som ogsaa i andre Henseender.
') Se i saa Henseende: Owen, »Anatomy of Vertebrates«. Vol. III.
S. 675, 676 og 706.

Digitized by

Google

stærkt reducerede enteo ganske simpelt ved Ikke-Brng eller
derved, at Kvalitetsvalget særlig faldt paa Individer, der
vare mindst belemrede med overflødige Dele, ved hvilket
Valg saa ogsaa tidligere angivne Midler knnne have været
medvirkende.

Saaledes kanne vi forstaa hvordan det er gaaet til, at
Mennesket og alle andre Hvirveldyr ere blevne byggede
efter den samme Model, hvorfor de gjennemgaa de samme
første Udviklingstrin og hvorfor de have visse rudimentære
Organer fælles. Derfor burde vi aabent indrerome, at de
have et fælles Ophav. Dersom vi ville gjøre en anden
Betragtningsmaade gjældende, saa er det egenlig at sige,
at vor egen Bygning og Bygningen af Dyrene rundt om-
kring os ligefrem er en Snare, der er lagt for at narre
vor Forstand til at gjøre galQ Slutninger. Den fælles Af-
stamning bliver i høj Grad bestyrket, naar vi se hen til
Medlemmerne af hele Dyrerækken og tage de Beviser med
i Betragtning, som kunne udledes af deres Beslægtethed
eller Klassifikation, deres geografiske Udbredelse og geologiske
Rækkefølge. Det er blot Fordom og det Hovmod, der fik vore
Forfædre til at erklære, at de nedstammede fra Halvguder, som
faaer os til at skubbe denne Slutning fra os. Men den Tid vil
• komme, og det vil ikke vare længe inden den kommer, da det
vil blive anseet for mærkeligt, at Naturforskere, som vare vel
bekjendte med Menneskets og de andre Dyrs komparative
Anatomi og Udviklingshistorie have kunnet gaa hen og tw),
at hver for sig var Resultatet af en særegen Skabelsesakt.

Digitized by

Google

ANDET KAPITEL

SAMMENUGNING MELLEM MENNESKETS OG DE LAVEKE DYKS
SJÆLELIGE EVNER.

Forekjellen imellem den bøjest staaende Abe og den lavest staaende
Vildes sjælelige Evner er ubyre slor — Visse Instinkter ere fælles —
Sindsbevægelserne — Nysgjerrlgbed — Efterabeise — Opmærksombed
— Hukommelse — Indbildningskraft — Forstand — Fremadskridende
Udvikling — Dyr, der bruge Værkløj og Vaaben — Sprog — Selv-
bevidstbed — Skjønhedssands — Tro paa God, Aandevirksorabed, Overtro.

Vi have i det sidste Kapitel seet, at Mennesket i
dets Legemsbygning har tydelige Spor af at det nedstam-
mer fra en eller apden lavere Form; men man kande
mene 9 at, da Mennesket i sine Aandsevner afviger i saa
høj Grad fra alle de andre Dyr, saa maatte der været
neget Fejlagtigt ved denne Slutning. Forskjellen i den
nævnte Henseende er ganske vist overordenlig stor, selv
om vi sammenligne en af de laveststaaende Vilde, som
ikke har Ord til at adtrykke noget Tal, der er sterre end
Fire og som ingen abstrakte Betegnelser benytter for de
aller almindeligste Gjenstande eller Følelser^), med den
hejest organiserede Abe. Forskjellen vilde ganske vist
endnu vedblive at være uhyre stor, selv om en af de
hejere Aber var bleven forbedret eller civiliseret saa meget

') Se Beviset herfor i Lubbock: »Prehistoric Times*, S. 354 osv.

Digitized by VjOOQ IC

fiom Hunden er blevet det i Sammenligning med dens
Stamform Ulven eller Jakalen. Ildlænderne er nogle af
de laveste af de vilde Folkestammer, men jeg blev stadig
forbavset over hvor nøje de tre Indfedte, der vare ombord
paa hendes Majestæts Skib »Beagle« (» Sporhunden ») og
som havde levet nogle Aar i England og kunde tale en
lille Smule Engelsk, lignede os i Sindelag og i de fleste
af vore Åandsevner. Dersom intet andet organisk Væsen
end Mennesket havde havt sjælelige Evner, eller dersom
Menneskets Evner havde været af en ganske anden Natur
end de lavere Dyrs, saa vilde vi aldrig have været istand
til at overbevise os om, at vore høje Evner vare blevne
gradvis udviklede; men nu kan det tydelig vises, at der
ikke er nogen saadan Grundforskjellighed. Vi maa ogsaa
iodrømme , at der er et langt større Spring imellem Åands-
evnerne hos en af de laveste Fiske, f. Ex. Lampreten
eller Trevlemunden, og hos en af de højere Aber, end
der er mellem Abens og Menneskets Åandsevner, og dog
et der mellem de Førstnævnte en fuldstændig Række med
utallige Gradationer.

Forskjellen i moralsk Henseende er heller ingenlunde
ringe mellem saadan en Vild som han, om hvem den
gamle Verden som sejler Byron fortæller, at han knuste sit
Barn imod Klipperne, fordi det tabte en Kurv med Sø-
pindsvin, og en Howard eller Clarkson, og der er ogsaa
stor Forskjel paa Intelligensen hos en Vild, som ikke
bruger nogen abstrakt Benævnelse, og en Newton elFer
Shakspeare. Saadanne Forskjelligheder mellem de højest
staaende Mænd af de højest staaende Racer og de lavest
staaende Vilde ere forbundne med hinanden ved de fineste
Gradationer, derfor er det muligt at de kunne gaa over i
hinanden og den Ene udvikles til den Anden.

Emnet for dette Kapitel er blot det at vise, at der
ikke er nogen Grundforskjel mellem Menneskets og de
højere Dyrs Åandsevner. Enhver Underafdeling af Kapitlet
kunde have været udvidet til en Afhandling for sig, men

Digitized by

Google

vi maa her tage det i al mulig Korthed. Da der ikke
findes nogen Klassifikation af Aandsevnerne , som er al-
mindelig antagen, vil jeg ordne mine Bemærkninger i den
Rækkefølge, som er mig bekvemmest for mit Formaal og
jeg vil ndvælge de Kjendsgjeminger, som have slaaet mig
mest, i det Haab, at de maa gjere nogen Virkning paa
Læseren.

Med Hensyn til Dyr, der staa meget lavt i Systemet,
saa vil der, nnder Parringsvalget , om dem blive meddelt
nogle Kjendsgjeminger, der vise, at deres sjælelige Evner
ere langt sterre end man sknlde have troet. Evnernes
Variabilitejb hos Individer af samme Årt er vigtig for os
og der vil ogsaa blive givet nogle faa Illustrationer hertil ;
men det vilde være overflødigt at behandle dette særlig
detailleret, thi jeg har overalt seet, at alle de, der længe
have havt deres Opmærksomhed henvendt paa Dyr af
mange Slags, Fuglene indbefattede, enstemmig erklære, at
Individerne variere i høj Grad i enhver karakteristisk
Sjæleevne. Hvorledes nn de sjælelige Evner først udvik-
lede sig hos de laveste Organismer, det vilde det være
lige saa haablest at indlade sig paa at besvare, som paa,
hvorledes Livet først opstod. Dette er Problemer for
en Qern Fremtid, om de da forøvrigt nogensinde ville
blive løste.

Da Mennesket har de samme Sandser som de lavere
Dyr, saa maa Grundindtrykkene ogsaa være de samme.
Mennesket har ogsaa nogle faa Instinkter fælles med
Dyrene, f. Er. Selvopholdelsesdrift, Kjønsdrift, Moderens
Kjærlighed til det nyfødte Afkom, dettes Evne til at die
og saa fremdeles. Men Mennesket har roaaske noget færre
Instinkter end de Dyr, der staa ham nærmest. Orang-
utangen paa de vestindiske Øer og Afrikas Chimpanzee
bygge flade Gulve, paa hvilke de sove, og da begge Arter
have den samme Skik, saa kunde man sige, at dette var
Noget, der skyldtes Instinktet, men det er ikke afgjort,
om det ikke er Resultatet af, at begge Dyr have samme

Digitized by VjOOQ IC

Fornedenbeder og de samme Forstandsevner. Da disse
Aber maa antages at nndgaa Tropelandenes mange giftige
Fragter, medens Mennesket ikke bar nogen Kundskab i
saa Henseende og medens vore Hasdyr , naar de feres til
et fremmed Land og der blive slaaede løs, ofte æde gif-
tige Urter, som de senere sky, saa er det ikke ganske
afgjort, om Aberne ikke skylde deres egen Erfaring eller
deres Forældres Erfaring Knndskaben om, bvilke Fragter
de skalle tage til sig af. Det er imidlertid, som vi snart
skalle see, vist,, at Aberne have en instinktmæssig Frygt
for Slanger og rimeligvis ogsaa for andre farlige Dyr.

Det er mærkeligt, saa faa og forholdsvis simple de
hejere Dyrs Instinkter ere i Sammenligning med de lavere
Dyrs. Cnvier hævdede, at Instinkt og Forstand stode i
omvendt Forhold til hinanden og Nogle have troet, at de
højere Dyrs Forstandsevner skyldtes en gradvis Udvikling
af deres Instinkter. Men Ponchet har i en interessant
Afhandling*) viist, at der ikke findes noget saadant om-
vendt Forhold. De Insekter, der have de mest vidunder-
lige Instinkter, ere visselig de mest forstandige. I Hvir-
veldyrrækken have de mindst forstandige Afdelinger, nem-
lig Fisk og Amfibier, ingen sammensatte Instinkter, og
iblandt Pattedyrene er det Dyr, som er bedst begavet med
Instinkter, nemlig Bæveren, i høj Grad forstandigt, hvad
Enhver, der har læst Hr. Morgans udmærkede Beretning
om dette Dyr, vil indrømme^).

Omendskjøndt de første Glimt af Forstand , ifølge
Hr. Herbert Spencer ''), ere blevne udviklede ved Mangfol-
digheden og Sid^ordnetheden af Reflexhandlinger og om-
endskjøndt mange af' de simplere Instinkter gradvis over-
gaa til Handlinger af dette Slags og neppe kunne skjelnes

*) tL'InstlDCt chez les Insectes«. ReTue des Deux Mondes, Feb. 1870,

S. 690.
') »The American Beaver and his Works*. 1868.
*) »The Princlple« of Psychology.« 2 Edit, 1870. S. 418-448.

Digitized by

Google

fra dem (f. £x. Ungenies Diening), saa synes det dog,
som om de mere sammensatte Instinkter ere opstaaede
uafhængige af Forstanden. Det er imidlertid langt fra mig
at ville ønske at nægte, at instinktmæssige Handlinger
kunne tabe Karakteren af at være fæstnede og uforstaaede
og blive afleste af andre, som udferes ved den frie Villies
Hjælp. Paa den anden Side blive nogle Forstandshand-
linger — som naar Fugle paa Øer ude i Oceanet først
lære at sky Mennesket — efter at være blevne udførte
mange Generationer igjennem , omdannede til Instinkter og
nedarvede. De kunne da siges at være blevne degraderede,
thi de udferes ikke længere ved Forstand eller ifølge Er-
faring. Men Flertallet af de mere sammensatte Instinkter
synes at være blevne erhvervede paa en ganske forskjellig
Maade, nemlig ved Kvalitetsvalg af Varieringer af simp-
lere instinktmæssige Handlinger. Saadanne Varieringer
synes at opstaa ved, at Hjernens Organisation paavirkes
af de samme ubekjendte Åarsager, som foranledige smaa
Varieringer eller individuelle Forskjelligheder i andre Dele
af Legemet, og om disse Varieringer sige vi ofte, paa
Grund af vor Uvidenhed, at de opstaa spontant. Jeg
troer ikke vi kunne komme til noget andet Resultat an-
gaaende Oprindelsen af de mere sammensatte Instinkter,
særlig da, naar Talen er om de vidunderlige Instinkter
hos Myrens og Biens golde Arbejdere, som ikke efterlade
sig noget Afkom, der kan nedarve hvad der maatte være
bleven vundet ved Erfaring og modificerede Livsvaner.

Omendskjøndt en hej Grad af Forstandighed ganske
vist kan foriiges med Tilstedeværelsen af sammensatte In-
stinkter, hvad vi jo se hos de nysnævnte Insekter og hos
Bæverne, saa er det ikke usandsynligt, at de til en vis
Grad maa have Noget med hinandens Udvikling at gjere.
Lidt kjender man til Hjemens Funktioner, men det kunne
vi dog forstaa, at alt som Forstandsevneme blive mere
og mere udviklede, maa Hjemens forskjellige Dele blive
forbundne med højst indviklede Kommunikationskanaler og

Digitized by VjOOQ IC

som en Følge heraf vil hver enkelt Del maaske blive
niindre vel skikket til paa en bestemt og ensformet, det
vil sige: instinktmæssig, Maade at slaa ud i særegne For-
nemmelser eller Tankeforbindelser.

Jeg har anseet det for bedst at gjøre denne Digres-
sion, fordi vi let kunne undervurdere de højere Dyrs og
særlig Menneskets sjælelige Evner, naar vi sammenligne
saadanne af deres Handlinger, som ere srnndede paa Er^^
indring om forbigangne Begivenheder, Forstand og Ind-
bildningskraft, med nøjagtig ens Handlinger, der hos de
lavere Dyr udføres instinktmæssig. Idet jo i det sidste
Tilfælde Evnen til at udføre saadanne Handlinger er bleven
vundet Trin for Trin ved Sjæleorganernes Variabilitet og
Kvalitetsvalget, uden nogen bevidst Forstand hos Dyret i
hver enkelt af de paa hinanden følgende Generationer.
l)tvivlsomt skyldes, som Hr. Wallace har hævdet'), meget
af det Forstandarbejde , der er udført af Mennesket, Efter-
lignelse og ikke Forstand; men der er den s|tore Forskjel
paa hans Handlinger og mange af dem, der udføres af de
lavere Dyr, at Mennesket ikke ved sit første Forsøg kan
gjøre f. Ex. en Stenøkse eller en Kano ved Efterligning.
Han maa lære at gjøre sit Arbejde ved Øvelse, medens
en Bæver kan lave sin Dæmning eller »Kanal og en Fugl
sin Rede ligesaa godt, eller næsten ligesaa godt, den første
Gang den prøver derpaa, som naar den er gammel og
erfaren.

Men lad os vende tilbage til det, der egentlig her er
vort Emne! De lavere Dyr føle aabenbart ligesom Men-
nesket Fornøjelse, Smerte, Lykke og Ulykke. Jeg veed
ikke noget bedre Udtryk for Lykke end unge Dyr, f. Ex.
Hvalpe, Killinger, Lam o. s. v., der lege med hinanden
ligesom smaa Menneskebørn. Selv Insekter lege med hin-
anden, efter hvad den udmærkede Iagttager P. Huber^)

M »GontribntioDS to the Theory of Natural Selection«. 1870, S. 212.
') •Recherches sur les Moears des Foarmis«. 1810, S. 173.

Digitized by

Google

fortæller om at han saa Myrer, der løb efter hinanden
og lod som om de bed hinanden , ganske som ligesaamange
Hvalpe.

Den Kjendsgjeming, at de lavere Dyr have de samme
Sindsbevægelser som os, staaer saa godt fast, at det ikke
vil være nødvendigt at trætte Læseren med mange De-
tailler. Skræk virker paa den samme Maade paa dem
som paa os, faaer Musklerne til at skjælve, Hjertet til at
banke, de kredsformede Lnkkemnskler til at slappes og
Haaret til at rejse sig. Mistænksomhed, Frygtens Barn,
er i høj Grad karakteristisk for de fleste vilde Dyr. Mod
og Frygt ere Egenskaber, der i høj Grad variere hos
Individer af samme Art, hvad vi tydeligt se hos vore
Hunde. Nogle Hunde og Heste have et tungt Sind og
blive let gnavne, andre se Verden i et bedre Lys; og
disse Egenskaber nedarves ganske vist. Enhver veed hvor
tilbøjelige Dyr ere til at blive aldeles rasende og hvor
tydeligt de vise det. Mange Anekdoter, og rimeligvis
asndfærdige, ere i Omløb om forskjellige Dyrs længe op-
satte og snedige Hævn. Saa paalidelige Folk som Rengger
og Brehm^) sige, at de amerikanske og afrikanske Aber,
som de havde tæmmet, hævnede sig. Hundens Kjærlighed
til sin Berre er bekjendt nok. Man veed, at den selv i
Dødssmerten har logret for sin Herre og Enhver har hørt
tale om den Hund, der blev vivisekeret og som slikkede
Vivisektorens Haand; har den Mand ikke havt et Hjerte
af Sten, maa han have følt Samvittighedsnag lige til sit
Livs sidste Time. WhewelP) bemærker: ^Den som læser
de rørende Exempler paa Moderkjærlighed, der saa ofte
fortælles om Kvinder af alle Nationer og om Hunnerne hos

*) Alle de Exempler, der anføres i det Følgende paa disse to Natur-
forskeres Autoritet ere tagne af: Rengger, • Naturges. der Såuge-
thiere von Paraguay, 1830, S. 41—57, og af: Brehm, »Thier-
leben., B. I. S. 10-87.

') -Bridgewater Treatise« , S. 263.

Digitized by

Google

alle Dyr, moD han kan tvivle om, at det er det Samme
der ligger til Gnmd begge Steder?«

Yi se Moderkjærligheden vise sig i dé allembetyde-
ligste Smaating. Saaledes iagttog Rengger en ameri-
kaosk Abe (en Cebns), der omhyggelig jog Flneme
bort fra sit Barn; og Dnvancel saa en Hylobates, der
vadskede sine Ungers Ansigt i en Bæk. Hos Hnn-
Abeme er Sorgen over Tabet af deres Unger saa stærk,
at den altid dræbte visse Arter, som Brehm havde fanget
i Nord-Afrika. Forældreløse Aber bleve altid adopterede
og omhyggelig plejede af de andre Aber, baade Hanner
og Hunner. En Hun-Bavian havde et saa rummeligt Hjerte,
at den ikke blot adopterede unge Aber af andre Arter,
men endogsaa stjal Hvalpe og Killinger, som den stadig
slæbte omkring med sig. Hendes Kjærlighed gik imidlertid
ikke saavidt, at hun delte sin Føde med Adoptivbørnene,
hvorover Brehm forbavsedes, da hans Aber altid redelig
delte alt hvad de fik med deres Smaa. En adopteret
Killing kradsede den ovennævnte kjærlige Bavian , som
ganske vist var et lyst Hoved, thi hun blev meget for-
bavset over at blive kradset, undersøgte øjeblikkelig Kil-
lingens Poter og bed uden videre Kløerne af. I den zoo-
logiske Have hørte jeg af en af Vogterne, at en gammel
Bavian (C. chacma) havde adopteret en Rhesus- Abe, men
da et ungt Mandrillepar blev sat ind i Buret, syntes hun at
bemærke, at disse Aber, omendskjøndt de tilhørte en anden
Art end hun, vare nærmere i Slægt med hende, thi hun
forstødte pludselig Rhesus*en og adopterede de to andre.
Som jeg saa, var den unge Rhesus i høj Grad misfornøjet
med saaledes at være bleven forstødt og, saasnart den
kunde komme nogenlunde godt fra det, søgte den altid at
drille og fortrædige det unge Par, ved hvilken Opførsel
den altid vakte den gamle Bavians dybeste Indignation.
Ifølge Brehm forsvare Aber deres Herrer, naar Nogen
angriber dem, ligesom de ogsaa forsvare Hunde, der ere
deres Yndlinge, mod Angreb af andre Hunde. Men her

^*Digitized by Google

nænne vi os til Spørgsmaalet om Sympathi, som jeg senere
skal komme tilbage til. Nogle af Brehms Abekatte fandt
megen Fornøjelse i paa forskjellige snedige Maader at drille
en gammel Hnnd, som de ikke knnde lide, og ogsaa
andre Dyr.

De fleste af de mere indviklede Sindsbevægelser have
vi og de højere Dyr fælles. Enhver har seet, hvor skin-
syg en Hund er paa sin Herres Kjærtegn , dersom de gives
noget andet Dyr, og det Samme har jeg seet med Abe-
katte. Dette viser, at Dyr ikke blot elske, men ogsaa
ønske at blive elskede. Dyr føle utvivlsomt Kappelyst.
De elske Bifald eller Ros, og en Hund, der bærer en
Knrv for sin Herre, seer nd som den personificerede Selv-
tilfredshed eller Stolthed. Der kan, troer jeg, ikke være
nogen Tvivl om, at Handen har Skam som en Følelse
forskjellig fra Frygt, og undertiden føler den Noget, der
ligner Beskedenhed, naar den tigger vel ofte om Føde.
£n stor Hund overseer smaa Hundes Bjæffen, og det
kunde man jo kalde Højmodighed. Adskillige Iagttagere
have bemærket, at Aberne føle Mishag ved at være Gjen-
stand for Latter og undertiden udfinde de indbildte For-
nærmelser. I den zoologiske Have saa jeg en Bavian , som
altid blev aldeles rasende, saasnart Vogteren tog et Brev
eller en ^og frem og gav sig til at læse højt for den og
dens Raseri var saa voldsomt, at jeg engang saa, hvor-
dan den bed sig i Benet til Blodet kom.

Vi ville nu tale om de mere intellektuelle Rørelser
og Evner, der ere meget vigtige som dannende den Grund-
vold, hvorpaa Udviklingen af de højere sjælelige Evner
bygges. Dyr glæde sig aabenbart ved Opmuntring og lide
af Kjedsomhed, hvad man kan se paa Hundene og ifølge
Rengger ogsaa paa Aberne. Alle Dyr kunne blive for-
bavsede og mange ere nysgjerrige. Undertiden bliver denne
sidste Egenskab skjæbnesvanger for dem, som i Tilfælde,
hvor Jægeren bruger sære Fagter og derved drager dem
til sig; dette har jeg seet med Raadyr og det samme er

Digitized by VjOOQ IC

Tilfældet med den forsigtige Stengjed og med nogle Arter
af Vildænder. Brehm giver en morsom Beretning om den
instinktmæssige Frygt hans Aber havde for Snoge; men
deres Nysgjerrighed var saa stor, at de ikke kande af-
holde sig fra na og da at mætte deres Rædsel paa en
højst menneskelig Maade ved at lefte Laaget op paa den
Æske, hvori Snogene var. Jeg blev saa forbavset ved
denne Beretning, at jeg tog en udstoppet og sammen-
rullet Snog med ind i Abehuset i zoologisk Have, og den
Ophidselse, der herved blev foraarsaget, er et af de
mærkeligste Skuespil jeg nogensinde har seet. Tre Arter
af Cercopithecus vare de mest forskrækkede, de foer rundt
i deres Bure og udstødte skarpe Skrig, der fortalte om
Fare og som bleve forstaaede af de andre Aber. Nogle
faa unge Aber og en gammel Anubis-Bavian vare de
eneste, der ikke lagde Mærke til Snogen. Saa anbragte
jeg det udstoppede Individ paa Gulvet i et af de store
Fælles-Værelser. En Stund efter samledes alle Aberne
om Dyret og frembød, saaledes som de stod i en stor
Kreds og stirrede opmærksomt, et hejst latterligt Skue.
De blev i høj Grad nervøse, saa at de alle øjeblikkelig
styrtede bort, da en Trækugle, med hvilken de legede
hver eneste Dag, tilfældigvis kom til at bevæge sig lidt
i den Halm, under hvilken den tildels var skjult. Disse
Aber opførte sig meget anderledes, naar der blev lagt en
åei Fisk, en Mus eller andre ny Gjenstande ind i deres
Bur; thi omendskjøndt de i Begyndelsen vare forskrækkede,
saa nærmede de sig dog snart, tog fat paa dem og under-
søgte dem. Saa puttede jeg en levende Snog i en Papirs-
pose, lukkede lidt for Aabningen og satte den ind i et
af de større Værelser. En af Aberne nærmede sig øje-
blikkelig, aabnede forsigtigt Posen en lille Smule, kiggede
ned i den og styrtede øjeblikkelig bort. Saa blev jeg da
Vidne til det, som Brehm har beskrevet, thi den ene Abe
efter den anden, med Hovederne løftede og vendte til den
Side, undlod ikke et Øjeblik at kigge ned i Papirsposen,

Digitized by VjOOQ IC

der stod lige op og ned^ medens den frygtelige Gjenstand
laa rolig paa Banden. Det kunde næsten synes, som om
Aber havde nogen Forstand paa zoologisk Affinitet; thi
de Brehm havde, viste en instinktmæssig Frygt for uskyl-
dige Salamandre og Frøer, ja man har endogsaa havt en
Orang-Utang , der blev meget allarmeret ferste Gang den
saa en Skildpadde^).

Efberlignelseslysten er stærk hos Mennesket og særlig
hos de Mennesker, der maa betegnes som vilde. Desor^)
har bemærket, at der ikke er noget Dyr, det af sig selv
finder paa at efterligne menneskelige Handlinger, før vi
ere komne saa højt op i Dyrerækken, at vi naa Aberne;
thi de ere som bekjendt store Efterabere. Imidlertid efter-
ligne Dyr undertiden hinandens Handlinger indbyrdes , saa-
ledes lærte to Ulvearter, der vare blevne opfostrede af Hnnde,
at gje, og det Samme er undertiden Tilfældet med Jakalen ^);
men hvorvidt dette kan kaldes en frivillig Efterligning,
er et andet Spørgsmaal. Efter en Beretning, jeg har læst
etsteds, er der Grand til at tro, at Hvalpe, opfostrede
af Katte, lære at slikke deres Fødder og saaledes at
pudse deres Ansigter. Det er i det Mindste, efter hvad jeg
hører fra en fuldkommen paalidelig Ven, vist, at nogle
Hunde opføre sig paa denne Maade. Fugle efterligne deres
Forældres Sang og undertiden ogsaa andre Fugles og det
er bekjendt, at Papegøjer efterligne enhver Lyd, som de
høre ofte.

Der er neppe nogen Evne , der er af større Vigtighed
for Menneskets Fremgang i intellektuel Henseende, end
Opmærksomhed. Dyr vise tydeligt, at de ere i Besiddelse
af denne Evne, saaledes f. Ex. naar en Kat passer paa ved
et Hul og laver sig til at springe paa sit Bytte. Vilde

>) W. CL. Martin: -Nat Hist. of Mammaila«, 1841, S. 405.
*) Citeret af Vogt: •Mémoire sur les Microcéphales«, 1867, S. 168.
') 'The Variation of Animals and Piants onder Domestication«, Vol. 1
S. 27.

Digitized by VjOOQ IC

Dyr blive undertiden saa optagne, naar de ere saaledes
beskjæftigede, at man let kan nærme sig dem. Hr. Bartlett
har meddelt mig et mærkeligt Bevis paa, hvor variabel denne
Evne er hos Aberne. En Mand som lærer Aber at gjøre
Kunster, plejede at kjøbe nogle af de almindelige Arter
hos det zQologiske Selskab til en Pris af fem Pund Styk-
ket, men han tilbed at give det Dobbelte, dersom han
maatte faa en tre, fire af dem nogle faa Dage og saa
udvælge en. Da han blev spurgt om, hvorledes det var
muligt, at han saa snart kunde blive klog paa, at en be-
stemt Abe vilde blive en god Kunstner, saa svarede han,
at det Hele kom an paa hvor stærk deres Opmærksomhed
var. Dersom en Abes Opmærksomhed, naar han talte til
den og forkli^-ede den Noget, let blev distraheret, f. Ex.
ved en Flue paa Væggen eller andre Smaating, saa var
Sagen haables. Dersom han prøvede paa ved Prygl at
faa en Abe til at gjøre Kunster, saa blev den trodsig.
Men en Abe, som hørte opmærksomt efter, den kunde der
altid blive Noget ud af.

Det er næsten overflødigt at fortælle , at Dyr have en
udmærket Hukommelse for Personer og Steder. Hr. Andrew
Smith har underrettet mig om, at en Bavian ved Kap det
gode Haab gjenkjendte ham med alle Tegn paa levende Glæde,
efter at han havde været borte i ni Maaneder. Jeg havde
en Hund, som var arrig og fjendsk mod alle Fremmede og
jeg prøvede forsætlig dens Hukommelse, efter at jeg havde
været borte i fem Aar og to Dage. Jeg gik hen til Huset
hvor den boede og kaldte paa den som jeg plejede; den
yttrede ingen Glæde, men den fulgte øjeblikkelig med mig
ud at spadsere og adlød mig ganske som om jeg kun var
gaaet fra den for en halv Timestid siden. En Række af
gamle Tankeforbindelser, som havde slumret i fem Aar,
vare saaledes øjeblikkelig blevne vakte i dens Sjæl. Som
P. Huber^) tydelig har viist, gjenkjende selv Myrer deres

M 'Les Mæurs des Fourmis,- 1810, S. 150.

Digitized by VjOOQ IC

Med-Myrer, der here til samme Tae, efter en Adskillelfte
af fire Maaneder. Dyr kunne ganske vist paa en eller
anden Maade danne sig en Forestilling om Tidsmellem-
rummene mellem tilbagevendende Begivenheder.

Indbildningskraften er et af Menneskets sterste Præ-
rogativer. Ved denne Evne samler han, uafhængig af Vil-
lien, tidligere Billeder og Ideer og skaber saaledes glimrende
og nye Resultater. En Digter der, som Jean Paul Richter
bemærker^), »maa spekulere over hvorvidt han skal lade
en af sine Karakterer sige Ja eller Nei — Fanden ivold
med ham, han er kun et dumt Stykke Krop«. Dremmen
giver os det bedste Begreb om denne Evne, som Jean
Paul Richter endvidere siger: »Dremmen er ufrivillig Digte-
kunst •. Værdien af vor Fantasies Produkter er naturligvis
afhængig af vore Indtryks Antal, Nøjagtighed og Klarhed,
af vort Skjeu og Smag til at udvælge eller forkaste de
ufrivillige Kombinationer og til en vis Grad ogsaa af vor
Evne til frivilligt at kombinere dem. Da Hunde, Katte,
Heste og sandsynligvis alle de hejere Dyr, selv Fugle,
saaledes som det er sagt af en god Autoritet ^),^ have
livlige Drømme, hvad der viser sig ved deres Bevægelser
og Røst under Søvnen, maa vi indrømme, at de have
nogen Indbildningskraft.

Jeg antager man vil indrømme, at af alle menneske-
lige Evner staaer Forstanden øverst. Der er Faa der nu
ville benægte, at Dyrene have nogen Forstand. Man kan
tidtnok se Dyr standse, overveje og beslutte. Det er en
betegnende Omstændighed, at jo mere et enkelt Dyrs
Livsvaner studeres af Naturforskeren, jo mere tilskriver
han Forstanden og jo mindre de medfødte Instinkter^). I

>) Citeret i Dr. Maudsley: •Physiology and Pathology of Mind,« 1868,
S. 19, 220.

') Dr. JerdoD: •Birds of India,* Vol. I, 1862, S. XXI.

^) Hr. L. H. Morgao's Værk: -Od the American Beaver,« 1868, er i
saa Henseende meget oplysende. Jeg maa imidlertid sige, at Jeg
troer, at han anderrurderer Instinktets Betydning.

Digitized by

Google

kommende Kapitler skalle vi se, at nogle Dyr, der staa
meg^t lavt i Systemet, tydeligt vise at de have et vist
Maal af Forstand. Uden Tvivl er det ofte vanskeligt at
skjelne mellem Forstand og Instinkt. Saaledes bemærker
Dr. Hayes i sit Værk: idet aabne Polarhavi gjentagne
Gange, at hans Hånde istedetfor at vedblive at trække
Slæderne i slattetFlok, skildtes og spredtes, naar de kom
til tynd Is , for at deres Tyngde saaledes kunde blive mere
ligelig fordelt; det var ofte den første Advarsel og Under-
retning de Rejsende fik om, at Isen begyndte at blive
tynd og farlig at passere. Spørgsmaalet er na, om Hun-
dene handle saaledes ifølge en Erfaring, hvert enkelt
Individ har, eller om de følge et af de ældre og klogere
Hunde. givet Exempel, eller om det er nedarvet Vane,
altsaa noget Instinktmæssigt? Dette Instink kunde mulig-
vis være opstaaet siden den fjerne Tid, da Hunde første
Gang bleve anvendte af de Indfødte til at trække Slæderne ;
ogsaa kunne de arktiske Ulve, Æskimohundens Stamform,
have erhvervet dette Instinkt, der fraraader dem at an-
gribe deres Bytte i sluttet Flok, naar de have tynd Is
under sig. Spergsmaal af denne Art ere yderst vanskelige
at besvare.

Man vil i de forskjellige Værker have truffet paa
mangfoldige Exempler, der vise, at Dyr have en vis Grad
af Fornuft, og derfor skal jeg her kun anføre to eller tre
Exempler; de gives paa Renggers Autoritet og de om-
handle amerikanske Abearter, som staa lavt i deres egen
Orden. Rengger fortæller, at da han først gav sine Aber
Æg> trykkede de dem istykker og spildte saaledes meget
af Indholdet, senere stødte de forsigtigt den ene Ende mod
et haardt Legeme og pillede saa Skalstumperne af med
deres Fingre. Efterat de havde skaaret sig blot en eneste
Gang paa et skarpt Redskab, vilde de ikke røre det mere
eller ifald de tog fat paa det, behandlede det med den
største Forsigtighed. Der blev ofte givet dem Smaastam-
per af Sukker indsvøbt i Papir. Saa fandt Rengger paa

Digitized by VjOOQ IC

undertiden at patte en levende Hveps i Kræmmerhuset,
saa at Aberne, naar de hurtig lukkede det op, bleve
stukne. Efterat dette var hændt dem en Gang, holdt de
altid Kræmmerhuset op for Øret for at here, om der var
Noget der rørte sig derinde. Den, der ikke ved saadanne
Kjendsgjerninger som disse og ved hvad han kan se paa
sine egne Hunde, overbevises om at Dyr have Forstand,
vil heller ikke overbevises ved hvad jeg maatte kunne til-
føje. Ikkedestomindre vil jeg anføre et Exempel, der om-
handler Hunde, da det støtter sig til to forskjellige Iagt-
tagere og netop har Noget at gjøre med en Modifikation
af et Instinkt.

Hr. Colquhonn ') vingeskød to Vildænder og de faldt
paa den anden Side af en Strøm. Hans Hund forsøgte
paa at bringe dem begge To over paa engang, men det
vilde ikke lykkes for den. Omendskjøndt dén nu aldrig
plejede at røre saameget som en Fjer, saa dræbte den
den ene og bragte den anden over og vendte saa tilbage
efter den døde Fugl. Oberst Hutchinson fortæller, at der
blev skudt to Agerhøns paa engang, den ene blev dræbt,
den anden saaret; den sidste løb væk, blev snappet af
Hunden, som, da den vendte tilbage, traf paa den døde
Fugl; »den standsede, aabenbart i stor Forlegenhed, og
da den, efter et eller to Forsøg, fandt, at den ikke kunde
faa den med uden at lade den vingeskudte Fugl undslippe,
betænkte den sig et Øjeblik, tog sig saa paa at myrde
den ved at give den et ordentligt Grams og bragte dem
saa begge To bort sammen. Dette er den eneste Gang
den vides med Villie at have gjort noget Anskudt Skade«.
Her have vi Forstand, men ikke ganske fuldkommen, thi
Hunden kunde have bragt den saarede Fugl over først og
saa vendt tilbage efter den- døde , som i Exemplet med de
to Vildænder.

') »The Moor and the Loch.« S. 45. Oberst HatchinsoD: -Dog Brea-
ding.. 1850. S. 46.

Digitized by

Google

Muldriverne i Syd-Amerika sige: »Jeg ril ikke give
Dem det Mnidyr, som er jevnest i Travet, men la mas
racianal — den forstandigste« og Hamboldt^) tilføjer: »dette
Almueudtryk , som en lang Erfaring har dannet , bekjæmper
Theorien om besjælede Maskiner bedre end maaske alle
den spf^kulative Filosofies Argumenter«.

Det er, troer jeg, nu blevet viist, at Mennesket og
de hejere Dyr, særlig Primaterne , have nogle faa Instink-
ter fælles. Alle have de de samme Sandser, Indtryk og
Fornemmelser — ensartede Lidenskaber, Tilbøjeligheder og
Sindsbevægelser, og det Belv de mere sammensatte; de
blive forbavsede og de ere nysgjerrige. De have de samme
Evner hvad angaaer Efterlignelse, Opmærksomhed, Hukom-
melse, Fantasi og Forstand, skjendt i meget forskjellig
Grad. Ikkedestomindre have mange Forfattere hævdet, at
Menneskets sjælelige Evner adskilles ved et uoverkomme-
ligt svælgende Dyb fra alle de lavere Dyr. Jeg har tid-
ligere samlet omtrent en Snes saadanne Aforismer, men
det er ikke Ulejligheden værd at meddele dem , da de ere
saa mange og saa forskjellige, at det bliver vanskeligt,
om ikke umuligt. Det er blevet forsikkret, at Mennesket
alene er istand til Fremskridt, at dette alene bruger
Værktøj og Ild, tager andre Dyr i sin Tjeneste, tager
Ejendomme i Besiddelse og betjener sig af et Sprog; at
intet andet Dyr er selvbevidst, forstaaer sig selv, har
Evne til at abstrahere eller har almene Ideer; at Men-
nesket alene har Skjønhedssands , har Luner, er taknemlig,
har Følelse for det Mystiske o. s. v., troer paa Gud eller
er begavet med en Samvittighed. Jeg vil forsøge at frem-
sætte nogle faa Bemærkninger om de vigtigste og mest
interessante af disse Punkter.

Erkebiskop Sumuer hævdede tidligere'), at Mennesket

') •Personal NarraUve.« Vol. III, S. 106

^ Citeret af G. Lyell 1: -AoUquity of Man.* S. 497.

Digitized by

Google

alene er i Stand til at gjøre Fremskridt. Hvad Dyrene
angaaer og nn da først Individerne , saa veed Enhver, som
har nogen Erfaring i at sætte Snarer, at nnge Dyr meget
lettere kanne fanges end gamle, og at det er meget lettere
for en Fjende at nærme sig dem. Ångaaende de gamle
Dyr saa er det umaligt at fange mange af dem paa det
samme Sted i det samme Slags Snare eller at dræbe dem
med den samme Gift, og dog er det usandsynligt, at de
allesammen skulde have faaet Noget af Giften, og amnligt,
at de allesammen sknlde være blevne fangede i Snaren.
De maa altsaa lære at blive forsigtige ved at se deres
Brødre blive fangne eller forgiVtae. I Nord- Amerika, hvor
Peltsdyrene længe ere blevne efterstræbte, adfolde de,
i Følge alle Iagttageres enstemmige Vidnesbyrd, et næsten
utroligt Beløb af Kløgt, Forsigtighed og Snedighed; men
Snaresætning er rigtignok ogsaa der bleven brugt saa-
længe, at Arveligheden har kunnet komme til at spille
en Rolle.

Dersom vi nu betragte de paa hinanden følgende
Generationer eller Racen, saa er der ingen Tvivl om, at
Fugle eller andre Dyr lidt efter lidt baade vinde og tabe
i Forsigtighed i deres Forhold til Mennesket og andre
Fjender ■ ) , og denne Forsigtighed er ganske vist hoved-
sagelig nedarvet Vane eller Instinkt, men tildels jo dog
Resultatet af individuel Erfaring. En god Iagttager Leroy *)
siger, at i Distrikter, hvor Ræven efterstræbes meget, ere
de Unge , ligesom de forlade deres Kule , uomtvistelig langt
forsigtigere end de Gamle i de Distrikter, hvor de ikke
blive meget forfulgte.

Vore Hashunde nedstamme fra Ulve ogJakaler^), og

M •Jooroal of Researches duriDg the Voyage of the Beagle,« 1815,

S. 398. tArternes Oprindelse,« S. 268.
') tLettres Phil. sur rinleiligeDce des Animaax,« noavelle édiU,

1802, S. 86.
') Se hvad der er sagt herom i første Kapitel, Vol. 1,1: »Od the

Variation of Anlmals and Piants ander DomesUcation.«

Digitized by VjOOQ IC

skjøndt de ikke have vundet i Snedighed og sagtens have
tabt i Retning af Forsigtighed og Mistænksomhed, saa
have de dog gjort Fremskridt i visse moralske Egen-
skaber, saaledes som Hengivenhed, Troskab, i Sindelag
og rimeligvis ogsaa i Intelligens i Almindelighed. Den al-
mindelige Rotte har besejret og fordrevet adskillige andre
Arter fra Evropa, Dele af Nord- Amerika, Ny-Zeeland og
for uylig ogsaa fra Formosa ligesom fra selve Ghina. Hr.
Swinhoe^), som beskriver disse sidste Tilfælde, tilskriver
den almindelige Rottes Sejr over den store Mns coninga
dens større Snedighed, og denne sidste Egenskab kan til-
skrives dens hyppige Brug af alle dens Evner for at und-
gaa Udryddelse ved Menneskene, ligesom det ogsaa kan
tilskrives den Omstændighed, at Mennesket efterhaanden
har udryddet alle de mindre snedige eller modige Rotter.
At hævde, uden noget direkte Bevis, at intet Dyr i Tidernes
Løb har gjort Fremskridt i Forstand eller andre sjælelige
Evner, det er at afgjøre Spørgsmaalet om Arternes Ud-
vikling. Senere skulle vi se, at i Følge Lartet, nulevende
Pattedyr i forskjellige Ordner have større Hjemer end
deres tertiære Stamformer.

Det er ofte blevet sagt, at intet Dyr bruger Red-
skaber, og dog knuser den vilde Chimpanzee en af Landets
Frugter, der har en Del tilfælles med en Valdnød, med
en Sten^). Rengger^) lærte let en amerikansk Abe at
aabne haarde Palmenødder paa denne Maade, og senere
fandt den af sig selv paa at bruge Stene til at aabne
andre Slags Nødder ligesom ogsaa Æsker. Saaledes
Qemede den ogsaa saadant Frugtkjød , som havde en ube-
' hagelig Smag. En anden Abe lærte man at aabne Laaget
af en stor Æske med en Stok, og senere brugte den

') >Proc. Zoolog. Soc.,- 1864, S. 186.

*) SaVage og Wyman i: >Bo8too Journal of Nat Hist,* Vol. IV,

1848-44, S. 888.
3) »Såugethiere Yon Paraguay,- 1880, S. 51—56.

Digitized by VjOOQ IC

Stokken som en Løftestang til at Qerne tnnge Legemer,
og jeg har selv seet en nng Orang-Utang stikke en Stok
ind i en Revne, tage fat i den anden Ende af Rjæppen
og ganske bmge denne som en Leftestang. I de nys
nævnte Tilfælde bleve Stene og Stokke anvendte som
Hjælpemidler; men de bmges ligeledes som Yaaben.
Brehm *) fortæller paa den velbekjendte Schimpers Avtoritet,
at, naar en vis abyssinsk Bavian- Art (C. gelada) i store
Horder kommer ned fra Bjergene for at plyndre Markerne,
møder den undertiden Flokke af en anden Art (C. hamadryas),
og saa opstaaer der Kamp. Geladaeme mile saa store
Stene ned, som Hamadryadérne søge at nndgaa, saa gjøre
begge Arterne et forskrækkeligt Spektakel og storme
rasende løs paa hinanden. Da Brehm ledsagede Hertugen
af Kobnrg-Gotha, hjalp han med ved et Geværangreb paa
en Trop Bavianer i Mensa-Passet i Abyssinien. Bavianerne
rullede til Gjengjæld saamange Stene ned fra Bjergene,
nogle saa store som et Menneskehoved, at Angriberne
skyndsomst maatte retirere, og Passet var virkelig en Tid-
lang upassabelt for Karavanen. Det fortjener at bemærkes,
at disse Bavianer saaledes handlede i Fællesskab. Hr.
Wallace ') saa ved tre forskjellige Lejligheder Hnn-Orang-
Utanger, der vare ledsagede af deres Unger, »bryde
Grene og den store tomede Frugt af Durian-Træet med
alle Tegn paa det største Raseri; de sendte saadan en
Byge af Kastevaaben, at de virkelig afholdt os fra at
komme for nær til Træet.«

I den zoologiske Have plejede en Abe, som havde
daarlige Tænder, at aabne sine Nødder ved Hjælp af en
Sten, og Vogterne forsikkrede mig, at Dyret efter at have
bmgt Stenen skjulte den i Halmen og tillod ikke nogen
anden Abe at røre den. Her have vi da et Slags Fore-
stilling om Ejendom; men dette er da forøvrigt en Fore-

') .Thierleben,« 1 Band, S. 79, 82.

') -The Malay Archipelago , • Vol. 1, 1869, S. 87.

Digitized by

GoogU

stilliDg, som ogsaa gjør sig gjældende hos HundeD« om
deres Rjedben og hos de fleste eller alle Fugle om deres
Reder.

Hertugen af ArgylP) bemærker, at det at tillempe
et Redskab til at kanne brages i en bestemt HeDseende
er Noget, som Mennesket er absolnt eoe om, og han paa-
staaer, at der herved bliver et nmaadeligt Svælg mellem
Mennesket og Dyrene. Det er utvivlsomt en meget vigtig
Forskjel; men det forekommer mig, at der er megen Sand-
synlighed for Sandheden af Hr. J. Lubbocks Formodning ^),
at, dengang de første Mennesker første Gang brugte Flinte-
stene til Et eller Andet, saa ville de tilfældigt have slaaet
dem i Stykker og ville saa have brugt de skarpe Brud-
stykker. Herfra vilde der kun være et lille Trin til med
Forsæt at slaa Flinten i Stykker, og der vilde heller ikke
være synderlig langt til at tillempe disse ganske raat.
Dette sidste Fremskridt maa imidlertid have taget lang,
lang Tid, at dømme efter det uhyre Tidsrum, der henrandt,
førend den neolithiske Periodes Mennesker gave sig til at
skjærpe og polere deres Stenredskaber. Hr. J. Lubbock
bemærker ogsaa, at ved at slaa Flinten i Stykker vilde der
være fremkommet Gnister og ved at hvæsse dem vilde
der være blevet udviklet Varme og «saaledes kunne de to
sædvanlige Maader at frembringe Ild paa være opstaaede.«
Ildens Natur vil have været kjendt i mange vulkanske
Egne, hvor Lavaen nu og da er kommet til at løbe igjen-
ném Skove. De menneskelignende Aber bygge, rimeligvis
ledede af Instinkt, flade Gulve til midlertidige Opholds-
steder; men da mange Instinkter nøje kontrolleres af For-
standen, saa kunne de simplere, saadanne som det at
bygge et saadan Gulv, let gaa over til at blive en frivillig
og bevidst Handling. Orang-Utangen Vides om Natten at
bedække sig med Bladene af Pandanen; og Brehm for-

M •Primeyal Mao,. 1869, S. 145, 147.
') •Prehistoric Times,- 1865, S. 473 osv.

Digitized by

Google

sikkrer, at en af hans Bavianer plejede at beskytte sig
selv mod Solens Varme ved at kaste en Straamaatte over
sit Hovede. I disse senere Vaner se vi rimeligvis de
ferste Trin henimod nogle af de simplere Kunster, nemlig
Arkitektur og Klædedragt i deres groveste Form , saaledes
som de opstod blandt Menneskets ældste Forfædre.

Sprog. — Taleevnen er med Rette blevet anseet for
een af de Ting, der særlig adskiller Mennesket fra Dyrene,
Men Mennesket er, efter hvad en saa kompetent Dommer
som Biskop Whately bemærker: »ikke det eneste Dyr,
som kan bmge Mælet til at udtrykke, hvad der foregaaer
i dets Sjæl, og paa den anden Side mere eller mindre
godt forstaa, hvad en Anden paa denne Maade udtrykker.« >)
Cebus azaræ fra Paraguay giver, naar dens Sind sættes i
Bevægelse, idetmindste seks forskjellige Lyde fra sig, som
hos andre Aber vække lignende Sindstilstande ^). Abernes
Miner og Fagter forstaaes af os og de forstaa tildels vore,
efter hvad Rengger og Andre erklære. Det er en mere
mærkværdig Kjendsgjeming, at Hunden, siden den er bleven
gjort til Husdyr, har lært at ge') i i det Mindste fire eller
fem Tonefald. Omendskjendt det at gø er en ny Kunst,
er det dog utvivlsomt, at de vilde Arter, Hundens Stam-
fædre, udtrykke deres Felelser ved forskjellige Slags Skrig.
Hos Hushunden have vi Ivrighedens lydelige Glammen,
f. Ex. paa Jagten ; den vrede Geen ; Fortvivlelsens tudende
eller hylende Geen, naar den er blevet lukket ude; den
glade Geen, som naar den skal ud at spadsere med sin
Herre; og den bestemte Gøen, naar den beder eller for-
drer, som f. Ex. naar den ønsker at faa en Der eller et
Vindue lukket op.

>) Citeret i: •Anthropological Beview*. 1%4. S. 158.
*) Rengger, J. c. S. 45.

^) Se: •Variation of Animais and Plants ander Domestication".
Voi. I. S. 27.

Digitized by

Google

Den artikulerede Tale er imidlertid ejeodommelig for
MøDDesket; men ligesom de hejere Dyr bmger han uarti-
kulerede Skrig eller Udbrud til, ledsaget af Fagter og
Bevægelser af Ansigtsmusklerne '), at udtrykke, hvad han
mener. Dette gjælder særlig om de mere simple og
levende Følelser, som ikke staa i nogen nøjere Forbindelse
med vor højere Intelligens. Vore Smerte-, Frygt-, For*
bavselses- og Vredesskrig i Forbindelse med de dem led-
sagende Handlinger og Moderens sagte Hvisken til sit
elskede Barn udtrykke mere end noget Ord. Det er ikke
selve Evnen til at artikulere, som adskiller Mennesket fra
andre Dyr; thi, som Alle vide, kunne Papegøjer snakke;
men det, det kommer an- paa, det er den store Evne,' han
har til at forbinde bestemte Lyde med bestemte Ideer, og
dette afhænger aabenbart af Udviklingen af de sjælelige
Evner.

Sproget er, som Horne Tooke, en af dem, der har
grundlagt Filologiens ædle Videnskab, bemærker, en Kunst
ligesom Brygning og Bagning; men Skrivning vilde have
været et mere passende Billede. Talen er ganske vist ikke
ligefrem et Instinkt; thi ethvert Sprog maa læres. Den
er imidlertid vidt forskjellig fra alle andre Færdigheder;
thi Mennesket har en instinktsmæssig Tendens til at tale,
hvilket sees af smaa Børns Pluddren, medens intet Barn
har nogen instinktmæssig Tendens til at brygge, bage
eller skrive. Fremdeles er der ingen Filolog nu, der troer,
at noget Sprog virkelig er blevet opfundet, ethvert af dem
er blevet udviklet langsomt, ubevidst og trinvis. De Lyde,
som forskjellige Fugle frembringe, ere i forskjellige Hen-
seender dem, der nærmest ere analoge med Sproget; thi
alle Individer af samme Art udstøde de samme instinkt-
mæssige Skrig, der udtrykke deres Sindsbevægelser, og

') Dette Forhold er fyldigere omtalt i Hr. E. B. Tylor*8 meget Interes-
sante Værk: »Researches into the EarlyHistory af Mankind s 1865.
Tom IV. Kapitel 11.

Digitized by VjOOQ IC

alle de Arter, der have Evne til at synge, udfolde denne
deres Færdighed instinktmæssigt; men selve Sangen og
selv Lokkeraabene lære de af deres Forældre eller Foster-
forældre. Disse Lyde ere, som Daines Barrington>) har
beviist, »ikke mere medfedte, end Talen er Mennesket
medfedt.« De første Forseg paa at synge »kunne sammen-
lignes med Barnets noget mangelfulde Bestræbelser for at
pluddre.« De unge Hanner vedblive at øve sig, eller som
Fuglefængerne sige, at repetere en ti — elleve Maaneder.
Deres første Forsøg kan man neppe engang kalde Be-
gyndelsen til deres fremtidige Sang; men altsom de blive
ældre, kunne vi opdage, hvad det er, de efterligne, og
tilsidst siger man, »at de synge rent.« Fugleunger, som
have lært at synge af en iCnden Art end deres egen , f. Ex.
Kanariefugle, der ere opfostrede i Tyrol, lære og over-
levere deres ny Sang til deres Afkom. De smaa naturlige
Forskjelligheder, der træffes hos den samme Art, alt
eftersom den beboer forskjellige Egne, kan, som Barrington
bemærker, saa omtrent sammenlignes med »Provindsdia-
lekter«, og Sangen hos beslægtede, men forskjellige Arter,
kan sammenligneamed Sproget hos de forskjellige Menneske-
racer. Jeg har givet clisse Detailler for at vise, at instinkt-
mæssig Tendens til at erhverve sig en Færdigbed ikke er
Noget, der er ejendommeligt for Mennesket alene.

Angaaende de artikulerede Sprogs Oprindelse kan jeg
ikke, efter paa den ene Side at have læst Hr. Hensleigh
Wedgwood's, Hr. F. Farrar's og Professor Scjileicher's^)
i hej Grad interessante Værker og paa den anden Side

M Hr. Oaines Barrington i: »PblloBopb. Tranaactions« , 1773, S. 262,
Se ogsaa Dareau de la Malle, i: »Aon. des Se. Nat.« 3 Ser. Zoo-
log. Tom. X. S. 119.

*) »On the Origin of Language«, by H. Wedgwood, 1866. »Chapters
of Language«, by the Rev. F. W. Farrar, 1865i Disse Værker ere
i bøj Grad interessante. Se ogsaa »De la Pbys. et de Parole«, par
Albert Lemoine. Aug. Scblelcber: »Die Darwinsche Theorie and
die Spracbwissenscbaft«. 1863.

Digitized by

Google

Professor Max Mtlller*8 berømte Forelæsninger, tvivle om,
at Sprogene ere opstaaede ved Efterligning og Modifikation
af forskjellige Natnrlyde, Menneskets egne instinktmæssige
Skrig og andre Dyrs Stemmer, Alt i Forbindelse med
Tegn og Fagter. Naar vi komme til at tale om Parrings-
valget, ville vi se, at de ferste Mennesker eller vel snarere
en af Menneskets Stamformer efter al Sandsynlighed brugte
sin Stemme meget, saaledes som en af Gibbon- Aberne
gjør det den Dag idag, til at fremkalde virkelig musikalske
Tonefald d. v. s. til Sang. Vi kunne i Følge en højst
almindelig Analogi slutte os t41, at denne Evne særlig er
bleven udfoldet under Kjønnenes Kurmageri og har tjent
til at udtrykke før^kjellige Sindsbevægelser som Ejærlig-
hed, Skin^^e og Sejrsglæde og vel o^^saa er bleven brugt
som Udfordring til deres Rivaler. Efterligningen af musi-
kalfl(ke Skrig ved Hjælp af artikulerede Lyde kunde have
frembragt Ord, der udtrykte forskjellige sammensatte Sinds-
bevæg^'er. Som vedkoranfbnde Spørgsmaalet om Efter-
ligning fortjener den stærke Tilbøjelighed hos vore nærmeste
Slægtninge, Aberne, hos de microcephale (smaahjerpede)
Idioter^) og hos de vilde Menneskeracer til Efterligning af
hvad de høre, vel at lægges Mærke til. Da Aber ganske
vist forstaa meget af, hvad Mennesker sige til dem, og
da de i vild Tilstand fr3mbringc Skrig, der skulle advare
deres Rammerater imod Fare^), saa synes det ikke al-
deles utroligt, at et eller andet usædvanlig klogt abe-
lignende Dyr kunde have fundet paa at efterligne Rov-
dyrenes Hyl for derved at tilkjeødegive for sine Med-Aber,
af hvad Natur Faren var, og dette vilde da have været
et fjørste Trin til Dannelsen af et Sprog.

M Vogt: -Mémoire sur les Microcéphales«, 1867. S. 169. For de
Vildes Vedkommende bar jeg aofert nogle Exempler 1 min: •Jour-
nal of Researches-. 1845. S. 206.

') Herpaa tU man finde tilstrækkelig Bekræftelse I de to ofte citerede
Værker af Brehm og Rengger.

%*gitized by Google

Som Stemmen blev bragt mere og mere, ville Stemme-
organerne være blevne styrkede og fuldkommengjorte ifølge
Loven om de arvelige Virkninger af Bmg, og dette vil
igjen have virket paa Taleevneu. Men Forholdet mellem
den fortsatte Bmg af Talen og Udviklingen af Hjernen
har uden Tvivl været langt langt vigtigere. De ajælelige
£vner hos nogle af Menneskets tidlige Stamfædre maa
have været udviklede i hejere Grad, end de ere det hos
nogen af de nulevende Aber, før selv den mest ufuld-
komne Forpa for Talen kunde være kommen i Brug. Men
vi kunne rolig tro, at fortsat Brug af denne Evne og
Fremskridt i saa Henseende vil have virket tilbage paa
Sindet ved at sætte det i Stand til og ved at ægge det til
at beskjæftige sig med længere T^^nkeforbindelser. £n lang
og sammensat Tankeforbindelse kan ligesaa lidt komme i
Stand uden Hjælp af Ord , udtalte eller uudtalte , som man
kan udføre lange Beregninger uden Hjælp af Figurer > eller
Tal. Det synes ogsaa, at selv almindelige Tankeforbindelser
næsten fordre et Slags Sprog; thi den døvstumme og blinde
Pige Laura Bridgman saaes bruge ^ine Fingre, mens
hun drømte^). Ikkedestomindre kan en lang Rækkefølge
af levende og sammenhængende Ideer drage forbi Sjælen
uden Hjælp af Sprog i nogensomhelst Form, hvilket vi
kunne se af Handenes lange Drømme. Vi have ogsaa
seet, at Jagthunde ere i Sfan4 til til en vis Grad at
ræsonnere, og dette gjøre de aabenbart uden at have noget
Sprog til Hjælp. Den inderlige Forbindelse mellem Hjernen,
saaledes som den nu er udviklet hos os, og £vnen til at
tale viser sig tydeligt i disse mærkelige Tilfælde af
Hjernesygdomme, i hvilke Talen særlig -paavirkes, som
f. Ex. naar Evnen til at huske Substantiver mistes, medens
de andre Ord kunne bruges korrekt 2). Det er ikke mere

') Se BemærkDioger desangaaeode i Hr. Maadsley's: >The Pbyslology

and Pathology of Ifinds 2 Edit. 186a S. 199.
') Mange mærkelige Tilfælde ere blevne omtalte. Se f. Ex.: >Inqai-

Digitized by VjOOQ IC

usandsynligt, at Virkningerne af fortsat Brug af Stemme-
og Tankeorganer kunne nedarves, end at en Haandskrift
kan nedarves 9 da dette jo afhænger dels af Haandens Byg-
ning og dels af en vis Sindsbeskaffenhed , og Haandskrift
nedarves ganske vist^).

Hvorfor de Organer, der nu ere i Talens Tjeneste,
oprindelig ere blevne udviklede i dette Øjemed snarere
end andre Organer, det er ikke vanskeligt at se. Myrerne
kunne meget godt meddele sig til hinanden ved Hjælp af
deres Følehorn, hvilket vises af Hober, som offrer et helt
Kapitel til deres Sprog. Vi kunde have brugt vore Fingre
som virksomme Instrumenter; thi en Person, der har
Øvelse, kan rapportere en døv Mand hvert eneste Ord af
en Tale, der er bleven holdt ved et offenligt Møde, men
da denne Beskjæftigelse næsten fuldstændig vilde optage
vore Hænder, saa maatte det siges at være en alvorlig
Ulempe. Da alle højere Pattedyr have Stemmeorganer,
hvis Bygning i det hele Store er den samme som vor, og
som bruges til Meddelelsesmidler, saa er det paafaldende
sandsynligt, naar Meddelelsesevnen skulde forbedres, at
disse nævnte Organer bleve endnu mere udviklede, og
dette er da ogsaa skeet ved Hjælp af tilstødende og godt
lempede Dele, nemlig Tungen og Læberne *). Den Kjends-"
gjerning, at de højere Aber ikke bruge deres Stemme-
organer til Tale, er uden Tvivl afhængig deraf, at deres
Intelligens ikke er gaaet tilstrækkeligt fremad. Det at de
have Organer, som ved en længe fortsat Øvelse kunde
være blevne brugte til Tale, men ikke bruges saaledes,
svarer ganske til de Tilfælde, hvor mange Fugle have
Organer, der ere indrettede for Sang, omendskjøndt de

ries Concerning tbe Inteliectual Powers«, af Dr. Abercromble,

1838, S. 150.
M »Tbe VariaUoo of Animals and PlanU under DomesticaUon*, Vol.

II. S. 6.
^) Se nogle gode Bemærkninger berom I Dr. Maudsley's -Tbe Pbysio-

logy and Patbology of Mind«, 1868, S. 199.

/Google

Digitized by '

•

aldrig syage. Saaledes have Nattergalen og Kragen ens
byggede Stemmeorganer; den første bmger dem til for-
skjelligartet Sang, den sidste blot til Skrigen^).

Dannelsen af forskjellrge Sprog og af forskjellige Arter
og Beviserne for, at de begge ere blevne ad viklede Trin
for Trin, ligne hinanden mærkværdigt^). Men vi kunne
forfølge mange Ords Oprindelse længere tilbage end Arterne;
thi vi kunne opdage, hvorledes de virkelig ere opstaaede
ved Efterligning af forskjellige Lyde. Vi finde i de for-
skjellige Sprog slaaende Horoulogier, der hidrøre fra
Fæileshed i Afstamning, og Analogier, der skyldes en
lignende Dannelsesproces. Den Maade, paa hvilken visse
Bogstaver eller Lyde forandre sig, naar andre forandre
sig, ligner meget korrelativ Vækst. I begge Tilfælde have
vi Fordobling af Dele, Virkninger af længe fortsat Brug
og saa fremdeles. Den hyppige Tilstedeværelse af Rudi-
menter baade i Sprog og Arter er endnu mere mærkværdig.
Bogstavet m i Ordet am betyder jeg (I), saa at der i
Udtrykket I am er blevet beholdt et overflødigt og unyttigt
Rudiment. Der er ogsaa mange Ord, der have beholdt
Bogstaver, der ere Rudimenter af gamle Maader at udtale
paa. .Sprogene kunne ligesom de organiske Væsner ordnes
i Grupper og Undergrupper, og de kunne enten klassifi-
ceres naturligt, altsaa efter Afstamning, eller kunstigt
efter andre Karakterer. Herskende Sprog og Dialekter
udbredes vidt og føre lidt efter lidt til Udryddelse af

M MacgiUivray i: »HiBt. of British Birds-, Vol. II. 1839, S. 29. Ed
qdmærliet Iagttager, Hr. Blackwall , bemærker, at Skaden kan lære
at udtale enkelte Ord, ja, aeW korte Sætninger, lettere end nogen
anden Fagl, dog bar ban, det tilføjer han, efter længe og omhyggeligt
at baye iagttaget dens Levnet og Vaner, aldrig mærket Noget til
at den 1 vild Tilstand adfolder nogen nal mindelig Færdighed i Ret-
ning af Efterligning. •Researches in Zoology«, 1834, S. 158.

^) Se den meget interessante Parallel imellem Arters og Sprogs Ud-
vikling, som er draget af Hr. Ch. Lyell i: 'The Geolog. Evidences
of the AnUqnity of Han«. 1863, Kap. XXIII.

Digitized by

Google

aodre Tangemaal. Som. Hr. C. Lyell bemærker, kommer
et Sprog ligesaa lidt som en Art igjen, naar det engang
er udryddet. Det samme Sprog har aldrig to Føde&tavne.
Forskjellige Sprog kanne krydses eller blandes med hin-
anden^). Vi træffe Variabilitet i ethvert Tangemaal, og
ny Ord fremkomme stadig. Men da der er en Grændse
for Hnkommelsen, saa udde enkelte Ord ligesom hele
Sprog lidt efter lidt. Max Muller 2) udtrykker det godt
saaledes; — »i ethvert Sprog er der stadig en Kamp for
Tilværelsen i Gang imellem Ordene og de grammatiske
Former. De bedste, de korteste, de bekvemmeste Former
vinde stadig, og de skylde deres egne dem iboende ud-
mærkede Egenskaber deres Held.« Til de mere væsenlige
Grunde for, at visse Ord overleve, troer jeg, at blot og
bar Nyhed kan tilfejes; thi der er i Menneskets Sjæl en
stærk Forkjærligbed for Smaaforåndringer i alt muligt. Visse
heldigt stillede Ords Overleven og Bevarelse i Kampen for
Tilværelsen er Kvalitetsvalg.

Den fuldkomne, reglmæssige og vidunderlig indviklede
Bygning af Sprogene hos mange barbariske Nationer er
ofte bleven anfert som Bevis enten paa disse Sprogs gud-
dommelige Oprindelse eller paa deres Grundlæggeres store
Kunst og tidligere Civilisation. Saaledes skriver F. von
Schlegel: •l^åe Sprog, der synes at staa lavest i intel-
lektuel Kultnr, bemærke vi hyppigt en meget stor og ud-
viklet Kunstfærdighed i den grammatikalske Bygning. Dette
er særlig Tilfældet med det baskiske og det lappiske
Tungemaal og ogsaa med mange af de amerikanske^)«.
Men det er ganske vist en Fejltagelse at tale om noget
Sprog som om en Kunst i den Forstand, at det er blevet

M Se BemærkniDger heroin af Hr. F. W. Farrar i en IntereBsant Ar-
*tikel, betitlet: •Phiiology and Darwinigm« I: •Nature«, 24 Marts

1870, S. 588.
') » Nature V 6 ian. 1870, S. 257.
*) Citeret i C. S. Wake: -Chapters on Bfan«, 1868. S. 101.

Digitized by

Google

omhyggeligt og methodisk dannet. Filologerne indremme
nn, at Konjugationer, Deklinationer o. s. v. oprindelig fore*
fandtes som egne Ord, som senere ere blevne slaaede
sammen, og da saadanne Ord adtrykke de mest iøjne-
faldende Forhold mellem Ting og Personer, saa er det
ikke forbavsende, at de ere blevne bragte af Folk af
næsten alle Racer i de ældste Tider. Med Hensyn til
Fuldkommenhed saa vil det Følgende bedst vise, hvor let
vi der kanne tage fejl: En Crinoide bestaaer undertiden
af ikke mindre end 150,000 Skalstykker ^), der alle ere
ordnede fuldkommen symnoetrisk i ndstraalende Rækker;
men en Naturforsker betragter ikke et Dyr af dette Slags
som mere fuldkomment end et bilateralt, der kan bestaaer
af forholdsvis faa Dele, af hvilke ikke andre ligne hin-
anden end de, der staa ligeoverfor hinanden paa modsatte
Sider af Legemet. Naturforskeren anseer med Rette Or-
ganernes Forskjellighed og særlige Uddannelse som Beviser
paa Fuldkommenhed. Saaledes er det ogsaa med Sprogene,
det mest symmetriske og mest sammensatte burde ikke
sættes over aregelmæssige forkortede og blandede Sprog,
som have laant betegnende Ord og nyttige Konstruktioner
fra forskjellige besejrende eller besejrede eller indvandrede
Racer.

Af disse faa og ufuldkomne Bemærkninger er det, at
jeg drager den Slutning, at den yderst sammensatte og
regelmæssige Bygning af mange barbariske Sprog ikke er
noget Bevis paa, at de skylde en særlig Skabelsesakt
deres Oprindelse*). Ikke heller frembyder, som vi have
seet, Evnen til artikaleret Tale i sig selv nogen uover-
vindelig Hindring for Troen paa, at Mennesket er blevet
udviklet* af en eller anden lavere Form.

') Buckland: •Bridgewater Treatices S. 411.

^) Se nogle gode Bemærkninger om Sprogets Simplifikation i Hr.
J. Lubbock*8 •Origin of CiTiiUaUon«, 1870, S. 278.

Digitized by

Google

Selvbevidsthed, Individaalitet, Abstraktion,
almindelige Ideer osv. — Det vilde være unyttigt at
forsøge paa at omtale disse høje Evner, der i Felge flere
nyere Forfattere danne den eneste og faldkomne Forskjel
mellem Mennesket og Dyrene; thi neppe to Forfattere
stemme overens i deres Definitioner. Saadanne Evner knnne
ikke være blevne fuldkomment udviklede hos Mennesket,
førend hans Sjæleevner stode paa et temmelig hejt Trin,
og dette forudsætter Brugen af et fuldkomment Sprog. Der
er Ingen, der antager, at der er^noget af de lavere Dyr, der
tænker over, hvorfra det kommer, og hvorhen det gaaer,
— hvad Død er, og hvad Liv er o. s. v. Men kunne vi
være ganske sikkre paa, at en gammel Hund med en ud-
mærket Hukommelse og med megen Indbildningskraft, der
jo som sagt viser sig i dens Drømme, aldrig reflekterer
over sit forbigangne Livs Jagtglæder? Dette vilde jo
nemlig være en Form af Selvbevidsthed. Hvor lidet kan
paa den anden Side, som Btichner^) har bemærket, en
ussel Avstralnegers haardt arbejdende Kone, som neppe
bruger nogen abstrakt Betegnelse, og som ikke kan tælle
højere end fire, udfolde Selvbevidsthed eller reflektere
over sin egen Tilværelses Natur?

At Dyr beholde deres sjælelige Individualitet« er uom-
tvisteligt. Da min Stemme vakte en Skare af gamle Ide-
associationer i den oveufor nævnte Hunds Sjæl, saa maa
den have beholdt sin sjælelige Individualitet, omendskjøndt
hvert eneste Atom i dens Hjerne sandsynligvis mere end
en Gang var blevet forandret i Løbet af de fem Aar.
Hunden kunde være kommen med et Argument, der for
nylig er blevet brugt til at knuse alle Evolutionister med,
og sagt: »Jeg er under alle Sindsstemninger og alle
materielle Forandringer den samme .... Den Lære, at
Atomer efterlade deres Indtryk som testamentariske Gaver
til andre Atomer, der glide ind paa de Pladser, som hine

*) •Sechs VorlesuDgeo tiber die Darwinscbe Theorie«, 1868.

Digitized by VjOOQ IC

bave efterladt tomme, staaer i Strid med al Tttritig af
Selvbevidsthed og er derfor falsk; men det er den Lære,
som EvolationstbeorieD nødvendig forudsætter, som en
Følge deraf er Theorien falsk*).«

Skjenbedssands. — Man har sagt, at Skjenheds-
sands var Noget, der var ejendommeligt for Mennesket
alene. Men naar man nu seer Fugle-Hanner paa den
mest udstuderte Maade udfolde deres Fjer og udstille deres
pragtfulde Farver for Hunnerne, medens andre Fugle, der
ikke ere saaledes smykkede, ikke forsøge at gjere sig
elskværdige paa denne Maade, saa falder det lidt vanske-
ligt at tro, at Hunnerne ikke beundre deres Rurmageres
Skjøohed. Da Kvinder i alle Lande smykke sig selv med
disse Fjer, kan saadanoe Prydelsers Skjenhed ikke be-
strides. Kravefuglene, der smagfuldt pynte deres Lege-
pladser med spraglede Gjenstande — det samme gjøre
visse Kolibrier ved deres Rede — afgive endnu et Bevis
mere for, at de have Skjenbedssands. Det samme gjælder
om Fuglenes Sang, de søde Toner, som Hannerne udjuble
i Parringstiden, beundres ganske vist af Hunueme, hvilket
vi senere skulle bevise. Dersom Hun-Fuglene havde været
ude af Stand til at sætte Pris paa Hannernes smukke
Farver, Prydelser og Stemmer, saa vilde alt det Arbejde
og den ængstelige Omhu, hvormed disse udfolde deres
Tnde for Hunnerne, ligefrem være spildt, og dette er det
umuligt at indrømme. Hvorfor visse straalende Farver og
visse Toner, naar de ere harmoniske, vække Behag, det
kan, antager jeg, ligesaa lidt forklares, som hvorfor visse
Smagsindtryk og visse Dufte ere behagelige; men det er
ganske vist, at de samme Farver og de samme Lyde be-
undres af os og at mange af de lavere Dyr.

Følelsen for Skjenhed er ikke, i det Mindste ikke
hvad den kvindelige Skjønhed angaaer, af nogen speciel

M Dr. J. M'CaDD: •Antl-Darvinism«, 1869, S. 18.

Digitized by VjOOQ IC

Natur hos MenDesket; thi den er vidt forskjellig hos de
forskjeUige Menneskeracer, hvad der senere skal blive
viisty og den er ikke engang den samme hos de forskjellige
Nationer af samme Race. At dømme efter de græsseljge
Prydelser og den ligesaa græsselige Masik, som beundres
af de fleste Vilde, kunde man næsten sige, at de i æsthetisk
' Dannelse ikke stode saa højt som visse Dyr f. Ex. Fuglene.
Det er aabenbart, at intet Dyr vilde være i Stand til at
beundre saadanne Ting som Stjernehimlen, et smukt Land-
skab eller god Musik; men Smagen for saadanne Ting, der
øre afhængige af Dannelse og sammensatte Tankefor-
bindelser, findes heller ikke hos de Vilde eller hos Folk,
hvis Opdragelse har været meget mangelfuld.

Mange af de Evner, som have været til nskatterlig
Nytte for Menneskets stadige Fremadskriden, f. Ex. Ind-
bildningskraft, Beundring, Nysgjerrighed, en vis Skjønheds-
sands, Efterlignelsesdrift og Lyst til Ophidselse eller For-
andring, kunne ikke have undladt at hidføre de mest lune-
fulde Forandringer i Bkikke og Sædvaner. Jeg bemærker
dette, fordi en Forfatter') for nylig mærkelig nok har
sagt om Lunefuldhed, at det »er en af de mærkeligste og
mest typiske Forskjelligheder mellem Dyrene og de Vilde.«
Nu knnne vi imidlertid ikke blot forstaa, hvorfor Mennesket
er lunefuldt; men de højere Der ere, som vi senere skulle
se,lunefqlde i deres Tilbøjeligheder, Aversioner og Skjønheds-
sands. Der er ogsaa god Grund til at tro, at de holde
af Forandring for dens egen Skyld.

Tro paa Gud — Religion. — Dér haves intet Be-
vis for, at Mennesket oprindelig var begavet med den for-
ædlende Tro paa en almægtig Guds Tilværelse. Tvertimod
der er fyldige Beviser, hentede ikke fra travle Rejsende,
men fra Folk, som længe have boet blandt de Vilde, for,
at d^r har været og endnu er talrige Racer, der hverken

') »The Spectator-, 4 December, 1869, S. 1430.

Digitized by VjOOQ IC

have nogen Forestilling om en eller om flere Gader, lige-
saa lidt som de have noget Ord i deres Sprog til at be-
tegne en saadan Forestilling med^). Dette Spergsmaal er
naturligvis forskjelligt fra det langt vigtigere, om der
existerer en Verdens-Skaber og Opretholder, og dette
Spergsmaal er jo blevet besvaret bekræftende af de rigest
begavede Folk, der nogensinde have levet.

Dersom vi imidlertid i Begrebet »Religion« medind-
befatte Troen paa en usynlig Aandevirksomhed, saa kommer
der noget Andet ud; thi denne Tro synes at være næsten
universel hos de mindst civiliserede Racer. Det er heller
ikke vanskeligt at forstaa en saadan Troes Tilblivelse.
Saasnart som de vigtige Evner Indbildningskraft, For-
undring og Nysgjerrighed j Forbindelse med nogen Dømme-
kraft vare blevne nogenlunde udviklede, vilde Mennesket
naturligt have søgt at forstaa , hvad der foregik rundt om
ham, og paa en eller anden ubestemt Maade have tænkt
over sin egen Tilværelse. Som Hr. M'Lenntn^) har be-
mærket: »Mennesket maa lave sig et Slags Forklaring for
Livets Fremtoninger, og naar man skal dømme efter, hvor
almindelig udbredt den er, saa synes den første Hvpothese,
der er faldet Mennesket ind, at have været den, at Natur-
fænomenerne maa tilskrives Tilværelsen af Aander i Dyr,
Planter, Ting og Naturkræfter, Aander, der satte Dyr,
Planter osv. i Virksomhed, ligesom dem. Mennesket vidste,
at de selv ejede.« Som Hr. Tylor anskueligt har viist
det, er det sandsynligt, at Drømme kunne have givet An-
ledning til Troen paa Aander; thi de Vilde have ikke
nogen særlig udviklet Evne til at skjelne mellem subjektive
og objektive Indtryk. Naar den Vilde drømmer, troer han.

M Se en admærket Artikel om dette Emne af Hr. F. W. Farrar i:
• Anthropolpgical Review«, Aog. 1864, S. GGXVII. Nærmere Op-
lysninger i Labbocks •Prehistoric Times*, 2 Edit, 1869, S. 564,
og særlig Kapitlet om Religion i hans -Orlgin of Civilisation«, 1870.

') >Thé Worship of Anlmals and Piants« i: >Fortnightly Review«,
1 Olit. 1869, S. 422.

Digitized by

Google

at de Skikkelser, der vise sig for ham, ere komne borte
fra og have staaet hos ham; eller ogsaa, at »Drømmerens
Sjæl gaaer ud paa Rejser og kommer hjem med en Er-
indring om, hvad den har seet^).« Men førend de oven-
for nævnte Evner: Indbildningskraft, Nysgjerrighed, For-
stand osv. vare blevne temmelig kraftigt udviklede hos
Mennesket, vilde hans Drømme ligesaa lidt have faaet ham
til at tro paa Aander, som de nu faa Hunden til det.

Den Tilbøjelighed, de Vilde have til at antage, at
Naturgjenstande og Naturfænomener ere besjælede af et
aandeligt eller levende Væsen, illustreres maaske ved en
lille Iagttagelse, jeg engang kom til at gjøre: min Hund,
et voksent og meget opvakt Dyr, laa en varm og stille
Dag paa en Græsplæne; men lidt derfra fik en let Luftning
nu og da en opslaaet Parasol til at bevæge sig, hvilket
Hunden aldeles ikke vilde have lagt Mærke til, dersom
der havde staaet Nogen ved Parasollen; men nu hylede
den forskrækkeligt og gjøede, hvergang Parasollen bevægede
sig lidt. Jeg antager, at den maa have sagt til sig selv

M Tylor: »Early History of Mankind«, 1865, S. 6. Se ogsaa de tre
mærkelige Kapitler om Religionens Udvikling i Lnbbock's lOrigin
of Civilisation«, 1870. Paa en lignende Maade forklarer Hr. Herbert
Spencer i sin 'geniale Afhandling i: »Fortnightly Review« (1 Maj
1870, S. 535) de første Former for religiøs Tro den hele Verden
over, Ted at Mennesket ved Drømme, Skygger og andre Ting kom
til at betragte sig selv som et dobbeltvæsen, legemligt og aande-
ligt Da den aandelige Del antages at existere efter Døden og an-
tages at have Magt, formildes den ved forskjellige Gaver og Cere-
monier, og dens Hjælp paakaldtes. Han viser saa fremdeles, at
Navne eller Øgenavne, som en Stammes Fader eller Grundlægger
har faaet efter et Dyr eller en Gjenstand, naar lang Tid er gaaet,
antages at repræsentere Stammens virkelige Stamfader, og et saa-
dant Dyr eller en saadan Gjenstand troes saa naturligvis stadigt at
existere som Aand, holdes belligt, æres og tilbedes som en Gud.
Jeg kan ikkedestomindre ikke andet end tro, at der er et endnu
tidligere og raaere Trin, hvor enhver Ting, der viser Kraft eller
bevæger sig, tænkes at have et Slags Liv og Sjæleevner, der ere
analoge med vore.

Digitized by

Google

paa en aoget hastig og Qbevid&t Maade, at Bevægelse
oden nogen synlig Aarsag forndsatte Tilstedeværelsen af
en eller anden fremmed Virksomhed, og at ingen Fremmed
havde Lov til at komme paa dens Territorium.

Troen paa en Aandevirksomhed vilde let gaa over til
Troen paa Tilværelsen af en eller flere Guder. Thi vilde
Mennesker vilde naturligvis lade Aander have de samme
Lidenskaber, den samme Hevnlyst eller den simpleste
Form for Hævdelse af Retfærdigheden og de samme Til-
bøjeligheder, som de selv have. Udlænderne synes i denne
Henseende at være paa et Overgangsstadinm; thi da Lægen
paa »Beagle« i naturhistorisk Interesse skød nogle ganske
unge Ællinger, sagde Tork Minster paa den mest højtide-
lige Maade: »01 Hr. Bynoe, megen Regn, megen Sne,
blæse meget,« og deUe mentes aabenbart at sktille være
en Straf for at edelægge menneskelige Levnetsmidler. Saa-
ledes fortalte han ogsaa, at, da hans Broder dræbte »et
vildt Menneske«, kom der mange Storme, megen Regn
og megen Sne. Vi kunde dog aldrig udfinde, at Ud-
lænderne troede paa, hvad vi vilde kalde en Gud, eller
at de havde nogensomhelst religiøs Kultus, og Jemmy
Button erklærede bestemt og med retfærdig Stolthed, at
der ingen Djævel var i hans Land. Denne sidste Udtalelse
er saameget mere mærkværdig, som Troen paa onde Aander
hos de Vilde er langt mere almindelig end Troen paa
gode Aander.

Følelsen af religiøs Hengivenhed er i høj Grad sammen-
sat; thi den bestaaer af Rjærlighed, fuldstændig Under-
kastelse under et hemmelighedsfuldt ophøjet Væsen, en
stærk Afhængighedsfølelse^), Frygt, Ærbødighed, Tak-
nemmelighed, Fremtidshaab og maaske andre Elementer.
En saa sammensat Følelse vil ikke kunne være kommen
til Orde hos et Væsen, før dets intellektuelle og moralske

M Jævnfør en dygtig Artikel om ReliglODCDS psychiske Elementer af
Hr L. Owen Pike i: -Anthropolog. Review«, Aprii 1870, S. LXIII.

Digitized by

Google

Evner vare i det MiDclste DOgenluade stærkt udviklede.
Ikke desto mindre er der en vis fjern Tilnærmelse til denne
Sindstilstand i Hundens store Rjærlighed til dens Herre i
Forbindelse med fuldstændig Underkastelse, nogen Frygt
og maaske andre Følelser. Den Maade, en Hund opfører
sig paa, naar den efter en lang Fraværelse kommer tilbage
til sin Herre y eller en Abe kommer tilbage til sin elskede
Vogter, er vidt forskjellig fra deres Opførsel overfor deres
Arts-Fæller. I det sidste Tilfælde synes Henrykkelsen at
være noget mindre, og Lighedsfølelsen viser sig i hver
eneste Bevægelse. Professor firaubach ^) gaaer saavidt, at
han hævder, at Hunden betragter sin Herre som en Gud.
De samme høje Sjæleevner, som fik Mennesket til at
tro paa en usynlig Aandevirksomhed , dernæst paa Feti-
shisme, Polytheisme og sluttelig Monotheisme, maatte ufejl-
barligt, saalænge hans Forstandsevner kun vare lidet ud-
viklede, komme til at bibringe ham mange besynderlige
Forestillinger og Skikke. Mange af disse ere forfærdelige
at tænke paa — f. £x. at offre Mennesker til en blodelskende
Gud, at prøve uskyldige Mennesker ved Jernbyrd og ved at
give dem Gift at drikke, Hekseri osv. — og dog er det
tjenligt nu og da at tænke over disse overtroiske Fore-
stillinger; thi de vise os, hvor uendelig vor Taknemlighed
bør være for Uddannelsen af vor Forstand, for Videnskaberne
og vor forøgede Viden*). Hr. J. LuUbock har med Rette
bemærket: »Det er ingen Overdrivelse at sige, at en rædsom
Frygt for ubekjendte Onder hænger som en tyk Sky over
den Vildes Liv og forbittrer ham enhver Glæde, a Disse sørge-
lige og indirekte Konsekvenser af vore højeste Evner kunne
sammenlignes med de tilfældige og nu og da forekommende
Tnstinktforvildelser hos de højere Dyr.

*) aRellglon, Moral etc. der Darwin'schen Arts-Lehre«, 1869, S. 53.
») .Prehlstoiic Times., 2 Edit.. S. 571. I dette Arbejde (S. 553)

tnder man en ypperlig Beretning om de Vildes mange besynderlige

og løjerlige Skikke.

Digitized by

Google

TREDIE KAPITEL

SAMMENLIGNING BiELLEM MENNESKETS OG DE LAVERE DYRS
SJÆLEEVNER — FORTSAT.

Moralsk Følelse — Grand-Paastand — Selskabelige Dyrs Egenskaber
— Selskabelighedens Oprindelse — Kamp mellem hinanden modsatte
Instinkter — Mennesket er et selskabeligt Dyr — De mere varige sel-
skabelige Instinkter sejre over andre mindre varige Instinkter — De
Vilde tage kun selskabelige Dyder i Betragtning — De Dyder, der
komme i Betragtning i Forholdet til Individet, ere erhvervede paa et
senere Udviklingstrin — Vigtigheden af den Dom, som Medlemmerne
af samme Selskab fælde over Individets Opførsel — . Nedarvingen af
moralske Tendenser ~ Resumé.

Jeg er ganske enig med de Forfattere^), som hævde,
at- af alle Forskjelligheder mellem Mennesket og de hejere
Dyr er den moralske Følelse eller Samvittigheden den
vigtigste. Denne Følelse har, som Mackintosch ^) bemær-
ker, »med Rette Overherredømmet over ethvert andet
Grundprincip for menneskelig Virken«; den kan kort og
sammentrængt udtrykkes i det bydende Ord: Du bør, der
er saa betydningsfuldt. Denne Følelse er den ædleste af
alle Menneskets Egenskaber, den fører ham til, uden
at betænke sig et Øjeblik, at* vove sit Liv for en af sine

M Om dette Emne se f. Ex.: Quatrefages, »Unité de TEspéce Humalne«,

1861, S. 21 osv.
^ »Dissertation on Ethical Philosophy^, 1837, S. 231 osv.

Digitized by

Google

Medskabninger og til efter tilbørlig Overvejelse dreven
alene af d«nn6 dybe Felelse for Ret eller PHgt til at give
sit Liv hen for en stor Sag. Emmanuel Kant udbryder:
•Pligt! vidunderlige Tanke, der hverken virker ved øm
Overtalelse, Smiger eller ved at true, men kun- ved at
holde den simple Lov frem for Sjælen, og som derved
fonnaaer at fremtvinge Agtelse for dig om end ikke altid
Lydighed; du, for hvem alle Begjærligheder ere tavse,
hvorvel de hemmeligt gjøre Oprør imod dig, hvilken er
din Oprindelse ^)?«

Dette store Spørgsmaal er blevet diskuteret af mange
udmærket dygtige Forfattere 2), og jeg har ikke anden
Undskyldning for, at jeg ogsaa indlader mig paa det, end
den, at det er umuligt her at forbigaa det, og fordi, saa-
vidt- jeg veed, Ingen særlig har betragtet der fra et
naturhistorisk l^tandpunkt. Undersøgelsen har ogsaa i og
for sig Interesse som et Forsøg paa at vise, hvormeget
Lys Studiet af de højere Dyr kan kaste paa en af Men-
neskets højeste Sjæleevner.

Den følgende Antagelse forekommer mig at være i
høj Grad sandsynlig — den nemlig, at et hvilketsomhelst
Dyr, der er begavet med udprægede Selskabsinstinkter®),

') -Melaphysics of Ethics«. 1836, S. 136.

') Hr. Bain meddeler (^Mental and Moral Science*, 1868, 8.543—725)
en Liste paa seks og tyve britiske Forrattere, der have skrevet om
dette Spørgsmaal. Navne, der for alle Læsere have en velkjendt
Klang. Til disse knnnc føjes Hr. Bain selv, Hr. Lecky, Hr. Shad-
worth Hodgson, Hr. J. Lubbock og endna flere.

M Hr. B. Brodle gjør, efter at have bemærket, at Mennesket er et
selskabeligt Dyr (•Psychological Enqairies,« S. 192), det skarpe
Spørgsmaal: »burde dette Ikke ende Striden om, hvorvidt der er
nogen moralsk Følelse?« Lignende Tanker ere vist opstaaede hos
mange andre end Marens Aurelias. Hr. J. S. Mill taler i sit be-
rømte Værk -Utililarianism«, 1864, S. 46, (paa Dansk ved G. Brandes,
onder Titel af: •Moral, grundet paa Nytte ellsr Lykkeprincipet, •*
1872, S. 40) om de selskabelige Følelser som en »mægtig, natur-
nødvendig Følelse* og som *en naturlig Følelsesgrundvold for

Digitized by VjOOQ IC

vil Dnndgaaelig faa moralsk Følelse eller Samvittighed,
saasnart dets Forstandsevner ere blevtae saa godt eller
næsten saa godt udviklede som hos Mennesket. Thi for
det Første bringe Selskabsinstinkteme et Dyr til at 6nde
Fornøjelse i sine Kammeraters Selskab, til at have en vis
Grad af Sympathi for dem og til at gjøre dem forskjellige
Tjenester. Disse Tjenester knnne være af en bestemt og
øjensynlig instinktmæssig Beskaffenhed; men dB kunne
ogsaa fremtræde som et Ønske om og en Beredvillighed
til at hjælpe Selskabets Medlemmer paa forskjellige al-
mindelige Maader, hvilket er Tilfældet med de fleste af
de højere selskabelige Dyr. Men disse Følelser og Tjenester
have ikke en saa vid Rækkeevne, at de naa til alle Indi-
vider af samme Art, de naa kan til Medlemmerne af
samroe Selskab. For det Andet, naar de sjælelige
Evner ere blevne stærkt udviklede, saa vil der uophørligt
gjennem ethvert enkelt Individs Bjerne gaa Billeder af
alle de forbigangne Handlinger og deres Bevæggrunde, og
den Følelse af Utilfredshed, som altid vil fremkomme, som
vi senere skulle se, naar Instinktet ikke er skeet Fyldest,
den vil dukke frem, hvergang det mærkes, at det varige
og altid forhaanden værende Selskabsinstinkt har maattet
give efter for et andet Instinkt, der i Øjeblikket var
stærkere, men som ikke var af en varig Natur og ikke
heller efterlod sig noget meget levende Indtryk. Det er

Nyttemoralen«; men paa den foregaaeode Side siger han: tdersom
nu derimod omvendt, saaledes som jeg for min Part mener, de
moralske Følelser ikke ere medfødte, men erhvervede, da ere de
ikke derfor mindre naturlige.« Jeg har Betænkeligheder ved at
vove at afvige fra en saa dybsindig Tænker; men det kan neppe
bestrides, at de selskabelige Følelser ere instinktmæssige eller
medfødte hos de lavere Dyr, og hvorfor skulde de da ikke være
det hos Mennesket? Hr. Bain (se f. Ex. »The Emotions and the
Will«. 1865. S. 481) og Andre tro, at hvert enkelt Individ er-
hverver sig den moralske Følelse under sit Levnedsløb. Efter den
almindelige Udvikl i ng^theori er dette i det Mindste yderst usand-
synligt, .

Digitized by

Google

klart, at mange instinktmæssige Ønsker, Salt f. Ex, ifølge
deres Natur ere af kort Varighed, og som, naar de ere
blevne tilfredsstillede, hverken knnne erindres let eller
levende. For det Tredie, da Taleevnen var bleven er-
hvervet, og da Medlemmerne af samme Selskab tydeligt
kande udtrykke deres Ønsker, saa vilde den almindelige
Mening om, hvorledes ethvert Medlem burde handle for
det Offenliges Bedste, ganske naturligt blive ledende for
Handlingerne. Men de selskabelige Instinkter vilde stadig
give Impuls til at handle til Bedste for Samfundet, og
denne Irapuls vilde blive^ styrket, styret og undertiden for-
andret af den offenlig^ Mening , hvis Magt, som vi snart
skulle se, ligger i instinktiv Sympnthi. Endelig vilde
Vanerne hos hvert enkelt Individ til syvende og sidst
spille en meget vigtig Rolle ved at lede hvert enkelt
Medlems Opførsel; thi de selskabelige Instinkter og Im-
pulser vilde, i Lighed med alle andre Instinkter, blive i høj
Grad styrkede ^ved Vane, hvad ogsaa Efterlevelse af
Samfundets Ønsker og Meninger vil. Disse forskjellige
indbyrdes forbundne Antagelser skulle vi nu nærmero om-
tale og nøgle af dem temmelig udførligt.

Det vilde maaske være heldigt at forudskikke den
Bemærkning, at jeg ingenlunde har i Sinde at paastaa, at
et eller andet strengt taget selskabeligt Dyr, i Fald dets
intellektuelle Evner bleve ligesaa virksomme og ligesaa
stærkt udviklede som Menneskets, vilde faa en moralsk
Følelse, der nøjagtig var den samme som vor. Ligesom
forskjellige Dyr have en vis Skjønhedssands, omendskjøndt
de beundre vidt forskjellige Gjenstande, saaledes kunne
de ogsaa have en vis Følelse for Ret og Uret, omend-
skjøndt den førte dem til at opføre sig paa vidt forskjel-
lige Maader. Dersom, lad os tage et Exempel og sætte
Sagen paa Spidsen, dersom Menneskene bleve opfedte
under ganske de samme Betingelser som Honningbien, saa
kan der neppe være nogen Tvivl om, at vore ugifte
Kvinder vilde, ligesom Arbejdsbierne, anse det for en hellig

Digitized by VjOOQ IC

Pligt at dræbe deres Bredre , ligesom Modrene vilde se at
faa dræbt deres mandvoksne Detti'e, og der vilde ikke
være Nogen, der vilde fænke paa at hindre dette. Ikke-
destomindre vilde Bien eller hvilketsomhelst andet sel-
skabeligt Dyr i det givne Tilfælde komme til, synes det
mig, at faa nogen Felelse for Ret og Uret eller Sam-
vittighed. Thi ethvert Individ vilde have en indre Felelse
af at have visse stærkere og mere varige Instinkter og
andre mindre stærke elier mindre varige; derved vilde der
ofte blive et Slags Strid om, hvilken Impnis man skulde
felge, og der vilde komme en Felelse af Tilfredshed eller
' Utilfredshed, naar de forbigangne Indtryk bleve sammen-
lignede med hinanden, medens de uopherligt giede forbi
Sjælen. I saa Tilfælde vilde en indre advarende Rest .sige
Dyret, at det vilde have været bedre at have fulgt den
ene Impuls end den anden. Den ene af dem burde være
bleven fulgt, d. v.' s. den ene vilde have været Ret, den
anden Uret. Jeg skal senere komme tilbage til disse Be-
tegnelser.

Selskabelighed. — Mange Slags Dyr ere selskabe-
lige; vi finde endogsaa forskjellige Arter levende sammen;
dette er saaledes Tilfældet med nogle amerikanske Aber
og med de store Flokke af Alliker, Stære ogRaager. Det er
ogsaa Selskabelighedsdriften , der faaer sit Udtryk i Men-
neskets store Kjærlighed til Hunden, en Kjærlighed, der
er gjensidig. Enhver maa have lagt Mærke til, hvor
ulykkelige Heste, Hunde, Faar osv. ere, naar de ere
blevne skilte fra deres Kammerater, og hvilken Glæde i
det Mindste de to ferste Slags Dyr udvise , naar de blive
samlede igjen. Det er ganske morsorat at tænke paa,
hvad det er for Felelser, der rere sig hos en Huud, som
i timevis kan opholde sig fredeligt i Værelse sammen med
sin Herre eller et andet Medlem af Familien , uden at der
forevrigt bliver taget allermindste Notits af den; men
som, saasnart den blot et Øjeblik bliver ladt alene, tager
paa at ge og hyle paa det Forskrækkeligste. Vi ville

Digitized by VjOOQ IC

sd&rlig give os af med de højere selskabelige Dyr, med
Udelukkelse af Insekterne, omendskjøndt disse hjælpe hin-
anden betydeligt og paa mange Maader. Den mest al-
mindelige l^eneste, de højere Dyr gjøre hinanden, er den
at advare hinanden for Fare ved Alle at bruge alle deres
Sandser. Enhver Skytte veed, som Dr. Jager bemærker'),
hvor vanskeligt det er at komme Dyr paa nært Hold, der
ere samlede i Hjord eller Flok. Vilde Heste og Kvæg
have ikke, saavidt jeg veed, noget bestemt Fare-Sigoal;
men den Stilling, som den, der først bliver Fjenden vaer,
indtager, advarer de Andre. Kaninerne give Signalet ved
at stampe stærkt paa Jorden med deres Bagben, Faar og
Gemser bære sig ad paa samme Maade, men bruge For-
benene, idet.de tillige frembringe en Fløjte-Lyd. Mange
Fugle og nogle Pattedyr sætte Skildvagter ud, og hos
Sælerne siges det almindeligt, at det er Hunnerne*).
Føreren .for en Flok Aber fungerer som Skildvagt og ud-
støder forskjellige Skrig, hvoraf nogle betyde, at der er
Fare paa Færde, andre, at der ikke er Noget i Vejen®).
Selskabelige Dyr gjøre hinanden mange Smaatjenester.
Heste gnubbe hinanden, og Køer slikke hinanden, hvor
det kløer. Aber hjælpe hinanden af med deres Overhuds-
Parasiter, og Brehm fortæller om en Flok af Cercopithe-
cus griseo-viridis, der var faret igjennem et Tjørnekrat,
at hver Abe lagde sig, ligesaa lang den var, paa en
Gren, medens en anden Abe satte sig hen til den og gav
sig til »samvittighedsfuldt« at undersøge dens Pelts og
trække Torne og Hager ud.

') -Die Darwinsche Theorle,- S. 101.

*) Hr. R. Brown I .Proc. Zoolog. Soc-, 1868, S. 409.

») Brchm: .Thierleben,. B, I, 1864, S. 52, 79. Anguaende Aber,
der hjælpe hinanden af med Torne, se S. 54. Angaaende Hama-
dryaderne, der vende Stene, saa er dette meddelt (S. 76) paa
Alvarez's Autoritet; og Brehm anseer dennes Iagttagelser for aldeles
paaiidellge. Om de gamle Han-Bavianer, der angribe Hunde, se
S. 79, og om Ørnen se S. 56.

Digitized by

Google

Dyr gjøre ogsaa hinaDdeD mere vigtige TjeDester,
saaledes jage Ulvene og nogle andre Rovdyr i Flokke og
hjælpe hinanden med at angribe Vildtet. Pelikaner fiske
i Kompagni. Hamadryas-Bavianerne vende Stene for at
finde Insekter osv. under dem, og naar de komnAe til en
stor Sten, saa tage saamange af dem, som kunne komme
til, fat, vælte den om og dele Byttet. Selskabelige Dyr
forsvare hinanden indbyrdes. Hos nogle Drøvtyggere stille
Hannerne sig frem i forreste Linie, naar der «r Fare paa
Færde, og forsvare Hjorden med deres Horn. Jeg skal
ogsaa i et senere Kapitel omtale to unge vilde Tyre, der
angrebe en gammel Tyr i Forening, og ligeledes to Hingste,
der i Fællesskab søgte at drive en.tredie Hingst bort fra
en Flok Hopper. Brebm mødte i Abyssinien en stor Horde
af Bavianer, der marcherede tvers over en Dal. Nogle
af dem vare allerede i Færd med at stige op paa Bjergene
paa den anden Side, andre vare endnu nede i Dalen; de
sidste bleve angrebne af Hundene; men de gamle Han-
Bavianer foer øjeblikkelig ned over Klipperne, spærrede
Gabet vidt op og gave sig til at brøle saa forfærdeligt,
at Hundene over Hals og Hoved trak sig tilbage. De
bleve igjen pudsede paa Bavianerne; men disse vare
imidlertid komne op paa Højderne med Undtagelse af en
lille seks Maaneders Bavian, som, brølende lydeligt om
Hjælp, klavrede op paa en Klippeblok og blev omringet.
Nu kom en af de største Hanner, en sand Helt, igjen ned
fra Bjergene, gik langsomt hen til Ungen, kælede lidt for
den og førte den bort i Triumf, medens Hundene saa til
— de vare altfor forbavsede til at angribe. Jeg kan ikke
lade være med at omtale endnu en Scene, hvortil den
samme Naturforsker var Vidne: Efi Ørn greb en ung
Cercopithecus, som, fordi den holdt saa godt fast ved den
Gren, den sad paa, ikke blev snappet væk med Et;
Ungen raabte højt om Hjælp, hvorpaa de andre Medlemmer
af Flokken med stor Aliarm stormede frem til Hjælp, om-
ringede Ørnen og plyndrede den for saamange af dens

Digitized by VjOOQ IC

Fjer, at den ikke længere tænkte paa sit Bytte , men knn^
hvorledes den skulde slippe løs. Denne Ørn vilde, som
Brehm bemærker, sikkert aldrig mere forsøge paa at an-
gribe en Abe, dei' havde Kammerater i Nærheden.

Det er vist, at Selskabelige Dyr have en Følelse af
Kjærlighed ligeoverfor hinanden, som man ikke vil linde
hos voksne uselskabelige Dyr. Hvorvidt de i de fleste
Tilfælde virkelig have Medfølelse med hinandens Smerte
og Glæde, er mere tvivlsomt, særlig hvad det sidste an-
gaaer. Hr. Buxton, der havde udmærket Lejlighed til
Iagttagelse, siger imidlertid^), at hems Macaw-Pappegøjer,
som levede ude i det Frie i Norfolk, følte »en extravagant
Interesse« for et Par, der havde en Rede, og naar Hunnen
forlod den, blev hun omringet af en Flok, der »gav sig
til at skrige voldsomt bifaldende til Ære for hende.« Det
er ofte vanskeligt at komme paa det Rene med, hvorvidt
Dyr have nogen Følelse for hinandens Lidelser. Hvem
kan sige, hvad Køer føle, naar de omringe en død eller
døende Kammerat og staa og stirre vedholdende paa den?
At Dyr undertiden føle alt Andet end Sympathi for hin-
anden, er vist nok; thi de udstøde det saarede Dyr fra
Flokken og pine og plage det til Døde. Dette er næsten
et af de mørkeste Træk i Naturhistorien, medmindre den
Forklaring, som er bleven frenasat, er sand, den nemlig,
at deres Instinkt eller Forstand faaer dem til at udstøde
en saaret Kammerat, forat ikke Rovdyr, Mennesket ind-
befattet, skulle faa Lyst til at følge efter Flokken. 1 saa
•Tilfælde er deres Opførsel ik^ie meget værre end de nord-
amerikanske Indianeres, som lade deres svage Kamme-
rater blive liggende og dø paa Sletten, ellei^ værre end
Fidjianeme, som, naar deres Forældre blive gamle eller
syge, begrave dem levende *).

') »Annals and Mag. of Nat. Hist«, NoTember, 1868, S. 382.
') Hr. J. Labbock: •Prehistorlc Times«, 2 Ed , S. 446.

Digitized by

Google

Der er imidlertid mange Dyf , der tydelig nok have
Medfølelse for hinandens Ulykke og Fare. Dette gjælder
endogsaa om Fugle; Rapitajn Stansbnryi) fabdt i Utah
ved en Saltsø en gammel og fuldstændig blind Pelikan,
der var meget fed, og som maa vaére bleven forsynel med
Føde af sine Kammerater og det baade længe og rigeligt.
Hr. Blyth meddeler mig, at han har seet indiske Krager,
der fodrede to eller tre af deres blinde Kammerater, og
jeg har hørt tale om et analogt Tilfælde med finshanen.
Man kan jo, dersom man har Lyst, kalde disse Handlinger
for instinktmæssige; men de ere rigtignok for sjeldne til,
at de skalde kanne udvikle noget specielt Instinkt =^). Jeg
har selv seet en Hund, der aldrig gik forbi sin besynder-
lig gode Ven, en Kat, der laa syg i en Kurv, uden at
den gav den et Par Slik med Tungen, det sikkreste Tegn
paa venskabelig Følelse hos en Hund.

Den Følelse, der faaer den modige Hund til at fare
løs paa Enhver, der slaaer dens Herre, maa sikkert ogsaa
kaldes Medfølelse. Jeg saa engang en Person, der lod,
som om han slog en Dame , som havde en meget frygtsom
lille Hund paa sit Skød, og Forsøget havde aldrig været
gjort før, og den lille Fyr sprang straks sin Vej; men
efterat den foregivne Pryglning var forbi, var det virkelig
rørende at se, hvor udholdende den søgte at komme til
at slikke sin Herskerindes Ansigt og trøste hende. Brehm ^)
fortæller, at, hvergang man forfulgte en af de fangne
Bavianer for at revse den, søgte de andre at beskytte
den. Medfølelsen maa bgsaa have spillet en Rolle i det

•) Efter Citat af Hr. L. H. Morgan: »The American Beavcr-, 1868,
S. 272. Kapt. Stansbury giver ogsaa en interessant Beretning om
den Maade, paa hvilken en meget ung Pelilian, der blev reven
bort af Strømmen, blev vejledet og opmuntret af en fem— seks
gamle Fugle under dens Forsøg paa at naa Bredden.

') Som Hr. Bain siger: •virksom Hjælpsombed mod den, der lider,
kommer af rigtig Sympathi. • • Mental and Moral science, • 1868, S. 245.

^) -Thierleben,. B, I, S. 85.

Digitized by

Google

Exempler, vi ovenfor have anført, hvor Bavianer og Cer-
copitheci for8vare4e deres ange Kammerater mod Handen
og Ørnen. Jeg skal endnu kan give et Exempel til paa
en lill« amerikansk Abes sympathetiske og heroiske Op-
førsel. For flere Aar siden viste en Vogter i zoologisk
Have mig nogle dybe ' og endnu neppe helede Saar han
havde i Nakken; disse Saar vare blevne ham tilføjede
af en bidsk Bavian , engang han laa paa Knæ ,paa Gulvet.
Den lille, amerikanske Abe, som var en ivrig Ven af denne
Vogter, levede i det samme store fælles Aflukke som den
store Bavian , for hvilken den var forfærdelig bange. Saa-
snart den saa sin Ven Vogteren i Fare, styrtede den
ikkedestomindre øjeblikkelig frem til Hjælp, og ved Skrig
og Bid forstyrrede den saaledes Bavianen, at det kunde
lykkes Manden at undslippe, men rigtignok først efter at
være bleven saadan medtaget, at Lægen, som saa til ham,
tvivlede om hans Liv;

Foruden KjærNghed og Medfølelse vise Dyrene sig
ogsaa i Besiddelse af andre Følelser, der hos os vilde
blive kaldte moralske, og jeg er enig med Agassiz^) i,
at Hunde have Noget, der meget ligner Samvittighed. De
have ganske vist noget Herredømme over .sig selv, og
dette synes ikke ganske at være Resultatet af Frygt. £n
Hund afholder sig, som Brauback^) bemærker, fra at
stjæle Føde, naar iens Herre er fraværende. Man har
længe anført Hunden som et Billede paa Troskab og Ly-
dighed. Alle Dyr, der leve samlede i Hob, og som for-
svare hinanden og angribe i Kompagni, maa til en vis
Grad være hinanden tro, og de, som følge deres Fører,
maa til en vis Grad være lydige. Naar Bavianerne i
Abyssinien^) plyndre en Have, følge de deres Fører i
deo>lybeste Tiavshed, og dersom en uklog lille Unge gjør

') -De TEspéce el de la Class.,« 1869, S. 97.
?} -Die Darwinsche Art-Lehre.. 1869, S. 54.
3) Brehm: >ThierlebeD,« b) I, S. 76.

Digitized by

Google

Spektakel, saa faaer den et Rap af de Andre, forat den
kan lære at være tavs og lydig; men,, saasnart som de
ere sikkre paa, at der ikke er nogen Fare, saa bære de
alle deres Glæde til Skue ved at gjere megen Larm.

Ångaaende den Drift, som faaer visse Dyr til at
slotte sig sammen og hjælpe hinanden paa mange Maader,
saa kunne vi slutte, at Dyrene i de fleste Tilfælde drives af
den samme Felelse af Tilfredshed og Glæde, som de mærke,
naar de udfore andre instinktmæssige Handlinger eller de
drives af den samme Felelse af Utilfredshed som giver sig
tilkjende i andre Tilfælde, hvor instinktmæssige Handlinger
ere blevne undertrykte. Vi se dette i utallige Tilfælde, og
det illustreres paa en slaaende Maade ved vore Husdyrs
erhvervede Instinkter; saaledes finder en ung Schæferhund
Glæde i at drive en Flok Faar og at løbe rundt omkring
dem, men ikke at plage dem; en ung Rævehund finder
Fornøjelse i at jage Ræve, medens jeg har seet, at andre
Slags Hunde aldeles ikke lægge Mærke til Ræve. Hvad
maa det ikke være for en stærk Følelse af indre Tilfreds-
hed, som kan faa en Fugl, der er saa virksom og altid
har saa travlt, til at ligge Dag ud og Dag ind paa sine
Æg! Trækfugle blive ulykkelige, dersom man forhindrer
dem fra at flyve væk, og maaske de ere glade ved at
begynde paa den lange Flugt. Nogle faa Instinkter bestem-
mes udelukkende af smertelige Følelser f. Ex. Frygt, som
leder til Selvbeskyttelse, eller ere særlig rettede mod visse
Fjender. Jeg troer ikke, der er Nogen, der kan analysere
Følelsen af Glæde eller Smerte. I mange Tilfælde er det
imidlertid sandsynligt, at Instinkterne vedholdende blive
fulgte paa Grund af Arvelighedens Magt alene, uden at
der er nogen Stimulus enten af Glæde eller . Smerte. £n
ung Hønsehund, der første Gang sporer Vildt, kan egen-
synligt ikke lade være med at istaa«. Et fanget Egern,
som sidder og ramler med de Nødder, det ikke kan æde,
ligesom for at grave dem ned i Jorden, kan neppe antages
at bære sig saadan ad, enten fordi den føler Glæde eller

Digitized by VjOOQ IC

Bedrøvelse. Derfor er den almindelige Antagelse , at
Mennesket maa drives til enhver Handling ved en eller
anden Fornemmelse af Glæde eller Smerte, fejlagtig. Om-
endskjøndt en Sædvane kan følges blindt og ubetinget
uden Hensyn til, om der føles nogen Bedrøvelse eller
Glæde i Øjeblikket, saa vilde der dog, dersom der plud-
seligt og med Magt sattes en Stopper for den, i Alminde-
ligbed mærkes en svag Følelse af Utilfredshed, og dette
vil særligt vise sig at holde Stik, naar Talen er om Per-
soner med svag Forstand.

Dét er ofte blevet antaget, at Dyrene i Begyndelsen
vare blevne skabte selskabelige, og at de som en Følge
dertif ikke befinde sig godt, naar de skilles fra hinanden,
medens det Modsatte er Tilfældet, naar de ere sammen;
roen det er mere sandsynligt, at disse Følelser først ble ve
udviklede, forat de Dyr, som vilde have Gavn af at leve
i Selskab, skulde blive ledte til at leve sammen, paa
samme Maade som Sulten og Fornøjelsen ved at tilfreds-
stille den, utvivlsomt først bleve erhvervede for at bringe
Dyrene til ' at æde. Følelsen af Glæde ved Selskab er
sandsynligvis en Udvidelse af den moderlige eller datter-
lige Kjærligbed,:og denne Udvidelse kan hovedsagelig til-
skrives Kvalitetsvalget, men maaske ogsaa tildels blot og
bar Vane. Thi hos de Dyr, for hvem det var heldigt at
leve nøje sammensluttede, vilde de Individer, som fandt
størst Fornøjelse i Selskab, lettest undslippe forskjellige
Farer, medens de, aom brøde sig mindst om deres
Rammerater og levede ensomt, vilde omkomme i større
Antal. Med Hensyn til Forældrenes og Børnenes Følelser
overfor hinanden, Følelser, d^r aabenbart danne Grunden
for de selskabelige Følelser, saa vil det lidet baade at
spekulere paa deres Oprindelse; men vi kunne tænke os
til, at de for en stor Del ere blevne erhvervede ved
Kvalitetsvalg. Dette har næsten sikkert været Tilfældet
med den modsatte usædvanlige Følelse af Had mellem
nære Slægtninge, f. Ex. hos Arbejdsbierne, der dræbe

Digitized by

Google

deres Bredre Dronerne, og med Bidronningeo, som dræber
deres Biprindsesser; Ønsket om at ødelægge i Stedet for
at elske deres nærmeste Slægtninge har nemlig her været
til Nytte for Samfundet.

Den overotdenlig vigtige Følelse, som Sympathi er,
er forskjellig fra Kjærlighed. £n Moder kan elske sit
sovende og rolige Barn lidenskabeligt; men ban kan da
neppe siges at føle Sympathi for, det. Menneskets Kjær-
. lighed til sin Hånd er forskjellig fra Sympathi, og det
samme gjælder om Hn»dens Kjærlighed til Herren. Adam
Smith hævdede fordaro, hvad ogsaa Hr. Bain nylig har
gjort, at Grundlaget for Sympathien er den stærke Er-
indring om tidligere smertelige eller fornøjelige Tilstande.
Derfor »gjenopvækker Synet af et andet Menneske, der
lider Hunger, fryser eller er overanstrengt, en Erindring
hos 08 om disse Tilstande, som ere smertelige sejv i
• Tanken.* Vi drives saaledes til at lindre Andres Lidelser,
forat vore egne smertelige Følelser ogsaa ' derved kunne
mildnes. -Paa en lignende Maade drives vi til at have
Følelse for Andres Glæder*). Men jeg kan ikke indse,
hvorledes denne Betragtningsmaade forklarer den Kjends-
gjerning, at Sympathien vækkes i en langt stærkere Grad,
naar den gjælder En, jeg elsker, end naar den gjælder
en mig uvedkommende Person. Det blotte Syn af Lidelse,
uden at Kjærlighed kommer med i Spillet, vilde være til-
strækkeligt til at vække levende Erindringer og Ide-

') Se det første og slaaende Kapitel i Adam Smith's 'Theory of Moral
Sentiments.* Fremdeles Hr. Bains •Mental and Mornl Science,«
1868, S. 244 og 275—282. Hr. Bain siger, at -Sjrnpartil er Indi-
rekte en Kilde til FornejeUe for den Sympathiserende,* og han
forklarer dette ved GJensidighed. Han bemærker, at »den eller de,
der er bleven gjort vel imod, kunne ved Sympathi og ved Hjælpsom-
hed gjengjælde den nydte Velgjerning.« Men dersom Sympathi,
hvad der synes at være Tilfældet, ligefrem er et Instinkt, saa vil
Udøvelsen deraf yde direkte Fornøjelse paa samme Maade som Ud-
øvelsen af næsten et hvilketsomhelst Instinkt.

Digitized by

Google

Associationer hos os. Sympathi roaa fra første Færd
være opstaaet paa den ovenfor omtalte Maade; men den
synes nu at være bleven et Instinkt, som særligt træder
i Virksombed overfor dem, man elsker, paa den samme
Maade som Frygt hos Dyrene særligt feles overfor visse
Fjender. Alt eftersom Sympatbien tager denne Retning,
saa vil den indbyrdes Kjærlighed mellem Medlemmerne af
samme Samfand vokse. Der er ingen Tvivl om, at en
Tiger eller Leve har Medfølelse for en af deres egne
Ungers^ Lidelser; men det er ligesaa utvivlsomt, at de
ikke have Medfølelse for noget andet Dy. Hos strengt
selskabelige Dyr vil Følelsen mere eller mindre udstrækkes
til alle Samfundets Medlemmer, hvad vi da ogsaa vide,
er Tilfældet. Hvad nu Menneskene angaaer, øger Egoisme,
Erfaring og Efterligning sagtens, som Hr. Bain har viist,
Sympathiens Magt; thi ved Haabet om at modtage Vel-
gjerninger til Gjengjæld ledes vi til at udføre %ympathetiske
Kjærlighedsgjerninger overfor Andre; endelig kan der ikke
være nogen Tvivl om , at Sympathien* styrkes meget ved
Vane. Hvor indviklet imidlertid den Maade kan have
været, paa hvilken denne Følelse er opstaaet, saa meget
er vist, at, da den har stor Betydning for alle de Dyr, der
hjælpe og forsvare hinanden, vil den være bleven forøgel
ved Kvalitetsvalget; thi de Samfund, som havde flest af de
mest sympathetiske Medlemmer, vilde trives bedst og faa
det talrigste Afkom.

I mange Tilfælde er det umuligt at afgjøre, om vissc^
selskabelige Instinkter ere blevne erhvervede ved Kvali-
valg, eller om de ere det indirekte Resultat af andre
Instinkter og Evner, f. Ex. Sympathi, Forstand, Erfaring
og Efterlignelsesdrift; .eller ogsaa om de simpelthen ere
Resultatet af længe vedvarende Vaner. Et saa mærkvær-
digt Instinkt, som det at sætte Skildvagter ud for. at
advare Samfundet mod Farer, kan neppe have været det
indirekte Resultat af nogen anden Evne; det maa derfor
være bleven erhvervet ad indirekte Vej. Paa den anden

Digitized by

Google

Side kaD den Sædvane , som findes hos nogle selskabelige
Dyrs Hanner, den nemlig, at forsvare Samfundet og an-
gribe deres Fjender eller Bytte i Forening, maaske være
opstaaet af den gjensidige Sympatbi; men Mod, og i de
fleste Tilfælde Styrke,* maa være bleven erhvervet i For-
vejen, rimeligvis ved Kvalitetsvalg.

Af de forskjellige Instinkter og Vaner ere nogle meget
stærkere end andre, det vil sige, nogle yde enten mere
Fornøjelse, naar de ndferes, end andre, og mere Smerte,
naar der sættes en Stopper for dem; eller ogsaa, bvad
der rimeligvis er ligesaa rigtigt, felges de mere udholdende,
simpelthen fordi de ere nedarvede, uden at frembringe
nogen 'særlig Følelse af Glæde eller Smerte. Vi vide med
os selv, at nogle Vaner ere meget vanskeligere at rette
eller forandre end andre. Derfor kan man ofte faa Lej-
lighed til at se, at der hos Dyrene er en Kamp mellem
forskjellige Instinkter eller mellem et Instinkt eller en eller
anden Vane-Disposition , som f. Ex. naar en Hund løber
efter en Hare, bliver skjendt paa, standser, tøver, løber
videre eller vender skamfuld tilbage til sin Herre, eller et
saadant Tilfælde, hvor der er Strid mellem Tævehundens
Kjærlighed til dens Hvalpe og Kjærligheden til dens Herre,
og hvor man kan se den luske bort til Hvalpene, ligesom
om den halvvejs skammede sig over ikke at følge med sin
Herre. Men det mærkeligste Exempel, som jeg kjender
paa, at et Instinkt besejrer et andet, er Vandre-Instinktets
Sejr over Moderkjærligheden. Det førstnævnte Instinkt er
vidunderlig stærkt; en fangen Fugl vil paa den Tid af
Aaret, da dens Kammerater trække bort, flagre hen imod
Burets Stænger til dens Bryst bliver Qederløst og blodigt.
Det er det Instinkt, der faaer den nnge Laks til at springe
ud af det ferske Vand , hvor den endnu kunde vedblive at
leve, medens den ved at forlade det kommer til at begaa
Selvmord, rigtignok uden at ville det. Enhver veed hvor
stærk Moderkjærligheden er, den faaer jo endogsaa frygt-
somme Fugle til at trodse den største Fare, omendskjøndt

Digitized by

Google

de ^ere det med Tevep, fordi denne deres Adfærd staaer
Modstrid med Selvopholdelsesdriften. Ikkedestomindre er
Vandreinstinktet saa stærkt, at Hus-Svaler og andre Svaler
sent paa Etteraaret hyppigt forlade deres smaa Unger, som
derfor ynkeligen omkomme i deres Reder.*)

Vi kunne indse, at en instinktiv Impuls, dersom den
paa nogen Maade er roere heldig for en Art, end et eller
andet modsat Instinkt, ved Kvalitetsvalgets Hjælp vjl blive
gjort til den stærkeste af de to; thi de Individer, hos
hvilke den var stærkest udviklet, ville komme til at over-
leve i størst Antal. Hvorvidt dette nu ogsaa gjælder om
Striden mellem Vandre-lnstinktet og Moderkjasrligheden,
kan jo rigtignok være Tvivl underkastet. Det Førstes
Langvarighed ellec det, at det stadig er i Virksomhed den
hele Dag igjennem, til visse Aarstider, kan for en Tid
give det en overvældende Styrke.

Mennesket er et selskabeligt Dyr. — De Fleiste
indrømme, at Mennesket er et selskabeligt Væsen. Man
seer dette deraf, at. han ikke holder af Ensomhed og at
han ynder Selskab foruden det som hans egen Familie yder
ham. Ensomt Fængsel er en af de strengeste Straffe,
noget Menneske kan idømmes. Nogle Forfattere antage,
at Mennesket i de tidligste Tider kvede familievis; men
nutildags ere saadanne enkelte eller Samlinger af to, tre

') Dette blev i Felge Hr. L. Jenyns rse hans Udgave uf -Whites Nat.
HUL of Selborne«, 1853, S. 204) ferst opdaget af den berømte
Jenner (se: »Phil. Transact.% 1824) og er senere Jt)leven bekræftet
af forsl^elllge Iagttagere, særlig af Hr. Black^all. Sidstnævnte

- undersøgte omhyggeligt, sent paa Efteraaret, to Aar i Træk, seks
og tredive Reder; han fandt I tolv af dem døde Unger, i fem vare
Æg ene lige ved at være udklækkede, og i tre vare de langtfra at
være det Mange Fugle, der endnu Ikke ere gamle nok til at ud-
holde den lange R«jse, blive ogsaa ladte tilbage. Se Blacki^all:
• Researches In Zoology,. 1884, S. 108, 118. Til end yderligere
Bekræftelse« skjøndt saadan ikke gjøres nødig, se Leroy: »Lettres
Phil.,- 1802, S. 217.

Digitized by

Google

•FamiKer, som strejfe om i et elle/ andet vildt Lands En-
sombed , altid , saavidt jeg har kunnet se , venlige overfor
.de andre Familier, der maatte opholde sig i samme Egn.
Saadanne Familier holde lejlighedsvis Raad sammen, lige-
som de ogsaa forene sig til fælles Forsvar. Det er ikke
noget Modbevis mod at de Vilde ere selskabelige Dyr, at
de Stannner, der bebo Nabodistrikter, næsten altid ligge
i Krig med hinanden, thi de selskabelige Instinkter om-
fatte aldrig alle Individer af samme Art. Vil man dømme
efter Analogi med Flertallet af Pattedyrene, er det sand-
synligt, at Menneskets abelignende Forfædre ligeledes vare
selskabelige, men dette har ikke meget at sige for os.
Omendskjøndt Menneskene, saaledes som de nu ere, have faa
særlige Instinkter, idet de have mistet nogle af dem, deres
Stamfædre maatte have havt, saa er der jo dog dermed
ikke sagt, at de ikke fra yderst fjerne Tider skulde have
beholdt en vis Grad af instinktmæssig Kjærlighed til og
Sympathi for deres Kammerater. Vi veed jo i Virkelig-
heden ■ Allesammen med os sehr, at vi have saadanne sym-
pathetiske Følelser^); men der er ikke Noget, der siger
os, om de ere instinktmæssige og opstaaede for længe
siden, paa den samme Maade som hos de lavere Dyr,
eller om vi hver for tig have erhvervet os dem i vor spæde
Alder. Da Mennesket er et selskabeligt Dyr, er det ogsaa
rimeligt, at han vilde arve en Tendens til at være tro
mod sine Rammerater; thi denne Egenskab er fælles for
de fleste selskabelige Dyr. Han vilde ligeledes have nogen
Selvbeherskelse og maaske Lydighed overfor Samfundets
Fører. Han vilde paa Grund af en nedarvet Tilbøjelighed
stadig være villig til i Forbindelse med Andre at forsvare

') Hume bemærker (-An Enqniry Concerning the Principles of Morals,«
lidgaven fra 1751, S. 132): »man synes at være nødt Ul at tllstaa,
at Andres Lykkt og Ulyklie ikke er os ganske uvedkommende

Fremtoninger; men tvertimod at Synet af det Første vækker

en hemmelig Glæde, medens del Sidste kaster en tungsindig

Skygge over Indbildningskraften •

Digitized by

Google

sine Medmennesker, og vilde være rede til at hjælpe dem
paa en hvilkensomhelst Maade, der ikke altfor meget stod
i Modstrid med hans eget Velvære eller hans stærkere
Tilbøjeligheder.

De selskabelige Dyr, som staa langt nede i Systemet,
ledes næsten udelukkende, og de, der staa højere i Sy-
stemet, for en stor Del, af særegne Instinkter til at hjælpe
Medlemmerne af samme Samfund, men ogsaa de^ drives
tildels af gjensidig Kjærlighed og Medfølelse, aabenbart
understøttet af nogen Forstand. Omendskjendt Mennesket,
som nys bemiærket, ikke har noget særligt Instinkt, der
kan sige ham hvordan han skal hjælpe sine Medmenesker,
saa har han dog Impulsen og vil, paa Grund af sine ud-
viklede intellektuelle Evner, i denne Henseende ganske
naturligt ledes meget af Forstand og Erfaring. Instinkt-
mæssig Sympathi vilde ogsaa faa ham til at sætte, større
Pris paa dine Medmenneskers Bifald; thi, som Hr. Bain
tydelig har vist det^), skyldes Lysten til Ros og den
stærke Følelse af Hæder og den endnu stærkere Rædsel
for Foragt og Vanære iSympathiens Virken«. Som en
Følge deraf vilde Mennesket i høj Grad blive paavirket af
sine Medmenneskers Ønsker, Bifald og Dadel, udtrykt
som de bleve ved Sprog og Fagter. Saaledes give de
sociale Instinkter, som maa være blevne erhvervede af
Mennesket da han var i en yderst barbarisk Tilstand, ja
rimeligvis af hans abelignende Forfædre, endnu Impulsen
til mange af hans bedste Handlinger, men hans Hand-
linger bestemmes for en stor Del ved det, hans Medmen-
nesker siger de ønsker og ved deres Skjøn og ulykkeligvis
endnu oftere ved hans egne selviske Tilbøjeligheder. Men
alt eftersom Følelsen af Kjærlighed og Sympathi og Magten
til at beherske sig selv styrkes ved Vane , og alt eftersom
Evnen til at raisonere bliver klarere, saa at Mennesket
kan se, hvorvidt hans Medmenneskers Skjøn er retfærdigt.

') »Mental and Moral Science,« 1868, S. 254.

^Digitized by VjOOQ IC

'82

Til han, uafhængig af den Fornejelse eller Smerte, der
føles i Øjeblikket, fele sig dreven til at opfare sig paa en
vis Maade. Han kan da sige, jeg er den højeste Dommer
over min egen Opførsel, og jeg vil, som Kant siger, ikke
i min egen Person krænke Menneskehedens Værdighed.

De mere varige selskabelige Instinkter over-
vinde de mindre varige Instinkter. — Vi have imid-
lertid endna ikke omtalt det, der er Hovedpunktet i det
hele Spørgsmaal om den moralske Følelse. Hvorfor føler
et Menneske, at han snarere bør adlyde det ene instinkt-
mæssige Ønske end det andet? Hvorfor angrer han bit-
tert, at han har givet efter for Selvopholdelsens stærke
Følelse og ikke vovet sit Liv for at frelse en Medskab-
ning; eller hvorfor angrer han at have stjaalet Føde, da
han var meget sulten?

Først og fremmest er det aabenbart, at Menneskets
instinktsmæssige Impulser have forskjellig Grad af Styrke;
en ung og frygtsom Moder vil, dreven af Moderkjærlighedens
Instinkt, uden et Øjebliks Tøven styrte sig i den største Fare
for sit Barns Skyld, men ikke for en hvilkensomhelst Med-
skabnings. Mangen en Mand, endogsaa mangen en Dreng,
som. aldrig før har vovet sit Liv for en Anden, men hos
hvem Mod og Medfølelse vare krafligt udviklede, er med
Tilsidesættelse af Selvopholdelsesdriften øjeblikkelig sprun-
get ud i Strømmen for at frelse en Medskabning, der var
ifærd med at omkomme. I dette Tilfælde drives Mennesket
af det samme instinktmæssige Motiv, som 6k den heroiske
lille Abe fra Amerika, vi ovenfor have omtalt, til at an-
gribe den store og frygtede Bavian, for at frelse sin
Vogter. Saadanne Handlinger som disse synes ligefrem
at være Resultatet af at de selskabelige Instinkter eller
Moderkjærlighedsinstinktet har større Styrke end noget
andet Instinkt eller Motiv; thi Handlingen udføres altfor
pludselig til at der bliver Tid til Omtanke eller Tid til at

Digitized by

Google

fele Glæde eller Smerte, skjøndt, dersom de ikke adfertes.
vilde de foraarsage Utilfredshed.

Jeg veed vel at Nogle hævde, at Handlinger, der
udfares ifølge en øjeblikkelig Drift, saaledes som i det
ovenfor nævnte Tilfælde, ikke have Noget med den moralske
Følelse at gjere og ikke kunne kaldes moralske. De ind-
skrænke dette Begreb til at omfatte Handlinger, som ud-
føres med Overlæg efter at Individet har vundet Sejr over
modsatte Ønsker, og dernæst ugsaa Handlinger, der skylde
et eller andet ophøjet Motiv deres Tilblivelse. Men det
synes neppe muligt at drage nogen skarp Grændselinie
her, omendskjøndt der jo i Virkeligheden nok er nogen
Forskjel. Hvad disse ophøjede Motiver angaaer, saa har
man mange Exempler paa, at Vilde, der mangle enhver
Følelse af alm^n Menneskekjærlighed og som ikke ledes
af nogen religiøs Bevæggrund, at de, naar de ere blevne
tagne tilfange , med Overlæg have offret deres Liv » ) hel-
lere end at forraade deres Kammerater; og denne deres
Opførsel maa ganske vist ansees for moralsk. Hvad an-
gaaer Overlæg og Sejr over modsatte Motiver, saa har
man seet Dyr staa tvivlende mellem to modsatte Instink-
ter, f. Ex. i saadanne Tilfælde, hvor det gjaldt om at
hjælpe deres Afkom eller Kammerater ud af Faren; og
dog kaldes deres Handlinger, omendskjøndt de udføres for
Åndres Bedste, ikke moralske. Fremdeles, en Handling
som vi udføre gjentagne Gange ville vi tilsidst komme til
at udføre uden Overvejelse og uden Tøven, og man skal
have ondt ved at sige hvad Forskjel der er paa den ug
paa en instinktmæssig Handling; og dog er der ganske
vist Ingen der vil paastaa, at en saaledes udført Hand-
ling holder op med at være moralsk. Tvertimod, vi

M ieg har tidligere meddelt et Exempel herpaa, det nemlig om de
tre PatagODske Indianere, der foretrak at blive skudte, en for en,
for at røbe deres krigskammeraters Planer. (•Journal of Re-
searches,- 1845, S. 103.)

^*Digitized by Google

føle Alle, at en HandliDg ikke kan ansees for faldkommen
eller som udført paa den ædleste Maade, saafremt den
ikke udføres ligesom af sig selv, oden at der er nogen
Overvejelse eller anstrengelse, altsaa s&aledes som om
den Mand, der udførte den, havde de Egenskaber, der i
det givne Tilfælde fordredes, medfødte. Den som er nødt
til at overvinde sio Frygt eller Mangel paa Sympathi før
han handler, fortjener imidlertid paa en vis Maade større
Anerkjendelse end den Mand, hvis medfødte Anlæg faaer
ham til at gjøre en god Gjerning uden Anstrengelse. Da
vi ikke kunne holde Motiverne ude fra hinanden, saa gjøre
vi alle Handlinger af en vis Klasse til moralske, naar de
udføres af et moralsk Væsen. Et moralsk Væsen er et
saadant, som er istand til at anstille Sammenligninger
mellem sine forbigangne eller fremtidige Handlinger eller
Motiver og til at billige eller misbillige dem. Vi have
ingen Grund til at antage, at^noget af de lavere. Dyr har
denne Evne; naar derfor en Abekat trodser Faren for at
frelse sin Kammerat eller tager en forældreløs Abeunge i
sin Varetægt, saa kalde vi ikke deus Opførsel moralsk.
Men gjælder det Mennesket, det eneste Væsen, der med
Sikkerhed kan ansees for moralsk, saa kalde vi Handlinger
af en vis Klasse moralske, hvad enten de udføres med
Overlæg, efter at der er foregaaet en Kamp med modsSitte
Motiver, hvad eller de ere Virkninger af en langsomt er-
hvervet Vane, eller endelig , udføres ligesom af sig selv,
instinktmæssig.

Men lad os vende tilbage til det, vi her nærmest skulle
omtale: omendskjøndt nogle Instinkter ere stærkere end
andre og saaledes føre til dertil svarende Handlinger, saa
kan det dog ikke hævdes, at de selskabelige Instinkter
ordenligvis hos Mennesket ere stærkere eller ved Vaner,
der have været til mange Generationer igjennem, ere
blevne stærkere end saadanne Instinkter og Drifter som
f. Ex. Selvopholdelse, Sult, Sandselighed , Hevngjerrighed
o. s. V. Men hvorfor angrer da Mennesket, selv ont han

Digitized by VjOOQ IC

søger at blive Angeren kvit, at han har fulgt den ene
Naturdrift fremfor den anden, og hvorfor bliver han ved'
at fele, at han bør angre denne sin Opførsel? I denne
Henseende er Mennesket vidt forskjelligt fra de lavere Dyr,
Ikkedestomindre knnne vi, troer jeg, nogenlunde klart se
Grunden til denne Forskjel.

Mennesket kan ikke paa Grund af sin^ Sjæle-Evners
Aktivitet undgaa Reflektion; forbigangne Indtryk og Billeder
drage stadig og klart forbi hans ^ind. Hos de Dyr, der
stadig leve i Flok, ere nn paa samroe Maade de selskabe-
lige Instinkter stadig nærværende og vedvarende. Saadanne
Dyr ere altid rede til at give Fare-Signalet, til at for-
svare Samfundet ug 'til at give deres Kammerater en
Haandsrækning, saadan som den nu bliver i Overens-
stemmelse med deres Livsvaner; de fele til alle Tider,
uden at der er nogen særlig Lidenskab eller Drift, der
ægger dem, en vis Grad af Kjærlighed og Sympathi for
dem; de ere ulykkelige, dersom de længe ere skilte fra
dem, og ere altid lykkelige ved at være i deres Selskab.
Saaledes er det ogsaa med os. Et Menneske, som ikke
havde Spor af saadanne Følelser, vilde være et unaturligt
Uhyre. Paa den anden Side er Driften til at tilfredsstille
§in Hunger eller en hvilkensomhelst Lidenskab, f. Ex.
Hevnlysten, i Følge sin Natur midlertidig og kan for
en Tid. fuldkomment stilles tilfreds. Heller ikke er det da
let, maaske neppe muligt, fuldkomment levende at gjen-
kalde sig f. Ex. Følelsen af Sult, ligesaa lidt som, hvad
der ofte er blevet bemærket, Følelsen af en hvilkensom-
helst Lidelse. Selvopholdelsesdriften mærkes knn, naar
der er Fare paa Færde, og mangen en Kujon har troet
sig selv tapper, indtil han stod Ansigt til Ansigt med sin
Fjende. Begjærligheden efter Andenmands Ejendom er
maaske en ligesaa vedholdende Drift som nogen anden,
der nævnes kan; men selv i dette Tilfælde er Tilfreds-
stillelsen ved aktuel Besiddelse i Almindelighed en svagere
Følelse end Begjærligheden; mangen en Tyv har, dersom

Digitized by VjOOQ IC

han ikke er Tyv af Profession, efter lykkelig at have
.faaet, hvad han vilde have, undret sig over, hvorfor han
stjal det.

Da Mennesket saaledes ikke kan forhindre gamle
Indtryk tra stadig at drage forbi hans Sind, vil han blive
drevet til at sammenligne de særegne Indtryk af f. Ex.
mættet Hanger, tilfredsstillet Hevn ellei* undgaaet Fare
paa andre Mænds Bekostning med Driften til Sympathi
og Hjælpsomhed overfor sine Kammerater, som stadig er
tilstede, ja til en vis iGrrad stadig virksom i hans Sind.
Hans Fantasi vil da lade ham føle, at et stærkere Instinkt
har givet efter for et andet, der nu sammenlignelsesvis
syaes svagt, og da vil den Følelse af Utilfredshed lade
sig fornemme, med hvilken Mennesket er begavet ligesom
ethvert andet Dyr, forat Instinkterne kunne blive adlydte.
Det ovenfor omtalte Exempel med Svalen afgiver en Illu-
stration, skjendt af den 4)mvendte Beskaffenhed, til at et
midlertidigt, omendskjøndt for Øjeblikket stærkt vedholdende
Instinkt besejrer et andet Instinkt, der sædvanligvis er
stærkere end alle andre. Til en vis Aarstid synes disse
Fugle den hele Dag igjennem at være besatte af Ønsket
om at vandre; deres Vaner forandre sig; de blive rast-
løse, støjende og skmle sig i Flokke. Saalænge Hunnen
mader eller ruger over sine Unger, er Moderkjærligheden
sandsynligvis stærkere end Vandreinstinktet; men det
Instinkt, som er det mest vedholdende, vinder Sejr, og
tilsidst, naar et Øjeblik hendes Unger ere ude af Syne,
saa tager hun Flugten og forlader dem. Hvilke Sam-
vittighedskvaler vilde ikke hver enkelt Fugl føle, dersom
den, naar den var kommen til Ende med sin lange Rejse
og Vandreinstinktet ikke mere virkede, dersom den saa
var begavet med &aa stor Sindslivlighed, at den ikke
kunde forhindre, at der stadig forbi dens Sjæl dpg et
Billede af dens Unger, døende i det vintermørke Nord af
Hunger og Kulde.

Digitized by

Google

I HandliDgens Øjeblik vil MeDnesket uden Tvivl være
tilbøjeligt til at følge den stærkeste Impuls, og skjøndt
dette kan faa ham til at udføre mangen en ædel Daad,
vil det dog langt hyppigere faa ham til at tilfredsstille
sine egne Ønsker paa andre Menneskers Bekostning. Men
efter Tilfredsstillelsen, naar de forbigangne og svagere
ludtryk stilles lige overfor de vedholdende selskabelige
Instinkter, vil Angeren sikkert komme. Mennesket vil da
føle Utilfredshed med sig selv og vil beslutte med større
eller mindre Styrke at bære sig anderledes ad for Frem-
tideu. Dette er Samvittighed; thi Samvittigheden seer
tilbage og dømmer de forbigangne Handlinger og fremkalder
derved den Utilfredshed, som vi, i Fald den er svag,
kalde Beklagelse, i Fald den er stærk, Samvittighedsnag.

Disse Fornemmelser ere uden Tvivl forskjellige fra
dem, man har, naar andre Instinkter eller Drifter lades
utilfredsstillede; men ethvert utilfredsstillet Instinkt har
sin egen straffende Fornemmelse, hvad vi se f. £x. med
Hunger, Tørst o. s. v. Saaledes straffet vil Mennesket
igjennem lang Vane erhverve en saa fuldkommen Selv-
beherskelse, at hans Drifter og Lidenskaber tilsidst give
efter for hans selskabelige Sympathier, og der vil ikke
længere være nogen Kamp imellem dem. Den endnu sultne
eller endnu hevngj«rrige Mand vil ikke tænke paa at
stjæle Føde eller paa at tvinge sin Hevn frem. Det er
muligt, eller som vi endog senere skulle se, sandsynligt,
at Selvbeherskelsen ligesom andre Van^ kan nedarves.
Herved kommer Mennesket tilsidst til at føle ved Hjelp
af erhvervet eller maaske nedarvet Vane, at det er bedst
for ham, at han adlyder sine mest vedholdende Instinkter.
Det bydende Ord Du bør synes blot at sige, at der er
en Bevidsthed om Tilværelsen af et vedholdende Instinkt^
enten medfødt eller tildels erhvervet, der tjener ham som
en Fører, der rigtignok er udsat for ikke at blive adlydt.
Vi bruge neppe Ordet bør billedligt, naar vi sige, at
Hunde bør jage, bør staa for, bør apportere Vildtet.

Digitized by

Google

Dersom de undlade dette, opfylde de ikke deres Pligt og
handle urigtigt.

Dersom en eller anden Drift eller et eller andet
Instinkt, der maa fere til Noget, der er skadeligt for
Åndre, forekomnoer et Menneske ligesaa stærkt som eller
stærkere end hans selskabelige Instinkt, saa vil han ikke
føle nogen dyb Anger over at have fulgt denne Drift; men
han vil være forvisset om, at hans Medmennesker, dersom
de kjendte hans Opførsel, vilde misbillige den, og der er
Faa, som have saa lidt Sympathi i sig, at de ikke skulde
være ilde til Mode under saadanne Omstændigheder. Dersom
han ikke har nogen saadan Sympathi, og dersom de af
hans Drifter, der- fordre slette Handlinger, i Øjeblikket
ere stærke, og som ikke, naar de erindres, kues af de
vedholdende selskabelige Instinkter, saa er han sikkert et
slet Menneske^), og det eneste Motiv, de^ kan holde
ham tilbage, er Frygten for Straf og Overbevisningen om,
at det i Længden vil være i hans egen selviske Interesse
at sætte Andres Vel over sit eget.

Det er indlysende, at Enhver kan med en god Sam-
vittighed tilfredsstille sine egne Drifter, dersom de ikke
komme i Strid med hans selskabelige Instinkter, det vil
sige, stride mod Andres Vel; men for at være ganske fri
for Selvbebrejdelse eller i det Mindste Uro er det næsten
nødvendigt for ham at nndgaa sine Medmenneskers Mis-
hag, hvad enten Mishaget er begrundet eller ikke. Han
maa heller ikke. bryde med de væsehligste af sine Livs-
vaner, særlig da, naar disse have en fornuftig Grund; thi
gjør han dette, vil han ganske sikkert føle sig utilfreds.
Han maa ligeledes undgaa at komme i Uoverensstemmelse
med den Gud eller de Guder, paa hvem eller hvilke han

M Dr. Prosper Despioe anfører i sin »Ps^chologie Naturelle-, 1868,
(Tom. I, S. 243; Tom. II, S. 169) mange mærkelige Eiemplcr paa
Forbrydere af det værste Slags, der tilsyneladende ganske have
manglet Samvittighed.

Digitized by

Google

i Følge sio Kundskab eller Overtro troer; men i dette
Tilfælde kommer ofte den nye Frygt for guddommelig Straf
med i Betragtning. *

I Begyndelsen komme kun de i strengeste
Forstand selskabelige Dyder med i Betragtning.
— Hvad VI ovenfor have sagt om den moralske Følelses
Oprindelse og Natur , hvilken Foleise siger os, hvad vi
bør gjøre, og hvad vi have sagt om Samvittigheden, som
gjør os Bebrejdelser, i Fald vi ere ulydige mod denne
Følelse, det stemmer meget godt overens med, hvad
Undersøgelsen lærer os om denne Evne i dens første og
uudviklede Tilstand hos Menneskeslægten. De Dyder, som
vilde Mennesker, i det Mindste i al Almindelighed, maa
udøve, forat de kunne danne et Samfund, ere netop dem,
som endnu ansees for de vigtigste. Men de udøves med
næsten udelukkende Hensyn til Medlemmerne af samme
Stamme, og det, ikke at udøve dem overfor Medlemmer
af andre Stammer, ansees ikke for nogen Forbrydelse. Der
kunde aldrig blive noget Sammenhæng i en Stamme,
dersom Mord, Plyndring, Bedrag o. s. v. der var al-
mindelig; som en Følge deraf ere saadanne Forbrydelser
udøvede indenfor selve Stammen »brændemærkede med
evig SkjændseP);t men ikke saasnart deres Arena er
udenfor Stammens Grændser. En nordamerikansk Indianer
er godt tornøjet med sig selv og fanger Ære derfor af
Andre, naar han skalperer en Mand af en anden Stamme,
og Dyaken skjærer Hovedet af uskyldige Personer, tørrer*
det og betragter det som en Trofæ. Barnemord har i
den allerstørste Udstrækning været udbredt den hele

Je?nfør i saa Henseende en dygtig Artikel i »Nortti British Reviev«,
1867, 8.395. Se end?idere Hr. Bagehots Artikler om Lydighedens
og Sammenholdets Betydning for de ferste Mennesker i »Fort-
nIghUy rtevicw.. 1867, S. 529, og 1868, S. 457 osv.

Digitized by

Google

VerdeD over*), og har ikke været hjemfaldeD til Dadel;
inen det har særlig, naar det var Smaapiger der var
offret, været anset for at være til Stammens Bedste,
eller i det Mindste ikke til Skade for den. Selvmord be-
tragtedes i tidligere Tider i Almindelighed ikke som nogen
Forbrydelse^), men paa Grund af det Mod, det udfor-
drede, snarere som en hæderværdig Handling; og hos
nogle halvciviliserede Folkeslag begaaes def endnu Selv-
mord efter en stor Maalestok og det ansees ikke for urigtigt;
thi Tabet af et enkelt Individ føles ikke af Folkeslaget
som Helhed. Hvordan det skal forklares, veed jeg ikke,
men Selvmord pr sjeldent hos vilde Stammer; imidlertid
danne Negerne paa Vestkysten af Afrika, efter hvad Hr.
W. Reade meddeler mig, en Undtagelse herfra. Det for-
tælles onii en indisk Thug, at han gjorde sig en Sam-
vittighed af ikke at have kvalt og plyndret saamange
Rejsende som hans Fader før ham. Paa et meget lavt
Trin af Civilisation ansaaes i Virkeligheden det at plyndre
Fremmede almindeligt for en fortjenstlig Handling.

Slaveriet, denne store Samfnndsbrøde , har været
næsten universelt, og Slaver ere ofte blevne behandlede
paa en skammelig Maade. Da vilde Nationer ikke bryde
sig om deres Kvinders Mening, blive Kvinder i Alminde-
hed behandlede som Slaver. De fleste Vilde ere yderst
ligegyldige overfor Fremmedes Lidelser , ja glæde sig end-
ogsaa over at være Vidne til dem. Det er vel bekjendt,
at de nordamerikanske Indianeres Kvinder og Børn hjælpe
tiK med at pine Fjenderne. Nogle Vilde finde en skrække-
Glæde i Dyrplageri^) og Menneskelighed hører hos dem

') Den fyldigste Omtale, jeg er stødt paa af dette Forhold, findes i
Dr. Gerland's »Ueber das Aassterben der Naturvolkert , 1868; men
jeg skal forevrigt vende tilbage til Barnemordet 1 et senere Kapitel.

*) Se den meget Interessante Omtale af Selvmord i Leckys »Hlstory
of European Morals«, Vol. I, 1869, S. 223.

3) Se f. Ex. Hr. Hamiltons Beretning om Kafferne i •Anthropological
Revlew., 1"870, S, XV. ■

Digitized by

Google

til de ukekjeodte Dyder. Desaagtet er Sympathi og Ven-
lighed almindelig, særligt i Sygdomstilfælde, mellem Med-
lemmerne af samme Stamme, ja naaer endogsaa undertiden
udenfor Stammens Grændser. Mungo,Park's røreode Be-
retning om den Venlighed, Negerinderne i det indre Afrika
viste ham, er almindelig bekjendt. Der kundiB oævnes
mange Exempler paa, at Vilde have udvist en ædel Tro-
skab overfor hibanden indbyrdes, men aldrig mod Frem-
mede, den almindelige Erfaring retfærdiggjer Spaniernes
Grundsætning: »Aldrig, aldrig tro en Indianer«. Der kan
ikke findes nogen Troskab uden Sandhed, og denne Kar-
dinaldyd er ingenlunde sjelden imellem den samme Stam-
mes Medlemmer i Forhold til hinanden; Mungo^Park hørte
saaledes, at Negerkvinderne lærte deres Børn at elske
Sandhed. Dette er en af de Dyder, der bliver saa stærkt
rodfæstet i Sindet, at den undertiden udøves af Vilde
overfor Fremmede, endogsaa paa en ^saadan Maade, at
den bliver de Vilde dyr nok, men at lyve for sin Fjende,
det er sjeldent blevet anset for en Synd, hvad det moderne
Diplomatis Historie mer end tilfulde udviser. Saasnart
som en Stamme har en anerkjendt Fører, bliver Ulydig-
hed en Forbrydelse og selv krybende Underdanighed ansees
for en hellig Dyd.

Da ingen Mand i Ufreds-Tider kan være sin Stamme
nyttig eller tro, uden at han har Mod, saa er denne
Egenskab overalt blevet regnet for en af de største; og
omendskjøodt en god, men frygtsom Mand i et civiliseret
Land kan være Samfundet til langt mere Nytte end den
Tappre, saa kunne vi dog ikke lade være med, ganske
uvilkaarligt, at ære denne mere end Kujonen, om han saa
end er aldrig saa nyttig. Paa den anden Side er Klog-
skab, som ikke vedkommer Andres Velfærd, omendskjøndt
den er en meget nyttig Dyd, aldrig bleven agtet højt.
Da Ingen kan udøve de Dyder, der ere nødvendige for
Stammens Velfærd, uden Selvopoffrelse, Selvbeherskelse
og Udholdenhed, saa ere disse Egenskaber med Rette til

Digitized by VjOOQ IC

alle Tider blevne skattede højt. Den amerikanske Vilde
underkaster sig frivillig og uden at klage de græsseligste
Pinsler for at vise og styrke sin Mandhaftighed og sit
Mod; og vi kunne ikke lade være med at beundre ham,
eller selv den indiske Fakir, som af en taabelig religiøs
Bevæggratid hænger og dingler i en Krog, der er fæstet
dybt i hans Kjød.

De andre Dyder, som nærmest vedkomme Individet
og som ikke paa nogen iøjnefaldende Maade paavirker
Stammens Velfærd, om de end gjøre det i Virkeligheden,
ere aldrig blevne agtede af de Vilde, omendskjøndt der
nu sættes stor Pris paa dem hos de civiliserede Folkeslag,
flos de Vilde er den allerstørste Umaadelighed ikke dadel-
værdig. Deres yderliggaaende Tøjlesløshed, ikke at tale
om de unaturlige Forbrydelser, er noget aldeles forbav-
sende^). Saasnart som imidlertid Ægteskab, det være
sig polygamt eller ftionogamt, bliver almindeligt, vil Skin-
syge føre til Indskjærpelsen af Kvindedyd; og naar den
bliver æret, vil den ogsaa komme til at æres hos de ugifte
Kvinder. Hvor langsomt det gaaer for den at komme til
at tage Hankjønuet med, det se vi den Dag idag. Kydsk-
hed udfordrer i høj Grad Selvbeherskelse, derfor er den
ligefra fjerne Tider blevet skattet i civiliserede Menneskers
Moralhistorie. Som en Følge deraf er det meningsløse
Coelibat i umindelige Tider blevet anset for en Dyd^).
Vor Afsky for Utugt, der forekommer os saa naturlig, at
den ansees for medfødt og som er en saa værdifuld Hjælp
for Kydskheden, er en moderne Dyd, der, som Hr. G.
Staunton bemærker 3) ganske udelukkende tilhører den civi-
liserede Levevis. Dette vises ved forskjellige Nationers

M Ur. M'LennaD bar i saa Henseende meddelt (»Primitive Marriage,«

1865, S. ]76) eo god Samling af Cxempler.
') Lecky: »Hlslory of European Morals.- Vol. I, 1869, S. 109.
^) -Embassy to Ghina,« Vol. 11, S. 348.

Digitized by

Google

gamle religiøse Ritus, ved Tegningerne paa Murene i
Pompeji og ved mange Vildes Sæder.

• Vi have nu seet, at Handjingerne af de Vilde be-
tragtes og rimeligvis ogsaa af Fortidens Mennesker be-
tragtedes som gode eller slette, ene og alene eftersom de
paavirke Stammens Velfærd paa en iøjnefaldende Maade,
— ikke Artens Velfærd , heller ikke Menneskets som enkelt
Medlem af Stammen. Denne Slutning er i god Overens-
stemmelse med den Antagelse, at den saakaldte moralske
Følelse er oprindelig afledt fra de selskabelige Instinkter;
thi de forholde sig begge i Begyndelsen udelukkende til
Samfundet. Hovedaarsagerne til, at de Vildes Moralitet
er saa ringe i Forhold til vor, er for det Første det, at
Sympathieh gjælder Stammen , for det Andet det, at deres
Forstandsevner ere saa ringe, saa at de ikke kunne se
det Forhold, i hvilket mange Dyder, særlig de Individet
vedkommende Dyder, staaer til Stammens Almen-Vel. De
Vilde se f. Ex. ikke de mangfoldige Onder, der er Følgen
af Mange] piia Maadehold, Kydskhed osv., og for det
Tredie deres mindre vel udviklede Selvbeherskelse; thi
denne Evne er ikke blevet styrket ved længe fortsat,
maaske arvelig Vane, og heller ikke ved Oplysning og
Religion.

Jeg er ovenfor gaaet ind paa disse Detailler om de
Vildes Moralitet'), fordi nogle Forfattere fornylig have
dannet sig en vel høj Forestilling^ om deres moralske
Natur, eller have tilskrevet misforstaaet Velvillie de fleste
af deres Forbrydelser 2). Disse Forfattere synes at støtte
deres Slutninger paa, at de Vilde besidde , hvad de ogsaa
utvivlsomt gjøre, tilmed ofte i høj Grad, de Dyder som
ere tjenlige eller ogsaa nødvendige for at et Stamme-
samfund kan bestaa.

') Rigelige Oplysninger om detle findes i Hr. J. Lubbocks •Orlgin of

Civilisation«, 1870, Cbap. VII.
') F. Ex. Lp.cky: »Hist. European Morals,« Vol. I, S. 124.

Digitized by

Google

SIutningsbemærkniDger. — Filosofer, der ved-
kjeodte sig den derivative MoraP), antog tidligere, at
Moralen havde sin Grund i en Slags Egoisme, men na i
den nyeste Tid i den hejeste Lykke. I Overensstemmelse
med hvad vi [ovenfor have adviklet, er den moralske Følelse
i sin Grand identisk med de selskabelige Instinkter; og
naar Talen er om de lavere Dyr, vilde det være taabeligt
at tale om, at disse Instinkter havde faaet deres Udvik-
ling ved Egoisme, eller vare blevne advikléde for at gjere
Samfandet lykkeligt. De ere imidlertid ganske vist blevne
udviklede til Bedste for Samfandet. En saadan Betegnelse
som Almenvel, Samfundets Bedste osv. kan defineres som
de Midler, ved hvilke det størst mulige ^ Antal Individer
kunne opelskes, saaledes at de have fuld Kraft og Belsen
og alle deres Evner fuldkomne i Forhold til de Livsbetin-
gelser, de ere underkastede. Da baade Menneskets og de
lavere Dyrs selskabelige Instinkter uden Tvivl i deres Ud-
vikling have 'gjennemgaaet den samme Trinfølge, vilde det
være heldigt, i Fald det var muligt, at bruge den samme
Definition og som Prøvesten for Moraliteten hellere at tage
Samfundets Velfærd eller almene Bedste, end dets almene
Lyksalighed ; men denne Definition vilde maaske komme til at
kræve nogen Indskrænkning for den politiske Ethiks Skyld.

Naar et Menneske vover sit Liv for at frelse et Med-
menneske, synes det mere passende at sige, at han virker
for det Almenes Vel eller Bedste, end at han virker for
Menneskeslægtens almene Lyksalighed. Ganske vist falder
Individets Lykke og dets Velfærd i Almindelighed samnien,
og en tilfreds, lykkelig Stamme vil trives bedre end en,
der er utilfreds og ulykkelig. Vi have seet, at Samfun-
dets udtrykte Ønsker i Menneskehedens første Tid paa en
naturlig Maade vil have paavirket ethvert enkelt Medlems

M Denne Betegnelse brnges i en dygtig Artikel i •Westminster Re-
^iew, October 1869. S. 498. Om Lykkeprincipet se J. S. Mill,
•Moral grandet paa Nytte- eUer Lykkeprincipet , S. 7.

Digitized by VjOOQ IC

Opførsel meget betydeligt; og da alle enske Lykke, vil
den »hejesteLyk^kei være bleven en hejst vigtig sekondær
Fører og et højst vigtigt sekondært Formaal; idet de sel-
skabelige Instinkter, heri Sympathi medindbefattet, stedse
maa have været primær Impuls og Ferer. Saaledes er da
Braaden tagen af den Dadel, at vi skulde ville give den
ædleste Del af vor Natur en saa lav Grund som Selvisk-
heden, medmindre den Tilfredshed, som ethvert Dyr feler
naar det felger sine egne Instinkter, og den Utilfredshed
det feler naar det ikke følger dem, skal kaldes selvisk.

Det at Medlemmerne af samme Stamme give deres
Ønsker og Meninger tilkjende, først ved Talesprog, senere
i Skrifter, er, som nys bemærket, en yderst vigtig Rette-
snor for Individernes Opfersel og den hjælper i Alminde-
lighed de selskabelige Instinkter, men undertiden vender
den sig rigtignok imad dem. Dette Sidste oplyses heldigt
ved Ærens Lov, det vil sige vore Ligemænds Fælleds-
Mening, ikke alle vore Landsmænds. Brud paa denne
Lov, selv om Bruddet var i strengeste Overensstemmelse
med den sande Moral, har foraarsaget mangen en Mand
mere Pine end en virkelig Forbrydelse vilde nave kunnet.
Det er den samme Indflydelse, der gjør sig gjældende,
naar man, som vel de fleste af os have gjort, faaer en
brændende Fornemmelse af Skam ved at erindre sig et
tilfældigt Brud paa en eller anden ubetydelig, men almen-
gyldig Etikettesag, selv om det er længe, længe siden det
skete. Samfundets Mening vil i Almindelighed være ledet
af en eller anden barsk Erfaring om hvad der i Længden
er det Bedste for alle Medlemmer; men denne Mening vil
ikke sjelden blive fejlagtig paa Grund af Uvidenhed eller
ringe Demmekraft. Deraf kommer det, at de besynder-
ligste og mest overtroiske Skikke, der ere afgjort skade-
lige for Menneskeslægtens Lykke og sande Vel , ere blevne
almægtige over det ganske Jorderig. Exefnpler herpaa er
den Rædsel, som en Hindu, der overtræder Kaste-Budene,
feler, eller den Skam en mubammedansk Kvinde, der blotter

' Digitized by Google

sit Ansigt, feler, og mangfoldige andre Tilfælde. Det
vilde være vanskeligt at gjere Forskjel paa den Samvit-
tighedskval , der feles af en Hinda naar han har spist aren
Fede og den der kommer til Orde, naar han har begaaet
et Tyveri; men der er stor Sandsynlighed for at Angeren
er størst i det første Tilfælde.

Hvorledes saamange orimelige Begreber og ligesaa-
mange nrimelige Lærdomme ere opstaaede, vide vi ikke,
ligesaalidt som hvorfor de i alle Egne af Verden ere
blevne saa dybt indprægede i Menneskenes Sind; men det
er vel værd at lægge Mærke til, at en Troessætning, som
indskjærpes i Barndommen, medens Hjernen er meget
modtagelig for Indtryk, synes næsten at faa Karakter af
et Instinkt og Jnstinktets Væsensmærke er jo, at det falges
nden at Forstanden kommer med i Betragtning. Vi konne
heller ikke sige, hvorfor visse beundringsværdige Dyder,
som f. Ex. Sandbedskjærlighed, af visse vilde Stammer
skattes langt højere end af andre ^), ligesaalidt som hvor-
for saadanne Forskjelligheder gjere sig gjældende endogsaa
hos de civiliserede Folkeslag. Da vi nn vide, hvor dybt
indgroede mange overtroiske og sælsomme Skikke ere
blevne, saa kanne vi ikke andres over, at de Individet
nærmest vedkommende Dyder, forstandige som de ere, na
forekomme os saa natarlige, at vi komme til at anse dem
for medfødte, omendskjøndt de første Tiders Mennesker
ikke satte nogen Pris paa dem.

Uagtet Tvivlen kan vælde frem saa mange Steder,
saa kan Mennesket- dog i Almindelighed, og det temmelig
let, gjøre Forskjel paa de højere og de lavere Moral-
forskrifter. De højere ere grandede paa de selskabelige
Instinkter og have Hensyn paa Andres Vel. De støttes
af vore Medmenneskers Bifald og af Forstanden. De

') Gode Exempler ere anferte af Hr. Wallace i •Scientiflc Opinion %
15 September 1869, og med større Omstændelighed i hans 'Con-
trltutions to the Tbeory of Natoral Selection^, 1870, S. 353.

Digitized by

Google

lavere, skjøndt nogle af dem, de der fordre Selvopoffrelse,
Deppe barde kaldes lavere, have hovedsagelig Hensyn til
Selvet og skylde den offenlige Mening deres Oprindelse,
«fter at denne er bleven modnet ved Erfaring og videre
udviklet; thi den udvikles ikke af vilde Stammer.

Ålt efter som Mennesket gaaer fremad i Civilisation
og smaa Stammer samles til store Samfund, saa behøves
der ikke andet end simpel Menneskeforstand til at faa
Individet til at forstaa, at de( selskabelige Instinkt bør
odstrækkes videre og at hans Sympathi bør omfatte alle
Medlemmer af samme Folkeslag, hvorvel de ikke ere ham
personlig bekjendte. Er man først kommet saavidt, er
der kan en kaustig Skranke tilbage iil at afholde hans
Sympathf fra at * udstrække sig til Mennesker af alle
Nationer og alle Racer. Ganske vist, i Fald disse Men-
nesker adskille sig fra hæn ved store Forskjelligheder i
Udseende eller Sædvaner, saa viser Erfaringen os uhel-
digvis, hvor længe det kan vare, inden vi komme til at
betragte dem som vore Medmennesker. Sympathi, der
strækker sig videre, udover Menneskehedens Grændser,
d. V. s. Humanitet overfor de lavere Dyr, synes at være
en af de moralske Ak visitioner, der sidst naae^; de Vilde
kjende aabenbart ikke noget til den, undtagen naar Talen
er om deres Yndlingsdyr. Hvor ubetydeligt Romerne vare
skredne frem i Sympathi, viser deres afskyelige Gladiator-
Forestillinger. Selve Ideen om at være human, var, saa-
vidt jeg kunde se, ny for Pampaslandets Gauchoer.
Denne Dyd, der er en af de ædleste Mennesket har i
Eje, synes at opstaa tilfældigt, ved at vor Sympathi
bliver stærkere og stærkere og mere og mere omfat-
tende, indtil den endelig rummer alle følende Væsner.
Saasnart denne Dyd kommer til Ære og Værdighed og
og udøves af nogle faa Mennesker, udbreder den sig
gjennem Undervisning og Exempel til de Unge, og endelig
kommer den ogsaa til dem som Udtalelse af den offen-
lige Mening.

Digitized by VjOOQ IC

Det heje8te Trin vi kanne naa i Moralitet, er det,,
at indse at vi ber passe paa vore Taoker og »ikke en-
gang i vore hemmeligste Tanker leve de Synder om, der
gjorde svnndne Dage saa behagelige for os^)«. AJt hvad
der gjer en slet Handling dagligdags for Tanken, gjer det
meget lettere for os at bringe Handlingen til Udførelse.
Som Marcus Åurelias for lange Tider siden sagde: >som
de Tanker, der hyppigst beskjæftige dig, ere, saaledes vil
dgsaa din Sindsbeskaffenhed blive; thi Sjælen faaer Tan*
kernes Farver*)«.

Vor store Filosof Herbert Spencer har for nylig frem-
sat sin Anskuelser om den moralske Følelse. Han siger'*):
•Jeg troer, at de Erfaringer om hvad der er nyttigt, soni
ere blevne organiserede og befæstede gjennem alle Men-
neskeslægtens tidligere Generationer, have frembragt til-
svarende Modifikationer, som ved stadig at være blevne
nedarvede og ophobede, hos os ere blevne til visse Evner
til moralsk Intnition — visse Sindsbevægelser, der give
sig tilkjende ved saadan rigtig eller nrigtig Opførsel, som
ikke i Individets Erfaringer om hvad der er nyttigt har
nogen haandgribelig Oprindelse.« Jeg synes ikke at der
er den mindste iboende Usandsynlighed for, at Tendenser
til Dyd. kunne nedarves mere eller mindre stærkt; thi,,
ikke at tale om de forskjellige Dispositioner og Vaner,
som mange af vore Husdyr have nedarvet til deres Afkom,
saa har jeg hørt Tilfælde omtale, hvor Drift til at stjæle
og Tilbøjelighed til at lyve blev sagt at forekomme i højt-
staaende Familier; og da Tyveri er en saa sjælden For-
brydelse hos de velstaaende Klasser, vil man have ondt
ved at forklare det som et tilfældigt Træf, at Tendensen
fandtes hos to, tre Medlemmer af samme Familie. Der-

M Tennyson: »IdylU of tbe King,« S. 244.

^) •TheThougbts of the Emperor M. Anrelius Antoninag,« Engl. Overs.,

2 Udg., 1869, S. 112. Marcus Anrelius fødtes 121 f. Cbr.
') Brev til Hr. Milt i Balns -Mental and Moral Science«, 1868, S. 722.

Digitized by

Google

som slette Tilbøjeligheder nedarves, saa er det rimeligt at
gode ogsaa nedarves, og kun ved at antage, at moralske
Tilbøjeligheder kunne nedarves, kunne vi forstaa den For-
skjel, der i saa Henseende antages at være mellem de
forskjellige Menneskeracer. Vi have imidlertid endnu neppe
tilstrækkeligt Bevis herpaa.

Selv en delvis Nedarvning af dydige Tilbøjeligheder
vilde være en uhyre Hjælp for den oprindelige Impuls, der
direkte kom fra de selskabelige Instinkter, indirekte fra
Medmenneskenes Bifald. Antager man foreløbigt, at dydige
Tilbøjeligheder nedarves, saa synes det rimeligt, i det
Mindste i saadanne Tilfælde som Kydskhed, Maadehold,
Menneskelighed ligeoverfor Dyr osv., at den sjælelige Or-
ganisation først og fremmest faaer dem indprægede ved
^Vaue, Undervisning og Exempel, forsat gjennem flere Ge-
nerationer af samme Familie og i en langt ringere Grad
eller slet ikke, ved at de Individer, der besad saadanne"^
Dyder, stod sig bedst i Kampen for Tilværelsen. Hoved-
aarsagen til, at jeg tvivler om en saadan Arvelighed, er
den, at efter Viet Princip skulde meningsløse Skikke, over-
troiske Forestillinger og urimelige Tilbøjeligheder, som
f. Ex. Hinduens Rædsel for uren Føde, ogsaa nedarves.
Uagtet Nedarvningen her ikke er mere usandsynlig eod
det, at Dyr skulde nedarve Smag for visse Slags Føde og
Frygt for visse Fjender, hvad de gjøre, saa roaa jeg dog
sige, at jeg intetsteds har seet noget der kunde støtte
den Antagelse, at overtroiske Skikke og meningsløse Sæd-
vaner nedarves.

Endelig ville de selskabelige Instinkter, hvilke Men-
nesket saavelsom de lavere Dyr uden Tvivl havde erhvervet
derved, at de vare til Nytte for Samfundet, fra første
Færd have vakt et Ønske hos hatn om at hjælpe sine
Kammerater, og desuden- have fremkaldt sympathetiske
Følelser. Saadanne Impulser ville paa et meget langt til-
bageliggende .Tidspunkt have tjent ham som Vejledning i

Digitized by VjOOQ IC

100

hvad der var Ret og hvad 'Uret. Men alt som Mennesket
lidt efter lidt gik fremad i intellektuel Henseende og blev
sat i Stand til at se, hvad Konsekvenserne af hans Hand-
linger vilde blive i Fremtiden, alt eftersom ban erhvervede
sig Kundskaber nok til at forkaste skadelige Skikke og over-
troiske Forestillinger, eftersom han mere og mere kom til
at tage Hensyn ikke blot til sine Medmenneskers Velfærd,
men ogsaa til deres Lykke, alt eftersom hans Sympathier
ved Vane, Undervisning og Exempel og ved at lade sig
lede af Erfaringer, bleve stærkere og mere omfattende,
saa at de kom til at rumme Mennesker af alle Racer,
Kreblingerne, Idioterne og Samfundets andre unyttige
Medlemmer og tilsidst de lavere Dyr, — saa vilde hans
moralske Standpunkt hæve sig mere og mere. Og det
indrømmes af Moralister af den derivative Skole og ogsaa
af nogle Intuitionister, at det moralske Standpunkt er
blevet højere og højere lige fra en meget tidlig Tid af*).

Da man undertiden seer, at der er Strid mellem de
lavere Dyrs forskjellige Instinkter, saa er det ikke saa
underligt, at der ogsaa hos Menneske er Strid mellem
hans selskabelige Instinkter med de af dem afledte Dyder
og hans lavere, men i Øjeblikket stærkere Drifter og At-
traaer. Dette er, som Hr. Galton') har bemærket, saa
meget mindre forunderligt, som Mennesket først i en for-
holdsvis ny Periode har forladt den barbariske Tilstand.
Efterat vi have givet efter for en Fristelse af denne eller
hin Beskaffenhed have vi en Følelse af Utilfredshed, analog
med den andre Instinkters Ikke-Tilfredsstillelse frembringer,
men som i dette Tilfælde kaldes Samvittighed; thi vi

') En Forfatter I -North British Review (Juli, 1869, S. 531), der
saare ?el ef i Stand til at danne sig et sundt Si&jen, hævder delte
• meget stærkt. Hr. Ledty (»Hist of Morals,- Vol. I, S, 143) synes
til en Tis Grad at være enig med ham.

') Se hans mærkelige Værk -On Hereditary Genios«, 1869. S. 349.
Herlugen af Argyll har (.Primcval Man,. 1869, S. 188) nogle gode

* Bémærknijiger om Striden mellem Ret og Uret i Menneskets Natur.

Digitized by VjOOQ IC

101

kunne ikke forhindre Billeder og Indtryk fra forbigangne
Tider fra stadi'g. at foresvæve os og disse blive i denne
svækkede Tilstand vejede imod de altid nærværende sel-
skabelige Instinkter eller mod Vaner, vi have faaet i vor
Ungdom og styrket hele vort Liv igjennem, ja maaske
arvet, saa at de tilsidst blive næsten ligesaa stærke som
Instinkter. Hvad de kommende Generationer angaaer, saa
er der ingen Grund til at frygte, at de selskabelige In-
stinkter ville blive svagere og vi kunne forvente, at de
dydige Vaner ville blive stærkere, idet de maaske fæstnes
ved Ne^arvning. I saa Tilfælde vil Striden mellem de
højere og lavere Drifter blive mindre haard og Dyden vil
komme til at triumfere.

Resumé af de to sidste Kajiitler. — Der kan
ikke være Tvivl om, at jo Forskjellen mellem det lavest-
staaende Menneskes og det højeste Dyrs Sjæl er uhyre
stor. En menneskelignende Abekat vilde, dersom den
kunde være upartisk 1 en Sag, der angaaer den saa neje,
indrømme, at omendskjøndt den nok kunde lægge en snedig
Plan til at plyndre en Have, og skjøndt den nok kunde
hitte paa at bruge Stene til at kaste med eller til at
knække Nødder med, saa vilde dog det at , indrette en
Sten til et bekvemt Redskab gaa langt over dens Forstand.
Den vilde endnu villigere indrømme, at den ikke kunde
følge med i en metafysisk Diskussion , eller løse et mathe-
matisk Problem, ikke heller fordybe sig i Tanken paa
Gud, eller beundre et storslaaet Landskab. Rimeligvis
er der imidlertid nogle Aber, der vilde erklære, at de
vare i Stand til at bfeundre, og i Virkeligheden ogsaa
beundre, Skjønheden af deres Ægtefællers farvede Skind
og deres Haarklædning. De vilde indrømme, at, end-
skjøn'Bt de kunne faa andre Aber til at forstaa nogle af
deres Følelser og mindre komplicerede Ønsker ved at
skrige til dem, saa var dog den Ide, at udtrykke bestemte
Forestillinger ved bestemte Lyde, aldrig blevet til i dérea

Digitized by VjOOQ IC

102

Hjerne. De kande hævde, at de vare parate til at hjælpe
de af deres Medabekatte, der herte til samme Horde som
de selv, paa mangfoldige Maader, ja til at sætte deres
Liv i Vove for dem og til at tage sig af Flokkens for-
ældreløse Børn; men de vilde se sig nødt til at ind-
rømme, at uinteresseret Kjærlighed til alle levende Skab-
ninger, Menneskets ædleste Egenskab, var noget dem
ganske Ufatteligt.

Ikke destomindre er Forskjellen mellem Menneskets
og de højere Dyrs Sjæl, stor som den er, ganske vist én
Gradsforskjel og ikke nogen Sphæreforskjel. Vi have seet,
at Følelse, Intuition, de forskjcllige Sindsbevægelser og
Evner, som Kjærlighed, Hukommelse, Opmærksomhed,
Nysgjerrighed , Efterlignelsesdrift, Forstand o. s. v.; som
Mennesket bryster srg af, hos de lavere Dyr kuone
findes i en begyndende, undertiden endogsaa i en vel-
udviklet Tilstand. Dyrene kunne ogsaa faa deres Evner
styrkede ved Nedarvning, hvad vi f. Ex. se ved at sam-
menligne Hushunden med Ulven elier Jakalen. Lægger
man Vægten paa at visse Evner, som Selvbevidsthed,
Evnen til at abstrahere o. s. v., ere Mennesket ejendom-
melige, saa maa man ikke glemme, at disse maaske ere
Resultatet af andre vidt fremskredne intellektuelle Gaver,
og at disse igjen hovedsagelig ere resulterede af længe
fortsat Brug af et højt udviklet Talesprog. I hvilken
Alder har det spæde Barn Evne til at abstrahere eller
hvad Tid bliver det selvbevidst og giver sig til at speku-
lere'over sin egen Tilværelse? Vi vide det ikke, ligesaa
lidt som vi kunne give noget Svar .med Hensyn til den
opadstigende organiske Rækkefølge. Sproget t som halvt
er Instinkt, halvt er lært, har endnu Mærkerne af sin
trinvise Udvikling. Den forædlende Tro paa Gud findes
ikke hos alle Folkeslag og Troen paa en Aandevirksomhed
afi'odes naturligt af hans andre Sjælevner. Den moralske
Følelse giver maaske det bedste og højeste Skjelnemærke
nrellem Mennesket og de lavere Dyr; men herved behøver

Digitized by VjOOQ IC

103

jeg ikke at opholde mig, da jeg saa nylig har søgt at
vise, at de selskabelige Instinkter, — Grundlaget for
Menneskets moralske^ Natur — ^) ved Hjælp af virksomme
intellektuelle Evner og Virkningerne af Vaner ganske natur-
ligt leder til den gyldne Regel: »som I ville, at Menne-
skene skulle gjere mod Eder, saaledes gjører imod dem,«
^og paa den er Moraliteten bygget.

I et kommende Kapitel skal jeg fremsætte nogle faa
Bemærkninger om de Trin ad hvilke og de Maader paa
hvilke Menneskets forskjellige mocalske og sjælelige Evner
efter al Sandsynlighed gradvis ere gaaede fremad. At
noget saadant i det Mindste er muligt, skulde man ikke
benægte, da vi daglig se, dem udvikte sig hos ethvert
Barn, og da vi kunne bygge en Trinrække op, der naaer
fra en Idiot lavere end det laveste Dyr op til en Newton.

M -The Thoughts of Marcus Aurelius« osv., S. 139.

Digitized by

Google

FJERDE KAPITEL

OM DEN MAADE, PAA HVILKEN MENNESKET HAR UDVIKLET
SIG AF EN ELLER ANDEN LAVERE FORM.

Legemets og Sjæléns Variabililet ho« Mennesket — Arvelighed —
Arvelighedens Aarsager — Varleringslovene ere de samme for Mennesket
som for de lavere Dyr — Livsbetingelsernes . direkte Indvirkning —
Virkningerne af stigende Brug eller Ikke-Brug af visse Dele — Hæmmet
Udvikling — Attavisme — Korrelativ Varleren — Tilvækstens Forhold
— Hindringer for Tilvækst — Kvalitetsvalg — Mennesket er det her-
skende Dyr her paa Jorden — Betydningen af hans Legemsbygning ' ~
Aarsagerne til hans oprejste Gang — Heraf betingede Forandringer i
hans bygtiing — Hjørnetændernes aftagende Størrelse — Hjerneskailenft
forøgede Størrelse og forandrede Form — Nøgenhed — Manglen paa
Hale — Menneskets forsvarsløse Tilstand.

Vi have i det første Kapitel seet, at det Homologe i
Menneskets Bygning, hans embryonale Udvikling og de
Rudimenter, han har beholdt, Altsammen paa den tyde-
ligste Maade af Verden fortæller os, at han maa være
nedstammet fra en eller anden lavere Form. Det, at han
har store Aandsgaver, er ingen uoverstigelig Hindring.
Forat en abelignende Skabning skulde kunne være bleven
omdannet til et Menneske, er det nødvendigt, at denne
Urform saavelsom mange efterfølgende Slægtled alle skulle
have varieret baade paa Sjæl og Legeme. Det er umuligt
at faa noget direkte Bevis for, at dette har været Til-
fældet; men, dersom det kan vises, at Mennesket varierer

Digitized by VjOOQ IC

105

den Dag idag, ajb hans Varieringer foranlediges af de
samme almene Aarsager og følge de samme almene Love
som de lavere Dyrs Varieringer — saa kan der ikke være
megen Tvivl om, at jo de forudgangne intermediære Slægt-
led have varieret paa en lignende Maade. Varieringerne
paa hvert af de paa hinanden følgende Trin i Afstamnings-
rækken maa ogsaa paa en vis Maade være blevne op-
hobede og fæstnede. '

De Rjendsgjerninger og Udviklinger, der skulle med-
deles i. dette Kapitel, angaa næsten odelakkende de
Maader, paa hvilke Menneskets Omdannelse for Legems-
bygningens Vedkommende sandsynligvis er foregaaet. Det
følgende Kapitel er helliget Udviklingen af hans intellek-
tuelle og moralske Evner. Men Diskussionen vedkommer
ogsaa de forskjellige Menneskeracers eller Menneskearters
(hvilken Betegnelse man nu vil give Fortrinet) Oprindelse.

Det er aabenbart, at Nutidens Menneske er megen
Variabilitet underkastet. Der er ikke to Individer af
samme Race, der ere. ganske ens. Yi kunne sammenligne
Millioner af Ansigter, og de ville allesammen være ind-
byrdes forskjellige. Der gjør sig ligesaa megen Forskjellig-
hed gjældende i de forskjellige Legemsdeles Forhold og
Dimensioner. Benenes Længde er noget af det, der varierer
mest^). Omendskjøndt en aflang Hovedform er den hyp-
pigste i nogle Dele af Verden og en fladtrykt Hovedform
i andre, saa er der dog stor Formforskjel, selv i samme ,
Race, f. Ex. hos de Indfødte i Amerika og Syd-Avstralien,
(hvilke sidste danne en Race, »der rimeligvis er ligesaa
ublandet og homogen i Blod, i Sæder og i Sprog som
nogen anden i Verden«) ja selv hos Beboerne af et saa
begrændset Omraade som Sandwich-Øerne*). En frem-

') •InvesUgatiODS in Military and Antbropolog. Statistics of American

Soldiers,« by B. A. Gould, 1869, S 256.
') Angaaende Kraniets Form hos Amerikas Indfødte se Dr. Aitlsen

Meigs i •Proc. Acad. Nat. Science«, Piiiladelptiia, Maj, 1866. Om

Digitized by VjOOQ IC

106

ragende Tandlæge forsikkrer mig, at der er næsten ligesaa
megen Forskjellighed ved Folks Tandbesætning som ved
deres Ansigtstræk. De store Blodaarer faa saa ofte et
unormalt Forleb, at man har fundet det, nyttigt for Ki-
rurgiens Skyld ilt undersøge (paa 12000 Legemer), hvilke
af de forskjellige Abnormiteter der vare de hyppigste.
Musklerne ere i høj Grad variable^). Saaledes kunde
Professor Turner*) paa halvtredsinclstyve Legemer ikke
finde to, hvor Fodens Muskler vare ganske ens, og hos
enkelte vare Afvigelserne meget betydelige. Han siger
i den Anledning, at Evnen til at udføre de forskjel-
lige Bevægelser maa være bleven modificeret i Overens-
stemmelse med de forskjellige Afvigelser. Hr. J. Wood
har omtalt 3), at han fandt 295 Muskelvarieringer hos
seks og tredive Individer og hos et andet ligesaa stort
Hold ikke mindre end 558 Varieringer — begge Legemets
Sider regnet som ^n. I det sidste Hold var der ikke et
af de seks og tredive Legemer, »der slet ikke afveg fra
de Normalbeskrivelser af Muskelsystemet, der findes i
anatomiske Haandbøger.« £t enkelt Legeme frembød det
anselige Antal af 25 forskjellige Abnormiteter. Den samme
Muskel varierer undertiden paa mangfoldige Maader. Pro-
fessor Macalister beskriver^) saaledes ikke mindre end
tyve forskjellige Varieringer af palmaris accessorius (en
Haandflade-Muskel).

Den berømte gamle Anatom Wolfi''*) paastaaer, at
Indvoldene ere mere variable end de ydre Dele: »der er

Avstralbeboerne se Huxley i Lyells •Antiquity of Man«, 1863, S. 87.

Om Sandwichinsulanerne se Prof. J. Wymann i •Observations on

Crania«, Boston, 18G8, S. 18.
^) •Anatomy of the Arteries,« by R. Quain
») .Transacl. Royal Soc.,. Eulngburgh. Vol. XXIV, S. 175, 189.
') »Proc. Royal Soc.,« 1867, S. 514, ogsaa 1868. S. 483. 524 og en

tidligere Afbaudling 1866, S. 229.
*) .Pioc. R. Irish Academy,. Vol. X, 1868, S. 141.
*) -Aet. Acad... St. Petersbourg, 1778, Pari. II, S. 217.

/Google

Digitized by '

107

ikke den Del, der ikke attef og atter findes forskjelligt
formet hos de forskjellige Mennesker.« Han har endogsaa
skrevet en Afhandling om Valget af typiske Indyoldsspe-
ciraina til, Forevisning. En Diskussion om Skjønhedsidealet
for Lever, Lange og Nyrer o. s. v. , ligesom om det gjaldt
det guddommelige Menneske- Aasyn, lyder lidt besynder-
lig for 08.

Sjæleevnernes Variabilitet eller Forskjelligartethed tos
Mennesker af samme Race, de større Forskjelligheder
mellem Mennesker af forskjellige Racer uomtalte, er saa
aabenbar, at den blot behøver at nævnes. Det Samme
gjælder om de lavere Dyr, vi have oplyst det ved nogle
faa Exempler i det foregaaende Kapitel. Alle, som have
havt Opsyn med Menagerier, indrømme dette, og det sees
ogsaa tydeligt nok hos vore Hunde og andre Husdyr.
Brehm paastaaer, at hver enkelt af de Aber, han holdt
fangne ovre i Afrika, havde sin ejendommelige Disposition,
sit ejendommelige Temperament, han omtaler saaledes
særlig en Bavian, der var mærkværdig ved dens store
Intelligens, og Vogterne i zoologisk Have fremhævede for
mig særlig en Abe, der hørte til den nye Verdens Afdeling,
som ganske mærkværdig intelligent. Rengger siger ligeledes,
at de Aber af samme Art, han holdt i Paraguay, vare
nlige hinanden for de forskjellige Sjæleevners Vedkommende,
og han tilføjer, at denne Ulighed dels er medfødt og dels
frembragt ved den Maade, paa hvilken de ere blevne be-
handlede eller opdragne i).

Jeg har andetsteds ^) saa fyldigt omtalt Arveligheden,
at jeg næsten ikke behøver at føje Noget til her. An-
gaaende Nedarvningen af de ubetydeligste, saavelsom de
vigtigste Karakterer, saa har man faaet samlet et større

') Brehm: »Thlerleben,* B, I, S. 58, 87. Rengger: »Såugethiere .

Ton Paraguay »• S 57.
') •Variation of Animals and Piants ander Domesttcation,« Vol. II'

Chap. XII.

Digitized by VjOOQ IC

108

Antal Exempler herpaa for Menneskets Vedkommende end
for de lavere Dyrs, skjøndt Exempler ogsaa der ere til-
stede i Overflødighed. At Sjæleevnerne nedarves, er
aabenbart nok for vore Handes, Hestes og andre Husdyrs
Vedkommende. Det er desaden sikkert, at særegne Vaner
og Tilbejeligheder, Opvakthed, Mod) daarligt eller godt
Humør o. s. v. nedarves. For Menneskenes Vedkommende
er det Noget, vi kunne træffe i enhver Familie, og nu
vide vi, takket være Hr. Galton's^) udmærkede Arbejde,
at Genialitet, .som omfatter en vidunderlig kompliceret
Sammenstilling af store Evner, har Tendens til Arvelig-
hed, og paa den anden Side er det kun altfor vist, at
Galskab og Sindssvækkelse gjerne villé holde sig i Familierne.
Angaaende Variabilitetens Aarsager ere vi paa alle
Punkter meget uvidende; men saa Meget kunne vi se, at
de baade hos Mennesket og de lavere Dyr staa noget i
Forhold til de Betingelser, for hvilke hver enkelt Art har
været udsat gjennem en Række af Generationer. Husdyr
variere mere end vilde Dyr, og dette skyldes aabenbart
deres Livsbetingelsers forskjelligartede og skiftende Natur.
De forskjellige Menneskeracer ligne i saa Henseende Hus-
dyrene, og det gjøre ogsaa Individerne indenfor samme
Race, naar Racen er spredt over et meget stort Strøg,
som f.. Ex. Amerika. Vi erkjende de forskjelligartede
Livsbetingelsers Indflydelse deri, at de mere civiliserede
Nationer, hvis Individer høre til forskjellige Rangklasser
og have forskjellige Reskjæftigelser, frembyde en større
Forskjellighed i Karakter end de vilde Folkeslag. Men
de Vildes Ensformethed er ofte bleven overdreven , og i
nogle Tilfælde maa man næsten benegte dens Existens^).

M •HereditaryGentus: an Inquiry into ftsLaws andConsequences,« 1869.

') Hr. Bates bemærker (tThe Naturalist on the Amaions,« 1863,
Vol. II, S. 159) angaaende Indianerne af den samme sydamerikanslie
Stamme: -der var ikke lo af dem, hvis Hovedform var ganske
ens; en havde et ovalt Ansigt med fine Træk, et andet Hoved var

Digitized by

Google

109

Ikkedestomindre er det fejlagtigt at omtale Mennesket,
selv om vi særlig fæste Blikket paa de Livsbetingelser,
for hvilke han har været udsat, som • langt mere blevet
til Husdyr« ^) end noget andet Dyr. Nogle vilde Racer,
t. Ex. Avstralbeboerne, ere ikke udsatte for mere for-
skjelligartede Livsbetingelser, end mange meget vidt ud-
bredte Arter ere. I en anden og langt vigtigere Henseende
afviger Mennesket meget fra et hvilketsomhelst Husdyr;
thi der har ikke været nogen Kontrol med Afkommet;
hverken raethodisk eller ubevidst Racevalg har været bragt
i Anvendelse overfor ham. Ingen Menneskerace eller
Menneskestamme er bleven saa fuldstændig underkuet af
andre Mennesker, at visse Individer ere blevne bevarede
og saaledes ubevidst udvalgte, fordi de paa en eller anden
Maade vare mere nyttige for deres Herrer end de andre
Individer. Heller ikke ere visse mandlige og kvindelige
Indi\ider blevne udsøgte og parrede, undtagen i det ene
velbekjendte Tilfælde med de preussiske Grenaderer, og i
dette Tilfælde led Mennesket, som man kunde vente, det
methodiske Radevalgs Lov; thi det forsikkres, at der blev
mange høje Mænd til i de Landsbyer, hvor Grenadererne
og deres store Koner boede.

Betragte vi alle Menneskeracer som dannende én
enkelt Art, saa er denne Arts Udbredelse uhyre stor;
men ogsaa visse enkelte Racer som Amerikanerne og
Polynesierne have en meget vid Udbredelseskreds. Det
€T en velbekjendt Lov, at vidt-herskende Arter ere meget
mere variable end Arter med enge Grændser, og Men-
neskets Variabilitet kunde med langt større Sandhed
sammenlignes med de vidt-herskende Arters end med Hus-
dyrenes.

ganske mongolsk ved dets Brede og fremstaaende Kindben, ved
Næseboernes Vidde og Øjnenes Skjævhed.«
M Blamenbacii: -Treatiseson Anthropolog.« Engl. Oversættelse, 1865,
S. 206.

Digitized by

Google

110

Variabiliteten synes ikke blot at skyldes de samnae
almene Aarsa'ger hos Mennesker og lavere Dyr; men bos
dem begge paavirkes ogsaa de samme Karakterer paa en
ganske analog Maade. Dette er blevet viist saa detailleret
af Godron og Qnatrefages, at jeg ber knn behøver at
henvise til deres Værker'). Monstrositeter, der umærke-
ligt gaa over i lidet udprægede Varieteter, forholde sig
ligeledes saa ganske paa samme Maade hos Mennesker og
lavere Dyr, at den samme Klassifikation og de samme
Betegnelser knnne brnges for begge, som man kan se i
Geoffroy St.-Hilaiife's store Værk 2). Dette er den nød-
vendige Følge af, at de samme Varieringslove ere gjæi-
dende hele Dyreriget igjennem. I mit Værk om Hus-
dyrs Varieren har jeg i al Simpelhed forsøgt at henføre
Varieringslovene til følgende Poster: — De forandrede Be-
tingelsers direkte og bestemte Indvirken, der giver sig til-
kjende derved, at næsten alle Individer af samme Art variere
paa samme Maade under de samme Omstændigheder.
Virkpingerne af længe fortsat Brug eller Ikke- Brug af de
enkelte Dele. Homologe Deles Sammenvoksen. De tal-
rige Organers Variabilitet. Væksterstatning; men paa
dette Sidste har jeg ingen gode Exempler fundet hos
Mennesket. Virkningerne af mekanisk Tryk paa en eller
anden Del, f. Ex. Bryslbenets Tryk paa Fostrets Kranie
i Modersliv. Standsninger i Udvikling, førende til For-
mindskelse eller Undertrykkelse af visse Dele. Længe
forsvundne Karakterers Atterkomst ved Tilbageslag eller
Attavisme. Endelig korrelativ Varieren. Alle disse saa-
kaldte Love have samme Gyldighed for Mennesker som
for lavere Dyr, og de fleste af dem gjælde ogsaa for

M Godron: »De TEspéce.« 1859, Tom. II. llTre 3. Qoalrefages: •Unité
de rCspéce HnmaiDe.« 1861. Ogsaa Forelæsninger over Anthro-
pologi, meddelte i •Revue des Cours Scientifiques,« 1866—1868.

^) -HIsL Gen. et Part. des Anomalies de rOrganisation • i tre Bind.
Tom. I, 1832.

•Digitized by

Google

111

Planterne. Det vilde være overflødigt ber at gjennemgaa
dem alle'); men flere af dem ere saa vigtige for os, at
de roaa omtales nogenlande ^udførligt.

De forandrede Betingelsers direkte og be-
stemte Indvirken. — Dette er et meget indviklet Emne.
Det kan -ikke nægtes, at en Forandring i Betingelserne
frembringer nogen Virkning, og det undertiden en meget
betydelig, paa Organismer af alle Slags, og det synes ved
første Øjekast sandsynligt, at, dersom der blev givet til-
strækkelig Tid, vilde dette altid være Tilfældet. Det er
imidlertid ikke lykkedes mig at faa tydelige Beviser herfor,
og paa den anden Side kan der ugsaa anføres vægtige
Modgrande, i det Mindste for saa vidt som Talen er om
de utallige Dannelser, der ere lempede i særegne Øjemed.
Der kan dog ikke være Tvivl om , at en Forandring i Be-
tingelserne medfører et næsten ubgrændset Beløb af fluk-
tuerende Variabilitet, hvorved den hele Organisation paa
en vis Maade bliver plastisk.

I de forenede Stater blev omtrent en Million Soldater,
der gjorde Tjeneste i sidste Krig, maalte, og det blev
optegnet, i hvilke Stater de vare fødte og opdragne*).
Ved dette vidunderlig store Antal Iagttagelser er det
blevet godtgjort, at lokale Indflydelser af et eller andet
Slags indvirke direkte paa Højden, og vi lære endvidere,
at »den Stat, hvor Legemets Vækst for største Delen er
gaaet for sig, og den Stat, hvor Individet er. født, og som
altsaa staaer i Forhold til Herkomsten, synes at have en
kjendelig Indflydelse paa Højden.« Det er f. Ex. beviist.

M Jeg har givet en fyldig FremstllllDg af disse Love i min Bog
• Variation of Animals and Piants under Domeatication • , Vol. 11,
Chap. XXII og XXIII. Hr. J Dorand har lor nylig (1868) oifenllg-
gjort en udaiærket Aftiaodiing: »De llnfluence des Milieux osv.«
Han tilskriver Jordbunden megen Betydning.

') »Investlgations in Military and Anthrop. Statlstics.« osv. 1869, by
B. A. Gouid, S. 93, 107, 126. 131. 134.

Digitized by

Google

112

• at et Ophold i Vest-Staterne i de Aar, hvor Væksten
gaaer for sig, bidrager til at forege Hejden.« Omvendt
er det afgjort, at Matrosernes Levevis sinker Længde-
væksten, hvad man seer af -den store Forskjel, der er
paa Soldaters og Matrosers Hejde i sytten og atten Aars
Aldren.« Hr. B. A. Goald bestræbte sig for at komme til
Klarhed om, af hvad Natur de Indflydelser vare,* der ind-
virkede paa Hejden; men han kom kan til negative Resul-
tater, han fandt nemlig, at de ikke havde Noget at gjere
med Klima, Hejde over Havet, Jordbund, ja ikke engang
med Overfledighed paa eller Savn af Livets Bekvemmelig-
heder, >saameget at man kunde mærke det.* Denne
sidste Slutning er den direkte modsat, til hvilken Villermé
kom ved Undersegelse af de statistiske Tabeller over Bejden
af de i forskjellige Dele af Frankrig Udskrevne. Læggei
man Mærke til den Forskjel, der er i Hejde mellem de poly-
nesiske Hevdinger og de samme Øers lavere Klasser, eller*
mellem Beboerne af Sydhavets frugtbare, vulkanske Øer
og de lavere golde Koraleer*), eller mellem Ildlænderne
paa Landets estlige og vestlige Kyster, hvor Subsistens-
midlerne ere meget forskjellige, saa er det neppe muligt
andet end at komme til det Resultat, at bedre Næring og
sterre Bekvemmelighed har Indflydelse paa Længdevæksten.
Men den foregaaende Beretning viser, hvor vanskeligt det
er at komme til noget sikkert Resultat. Dr. Beddoe har
for nylig bevist, at Ophold i Byer og visse bestemte Be-
skjæftigelser indvirker hæmmende paa den britiske Befolk-
nings Længdevækst; og" han« siger ogsaa, at denne ringere
Hejde nedarves baade her og i de forenede Stater. Dr.
Beddoe troer endvidere, at hvor en »Race naaer^it Maxi-

') Om Polyneslerne se Prichards »Physlcal Hist. of Mankind«, Vol. V,
1847, S. 145, 283. Ligeledes Godron: -D« rEspéee.« Tom. II.
S. 289. Der er ogsaa en mærkværdig Forskjel i Udseende paa de
med hinanden nærbeslægtede Hinduer, der bebo Øvre Ganges og
Bengalen, se Elphinstone: -History of India,« Vol. I, S. 324.

Digitized by VjOOQ IC

113

roam af fysisk Udvikling, der staaer den ogsaa højest' i
Retning af Energi og moralsk Rraftt ^).

Hvorvidt de ydre Livsbetingelser have nogen anden
direkte Indvirkning paa Mennesket, veed man ikke. Man
skulde have troet, at Rlimatforskjelligheder vilde have
havt stærk Indflydelse, da Lunger og Nyrer komme i
stærkere Virksomhed, naar Temperaturen er lav, og Leveren
og Huden, naar Temperaturen er høj 2). Tidligere troede
man, at Hudfarven og Haarets Beskaffenhed bestemtes af
Lys- og Varme-Forhold; men, omendskjondt det neppe
kan nægtes at der frembringes nogen Virkning paa denne
Maade, saa ere dog næsten alle Iagttagere nu enige om, at
Virkningen har været meg^t ringe, selv efter mangfoldige
Generationers Forløb. Dette Emne vil imidlertid bedre
kunne behandles, naar vi komme til at omtale de forskjel-
lige Menneakeracer. Der er Grund til at tro, at Kulde
og Fugtighed direkte paa virker Haarets Vækst hos vore
Hasdyr, men jeg er ikke stødt paa 'Noget der kunde be-
kræfte, at det Samme gjaldt om Menneskene.

Virkninger af forøget Brug eller Ikke-Brug
af visse Legemsdele. — Det er almindelig bekjendt,
at Brug styrker Individets Muskler og at fuldstændig Ikke-
Brug eller Ødelæggelse af den hertil hørende Nerve svæk-
ker dem. Ødelægges Øjet, bliver Synsnerven ofte for-
krøblet. Underbinder man en Aare, saa forøges ikke blot
Sidegrenenes Diameter, men Aareskeden tiltager i Tyk-
kelse og Styrke. Naar den ene Nyre bliver syg og holder
op at virke, vokser den anden i Størrelse og gjor det
dobbelte Arbejde, x Knogler vokse ikke blot i Tykkelse,
men ogsaa i Lænede, uaar de stadig komme til at bære

»1 -Mcmolrs, Anthropolog. Soc.,- Vol. III, 1867—69, S. 561, 565, 567.
^) Dr. Brakenridge: »Tbeory of Diathesis,« »Medical Times,« 19 Juni
og 17 Juli 1869.

Digitized by

Google

114

paa stor Vægt*). Forskjellige Beskjæftigelser , der udfores
til Stadighed, forandre Forholdene i forskjellige Dele af
Legemet. Saaledes forsikkrede de forenede Staters Kom-
mission sig om 9 at de i den sidste Krig anvendte Matrosers
Ben vare 0,si7 Tommer længere end Soldaternes, omend-
skjøndt Matroserne i Gjennemsnit vare mindre Folk end
hine; deres Arme vare 1, 09 Tommer kortere end Soldater-
nes, og derfor nforholdsmæussig korte paa Grund af deres
ringe Hejde. Denne Armenes Korthed skyldes aaben-
bart det, at de bruges saa meget, hvad der jo er et
underligt Resultat; men Matroserne bruge særlig deres
Arme til at hejse og ikke til at bære store Vægtmængder.
Halsens Tykkelse og Vristens Hejde er sterre, medens
Brystkassens Vidde, Beltestedets og Hofternes Omkreds
er mindre hos Matroser end hos Soldater.

Om de forskjellige ovenfor omtalte Modifikationer vilde
blive arvelige, dersom den samme Levevis blev fortsat
gjennem mange Slægtled , vides ikke, men det er ret sand-
synligt. Rengger^) mener, at Payaguas-Indianeme have
spinkle Ben og svære Arme, fordi de i mange paa hin-
anden følgende Generationer have tilbragt næsten hele
deres Liv i Kanoer og altsaa næsten slet iJLke røre deres
Ben. Andre Forfattere ere komne til et lignende Resultat
i andre analoge Tilfælde. Ifølge Cranz^), som levede en
Tidlang blandt Eskimoerne, »tro de Indfødte, at Smidig-
hed og Behændighed ved Sælhundefangsten (deres højeste
Dyd og ypperste Kunst) nedarves; og i Virkeligheden er
der Noget i det, thi Sønnen af en stor Sæljæger plejer
at udmærke sig fremfor andre, selv om han mistede sin

>) Jeg har i •Variation of ÅDimals and Piants«, Vol. 11, S. 297— 300
anfert Kilderne til disse forskjellige Exempler. Dr. Jaeger: -Ueber
das LåDgeniivachstbum der Knochen,« •Jenaische Zeitschrift,«
B. V, Heft. I.

') .Investigations« osv. By B. A. Gould, 1869, S. 288.

3) »Såugethiere von Paraguay,« 1830, S. 4.

*) .Hislory of Greenland,« Eng. Overs., 1767, Vol. I, S. 23a

Digitized by

Google

115

Fader i 'sin Barndom •. Men i dette Tilfælde er det lige-
saameget Sjæleevner som Legemsbygning , der synes at
gaa i Arv. Det paastaaes, at de engelske Arbejderbørns
Hænder ved Fedsien ere større end de højerestillede Klas-
sers Børns ^). Paa Grund af den Korrelation, der, i det
Mindste , i nogle Tilfælde , er mellem Extremiteterne og
Kjæberne, er der ^n Mulighed for, at Kjæberne i de
Klasser, der ikke arbejde meget med Hænder eller Fød-
der, vilde blive reducerede i Størrelse. At de i Almin-
delighed ere mindre hos dannede og civilicerede Mennesker
end hos Folk, der arbejde haardt, eller hos \rilde, er vist.
Men, som Hr. Herbert Spencer 3) har bemærket, vilde
det, at de Vilde komme til at bruge deres Kjæber mere
derved at de tygge grov, usødet Føde, virke paa en direkte
Maade paa Tyggemusklerne og paa de Knogler, til hvilke
de Tåre befæstede. Ho« Børn er, længe før Fødselen, Huden
under Fodsaalerne^ tykkere end paa nogen anden Del af
Legemet*); og der kan neppe være Tvivl om, at dette er
de arvelige Virkninger af Trykket paa Fodbladet gjennem
en lang Række af Generationer.

Det er almindelig bekjendt, at Uhrroagere og Gravører
ere tilbøjelige til at blive kortsynede, medens Mænd der
leve meget uden Døre og særlig Vilde i Almindelighed,
ere meget fjerntsynede. Kortsynethed og Fje^-ntsynethed
vil i Almindelighed nedarves ^). De Vildes Overlegenhed
over Evropæerne i Syn og andre Sandser kommer uden
Tvivl af, at hos de Sidste er Virkningen af formindsket
Brug gjennem mange Generationer blevet ophobet og ned-
arvet; thi Rengger^) forsikkrer, at han gjentagn.e Gange

M -Intermarriage.- By Alex. Walker, 1838, S. 377.
*) »The Variation of Animals noder Domestication , • Vol. I, S. 173.
') • Principles of Biology,« Vol. I, S. 455.

*) Paget: .Leclures on Surgical Pathology,« Vol. II, 1853, S. 209.
^) »The Variation of Animals under Domestication,« Vol. I, S. 8.
*) »Sångethiei^é too Paraguay,* S. 8, 10.' Jeg har havt særdeles god
Lejlighed tii at overbevise mig om Udlændernes ndmærliede Syn.

^Digitized by Google

116

bar lagt Mærke til Evropæere, som vare blevne opdragne
blandt vilde Indianere og havde tilbragt hele deres Liv
hos dem, og som ikkedestomindre ikke var deres Lige-
mænd hvad Sandsernes Skjærpetbed angik. Den samme
Naturforsker bemærker, at de Hulheder i Hjerneskallen,
som ramme de forskjellige Sandseorganer, ere sterre hos
Amerikas Indfødte end bos Evropæerne; og dette siger
uden Tvivl, at der er en tilsvarende Forskjel i selve Or-
ganernes Størrelse. Blnmenbach har ogsaa en Bemærkning
om Næsehulens anseelige Størrelse hos Amerikas Indfødte
og han sætter dette i Forbindelse med deres mærkværdig
fine Lugtesands. Mongolerne paa Nord- Asiens Sletter have,
ifølge Pallas, vidunderligt skjærpede Sandser; og Prichard
troer, at deres Hoveders store Brede fra Kindben til
Kindben har sin Grund i , at deres Sandseorganer ere saa
' stærkt udviklede ^).

Quechua-Indianeme bebo Perus Højsletter og Alcide
d^Orbigny siger 2), at de ved stadig at indaande en stærk
fortyndet Lu^ have faaet Brystkasser og Lunger af en
usædvanlig Størrelse. Lungecellerne ere ogsaa større og
talrigere, end hos Evropæerne. Man har betvivlet disse
Iagttagelser; men Hr. D. Forbes maalte omhyggeligt mange
Aymarer, en beslægtet Race , dér lever i en Højde af indtil
femten tusinde Fod over Havets Overflade; og han for-
tæller mig 3), at de afvige anseeligt fra alle de andre

Se ogsaa i* saa Henseende Laiwrence ' 'Lectures on Physiology« osv.,
1822, S. 404). Hr. Giraad-Teulon har for nylig (•Revne des Cours
Scientiflques«, 1870, S. 625) samlet en stor Mængde værdifulde
KJendsgjerninger, der vise, livad Aarsagen er til Kortsynethed.
• Gest ie travail assidu, de pres.«

*) Prichard: »Phys. Hist. of Mankind,« i Følge filumenbach, Vol. I,
1851, S. 811; hvad Pallas's Udsagn angaaer. se Vol. IV. 1844, S. 407.

*) Citeret af Prichard i -Researches Into the Phys. Hist. of Btankind*.
Vol. V, S. 463.

') Hr. Forbes's værdifulde Afhandling foreligger nu trykt i »Journal
of the Ethnological Soc. of London«, new series, Vol. II, 1870, S. 193.

Digitized by

Google

117

Menneskeracer han har seet, hvad deres Legemers Om-
kreds og Længde angaaer. Paa hans Tabel over Maalin-
gerne er hver Mands Højde sat som Tusinde x)g de andre
Maal ere saa givne i Forhold dertil. Det sees her, at
Aymarernes Favnemaal er kortere end Evropæern'es og
meget kortere end Negernes; Benene ere ligeledes kortere.
Der viste sig her den mærkværdige Ejendommelighed, at
Laaret hos hver eneste Åymar, der blev maalt, virkelig
var kortere end Skinnebenet. I Gjennerasnit forholder
Laarets Længde sig til Skinnebenets som 211 til 252;
medens Forholdet mellem Laar og Skinneben hos to Evro-
pæere, der samtidig bleve maalte, var som 244 til 230
og hos tre Negere som 258 til 241. Overarmen er lige-
ledes kortere i Forhold til Underarmen. Denne Forkortelse
af den Del af Lemmet, som er nærmest ved Legemet,
synes, som Hr. Forbes i sin Meddelelse til mig har gisset,
at være et Slags Væksterstatning for selve Kroppens stærkt
forøgede Længde. Aymarerne frembyde ogsaa Eiendom-
meligheder i andre Bygniugsforhold, saaledes staa f. Ex.
Hælene meget lidt frem.

Disse Mennesker ere saa gjennemg^aende tillempede
til deres kølige og højt liggende Opholdssted, at de, da
de tidligere af Spanierne bleve førte ned til de lavt lig-
gende østlige Stepper og naar nu den høje Dagføn frister
dem til at komme ned og vadske Gnid, døde og dø efter
en meget stor Maalestok. Alligevel fandt Hr. Forbes nogle
faa ublandede Familier, som havde holdt sig ilive og nu
var i tredie Generation, og han lagde Mærke til, at de
endna arvede Fædrenes karakteristiske Ejendommeligheder.
Men det var tydeligt, selv uden at maale, at Ejendom-
melighederne havde taget &f; og ved at maale deres Lege-
mer fandtes det, at de ikke vare saa lange som deres, der
levede oppe paa Højsletterne; medens deres Laar vare
blevne noget længere, hvad ogsaa deres Skinneben var,
men ikke saa meget som Laarene. Selve Maalene vil
man kunne finde i Hr. Forbes*s Afhandling. Efter disse

' Digitized by CjOOQ IC

J18

værdifalde Iagttagelser traer jeg ikke dw kan være DOgen
Tvivl bm, at et Ophold paa meget^ højt liggende Steder
gjeonem mange Slægtled , baade direkte og indirekte, for-
anlediger arvelige Modifikationer af Legemets Forhold. ^)

Omendskjendt Mennesket vel ikke paa de senere Trin
af sin Tilværelse er bleven meget modificeret ved foreget
eller formindsket Brag af visse Dele, saa vise dog de
Rjendsgjerninger, vi her havg meddelt, at Evnen til at
variere af denne Grand ikke er gaaet tabt; og vi vide
bestemt, at den samme Lov gjælder for de lavere Dyr.
Som en Felge heraf kunne vi slatte os til, at, da Men-
neskets Forfædre i en fjern Tid Vare i en Overgangs-
tilstand og vare ved at skifte om fra at være firføddede
til toføddede Dyr, saa vilde Kvalitetsvalget sandsynligvis
efter en stor Maalestok være bleven hjalpet af de arve-
lige Virkninger af forøget eller formindsket Brag af Lege-
mets forskjelHge Dele.

Hæmmet Udvikling. — Hæmmet UdvikliAg er for-
skjellig fra hæmmet Vækst derved, at Delene i det første
Tilfælde vedblive at vokse, medens de alligevel blive ved
at befinde sig i deres oprindelige Tilstand. ForskjelHge
Monstrøsiteter høre herhen og om nogle af dem veed man,
at de lejlighedsvis nedarves, f. Ex. kløftet Gane. Det vil
være tilstrækkeligt for os at henvise til den hæmmede
Hjernendvikling hos de smaahjernede Idioter, saaledes som
den findes beskrevet i Vogt's store Afhandling 2). Deres
Hjerneskaller ere ikke saa store som og Hjernens Fold-
ninger ere mindre sammensatte end hos det normale Men-
neske. Pandebnen eller den over Øjenbrynene fremsprin-
gende DeL af Panden er stærkt adviklet og Kjæberne ere

») Dr. Wllkens har for nylig (•Land^lrthachaa. Wochenblatt,- Nr.lO,
1869) offealiggjort en interessant Afhandliog, der Tiser, iivorledes
Husdyr, der leve i Bjergene, faa deres BygniDg modificeret.

') .Mémoire sor lesMicrocéphales,. 1867, S.50, 125, 169, 171, 184—198.

Digitized by VjOOQ IC

119

skudte frem i en »forfærdelig* Grad, saa at disse Idioter
ligae de lavere Mennesketyper noget. Deres Forstand og
de fleste af deres Åandsevner ere yderst svage. De kunne
ikke faa Taleevnen og ere ganske ude af Stand til i læn-
gere Tid at have deres Opmærksomhed henvendt paa Noget,
men ere meget tilbøjelige til Efterabeise. De ere stærke
og mærkværdig virksomme, hoppe og dandse stadig om-
kring og skjærer Ansigter. De gaa ofte op ad Trapper
paa alle fire og holde mærkværdig meget af at klavre op
paa Møbler og op i Træer. Dette minder os om den
Glæde, som næsten alle Drenge finder i at kravle op i
Træer, og dette bringer os igjen til at tænke paa, hvor-
dan Lam og Gedekid, der oprindeligt ere Alpedyr, glæde
sig ved at springe om paa en hvilkensomhelst Høj, hvor
lille den saa er.

At tavisme. — Meget af det vi ville omtale under
denne Overskrift kunde have været omtalt under den fore-
gaaende. Naarsomhelst en Bygningsdel hæmmes i sin Ud-
vikling, men stadig vedbliver at vokse, indtil den nøje
ligner en tilsvarende Bygningsdel hos et eller andet lavere
voksent Medlem af samme Gmppe, kunne vi i en vis
Forstand betragte det som et Tilfælde af Attavisme. En
Gruppes lavere stillede Medlemmer giver os et Slags Fore-
stilling om, hvorledes Gruppens fælles Stamform oprindelig
var bygget; og det er neppe troligt, at en Legemsdel, der
blev hæmmet i en tidligere Phase af dens embryoniske
Udvikling, skulde være istand til at vedblive at vokse
saaledes, at den tilsidst kunde udføre sin egen Funktion,
med mindre den havde erhvervet denne Evne til at blive
ved at vokse i en tidligere Tilværelsestilstand, da den
nuværende exceptionelle eller hæmmede Bygning var nor-
mal. En smaahjernet Idiots simple Hjerne kan, forsaavidt
som den ligner Abekattens Hjerne, i denne Forstand siges
at være et Exempel paa Attavisme. Der er andre Til-
fælde, som høre til Attavisme i strengere Forstand. Visse

Digitized by VjOOQ IC

120

Bygniogsforhold, der regelmæssigt findes hos de lavere
Medlemmer af den Grappe, til hvilken Mennesket hører,
kommer lejlighedsvis tilsyne hos ham, skjøndt de ikke
findes hos det normale menneskelige Embrye; eller, der-
som de findes hos det normale Menneskefoster, saa blive
de udviklede paa en unormal Maade, men denne Udvik-
liogsmaade er normal hos de lavere Medlemmer af samme
Grnppe. Disse Bemærkninger ville forstaaes bedre af de
følgende Exempler.

Hos de forskjellige Pattedyr er der en Overgang hos
Uterus fra at være et dobbelt Organ med to forskjellige
Aabninger og to Kanaler, som hos Pungdyrene, til at
blive et enkelt Organ, der ikke har andre Spor af Dob-
belthed end en lille indvortes Fold, saaledes som hos
Mennesket og de højere Aber. Hos Gnaverne have vi en
fuldstændig Række af Overgangstrin mellem disse to ex-
treme Tilstaade. Hos alle Pattedyr udvikles Uterus af
to enkelte primitive Rør, hvis indre Dele danne Cornua
(Hornene); og for at bruge Dr. Farre's Ord: »Ved de to
Horns Sammenvoksning forneden er det, at Utemslegemet
dannes hos Menneskene, medens Cornua hos de Dyr, hos
hvem der ingen Mellemdel eller Uternslegeme findes, for-
blive adskilte. Alt eftersom Udviklingen af Uterus skrider
frem, blive de to Koruna efterhaanden kortere, indtil de
tilsidst forsvinde eller ligesom optages i Uteruslegemet ■.
Uterushjørnerne springe endnu freifi som Horn selv saa højt
oppe i Systemet som hos de lavere Aber os; de med dem
beslægtede Halvaber.

Anomale Tilfælde ere ikke meget sjeldne hos Kvin-
derne, hvor det udviklede Uterns er forsynet med Cornua
eller tildels er adskilt i to Organer; og saadanne Tilfælde
gjentage, ifølge Owen, »den Grad af koncentrerende Ud-
vikling« , som naaes af visse Gnavere. Her have vi maaske
et Exempel paa en simpel Standsning af embryonal Ud-
vikling med paafølgende Vækst og fuldkommen Udvikling
i funktionel Henseende, thi begge Siderne af det tildels

Digitized by VjOOQ IC

121

dobbelte Uterus er istand til at gjere den det tilkommende
Del af Arbejdet under Svangerskabet. I andre og sjeld-
nere Tilfælde dannes der to forskjellige Uterushuler, der
hver har egen Mnnding og Kanal ^). Der gjennemgaaes
ikke noget saadant Trin under Embryets almindelige Ud-
vikling og det er vanskeligt at tro, skjendt det maaske
ikke er umuligt, at de to smaa enkelte primitive Rer
skulde kunne finde paa (om man maa bruge ét saadant
Udtryk) at vokse ud til to forskjellige Uteri, hver med en
rigtig uddannet Munding og Kanal og hver af åém for-
synede med talrige Muskler, Nerver, Kjertier og Kar,
dersom de ikke tidligere havde havt en lignende Udvik-
lingsgang som den, de nulevende Pungdyr have. Ingen
vil paastaa, at en saa fuldkommen Bygning som det unor-
male dobbelte Uterus hos Kvinden kunde dannes ved et rent
Tilfælde. Men Attavisme-Principet, ved hvilket længst
forsvundne, slumrende Bygningsmaader kaldes tilbage til
Tilværelsen, kunde tjene som Fører for Organets fuld-
stændige Udvikling, selv efter uhyre lange Tiders Forløb.
Professor Canestrini^) kommer, efter at have omtalt
det foregaaende og forskjellige med det analoge Tilfælde,
til det samme Resultat som vi. Han anfører som et andet
Exempel Overkjæben, der hos nogle Firhændede og andre
Pattedyr bestaaer af to Dele. I en saadan Tilstand findes
det hos det ti Maaneder gamle Menneskefoster, og under-

M Se Dr. A. Farre's velbekjendte Artikel i »Cyclop. of Anat. and
Phys.«, Vol. V, 1859, S. 642. Owen: -Analomy of Vertebrates.«
Vol. III, 1868, S. 687. Prof. TurDer i »Edingburgh Medical Journal-,
Fcbr. 1865.

') -AonQario della Soc. del Naturaiisti in Modena.« 1867, S. 83.
Prof. Canestrini meddeler Uddrag angaaende dette efter forskjellige
Avtoriteter. Laurillard bemærker, at, da ban har fondet, at der
er fuldstændig Lighed i Kjæbebenenes Form, Forhold og Sammen-
føjning hos forskjellige menneskelige Individer og hos visse Aber,
saa kan han ikke anse dette for rent tilfældigt

Digitized by

Google

122

tiden forbliver det, ved standset Udvikling, uforandret,
særlig da hos de lavere Racer, der have adstaaende
Kjæber. Heraf slatter Ganestrini, at en eller anden af
Menneskets gamle Stamformer normalt maa have havt dette
Ben delt i to Dele , der saa senere voksede sammen. Hos
Mennesket bestaaer Pandebenet af et enkelt Stykke, men
hos Fostre og hos Bern og hos næsten alle de lavere
Pattedyr bestaaer det af to Stykker, der ere sondrede ved
en tydelig Sem. Denne Sem holder sig undertiden, mere
eller mindre tydelig, hos Mennesket efter at han bleven
Voksen og hyppigere paa Fortidens end paa Nutidens
Kranier, særlig, som Ganestrini har iagttaget, hos dem
der udgraves af »the Drift« og som høre til den brachyo-
cephale Type. 'Her kommer han igjen til den samme Slut-
ning som fer i det analoge Tilfælde med Overkjæben. I
dette og andre Exempler, der om Lidt ville blive meddelte,
synes Grunden til; at Fortidens Racer hyppigere nærmer
sig de lavere Dyr for visse Karakterers Vedkommende end
de moderne Racer, at være den, at de sidste staa i en noget
større Afstand fra deres gamle halvmenneskelige Stamfædre.
Forskjellige andre Anomalier hos Mennesket, som ere
mere eller mindre analoge med de foregaaende, ere blevne
anførte af forskjellige Forfattere ^) som Tilfælde af At-
tavisme; men de synes at være ikke lidet tvivlsomme; thi
vi maa gaa overordenlig langt ned i Pattedyrrækken før-
end vi finde saadanne Bygningsforhold normalt forekom-
mende. ^)

*) Ed hel Række af Exempler er givet af Isid. Geoffroy St-Hilaire.
•Hist des Anomalies.« Tom. IH. S. 437.

*) I »Variation of ADimals under Domestication » (Vol. Il, S. 57) reg-
nede jeg de ikke meget sjeldne Tilfælde af OYerlallige Brystvorter
hos KTlnder for Tilfælde af Attavisme. Jeg ansaa dette for en
sandsynlig Slutning, fordi de oyertallige Brystvorter i Alminde-
lighed vare stillede . symetrisk paa Brystet, og endnu mere sand-
8\nllgt blev det mig ved et Tilfælde, hvor en funktionerende
Brystvorte fandtes i Nedre-Regionen hos en Kvinde, hvis Moder

Digitized by VjOOQ IC

123

Menneskets Hjernetænder gjere slet ingen Nytte som
Tyggeredskaber; men deres virkelige Haggetandskarakter
•viser sig,« sora Owen^) bemærker, »i den Kegleform
Kronen har, der ender i en budt Spids, er konvex ud-
adtil, flad eller sub-konkav paa Indersiden og ved hvis
Grund der er en svag Tak. Kegleformen er særlig ud-
præget hos de sorte Racer, navnlig hos Avstralbeboerne.
Hjørnetænderne ere fæstede dybere og have større Rødder
end Fortænderne«. Alligevel brager Mennesket ikke denne
Tand som noget særligt Vaaben til at flænge sine Fjender
eller sit Bytte med; den maa derfor, hvad dens egeniige

havde overtalllge Brystvorter. Men Prof. Preyer (»Der Rampf um
das Dasein,« 1869, S. 45) siger, at maD kjender maramæ erraticæ
paa andre Steder, endogsaa paa Ryggen, og herved tabe rigtignok
mine Bevisgrunde meget af deres Betydning, ja miste maaske ai
Betydning.

Med megen Tvivl har jeg i det ovenanførte Værk (Vol U,

' S. 12) henført de hos Mennesket hyppige Tilfælde af Mangeflngret-
hed (Polydaktylisme) til Attavisme. Det, der herved navnlig var
bestemmende for mig, var Prof. Owens Udsagn, at nogle Icthyop-
terygla havde mere end fem Fingre og som derfor, antog jeg,
havde holdt sig i et Slags Primordlaltllstand; men efter at jeg nu
har læst Prof. Gegenbauers Afhandling 1 •Jenaischen Zeitschrtft,«
B. V, Hefte 3, S. 841 (og han er den første Autoritet i Evropa i
et saadant Spørgsmaal), hvori han bekjæmper Prof. Owen's Ud-
sagn, seer jeg at det er yderst tvivlsomt, om overtallige Fingre
konne forklares paa denne Maade. Det var den Omstændighed, at
slige Fingre Ikke blot træffes hyppigt og ere 1 høj Grad arvelige,
men desuden ere i Stand til at vokse ud efter Amputation , paa
samme Maade som de normale Fingre hos de lavere Hvirveldyr,
der navnlig fik mig til at gjøre den ovenfor omtalte Slutning.
Denne deres mærkværdige Kegeneration forbliver uforklarlig, dersom
Antagelsen af et Tilbageslag til somme yderst fjerne Forfædre maa
forkastes. Jeg kan imidlertid Ikke være enig med Prof. Gegenbauer
i hans Paastand om, at overtallige Fingre ikke kunde fremkomme
ved Attavisme, uden at paa samme Tid andre Dele af Skelettet
bleve paa lignende Maade modificerede; thi enkelte Karakterer
fremkomme ofte ved Attavisme.

M -Anatomy of Vertebrates,* Vol. III, 1858, S. 323.

/Google

Digitized by '

124

Fanktion aogaaer, ansees for rudimentær. I enhver sterre
Samling af Menneskeracer vil man, som Håckel') be-
mærker, kunne finde nogle, hvor Hjernetænderne rage et
betydeligt Stykke frem over de andre Tænder, paa samroe
Maade som, men i en ringere Grad, end hos de menneske-
lignende Aber. I slige Tilfælde er der Mellemrum mellem
Tænderne i den ene Kjæbe, som den anden Kjæbes Tæn-
der passe ind i. £t saadant Mellemrum paa et Kaffer-
Kranie, som Wagner har afbildet, er vidunderlig vidt'-^).
Naar man tager i Betragtning, hvor faa gamle Kranier
man har havt Lejlighed til at undersøge i Sammeligning
med det Antal moderne Kranier, der har staaet til Raa-
dighed, er det en interessant Kjendsgjerning, at i det
Mindste i tre Tilfælde ragede Hjørnetænderne meget frem
hos de første; og de i Naulette-Kjæben omtales som
uhyre ^).

Hos de antropomorfe Aber have kun Hannerne deres
Hjørnetænder fuldt udviklede; men hos Gorillahunnen og
i en ringere Grad hos Hup-Orang-Utangen rage disse
Tænder betydeligt frem over de andre; derfor er den Kjends-
gjerning, at Kvinder undertiden, som man har forsikkret
mig, have meget fremstaaende Hjørnetænder, ikke syn-
derlig til Hinder for den Antagelse, at den stærke Udvik-
ling de lejlighedsvis have havt hos Menuesket, er Tilbage-
fald (Attavisme) til en abelignende Stamform. Den som
haanligt forkaster den Antagelse, at hans Hjørnetænders
Form og den nu og da forekommende stærke Udvikling af
dem hos andre Mennesker, skyldefe den Omstændighed, at
vore Stamfædre have været forsynede med disse frygtelige
Vaaben, han vil rimeligvis udtrykke sin Foragt for sit
dyriske Stamtræ ved at snærre ad det; thi omendskjøndt

>) »Generelle Morphologie,- 1866. B. 11, S. CLV.
*) Carl VDgt: "Vorlesungen uber den Menschen.« 1865.
^) C. Carter' Blake, om en Kjæbe fra La Naulette: •Antfaropolog. Ke-
viev,. 1867, S. 295. Schaafhausen , ibid. 1868. S. 426.

Digitized by VjOOQ IC

125

hao ikke paa det Trin paa hvilket vi nu befinde os, kan
finde paa, og da heller ikke evner at bruge disse Tænder
som Vaaben, saa vil han dog ganske nvilkaarligt sammen-
trække sine Snærre-Muskler (»snarling-muscless C. BelP)
for at blotte Hjørnetænderne, ligesom for at være parat
til Kampen, paa samme Maade som en Hund, der er be-
redt til at fare løs paa sin Modstander.

Der er mange Muskler, der lejlighedsvis ere udviklede
bos Mennesket, men som egenlig tilhøre de Firhændede
eller ogsaa andre Pattedyr. Professor Vlacovich *) under-
søgte fyrgetyve mandlige Individer og fandt en Muskel,
som han gav Navn af ischio-pubicus , hos nitten af dem;
hos tre andre var der et Ligament som var Stedfortræder
for denne Muskel; og hos de resterende atten var der ikke
Spor til Naget, der kunde hidføres hertil. AF tredive In-
divider af Kvindekjønnet var denne Muskel kun udviklet
paa begge Sider hos to, men hos tre andre fandtes det
rudimentære Lignement. Denne Muskel synes saaledes at
være langt almindeligere hos Han- end hos Hunkjønnet;
og naar man antager, at Mennesket nedstammer fra en
eller anden lavere Form, kan man forstaa dens Forekomst;
thi den et bleven funden hos adskillige af de lavere Dyr
og hos dem alle er dens Funktion den, at hjælpe Hannen
ved Forplantelsesakten.

Hr. J. Wood har i sin værdifulde Række af Afhand-
linger 3) givet en detailleret Beskrivelse af et stort Antal

M •The Analomy of Expression,« 1844, S. 110, 131.

') Citeret af Prof. Canestrini i: •Annuarlo etc.,* 1867, S. 90.

') Disse Afhandlinger bør Enhver studere, der vil vide Besl^ed med,
hvor hyppigt vore Musliler variere og ved deres Varieren liomme
til at ligne de Firhændedes. De følgende Citater anføres for de
faa Punkter jeg har berørt. Proc. Royal Soc. Vol. XIV, 186B, S. 379
-384; Vol. XV. 1866, S. 241, 242; Vol. XV, 1867, S. 544; Vol. XVI.
1868, S. 524. Jeg kan her tilføje, at Dr. Murie og Hr. St George
Mivart i deres Afhandling om Lemuroidea (»Transact Zoolog. Scc*
Vol. VII, 1869, S. 96) have viist hvor overordenlig variable Mosk-

Digitized by

Google

126

af saadanne Muskel- Varieringer hos MenDesket, som ligne
oormale Bygningsdele hos de lavere Dyr. Selv om vi knn
vilde give os af med de Maskler, som neje ligne dem,
der til Stadighed findes hos vore nærmeste Slægtninge : de
Firhændede, vilde de dog blive vel talrige til at omtales
her til Hobe. Hos et mandligt Individ, dex havde en
stærk Legemsbygning og en velformet Hjernekasse, iagt-
toges der ikke færre end syv Muskel- Varierioger, der
allesammen tydelig nok vare Stedfortrædere for Muskler,
der findes hos forskjellige Abearter. Han havde f. Ex.
paa begge Sider af Halsen en virkelig og kraftig adviklet
•»levator-claviclaae« (Skulderblads-Løftemaskel), der findes
hos alle Slags Aber og som siges at forekomme hos eet
af tresindstyve Mennesker i). Fremdeles havde han >en
særlig Abductor paa femte Fingers Mellemhaands-Ben,
hvilken efter Professor Hnxley og Hr. Flower findes ens
hos de højere og de lavere Aber.« Menneskets Hænder
og Arme ere hejst karakteristiske Bygningsdele , men deres
Muskler ere yderst tilbejelige til at variere saaledes, at
de komme til at ligne tilsvarende Muskler hos de lavere
Dyr ^). Saadanne Ligheder ere enten fuldstændige og
fuldkomne eller ufuldkomne, i sidste Tilfælde ere de aaben-
bart i en Overgangstilstand. Visse Varieringer ere almin-
deligst hos Mændene, andre hos Kvinderne, uden at vi
kunne sige hvorfor de ere det. Hr. Wood gjer, efterat
have beskrevet mangfoldige Tilfælde, følgende slaaende
Bemærkning: »Iøjnefaldende Afvigelser fra Muskeldannel-
sernes almindelige Type løbe i Furer eller løbe i Retninger,
der maa antages at pege hen paa en eller anden ubekjendt

lerne ere hos disse Dyr, der ere de laveste af Primaterne. Frem-
deles er der bos Lemuroidea mangfoldige Gradationer, som børe til
Muskelbygningen bos Dyr, der staa endna lavere i Systemet.

M Prof. Macalister i: -Proc. R. Irish Academy,- Vol.X, 1868, S. 124.

^) Prof. Macalister (ibid. S. 121) bar gjort Overslag over sine Iagt-
tagelse;* og finder, at Muskel-Abnormiteter findes hyppigst i Under-
armen^ dernæst 1 Ansigtet, saa i Foden osv.

Digitized by

Google

127

Faktor, der er af megen Betydning for en omfattende
Kundskab om almindelig og videnskabelig Anatomi.« *)

Åt denne abekjendte Faktor er Tilbagevenden (At*
tavisme) til en tidligere Tilværelsesform, maa ansees for* i
høj Grad sandsynligt. Det er ganske utroligt at en Mand
ganske tilfældigt, i ikke mindre end syv af sine Muskler,
abnormt skulde komme til at ligne visse Aber, dersom
der ikke havde været nogen genetisk Forbindelse imellem
dem. Dersom derimod Mennesket stammer ned fra en
eller anden abelignende Skabning, saa kan der ikke an-
gives nogensombelst gyldig Grnnd for at visse Muskler
ikke pludseligt, efter et Tidsrum af mange tusinde Gene-
rationer, igjen skulde komme tilsyne, paa samme Maade
som merkfarvede Striber pludselig komme til Syne paa
Ben og Skuldre af Heste, Æsler og Muldyr, efter Hun-
dreder af eller endnu rimeligere Tusinder af Generationers
Forløb.

Disse forskjellige Tilfælde af Attavisme ere saa nøje
beslægtede med rudimentære Organes Forekomst (omtalte
i første Kapitel), at det for mange af Fxemplernes Ved-
kommende næsten vilde være ligegyldigt, i hvilket Kapitel
de stod. Saaledes kan man sige, at et menneskeligt
Uterus, der har Cornua, er den rudimentære Tilstand af

Hr. Dr. Haughlon tilføjer, efter at have anføit et analogt Exerapel
paa Variering af Menneskets flexor pollicis longus (•Proc. R. Irish
Academy,« 27 Juni 1864, S. 715) »dette mærlLværdige Exempei
Tiser, at Mennesliet undertiden l^an have den Anordning af sine
Tommelfingres og andre Fingres Sener, som er JiaralLteristisIc for
Macacus, men om et saadant Tilfælde slial betragtes som at det er
en Macacus, der stiger opad mod Mennesltet, eller at det er et
Meoneske, der gaaer bedad henimod Macacus, eller som et med-
født NaturspU, det skal jeg ikke kunne sige.« Det er fornøjeligt
at børe en saa dygtig Anatom og saa bilter Modstander af Evoit-
tionstheorien indrømme Muligheden af den eue af dens Antagelser.
Prof. Macallster har ogsaa <*Proc. R. Irish Acad.,- Vol. X, 1864,
S. 138) beskrevet Variejrlnger af flexor pollicis longus, der ere
mærkelige ved deres Forbold til denne Muskel hos de Firbændede.

Digitized by

Google

128

dette Organs Normaltilstand hos visse Pi^ttedyr. Nogle
Dele, som ere rudimentære hos Mennesket, som f. Ex.
Halebenet hos begge Kjen og Brystvorterne hos Hankjen-
net, forekomme altid, medens andre, som foramen sapra-
condyloideum , kun .forekomme na og fda og som derfor
kande have været opførte under Attavisme. De forskjellige
tilbagevendende, saavelsoro de strengt rudimentære Dan-
nelser udsige utvivlsomt, at Mennesket nedstammer fra en
eller anden lavere Form. •

Korrelativ Varieren. — Hos Mennesket saavel-
som hos de lavere Dyr staa mange Bygningsdele i saa
nært Forhold til hinanden, at naar den ene Del varierer,
gjør den anden det ogsaa, uden at vi i de fleste Tilfælde
kunne sige hvorfor. Vi kunne ikke afgjøre om den ene
Del behersker den anden, eller om de begge beherskes af
en eller anden tidligere udviklet Del. Forskjellige Mon-
strøsiteter ere, som J. Geofi^roy stadigt hævder, paa denne
Maade nøje forbundne. Horroologe Dannelser ere tildels
tilbøjelige til at variere sammen, hvad vi f. £x. se med
Legemets to Sider og med øvre og nedre Extremiteter.
Meckel udtalte for længe siden ^ at, naar Armens Muskler
afvige fra den typiske Norm, saa efterligne de i Alminde-
lighed Benenes Muskler, og omvendt. Synsorganeme og
Høreorganerne, Tænder og Haar, Hudens og Haarets Farve,
Farve og Konstitution staa i et mere eller .mindre nøje
Forhold til hinanden ^). Professor Schaafihausen henledte
først Opmærksomheden paa det Forhold, der aabenbart er
mellem en stærk Muskulatur og stærkt udprægede Supra-
orbital-buer (buede Kamme over Øjnene), der ere saa
karakteristiske for de lavere Menneskeracer.

Foruden de Varieringer, der med større eller mindre
Sandsynlighed kunne henføres til de forestaaende Over-

M HjemmeUmændene for disse Forhold ere anførte i •Variation of
Animals under Domestication,* Vol. II, S. 320—335

Digitized by

Google

129

skrifter, er der eo stor Klasse af VarieriDger, der foreløbig
kunne betegnes som spontane, thi det synes os i vor
Uvidenhed, at de opstaa aden nogen Grand. Det kan
imidlertid vises, at slige Varieringer, hvadenten de na
bestaa i smaa individneHe Varieringer, eller i adprægede
og abrapte Bygningsforandringer, staa i et langt nærmere
Forhold til Organismens Konstitution end til Beskaffenheden
af de Betingelser, for hvilke den har været adsat^).

Tilvæksts-Forhold. — Man har Exempler paa,
at civiliserede Folkeslag, ånder heldige Betingelser, som
f. Ex.' i de forenede Stater, have fordoblet deres Folke-
mængde i Løbet af fem og tyve Aar; og i Følge en
Beregning af £aler kande dette ske i Løbet pX lidt over
tolv Aar 2). Efter det første Forhold vilde de forenede
Staters nuværende Befolkning, tredive Millioner, i Løbet
af 657 Aar komme til at bedække hele Jordklodens Over-
flade (Vandet iberegnet) saa tæt, at hver Kvadrat-Tard
vilde faa en Besætning af fire Mennesker. Den første og
stærkeste Hindring for Menneskehedens voksende Individ-
antal er den Vanskelighed de have ved at erhverve sig
deres Livsophold og ved at faa Del i Livets Behageligheder.
At dette virkelig er Tilfældet, kunne vi se af hvorledes
Forholdet er i de forenede Stater, hvor det er let at tjene
sit Brød og hvor der er Plads nok. Dersom dette pludselig
blev Tilfældet i Stor-Britanien i dobbelt saa høj Grad son)
nu, vilde vort Individantal hurtig blive fordoblet. Hos
civiliserede Nationer virker denne første Hindring hoved-
sagelig ved, at indskrænke Ægteskabernes Antal. Den større
Dødelighed blandt Børnene' i de fattigste Egne er ogsaa
af stor Betydning; hvad der ligeledes gjælder om den

M Hele dette Emne er bleven drøftet i Cap. XXIII, Vol. II I min -Va-

riaUon af Animals ander Domestication«.
*) Se den stedse mindeværdige »Essay on the Princlple of Popola-

Uon,- by the Rev. T. Malthus, Vol. I, 1826, S. 6, 517.

Digitized by VjOOQ IC

130

bbiDdt alle Åldre sterre Dedelighed » der foranlediges af
forskjellige Sygdomme og Sammenpakning i elendige BoKger.
Virkningerne af store Epidemier og Krige opvejes snart,
ja, mere end opvejes, af de Nationer, der er stillede under
heldige Livsbetingelser. Udvandring hjælper ogsaa midler-
tidigt mod Overbefolkning, men dog ikke i nogen stor
Udstrækning for de allerfattigste Klassers Vedkommende.
Der er, som Malthas har bemærket. Grand til at an-
tage, at Reprodoktionskraften virkelig er mindre blandt de
vilde Folkeslag, end blandt de ciliviserede. Noget bestemt
herom vide vi ikke; thi der er ingen Folketælling bleven
anstillet blandt de Vilde, men i Følge Missionærernes en-
stemmige Vidnesbyrd, sammenholdt med Erklæringer fra
andre Folk, der have opholdt sig længe blandt saadanne
Folkeslag, synes det, som om deres Familier ere udsæd-
vanlig smaa og at store Familier ere sjældne. Dette kan,
har man troet, tildels forklares deraf, at Kvinderne die
deres Bern meget længe ; men det er jo i og for sig meget
naturligt, at Vilde, som ofte deje meget Ondt, og som
ikke faa saa megen nærende Fede, som civiliserede Menne-
sker, virkelig ere mindre fragtbare. Jeg har i et tidligere
Værk*) viist, at alle vore firføddede Hasdyr og Husfagle
og alle vore dyrkede Planter ere langt fragtbarere end de
tilsvarende Arter i vild Tilstand. Imod dette er det ikke
nogen vægtig Indvending, at Dyr, der pladselig fodres
stærkt, eller Dyr, som ere blevne meget fede, og de fleste
Planter, som pladseligt bliver førte fra meget mager til
meget moldrig Jord, blive mere eller mindre golde. Vi
kande derfor have ventet at civiliserede Mennesker, der
i en vis Forstand ere Hasdyr, vilde være mere fragtbare
end Vilde. Det er ogsaa sandsynligt, at de civiliserede
Folkeslags større Frqgtbarhed vilde, ligesom hos Hasdyrene,
blive en arvelig Karakter; i al Fald er det vist, at Til-

') •VariatioD of Animais and PlanU onder Doineatieation« , Vol. II,
8. 111-13, 163.

Digitized by

Google

ISl

bejelighed til Tvillingefedse] hos Menneskene er noget, der
vil holde sig i Familien^).

Uagtet Vilde synes at være mindre frugtbare end civili-
serede Folk, vilde de dog udentvivl hnrtigt tiltage i Individ-
antal, dersom der ikke var visse Forhold, der greb hæm-
mende ind. Santali-Folkene eller Indiens Bjerg-Stammer
have fornylig afgivet et godt Exempel.herpaa; thi de ere,
som Hr. Hnnter^) har viist, tiltagne i Individåntal efter en
overordenlig stor Maalestok, siden man har begyndt at
vaccinere dem, taget Forholdsregler mod an^re pestagtige
Sygdomme og /or Alvor sat sig imod deres Krige. Dende
Forøgelse i Folkemængde vilde imidlertid ikke have været
malig, dersom ikke disse vilde Mennesker havde spredt
sig blandt de tilstedende Egnes Befolkning og givet sig til
at arbejde for Løn. Vilde gifte sig næsten altid; dog er
der et af Klogskabshensyn dikteret Forbehold, de gifte
sig nemlig i Almindelighed ikke saa tidligt som muligt.
De unge Mænd maa ofte godtgjøre, at de kunne forsørge
en Kone og i Almindelighed maa de først give sig til at
tjene den Sum, for hvilken de af Familien kan tilkjøbe
sig deres Kone. Hos de Vilde indskrænker Vanskeligheden
ved at faa det, der behøves til Livets Ophold, lejlighedsvis
deres Individantal paa en langt mere direkte Maade end Til-
fældet er med civiliserede Folk; thi alle Stammer lide til visse
Tidsperioder af Hungersnød. Under saadanne Omstændig-
heder nødes de Vilde til at fortære megen daarlig Næring
og dette kan neppe undlade at udøve en skadelig Ind-
virkning paa deres Helbred. Der haves en Mangfoldighed
af Beretninger, der beskrive deres fremstaaende Maver og
udtærede Lemmer efter og under saadanne Hungerstider.
Ved slige Lejligheder nødes de da ogsaa til at strejfe
vidt omkring og deres Børn dø, som man i Avstralien

') Sedgvick: ^British and Fore|gD Medico-Chirurg. Re^iew«, Juli,

1863, S. 170.
^) -The Annals of Rural BengaN, by W. W. Hunter, 1868, S. 259.

9*Digitized by Google

132

forsikkrede mig, i stort Antal. DaHaogerstider ere periodiske,
afhængige af Vejrforhoid, der ere yderiiggaaende enten i
den ene eller den anden Retning, maa alle Stammers
Individautal være flaktaerende. Der kan ikke være nogen
stadig og regelmæssig Tilvækst, da der ikke er nogen
kunstig Tilvækst til Næringsmængden. Blive Vilde stærkt
betrængte, falde de ind i hinandens Omraader og Krig
bliver Resultatet; og de ere i Virkeligheden næsten altid
i Krig med deres Naboer. De ere udsatte for mangfoldige
Ulykkestilfælde, baade paa Landjorden og paa Vandet,
under deres Søgen efter Føde; og i somme. Lande maa de
større Rovdyr gjøre dem stor Skade. Selv i Indien er
der Egne, der ere blevne afbefolkede ved Tigrenes Hærtog.

Malthus har omtalt disse forskjellige Hindringer, men
han lægger ikke Vægt nok paa den Hindring, der rimelig-
vis er den væsenligste af alle — Barnemord, særligt da
paa Børn af Hunkjonnet, og den Skik at foranledige
Aborter. Dette er Ting, der ere gængse i mange Egne af
Verden og Barnemord synes tidligere, som Hr. MXennan ^ )
har viist, at være gaaede for sig efter en langt større
Maalestok. Slige Skikke synes at være opstaaede ved,
at de Vilde have indseet Vanskeligheden ved, eller snarere
Umuligheden af, at opfede alle de Børn der fødtes. Tøj-
lesløshed maa ogsaa regnes til Hindringerne, men den har
ikke sin Grund i Mangel paa Existensmidler; skjøndt der
er Grnnde, der tale for, at den i nogle Tilfælde (f. Ex. i
Japan) forsætlig er bleven fremmet som et Middel til at
hæmme Individantallets Tiltagende.

Vende vi vore Tanker til en yderst fjern Tid, før
Mennesket var naaet op til at blive Menneske, saa forstaa
vi, at han den Gang vil have været ledet mere af Instinkt
og mindre af Fornuft, end de Vilde nu. Vore flerne halv-
menneskelige Forfædre ville ikke have myrdet deres Børn,
thi de lavere Dyrs Instinkter ere aldrig saa bagvendte, at

') -PrimiUve Marriage*. 1865.

Digitized by VjOOQ IC

133

de skulde lede dem til regelmæssig at lægge deres eget
Afkom ede. Der vil ikke bave været Tale om af Rlog-
skabshensyn at afbolde sig fra Ægteskab og begge Rjen-
nene ville frit bave parret sig med binanden alt i en ung
Alder. Derfor maa Menneskets Forfædre bave tenderet
til en burtig Forøgelse af Individantallet; men Hindringer
af et eller andet Slags, periodiske eller konstante, maa
have indskrænket det endnu strængere end det nu ind-
skrænker de Vildes. Bestemt sige af bvad Natur disse
Hindringer maa bave været, kunne vi ikke, ligesaalidt som
vi kunne sige det for de andre Dyrs Vedkommende. Vi
vide, at Heste og Hornkvæg, der ikke ere særlig frugtbare
Dyr, forøgede deres Individantal efter en ubyre Maalestok,
da de bleve slaaede løs ovre i Sydamerika. Det* af alle
bekjendte Dyr, der er langsomst til at formere sig, nem-
lig^ Elefanten, vilde i Løbet af nogle faa Aartusinder op-
fylde den ganske Verden. Enbver enkelt Abearts Tilvækst
i Individantal maa bindres paa en eller anden Maade;
men ikke, som Brebm mener, ved Angreb af Rovdyrene.
Der er Ingen der vil antage, at Amerikas vilde Heste og
vilde Hornkvæg virkelig fik deres Reproduktionsevne for^
stærket i nogen mærkelig Grad, eller at denne samme
Evne blev svækket alt eftersom Landet blev fyldt med
disse Dyr. I dette som i alle andre Tilfælde optræder
der utvivlsomt mange Hindringer, og forskjellige Hindringer
under de forskjellige Omstændigbeder ; af disse ere periodiske
Daar, foranledigede af ubeldige Vejrforbold, rimeligvis.de
allervigtigste. Det Samme vil bave været Tilfældet med
Menneskets Qerne Forfædre. /

Kvalitetsvalg. Vi bave nu seet, at Mennesket
varierer paa Sjæl og Legeme, og at Varieringerne for-
anlediges, direkte^eller indirekte, af de samme almene Aar-
sager, og følge de samme almene Love, som bos de lavere
Dyr. Mennesket bar spredt sig vidtomkring over Jordens

Digitized by

Google

134

Overflade og maa onder hans aopherlige Omflakken^) have
været adsat for de mest forskjelHge Livsbetingelser. Be-
boerne af Itdiandety Rap det gode Haabs-landet og Tas-
manien paa den ene Halvkugle og af de arktiske Regioner
paa den anden, maa have levet under mange Klimater og
have forandret deres Sædvaner mange Gange, inden de
naaede deres naværende Hjemstavn 2). Menneskets Qeme
f'orfædre maa ogsaa, ligesom alle andre Dyr, have ha^t
Tendens' til at vokse op til et større Individantal end
Livsfomødenhedemes Mængde kunde bære; de maa der-
for lejlighedsvis have været udsatte for Kamp for Til-
værelsen og som en Følge deraf for Kvalitetsvalgets stærke
Lov. Heldige Yarieringer af alle Slags ville saaledes, enten
tilfældigt eller stadigt, være blevne bevarede og de skade-
lige være blevne udryddede. Jeg mener ikke hermed ud-
prægede Afvigelser, som kun vise sig med lange Tids-
mellemrum, men blot individuelle Forskjelligheder. Vi vide
f. Ex., at vore Hænders og Fødders Muskler, af hvilke
vore Bevægelser ere afhængige, at de ligesom de lavere
Dyrs Muskler ^) have Tilbøjelighed til uophørligt at variere.
Deler man derfor et bestemt Distrikts (særligt da et saa-
dant som er nogen Forandring underkastet) Bestand af
abelignende Menneske-Forfædre i to ligestore Flokke, af
hvilke den ene indeholder alle de Individer, der paa Grund
af deres Bevægelsesevner ere bedst skikkede til at sørge
for deres Ophold eller til at forsvare sig, saa ville disse
gjennemsnitlig holde sig i Live i et større Antal og frem«

^) Se i saa HeDseende nogle gode BemærkDinger at W. Stanley Je von s:
•A Dedactlon from Darwins Theory«, »Natures 1869, S. 281.

*) Latham: »Man and bis Migrations«, 1851, S. 135.

') D*Hrr. Morie og Mivart sige i deres: »Anatomy of the Lemoroidea«
(Transact. Zoolog. Soc, Vol. VII, 1869, S. 96— 98): »nogle Muskler
Tise sig saa uregelmæssig fordelte, at de ikke godt kunne hen-
feres til nogen af de oyennæ^nte Gropper.« Disse Maskler ere
endogsaa forskjellige paa de to Sider af Individet.

Digitized by

Google

135

bringe et talrigere Afkom, end den anden mindre gavmildt
adstyrede Halvdel.

Mennesket er, selv i den raaeste Tilstand i hvilken
ban nu findes, det mest herskende Dyr, der nogensinde er
traadt frem paa Jordens Overflade. Han har bredt sig
videre omkring, end nogen anden højt-organiseret Form,
og alle andre Former ere vegne af Vejen for ham. Denne
hans uhyre Overlegenhed skyldes aabenbart hans For-
standsevner, hans jselskabelige Vaner, der faa ham til, at
hjælpe og forsvare hans Medmennesker, og endelig hans
Legemsbygning. Disse Karakterers overvældende Betydning
har lagt sig for Dagen i Tilværelseskampens endelige Ud-
fald. Ved Hjælp af hans Forstandsevner har den årti*
kulerede Tale udviklet ^ig og paa dette Sidste har hans
vidunderlige Fremskridt hovedsagelig beroet. Han har op*
fundet og er i Stand til at bruge forskjellige Vaaben,
Værktøj, Fælder osv. ved Hjælp af hvilke han forsvarer
sig, dræber eller fanger sit Bytte, eller ogsaa paa anden
Maade forskaffer sig sin Føde. Han har bygget Flaader eller
Kanoer, der ere ham til Nytte naar han fisker, eller paa hvilke
han kan komme over Havet til nærliggende frugtbare Øer. Han
har opdaget den Kunst at tænde Ild, ved Anvendelse af
hvilken, haarde og trevlede Rødder kunne gjøres fordøjelige
og giftige Rødder og Urter uskadelige. Denne Opdagelse,
rimeligvis næstefter Talen den største Mennesket nogen-
sinde har gjort, daterer sig fra Menneskelivets første Gry.
Disse forskjellige Opdagelser, ved hvilke Mennesket, selv
i den raaeste Tilstand, er bleven saa mægtigt, ere de
direkte Resultater af hans Iagttagelsesevners, Hukommelses,
Videbegjærligheds, Indbildningskrafts og Forstands Udvikling.
Jeg kan derfor ikke begribe, hvordan det kan være, at
Hr. Wallace *) hævder, at »Kvalitetsvalget kunde kun have

M -Quarterly Revlew«, April, 1869, S. 392. Dette Emne er fyldigere
omtalt I Hr. Wallace's: ■Contributions to the Tbeory of Natura!
SelecUom, 1870, i hvUken alle de af deone Forfattere Afbandlln-

Digitized by

Google

136

givet den Vilde en Hjerne, der var lidt bedre end Abe-
kattenes*.

Omendskjøndt Menneskets Forstandsevfier og selska-
belige Vaner ere af overvældende stor Betydning for ham^
saa maa vi dog ikke UDdervnrdere Betydningen af hans
LegemsbygniDg, om hvilken der i Besten af dette Kapitel
skal tales. De intellektnelle, selskabelige og moralske
Evners Udvikling vil blive omtalt i det felgende Kapitel«

Blot den Ting, at hamre med Prsacision, er ingen let
Sag, hvad Enhver, der har prevet paa at tømre, vil ind-
rømme. At kaste en Sten med et saa sikkert Sigte som
en Ildlænder, der forsvarer sig eller jager Fagle, ndfordrer
den allerstørste Fuldkommenhed i Haand-, Arm- og
Sknlder-Masklernes nøje sammenhængende Bevægelser; den
fine Følelsessands ikke at omtale. Sten- eller Spydkast-
ning og mange andre Handlinger kræve, at Manden maa
staa fast paa sine Ben og dette gjør igjen en Tillempelse
af de forskjellige Muskler til hinanden indbyrdes nødvendig.
At tildanne en Flintesten til det simpleste Værktøj, eller
af et Ben at lave et Spydblad eller en Krog med Mod-
hager, fordrer en fuldkomment nddannet Haand; thi, som
en højst kompetent Dommer, Hr. Schoolcraft ^) bemærker.

ger, hvortil der I dette Værk heoTiaes, ere indeholdte. »Essay on
Man« har faaet en liyndig KritilLer i Professor Claparéde, en af
Evropas mest kyndige Zoologer; Kritiken findes 1: »Bibllothéqae
Universelle!, Jani, 1870 .Den ovenfor citerede Ytlring vil forbavse
Enhver, der bar læst Hr. Wallace's berømte Afhandling om: >The
Orlgln of Human Races, deduced from the Theoi^ of Natural Salec-
tion«, oprindelig meddelt i: »Anthropological Review«, Maj, 1864,
S. CLVIII; jeg kan her ikke lade være med at anføre en yderst
rigtig Bemærkning af Hr. J. Lubbock (•Prehistoric Times«, 1865,
S. 479), angaaende bemeldte Afhandling, nemlig den, at Hr. Wal-
lace »med karakteristisk Upartiskhed, uden Forbehold, tilskriver
Hr. Darwin Ideen om Kvalitetsvalget, omendskjøndt han selv,
ganske uafhængig af Darwin, fik Ideen og skrev om den, skjøndt
ikke med samme Udføriighed, paa samme Tid«.
*) Citeret af Hr. LawsoQ Tait i hans: «Law of NatnralSelectlon«, —

Digitized by

Google

137

det at lave Stenstnmper til Knive, Landseblade eller
Spydspidser kræver •overordeDlig stor Færdighed og lang
Øvelse«. Et Bevis herpaa have vi i det» at der har været et
Slags Arbejdsdeling bragt i Anvendelse hos de første Tiders
Mennesker; hver Mand lavede ikke selv sine egne Flint-
redskaber eller sine plampe Krakker, men visse bestemte
Individer synes at have gjort det til deres Opgave at for-
færdige slige Ung og have nden Tvivl til Gjengjæld faaet
deres Andel af Jagtudbyttet. Arkæologerne ere enige
om, at der er henrnndet lange Tider inden vore Forfædre
fandt paa at slibe FUntstamperne til glatte Redskaber.
Et menneskelignende Dyr, som havde en Haand og Arm,
der var tilstrækkelig fiildkommen til at kaste en Sten med
Nøjagtighed eller til at omdanne Flintesten, knnde, derom
kan der neppe være Tvivl, efter tilstrækkelig Øvelse gjøre
næsten alle de Ting, hvortil der knn fordredes mekanisk
Dygtighed, som et civiliseret Menneske kan gjøre. I denne
Henseende kan Haandens Bygning sammenlignes med de
Stemmeorganer, der hos Aberne brages til at frembringe
forskjellige Signalskrig eller, som hos en Art, musikalske
Cadencer; men hos Menneskejt ere meget lignende Stemme-
organer, ved de arvelige Virkninger af Brag, blevne til-
lempede til Frembringelsen af artikuleret Tale.

Vende vi os nu til Menneskets nærmeste Slægtninge
og derfor de bedste Repræsentanter for vore første Forfædre
saa finde vi, at de Firhændedes Hænder ere indrettede
efter den samme Grundtype, som hos os, men ere langt
mindre fuldkomment tillempede til forskjelligartede Øjeroed.
Deres Hænder ere ikke saa velskikkede til Gang, som
Hundens Fadder; hvad man kan se paa de Abekatte, der
gaa paa Tderranden af Haandflademe eller paa Bagsiden
af deres krummede Fingre (Chimpanzeen ogOrang-Utangen ^).

• ODblin Quarterly Journal af Medical Sciences Febr. 1869. Dr.
Keller citeres ligeledes Ted samme Lejlighed.
>) ■Anatoffly of Vertebrateev Vol. III, S. 71.

Digitized by

Google

138

Deres Harder ere imidlertid udmærket tillempede til Klav-
riog i Træer. Abekatte gribe om tynde Grene og Reb
med Tommelfingren paa den ene Side og de andre Fingre
og Haandfladen paa den anden Side, ganske paa samme
Maade som vi. De kunne ogsaa paa denne Maade fere
temmelig store Gjenstande, f. Ex. eni Flaske , op til deres
Mand. Bavianer vælte Stene og grave Redder op med
deres Hænder. De tage Nedder, Insekter og andre smaa
Gjenstande med den samme Haandstilling som vi og uden-
tvivl tage de Æg og Unger ud af Fuglenes Reder paa
denne Maade. Amerikanske Abekatte støde de vilde
Oranger mod Grenene, indtil Skallen revner og saa rive
de den af med begge Hændernes Fingre. Andre Abekatte
aabne Muslingeskaller med « deres to Tommelfingre. De
trække Torne ud» tager Borrer bort og snappe hinandens
Snyltedyr med deres. Fingre. I Naturtilstanden slaa de
faaarde Frugter istykker ved Hjælp af Stene. De rulle
Stene ned fra høje Steder eller kaste dem efter deres
Fjender, ikkedestomindre udføre de disse forskjellige Hand-
linger klodset, og de ere gansjie ude af Stand til, hvad
jeg selv har seet, at kaste en Sten med Sikkerhed.

Det synes mig langtfra at være sandt, at fordi Abe-
kattene igribe Gjenstandene klodset«, vilde let meget
mindre specialiseret Gribeorgan« have været dem Ul lige-
saa megen Nytte, som de Hænder, de nu have^}. Tvert-
imod seer jeg ingen Grund til at tvivle om, at en mere
fuldkommen bygget Haand vilde være til Fordel for dem,
forudsat, og det er vigtigt at lægge Mærke til, at deres
Hænder ikke derved vare blevne mindre skikkede til Klav-
ring i Træer. Vi kunne indse, at en fuldkommen Haand
vilde have været ufordelagtig for dem for Klavringens
Skyld, da de Abekatte, der leve mest i Træer, nemlig den
amerikanske Ateles og den asiatiske Hylobates, enten
have meget smaa, ja selv rudimentære Tommelfingre, eller

M -Quarterly Revlews April, 1869, S. d92.

Digitized by VjOOQ IC

139

ogsaa have deres Fingre delvis samroenbæDgende, saa at
deres Hænder ere omdannede til rene Gribekroge ^ ).

Saasnart som et eller andet af Fortidens Medlemmer
af Primaternes store Række, paa Grand af en Forandring
i dens Hjemstavns Betingelser, kom til at leve noget
mindre i Træer og noget mere paa Jorden, vilde dets
Maade at bevæge sig paa være bleven modificeret, og i saa
Tilfælde maatte det blive enten mere firbenet eller tobenet.
Bavianer færdes paa bakkede Strøg og i Fjeldegne og
klavre kun, naar Nødvendigheden fordrer det, op i høje
Træer'}; og de have næsten faaet Hundens Gang. Kun
Mennesket er blevet tobenet, og vi kunne, troer jeg, til-
dels se hvorledes han er kommet til at faa sin oprejste
Gang, Noget der jo er en af de mest haandgribelige For-
skjelligbeder mellem ham og hans nærmeste Slægtninge.
Mennesket kunde ikke have erhvervet sin nuværende her-
skende Stilling i Verden, oden Brug af sine Hænder, disse
Organer, der ere saa vidunderlig velskikkede til at gjøre
hans Villie. Som Hr. G. Bell ^) siger: »Haanden træder
istedetfor alle Instrumenter og ved dens Forbindelse med
Forstanden 'gjør den Mennesket til Jordens Herre a. Men
Hænderne og Armene kunde neppe være blevne fuldkomne
nok til at forarbejde Vaaben eller til at slynge Stene og
Spyd med sikkert Sigte saalænge som de stadig brugtes
som Bevægelsesorganer og n^aatte bære hele Legemets
Tyngde eller saalænge som de vare særlig velskikkede til
Klavring i Træer, som tidligere anført. Saadant strængt

M Hos Hylobates syodactylus hænger, som Navnet siger, to af Fingrene
sammen, og dette finder, som Hr. Blytb meddeler mig, lejlig-
bedsYis ogsaa Sted med H. agiiis, lar og leociscas. Endvidere
mangler Tommelfingren bos Colobus; disse Aber leve stedse i
Træer og ere yderst livlige (Brebm, •Tbierleben«, B. 1, S. 60),
men om de klavre eller gribe bedre end de nærmeststaaende Slæg-
ters Arter, veed Jeg iklie.

>) Brebm: -Tbierlelten«, B. I. S. 80.

') •The Hånd* osv., »Bridgewater Treatice«, 1833, S. 33.

Digitized by

Google

140

Arbejde vilde ogsaa have slevet Følesandsei], af hvilken
deres Brug til finere Arbejde i saa hej Grad afhænger.
Alene af disse Grnnde vilde det have været en Fordel for
Mennesket at blive tobenet; men for mange Handlingers
Vedkommende er det næsten nødvendigt, at begge Armene
og hele Overkroppen er fri og derfor maa han staa fast
paa sine Ben. Til den Ende ere Fødderne blevne gjorte
flade og den store Taa er bleven modificeret paa en ejen-
dommelig Maade, som har medført Tabet af Gribeevnen.
Det stemmer godt med Principet om det fysiologiske Ar*
bejdes Deling som gjælder hele Dyreriget igjennem, at
eftersom Hænderne bleve fuldkommengjorte til Gribe-
redskaber, bleve Fødderne bedre skikkede til at støtte og
at bevæge Legemet fremad. Hos nogle Vilde har Foden
imidlertid ikke aldeles mistet sin Gribeevne, Noget man
seer af den Maade, paa hvilken de klavre i Træer, lige-
som de ogsaa broge Fødderne paa andre Maader^).

Dersom det er en Fordel for Mennesket at have sine
Hænder og Arme fri og at staa fast paa sine Ben, Noget
hvorom der fornuftigvis ingen Tvivl kan være, naar vi
se, hvor abyre heldig han har været i Kam{)en for Til-
værelsen, saa seer jeg ikke, at der er nogen Grund til
at det ikke skulde have været fordelagtigt for Menneskets
Forfædre at være blevne mere og mere oprejste eller to-
benede. De vilde saaledes være blevne bedre istand til at
forsvare sig selv med Stene og Knipler, til at falde over
deres Bytte eller til paa anden Maade at faa fat i deres
Næring. De bedst byggede Individer vilde i Tidernes Løb

M Håckel har udmærkede Bemærkninger om de Overgå ngstri n , ved
hvilke Mennesket førtes til at blive tobenet (•Naturllche Schdp-
fongsgeschichte«, 1868, S. 507). Dr. BAchner (-Sechs Vorlesangen
Qber die Darwinsche Theorie«, 1868) har givet gode Exempler
paa, at Menneskets Fod er bleven brugt som Griberedskab, og
ligeledes om den Maade, paa hvilken de højere Aber ere gaaede
fremad; jeg skal berøre deUe i et følgende Stykke. Se ogsaa i saa
Henseende Oviren: ^Anatomy of Vertebrates«, Vol. 111, S. 71.

Digitized by VjOOQ IC

141

have staaet sig bedst og af dem vilde det største Antal
leve længst. Dersom Gprillaen og nogle faa beslægtede
Former vare blevne udryddede, saa kande man med stor
Styrke og tilsyneladende sandt have paastaaet, at det var
amnligty at et Dyr lidt efter lidt knnde være bleven om-
dannet fra et tobenet til et firbenet Dyr, da alle Individer,
der befandt sig i en intermediær Tilstand , vilde have været
særdeles ilde skikkede til at gaa. Men vi vide (og det
er vel værd at lægge Mærke til), at forskjellige Slags
Aber nu virkelig ere i denne intermediære Tilstand; og
der er Ingen, der tvivler om, at de i det Hele taget passe
meget godt til deres Livsbetingelser. Saaledes løber Gbril-
laen paa en vrikkende Maade, men hyppigst bevæger den
sig ved at støtte fiig paa sine krummede Hænder. De
langailnede Aber bruge undertiden deres Arme som Kryk-
ker, idet de svinge deres Legeme fremad imellem dem, og
nogle Arter af Hylobates kunne, uden at man har lært
dem det, gaa eller løbe oprejst temmelig hurtig; dog be-
væge de sig kejtet og med meget mindre Sikkerhed end
Mennesket; kort sagt, vi se hos de nulevende Abekatte
forskjellige Overgange mellem et firbenet Dyrs og et to-
benet Dyrs eller Menneskets Maade at gaa paa.

Som Menneskets Forfædre bleve mere og mere op-
rejste og deres Hænder og Arme bleve mere og mere
modificerede til at gribe med og til andre Ting^ medens
paa samme Tid deres Fødder og Ben bleve modificerede
til at støtte med og til at gaa paa, ville utallige andre For-
andringer i Bygningen have været nødvendige. Brystbenet
maatte gjøres bredere. Rygraden maatte krummes paa en
bestemt Maade og Hovedet maatte fæstes til Kroppen i en
anden Stilling, og alle disse Forandringer ere da ogsaa
gjorte hos Mennesket. Professor Schaaffhausen^) hævder,

*) "Ueber die Urform des menscblichen ScbådeU, ein beiro anthro-
pologfschen Congresse in Paris gehaltener Vortrag • , 1859. (Ogsaa:
•Antbropological Review, Oct. 1868, S. 428). Owen om Kind-
benenes Processer ('Anatomy of Vertebrates«, Voi. 11, 1866, S. 551).

Digitized by

Google

142

at »det kraftige fremstaaende Kindben paa det menneske-
lige Kranie ere en Felge af den. oprejste Gang; og denne
Fremstaaen finde vi ikke hos Orang-Utangen , Chimpan-
zeen osv., og den er mindre hos Gorillaen end hos Men-
nesket. Forskjellige andre Bygningsforhold , der synes at
staa i Forbindelse med Menneskets oprejste G«ng, kunde
her have været specificerede. Det er meget vanskeligt at
afgjøre, hvorvidt alle disse Modifikationer , der staa i Kor-
relation til hinanden, ere Resultatet af Kvalitetsvalg og
hvorvidt de skyldes de nedarvede Virkninger af foreget
Brag af visse Dele, eller endelig om de skyldes den ene
Dels Indvirkning paa den anden. Der er ingen Tvivl om,
at disse Varieringsmaader virke og virke tilbage paa hin-
anden. Naar saaledes visse Mnskler og de Benkamme, til
hvilke de ere befæstede, blive forsterrede ved stadig Bmg,
saå viser dette, at visse Bevægelser stadig udføres og
maa være nyttj]ge. Derfor ville de Individer, der ndføre
Bevægelserne bedst, have størst Udsigt til at overleve i
størst Antal.

Den frie Bmg af Arme og Hænder, tildels Aarsagen
til og tildels Resaltatet af Menneskets oprejste Stilling,
synes indirekte at have ført til andre Bygningsmodifika-
tioner. Menneskets første mandlige Stamformer vare, som
vi tidligere have omtalt, rimeligvis forsynede med store
Hjørnetænder; men, som de lidt efter lidt fik den Vane
at bruge Stene, Knipler og andre Vaaben, naar de kæm-
pede med deres Fjender, ville de lidt efter lidt være
komne til at bruge deres Kjæber og Tænder mindre og
mindre. Derved ville deres Kjæber og Tænder være blevne
reducerede i Størrelse; derom lader utallige analoge Til-
fælde os ingen Tvivl. I et senere Kapitel skulle vi komme
til et ganske parallelt Tilfælde, hvor Talen er om Hjørne-
tændernes Reduktion eller fuldstændige Forsvinden hos
Drøvtyggerne af Hankjønnet, Noget, der aabenbart staaer
i Forhold til deres Horns Udvikling, medens det hos

Digitized by

Google

143

Hestene staaer i Forhold til den Skik, de have at kæmpe
med deres Fortænder og Hove.

Hos de voksne menneskelignende Han-Aber er det,
ifelge Rtitimeyer^) og Andre, netop den Virkning, som
Rjæbemnskleme ved deres stærke Udvikling have havt paa
Kraniet, der faaer dette til i saa mange Henseender og saa
stærkt at afvige fra Menneskets og som har givet det déts
•virkelig forfærdelige Fysiognomi«. Alt som derfor Kjæ-
beme og Tænderne hos Menneskets Forfædre lidt efter
lidt bleve reducerede i Størrelse, vilde det ndvoksne Kranie
have frembudt næsten de samroe Karakterer, som vi nn
gjenfinde hos de menneskelignende Abekattes Unger, og
vilde saaledes være komne til nærmere at ligne det nn-
værende Menneskes. En stor Formindskelse af Hannens
Hjørnetænder vilde, som vi senere skulle se, næsten med
Vished ved Arvelighed have paavirket Hunnernes Tænder.

Alt eftersom de forskjellige Aandsevner gradvis bleve
udviklede, vilde Hjernen temmelig sikkert være bleven
større. Jeg antager ikke, at der er Nogen der tvivler om,
at Menneskehjernens Størrelse i Forhold til Legemet,
sammenlignet med Gorillaens eller Orang-Utangens, staaer
i den nejeste Forbindelse med hans højere Aandsevner.
Vi møde ganske analoge Forhold hos Insekterne, hvor
Myrernes Hjerne-Ganglier ere af usædvanlig store Dimen-
sioner; disse Ganglier ^e hos alle Hvepse (Hymenoptera)
mange Gange større end hos de mindre intelligente Ordner,
t. Ex. Billerne*). Paa den anden Side er der heller Ingen
der antager, at to Dyrs eller to Menneskers Forstand kan
bestemmes nøjagtig efter deres Hjemekasses Kubikindhold;

M »Die Grenzen der Tbiervelt, eine Betrachtong zo Darwins Lehre«,
1868, S. 51.

*) Dujardln i: • Annales des Se. Nat.«, Sdle Serie, Zoolog. Tom. XIV,
1850, S. 203. Se ogsaa Hr. Lowne: »Anatomy and Phys. of Ihe
Masca vomitorla«, 1870, S. 14. Min Søn, Hr. F. Darwin, disse-
kerede for mig Hjerneganglierne hos Formica mfa.

Digitized by

Google

144

det er vist, at der kan være overordeolig stor sjælelig
Virksomhed, hvor der kan er en yderst ringe Mængde
Nerveroasse; Myrernes vidunderlig forskjelligartede Instink-
ter, Sjæleevner og Tilbejeligfaeder ere saaledes almindelig
bekjendte og deres Hjemeganglier ere dog ikke saa store
som Fjerdedelen af et lille Knappenaalshoved. Seet fra
dette Synspunkt er Myrernes Hjerne et af de yidunderligste
Stofatomer, der findes i Verden, maaske mere vidunderlig
end Menneskets Hjerne.

Den Antagelse , * at der hos Mennesket findes et nøje
Forhold mellem Hjernens Størrelse og Forstandsevnemes
Udvikling, støttes, naar man sammenligner vilde og civi-
liserede Racers Hjerneskaller og Oltids- og Nntidsfolks
Hjemeskaller med hinanden, ligesom den ogsaa støttes al
Analogier fra hele Hvirveldyrrækken. Dr. J. Barnard
Davis har ved mange omhyggelige Maalninger viist^), at
Middeltallet for Evropæer-Hjemers Rumfang er 92,8 Rubik-
tommer, for Aroerikanemes Hjerner 87,6, for Asiatemes
87,1 og for Avstralbeboeme kun 81,9 Kubiktommejc Pro-
fessor Broca^) fandt, at Hjemeskaller fra Pariser-Grave,
der hidrørte fra det nittende Aarhundrede, vare større
end de, der fandtes i Gravhvælvinger fra det tolvte Aar-
hundrede, efter Forholdet 1484 til 1426; og Prichard føler
sig overbevist om, at Bntaniens nulevende Befolkning har
•meget rummeligere Hjemekasser« end de gamle Beboere.
Det maa ikke desto mindre indrømmes, at nogle Hjerne-
skaller af meget høj Ælde, f. Ex. den berømte Neander-
thals-^jemeskal, ere veludviklede og mmmelige. Med
Hensyn til de lavere Dyr er Hr. E. Lartet^), ved at sam-
menligne Kranierne af tertiære og nulevende Pattedyr, der
hørte til de samme Gmpper, med hinanden, kommen til

<) -PhUosophical TransacUoDSv 1869, S. 513.

') Citeret 1 C. Vogts: ■VorlesuDgeo dber den MeDSchen«, 1863

Prichard: -Phys. Hist. of Mankind*, Vol. I, 1838, S. 805.
') »Comptes Rendaes des Seances« osv., 1 Jani, 1868.

Digitized by

Google

145

det mærkværdige Resultat, at Hjernen i Almindelighed er
størst og Hjernefolderne mest udviklede hos de nyeste
Former. Paa dep anden Side har jeg viist^), at de tamme
Kaniners Hjerner ere blevne betydelig forminskede i Om-
fang i Sammenligning med den vilde Kanins og Harens,
og dette maa komme deraf, at de have været holdt fangne
i mange Generationer, saa at de kun er komne til at broge
deres Forstand, Instinkter, Sandser og vilkaarlige Be-
vægelser meget lidt.

Menneskehjernens og Hjerneskallens tiltagende Vægt
maa have virket ind paa Udviklingen af Rygraden, der jo
bærer Vægten, og særlig maa da denne Indvirkning have
gjort sig gjældende den Gang Mennesket var ved at blive
opret. Da denne Forandring i Stilling var bleven fuld-
byrdet, maa ogsaa Hjernens Tryk indenfra have paavirket
Hjerneskallens Form; thi vi have en Mangfoldighed af
Kjendsgjerninger for os, der vise hvor let Hjerneskallen
paavirkes paa denne Maade. Ethnologerne tro, at den er
bleven paavirket af det Slags Vugge, i hvilken de spæde
Børn have sovet. Hyppig Ansigtskrampe og Ar efter et
Brandsaar have modificeret Ansigtsbenene forn^tedse. Hos
unge Mennesker, hvis Hoveder af en eller anden Sygdom
ere komne til at sidde skjævt til en af Siderne eller bag-
over, har det ene Øje forandret sin Stilling og Hjerne-
skallens Ben ere blevne modificerede, og dette hidrører
aabenbart fra, at Hjernen øver et Tryk i en anden Ret-
ning end den sædvanlige^). Jeg har viist, at hos de

') »Tbe Varlatfon of Aniroals and Plante under Domesticatlon«, Vol 1,
S. 124-129.

') Scbaaffhausen anfører efter Blnmenbach og Busch, Krampe og Ar
(i •Anthropolog. Review«, Oct 1868, S. 420) og Dr.Jarrold meddeler
(•Anthropologia«, 1808, S. 115, 116) efter Camper og efter egne
Iagttagelser Exempler paa at Hjerneskallen er bleven modlflceiet
Ted at Hovedet er blevet fæstnet i en unaturlig Stilling. Han
troer at visse Haandværk , f. Ex Skomagerbaandværket , ved at faa
Hovedet til stadig at hælde forover, gjør Panden mere rundet og
fremspringende.

Digitized by VjOOQ IC

146

tangerede Kaniner trækker en saa ubetydelig Ting, som
det» at det ene Øre hænger lidt til-fremme, næsten hvert
eneste af Hjemeskallens Ben paa den Side, fremad, saa-
ledes at de ligeoverfor hinanden liggende Ben ikke længer
svare neje til hinanden.^ Dersom endelig et eller andet
Dyr kom til at tiltage eller aftage meget i Sterrelse, idet
der skete nogen Forandring i dets Sjæleevner; eller
dersom Sjæleevnerne voksede eller aftog oden at der skete
nogen stor Forandring i Legemets Sterrelse, vilde Hjerne-
skallens Form temmelig sikkert blive forandret. Dette er
en Slutning jeg uddrager af mine Iagttagelser om tamme
Kaniner, af hvilke nogle Slags ere blevne meget sterre
end de vilde, medens andre have beholdt samme Sterrelse;
men i begge Tilfælde er Hjernen bleven meget reduceret
i Sammenligning med Legemets Sterrelse. Ferst blev jeg
forbavset over at finde, at hos alle disse Kaniner var Hjerne-
skallen bleven forlænget eller dolichocephal ; saaledes var
f. Ex. af to Hjerneskaller af næsten samme Brede, den
ene tilherende en vild Kanin, den anden en stor tam
Sort, den, ferste kun 3,i5, den sidste 4,8 Tommer lang^).
En af de mest udprægede Forskjelligheder -hos de for-
skjellige Menneskeracer er den, at Hjerneskallen hos nogle
er aflang, hos andre rundagtig, og her vil den Forklaring,
jeg har foreslaaet for Kaninernes Vedkommende, tildels
holde Stik; thi Welcker finder, at smaa »Mennesker
nærmest have Hang til at blive brachycephale, og heje
Mennesker dolichocephale^)« ; og man kan jo stille de
heje Mennesker sammen med de sterste og Jængste Ka-
niner, der alle have forlængede Hjerneskaller eller ere
dolichocephale.

Disse forskjellige Kjendsgjeminger hjælpe os til en vis
Grad til at forstaa, ved hvilke Midler den menneskelige

') •Variation of Anlmals« ost., Vol. I, S. 117 om Forlængelse af

Hjemeskallen, S. 119 om Virkningen af at skjære det ene Øre bort

^) Citeret af Schaaffhausen i: •Anlbropol. Reviewv Oct 1868, S. 419.

Digitized by VjOOQ IC

147

Hjerneskals betydelige Sterrelse, og mere eller mindre af-
rundede Form, er. bleven bragt til Veje. Og det er
disse Karakterer, hvorved han særlig adskiller sig fra de
lavere Dyr.

En anden højst iøjnefaldende Forskjel mellem de lavere
Dyr og Mennesket er hans Hnds Nøgenhed. Hvaler og
Delfiner (Cetacea), Søkøer (Sirenia) og Flodheste ere nøgne,
og dette kan være fordelagtigt for dem onder deres Be-
vægelser gjennem Vandet, og der gjøres dem ingen Skade
ved det større Varmetab en saadan Nøgenhed medfører,
da de Arter, der leve i de kolde Strøg, ere beskyttede
ved et tykt Lag af Spæk, der gjør samme Gavn som Sæl-
hundes og Odderes Pels. Elefanter og Næshorn ere næsten
haarløse og da visse uddøde Arter, der tidligere levede i
arktiske Egne , . vare beklædte med lang Uld eller lange
Haar, saa seer det næsten ud som om begge Slægters
nulevende Arter havde mistet deres Haarbeklædning paa
Grund af Varmen. Dette gjøres endnu mere sandsynligt
derved, at de af Indiens Elefanter, der leve i højtliggende
og kølige Egne, ere mere haarede^) end de, der leve nede
i de lavere Strøg. Knnne vi da deraf slutte, at Mennesket
har mistet sin Haarbeklædning, fordi han oprindelig be-
boede et tropisk Land? Den Omstændighed, at Mændene
navnlig have beholdt Haarbeklædningen paa Brystet og i
Ansigtet og begge Rjønnene paa de Steder, hvor Lem-
merne samles med Kroppen, er til Gunst for denne For-
klaring, onder Forudsætning af, at Haarlaget tabtes før
Mennesket havde faaet den oprejste Gang; thi de Dele,
hvor der nu er stærkest Haarbeklædning, ville den Gang
have været de, der vare mest beskyttede mod Solens
Brand. Issen danner imidlertid en mærkelig Undtagelse,
thi den maa til alle Tider have været en af de mest ud-
satte Dele og dog er den tæt beklædt med Haar. I den
Henseende stemmer Mennesket overens med Flertallet af

M Owen: -Anatomy of Vertebrates*, Vol. III, S. 619.

/Google

Digitized by ^

148

de firføddede Dyr, hvis Overside og andre udsatte Sider i
Almindelighed ere tættere haarede end Undersiden. Ikke-
destomindre taler den Ejendsgjeming, at de andre Med-
lemmer af den Orden (Primaterne), til hvilken Mennesket
herer, omendskjendt de bebo forskjellige varme Streg, ere
tæt beklædte med Haar, i Almindelighed tættest paa Over-
siden^), stærkt imod den Antagelse, at Mennesket skolde
være bleven nøgent ved Solens Indvirkning. Jeg er, som
man vil se naar vi komme til at omtale Parringsvalget,
tilbøjelig til at tro, at Mennesket, eller rettere Fortidens
Kvinder, mistede deres Haar af Skjønhedshensyn ; og an-
tager man dette, saa er der ikke noget mærkeligt ved at
Mennesket afviger saa stærkt, hvad Haarbeklædning an-
gaaer, fra sine Slægtsfæller; thi i Karakterer, der ere
erhvervede ved Parringsvalg, afvige nært beslægtede For-
mer ofte i en overordenlig stor Grad fra hinanden.

Det er en almindelig udbredt Tro hos Lægfolk, at
Manglen paa Hale er noget der er særlig karakteristisk
for Mennesket; men da de Aber, der staa Mennesket
nærmest, mangle dette Organ, vedkommer dets Forsvinden
os ikke særlig her. Alligevel vil det roaaske være rigtigst
her at tilstaa, at man ikke, saavidt jeg veed, nogensinde
har givet en Forklaring af, hvordan det kaa" være, at visse
Aber og Mennesket ingen Hale have. Der er imidlertid
ikke noget Foranderligt i, at den mangler; thi den varierer
undertiden i en mærkværdig Grad i Længde hos Arter af
samme Slægt; saaledes er hos nogle Arter af Macacns
Halen længere end hele Legemet og bestaaer af fire og tyve

M Isidore Geoffroy St.-Hilalre gjer (•Hist Nat. Géoérale«, Tom. U,
1859, S. 215—217) Bemærknioger om at MenoeakeU Hoved er be-
dækket med langt Haar, ligeledes om at Abernes og andre Patte-
dyrs Overside er tykkere bebaaret end Undersiden. Dette er des-
uden bleven omtalt af forskjellige andre Forfattere. Prof. P.
Gervais siger imidlertid (-Hist. Nat des Mammiféres«, Tom. I,
1854, S. 28), at hos Gorillaen er Haaret tyndere paa Ryggen, hvor
det tildels er gnedet af, end paa Bugen.

Digitized by

Google

149

Hvirvler; hos andre er den en neppe synlig Stnrop, der
kun bestaaer af tre eller fire Hvirvler. Hos nogle Arter
af Bavianer er der fem og tyve, medens der hos Mandrillen
er ti meget smaa forkrøblede Halehvirvler eller, ifølge
Cuvier*), undertiden kun fem. Denne store Forskjellig-
artethed, der viser sig i Halens Bygning og Længde hos Dyr,
der høre til de samme Slægter og som have næsten de
samme Livsvilkaar, gjer det sandsynligt, at Halen ikke har
megen Betydning for dem; og i saa Fald knnde man have
ventet, at den undertiden vilde være bleven* mere eller
mindre radimentær i Overensstemmelse med hvad vi hvert
Øjeblik see hos andre Bygningsdele. Halen bliver næsten
altid tyndere ud imod Enden , enten den saa er kort eller
lang; og dette, antager jeg, hidrører fra Fejlslagning, for-
anlediget ved at Ikke-Brag af de terminale Mnskler til-
ligemé'd deres Blodaarer og Nerver fører til Forkrøbling af
de terminale Knogler. Med Hensyn til Halebenet, som hos
Mennesket og de højere Aber aabenbart bestaaer af de faa
afsmalnende Grnndelementer af en almindelig Hale, saa
har man rettet det Spørgsmaal til mig, hvorledes disse
kunne være blevne fuldstændig indlejrede i Legemet; men
i saa Henseende er der ingen Vanskelighed; thi hos mange
Abekatte er Halens øverste Afsnit saaledes indlejrede.
Hr. Murie fortæller mig f. Ex., at han paa Skelettet af
en und voksen Macacus inornatns talte ni eller ti Hale-
hvirvler, der tilsammen havde en Længde af 1,8 Tommer,
Af disse synes de tre øverste at have været indlejrede;
Resten dannede den fri Del af Halen, der kun havde en
Tommes Længde og var en halv Tomme i Diameter. Her
svarer altsaa de tre indlejrede Halehvirvler tydeligt nok til
de fire sammenvoksne Hvirvler i Menneskets Haleben.

M Hr. St George MiYart: »Proc. Zoolog. Soc.*, 1865, S. 562, 583.
Dr. J. E. Gray: »Cat. Brit. Mus.: Skeletons«. O^en: »Anatomy of
Yertebratess Vol. II, S. 517. Isidore Geoffk'oy: •Hist Nat. Gén.«,
Tom. II, S. 244.

Digitized by VjOOQ IC

150

Jeg har na bestræbt mig for at visey at nogle af de
af Meooeskets Karakterer, def særlig gjere ham forskjellig
fra Dyrene, efter al Sandsynlighed ere blevne erhvervede
enten direkte eller endna oftere indirekte ved Kvalitets-
valg. Men vi maa vel baske paa, at saadanne Modi-
fikationer af Bygning eller Konstitution, som ikke ere
Organismen nyttige,*' ved at lempe den efter dens Livsvaner
efter den Næring, den lever af, eller (passivt) efter de den
omgivende Betingelser, ikke kunne være blevne erhvervede
paa denne Maade. Alligevel maa vi nu ikke være altfor
sikkre paa, at vi kunne afgjere, hvilke Modifikationer der
ere nyttige for hvert enkelt Væsen. Vi burde erindre, hvor
lidt vi vide om Brugen af mange Dele, eller hvilke For-
andringer i Blod og Væv, der kunne tjene til at tillempe,
en Organisme til et nyt Klima eller til at leve af en ny
Slags Føde. Heller ikke maa vi glemme Korrelations-
principet, ved hvilket, som Isidore Geoffrey har viist for
Menneskets Vedkommende, mange besynderlige Afvigelser i
Bygning ere knyttede neje til hinanden. Uafhængig af
Korrelationen ferer Forandring af een Deel ved det foregede
eller formindskede Brug af andre Dele, til andre Forandrin-
ger af en ganske uforudseelig Natur. Det kan ogsaa være
godt at tænke lidt paa saadanne Kjendsgjerninger som dea
vidunderlige Fremvækst af Galæbler paa Planter, der af
Insekter ere blevne ind-okulerede en Giftdraabe, og paa de
mærkværdige Farveforandringer, der foregaaer i Papegøjer-
nes Fjerbeklædning, naar de fodres med visse Fiskearter
eller naar de ind-okuleresTudsegift >); thi vi kunne deraf
se, at Organismens Vædsker, dersom de i et eller andet
særligt Øjemed bleve forandrede, kunde medføre andre
besynderlige Forandringer. Vi burde særlig have det i
Minde, at Modifikationer, der ere erhvervede og stadigt

M 'The Variation of AnimaU and Plants onder Domestication«, Vol II,
S. 280, 282.

Digitized by

Google

161

bmgte i de svcmdoe Tider, i et eller andet nyttigt Øjemed
rimeligvis- ville blive fæstnede og nedarvede længe efter.

Derved vilde der gives en meget stor, men dog ikke
ubegrændset, Udstrækning til de direkte og indirekte Re-
saltater af Kvalitetsvalget; men jeg indrammer nu, efter
at have læst N&geli*s Afhandling om Planter og de Be-
mærkninger, som forskjellige Forfattere have gjort med Hen-
syn til Dyrene, særlig da dem, med hvilke Professor Broca
er fremkommet, at jeg maaske nok i de første Udgaver af
min ^Arternes Oprindelse« tilskr^ev Kvalitetsvalget Virk-
ning eller Loven om at den Stærkeste lever, vel meget.
Jeg har forandret den femte Udgave af »Arternes Oprindelse«
saaledes, at jeg indskrænker mine Bemærkninger til at
gjælde for adaptive Bygningsændringer. Jeg havde tidligere
ikke lagt tilstrækkelig Mærke til Tilværelsen af mange
Bygningsforhold , der, saavidt vi kunne se, hverken synes
at være nyttige eller skadelige; og jeg troer ikke at man
endnu i mit Værk har fundet, at jeg har overseet noget
vigtigere end det. Det maatte maaske være mig tilladt
til min Undskyldning at sige, at jeg havde to forskjellige
Ting for Øje, for det Første, at vise at Arterne ikke vare
blevne skabte hver for sig og for det Andet, at det hoved-
sagelig var Kvalitetsvalget, der havde bevirket Forandrin-
gerne, skjøndt efter en stor Maalestok hjulpet af de
arvelige Virkninger af Vane og ogsaa hjulpet lidt af de
forhaandenværeude Betingelsers direkte Virken. Jeg var
ikkedestomindre ikke istand til at tilintetgjøre den Ind-
flydelse, som min tidligere Antagelse, der dengang var
i høj Grad herskende, at hver enkelt Art var skabt med
et vist Maal for Øje, havde; og dette medførte, at jeg
stiltiende indrommede, at hver enkelt Bygningsdetaille,
Rudimenterne nndtagne, ydede eavis, skjøndt ubekjendt
Tjeneste. Enhver, der havde denne Forudsætning, vilde
natorligvis komme til at give Kvalitetsvalgets Virkninger
enten i Nutid eller Fortid en altfor vid Udstrækning.
Nogle af de , der gaa ind paa Udviklingsloven (Evolutions-

Digitized by VjOOQ IC

152

principet), roen forkaste Kyalitetsvalget , synes , naar de
bedømme min Bog^ at forglemme, at jeg havde de to
ovenfor nævnte Ting for Øje. Dersom jeg derfor har taget
fejl i at tilskrive Kvalitetsvalget stor Magt, hvilket jeg
langtfra indrømmer, eller at jeg har overvurderet dets
Magt, hvilket nok er sandsynligt, saa er det dog mit
Haab, at jeg i det Mindste har gjort god Nytte ved at hjælpe
til at omstyrte Dogmet om særskilte Skabelsesakter.

At alle organiske Væsner, Mennesket medindbefattet,
frembyde mange Bygningsmodifikationer, der ikke nu ere
dem til nogen Nytte og heller ikke tidligere have været
det, er, efter hvad jeg nu kan se, sandsynligt. Vi vide
ikke hvad det er der frembringer de utallige Smaafor-
skjelligheder mellem hver enkelt Arts Individer; thi Atta-
vismen fører kun Spørgsmaalet nogle faa Skridt tilbage;
men hver enkelt Ejendomroelighed maa have havt sin egen
Aarsag. Dersom disse Aarsager, hvilke de saa ere, kom
til at virke mere ensformet og mere energisk gjennem et
længere Tidsrom (og der kan ikke angives nogen Grund
til at dette ikke undertiden skulde hænde), saa vilde der
heraf ikke blot resultere sraaa individuelle Forskjellig-
heder, men udprægede konstante Modifikationer. Modi-
fikationer, der ikke paa en eller anden Maade ere nyttige,
kunne ikke være blevne holdte ensformede af Kvalitets-
valget, om end denne Magt vilde have udryddet dem, der
vare skadelige. Ensformethed i Karakter viWe imidlertid
meget simpelt følge af den antagne Ensformethed i Aar-
sagerne og ligeledes af mange Individers fri indbyrdes
Krydsning. Den samme Organisme kunde paa denne
Maade i Løbet af de paa hinanden følgende Tidsrum er-
hverve paa hinanden følgende Modifikationer og disse vilde
blive nedarvede i en næsten ens Tilstand, saalænge som
de bevægende Aarsager bleve de samme og saalænge som
der var fri indbyrdes Krydsning. Hvad angaaer de be-
vfegende Aarsager, saa kunne vi kun, naar der f. Ex. er
Tale om de saakaldte spontane Varieringer, sige, at de

Digitized by VjOOQ IC

153

staa i meget nærmere Forhold til den varierende Orga*
nismes Konstitution, end de staa til Beskaffenheden af de
Betingelser, for hvilke Olrganismen har været ndsat.

Slutning. — I dette Kapitel have vi seet, at lige-
som Mennesket den Dag idag, i Lighed med ethvert andet
Dyr, frembyder mangfoldige individaelle Forskjelligheder
eller Smaavarieringer, saaledes har Menneskets gamle For-
fædre udentvivl ogsaa gjort det, idet Varieringerne den-
gang som nu foranledigedes af de samme almene Aar-
sager og styredes af de samme almene og sammensatte
Love. Ligesom alle Dyr stræbe at mangfoldiggjøre sig
i en stærkere Grad end Subsistentsmidlerne tillade, maa
det ogsaa være gaaet med Menneskets Forfædre, og.
dette vilde onndgaaelig have fart til en Tilværelses-
kamp og til Kvalitetsvalg. Dette Sidste, vil i hej Grad
være blevet hjulpet af de nedarvede Virkninger af den
foregede Brug af visse Dele, idet de begge uophørlig have
paavirket og virket tilbage paa hinanden. Det synes ogsaa,
som vi senere skulle se, at Mennesket har erhvervet visse
uvæsenlige Karakterer ved Parringsvalg. En uforklaret
Rest af Forandringer, maaske en stor Rest, maa vi over-
lade til den antagne ensformede Indvirken af disse ube-
kj endte Virksomheder, som nu og da- foranledige stærkt
udprægede Afvigelser i Bygning hos vore Husdyr og
dyrkede Planter.

At demme efter det, der er Sædvane hos de Vilde og
hos Flertallet af de Firhændede, have de første Mennesker
og ligeledes Menneskets abelignende Forfædre rimeligvis
levet selskabeligt. Hos de Dyr, der ere strengt selskabe-
lige, virker Kvalitetsvalget undertiden indirekte paa Indi-
videt, ved at bevare Varieringer, som kun ere nyttige for
Samfundet. Et Samfund, der rammer et stort Antal af
godt begaveti^e Individer, vokser i Individantal og sejrer
over andre og mindre vel begavede Samfund; omendskjendt
hvert enkelt Medlem ikke faaer nogen Fordel overfor de

Digitized by VjOOQ IC

154

andre Medlemmer af samme Samfond. Hos de selskabe-
lige Insekter ere mange mærkværdige Bygningsdele, som
ere til liden eller ingen Nytte for Individerne eller deres
Afkom y f. £x. Arbejdsbiens Braad og dens Apparat til at
samle Stevkorn, eller Myresoldatemes store Kjæber, blevne
erhvervede paa denne Maade. Hos de højere selskabelige
Dyr veed jeg ikke at der er nogen Bygningsdel, der er
bleven modificeret alene til Bedste for Samfundet, omend-
skjøndt Nogle ere til Nytte paa anden Haand. Drøv-
tyggernes Horn og Bavianernes ^tore Bjørnetænder synes
f. £x. at være blevne erhvervede af Hannerne som Vaa-
ben, der sknlde brages i Parringskampen , men de brages
ogsaa til at forsvare Hjorden eller Flokken. Hvad an-
gaaer visse Aandsevner, saa er Sagen, som vi i det føU
gende Kapitel skulle se , en ganske anden ; thi disse Evner
ere hovedsagelig eller endogsaa udelukkende blevne er-
hvervede til Bedste for Samfundet, idet de Individer, af
hvilke Samfundet bestod, samtidig indirekte høstede Nytte
deraf.

Mod en saadan Betragtningsmaade, som den, der her
er gjort gjældende, har man ofte indvendt, at Mennesket
er en af de mest hjælpeløse og forsvarsløse Skab-
ninger i Verden og at han i sin tidligere og mindre vel
udviklede Tilstand maa have været endnu mere hjælpe-
løs. Hertugen af Argyll hævder^) f. Ex., at »den men*
neskelige Skikkelse har Qernet sig fra de Umælendes Byg-
ning i Retning af større fysisk Hjælpeløshed og Svaghed.
Det vil sige, at det er en Afvigelse, som af alle er den«
det er allermest umuligt at skrive paa Kvalitetsvalgets
Regning.« Han anfører Legemets Nøgenhed og ubeskyt-
tede Tilstand, Manglen af store Tænder og Kløer til at
forsvare sig med. Menneskets ringe Styrke, hans ringe
Hurtighed i Løb, hans ringe Lugtesands, som hverken

') -PrimeTal Man-, 1869, S. 66.

Digitized by VjOOQ IC

156

kau hjælpe ham til at finde Føde eller ondgaa Fare. Til
disse Maogier kunde der være tilføjet det endnu vigtigere
Tab af Evnen til at klavre hurtigt op i Træer for paa den
Maade at ondslippe sine Fjender. Naar vi se, at de ube-
klædte Ildlændere kunne leve under deres usle Klima, saa
kan Tabet af Haarbeklædningen ikke have været til Skade
for de første Mennesker, dersom de beboede et varmt
Land. Naar man vil sammenligne det forsvarsløse Men-
neske med Aberne, af hvilke mange ere forsynede med
frygtelige Hjørnetænder, saa maa vi vel erindre, at disse
kun findes i en fuldt udviklet Tilstand hos Hannerne, der
særligt bruge dem i Parringskampen , og dog kunne Hun-
nerne, som ikke ere saaledes forsynede, holde sig ilive.

Hvad angaaer legemlig Størrelse og Styrke, saa vide
vi ikke om Mennesket nedstammer fra en eller anden for-
holdsvis lille Art, der lignede Chimpanzeen, eller fra en,
der har været lige saa kraftig som Gorillaen; vi kunne
derfor ikke sige Noget om, hvorvidt Mennesket er blevet
støire og stærkere eller mindre og svagere i Sammenlig-
ning med hans Forfædre. Man burde imidlertid huske paa,
at et Dyr, der havde betydelig Størrelse, Styrke og Glubsk-
hed og som i Liglied med Gorillaen kunde forsvare sig
mod alle sine Fjender, rimeligvis, om end ikke nødvendigvis,
vilde have undladt at blive s.elskabelig og dette vilde meget
stærkt have hindret Mennesket i at erhverve saadanne højere
Sjæleevner som Sympathi og Kjærlighed til hans Med-
skabninger. Derfor kunde det have været en uhyre Fordel
for Mennesket at have havt sit Ophav fra en eller anden
forholdsvis svag Skabning.

Menneskets ringe Legemsstyrke, hans ringe Hurtig-
hed, det at han mangler naturlige Vaaben osv., alt det
bliver mere end opvejet, for det Første af hans Forstands-
evner, der, medens han endnu var i en temmelig barbarisk
Tilstand ,, satte ham istand til at danne sig Vaaben, Red-
skaber osv., og for det Andet ved hans selskabelige Egen-
skaber, som førte ham til at hjælpe sine Medskabninger

Digitized by VjOOQ IC

156

Og til at faa Hjælp fra dem igjen. Intet Land i Verden
er saa vrimlende fuldt af farlige Dyr som Syd- Afrika, intet
Land frembringer mere frygtelige fysiske Vanskeligheder
end de arktiske Regioner og dog holder en af de mindste
Racer, nemlig Baskmændene, sig i Syd- Afrika, og de
dvergagtige Eskimoer sig i de arktiske Egne. Menneskets
Forfædre stode udentvivl, hvad Forstand angaaer og rime-
ligvis ogsaa hvad selskabelig Drift angaaer, under de
laveste af de nulevende Vilde; men det er meget let at
forstaa, at de kunne have existeret, ja endogsaa floreret,
dersom de, medens de lidt efter lidt tabte deres Dyre-
Færdigheder, f. Ex. Evnen til at klavre i Træer osv.,
samtidig skrede fremad i Forstand. Men lad os indrømme,
at Menneskets Forfædre vare mere forsvarsløse og hjælpe-
løse end nogen af de Vilde der nu existere, de vilde dog,
dersom de havde beboet et eller andet varmt Fastland
eller en stor 0, som f. Ex. Avstr^ien, Ny-Guinea eller
Borneo (paa den sidste 0 lever nu Orang-Utanger), ikke have
været udsatte for nogen særlig Fare. Paa en Landstræk-
uing saa stor som en af disse Øer vilde Rivaliseringen
mellem Stamme og Stamme have været tilstrækkelig til,
under gunstige Omstændigheder, at hæve Mennejskei til
hans nuværende høje Plads i de organiske Væsners Række
ved Hjælp af Loven om at den Stærkeste lever, i For-
bindelse med de arvelige Virkninger af Vane.

Digitized by

Google

FEMTE KAPITEL

OM DE INTELLEKTUELLE OG MORALSKE EVNERS UDVIKLING
I DE FØRSTE TIDER OG UNDER CIVILISATIONEN.

De Intellektuelle Ejners fremadskridende UdTlkllng ved Kyalltets-
yalgetfl Hjælp — Erterlignelsesdrirtens Betydning — Selskabelige og
moralske Eyner — Deres Udvikling hos den enkelte Stamme — Kvali-
tetsyalgets Indvirkning paa civiliserede Folkeslag — Bevis for at civili-
serede Folkeslag tidligere vare uciviliserede.

De Spørgsmaal, der SKulle omtales i dette Kapitel,
have overordenlig stor Interesse, men ville her kun blive
dreftede paa en lidet fyldig og meget fragmentarisk Maade.
Hr. Wallace paastaaer i en beundringsværdig Afhandling,
vi tidligere have hentydet tiP), at efterat Mennesket til-
dels havde erhvervet de intellektuelle Evner og den
moralske Felelse, som udmærker ham fremfor de lavere
Dyr, kun vil have været meget lidt udsat for at faa sin
Legemsbygning modificeret ved Kvalitetsvalget eller andre
Virksomheder. Thi paa Grund af Aandsevnerne er Men-
nesket i Stand til mden at faa sit Legeme forandret, at
forblive i Harmoni med det sig forandrende Univers«.
Han har betydelig Færdighed i at lempe sin Levevis efter
nye Livsbetingelser. Han opfinder Vaaben og Redskaber
og finder paa forskjellige snedige Fremgangsmaader, der

M -Antbropological Review, Maj, 1864, S. GLVIII.

Digitized by VjOOQ IC

168

sikkre ham hans Fede og lyælp^r ham til at forsvare sig.
Udvandrer han til et' koldere Klima, forsyper han sig med
Klæder, bygger Hose og tænder Baal og ved denne samme
Ilds Hjælp faaer han kogt Næringsmidler, der uden denne
Behandling vilde være ufordøjelige. Han hjælper sine
Medmennesker paa mange Maader og tænker i Forvejen
paa den Ud, der skal komme. Selv langt tilbage i Tiden
iværksatte han et Slags Arbejdsdeling.

Paa den anden Side maa de lavere Dyr have deres
Legemsbygning modificeret for at kunne holde sig i Live
under meget forandrede Livsbetingelser. De maa gjeres
stærkere, eller erhverve sig stærkere Tænder og Kleer
for at kunne forsvare sig mod nye Fjender, eller de maa
reduceres i Størrelse for at de kunne undgaa at blive
lagt Mærke til og derved frelses. Udvandre de til et
koldere Klima, maa de blive beklædte med en tættere
Pelts eller ogsaa faa deres Konstitution forandret. Dersom
de ikke blive saaledes modificerede, ville de ophøre at
existere.

Sagen er imidlertid, som Hr. Wallace med Rette har
hævdet, en ganske anden, naar Menneskets intellektuelle
og moralske Evner komme med i Spillet. Disse Evner
ere variable, og vi have al mulig Grund ti4 at tro, at
Varieringeme nedarves. Dersom de derfor have været af
stor Betydning for de første Mennesker og deres arbe-
lignende Forfædre, saa ville de være blevne fuldkommen-
gjorte ved Kvalitetsvalg. Om Forstandsevnernes store
Betydning kan der ingen Tvivl være, thi Mennesket skylder
navnlig dem sin fremragende Stilling i Verden. Vi kunne
indse, at, selv i den allersimpleste selskabelige Ordning,
vilde de Individer, der vare de klogeste, som opfandt og
anvendte de heste Vaaben og Snarer og som vare bedst
i Stand til at forsvare sig, komme til at efterlade sig det
største Afkom. De Stammer, der rummede det største
Antal saaledes begavede Mennesker vilde tiltage i Individ-
antal og afløse andre Stammer. Individantallet er først

Digitized by VjOOQ IC

169

og fremmest afhængig af Sabsistensmidlerne og disse igjen
tildels af Landets fysiske Beskaffenhed, men i en meget
højere Grad af de Færdigheder, Menneskene der ere i
Besiddelse af. Vokser en Stamme og er sejrende, saa
bliver den ofte endnn mere forøget ved at optage andre
Stammer i sig'). Den Størrelse og Styrke, af hvilken
Stammens Mænd ere i Besiddelse, har ligeledes nogen
Betydning for dens Held og dette er igjen for en Del af-
hængig af Beskaffenheden og Mængden af den Næring, der
kan erholdes. I Evropa bleve Bronzetidens Mennesker
afløste af en stærkere og, efter deres Sværdfæster at
domme, mere storhaandet Race^), men det var rimeligvis
ikke saameget det, de skyldte deres Held, som det at de
vare Bronzetidens Mennesker overlegne i Duelighed.

Alt hvad vi vide om Vilde, eller hvad vi knnne slutte
os til af deres Traditioner eller deres gamle Monumenter,
hvis Historie de nulevende Beboere ganske have gletnt,
viser, at ligefra de Qerneste Tider have heldige Stammer
afløst andre Stammer. Levninger af uddøde eller glemte
Stammer ere blevne opdagede i alle de civiliserede Egne
af Jorden, paa Amerikas vilde Stepper og det stille Havs
isolerede Øer. Nutildags træde civiliserede Nationer over-
alt istedetfor vilde Folkeslag, undtagen der hvor Klimaet
rejser sin dødbringende Skranke; og deres Held skylde de
navnlig, skjøndt ikke udelukkende, de Færdigheder de
have i Eje og som ere Produkter af Forstanden. Det er
derfor i høj Grad sandsynligt, at Forstandsevnerne hos
MennesVet lidt efter lidt ere blevne fuldkommengjorte ved
Kvalitetsvalg og denne Slutning er nok for os her. Det
vilde ganske vist have været meget interessant, at have
forfulgt Udviklingen af hver enkelt Evne, lige fra den

') Efter nogen Tids Forløb antage de Medlemmer eller Stammer,
der optages i en anden Stamme,- at de nedstamme fra denne
Stammes Forfædre. Maine: »Ancient Lawi, 1861, S. 181.

') Marlot: -Soc. Vand. Se Nat.« 1860, S. 294.

Digitized by

Google

160

Form den har hos de lavere Dyr op til deo, den har hos
Mennesket; men jeg har hverken Doelighed eller Randskab
nok til at indlade mig paa Forsøget.

Det fortjener at bemærkes, at, saasnart som Menne-
skets Forfædre bleve selskabelige (og dette hændte san()-
synligvis paa et meget tidligt Tidsponkt) vil Forstands-
evnernes Fremadskriden være bleven hjulpen og modificeret
paa en væsenlig Maade, hvortil vi kun se Spor hos de
lavere Dyr, navnlig af Efterlignelsesdriften i Forbindelse
med Overvejelse og Erfaring. Aber ere meget forfaldne
til Efterligning, hvad ogsaa de laveste Vilde ere og den
simple Kjendsgjerning, at intet Dyr efter nogen Tids For«
leb kan fanges paa det samme Sted i det samme Slags
Snare viser, at Dyrene lære af Erfaring og efterligne hin-
andens Forsigtighed. Dersom nu et eller andet af Stam-
mens Medlemmer, der var klogere end de andre, opfandt
et nyt Slags Snare eller Vaaben eller andre Angrebs-
eller Forsvarsmidler, saa vilde den simpleste Egoisme
uden Hjælp af videre Raisonement faa de andre Med-
lemmer til at efterligne ham og Alle vilde saaledes have
Nytte deraf. Den stadige Udferelse af enhver ny Færdig-
hed maatte ligeledes til en vis Grad styrke deres Forstand.
Desom den nye Opfindelse var betydelig, saa vilde Stam-
men tiltage i Individantal, udbrede sig og afløse andre
Stammer. Hos en Stamme, der saaledes var bleven gjort
roere talrig, vilde der altid være større Udsigt til at der
blev født andre overlegne og opfindsomme Medlemmer.
Dersom saadanne Mænd nedarvede deres aandelige Over-
legenhed til Børnene, saa vilde Udsigterne til at der fød-
tes endnu mere begavede Medlemmer blive noget bedre og
i en lille Stamme afgjort bedre. Selv om de ingen Børn
efterlod sig, vilde Stammen dog rnmme deres kjødelige
Slægtninge og Agerdyrkerne^) have forsikkret mig om, at

') Jeg har anrørt Exempler i min: •Variation of Anlmala and PlanU
under Domesiication, Vol. H, S. 196.

Digitized by

Google

161

de ved at lægge til af Slægtningene af et Dyr, der, da
det blev slagtet, fandtes at være værdifuldt, have faaet'de
ønskede Karakterer frem.

Lad os na vende os til de selskabelige og moralske
Evner. For at de første Mennesker «ller Menneskets abe-
lignende Forfædre kunne være blevne selskabelige, roaa
de have erhvervet de samme instinktmæssige Følelser, som
faa andre Dyr til at leve i Flok, og jeg tvivler ikke om,
at de jo i det Hele taget havde denne Disposition. De
maa have følt sig ilde tilmode, naar de bleve adskilte fra
deres Kammerater, for hvilke de ville have følt en vis
Grad af Kjærlighed; de ville have advaret hinanden for
Farer og have hjulpet hinanden indbyrdes ved Angreb og
Forsvar. Alt dette forudsætter en vis Grad af Sympathi,
Troskab og Mod. Saadanne selskabelige Egenskaber, hvis
overvældende Betydning for de lavere Dyr Ingen bestrider,
bleve uden Tvivl erhvervede, af Menneskets Forfædre paa
en lignende Maade, navnlig ved Kvalitetsvalg, støttet af
arvelige Vaner. Naar to Stammer af Fortids-Menne-
sker, der levede i samme Land, kom til at rivalisere med
hinanden, vilde, dersom den ene Stamme rummede (alt
andet lige) det største Antal af modige, sympathetiske og
tro Medlemmer, som altid vare rede til at advare hinanden
for Farer, til at hjælpe og forsvare hinanden, denne
Stamme udentvivl staa sig bedst og overvinde den anden.
Lad os vel huske paa*, hvor overordenlig vigtig Troskab
og Mod maa være i de Vildes aldrig standsende Kampe.
Den Fordel, som disciplinerede Soldater have over udisci^
plinerede Horder, har nemlig sin Grnnd i den Tillid, som
hver enkelt Mand har til sine Kammerater. Lydighed er,
som Hr. Bagehot saa udmærket har viist*), af den aller-
største Betydning, thi en hvilkensomhelst Regjeringsform

M Se en mærkelig Række Artikler -Od Physics and Politics« i: •Fort-
nightly Beview, No?. 1867; 1 April 186S; 1 Juli 1869.

Digitized by VjOOQ IC

162

er bedr« end slet ingen. Egoistiske og trættekjære Men-
nesker ville ikke bolde sammen og uden Sammenbold kan
der Ingenting gjøres. En Stamme, der i hej Grad besad
de ovenfor nævnte Egenskaber, vilde udbrede sig og sejre
over andre Stammer; men i Tidernes Leb vilde den, efter
Historien at derome, oaar Touren kom til den, blive over-
vunden af en anden endnu beldigere stillet Stamme. Saa-
- ledes vilde de selskabelige og moralske Egenskaber lang*
somt gaa fremad i Vækst og spredes over den hele Verden.
Men man kunde nu sperge, hvorledes indenfor den samme
Stammes Grændser et stort Antal Medlemmer fra ferste
Færd af fik disse selskabelige og moralske Egenskaber og
hvorledes Tilstanden kunde blive bedre og bedre. Det er
yderst tvivlsomt , hvorvidt der vilde blive mest Afkom af
de mest sympathetiske og velvillige Forældre eller af dem,
der vare mest tro mod deres Kanunerater, eller om der
vilde blive mest Afkom af de mest egoistiske og forraade-
riske Forældre. Den som var rede til at offre sit Liv,
hvad saamangen en Vild har været, Hellere end at be-
drage sine Kammerater, vilde i mange Titfælde ikke efter-
lade sig noget Afkom, der kunde arve hans ædle Natur.
De tappreste Mænd som i Krigstilfælde stedse vare rede
til at gaa i Spidsen og som villigt vovede deres Liv for
andre vilde gjennemsnitlig omkomme i større Antal end
andre Mennesker. Det synes derfor neppe muligt (man
mindes at vi her ikke tale om forskjellige Stammer der
sejre over hinanden) at Antallet af de Mænd, der vare i
Besiddelse af saadanne Dyder, kunde faa deres Antal for-
øget ved Kvalitetsvalg, det vil sige ved at de Dygtigste
levede. Det Samme gjælder om Stammens Standpunkt i
det Hele taget.

Omendskjøndt de Omstændigheder, som fere til en
Forøgelse af Antallet af en Stammes saaledes begavede
Mænd, ere tor indviklede til at vi let kunne følge med,
saa kunne vi dog skjplne nogle af de Veje ad hvilke Ud-
viklingen er gaaet for sig. Eftersom Medlemmernes For-

ftigitized by VjOOQ IC

163

fitandsevner og Omsigt tog til, vilde ferst og fremmest hver
Mand snart af Erfaringen lære, at dersom han hjalp sine
Medmennesker, vilde han i Å.1mindelighed blive hjulpet
igjen. Denne lave Bevæggmnd kunde hjælpe ham til at
faa den Vane at staa sine Rammerater bi, og en stadig
Udførelse af velvillige Handlinger styrker ganske vist Med-
følelsen, som giver den første Impuls til velvillige Hand-
linger. Og Vaner, som følges mange Generationer igjennem,
ville rimeligvis blive arvelige.

Men der er en anden og langt mægtigere Stimulus t\Y
Udvikling af selskabelige Dyder, nemlig vore Medmenne-
skers Roes. og Dadel. Lysten til Bifald og Frygten for
Foragt, ligesom ogsaa Lysten til Roes og Frygten for
Dadel skyldes, som vi i det tredie Kapitel have seet, først
og fremmest den instinktmæssige Sympathi; og dette In-
stinkt bløv udentvivl, ligesom alle andre selskabelige
Instinkter, oprindelig erhvervet ved Kvalitetsvalg. Paa
hvor tidligt et Trin af deres Udvikling Menneskets For-
fædre bleve istand til at føle deres Medmenneskers Ros og
Dadel og ægges af den, det vide vi naturligvis ikke. Men
det synes som om selv Hunde have Følelse for Opmun-
tring, Roes og Dadel. De raaeste Vilde have Følelse for
Hæder, hvad de vise derved, at de gjemme deres Tapper-
hedstrofæer, ved den Vane de have at prale overordenlig
stærkt og selv ved den overordenlige Omsorg, som de
have for deres Persons Ydre og deres Prydelser; thi med
mindre de toge Hensyn til deres Kammeraters Mening vilde
saadanne Ting være aldeles meningsløse.

De skamme sig ganske vist over Brud paa nogle af
Stammens mindre Regler, men om de kjende noget til
Samvittighedsnag er tvivlsomt. Jeg blev i Begyndelsen
forhavet over, at jeg ingen Steder kunde finde omtalt
Exempler paa denne Følelse hos Vilde og Hr. J. Lubbock ^ )
-siger, at han heller ingen kjender. Men dersom vi fra

M •OrigiD of CWillsatlODv 1870, S. 265.

11*

» Digitized by VjOOQ IC

164

vor Erindriog banlyse alle de Tilfælde af Samvittigheds-
nag, der findes i Noveller og Skaespil og i Bekjendelsery
der paa Dedslejet ere afgivne til Præsterne , saa tvivler
jeg om, at der er mange af os, der har været Vidne til
Samvittighedsnag; omendskjendt vi ofCe have kannet se
Skam og Anger fremkaldt ved mindre Forseelser. Sam-
vittighedsnag er en dybt skjalt Følelse. Det er utroligt
at en Vild, som hellere vil ofire sft Liv end forraade sin
Stamme, eller En som hellere vil begive sig i Fangenskab
end bryde sit Ord^), ikke skulde føle Samvittighedsnag i
sit Inderste, om han end skjulte det, dersom han havde
sveget en. Pligt som han ansaa for hellig.

Vi kunne derfor slutte os til, at Fortidens Menneske,
selv meget tidligt, vil være bleven paa virket af sine Kamme-
raters Roes og Dadel. Det er aabenbart, at Medfemmer
af samme Stamme vilde bifalde en Opførsel, som de kunde
se var til det almindelige' Bedste, og vilde dadle en saa-
dan som syntes slet. At gjøre vel imod Andre — at
gjøre det imod Andre som I ville de skulle gjøre imod
Eder — er Moralens Hovedhjørnesten. Det er derfor neppe
muligt at overvurdere Betyduingea af Kjærligheden til Roes
og Frygten for Dadel i de første Tider. Et Menneske,
som ikke blev drevet af nogen dyb instinktmæssig Følelse
til at ofifre sit Liv. til Bedste for Andre og dog blev drevet
til en saadan Handling for Hæderens Skyld, vilde ved sit
Exempel kalde det samme Ønske om Harder tillive hos
andre Mænd og vilde ved Øvelse befæste Beundringens
ædle Følelse. Han kunde saaledes gjøre sin Stamme langt
mere Nytte herved, end ved at avle Afkom, der arvede
hans egen ophøjede Karakter.

Har Mennesket faaet mere Erfaring og større Klog-
skab, saa bemærker han de Qernere Følger af sine Hand-
linger og de Selvet nærmest angaaende Dyder, som Maade-

M Ur. Wallace anfører Exempler i hans: >CoDtributloD8 to the Tbeory
of Natnral SelectioD«, 1870, S. 854.

Digitized by

Google

165

holdenhed, Kydskhed osv., paa hvilke der i de første
Tider 9 som vi ovenfor have seet, ikke lægges nogen Vægt,
komme til at blive holdte højt i Agt, ja endogsaa ansete
for hellige. Jeg behøver imidlertid ikke at gjentagé, hvad
jeg herom har sagt i det tredie R-apitel. En yderst sam-
mensat Følelse, der har sin første Oprindelse i de sel-
skabelige Instinkter, stærkt ledet af vore. Medmenneskers
Bifald, styret af Klogskab, Egoisme og senere af dybe
religiøse Følelser, der fæstnes ved Undervisning og Vane, alt
det tilsammentagen danner til syvende og sidst vor moralske
Følelse eller Samvittighed.

Man maa ikke glemme, at, omendskjøndt et højt
moralsk Standpunkt kun giver den enkelte Mand og hans
Børn ringe eller ingen Overvægt over de andre Mennesker
i samme Stamme, saa vil dog et Fremskridt i Moralitet
og en* Forøgelse af Antallet af de saaledes velbegavede
Mennesker ganske vist give den ene Stamme en betydelig
Overlegenhed over den anden. Der kan ikke være nogen
Tvivl om, at en Stamme, der rammer mange Medlemmer,
som 9 fordi de besidde en høj Grad af Patriotisme, Tro-
skab, Lydighed, Mod og Sympathi, stedse vare rede til
at hjælpe hinanden og til at opoffre sig selv. for det fælles
Bedste, vilde sejre over de fleste andre Stammer; og dette
vilde være Kvalitetsvalg. Til alle Tider, den hele Verden
oyer, have Stammer afløst Stammer, og da Moralitet er en
af de Ting, der betinger deres Held, saa vil det moralske
Standpunkt og Antallet af velbegavede Mennesker saaledes
overalt henholdsvis stige og forøges.

Det er imidlertid meget vanskeligt at danne sig nogen
Mening om , hvorfor netop denne bestemte Stamme og ikke
en anden har havt Held til at hæve sig op til et civili-
seret Standpunkt. Mange Vilde befinde sig den Dag idag .
i den samme Tilstand som den, i hvilken man fandt dem
for Aarhundreder siden, da de først bleve opdagede. Vi
ere, som Hr. Bagehot har bemærket, tilbøjelige til at be-
tragte Fremskridt som Normalregel for det menneskelige

Digitized by

Google

166

Samfand; men Historien benægter dette. OldHdsfoIkene
havde slet ikke denne Forestilling og Østens Nationer
have den endna ikke i vore Dage. Ifelge en anden stor
Avtoritety Hr. Maine ^)y har »den sterste Del af Men-
neskeslægten aldrig havt saameget som en Gnist af Ønske
om, at dens borgerlige Institationer skalde blive forbed-
redet. Fremskridt synes at være afhængige af mange
sammenstødende gunstige Betingelser , der ere altfor ind-
viklede til at vi knnne følge med dem. Men det er ofte
bleven bemærket, at et koldt Klima, fordi det fører til
Indnstri og alskens 'Kunstfærdighed, i saa Henseende har
været meget gunstigt eller endogsaa uundgaaelig nødvendigt.
Eskimoerne have, tvungne af den haarde Nødvendighed,
havt Held til at gjøre mange snilde Opfindelser, men
Klimaet har været dem for strengt og har standset Frem-
skridtet. Nomadeliv paa vidtstrakte Stepper, eller i Trope-
landenes tætte Skove, eller paa Havets Kyster har altid
været til Skade for Fremskridtet. Da jeg iagttog Ild-
landets barbariske Befolkning slog det mig, at Ejen-
domsbesiddelse, fast Bopæl og mange Familiers Forening
under et Overhoved vare de nundgaaelige Betingelser for
Civilisation. Saadanne Vaner gjøre næsten Opdyrkelse af
Jorden nødvendig og det første Skridt til Agerdyrkning
maatte jo rimeligvis, som jeg andetsteds har yiist'), gjøres
ved et Tilfælde, f. Ex. derved, at et Frugttræes Frø faldt
ned paa en Dynge Gødning og frembragte en ualmindelig
smuk Varietet. Imidlertid frembyder Spørgsmaalet om de
Vildes første Skridt henimod Civilisation for Øjeblikket
alt for mange Vanskeligheder til at det. skulde kunne
løses nu.

M •Andent Law«, 1861, S. 22. Aogaaende Br. Bagehots Bemærk-
DiDger se: •Fortnightly Review«, 1 April, 1868, S. 452.

') »Tbe Variation oC Aoimals and Piants under Domestieation«, Vol. I,
S. 309.

Digitized by

Google

167

KvalitetsYalgets IndvirkniDg paa de eivili-^
serede Folkeslag. — I det foregaaeode og dette Kapitel
har jeg omtalt Menneskets Fremadskriden fra en tidligere
Halviuenneske-Tilstand til hans naværende barbariske Til-
stand. Men det vilde maaske være tjenligt her at tilføje
nogle Bemærkninger om Kvalitetsvalgets Indvirkning paa
civiliserede Folkeslag. Dette Emne er med Dygtighed
blevet omtalt af Hr. W. R. Greg^) og tidligere af Hr.
Wallace og Hr. Galton ^). De fleste af mine Bemærkninger
har jeg hentet hos disse tre Forfattere. Hos Vilde blive
de, der ere svage paa Sjæl eller Legeme, snart udryddede
og de, der holde sig ilive, ere i Almindelighed i en meget
kraftig Helbredstilstand. Vi civiliserede Mennesker gjøre
derimod Alt hvad vi kunne for at standse Udryddelses-
processen ; vi bygge Asyler for de Gale, for Krøblingerne og
de Syge; vi give Fattiglove og vore Læger gjøre Alt hvad
de kunne for at frelse hver Enkelts Liv lige indtil det
sidste Aandedrag. Der er Grund til at antage, at Vac-
cinationen har bevaret Tusinder, der paa Grund af deres
svage Konstitution tidligere vilde have bakket under for
Børnekopperne. Paa den Maade komme de civiliserede
Samfunds svagere Medlemmer til at efterlade sig Afkom.
Ingen som har lagt Mærke til Opdrætningeu af Husdyr vil
tvivle om, at jo dette i høj Grad maa være skadelig for
Menneskeracen. Det er forbavsende, hvor hurtig Manglen

') -Fraseres Magaiine«, Sept. 1868, S 853. Denne Artikel synes at
have gjort Indtryk paa Mange og har foranlediget to mærkværdige
Afhandlinger og et Gjensvar I »Spectator« , 3 og 17 Oct. 1868.
Den er ogsaa bleven drøftet i »Q. Journal of Science*, 1869, S. 152
og af*Hr. Lawson Tait i •Dublin Q. Journal of Medical Science«,
Feb. 1869 og af Hr. E. Ray Lankester i • Gomparative Longevity«,
1870, S. 128. Lignende Synamaader ere ogsaa blevne gjorte gjæl-
dende i »The Australasien«, 13 Juli« 1867. Jeg bar laaut Ideer
fra flere af disse Forfattere.

') Angaaende Hr. Wallace se: »Anthropolog. Revlcw- , som før er
citeret. Hr. Galton I: •Macmillan's Magazine«, Aug. 1865, S. 318;
•Heredltary Geuius«, 1870.

Digitized by

Google

168

paa Omsorg eller fejlagtig anvendt Omsorg kan fere til en
Hasdyrraces Degeneration; men, naar vi ikke regne Men-
nesket med til Hasdyrene, saa vil der neppe nogetsteds
findes Nogen saa uvidende, at han tillader sine daarligste
Dyr at forplante sig.

Den Hjælp, vi føle os drevne til at give den Hjælpe-
løse, er hovedsagelig et tilfældigt Resultat af den instinkt-
mæssige Sympathi, der oprindelig blev erhvervet som en
Del af de sociale Instinkter, men som senere blev paa
den ovenfor omtalte Maade gjort stærkere og blev videre
udbredt. Vi kunde heller ikke standse vor Sympathi, selv
om den strenge Klogskab tvang os dertil, uden at noget
af det ædleste i os blev forringet. Kirurgen kan gjøre
sig haard, medens han udforer en Operation, thi han veed,
at han virker til sin Patients Bedste, men dersom vi gav
05 til med Forsæt at forsømme de Svage og Hjælpeløse,
kunde det kun skaffe os en uvis Fordel tilligemed sikker
og stor Skade i Øjeblikket. Derfor maa vi, uden at klage,
bære de slette Virkninger, som det, at de Svage faa Lov
til at leve og formere sig, utvivlsomt har. Der synes dog
i det Mindste at være een Hindring, der stadig er virksom,
den nemlig, at Selskabets svagere og ringere Medlemmer
ikke saa let komme til at gifte sig som de sunde, og denne
Hindring kunde gjøres uendelig meget større, ifald de, der
vare svage paa Sjæl eller Legeme, undlod at gifte sig,
men dette er neppe mere end et fromt Haab.

I alle civiliserede Lande samler Mennesket Oods og
testamenterer det til sine Børn. Dette gjør, at Børnene i
det samme Land ingenlunde ere lige stillede i Livets
Væddekamp. Men dette er langtfra at være noget ublandet
Slet; thi uden Opsamling af Kapital kunne de forskjellige
industrielle Grene ikke gjøre Fremskridt, og det er navn-
lig ved deres Magt, at de civiliserede Racer have udbredt
sig og nn overalt udbrede sig, saaledes at de komme til
at afløse de lavere Racer. En jevn Opsamlen af Rig-
domme bliver heller ikke til Skade for Udvælgelsespro-

Digitized by

Google

169

cesseD. Naar en fattig Mand bliver rig, bliver hans Bern
sat til Haandværk eller Bestillinger hvor der er Kamp
nok, saa at den, hvis Legeme eller Sjæl er stærkest, faar
størst Held. Det at der findes en Skare meget oplyste
Mennesker, som ikke ere nedte til at arbejde for deres
daglige Brød, det er noget, der er saa vigtigt, at dets Be-
tydning neppe kan overvurderes; thi alt det højere For-
standsarbejde udføres af dem og herpaa er det at Frem-
skridt i al Slags materielt Arbejde beroer, andre og større
Fordele ikke at omtale. Meget stor Rigdom vil utvivl-
somt hjælpe til at gjøre Menneskene til unyttige Vandbier,
men de saaledes stilledes Antal er aldrig stort og her
finder der da ogsaa et Slags Udryddelse Sted , da vi dag-
lig se rige Folk, som ere Dosmere eller Ødelande, blive
af med alle deres Penge.

Førstefødselsret med Fideikommisser er et mere direkte
Onde, omendskjøndt det tidligere kan have været nyt-
tigt for Dannelsen af en herskende Klasse og en hvil-
kensomhelst Regjering er bedre end Anarki. De ældste
Søtiner gifte sig i Almindelighed altid, selv om de ere
svage paa Sjæl eller Legeme, medens de yngre Sønner,
hvor overlegne de i disse Henseender kunne være hine,
ikke saa almindelig gifte sig. Uduelige ældste Sønner
med Fideikommisser kunne heller ikke bortødsle deres
Rigdomme. Men her som overalt ere de civiliserede Folks
Forhold saa indviklede, at der optræder Hindringer, der
raade Bod paa Skaden. De Mænd, som ere rige paa
Grund af deres Førstefødselsret, ere istand til Greneration
etler Generation at vælge sig de skjønneste og mest for-
tryllende Kvinder og disse maa i Almindelighed have, sunde
Legemer og virksomme Sjæle. De slemme Følger, som
kunde komme af at den samme Afstamningslinie stadig
bevaredes uden nogen Udvælgelse, dæmpes ved at Mænd
af Rang i Almindelighed ønske at forøge deres Rigdom og
Magt og dette gjøre de ved at ægte rige Arvinger. Men
Datteren af Forældre, som ikke have havt andre Bern end

Digitized by

Google

170

kende, har, som Hr. Galtoo har viUt*), Hang til Goldhed
og saaledes dø de adelige FaoiiKer stadig ud i den direkte
Linie og deres Rigdom gaa over til Sidegrenene, men
uheldigvis bestemmes denne Overgang ikke ved Overlegen-
hed af nogetsomhelst Slags. Omendskjøndt Civilisationen
saaledes paa mange Maader hindrer Kvalitetsvalgets Virk-
ning, saa begunstiger den dog aabenbart, veå Hjælp af
forbedret Føde og Befrielse for tilfældige Haardheder, Lege«
mets bedre Udvikling. Dette kan man slntte sig til deraf,
at de civiliserede Mennesker, hvorsomhelst, altid i fysisk
Henseonde ere stærkere end de Vilde. Envidere synes de
at have ligesaa.stor Udholdenhed, hvilket tilfolde har viist
sig ved mangfoldige eventyrlige Togter. Selv de Riges
Laxus kan kan -gjere lidt Skade; thi vort Aristokratis
formodede Levealder i begge Kjen og i alle Aldre er kan
ganske Hdt ringere end de lavere, snndt levende Klassers^).
Vi ville na betragte Forstandsevneme for sig. Der-
som ethvert Samfnndstrins Medlemmer bleve delte i to
ligestore Flokke, af hvilke den ene bestod af de aande-
ligt overlegne og den anden af de Andre, saa kan der
næsten ikke være Tvivl om, at de Første vilde staa sig
bedst i alle Stillinger og opfede det største Antal B*m.
Selv i de laveste Samfundslag maa Daelighed og Færdighed
være til nogen Gavn, skjendt den paa mange Steder
rigtignok vil være meget ringe, paa Gmnd af den efter
en saa stor Maalestok foretagne Arbejdsdeling. Derfor vil
der for de civiliserede Personer være en Tendens til at
vokse i Individantal og til at stige i Intelligens. Men det
er ikke min Mening at paastaa, at denne Tendens ikke
bliver mere end opvejet paa andre Maader, som f. Ex.
▼ed de Uforsynliges og Ligegyldiges Mangfoldiggj øreise;

M »Heredlury Genius*. 1870, S. 132—140.

') Se femte og sjette Coloone paa den Tabel der er medgivet 1

Hr E'R. Lankester's •CompiraUve Longevlty«, 1870, S. 115, der

støtter sig til paalidelige Avtoriteter.

Digitized by

Google

171

meo selv saadanne maa have nogen Fordel af at være
dygtige.

Man har ofte gjort den Indvending mod Betragtnings-
maader som dero, der. her er gjort gjældende, at de mest
^emragende Mænd, som nogensinde have levet, intet Afkom
have efterladt sig til at arve deres store Forstand.
Hr. Galton siger ^): »Jeg beklager, at jeg er nde af Stan d"
til at besvare det simple Spørgsmaal, om og hvorvidt
Mænd og Kvinder, som ere Vidundre af Genialitet, ere
nfrogtbare. Jeg har viist, at fremragende Mænd paa ingen
Maade ere det«. Store Lovgiveie, Stifterne af velgjørende
Religioner, store Filosofer og Folk som have gjort store
Opdagelser i Videnskaben, gjere Menneskeslægtens Frem-
skridt langt større Tjenester ved deres Arbejder end ved
at efterlade et talrigt Afkom. Hvad Legemsbygning an-
gaaer, saa. er det Udvælgelsen af de lidt bedre byggede
og Udryddelsen af de lidt mindre vel byggede Individer og
Ikke- Bevarelsen af udprægede og sjeldne Anomalier, som
betinge Artens Fremadskriden^). Det Samme vil ogsaa
gjælde om Forstandsevnerne, idet nemlig paa ethvert Sam-
fandstrin de mere dygtige Mennesker ville staa si^ bedre
end de mindre dygtige og som en Følge deraf tiltage i
Individantal, dersom der ikke kommer andre Ting i Vejen.
Naar Intelligensen hos en Nalion er stegen og Antallet
af intelligente Mænd forøget, saa kunne vi ifølge de gjen-
nemsnitlige Afvigelser, som Hr. Galton har viist, vente at
Vidundere af Genialitet ville opstaa meget hyppigere end
tidligere.

Hvad angaaer de moralske Egenskaber, saa er der
altid et Slags Undertrykkelse af de værste Dispositioner
paafærde, selv hos de mest civiliserede Nationer. Ugjer-
ningsmænd blive henrettede eller holdt indespærrede i lange
Tider, saa at de ikke kunne komme til at forplante deres

') •Hereditary Geoius«, 1880, S. 330.
') •Arternes Oprindelse«, S. 110.

Digitized by

Google

172

slette Egenskaber. Melankolske dg gale Mennesker blive
indespærrede eller begaa Selvmord. Heftige og trætte-
kjære Mennesker de ofte en voldsom Ded. Ustadige Men-
nesker, som ikke kunne blive stille ved deres Arbejde —
og denne Levning af den barbariske Tilstand er en stor
Hindring for Civilisationen *) — udvandre til nye Lande,
hvor ,de kanne afgive meget nyttige Forposter. Umaade-
lighed er i sasLhej Grad ødelæggende, at de Leveaar, den
Umaadeholdne endnu kan vente, naar han f. £x. er tredive,
knn er 13,8 Aar, medens engelske* Landarbejdere i samme
Alder kanne regne paa 40,89 Aar ^). Utugtige Kvinder føde
kun faa Børn og tøjlesløse Mænd gifte sig sjældent og
begge lide de af forskjellige Sygdomme. Ved Opdrætningen
af Husdyr er Udryddelsen af de Individer^ der paa en ud-
præget Maade ere ringere end de Andre, skjøndt faa i
Antal, paa ingen Maade nogen nvæsenlig Betingelse for
heldig Fremgang. Dette gjælder særlig om skadelige
Karakterer, der komme igjen ved Attavisme, f. Ex. Sort-
hed hos Faar; og hos Menneskene kunne nogle af de vær-
ste Dispositioner, der lejlighedsvis og uden nogen fattelig
Grund fremtræde i visse Familier, maaske være Tilbage-
slag (Attavisme) til den vilde Tilstand, fra hvilken vi ikke
ere fjernede ved saa farlig mange Generationer. Denne
Betragtning synes man virkelig at have gjort gjæidende
ved det almindelige Udsagn om, at saadanne Mænd ere
de sorte Faar i Familien.

Hos civiliserede Nationer virker, hvad en fremskreden
moralsk Tilstand angaaer og hvad det forøgede Antal af
særdeles godt begavede Mennesker angaaer. Kvalitets-
valget tilsyneladende kun lidet, omendskjøndt de selskabe-

M •Hereditary Genias*. 1870, S. 347.

') E. RayLankester: •ComparativeLoDgevity, 1870, S. 115. Tabellen
over de Umaadeholdoe er fra Neison's •Vital StatlsUcs«. Om Tøj-
lesløshed se Dr. Farr: »InflueBce of Marrlage od Mortallty«. »Nat
A880C. for the Promotion of Social Science ■, 1858.

Digitized by VjOOQ IC

173

lige GruDdinstinkter opnndelig bleve erhvervede paa denne
Maade. Men jeg har allerede sagt tilstrækkelig om de
Aarsager, der føre til Fremskridt i Moralitet^ nemlig vore
JMedmenneskers Bifald — vore Sympathiers Befæstning ved
Vane — Exempel og Efterligning — Klogskab — Erfaring
og endogsaa Egoisme — Undervisning i Ungdommen og
religiøse Følelser.

Hr. Greg og Hr. Galton ^) have hævdet, at en yderst
vigtig Hindring for Forøgelsen af Antallet af Mænd af
en højere Klasse i de civiliserede Lande er den Kjends-
gjerning, at de meget fattige og ligegyldige, som ofte
ere degraderede af Laster, næsten altid gifte sig tidligt,
medens de Fornuftige og Sparsommelige, som i Alminde-
lighed ogsaa paa anden Maade ere dydige, gifte sig sent
for at de kunne - være istand til at have et nogenlunde
sikkert Udkomme for sig og deres Børn. De som gifte
sig tidligt avle indenfor en given Tid ikke blot et større
Antal af Generationer, men, som Dr. Duncan^) haf viist,
de avle ogsaa flere Børn. Fremdeles ere de iBørn, som
fødes af en Moder i hendes Livs Foraar, større og stærkere
og derfor rimeligvid kraftigere end de, der fødes til andre
Tider. Saaledes søge de ligegyldige, degraderede og ofte
lastefulde Medlemmer at mangfoldiggjørre sig i et større
Forhold end de forsynlige og i Almindelighed dydige Med-
lemroer. Som Hr. Greg siger: Den ligegyldige, svinske,
haabløse Irlænder formerer sig som en Kanin; den tarve-
lige, forsynlige, sig selv agtende, ærgjerrige Skotte, der
er streng i sin Moralitet, aandfuld i sin Tro og hvis
Forstand er skarp og øvet, henlever sine bedste Aar i
Kamp og Cølibat, gifter sig sent og efterlader sig faa Børn.

M •Frasers Magasines Sept. 1868, S. 353. •Macmillan's MagaziDe%
Aog. 1865. S. 318. Hr F. W. Farrar {.Fraser's Mag.-, A ug. 1870,
S. 264) seer det pan en anden Maade.

') "Od the Laws of tbe Fertillty of Women* i •Transact. Royal Soc* .
Edinbargb, Vol. XXIV, S. 287. Angaaende iagttagelser i saa Hen-
se ogsaa Hr. Galton: -Heredifary Genios«, S. 352—357.

Digitized by

Google

174

Sætte Ti at et Laad fra Begyndelsen af er befolket af
Tasinde Sachser og Tusinde Kelter, saa yil efter en toW
Generationers Forløb de fero Sjettedele af Befolkningen være
Kelter, men de fem Sjettedele af Ejendommene, af Magten,
af Intelligentsen vil tilhøre den ene Sjettedel Sachser. I
den evindelige Kamp for Tilværelsen vil det være den
daarligere og mindre heldigt stillede Race der bliver den
overvejende og det hverken paa Grand af dens Dyd eller
andre gode Egenskaber, men paa Grund af dens Fejl.«

Der er dog imidlertid Noget, der hindrer denne For-
væErel&e. Vi have seet at der er stor Dødelighed iblandt
de Umaadeholdne og at de yderst Tøjlesløse efterlade sig
lidet Afkom. De fattigste Klasser stuves sammen i Byerne
og Dr. Stark har viist, at efter de statistiske Optegnelser
for ti Åar for Skotlands Vedkommende'), Dødeligheden i
alle Aldre er større i By- end i Landdistrikterne »og i
de fem første Leveaar er Dødeligheden i Byerne næsten
det dobbelte af hvad den er i Landdistrikternet. Da der
nu heri er inbefattet baade de Rige og Fattige kan jeg
ikke tro Andet, end at der vilde fordres mere end det
dobbelte Antal Fødsler til at holde Antallet af de meget
fattige Indvaanere i Byerne forholdsvis ens med Land-
distrikternes. For Kvinder er Ægteskab i en for tidlig
Alder i høj Grad skadeligt; thi man har i Frankrig fundet,
at der »døer to Gange saamange Koner under tyve Aars
Alderen om Aaret som der døer af det samme Antal
Ugifte t. Dødeliglieden hos Ægtemænd ander Tyve er og;saa
• overordenlig stor« ^), men hvad der kan være Grunden
til det er tvivlsomt. Endelig vilde, dersom de Mænd, der
klogeligen opsætte at gifte sig indtil de kunne forsørge

^) •Tenth Annual Report of Birtbs, Deaths, etc la Scotland*, 1867,

S. XXIX.
') Disse Cltatei: ere anferte efter vor- største Autoritet i slige Spørgs-

maal, nemlig Dr. Farr: »On the iDfloence of Mariage on the Mor-

talily of the Freach Peopie« , læst for »The NaU Assoc. for the

Promotion of Social Science v 1858.

Digitized by

Google

175

deres Familie ordenlig, gik hen og valgte sig Hustraei,
der vare i. deres Livs Foraar, hvad de ofte ^øre, saa vilde
Tilvæksten til den bedre* stillede Klasse kun blive lidet
formindsket.

Det blev godtgjort ved en ahyre Mængde statistiske
Angivelser, der bleve ramlede 1853, at de ugifte Mæpd i
Frankrig, der vare mellem tyve og firsindstyve Aar for-
holdsvis dø i et langt større Antal end de gifte; saaledes
døde der f. Ex. af hver Tusinde ugifte Mandfolk mellem*
tyve og tredive Aars Alderen hvert Aar 11,8, medens der
af de gifte ktin døde 6,5.^) Det viste sig, at noget Lig-
nende fandt Sted i Aarene 1863 og 64 med hele den Del
af den skotske Befolkning, der var over tyve Aars Alderen;
af hvert Tusinde ugifte Mænd døde der saaledes hvert Aar
14,w af dem, der var mellem tyve og tredive Aar gamle,
medens der af de gifte kun døde 7,m, d. v. s. mindre end
halvt saamange^). Dr« Stark bemærker i saa Henseeoder :
* Ungkarlestand er mere ødelæggende end de mest usunde
Forretninger, mere skadelig end at opholde sig i et usundt
Hus eller en usund Egn, hvor der ikke er Jbleven ^ort
det Qemeste Forsøg paa sanitær Forbedring«.. Han mener,
at den formindskede Dødelighed er det direkte Resultat af
Ægteskab og de mere regelmæssige huslige Vaner, som
denne Stand medfører«. Han indrømmer imidlertid, at de
Uroaadeholdne , Lastefulde og forbryderiske Klasser, hvis
Livsvarighed er kort, i Almindelighed ikke gifte sig; og
det maa ligeledes indrømmes, at Mennesker med svag
Konstitution, daarlig Helbred eller med legemlig eller sjæle-
lig Skrøbelighed af et eller andet Slags^ som oftest ikke

M Dr. Farr, ibid. Citaterne Dedenfor ere tagne fra samme mærke-
Uge Afhandling.

') Jeg har taget MIddelUllet af Kvi nkv en niernes Middeltal i: »The
Tenth Annual Report of Births, Deaths, etc in Scotland«, 1867.
CiUtet af Dr. Stark er afskrevet efter en Artikel i: »The Daily
News«, 17 0ct. 1868, som Dr. Farr anseer for skreven med megen
Omhu.

Digitized by

Google

176

enske at gifte sig eller blive vragede ifald de enske det.
Dr. Stark syues at være kommet til det Resaltat, at
Ægteskabet i sig selv er en Hovedaarsag til forlænget
Levealder, idet at han finder » at ældre Mænd, der have
giftet sig sent, endna ere anseeligt heldigere stillede i
denne Henseende end de ugifte Mænd af samme frem-
skredne Alder; men Enhver maa have kjendt Exempler
paa at Folk, som havde svagt Helbred i deres Ungdom
og ikke giftede sig dog bleve nmget gamle, omendskjendt
de vedbleve at være svage og derfor egenlig stedse havde
ringe Udsigt til at leve, Der er en anden" mærkværdig
Omstændighed, som synes at stette de Resultater til hvilke
Dr. Stark er kommet: blandt Enker og Enkemænd i Frank-
lig er der nemlig en ^verordenlig stor Dødelighed i Sam-
menligning med den, der er iblandt de Gifte; men Dr.
Farr mener, at dette kommer af den Fattigdom og de
daarlige Vaner, der er en Følge af Familiens Opløsning
og endelig af Sorg. I det hele taget kunne vi med
Dr. Farr slutte , at det , at Dødeligheden er mindre blandt
gifte end ugifte Mennesker, hvilket synes at være en al-
mindelig Lov, »navnlig skyldes den stadige Udryddelse af
ufuldkomne Typer og en dygtig Udvælgelse af de skjøn-
neste Individer af hver af de paa hinanden følgende Grene-
rationer« ; idet Udvælgelsen kun refererer sig til Ægte-
standen og virker paa alle legemlige, intellektuelle og
moralske Egenskaber. Vi kunne derfor slutte os til at
sunde og dydige Mænd, som af Klogskabshensyir for en
Tid forbleve ugifte, ikke dø efter noget særdeles højt
Forhold.

Dersom de forskjellige Hindringer, der ere specificerede
i de to sidste Paragrafer, og maaske Andre, som endnu
ere ubekjendte, ikke forhindre de ligegyldige, de lastefulde
og paa «nden Maade slettere Medlemmer af Samfundet
fra at formere sig i et stærkere Forhold end de bedre
Klasser, saa vil Nationen gaa tilbage. Noget vi kun alt
for ofte have seet i Verdens Historie. Vi maa erindre,

Digitized by

Google

177

at Fremskridt ikke er nogen lE^egel oden Undtagelse.
Det er yderst vanskeligt at sige, hvorfor en civiliseret
Nation gaaer fremad, bliver stærkere og breder sig mere
end en anden eller hvorfor en Nation gaaer mere fremad
til en Tid end til en anden. Vi knnne knn sige, at det
afhænger af en Foregelse af Befolkningens Individantal,
af Antallet af de Mænd, der ere begavede med store in-
tellektaelle og moralske Evner, ligesom ogsaa af hvor
udmærkede de ere. Legemsbygning synes at have liden
Indflydelse, andtagen forsaavidt som Styrke i legemlig
Henseende fører til Styrke i sjælelig Henseende.

Det er blevet hævdet af forskjellige Forfattere, at da
store intellektnelle Evner ere til Fordel for en Nation,
saa barde de gamle Grækere » som stode nogJe Grader
hejére, hvad Intelligens angaaer, end nogen anden Race,
der tidligere har existeret^), være gaaede fremad, og dersom
Kvalitetsvalgstheorien var rigtig, borde de være naaede op
til et endnn hejere Standpunkt, have tiltaget i Individantal og
fyldt det hele Evropa. Her have vi en stiltiende Antagelse,
som man saa ofte møder, naar der er Tale om Legemsbygning,
den nemlig, at der er en medfødt Tendens til fortsat Frem- •
skridt i sjælelig og legemlig Henseende. Men al Slags Ud-
vikling er afhængig af mange Slags sammenstødende gunstige
Omstændigheder. Kvalitetsvalget* virker kun forsøgsvis.
Individer og Racer kunne have erhvervet visse uomtviste-
lige Fordele og dog være gaaede tilgrunde, fordi de have
staaet tilbage i andre Karakterer. Grækerne kunne være
gaaede tilbage fordi der var Mangel paa Sammenhold
mellem de mange Smaastater, fordi hele det Land, de
havde, var saa lille, fordi de holdt Slaver eller fordi de
vare yderst sandselige; thi de bukkede ikke under før tde
vare enerverede og ødelagte lige til deres inderste Marv« 2).

') Se det skarpsindige og originale Argument, der i saa Henseende

anføres af Br. Galton: »Hereditary Genius«, S. 340—842.
') Hr. Greg: •Fraser's Magazine% Sept. 1868, S 857.

Digitized by VjOOQ IC

178

De yestevropæiske Nationer^ der nn oyergaa deres tidligere
vilde Forfædre 8aa overordeDlig meget og som staa paa
GivilisatioDeQS Højdeponkt, skylde kan direkte Arv fra de
gamle Grækere Lidet eller Intet af deres Overlegenhed,
omendskjendt de skylde dette vidanderlige Folks skrevne
Arbejder meget.

Hvem kan angive nogen bestemt Gmnd til at den
spanske Nation/ der engang var saa vældig, er blevet di-
stanceret i Væddeløbet. De evropæiske Nationers Op-
vaagnen fra Fortidens Molm og Mørke er et endnu mere
indviklet Spørgsmaal, I hin tidlige Tid havde, som Hr«
Galton ^ ) har bemærket , næsten alle Mænd af en fredelig
Natur og som vare hengivne til Betragtning eller til aan-
delig Syssel, ingen anden Tilflugt end Kirken, som forlangte
Cølibat; og dette kan neppe have havt Andet end en
forringende Indflydelse paa hver af de paa hinanden føl-
gende Generationer. Samtidig hermed udvalgte den hel-
lige Inkvisition med den yderste Omsorg de mest frisindede
og kjækkeste Mennesker for at fængsle eller brænde dem.
I Spanien alene blev nogle af de bedste Mænd — de som
tvivlede og stillede Spørgsmaal , og uden Tvivl: intet Frem-
skridt — udryddede tre Aarhandreder igjennem, et Tusinde
hvert Aar. Den Skade den katholske Kirke paa denne
Maade har gjort, omendskjendt den utvivlsomt til en vis
Grad, maaske endogsaa for Størstedelen, opvejes paa andre
Maader, er uberegnelig; ikke desto mindre er Evropa
gaaet fremad med en exempelløs Hurtighed.

Den mærkværdige Overvægt de Engelske have som
Kolonister over de andre evropæiske Nationer, noget der
oplyses godt ved at sammenligne de Fremskridt som Kana-

M »HeredlUryGenlQSs 1870, S 857 > 359. Hr. F.H. Farrar (•Fraser's
Mag.«. Aug. 1870, S. 257) kommer med BeTlser i modsat Retning.
Br. C. Lyeil har allerede (•Principles of Geology«, Vol. Il, 1868,
S. 489) I et mærkTærdlgt Stykke henledt Opmærksomheden paa
den skadelige Indflydelse den bellige In kyislUon har havt, idet den
ved Udvælgelse har nedstemt den almindelige Intelligens i Evropa.

Digitized by VjOOQ IC

179

diere af eogelsk og fransk Herkomst have gjort, er bleven
tilskreven deres »dristige og vedholdende Energi«; roen
hvem kan sige hvordan Englænderne fik deres Energi?
Der er tilsyneladende megen Sandhed i den Antagelse, at
de forenede Staters foranderlige Fremskridt ligesom ogsaa
Folkets Rarakter er Resultater af Kvalitetsvalget, idet
de mere energiske, ostadige og modige Mænd fra alle Dele
af Evropa i de sidste ti eller tolv Generationer ere ad-
vandrede til dette store Land og der have staaet sig bedst ^).
Kaste vi Blikket ud i den Qerne Fremtid, saa troer jeg
ikke at Hr. Zincke overdriver, naar han siger 2): •ÅlLe
andre Rækker af Begivenheder — som f. Ex. den, som
blev Resultatet af Grækenlands Kultur, den som fremkom
i Romerriget — synes kun at have Maal og Værd, naar
de sees i Forbindelse med eller snarere som medvirkende
til .... den store Strøm af angelsachsisk Udvandring mod
Vesten«. Dunkelt som Spørgsmaalet om Civilisationens
Fremskridt er, kunne vi dog i det Mindste se, at en Nation,
som igjennem en lang Periode frembragte det største Antal
at højst intelligente, energiske, tappre, patriotiske og vel-
villige Mennesker som oftest vilde komme til at beherske
de i saa Henseende n>indre begunstigede Nationer.

Kvalitetsvalget er en Følge af Tilværelseskampen og
denne er en Følge af hurtig Tilvækst. Det er umuligt
Andet. end bittert at beklage, men om det er klogt er et
andet Spørgsmaal, det Forhold i hvilket Menpeskenes
Antal vokser; thi dette fører hos de vilde Stammer til
Barnemord og meget andet Ondt og hos de civiliserede
Nationer til pur Fattigdom, Cølibat og fornuftige Folks
sildige Giftermaal. Men da Mennesket maa døje de samme
fysiske Onder som de lavere Dyr, saa har han ingen Ret
til at vente sig fritaget for Tilværelseskampens slemme

') Hr.Galton: •MaemlUan'sMagaxlDe«, August, 1865. S.826i Se ogsaa

•Nature«, -On Darwinism and NaUonal Life«, Dec 1869, S. 184.
*) »Last Winter in the United States«, 1868, S. 29.

Digitized by VjOOQ IC

180

Følger. Havde han ikke været Kvalitetsvalget ander-
kastet vilde han ganske vist aldrig være naaet op til at blive
MeDDeske. Naar vi i mangfoldige Egne af Verden se
nhyre Strækninger af det mest frugtbare Land befolket
med nogle faa orostreifende Vilde, Lande som knnde
være istand til at forsyne utallige lykkelige Hjem, saa
kunde man sige, at Kampen for Tilværelsen endnu ikke
har været streng nok til at tvinge Mennesket saa hejt i Vejret
som det kunde komme. Efter alt det at demme som vi
vide om Mennesket og de lavere Dyr, saa har der altid
været tilstrækkelig Variabilitet i de- intellektuelle og moralske
Evner til at de stadig kunne gaa fremad ved Kvalitets-
valgets Hjælp. Ganske vist fordrer saadan Fremadskriden
mangfoldige, sammenstødende, gunstige Omstændigheder;
men det turde dog nok være tvivlsomt, hvorvidt de aller-
gunstigste vilde have været tilstrækkelige, havde ikke Til-
væksten været saa hurtig og den deraf følgende Kamp for
Tilværelsen streng i højeste Grad.

Om Beviset for at alle civiliserede Nationer
engang vare Barbarer. — Da vi have undersøgt de
Trin ved hvilke nogle halvmenneskelige Skabninger lidt
efter lidt ere naaede op til at blive Mennesker i dette
Ords fuldeste Betydning kunne vi ikke ganske forbigaa det
i Overskriften antydede; men det er blevet behandlet saa
fyldigt og paa én saa beundringsværdig Maade af Hr. J.
Lubbock '), Hr. Tylor, Hr. MXennan og Andre, saa at jeg
her kun behøver at give det kortest mulige Resumé af
deres Resultater. De Bevisgrunde, der fornylig ere blevne
fremførte af Hertagen af ArgylP) og tidligere af Erke-
biskop Whately, til Fordel for den Antagelse, at Menne-
sket kom til Verden som et civiliseret Væsen og at alle

') >0d (be OiigiD of Cmiisatlon % •Proc. Ethoological Soc.% 26 Nov.

1867.
') •PrimeTal Maos 1869.

Digitized by

Google

181

Vilde siden ere gaaede tilbage ^ synes mig meget svag i
Sammenligning med dem, der fra den anden Side ere frem-
komne. Mange Nationer ere udentvivl gaaede tilbage i
Civilisation og nogle ere maaske blevne rent barbariske,
skjendt jeg aldrig har truffet paa noget Exempel paa det
Sidste. Udlænderne bleve sandsynligvis af sejrrige Horder
tvungne til at sætte sig fast i deres ugjæstmilde Hjemstavn
og de kunne, som en Følge heraf, være gaaede noget til-
bage; men det vilde være vanskeligt at bevise, at de ere
komne til at staa meget under Botokuderne som bebo
Brasiliens skjønneste Egne.

Beviset for at alle civiliserede Nationer ere Efter-
kommere af Barbarer bestaaer paa den ene Side af de
tydelige Spor af deres tidlige lave Stilling, der findes i
endnu existerende Skikke, Meninger, Sprog osv; og paa
den anden Side af Bevisef paa, at Vilde ere istand til
af sig selv at gaa nogle faa Trin fremad i Civilisation og
i Virkeligbeden ogsaa ere gaaede fremad saaledes. Be-
viserne paa det Første ere yderst ""mærkelige, men kunne
ikke her meddeles. Jeg hentyder til saadanne Ting
som f. Ex. det at tælle, hvilket, som Hr. Tylor tydelig viser
ved Hjælp af de Ord, der endnu visse Steder bruges, opstod
Ted at man talte paa Fingrene, først den ene Haands saa
den andens, og sidst Tæerne. Vi have Spor af dette i
vort eget Titals-System og i de romerske Tal, der naar de
ere komne til Tallet V fortsætter med VI osv., hvor
jo udentvivl den anden Haand blev taget i Brug. Frem-
deles »Naar vi tale om tre Snese og ti saa tælle vi efter
Tyvetals-Systemet, hver Snes saaledes tænkt gjældende for
Tyve — for »een Mandt som en Mexikaner eller Karaiber
vilde udtrykke sig^)«. Ifølge en stor og voksende Skole af
Filologer bærer ethvert Sprog Mærkerne af sin langsomme
og trinvise Udvikling. Saaledes er det med Skrivekunsten,

>) »Royal iDStitotioD of Great Britein*, 15 HarU, 1867. Endvidere
• Researches into the Early HIstory of Maokind«, 1865.

Digitized by

Google

182

da Bogstaverne ere Rodimenter af billedlige FremstilliDger.
Det er næsten nmaligt, naar man har læst Hr. ATLennans
Værk ^), ikke at indremme, at næsten alle civiliserede Nationer
endna have nogle Spor at saadanne raa Vaner, som den
med Magt at skaffe sig Kvinder. Hvilken gammel Nation
kan man, sperger den samme Forfatter, nævne som op-
rindelig var monogam? Den primitive Retfærdighedside,
som viser sig ved Eamplove og andre Skikke, af hvilke
der' endna findes Spor, var ligeledes yderst raa. Mange
endnn forekommende overtroiske Forestillinger ere Lev-
ninger af tidligere Tiders falske Religioner. Den højeste
Form af Religion — den store -Forestilling, at 6dd hader
Synd og elsker Ret — var nkjendt i de ferste Tider.

Hvad- det andet Slags Bevis angaaer har Hr. J.
Labbock viist, at nogle Vilde fornylig have forbedret sig
en lille Småle hvad deres simplere Færdigheder angaaer.
Efter den yderst mærkelige Beretning, som han giver om
de Vaaben, Redskaber og Kunstgreb, der brages hos de
Vilde i de forskjellige Egne af Verden, kan der ikke være
Tvivl om, at disse næsten allesammen ere blevne opfundne
uafhængig af hinanden. Kansten at gjere Ild paa and- ^
tagen'). Den avstralske Bamerang er et godt Exempel
paa en saadan af andre uafhængig Opdagelse. Da man
første Gang besøgte Tahitierne vare de i mange Henseender
skredne forud for de fleste andre Sydhavsbeboere. Der
er ikke nogen rimelig Grund for den Antagelse, at de op-
rindelige Peruvianeres og Mexikaneres høje Kultur havde

') »PrimiU ve Mariages 1865. Se ligeledes en udmærket Artikel, aaben-
bart af samme Forfatter i: -The North BriUsh Review, Juli, 1869.
Eodvidere Hr. L. H. Morgan: -A Goojectural Solution of the
Orlgin. of the Glass. System of RelatioDshlp« 1: »Proe. American
Acad. of Sciences«, Vol. VII, Feb. 1868. Prof. Schaafrhaasen (-An-
thropolog. Review.-, Oct 1869, S. 373) har en Bemærkning om
•Spor til Menneskeoffringer.hos Homer og 1 det gamle Testamente«.

') Hr. J. Labboek: -Prehistoric Times«. 2 EdiL, 1869, Kap. XV og
XVI et passim. '

Digitized by

Google

183

noget fremmed Ophav ^); de dyrkede mange indfedte
Planter og de havde gjort nogle faa af Landets Dyr til
Hasdyr. Vi maa vel huske paa, at en omstrejfende Flok
fra et halvciviliseret Land vilde , ifald den blev kastet
iland paa Amerikas Kyster, ikke, naar man skal demme
efter den ringe Indflydelse de fleste Missionærer have, have
havt nogen synderlig Indflydelse paa de Indfedte, med
mindre de allerede havde gjort endel Fremskridt. Betragte
vi en yderst langt tilbageliggende Periode af Verdens
Historie, fiode vi, for at bruge Hr. J. Lubbocks velbekjente
Betegnelser, en paleolithisk og neolithisk Periode og der er
vel neppe Nogen der vil paastaa, at den Kunst at tilslibe
et raat tilhugget Flinteredskab er en laant Kunst. I alle
Dele af Evropa, selv saa langt mod Øst som i Græken-
land, i Palæstina, Indien, Japan, Ny-Zeeland og i Afrika,
Ægypten medindbefattet, har man fundet Flinteredskaber
i Overflødighed og de nulevende Beboere have ingen Tradi-
tion om, at de have været brugte. Der er ogsaa indirekte
Bevis for, at de tidligere ere blevne brugte af Chineseme
og Oldtidens Jeder. Derfor kan der neppe være Tvivl
om, at Beboerne af disse mange Landstrøg, der saa om-
trent kommer til at blive hele den civiliserede Verden,
engang befandt sig i en barbarisk Tilstand. At tro, at
Mennesket oprindelig var civiliseret og saa senere gik saa
stærkt tilbage i saamange Egne, det synes mig at være
en ynkelig lav Anskuelse at have om den menneskelige
Natur. Det er aabenbart en sandere og mere frejdig An-
skuelse, at Fremskridt har været langt almindeligere end
Tilbagegang, at Mennesket er gaaet fremad, om end med
langsomme og afbrudte Trin, fra en meget lav Tilstand til
det højeste Standpunkt han endnu har naaet, i Viden,
Moral og Religion.

^) Dr. F. Muller har 1 saa Henseende nogle gode Bemsrkninger 1:
tRelse der Noyara: Anthropolog. Theil. s Abtheil. 111, 1868, S 127.

Digitized by

Google

SJETTE KAPTTEL

OM BIENNESKETS SLÆGTSKAB OG GENEALOGI.

MenneskeU piads 1 Dyrerækken — Det naturlige System er genea-
logisk — Adaptive Karakterer have ringe Værd — Forskjeliige smaa.
Ligbeder mellem Mftnnesket og de Firhændede — Menneskets Piads 1
det natarllge System — Menneskets Fødestavn og Ælde — Hanglen
paa fossile Mellemled — Lavere Trin i Menneskets Genealogi, paaviste
for det Første ved Deslægtethed og for det Andet ved Bygning — Bvlr-
veldyrenes tidligere androgyne Tilstand — Slutning.

Selv om mao indrømmer, at ForskjelleD mellem Meo-
nesket og hans nærmeste Slægtninge er saa stor hvad
Legemsbygning angaaer, som nogle Naturforskere hævde,
og omendskjøndt vi maa indrømme, at Forskjellen mellem
deres Aandsevner er uhyre stor, saa udtales der dog i de
Kjendsgjerninger vi i de tidligere Kapitler have anført,
paa den tydeligste Maade af Verden at Mennesket ned-
stammer fra en eller anden lavere Form, uagtet de for-
bindende Mellemformer indtil Dato endnu ikke ere blevne
fundne.

Mennesket har Hang til talrige smaa og forskjellig-
artede Varieringer, der ere foranledigede af de samme
almene Aarsager og styres og nedarves i Overensstemmelse
med de samme almene Love, som hos de lavere Dyr.
Mennesket formerer sig saa stærkt, at Afkommet nød-
vendigvis bliver udsat for Tilværelseskamp og som en Følge
deraf for Kvalitetsvalg. Han har frembragt mange Racer

Digitized by

Google

185

af hvilke Nogle ere saa forskjellige) at de af Naturfor-
skerne ofte ere blevoe regnede for forskjellige Arter.
Hans Legeme er bygget efter den samme homologe Plan
som de andre Pattedyrs , uafhængig af den Brug der
roaatte gjeres af de forskjellige Dele. Han gjennemgaaer
de samme Faser af embryologisk Udvikling. Han har
beholdt mange rudimentære og unyttige Bygningsforhold,
som udentvivl engang vare nyttige. Nu og da viser der
sig igjen Karakterer hos ham^ som vi have al mulig Grund
til at antage besades af hans ferste Forfædre. Dersom
Menneskets Oprindelse havde været aldeles forskjellig fra
alle andre Dyrs, vilde disse forskjellige Fremtoninger have
været aldeles tomt Blændværk, men noget saadant falder
aldeles utroligt. Dijse Fremtoninger ere paa den anden
Side forstaaelige,> i det Mindste i en stor Udstrækning, der-
som Mennesket er nedstammet sammen med de andre Patte-
dyr fra en eller anden ubekjendt lavere Form.

Nogle Naturforskere have paa Grund af det stærke
Indtryk, som Menneskets Sjæls- og Aandsevner have gjort
paa dem, delt den hele organiske Verden i tre Riger,
Menneske-, Dyre- og Planteriget, altsaa givende Mennesket
et Rige for sig selv'). Aandsevner kunne ikke sammen-
lignes eller klassificeres af Naturforskeren, men han kunde
bestræbe sig for at vise, hvad jeg har gjort, at Menneskets
og de lavere Dyrs Sjæleevner ikke ere forskjellige i Art,
om de end ere yderst forskjellige i Grad. En Grads-
forskjel, hvor stor den saa er, kan ikke give os Ret til
at stille Mennesket i et særligt Rige, hvad man maaske
bedre vil indse, naar man sammenligner to Insekters Aands-
evner, nemlig en Coccus eller Skjoldlus og en Myre,
hvilke Dyr utvivlsomt here til samme Klasse. Forskjellen
er her større, skjendt af en noget forskjellig Slags, end

*) Isidore Geofh-oy St-Hilaire giver en detailleret Beretniog om den
Plads de forskjellige Naturforskere have givet Mennesket 1 deres
Syslemer (•Hist Nat Géo.«, Tom. II, 1859, S. 170—89).

Digitized by

Google

186

den, der er mellem Menoesket og det hejeste Pattedyr.
Han-Skjoldlusen hefter sig, medens den er ung, ved sin
Snabel fast til en Plante, suger Saft til sig med den, be-
væger sig ikke mere, bliver befrugtet og lægger sine Æg,
det er hele dens Historie. Derimod vilde det at beskrive
en Hun-Myres Sædvaner og sjælelige Evner, som Pjerre
Hober har viist, udfordre et stort Bind; jeg kan imidlertid
i al Korthed nævne nogle af de vigtigste Punkter. . Myrer
give hinanden Underretning om forskjellige Ting og flerOv
af dem enes om det samme Arbejde eller de samme Lege.
De gjenkjende deres' Medmyrer efter flere Maaneders FYa-
værelse. De bygge store Bygninger, holde sig rene, lukke
Derene om Aftetien og sætte Skildvagter ud. De anlægge
Veje, ja de bygge endogsaa Tunneler under Floder. De
samle Fode sammen for Samfundet og dersom en Gjensland,
der er for stor til at komme ind, er bleven slæbt hen til
Tuen, saa rive de Noget af Deren ned og bygge den senere
op igjen'). De gaa ud at kæmpe i regelmæssige Flokke
og offre villigt deres Liv for det fælles Bedste. De ud-
vandre efter en i Forvejen lagt Plan. De fange sig Slaver.
De holde Bladlus som Malkekeer. De ferer deres Bladlus-
Æg saavelsom deres egne Æg og Larver hen til de var-
mere Dele af Tuen for at de der kunne blive hurtigere
udrugede, og der kunde ilævnes en utallig Mængde andre
Forhold. I det Hele taget er Forskjellen i Aandsevner
mellem en Bladlus og en Myre uhyre stor og dog har
Ingen nogensinde drømt om at sætte dem i forskjellige
Klasser, end sige forskjellige Riger. Ganske vist er der
imellem disse to Yderpunktep* slaaet Bro ved mange andre
Insekters intermediære Aandsevner; og dette er ikke Til-
fældet med Mennesket og de højere Aber. Men vi have
al mulig Grund til at tro, at Brud paa Rækken ganske
simpelt er Resultatet af at mange Former ere udede.

') Se den meget ioteressante Artikel: »L^DStioct chei les Inseetes«,
af Hr. George Poochet (•Revae des deox Hondes«, Feb. 1870, S. 682 )

Digitized by VjOOQ IC

187

Professor Owen bar^ idet ban særlig boldt sig til Hjer-
nens Bygning, delt Pattedyrrækkeu i fire Underklasser. I
den ene af disse sætter ban Mennesket, i den anden sæt-
ter ban baade Pungdyr og Næbdyr; saa at ban altsaa
gjer Mennesket ligesaa forskjelligt fra alle andre Pattedyr
som de to sidstnævnte forbundne Grupper ere. Denne
Betragtningsmaade er ikke, saavidt jeg veed, bleven delt
af nogen Naturforsker, der var istand til at danne sig
nogen selvstændig Mening og vi bebeve derfor ikke ber at
lægge videre Mærke til den.

Vi kunne forstaa bvorfor en Klassifikation, der er
grundet paa en enkelt Karakter eller et enkelt Organ —
selv et Organ der er saa vidunderlig sammensat og saa
væseniig som B(jernen — eller paa -Sjæleevnernes stærke
Udvikling næsten med Vished maa vise sig at være util-
fredsstillende. I Virkeligbeden har man prevet at iværk-
sætte denne Ordning for de hvepseagtige Insekters Ved-
kommende; men da man havde klassificeret dem saaledés
efter deres Vaner og Instinkter, viste Anordningen sig
at være ganske kunstige). Klassifikationer kunne natur-
ligvis anlægges paa Basis af en bvilkensomhelst Karakter,
f. Ex. paa Størrelse ,* Farve eller det Element, hvori
Dyrene leve; men Naturforskerne have længe havt en inder-
lig Overbevisning om, at der gives et naturligt System.
Nu er man i Almindelighed villig til at indrømme, at dette
System maa saavidt muligt være genealogisk i sin An-
ordning, — det vil sige, de, der have fælles Afstam-
ning fra den samme Form, maa sættes i Gruppe sammen
og adskilles fra de, der nedstamme sammen fra en anden.
Form; men ere Stamformerne beslægtede vil ogsaa Efter-
kommerne være det og de to Grupper — det vil sige det
Beleb af Modifikation, som hver af dem har undergaaet
— vil udtrykkes ved saadanne Begreber som Slægter,
Familier, Ordner, Klasser. Da vi ikke have noget Vid-

1) Westwood: •Modem Class. of Insects«, Vol. II, 1840, S. 87.

Digitized by VjOOQ IC

188

nesbyrd om Afstamningsrækkerne , saa kanne vi kan finde
disse Rækker ved, at lægge Mærke til de Grader af Lig-
bed, der er imellem de Væsner , der skulle klassificeres.
I saa Hentende er talrigere Ligbedspunkter af meget
sterre Betydning, end det Beleb af Ligbed eller Forskjel-
ligbedy der er paa nogle faa. Punkter. Dersom man fandt,
at to Sprog Kgnede binanden i en Mængde Ord og Kob-
struktionsforbold, saa vilde det blive almindelig indrammet,
at de vare udsprungne fra en fælleds Kilde, uagtet de i
nogle faa Ord eller .Konstruktionsforbold vare i bej Grad
forskjellige. Men bos organiske Væsner maa Ligbeds-
pnnkterne ikke bestaa i Tillæmpelser til samme Livsvilkaar.
To Dyr kunne f. Ex. bave faaet deres bele Skikkelse
modificeret efter deres Opbold i Vandet og dette vil dog
ikke sætte dem nærmere sammen i det naturlige System.
Heraf kunne vi se, bvordan det kan være, at Ligbed i
uvæsenlige Bygningst'orbold i unyttige og rudimentære Or-
ganer og i Dele, som endnu ikke ere fuldt udviklede eller
endnu ikke ere komne til at udføre deres Funktion, ere
langt de vigtigste for Klassifikationen; tbi de kunne neppe
skyldes Lempelser, der ere foretagne forboldsvis sent; og
saaledes røbe de de gamle Afstamningslinier eller virkelig
Slægtskab.

Vi kunne fremdeles se, bvorfor et stort Beløb af
Modifikation for en eller anden Karakters Vedkommende
ikke burde lede os til at sætte to Organismer vidt fra
binanden. En Legemsdel, som .i Forvejen afviger meget
fra den samme Del af en anden beslægtet Form, bar
allerede, ifølge Udviklingstbeorien varieret meget; som en
Følge deraf vilde den (saalænge som Organismen forblev
udsat for de samme virkende Betingelser) være tilbøjelig
til fremtidige Varierioger af samme Slags og disse vilde,
dersom de vare til nogen Nytte, blive bevarede og saaledes
stadig forøgede. 1 mange Tilfælde vilde den fortsatte
Udvikling af en Legemsdel, f. Ex. af en Fugls Næb eller
af et Pattedyrs Tænder, ikke være fordelagtig for Arten i

Digitized by VjOOQ IC

189

Retning af at hjælpe den til dens Føde eller i nogen anden
Henseende; men hos Mennesket konne vi ikke se, at der
er nogen bestemt Grændse for den fortsatte Udvikling
af Hjernen og Aandsevnerne, forsaavidt Nytten angaaer.
Derfor burde man ikke, naar man skal bestemme Menne-
skets Stilling i det naturlige eller genealogiske System,
lade den stærke Udvikling af hans Hjerne have større Vægt
end en Mængde andre mindre vigtige eller aldeles ovæsen-
lige Lighedspunkter.

Flertallet af de Naturforskere, som have givet sig af
med at undersøge Mennesket i dets Helhed, altsaa Aands-
evnerne medregnede, have fulgt Blumenbach og Cuvier og
have sat Mennesket i en særlig Orden, som de have givet
Navn af Tohændede (Bimana), der altsaa bliver sideordnet
med de Firhændede, Rovdyrene osv. Fornylig ere mange
af vore bedste Naturforskere vendte tilbage til den An-
ordning, der først blev foreslaaet af Linné, som var saa
mærkværdig for sin Skarpsindighed, og have stillet Menne-
sket i samme Orden som de Firhændede og tilsammen ,
kaldt dem Primater. Man vil indrømme- Rigtigheden af
denne Anordning, naar man først og fremmest erindrer
sig de Bemærkninger, vi nys have fremsat, om den for-
holdsvis ringe Betydning som Menneskehjernens store Ud-
viklethed har for Klassifikationen; og i Forbindelse med
det, tager i Betragtning, at den stærkt udprægede Forskjel,
der er paa Menneskets og de Firhændedes Hjerneskal
(nylig fremhævet af Bischoff, Aeby og Andre) aabenbart
er en Følge af deres forskjelligt udviklede Hjerner. For
det Andet maa man ikke glemme, at næsten alle de andre
og mere væsenlige Forskjelligheder mellem Mennesker og
Firhændede aabenbart ere af adaptiv Natur og hovedsage-
lig staa i Forhold til Menneskets oprejste Stilling. Exem-
pler herpaa ere : Haandens, Fodens og Brystbenets Bygning,
Rygradens Krumning og Hovedets Stilling. Sælhunde-
familien afgiver en udmærket Illustration til, hvor ringe
de adaptive Karakterers Betydning for Klassifikationen er.

Digitized by

Google

190

Disse Dyr afvige fra alle andre Rovdyr i Legemsfonn og
Leromebygning , laogt mere end Mennesket afviger fra de
hejere Åber^ og dog regnes- 4e i etbvert System , lige fra
Cnviers gamle til Hr. Flowers >) ganske. nye, simpelhen for
en Familie af Rovdyrenes Orden. Dersom Mennesket ikke
havde været sin egen Klassifikator vilde han aldrig have
tænkt paa at der barde dannes en særegen Orden for
hans Skyld.

Det vilde overskride de Grændser jeg har sat mig,
ligesom det ogsaa vilde overstige min Viden, blot at nævne
de utallige Bygningsforhold i hvilket Mennesket stemmer
overens med de andre Primater. Vor store Anatom og
Filosof, Professor Hnxley har. givet en fy?dig Behandling
af dette Emne ^) og er kommet til den Slutning, at Menne-
sket i alle Dele af sin Organisation afviger mindre fra de
højere Aber end disse fra de lavere Medlemroer af samme
Gruppe, Som en Følge heraf »er der ikke Noget, der kan
retfærdiggjøre den Fremgaogsmaade , at sætte Mennesket i
en særegen Orden for sigt.

I Begyndelsen af dette Bind har jeg anført forskjellige
Kjendsgjerninger, der viste hvor nøje Menneskets Konsti-
tntion stemmer overens med de højere Pattedyrs og denne
Overensstemmelse er utvivlsomt afhængig af en meget nær
Lighed i mikroskopisk Bygning og kemisk Sammensætning.
Jeg nævnte ogsaa som Exempel vor Modtagelighed for de
samme Sygdomme og for beslægtede Snyltedyr, vor fæl-
les Smag for de samroe Pirringsmidler og de ens Virk-
ninger, der frerobragtes herved saavelsom ved forskjellige
Lægemidler; og andre saadanne Kjendsgjerninger.

Da smaa uvæsenlige Lighedspunkter mellem Menne-
sket og de højere Aber i Almindelighed ikke nævnes i
systematiske Arbejder og da de, naar de ere talrige,
tydeligt røbe vort Slægtskab, vil jeg nævne nogle saa-

M •Proc. Zoolog. Soc«, 1869, S. 4.

^) >EvideDce as to Man's Place io Nature-, 1863, S. 70, et pastim.

Digitized by

Google

191

danne Punkter. Ansigtstrækkenes Stilling til hinanden ind-
byrdes er aabenbart den samme hos Mennesker og Fir-
hændede og de forskjellige Sindsbevægelser udtrykkes ved
næsten de samme Muskel- og. Hudbevægelser, navnlig
over Øjenbrynene og omkring Manden« Nogle faa Udtryk
ere i Virkeligheden næsten de samme, f. Ex. visse Åbe-
arters* Græden og den latterlignende Støj, som Andre
frembringe, idet samtidig Mundvigene trækkes tilbage og
det nedre Øjenlaag rynkes. Det ydre Øre er mærkværdig
ens hos begge. Hos Mennesket er Næsen langt mere
fremstaaende end hos de fleste Abekatte, men vi kunne
finde Spor til en begyndende Ørnenæse hos Hulock- Gib-
bonden og hos Næseaben (Semnopithecus nasica) er dette
endogsaa drevet til en latterlig Yderlighed.

Mange Abers Ansigt prydes af Skjæg, Whiskers eller
Knebelsbarter. Hovedhaaret faaer en stor Længde hos
Semnopithecus*) og hos Kappeaben (Macacus radiatus)
udstraaler jdet fra et Punkt paa Issen og har en Skil-
ning i Midten, ligesom hos Mennesket. Det siges al-
mindeligt, at Panden giver Mennesket hans ædle og for-
standige Udseende, men Eappeabens tætte Hovedhaar
ender pludseligt nedadtil og efterfølges af saadanne korte
Haar eller Dun, at Panden, selv i en kort Afstand, faaer
Udseende af at være ganske nøgen, Øjets Br}'n undtagen.
Man har fejlagtigen paastaaet, at Abekattene ingen Øjen-
bryn have. tfos den Art vi nys have nævnt varierer Pan-
dens Nøgenhed hos de forskjellige Individer og Eschricht
siger ^), at hos vore Børn er Grændsen mellem den haarede
Hovedband og den nøgne Pande undertiden ikke tydeligt
afsat; saa her synes vi at have et lille Tilfælde af Til-
bageslag til en Stamform, hos hvilken Panden endnu ikke
var bleven ganske nøgen.

M Uld. Geoflfroy: -Hist. Nat Gén... Tom. II, 1859, S 217
') >Ueber die Riebtang der Haare« etc, MfiHor: •Archfv. ttr Anat.
QDd Phyø •, 1887, S. 51.

Digitized by

Google

192

Det er almindelig bekjeodt, at Haarene paa vor
Underarn) pege opad og paa vor Overartn nedad mod
Albaen. Denne mærkelige Anordning, der saa lidet stem-
mer med de fleste lavere* Pattedyrs Haarlag, har Menne-
sket tilfælles med Gorillaen^ Cbimpanzeen, Orang-Ctangen,
nogle Arter af Hylobates og endogsaa* nogle amerikanske
Abekatte. Men hos Hylobates agilis peger Forarmens
Haar lige nedefter eller imod Haandledet paa den sædvan-
lige Maade og hos Hylobates lar er det næsten opret med
en kun ganske lille Heldning forover, saa vi hos disse
sidste Arter finde det i en Overgangstilstand. Det kan
neppe betvivles, at hos de fleste Pattedyr er den Tykkelse
og den Retning Haarene have paa Byggen tillempet til
at lade Regnen lebe af; selv de' paa tvers gaaende Haar
paa Hnndens Forben kunde gjere Nytte i saa Henseende,
naar Hunden havde lagt sig til at sove. Hr. Wallace
bemærker, at Haarenes Konvergens op imod Albaen hos
Orang-Ctangen (hvis Levevis han saa omhyggelig har
staderet) gjør Nytte ved at lade Regnen lebe af, naar
Dyret staaer paa den Maade det saa meget ynder,' nemlig
med bøjede Arme og med Hænderne foldede over en Gren
eller over dets eget Hoved. Man maa imidlertid erindre,
at et Dyrs Stilling maaske tildels bestemmes af Haarenes
Retning og ikke Haarenes Retning af Stillingen. Dersom
den ovenfor givne Forklaring er rigtig for Orang-Utangens
Vedkommende, saa frembyder Haarene paa vor Underarm
et mærkværdigt Minde om vor tidligere Tilstand, thi der
er vel neppe Nogen, der vil antage, at den nu gjør os nogen
Nytte i Regnvejr og ovenikjøbet nu, da vi gaa opret,
vende Haarene jo ikke rigtigt.

Det vilde imidlertid være voveligt at stole for meget
paa Tillempelsesprincipet overfor Haarenes Retning hos
Mennesket og hans første Forfædre; thi det er umuligt at
studere de Figurer som Eschricht meddeler af Haarets
Ordning paa det menneskelige Foster (hvor Ordningen er
den samme som hos den Voksne) og ikke komme til at

Digitized by VjOOQ IC

193

blive enig med denne udmærkede Iagttager om, at andre
og mere indviklede Aaj^sager have været med i Spillet.
Det Punkt bvorhenimod Haarene konvergere synes at staa
i noget Forhold til de Punkter, der hos Embryet sidst
tages ihed under Udviklingen. Der synes' ogsaa at være
et Forhold mellem Haarets Anordning paa Lemmerne og
MeduUararteriernes Forlob * ).

Man maa nu ikke antage, at den Lighed der er mellem
Mennesket og visse Aber i den ovenfor nævnte og mange
andre Henseender — vi skulle saaledes nævne den negne
Pande, de lange Ilaarlokker paa Hovedet osv. — alle ere
det nødvendige Resultat af en uforstyrret Nedarven fra en
fælleds Stamform, som havde disse Egenskaber og heller
ikke maa man tro, at det Ahsammen nødvendigvis er
fremkommet ved Attavisme. Der er mere Sandsynlighed
for, at mange af disse Lighedspunkter skyldes analog
Varieren, der, som jeg tidligere har søgt at vise^), er en
Følge af at Organismer, der have fælleds Ophay, ligne hin-
anden i Konstitution og ere blevne paavirkede af omtrent
ens. Variabilitet foranledigende A årsager. Hvad nu det an-
gaaer, at Haarene paa Menneskets og visse Abers Undere-
arme vende samme Vej, saa maa denne Karakter, da den
næsten er fælles for alle menneskelignende Aber, sal^d«
synligvis tilskrives Nedarviug; men det er dog ikke ganske
vist at det forholder sig saaledes, da nogle meget for-
skjellige amerikanske Abor have den samme Haarstilling.
Det samme kan der siges om Menneskets haleløse Tilstand;
thi Halen mangler hos alle de roeneskelignende Aber.

^) Om Hylobate8*8 Haar se: »Nat. Hisl. of Mammals«, af C L.Martin,
1841, S. 415. Fremdeles: Isld. GeofiVoy: »On the American mon-
keys and othcr kinds (•Hist Nat. Gén.*, Vol. II, 1869, S 216, 243.
Esctiricht, ibid , S. 46, 55, 01- Owen: -Anal. of Vertebrates«,
Vol. 111, S. 619. Wallace: >CoDtribution8 to the Theory of Natural
Seleciion-, 1870, S. 344.

M »Arternes Oprindelse«, S. 194. >The Variation of Animals and
Piants DDder Domestication«, Vol. Il, 1868. S. 348.

Digitized by VjOOQ IC

, 194

Denne Karakter kan ikkedestomindre sættes paa Ned-
arvingens Regning, eftersom Halen, om den end ikke
mangler, saa dog er rndimentær hos forskjellige andre af
den gamle Verdens og hos nogle af den nye Verdens
Arter og tilmed mangler hos forskjellige Arter, der høre
til Halvabernes Grappe.

Oroendskjendt Mennesket, som vi nu have seet, nn
jnst ikke kan gjere Fordring paa at komme til at danne
en Orden for sig, saa var der dog maaske Rimelighed i
at han fik Lov til at danne en særegen Underorden eller
Familie. Professor Huxley deler i sit sidste Arbejde^)
Primaterne i tre Underafdelinger; nemlig Anthropidæ (de
menneskelignende), hvori knn Mennesket, Simiadæ (de abe-
lignende), heri alle Slags Abekatte, Lemoridæ (de halv«
abeagtige), hvori de forskjellige Halvabeslægter. Forsaa*
vidt Forskjelligheder i visse vigtige' Bygningsforhold an-
gaaer, kan Mennesket udentvivl med Rette fordre at komme
til at danne en egen Underafdeling og dette er egenlig
ogsaa for lidt, dersom vi navnlig fæste vor Opmærksom«
hed paa hans Sjæleevner. Fra et genealogisk Synspunkt
synes ikkedestomindre en Underafdeling at være formeget,
og efter det, burde Mennesket kun komme til at danne en
Familie^ ja maaske endogsaa blot en Underfamilie. Tænke
vi os tre Rækker af Former, udgaaende fra en fælles
Kilde, saa er det let forstaaeligt, at to af dem i Tidernes
Lab kunde blive saa lidt forandrede, at de stadig kunde
beholdes som Arter af samme Slægt; medens den tredie
Række kunde blive saa stærk modificeret, at den maatte
gjøres til en egen Underfamilie, Familie eller endogsaa Orden.
Men i dette Tilfælde er det næsten sikkert, at den tredie
Række alligevel gjennem Arveligheden vilde komme til at
ligne de andre to Rækker i utallige Smaating. Her ville vi
saa komme til den Vanskelighed, der for Øjeblikket ikke
kan fjernes, hvor stor Vægt vi i Klassifikationen ber lægge

M «An iDtrodaction to tbe ClasslflcaUon of ADlmaU«, 1869, S. 99.

Digitized by VjOOQ IC

195

paa stærkt udprægede Forskjelligheder i nogle faa Punkter
— d. y. s. det Beløb af Modifikation Rækken er nnder-
gaaet; og hvorinegen Vægt der skal lægges paa stor Lig-
hed i talrige nvæsenlige Forhold, der hentyde paa Af-
stamningsrækkeme eller Genealogien. Det Første er det,
der falder mest i Øjnene, og det er maaske det sikkreste
at lægge mest Vægt paa det, men det synes rigtignok at
være mere korrekt at fremhæve det Sidste som det, der
giver en virkelig naturlig Klassifikation. .

For at danne os en Mening om dette for Menneskets
Vedkommende, saa maa vi betragte Abernes (Simiadæ)
Klassifikation. Denne Familie deles næsten af alle Natur-
forskere i de smalnæsede Aber (Simiæ catarhinæ) eller den
gamle Verdens Aber, der alle (som man seer af deres
Navn) ere karakteriserede ved en ejendommelig Bygning
af deres Næseboer og ved at have fire falske Kindtænder
i hver Kjæbe; og de brednæsede (Simiæ platyrbinæ eller
den nye Verdens Aber, som indbefatter to meget forskjel-
lige Undergrupper), der alle karakteriseres ved ander-
ledes byggede Næseboer og v%d at have seks falske Kind-
tænder i hver Kjæbe. De adskille sig endnu fra hinanden
i flere Smaating som vi ikke ville nævne. Nu hører
Mennesket uomtvisteligt, ifølge hans Tandbesætning, Næse-
boernes Bygning og flere apdre Ting, til de smalnæsede
eller den gamle Verdens Aber; og han ligner heller ikke
de Brednæsede mere end de Smalnæsede i andre Forhold,
nogle ganske faa Karakterer undtagne, der ikke ere af videre
Betydning og aabenbart ere af adaptiv Natur. Den Antagelse
vilde derfor være blottet for al Sandsynlighed, at en eller
anden af den gamle Verdens Arter havde varieret og saa-
ledes frembragt en menneskelignende Skabning, som havde
alle de forskjellige Karakterer, der ere ejendommelige for
den gamle Verdens Afdeling; idet den paa samme Tid
mistede alle sine særegne Karakterer. Der kan derfor
neppe være nogen Tvivl om, at jo Mennesket er et Skud
af den gamle Verdens Abestamme og at han, naar vi se

Digitized by VjOOQ IC

196

Sageo fra et genealogisk SyBspankt, maa henføres til -den
smalnæsede Afdeling ^ ).

De menneskelignende Aber, nemlig Gorillaen , Chim-
panzeen, Orang-Utangen og Hylobates udsondres af de
fleste Naturforskere som en egen Undergruppe fra den
gapile Verdens andre Aber. Jeg veed nok, at Gratiolet,
henholdende sig til Hjernens Bygning, ikke vil indrømme
Tilstedeværelsen af denne Undergruppe og udentvivl er
den jo ogsaa noget løs i sin Sammensætning; saaledes er
Orang-Utangen , som. Hr. St. G. Mivard bemærker^), >en
af de mest ejendommelige og afvigende Former, dex
findes i den hele Orden •. Resten af den gamle Ver-
dens Aber, de ikke -menneskelignende, deles nu igjen
af nogle Naturforskere i to eller tre mindre Undergrupper;
Slægten Semnopithecus , med dens ejendommeligt sæk-
formede Mave, er saaledes Typen for en af disse Under-
grupper. Men efter Hr. Gaudry*s vidunderlige Opdagelser
nede i Attika synes det som om der i Miocentiden exi-
sterede en Form, der forbandt Semnopithecus og Macacus
med hinanden, og heri er der vel et Slags Oplysning om,
hvorledes de andre og højere Grupper engang vare blandede
mellem hinanden.

Dersom man indrømmer, at de menneskelignende Aber
danne en naturlig Undergruppe, saa maa man antage at et
eller andet, af Fortidens Medlemmer af den menneske-
lignende Undergruppe var Menneskets Ophav; eftersom
Mennesket ikke blot stemmer overens med dem i alle de
Karakterer, der er fælles for ham og hele den smalnæsede
Gruppe; men ogsaa i andre ejendommelige Karakterer, f.
£z. Manglen paa Hale og Sædepuder og i hele det almin-

*) Dette er næsten den samme Klassifikation, som forelebig antages
af St George Mi vart (»TraBsact. Philosoph. Soc«, 1867, S. 300).
som, efter at bave adsondret Lemuridæ, deler Resten af Prima-
terne i Hominidæ, Simiadæ (svarende til Catarhines), Gebidæ og
Hapalidæ — de to sidste Grupper svarende til Platyrbinus.

') -TransacU Zoolog. Soc.«, Vol. VI, 1867, S. 214.

Digitized by

Google

197

delige Habitns. Det er ikke sandsyiriigt, at et Medlem af
en af de lavere Undergrupper ved analog Varieren skulde
bave frembragt en menneskeligDende Skabning« der i saa
mange Henseender lignede de højere menneskelignende
Aber. Udentvivl er Mennesket, i Sammenligning med de
fleste af sine Slægtninge, undergaaet et overordenlig stort
Beløb af Modifikation, navnlig som en Følge af hans stærkt
udviklede Hjerne og oprejste Gang; alligevel burde vi altid
erindre, at ban »blot er en af flere exceptionelle Primat-
Former. *)•

Enhver Naturforsker, som holder . paa Udviklings-
principet, vil indrømme, at de to Hovedafdelinger af
Simiadæ, nemlig de smalnæsede og brednæsede Aber med
deres Undergrupper, allesammen nedstamme fra en yderst
Qern Stamform. De første Efterkommere af denne Stam-
form vilde, før de i nogen betydelig Grad havde skilt sig
fra hinanden, endnn have dannet en enkelt naturlig Gruppe;
men nogle af Arterne eller de' begyndende Slægter vilde
allerede have begyndt ved deres afvigende Karakterer at
antyde de forskjellige Kjendetegn, der adskille de smal-
næsede og de brednæsede fra hinanden. Derfor vilde
Medlemmerne af denne antagne, gamle Gruppe ikke have
været saa ensformige i deres Tandbesætning eller i Byg-
ningen af deres Næseboer som de nulevende smalnæsede
Abekatte, paa den ene Side og de brednæsede paa den
anden Side, ere, men vilde i saa Henseende bave lignet
de beslægtede Lemuridæ (Halvaber), der afvige betydeligt
fra hinanden i deres Snuders Form^) og i en overordenlig
stærk Grad i deres Tandbesætning.

De smalnæsede og brednæsede Aber stemme overens
i en Mangfoldighed af Karakterer, hvad der da ogsaa ér
en Følge af at de utvivlsomt høre til en og samme Orden.

M Hy. St. G. Mifart i •Transact Phil. Soc«, 1867. S. 410.
') D^Hrr. Morie og Mlfart om Lemoroidea i •Traoftact. Zoolog. Soc.«,
Vol. VII, 1869, S. 5.

Digitized by

Google

198

De mange Karakterer, de have fælles, kanne neppe saa
mange forskjellige Arter have erhvervet, nafhængig af
hinanden; disse Karakterer maa derfor være nedarvede,
men en gammel Form, som havde mange Karakterer tilfælles
med de smalnæsede og brednæsede Aber, og andre, der
vare i en intermediær Tilstand og nogle faa, der maaske
vare forskjellige fra alle de, der nu findes i nogen af
Grupperne, vilde utvivlsomt af en Naturforsker være blevne
regnede for Abekatte. Og da Mennesket, seet fra et
genealogisk Synspunkt, herer til de smalnæsede eller den
gamle Verdens Aber, saa maa vi heraf drage den Slutning,
hvor ubehagelig den saa end kan være for vor Stolthed,
at vore første Stamfædre passende have maattet betegnes
som Abekatte^). Men man maa ikke gjere sig skyldig i
deo Fejltagelse, at antage, at den tidlige Stamform til den
hele Abeflok, Mennesket medindbefattet, var identisk med
eller blot meget lignede nogen nulevende Abekat.

Om Menneskeslægtens Fødested og Ælde. —
Vi komme ganske naturligt til at spørge om hvor Menne-
skets Hjemstavn var, paa det Afstamningstrin , da vore
Forfædre adskilte sig fra det brednæsede Hold. Den Om-
stændighed, at de hørte til dette Hold, viser tydeligt, at de
maa^have levet i den gamle Verden; men ikke i Avstralien
eller nogen anden 0 i Oceanet, hvad vi kan slutte os til
af de Love, der gjælde for den geografiske Udbredelse.
I ethvert større Strøg af Verden ere de der levende Patten-
dyr nøje beslægtede med Strøgets uddøde Arter. Det er
derfor sandsynligt at Afrika tidligere beboedes af nu ud-
døde Aber, der vare nær beslægtede med Gorillaen og

M Håckel er kommet til det samme Resultat Se: »IJeber die Ent-
ateboog dea Meaachengeachlecbts« i Vircbowa •Sammlaog gemeln.
wi8sen.Vortrågev 1868, S 61. Endvidere bana »NatOrllcbe Scbdp-
fongagescbicbte« , 1868, 1 bvilken ban detailleret fremstiller ain
Opfattelae af Menneaketa Genealogi.

Digitized by

Google

199

Chimpanzeen og da disse to Arter nu ere Menneskets
nærmeste Slægtninge , er der noget større Sandsynlighed
for, at vore gamle Forfædre levede paa det afrikanske
Fastland, end andetsteds. Men det er unyttigt, at spe-
kulere paa det; thi en Abe, der næsten var Hgesaa stor
som Mennesket, nemlig Lartet*6 Dryopithecus, som var
nær beslægtet med den^ menneskelignende Hylobates,
levede i Evropa i den øvre Miocenperiode, og siden en saa
fjern Tid har Jorden ganske vist undergaaet mange store
Revulutioner og der har været tilstrækkelig Tid til Ud-
vandring efter en overmaade stor Maalestok.

Paa den Tid og paa det Sted, naarsomhelst o^ hvor-
somhelst det saa har været, hvor Mennesket mistede sin
fiaarbeklædning , har han rimeligvis beboet et varmt
Land, og dette vilde have v^ret heldigt for ham som det
planteædende Dyr han, efter Analogien at dømme, paa den
Tid har været. Det er langtfra vi veed hvorlænge det er
siden Mennesket først skilte sig fra de smalnæsede Aber;
men det kan være skeet paa en Tid, der ligger saa Qern
som Eocenperioden, thi de højere Aber havde allerede
skilt sig fra de lavere Aber i Øvre-Miocenperioden , hvad
Dryopithecus's Tilværelse viser. Vi ere ogsaa aldeles
uvidende om hvor hurtig Organismer, der staa højt eller
lavt i Systemet, under heldige Omstændigheder kunne
modificeres ; vi vide imidlertid, at Nogle' have beholdt den
samme Form igjennem et uhyre Tidsrum. Efter hvad vi
kunne se paa vore Husdyr og dyrkede Planter, saa er det
afgjort, at indenfor den samme Periode kunne nogle af en
og samme Arts Efterkommere forblive ganske som de vare,
Andre blive^ lidt forandrede, Andre overordenlig meget.
Saadan kan det ogsaa have været med Mennesket, der, i
Sammenligning med de højere Aber, for visse Karakterers
Vedkommende har undergaaet e^ stort Beløb af Modi-
fikation.

Det store Spring der er i den organiske Kjæde mellem
Mennesket og hans nærmeste Slægtninge, over det kan

Digitized by

Google

200

der ikke slaaes Bro ved nogen uddød -eller levende Art»
og dette har man ofte anført som en alvorlig Indvendiqg
mod den Antagelse, at Mennesket skolde nedstamme fra
en eller anden lavere Form; men denne Indvending vil
ikke have megen Vægt for dem, som, overbeviste ved al-
mindelige Grande 9 tro paa et alment Udviklingsprincip.
Spring findes der uophørligt i alle Dele af Rækken, nogle
ere store, bratte og bestemte, andre er det i torskjellige
mindre Grader. Spring er der meHem Orang-Utangen og
dens nærmeste Slægtninge — mellem Tarsius og de øvrige
Halvaber — mellem Elefanten eller, endnu mere slaaende,
mellem Næbdyret eller Myrepindsvinet og de andre Patte-
dyr. Men alle disse Spring bestemmes ganske simpelt af
Antallet af de beslægtede Former, der ere uddøde. Paa
et vist fremtidigt Tidsrum, sojp neppe vil være meget Qernt,
naar man maaler det med Aarhundreder, ville de civiliserede
Menneskeracer temmelig sikkert udrydde og afløse de
vilde Racer, den ganske Verden igjennem. Paa samme Tid
ville de menneskelignende Aber, som Professor Schaaffhausea
har bemærket*), utvivlsomt være udryddede. Springet
vil da være blevet endnu større, d& det vil indtræffe paa en
Tid da Mennesket er endnu mere civiliseret (maa vi haabe)
end den kavkasiske Race; og den nærmeste dyriske Slægt-
ning vil da være en Abe, der staaer saa lavt som Bavianen,
medens Springet nu er fra Neger eller Avstralbeboer til
GorHla.

Hvad det angaaer, at der mangler fossile Levninger,
som kunde forbinde Mennesket med hans abelignende For-
fædre, saa er det en Ting, der ikke vil blive lagt synderlig
Vægt paa, af den, som vil læse Ør. C. Lyell's Afhandlinjj'^),
i hvilken han viser, at i alle Hvirveldyrklasser er Op-
dagelsen af fossile Levninger gaaet yderst langsomt for sig

') •Anthropological Reviev«, April, 1867, S. 236.
") .Elements of GeologyV, 1865, S. 683-585. »AnUquHy of Man^-.
1863, S. 145.

Digitized by

Google

201

og bar været meget tilfældig. Endelig maa man ikke
glemme, at de Egne, hvor der er mest Rimelighed for at
der findes Levninger af Organismer, der have forbundet
Mennesket med et eller andet abelignende Væsen, endna
ikke ere blevne undersøgte af Geologerne.

Lavere Trin i Menneskenes Genealogi. — Vi
have seet, at Mennesket synes at have skilt sig fra de
smalnæsede eller den gamle Verdens Aber, efterat disse
havde skilt sig fra den ny Verdens. Vi ville nu be-
stræbe os for at følge de Romere Spor af hans Oprindelse,
idet vi først og fremmest stole paa det indbyrdes Slægt-
skab melleib de forskjellige Klasser og Ordner og vel
ogsaa kanne vente os lidt Hjælp af de Perioder, i hvilke de
have viist sig her paa Jorden, den Ene efter den Anden,
forsaavidt som man da i denne Henseende veed Noget.
Halvaberne staa tæt nedenfor Aberne og danne en meget
udpræget Familie af Primaterne eller, som Håckel siger,
en ndpræget Orden. Denne Gruppe er meget forskjellig-
artet og overordenlig lidt sammenhængende og rummer
mange fra hinanden indbyrdes afvigende Former.. Det er
derfor rimeligt, at der har været megen Uddøen i denne
Gruppe. De Fleste af de Overlevende findes paa Øer,
nemlig paa Madagaskar og det malayiske Arkipelags Øgrup-
per, hvor de ikke have været udsatte for en saa stærk
Rivalisering, som de vilde have mødt paa stærkt opfyldte
Fastlande. Denne Gruppe frembyder ligeledes mange Grada-
tioner, der, som Huxley bemærker^), »uma&rkeligt føre
fra Dyrerigets højeste Tinde ned til Skabninger fra hvilke
der, som det synes, kun er et Trin ned til de laveste,
mindste og mindst forstandige af de placentale Pattedyr •.
Af disse forskjellige Grunde er det sandsynligt, at Aberne
oprindelig udviklede sig af Forfædrene til de nulevende

M •MaD's Place in Nature % S. 105.

Digitized by VjOOQK

202

Halvaber og disse. saa igjeD af Former , der stod meget
lavt i Pattedyrrækken.

PoDgdyreDe staa i maoge væseolige Henseender under
de placentale Pattedyr; de komme allerede frem i en tidlig
geologisk Periode og deres Udbredelse var tidligere langt
større end den nn er. Derfor antages de placentale Patte-
dyr i Almindelighed at nedstamme fra de inplacentale
eller Pungdyrene, imidlertid ikke fra Former, der neje
lignede de nulevende Pnngdyr, men fra deres Stamformer.
Gumlerne ere tydelig nok beslægtede med Pungdyrene og
danne en tredie og endnu lavere Afdeling indenfor deo
store Pattedyrrække. De repræsenteres i Nutiden kun af
Næbdyret og Myrepindsvinet og disse to Former kunne
sikkert ansees for Levninger af en meget større Gruppe,
der er blevet os bevaret i Avstralien ved heldige sammen-
stedende Omstændigheder. Gumlerne ere i høj Grad in-
teressante, da de i forskjellige vigtige Bygningsforhold
nærme sig til Krybdyrenes Klasse.

Naar vi forsøge paa at forføFge Pattedyrets og- derved
ogsaa Menneskets Afstamning længere og længere tilbage,
saa bliver .der ogsaa mørkere og mørkere omkring os. Den
som ønsker at se , hvad der kan gjøres ved Skarpsindighed
og Lærdom, kan raadspørge Professor llftckels Værker*).
Jeg skal kun fremføre nogle faa almindelige Bemærkninger.
Enhver Evolutionist (Tilhæng^er af Udviklingstheorien, Af-
stamningstheorien) vil indrømme, at de fem store Hvirvel-
dyrklasser, nemlig Pattedyr, Fugle, Padder, Krybdyr og

') Udførlige Stamtavler ere meddelte i baos •Generelle Morphologie*
(II B.. S CL1II og S. 425), og med særligt Hensyn til Hennesket
• Naturliche Schopfnngsgescbicbte« , 1868. Prof. Hailey udtaler I
en Anmeldelse af dette sidste Arbejde (-Tbe Academy«, 1869, S. 42),
at ban anseer Hvirveldyrenes Phylum eller Afstam ni ngsrækker for
beundringsværdigt fremstillede af Håckel, omendskjøndt ban er
uenig med bam i flere Punkter. Han udtaler ligeledes den ttvj-
agtelse ban bar for den Aand og Tone, der gaaer igjennem det
bele Værk.

Digitized by

Google

203

Fiaky allesammeD nedstamme fra en eller anden Prototyp;
thi de bave meget tilfælles, særlig i deres Embryetilstande.
Da Fiskeklassen er den lavest organiserede og fremkom
tidligere end de andre, konne vi slatte os til, at alle Med-
lemmer af Hvirveldyrriget nedstamme fra et eller andet .
fiskeagtigt Dyr, der var endnu mindre højt organiseret
end Nogen af dem, der til Dato ere fundne i de nederste
Formationer man kjender. Den Antagelse, at Dyr, der ere
saa forskjellige som Abekatte, Elefanter, Kolibrier, Snoge,
Freer og Fisk osv. , alle kunne nedstamme fra de samme
Forfædre vil forekomme alle dem monstres, som ikke have
fulgt med Naturhistoriens nyere Fremskridt. Thi denne
Antagelse forudsætter den tidligere Tilværelse af Mellem-
led, der neje have forbundet alle de Former med hinanden,
der nu ere saa forskjellige.

Ikkedestomindre er det vist, at der har existeret
eller endnu existerer Dyre-Grupper, der forbinde dé for-
skjellige store Hvirveldyrklasser mere eller mindre stærkt
med hinanden. Vi have seet, at Næbdyret nærmer sig til
Krybdyrene; og Professor Huxley har gjort den mærke-
lige Opdagelse, der er bekræftet af Hr. Gope og Andre,
at de gamle Dinosaurier i mange væsenlige Henseender
staa midt imellem visse Krybdyr og visse Fugle — ved
Fuglene tænkes der paa Strudsefamilien (der tydelig nok
er en vidt udbredt Rest af en stor Gruppe) og Ar-
cheopteryx, hin Seknndærtidens vidunderlige Fugl, der
havde en lang Hale som en Salamander. Fremdeles
frembyder, ifølge Professor Owen *), Ichthyosaurierne —
store Havøgler, forsynede med Luffer — mange Over-
ensstemmelser med Fiskene eller snarere, som Huxley
mener, med Padderne. Denne sidste Klasse (der i dens
højeste Afdeling rummer Frøer og Tudser) er tydelig be-
slægtet med de ganoide Fisk. Af disse Sidste vrimlede
der i de tidligere Jord-Perioder, og de vare byggede

M -Palæontology, 1860, S. 199.

Digitized by VjOOQ IC

204

efter hvad maD har kaldt eo hejst almindelig, Type, d. v. s.
de stod i forskjelligartede Slægtskabsforhold til andre
Gmpper af Organismer. Padder og Pisk ere ogsaa saa
nøje forbundne med hinanden ved Lepidosiren (Lnngefisk),
,at Naturforskerne længe stredes om til hvilken af disse to
Klasser den barde regnes. Lepidosiren og nogle faa ganoide
Pisk ere blevne bevarede fra ganske at ndde derved, at
de leve i Ploder; Ploderne ere nemlig Tilflogt&havne , der
staa i samme Porhold til Oceanets større Vandmasse som
Øerne til Pastlandene.

Endelig er et enkelt Medlem af Piskenes nhyre store
og højst forskjelligartede Klasse , nemlig Trevlemunden
eller Amphioxns, saa forskjellig fra alle andre Pisk, a't
Håckel paastaaer, at den bnrde danne en Klasse for sig
selv, indenfor Hvirveldyrrækken. Denne Pisk er mærk-
værdig ved dens negative Karakterer; man kan neppe sige
at den har Hjerne, Hjerte eller Rygrad osv.; af de ældre
Naturforskere blev den derfor regnet til Ormene. Por
mange Aar siden lagde Professor Goodsiir Mærke til, at
Trevlemunden var noget i Slægt med A^cidierne, der ere
hvirvelløse hermafrodite Havdyr, som sidde fast paa deres
Opholdssted. Det er neppe nok at de ligne Dyr og de
bestaa af en enkelt seig Lædersæk , der har to smaa frem-
ragende Aabninger. De høre til Molluscoida Huxley —
en Underafdeling af Molluscernes (Bløddyrenes) store Rige;
men fornylig er der nogle Naturforskere, der have regnet
dem . til Ormene (Vermes). Deres Larver ligne Noget
Haletudser i Udseende*) og svømme frit omkring. Nogle

Ved Falklandsøerne havde jeg den Tilfredsstillelse i April 1833 og
saaledes nogle Aar før nogen anden Naturforsker, at se de frit-
svømmende Larver af en sammensat Ascidie, der var nær beslæg-
tet med, men aabeobart generisk forskjellig fra, Synoicnm. Halen
var omtrent fem Gange saa lang som det aflange Hoved og endte
i en meget fin Trftaddannelse. Jeg tegnede en Skitse af den under
et simpelt Mikroskrop og kunde tydelig se, at den var delt ved
mørke TversklUevsgge, som jeg antager svare til de store Celler

Digitized by

Google

205

Iagttagelser, der fornylig ere gjorte af Kowalevsky^), senere
stadfæstede af ProfessorJ|Kuppfér, ville faa overordenlig stor
Betydning, dersom de udstrækkes videre, hvad jeg herer
fra Hr. Rowalevsky i Neapel, at de na ere blevne. Op-
dagelsen er den, at Ascidiernes Larver ere beslægtede med
Hvirveldyrene ved deres Udviklingsmaade, ved den Stilling
Nervesystemets Organer have til hinanden og ved at de have
Noget, der nøje ligner Hvirveldyrenes Rygrad. Det synes
saaledes, dersom vi kan stole paa Embryologien, der altid
har Viist sig som en sikker Fører i Klassifikationen, at vi
endelig ere komne paa Spor efter den Kilde, hvorfra Hvir*
veldyrene maa afledes. Vi ville saaledes have Ret til at
antage, at der yderst langt tilbage i Tiden existerede en
Gruppe af Dyr, der i mange Henseender lignede Larverne
af de nnlevende Ascidier og at den delte sig i to store
Grene, af hvilke den ene udviklede sig retrograd og frem-
bragte det vi nu kalde Ascidier, medens den anden gik
fremad til Dyrerigets højeste Spidse ved at afføde Hvir-
veldyrene,

•
Vi have nu saaledes ganske i al Korthed søgt at finde
ud af Hvirveldyrenes Genealogi ved Hjælp af Organismernes
indbyrdes Slægtskab. Vi ville nu betragte Mennesket, saadan
som det nu er, og vi ville, troer jeg, blive istand til del-
vis at udfinde vore Forfædres Bygning i de forskjellige
paa hinanden følgende Perioder, men just ikke i den rig-
tige Tidsfølge. Dette kan gjøres ved Hjælp af de Rudi-
roenter, som Mennesket endnu stadig har, ved de Karak-
terer, der lejlighedsvis komme frem hos ham ved Attavisme,
og ved Hjælp af de morfologiske og embryologiske Love.
De forskjellige Kjendsgjerninger, til hvilke der her skal

Rowalevsky har afbildet. Paa et tidligt UdYlkllngsstadle var Halen
snoet tast rundt om Larvens Hoved.
') •Mémoires de TAcad. des Sciences de St. Pétersbourg« , Tom. X,
Nr. 15, 1866.

Digitized by

Google

206

hentydes, ere blevne meddelte i det foregaaende Kapitel.
Menneskets Forfædre vare udentvivl engang bedækkede
med Haar og begge Kjen havde Skjæg, deres Ører løb op
i en Spids og kande bevæges. Endelig havde de ogsaa
en Hale, der havde sine egne Maskler. Deres Lemmer
og Krop bleve ogsaa paavirkede af mange Maskler, der
na kan tilfældigt vise sig, men som findes normalt hos de
Firhændede. Den store Arterie og store Nerve i Over-
armen leb igjennem en snprakondolyid Gjennerogang. Sam-
tidig hermed, eller noget tidligere, adsendte Tyktarmen
en meget større Gren eller Blindtarm end den nn gjer.
Foden var dengang, at dømme efter den store Taas Stil-
ling hos Fostret, en Gribefod og vore Forfædre vare uden-
tvivl noget skovmandsagtige i deres Vaner og beboede et
eller andet varmt, skovklædt Land. Hannerne vare for-
synede med store Hjørnetænder, der gjorte Nytte som
frygtelige Vaaben.

I en meget tidligere Tid var Uterns dobbelt; Excre-
menterne bleve adskilte igjennem en Rloak og Øjet var
beskyttet af et tredie. Øjelaag eller en Blinkhinde; endna
tidligere roaa Menneskets Stamfædre have levet i Vandet;
thi Morfologien fortæller os tydeligt nok, at vore Langer
ere dannede af en modificeret Svømmeblære, der engang
har gjort Tjeneste som Flyde-Aparat. Spalterne paa
Menneskefostrets Hals vise os, hvor Gjellerne fordam
sad. Omtrent paa denne Tid var der ogsaa, istedetfor de
virkelige Nyrer, kan corpora Wolffiana. Hjertet var kan
et simpelt pulserende Kar; og istedetfor Ryggens Hvir-
velstøtte var der kun en Rygstreng (chorda dorsalis).
Menneskets Forfædre maa saaledes i umindelige ^erne
Tider have været ligesaa simpelt organiserede som Amphi-
oxus ellet Trevlemunden, eller ogsaa endnu simplere.

Der er et andet Punkt vi maa omtale noget nærmere.
Det har længe været bekjendt, at i Hvirveldyrrækken har
det ene Kjøn Rudimenter af forskjellige Organer, hen-
hørende under det reproduktive System, men som egenlig

Digitized by

Google

207

tilhøre det andet Kjøn; og det er nu bleven ^ort til Vis-
hed, at begge Kjøn i en meget tidlig Embryetilstand have
virkelige mandlige og kvindelige Kirtler. Derfor synes
det som om en yderst Qern Stamform til den hele Hvir-
veldyrklasse maa have været Hermafrodit eller Androgyn ^).
Men her møder der os en besynderlig Vanskelighed. Hos
Pattedyrklassen have Hannerne i deres vesicnlæ prostaticæ
Radimenter af et Uterns med tilhørende Kanal; de have
ogsaa Rudimenter af Brystvorter og nogle Han-Pungdyr have
Radimenter af Hnnnernes Pung^). Der kunde tilfejes
andre analoge Kjendsgjerninger. Skulle vi da antage, at
et af de allerældste Pattedyr havde begge Kjønsorganer,
d. V. s. vedblev at være androgyn , efterat det havde er-
hvervet, hvad der var særlig ejendommelig for dets Klasse,
altsaa efterat det havde adskilt sig fra Hvirveldyrrækkens
lavere Klasser? Dette synes i højeste Grad usandsynligt;
thi havde dette været Tilfældet, kunde vi have ventet, at
nogle faa Medlemmer af de lavere Klasser , nemlig Fisk ^)
og Padder, vilde have vedblevet at være androgyne. Vi
maa tvertimod antage, at, da de fem Hvirveldyrklasser

M Dette er den SlatniBg, til hvilken en af de største Avtoriteter i
iLomparativ Anatomi, nemlig Prof. Gegenbaaer, er liommen: •Grund-
iQge der vergleich, Anat.«, 1870, S. 876. Dette Resultat er naaet
fomemlig ved Stadiet af Amfibierne; men efter Underslsgelser af
Waldeyr (saaledes som det er citeret i Humphry^s •Joarnal of
Anat. and Pbys.«, 1869, S. 161) viser det sig, at KJønsorganeme
selv bos »de højere Hvirveldyr ere hermafrodite i deres tidligste
Tilstande« Lignende Ansknetser have længe været hyldede af
somme Forfattere, men have ikke før nu været velbegrundede.

') Thylacinus-Rannen afgiver det bedste Exempel. Owen: 'Anatotny
of Vertebrates., Vol. III, S. 771.

>) Det er almindelig bekjendt, at Serranus ofte findes i hermafrodit
Tilstand; men Dr. Gfintber meddeler mig, at han er overbevist
om, at det ikke er dens normale Tilstand. Men Afstamning fra
ei^ gammel androgyn Urform vilde dog til en vis Grad, .paa en
naturlig Maade, hos disse Fisk begunstige og begrunde en Venden
Ulbage til denne Tilstand.

Digitized by

Google

208

adskilte sig fra deres fælles Stamform,, vare KjøDDeoe
alierede blevue sondrede. For at forklare^ at Han- Patte-
dyr have Rudimenter af kvindelige Kjenaorganer og at
Hun- Pattedyr have Rudimenter af mandlige Rjønsorganer,
behøve vi imidlertid ikke at antage, at deres ældre Stam-
former endnu vare androgyne efterat de i Hovedtrækkene
havde faaet Karakter af Pattedyr. Det er meget muligt,
1^ alt eftersom det ene Kjøn lidt efter lidt erhvervede de
Biorganer, der ere det ejendommelige, bleve nogle af de
paa hinanden følgende Trin eller Modifikationer nedarvede
til det andet Kjøn. Naar vi komme til at omtale Par-
ringsvalget ville vi træffe utallige Exemplei* paa dette
Slags Nedarving, — Noget saadant er f. Ex. Tilfældet
med de Sporer, Fjer og glimrende Farver, som Haufuglene
erhverve for Parringskampenes Skyld, hvad enten denne
føres med Vaaben eller med Skjønhed, thi alt dette kan
nedarves til Hunnerne i *en ufuldkommen eller rudimentær
Tilstand.

Det, at Han- Pattedyrene have Die-Organer, der funk-
tionere ufuldkomment, er i visse Henseender særlig mær-
keligt. Gumlerne have de sædvanlige mælkafsondrende
Kjertier med Aabninger, men de have ingen Vorter; og
da disse Dyr staa allerlavest i Påttedyrrækken er det
sandsynligt, at Hvirveldyrklassen's Forfædre ligeledes havde
Mælk, men ingen Vorter. Denne Antagelse støttes af
hvad man veed om deres Udvikiingsmaade; thi Professor
Turner underretter mig, paa Røllikers og Langers Avtoritet,
om, at Mælkekirtlerne hos Embryet tydelig kunne skjelnes
før der er det mindste Spor til Vorterne og man maa vel
huske paa, at Udviklingen af de paa hinanden følgende
Dele hos Individet, i Almindelighed synes at repræsentere
og stemme overens med Udviklingen hos de paa hinanden
følgende Væsner i samme Afstaroningslinie.. Pungdyrene
ere forskjellige fra Gumlerne derved, at de have ^ryst-
vQrter; disse Organer bleve derfor rimeligvis først erhver-
vede af Pungdyrene, efterat de havde adskilt sig fra og

Digitized by VjOOQ IC

209

hævet sig over Garolerne og nedarvedes da ti) de placen-
tale Pattedyr. Ingen vil antage, at efterat Pungdyrene
tilnærmelsesvis havde faaet deres nuværende BygniAg, altsaa
i en temmelig sen Periode af Pattedyrrækkens Udvikling, at
saa nogle af Klassens Medlemmer vedblev at være androgyne.
Vi synes derfor at være nødte til at vende tilbage til vor
forrige Antagelse og slutte, at Brystvorterne først ere blevne
udviklede hos en eller anden meget tidlig Pungdyrforms
Hunner, og da i Overensstemmelse med den almindelige
Arveligheds Lov bleve nedarvede til Hannerne i en , i
funktionel Henseende, ufuldkommen Tilstand.

Alligevel er der undertiden hos mig opstaaet en Tanke
om, at begge Kjen, længe efter at hele Pattedyrklassens
Forfædre havde hørt op med at være androgyne, kunde
have afsondret Mælk og saaledes næret deres dnger;
og at, hos Pungdyrene,, begge Kjøn kunde have baaret
Ungerne om i deres Punge. Dette seer slet ikke • saa
utroligt ud, naar man husker paa, at Hannerne hos Naale-
fiskene (Syngnathi) optage Hunnernes Æg i Sække paa^
Bagkroppen, udruge dem og,. som Nogle tro, senere nære
Ungerne*); — at visse andre Han-Fisk udruge Æggene
i deres Mund- eller Gjællehuler; — at visse Han-Tudser
hjælpe Hunnerne af med deres Æg-Kjæder og sno dem
omkring deres egneLaar og beholde dem der, indtil Hale*
tudserne ere udviklede; — at visse Fuglehanner tage
hele Udrugningen paa sig, og at Han-Duen ligesaavel som
Hunnerne fodre Ungerne med en Afsondring fra deres
Kro. Men den ovenfor omtalte Tanke faldt mig først ind,

M Hr. Lock^ood troer (citeret 1 -Quart. Journal of Sctence«, April,
1868. S. 269), efter hvad han har iagttaget angaaende UdTlklingen
af Hlppocampns , at Væggene af Hannens Abdominalpung paa en
eller anden llaade afsondre Næring. Om Fiskehanner , der udruge
Æg i deres Munde, se en meget Intereseant Afhandling af Prof.
Wyman i -ft-oc. Boston Soc of Nat Hist«, 15 Sept. 1857; end-
videre Pfof. Turner I t Journal of Anat. and Phys.« , 1 Nov. 1866,
S. 78- Ogsaa Dr. Gunther har beskrevet lignende Tilfælde.

Digitized by VjOOQ IC

210

da jeg kom til at tænke paa, at Mælke-Kirtlerne hos
Han-Pattedyr vare saanieget mere faldkomment udviklede
end Rudimenterne af de andre Dele, der tilbere Repro-
dnktionssystemet og som findes hos det ene Kjøn, skjendt
de egenlig tilhore det andet. Mælke-Rirtlerne og Bryst-
vorterne kunne i den Tilstand, i hvilken de findes hos
Han-Pattedyrene, i Virkeligheden neppe kaldes rudimen-
tære, de ere simpelthen ikke fuldt udviklede og fungere
ikke. De paavirkes sympathetisk ander visse Sygdomme,
ligesom de samme Organer hos Hannerne. Ved Fedsien
adsondre de ofte nogle faa Draaber Mælk og man har
havt Exempler paa, at de ere blevne vel udviklede hos
Manden og andre HanrPattedyr og have afsondret Mælk
temmelig rigeligt. Dersom vi nu antage, at Han-Patte-
dyrene, i en tidligere Periode, i lang Tid hjalp Hunnerne
med at opfostre Afkommet, og at senere, af en eller anden
Grund, f. Ex. fordi der blev fedt et ringpre Antal Unger,
Hannerne holdt op at yde denne Hjælp, saa vilde Ikke-
Brug af Organerne hos det udvoksne Dyr gjere dem uvirk-
somme, og ifelge to velb^kjendte Arvelighedslove vilde
denne Uvirksomhedstilstand rimeligvis nedarves til Hannerne
i en* tilsvarende fremrykket Alder. Men i alle de tidligere
Aldre ville disse Organer blive ladte upaavirkede og ville
derfor være lige veludviklede hos Ungerne af begge Kjøn.

Slatning. — Den bedste Definition, der er givet
paa Fremgang eller Fremskridt i OrgÉinismernes Række,
er von Baer's; og denne støtter sig paa Beløbet af
Differentiering og Specialisering af de forskjellige' Dele
hos det samme Væsen, naar det, som jeg vilde være til-
bøjelig til at tilfeje, er naaet til Modenhed. Efterhaanden
som Organismerne ere blevne langsomt tillæmpede til for-
skjellige Levemaader ved Kvalitetsvalg, ville deres Dele,
ved den Fordel, der er blevet' vundet ved det fysiologiske
Arbejdes Deling, blive mere og mere differentierede og
specialiserede til forskjellige Funktioner. Den samme Del

Digitized by VjOOQ IC

211

Bynes ofte at være bleven modificeret først i en HeDseende
og saa længe efter i en eller anden anden og det ganske
forskjellig; og saaledes gjeres da alle Delene mere og mere
sammensatte. Men hver enkelt Organisme vil stadig be-
holde den almindelige Bygningstype, som den Stamform,
fra hvilken den oprindelig nedstammer, har havt. I Over-
ensstemmelse med denne Ansknelse synes det, naar vi se
hen til hvad Geologien siger, som om Organisationen idet
Hele taget er gaaet fremad, over den hele Verden, med
langsomme og uafbrudte Trin. I den store Hvirveldyrrække
kulminerer den i Mennesket. Man maa imidlertid ikke
antage, at Grapper af organiske Væsner altid afløses og
forsvinde, saasnart som de have affødt andre og mere fuld-
komne Grupper. Det kunde hænde, at de Sidste, omend-
skjøndt de besejre deres Forgjængere, ikke vare blevne
bedre læmpede efter alle Pladser i Naturens Husholdning.
Nogle gamle Former synes at have holdt sig i Live der-
ved, tft de bebo beskyttede Lokaliteter, hvor de ikke
have været udsatte for meget streng Rivalisering; og dette
er os ofte til Hjælp, naar vi skulle bygge vore genealogiske
Rækker, derved, at det giver os en god Forestilling om
tidligere og forsvundne Befolkninger. Men vi maa nu
heller ikke gaa hen og begaa den Fejltagelse, at betragte
de nulevende Medlemmer af en eller anden lavt organiseret
Gruppe som ftiidstændige Repræsentanter for deres gamle
Forfædre.

De ældste Stamformer i Hvirveldyrrækken, som vi
saa nogenlunde kunne komme til at faa Kig paa, bestod
aabenbart af en Gruppe af Havdyr^), der lignede Larverne

*) Alle Titale Fonktloner tendere til at foregaa i bestemte og tilbage-
vendende Perioder, og 'bos Dyr, der ere udsatte for Ebbe og Flod,
Tille Perioderne rimeligTis blWe innarlske; tbi saadanne Dyr maa
Tære blevne ladte tørre eller dækkede med et tykt Vandlag, —
rigeligt forsynede med Føde eller sultede — gjennem atallige Ge-
nerationer med regelmæssige Innarlske TidsinterTaller. Dersom
derfor Hyinreldyrene nedstamme fra et Dyr, der var beslægtet med

Digitized by VjOOQ IC

212

af de Dalevende Ascidier. Disse Dyr frembragte rimeligvis
eD Gruppe af Fisk, der vare saa lavt organiserede som
Trevlemunden, og af disse maa Ganoideme og andre Fisk«
der have lignet Langefisken, Være blevne adviklede. Fra
saadanne Fisk vil et meget lille Fremskridt fere os til
Padderne. Vi have seet, at Fugle og Krybdyr engang
vare nøje forbundne med hinanden, og Gumlerne forbinde
nu i en vis ringe Grad Pattedyrene med Krybdyrene.
Men Ingen kan nu sige, ad hvilken Afstamningslinie de
tre højere og beslægtede Klasser, nemlig Pattedyr, Fugle
og Krybdyr, kom til at fjerne sig fra den ene af de to lavere
Hvirveldyrklasser, nemlig Padder og Fisk. I Pattedyr-
klassen er det ikke vanskeligt at finde de Trin, der føre
fra de gamle Gumlere til de gamle Pungdyr og derfra til
de placentale Pattedyrs Stamformer. Vi maa saaledes
stige op til Halvaberne og Afstanden mellem dem og
Aberne er ikke stor; Aberne delte sig saa i to store
Stammer, den gamle og den nye Verdens Aber,« og af
disse frembragtes saa langt tilbage Mennesket, Universets
Vidunder og Stolthed.

Vi have nu givet Mennesket et Stamtræ af en vid-
underlig Længde, men ikke, kunde man sige, af nogen
ædel Beskaffenhed. Det er ofte blevet sagt, at Verden
synes, ligesom længe, at have forberedt Menneskets Komme;

de nolende TideTands-Ascidier, saa er den mystiske Kjendsgjerning
bleven forstaaelig, at hos hejere og nu terrestriske Hvirveldyr, ikk'e
at tale om de andre Klasser, fuldende mange normale og abnorme
vitale Funktioner deres Kredsleb i lunariske Perioder. £n til-
bagevendende Periode, der tilnærmelsesvis havde den rette Varig-
hed, vilde, naar den engang var vunden, ikke, saavidt vi kunne
se, være tilbøjelig til Forandring; som en Følge heraf kunde den
blive saaledes nedarvet gjennem næsten saamange Generationer det
skolde være. Dersom denne Slotnings Rigtighed konde bevtses,
vilde den være ganske mærkelig; thi vi vilde da se, at ethvert
Pattedyrs Svangerskabstid og ethvert Fogleægs Udrogningstld og
mange andre Livsprocesser endno røbede disse Dyrs oprindelige
Fødested.

Digitized by

Google

213

og det er i en vis Forstand aldeles rigtigt, da Menne-
sket skylder en lang Række af Forfædre Livet. Dersom
et eneste Led i denne Kjæde ikke havde existeret, vilde
Mennesket ikke have været ganske hvad han na er. Per-
sons vi ikke haardnakket ville lakke vore Øjne i, saa
kunne vi, med de Kundskaber vi nu have, tilnærmelsesvis
finde ud af vore Slægtskabsforhold , og vi behøve da heller
ikke at skamme os ved dem. Den simpleste Organisme
er noget langt vigtigere end det uorganiske Stof ander
vore Fødder, og Ingen , der studerer en hvilkensomhelst
levende Skabning, hvor simpel den end er, med et for-
domsfrit Sind, kan nndgaa at blive begejstret over dens
vidunderlige Bygning og vidunderlige Egenskaber.

Digitized by

Google

SYVENDE KAPITEL.

OM MENNESKE-RACEBNE.

ArU-Karakteremes Natur og Værid — Deres AnYendelse paa Men-
neskeracerne — Grnade for og imod, at regne de saakaldte Menneske-
racer for forskjeUlge Arter — Underarter — Monogenister og Polygeoister
— KarakterkoDvergens — Talrige sjælelige og legemlige Lighedspunkter
mellem de mest forskjellige Menneskeracer — Menneskets Tilstand,
dengang han først udbredte sig over Jorden — Hver Race nedstammer
ikke fra et enkelt Par — Racers Uddaen — Dannelsen af Racer ~
Virkninger af Krydsning — LiTsbetlngelsernes direkte IndTirkningi
ringe Betydning -— Liden eller ingen Paayirkning af Kvalitetsvalg —
Parringsvalg.

Det er ikke miD Hensigt her at beskrive de forskjel-
lige saakaldte Menneskeracer, men at spørge om, bvad
Værd Forskjellighedeme mellem dem har fra et klassi-
fikatorisk Synspunkt, og hvorledes de ere opstaaede. Ved
at bestemme, hvorvidt to eller flere beslægtede Former
bør regnes for Arter eller Varieteter, ledes Natnrforskerne
i Praxis af følgende Ting: nemlig det Beløb af For-
skjel, der er imellem dem, og den Omstændighed, om
saadanne Forskjelligheder vedrøre faa eller mange Bygnings-
pnnkter, og hvorvidt de ere af fysiologisk Betydning , men
endnn mere, hvorvidt de ere konstante. Konstante Karak-
terer er det. Naturforskerne særlig søge og særlig sætte
Pris paa. Hvorsomhelst det kan vises eller gjøres sand-
synligt, at de paagjældende Former have været forskjellige

Digitized by VjOOQ IC

216

i lang Tid, der bliver dette en OmstæDdighed, der taler meget
til GuDst for at anse dem for Arter. Selv en ringe Grad
af Goldhed hos to Former ved deres ferste Krydsning
eller hos deres Afkom ansees i Almindelighed som et af-
gjørende Bevis paa,> at de tilhøre forskjellige Arter; og
det, at de stadig holde sig indenfor det ^amme Strøg uden
at blandes med hinanden, det ansees sædvanligvis som et
tilstrækkeligt Bevis for, enten at der er en vis Grad af
indbyrdes Goldhed, eller, naar Talen er om Dyr, at der
er en vis Utilbøjelighed til at parres med hinanden ind-
byrdes.

Uafhængig af en Sammenblanding paa Grand af
Krydsning er, i en godt gjennemsøgt Egn, den fuldstændige
Mangel paa Varieteter, som forbinde to nærbeslæ|;tede
Former med hinanden, sandsynligvis fremfor alle Andre,
det vigtigste Kriterium paa, at' de paagjældende Arter
ere forskjellige; og dette betyder noget Andet end blot og
bar Karakterkonstants; thi to Former kunne være i hej
Grad variable , uden dog at frembringe intermediære Karak-
terer. Geografisk Udbredelse kommer ofte ubevidst og
ofte bevidst med i Spillet, saaledes at Former, der leve
paa to fra hinanden vidt adskilte Strøg, hvor de Fleste
af de andre Beboere ere specifisk forskjellige, i Alminde-
lighed selv blive betragtede som forskjellige; men i Virkelig-
heden kan dette ikke hjælpe os til at skjælne geografiske
Racer fra saakaldte gode eller sande Arter.

Lad os nu anvende disse almindeligt antagne Prin-
ciper paa Menneskeracerne,- idet vi se paa dem i samme
Aand, som en Naturforsker vilde se paa hvilketsomhelst
andet Dyr. Hvad angaaer Forskjelsbeløbet mellem Racerne,
saa maa vi vel betænke, hvor fin vor Skjælneevne er blevet
ved det, at vi saalænge have havt Lejlighed til at iagttage
os selv. Elphinstone bemærker^), at skjøndt en Evropæer,

M "History of India«, 1841, Vol. 1, S. 323. * Fader Ripa bemærker
det Samme om GbiDeserne.

Digitized by

Google

216

der nylig er ankommen til Indien, i Begyndelsen ikke kan
skjælne mellem de forsk jellige indfødte Racer, saa blive
de ham dog snart yderst forskjeliige; Hindoen kan i
Begyndelsen lifesaalidt «e, nogen Forskjel paa de forskjel-
iige evropæiske Nationer. Selv de mest udprægede Men-
neskeracer, visse Negerstammer andtagne, ligne hinanden
meget mere i Form, end man fra Jerste Færd af skulde
antage. Dette viser sig tydeligt ved de franske Fotografier
i »Collection Anthropoiogiqne da Mnséumt af Mænd, hen-
hørende til forskjeliige Rac^r, af hvilke Flertallet, som
mange Personer, hvem jeg har viist dem, have bemærket,
kande gaa og gjælde for Evropæere. Ikkedestomindre vilde
disse Mænd 9 dersom man saa dem for sig, atvivlsomt
synes meget forskjeliige, saa det er tydeligt nok, at vi
blive meget paavirkede i vor Dom ved selve Hadens og
Baarets Farve, ved Smraaforskjelligheder i Trækkene og
ved Ansigtsudtrykket.

Der er alligevel ingen Tvivl om, at de forskjeliige
Racer, dersom de bleve andersegte og maalte omhyggeligt,
vilde sees at afvige meget fra hinanden, f. Ex. i Haarets
Beskaffenhed, alle Legemsdeles O relative Forhold, Lan-
gernes Rammelighed, Ujerneskallens Form og Omfang, ja,
selv Hjernens Folder 2). Men det vilde blive et aendehgt
Arbejde at specificere de utallige Fprskjelligheder i Byg-
ning. Racerne afvige ogsaa i Konstitution, i Akkli-
matisation og i Disposition til forskjeliige Sygdomme. I
Sjælens Grundevner ere de ligeledes meget forskjeliige,
navnlig synes dette at være Tilfældet med Følelsen, men

') Ed stor Mængde Maalninger af Hvide, Sorte og Indianere ere med-
delte I •InveatigastiODS in the Milltary and Anthropolog. Statistics
of American Soldiers«. af B. A. Gould, 1869, S. 298—358; om
Langernes Rummeligbed , S. 471. Se ogsaa de talrige og værdl-
fulde Tabeller af Dr. Weisbach efter Dr. Scberxer*s og Dr. Schwari's
Iagttagelser i •Reise der Novara: Antbropolog. Tbeil«, 1867.

^) Se for Eiempel Mr. Marschairs Beretning øm en Bnskmandskones
Hjerne i •Phil. Transact.s 1864, S. 519.

Digitized by VjOOQ IC

217

er det tildels ogsaa med Forstaoden. Enhver, d^r har
havt Lejlighed til SammeDligniog, maa være bleven slaaet
af den Modsætning, der er mellem- de tavse, endogsaa
gnavne Indfødte i Syd- Amerika og de letsindede, snakkesalige
Negere. Der er næsten den samro« Kontrast mellem Ma-
layer og Papaaer*), som lever under de samme fysiske'
Betingelser og som kou skilles fra hinanden ved en smal
Vandstrækning.

Vi ville først give os ilag med ddt, der kan anføres
dl Fordel for at regne Menneskeracerne for forskjellige
Arter. Senere komme vi saa til det Modsatte. Dersom
en Naturforsker, som aldrig fer havde seet slige Væsner,
kom til at sammenligne en Neger, en Hottentot, en Avstral-
beboer eller en Mongol, vilde han straks opdage, at de'
afveg fra hinanden i en Mangfoldighed af Karakterer, nogle*
af ringe , andre af temmelig stor Betydning. Ved at spørge
sig for vilde han finde ud, at de vare tillæmpede til at
leve under vidt forskjellige Klimater og at de vare noget
forskjellige fra hinanden i Konstitution og ogsaa hvad aan-
delig Disposition angik. Blev det ham saa fortalt, at der
kunde bringes ham Hundreder af lignende Exemplarer fra
de samme Lande, saa vilde han ganske sikkert erklære,
at de vilde være ligesaa gode Arter som mangfoldige
andre, han havde været vant til atl)etegne ved forskjellige
Artsnavne. Denne Slutning vilde blive meget styrket, saasnart
han havde forvisset sig om, at disse Former alle havde be-
holdt den samme Karakter i mange Aarhundreder; og at
Negere, der øjensynlig vare identiske med de nulevende
Negere, havde levet i mindst de sidste fire Tusinde Aar^).

M Wallace: -The Malay Arcbipelago«, Vol 11. 1869, S. 178.

*) Angaaende Figurerne i de berømte ægyptiske Huler ved Abu-Simbel
siger Hr. Ponebet (»The Plurality of tbe Human Races«, engl. Over-
sættelse, 1864. S. 50), at ban ikke kunde finde kjendelige Billeder
af de tolv eller flere Nationer, som nogle Forfattere tro, de kunne
udpege. Selv nogle af de stærkest udprægede Racer kunne ikke
identificeres saa bestemt, som man skulde bave ventet efter de

Digitized by VjOOQ IC

218

Den udmærkede Iagttager Dr. Lnnd^) kande ogsaa for-
tælle bano, at MenDeskekranier, der vare blevne fdndne i
de brasilianske Knokkelhaler, begravede sammen med
mange addøde Pattedyr, hørte til den samme Type som
den, der na er den almindeligst udbredte paa Araerikas
Fastland.

Vor Naturforsker vilde da maaske give sig i Kast
med den geografiske Fordeling, og ban vilde sandsynligvis
erklære, at Former, der ikke blot vare forskjellige i Udseende,
roen som ogsaa vare tillæropede til de hedeste og fugtigste
eller tørreste Strøg, ligesom ogsaa til de arktiske Regioner,
maatte være forskjellige Arter. Han kunde fremdrage
den Kjendsgjerning, at der ikke er en eneste Art i den
Gruppe, der staaer Mennesket nærmest, de Firhændedes
nemlig, som kan taale en lav Temperatur eller i det Hele
taget nogen betydelig Klimatforandring; og at man ikke
har kunnet holde de Arter, der staa nærmest ved Men-
nesket, til de bleve voksne, selv i Evropas tempererede
Klima. Det vilde gjøre et dybt Indtryk paa ham, naar
man meddelte ham den Kjendsgjeming, som først blev

sidste Ting, der ere skreTne om dette Emne. Saaledes hævde
d'Hrr. Nott og Gliddon (-Types of MaokiDd«, S. 148), at Ramsea 11,
eller den Store, har prægtige evropælske Ansiglstræk, medens
Knox, der ogsaa troer fuldt og fast paa en speciflsk Forskjel mel-
lem Menneskeracerne (»Races of Man*, 1850, S. 201), hvor han
taler om den ange Memnon (den samme som Ramses 11, efter
hvad Hr Birck har meddell mig) i de bestemteste Udtryk hævder,
at hans Ansigtsudtryk ere identiske med de Antwerpenske Jøders.
Endvidere, da jeg i British Museum tilligemed to kompetente
Dommere, Inspectenrer ved Anstalten, saa paa Amunof lH's Statue,
bleve vi enige om, at han havde et udpræget Negerfysiognomi,
men d^Hrr! NoU og Gliddon (ibid. S. 146, Fig. 58) beskrive ham
som «en Bastard, men ikke af Negerblod«.
M'Crteret hos Nott og Gliddon i »Types of Mankind •, 4854, S. 439.
De levere ogsaa Beviser, der synes at bekræfte det, men C. Vogt
mener, at Spørgsmaalet fordrer fortsat Undersøgelse.

Digitized by

Google

219

opdaget af Agassiz'), deo nemlig, at de forskjelHge MeD-
Deskeracer ere fordelte over Jordkloden over de samme
zoologiske Provindser, som beboes af utvivlsomt for-
skjelHge Pattedyrarter og Slægter. Dette er aabenbart
Tilfældet med Avstralbeboerne , Mongolerne og Neger-
racerne; mindre gjælder det om Hottentotterne, men særlig
passer det paa Papnaerne og Malayerne, der, som Hr.
Wallace har viist, næsten adskilles fra hinanden ved den
samme Linie, som sætter Grændsen mellem det malayiske
Arkipelag og Avstraliens store zoologiske Provindser.
Amerikas Indfødte ere udbredte over hele Kontinentet, og
dette synes ved første Øjekast at staa i Strid med den
ovenfor fremsatte Regel, thi paa de fleste af Syd- Amerikas
og Nord- Amerikas Skabninger er der stor Forskjel; dog
er der nogle faa af de nuFevende Former, f. Ex. Opossum,
der er udbredt fra den ene Eade til den anden, Noget,
som ogsaa tidligere somme af de gigantiske Gumlere vare.
Eskimoerne ere ligesom andre arktiske Dyr udbredte rundt
omkring paa hele Polarregionen. Man maa vel lægge
Mærke til, at de Pattedyrformer, som bebo de forskjellige
zoologiske Provindser, ikke afvige fra hinanden i samme
Grad; saa at det neppe kan betragtes som en Anomali,
at Negerne afvige mere og Amerikanerne meget mindre
fra de andre Menneskeracer, end Pattedyrene paa de
samme Kontinenter fra de andre Provindsers. Det kunde
tilføjes, at Mennesket ikke synes oprindelig at have beboet
nogen 0 ude i Oceanet, og i saa Henseende ligner hap
de andre Medlemmer af sin Klasse.

Ved Afgjørelsen af, hvorvidt Varieteterne af det sfimme
Slags Husdyr skulde ansees for specifisk forskjellige, d. v. s.,
hvorvidt noglQ af dem nedstamme fra forskjellige vilde
Arter, vilde enhver Naturforsker lægge megen Vægt paa,
om det skulde vise sig, at deres Hud-Parasiter vare

') •Diversity of Origln. of the Human Races« i »The Gfaristian Exa-
miner-, Juli, 1850.

Digitized by

Google

220

specifisk forskjellige. Og der vilde blive lagt saameget
destomere Vægt derpaa, eftersom det er en fast Regel,
efter hvad Hr. Denny har meddelt mig, at de mest for-
skjellige Hunde, Hens og Duer her i England plages af
de samme Arter af Pedicnli eller Lns. Nn har Hr.
A. Mnrray omhyggeligt nndersøgt de Lns, der ere blevne
samlede i de forskjellige Lande fra de forskjellige Menne-
skeracer^), og han finder, at de ere forskjellige, ikke blot
i Farve, men ogsaa i Bygningen af deres Munddele og
Lemmer. I hvert enkelt Tilfælde, hvor der stode talrige
Exemplarer til Raadighed, viste Forskjellighederne sig
konstante. Lægen paa en Hvalfanger i det stille Ocean
forsikkrede mig om, at, naar de Lns, med hvilke nogle
Sandwich-Insulanere , der vare ombord, vare tæt besatte,
kom over paa de engelske Matrosers Legemer, døde de i
Løbet af en tre, fire Dage. Disse Lus havde en mørkere
Farve og syntes at være forskjellige fra dem, der -ere
ejendommelige for Beboerne af Ghiloe i Syd- Amerika, af
hvilke han forærede mig nogle Exemplafer. Disse Sidste
synes at være større og meget blødere end de evropæiske
Lns. Hr. Murray fik i Afrika fat paa fire Slags, nemlig
fra Negerne paa Øst- og Vestkysten, fra Hottentotterne
og fra Kafferoe. To Slags fik han fra Avstraliens Ind-
fødte, to fra Nordamerika og to fra Sydamerika. I disse
sidste Tilfælde maa det antages, at Lnsene kom fra Ind-^
fødte, der beboede forskjellige Distrikter. Hos Insekterne
ansees smaa Bygningsforskjelligheder, dersom de ere kon-
stante, i Almindelighed for at have specifisk Værd ; og den
Kjendsgjerning, at Menneskeracerne plages af Parasiter,
der synes at være specifisk forskjellige, kunde meget godt
bruges som et Bevis for, at Racerne selv burde regnes
for forskjellige Arter.

Naar den Naturforsker, vi have antaget beskjæftiget
med dette Spørgsmaal, var kommet saavidt i sin Under-

>) -Transaet. R. Soc. of Edinburgh«, VoL XXII, 1861, 6. 567.

Digitized by VjOOQ IC

221

søgelse, vilde han dernæst spørge, om de forskjellige
MeDDeskeracer, naar de krydsedes med hiuanden, vare i
Dogensorohelst Grad golde. Han kunde i saa Henseende
raadspørge et Værk^), der skyldes en forsigtig og filospfisk
Iagttager, nemlig Professor Broca; og i dette vilde han
finde tilstrækkelig Bevis paa, at nogle Racer vare ganske
fragtbare indbyrdes, men han vilde ogsaa, hvad andre
Racer angik, finde Beviser af en modsat Natur. Saaledes
forsikkres det, at de indfødte Kvinder fra Avstralien og
Tasmanien sjeldent faa Børn med Evropæere; dette Bevis
er imidlertid senere blevet viist at være næsten Yssr<lilø8t.
Bastarderne bliv^e nemlig dræbte af de rene Indfødte, og
der er fornyJig blevet offenliggjort en Beretning om, at
elleve unge Bastarder paa engang bleve dræbte og brændte;
Politiet fandt senere deres Ben^). Fremdeles er det ofte
blevet sagt, at, naar Mulatter gifte sig med hinanden,
faa de faa Børn; paa den anden Side forsikkrer Dr.
Bachmann af Charlestown ^) bestemt, at han har kjendt
Mulatfamilier, som have giftet sig flere Generationer igjennem
og som gjennemsnitlig ere vedblevne at være ligesaa frugt-
bare som helt Hvide og helt Sorte. Forespørgsler, som
tidligere bleve gjorte af Hr. C. Lyell i saa Henseende,
førte ham, fortæller haq mig, til den samme Slutning. I
de forenede Stater findes der paa Folketællingslisten for
Aar 1854, .ifølge Dr. Bachmann, 405,751 Mulatter, og

*) 'On tbe Pbenomena of Hybridity in tbe Genus Homo«, engelsk
Oversættelse, 1864.

*) Se det interessante Brev fra Hr. T. A. Murray i »Antbropolog. Re-
▼lew, April, 1868, S. LUI I dette Brev gjendrives Grev Strie-
leckls Bleddelelse om, al avstralsfce Kvinder, der bavde født en
bvid Mand Børn, bagefter ere golde med Mænd af deres egen
Race. Hr. A- de Qualrefages bar ogsaa samlet (»Revue des Cours
Scientiflques", Marts. 1869, S. 239) mange Beviser paa, at Avstral-
beboere og Evropæere ikke ere golde ved Krydsning.

*) -An fixamination of Prof. Agassix's Sketcb of tbe Nat. Provinces
of tbe Animal World«, Gbarleston, 1855, S. 44.

Digitized by

Google

dette Tal synes, naar man tager alle Omstændigheder i
Betragtning, at være lille, men det kan tildels forklares
ved den anomale og lidet ansete Stiling, Klassen bar, og
ogsaa ved Kvindernes Løsagtighed. Desuden maa Negerne
stadigt absorbere et vist Antal Mnlatter, og dette vilde jo
ogsaa medføre en tilsyneladende Indskrænkelse i Antal.
Mulatternes ringere Levedygtighed omtales i et paalideligt
Værk*) som et velbekjendt Fænomen, men dette er jo
igjen noget Andet end formindsket Frugtbarhed og kan jo
neppe anføres som noget Bevis paa, at Forældre-Racerne
ere spe<^ifisk forskjellige. Udentvivl ere baade Dyre- og
Plantehybrider, naar de frembringes af yderst forskjellige
Arter, tilbøjelige til at dø tidligt, men de Hvide og de
Sorte knnne ikke betragtes som yderst forskjellige Arter.
Det almindelige Mulæsel, der er saa bekjendt for sit lange
Liv og sin Styrke og som dog er saa goldt, viser hvor
lidt der er nogen nødvendig Forbindelse imellem Bybridemes
formindskede Frugtbarhed og ringere Levedygtighed. Andre
analoge Tilfælde kunde tilføjes.

Selv om det senere skulde blive viist, at alle Men-
neskeracer vare fuldtkomment frugtbare indbyrdes, saa
vilde dog den, der af andre Grunde, var tilbøjelig til at
regne dem for forskjellige Arter, med Rette kunne hævde,
at Frugtbarhed og Goldhed ikke ere sikkré Kriterier paa
specifisk Forskjellighed. Vi vide, at disse Egenskaber let
paavirkes af forandrede Livsbetingelser og af Parring af
altfor uærstaaende Individer, og at de styres' af højst ind-
.viklede Love, som f. Ex. den, at Frugtbarheden ikke er
den samme ved gjensidig Krydsning mellem to Arter.
Hos Former, der maa ansees for utvivlsomme Arter, kan
der dannes en fuldstændig Række, lige fra dem, der ere
absolut golde, naaf de krydses, til dem, der ere næsten
eller ganske frugtbare. Graderne i Goldheden falder ikke

M Military and Anthropolog. Statistics of American Soldiers«, af B. A.
Goald, 1869, S. 319.

Digitized by

Google

223

nøje sammeD med Graderne i den ydre Bygnings ell^r
Livsvanemes Forskjellighed. Mennesket kan i mange
Henseender sammenlignes med de Dyr, der længe have
været Hnsdyr, og der kan anferes en stor Mængde Bevis-
grande til Fordel, for Pallas's Lære*), at den tæmmede

M »Tbe Variation of Anlmals and Piants under Domestlcatlon % Vol. II,
S. 109. Jeg maa her minde Læseren om , at Arternes Ufrugtbarhed
i KrydsnlDgstlirælde ikke ernogen særlig erhyervet Egenskab ; men at
det, ligesom det, at visse Tracer Ikke kunne indpodes paa hinanden,
har sin Grund i andre erhvervede Forskjeiligheder. Disse For-
tkjelUgheders Natur er ubekjendt, men de have meget mere at
gjøre med Reproduktionssystemet end med ydre Bygningsforhoid
eller almindelige Afvigelser 1 Konstitution. Et væsenlig Moment i
Arters Goldhed i Krydsningstllfælde er aabenbart det, at den ene
af dem eller de begge to længe have været vante til lidet om-
skiftelige Livsbetingelser; thi vi vide, at forandrede Livsbetingelser
særlig paavirke Reproduktionssystemet, og vi have god Grund til at
tro (som tidligere omtalt), at den Omstændighed, at Livsbetingel-
serne ere saa omskiftelige hos Husdyr og dyrkede Planter, gjør sit
til at bringe den Goldhed til at forsvinde, dei: er saa almindelig
hos de vilde Arter i Krydsningstllfælde. Jeg har andetsteds viist
(ibid. VoLlI, S. 185 og »Arternes Oprindelse*, S. 827), at Arternes
Goldhed i Krydsningstllfælde ikke er bleven erhvervet ved Kvali-
tetsvalg — man vil jo nemlig let indse, at, naar to Arter ere
blevne gjorte meget golde, er det neppe muligt at deres Ufrugt-
barhed kan blive forøget ved, at de ufrugtbareste Individer bevares
og holde sig i Live; thi som Ufrugtbarheden tiltager, vil der blive
mindre og mindre Afkom, og tilsidst vil der kan frembringes enkelte
Individer og det tilmed sjeldent. Men der er ogsaa en højere
Grad af Ufrugtbarhed end denne. Baade Gartner, og Kolreuter have
viist, at i Planteslægter, der indeholde talrige Arter , kan der dan*
nes en hel Række, ligefra Arter, som, naar de krydses, give færre
og færre Frø, til Arter som aldrig frembringe et eneste Frø, men
som dog paavirkes af andre Ariers Støvkorn , idet Æget svulmer op.
Her er det aabenbart umuligt at udvælge de ufrugtbareste Indi-
vider, der jo allerede have holdt op med at frembringe Frø; saa
at Toppunktet af Ufrugtbarhed, hvor kun Æget paavirkes, ikke kan
naaes ved Udvælgelse. Dette Toppunkt og uden Tvivl ogsaa de
andre Goldhedstrin ere de tilfældige Resultater af visse ubekjendle
Forskjeiligheder i det reproduktive Systems Konstitution hos de
Arter, der blive krydsede. ^ .

Digitized by

Google

224

TiUtand siges at adrydde Goldheden, som saa hyppig
resalterer af Krydsning mellem Arterne i vild Tilstand.
Af disse forskjellige Grande vil det mef Rette kunne
hævdes, at selv om det viste sig, at der var faldstsendig
Frugtbarhed mellem de krydsede Menneskeracer, saa vilde
det dog ikke være nogen afgjørende Hindring for, at vi
kunde regne dem for forskjellige Arter.

Frugtbarheden uanseet, har man undertiden ment, at
Udseendet af det Afkom, der er blevet frembragt ved en
Krydsning, kunde fortælle os, hvorvidt Forældrene burde
regnes for Arter eller Varieteter; men efter omhyggeligt
at have studeret Spørgsmaalet er jeg kommet til det
Resultat, at man ikke kan opstille slige almindelige Regler.
Saaledes ligner hos Mennesket det Afkom, der frembringes
ved Krydsning af to afgjort forskjellige Racer, i alle Hen-
seender gode Arters og Varieteters Afkom. Dette viser
sig f. Ex. ved den Maade, paa hvilken begge Forældrenes
Karakterer ere blandende, og derved, at den ene Form ab-
sorberer den anden ved gjentagne Krydsninger. I dette
sidste Tilfælde beholder Afkommet baade af krydsede
Arter og Varieteter i lang Tid en Tendents til at slaa
tilbage til deres Forfædre og særlig da til den, som ^har
Overhaand ved Nedarvingen. Naar en eller anden Karakter
pludselig har viist sig hos en Race eller en Art som Re-
sultat af en enkelt Varieringsakt, hvad der almindeligt
gjælder om Monstrøsiteter^), og saa denne Race krydses
med en anden, der ikke er saaledes karakteriseret, saa er
det ikke almindeligt, at de paagjældende Karakterer vise
sig i en blandet Tilstand hos Ungerne, men nedarves til
dem, enten fuldkommen udviklede eller ogsaa slet ikke
udviklede. Da Tilfælde af dette Slags sjelden eller aldrig
forekommer ved Krydsning af Menneskeracer, saa kan
man anføre dette imod den Anskuelse, som hævdes af
somme Ethnologer, den nemlig, at visse Karakterer, f. Ex.

M »The Variation of Animais* osv., Vol II, S. 92.

Digitized by VjOOQ IC

225

Negernes sorte Farve » først fremkom som en plndseKg
Variering. Hvis dette havde været Tilfældet &r det sand-
synligt, at Mulatterne ofte vilde være blevne fedte enten
fuldstændig hvide eller fuldstændig sorte.

Vi have nu seet , at en Naturforsker kande være i sin
gode Ret, naar han vilde anse Menneskeraterne for forskjellige
Arter; thi som vi have seet, ere de jo forskjellige fra
hverandre i mange Punkter, baade i Bygning og i Konstitu-
tion, og nogle af disse Forskjelligheder ere væsenlige.
Disse Forskjelligheder have ogsaa holdt sig konstante i
meget lange Tidsperioder. Naturforskeren vil til en vis
Grad være bleven paavirket af Menneskets uhyre Ud-
bredelse. Dette er nemlig noget ganske anomalt indenfor
Pattedyrklassen i Tilfælde af, at man betragter Menne-
sket som en enkelt Art. Han vil endvidere være bleven
slaaet af den Overensstemmelse, der er mellem de for-
skjellige saakaldte Racers Udbredelse og andre utvivlsomt
forskjellige Pattedyrarters. Endelig kunde han anføre, at
det endnu ikke er blevet fuldstændig beviist, at alle
Racerne ere fuldstændig frugtbare indbyrdes; og åt det,
selv om det var beviist, saa dog ikke absolut vilde afgjøre,
at de tilhøre samme Art.

Men dersom nu paa den anden Side vor antagne
Naturforsker gav sig til at undersøge, hvorvidt Menneske-
formerne, naar de i stort Antal bleve blandede imellem
hinanden i det samme Land, holdt sig forskjellige, ligesom
de almindelige Arter, saa vilde han øjeblikkelig se, at
dette ingenlunde var Tilfældet. I Brasilien vilde han finde
en uhyre Bastardbefolkning af Neirere og Portugisere; i
Chiloe og andre Dele af Syd-Amerika vilde han kunne se
en hel Befolkning bestaaénde af Indianere og Spanioler,
blandede med hinanden i forskjellige Grader'). I mange

M flr. Qoatrefages har (•ADthropolog. Review*, Jan. 1869, S. 22) givet
en intereaaaut fieretning om de brasilianske Pauliataers Fremgang

l^igitized by Google

226

Dele af det samme Kontinent viMt han mede de mest
»dviklede Krydsninger mellem Negere, lodiaaere og Evro-
p«ere; og saadanne tredobbelte Krydsninger ere, efter
hvad vi have lært i Planteriget , den allerbedste Prøve-
sten paa, at Forældre- Formerne ere indbyrdes frugtbare.
Paa en 0 i det stille Ocean vilde han finde en lille Be-
folkning, hvis Blod var for en Del polynesiek, for en Del
engelsk, og i Fidji-Arkipelaget kande han se en Befolk-
ning af Polynesiere og Negriter, krydsede med hinanden
i alle mulige Grader. Der knnde tilfejes mange analoge
Tilfælde hentede f. Ex. fra Syd-Afrika. Menneskeracerne
ere da saaledes ikke tilstrækkelig forskjellige til at knnne
leve sammen nden at blandes; og det er det, som i alle
almindelige Tilfælde er den sædvanlige Prøve paa specifisk
Forskjellighed.

Vor Naturforsker vilde ligeledes blive meget forvirret,
saasnart han bemærkede, at de Karakterer, hvorved de
forskjellige Menneskeracer adskille sig fra hinanden, ere
højst variable. Det er Noget, som vil have slaaet Enhver,
den fei'ste Gang han saa de brasilianske Negerslaver, der
ere blevne indførte fra alle Dele af Afrika. Denne Be-
mærkning gjælder ogsaa for Polynesieme og for mange
andre Racer. Det turde være tvivlsomt, hvorvidt der
kan nævnes nogensomhelst Rarakter, som paa engang
baade er virkelig karakteristisk for Racen og tillige kon-
stant. Vilde ere, selv indenfor samme Stamme, ikke af
en nær saa ensformet Karakter, som man ofte har sagt.
Hottentotkvinderne have visse Ejendomroeligheder, der ere
mere udprægede, end de findes hos nogen anden Race,
men om disse Karakterer veed man , at de ikke findes kon-
stante. De forskjellige amerikanske Racer variere betyde-
ligt i Farve og Haarrigdom; og de afrikanske Negere
variere ogsaa til en vis Grad i Farve og meget i Ansigts-

og Udholdenhed; det er en meget krydset Race af Portugisere og
Indianere, med en Indblanding af andre Racer.

Digitized by

Google

227

trækkenes Form. HjerDeskallens Facon varierer meget
kos somme Racer ^), og saadan forholder det sig ogsaa
med hvilkensomhelst anden Karakter. Og alle Natur-
forskere have, ved dyrekjebt Erfaring, lært, hvor letsindigt
det er at forsøge paa at opstille Arter paa nkonstante
Karakterer.

Men det vægtigste af alle Argmnenter, der taler imod
at behandle Menneskeracerne som forskjellige Arter, er
det, at de gaa over i hinanden, uden at de i mange Til-
fælde, saavidt vi kunne skjønne, ere blevne krydsede med
hinanden. Mennesket er blevet studeret mere omhyggeligt
end nogetsomhelst andet organisk Væsen, og dog er der
den størst mulige Uenighed imellem store Avtoriteter,
om hvorvidt de bør opføres som en enkelt Art eller Race,
eller som to (Virey), som tre (Jacquinot), som fire (Kant),
fem (Blumenbach), seks (Buffon), syv (Hunter), otte
(Agassiz), elleve (Pickering), femten (Bory St. Vincent),
seksten (Desmonlins), to og tyve (Morton), treds (Graw-
fnrd), eller^ som Burke^) vil, tre og treds. Denne Uenig-
hed viser ikke, at Racerne ikjie bør regnes for Arter,
men den viser, at de gaa over i hinanden, og at det neppe
er muligt at finde Karakterer, ved hvilke man bestemt
kan holde dem nde fra hinanden.

Enhver Naturforsker, som har været saa uheldig at
paatage sig at beskrive en Gruppe af stærkt varierende
Organismer, har mødt Tilfælde (jeg taler af Erfaring), der
har megen Lighed med Menneskets; og dersom han er af
en forsigtig Natur, saa vil han ende med at samle alle

M For Exempel de Indfødte i Amerika og Avstralien. Prof. Huxley
alger (•Transact. Internat Congress of Prehist. Arch>, 1868, S. 105),
at maoge Sydgermaners og Sveizeres Hjernekasser ere •Hgesaa
korte og brede som Tartarernes« osv.

') Dette Emne er udmærket drøftet i: Waitz, tlntroduct. to Anthro-
pology., engelsk ^Oversættelse, 1863, S. 198—208, 227. Jeg har
meddelt noget af det ovenfor anførte efter H. Tuttles •Origin and
Antiqaity of Physical Man-, Boston, 1866, S. 35.

15*

Digitized by

Google

de Former, der gaa over i hinaDdtn, til en enkelt Art;
thi han vil sige til sig selv, at han ikke har nogen Ret
til at give Væsner, han ikke kan holde ode fra hinanden,
egne Navne. Tilfælde af dette Slags indtræffe i den Orden,
hvori Mennesket har sin Plads, nemlig i viése Abe-Slægter;
medens i andre Slægter, f. Ex. Cercopithecos , de fleste
Arter bestemt kunne holdes ude fra hinanden. I den
amerikanske Slægt Cebus regnes de forskjellige Former
af nogle Naturforskere for Arter, af Andre for blot og
bar Racer. Dersom der nu blev samlet en Mængde Cebus-
Individer fra alle Dele af Syd- Amerika, og saa de Former,
der nu synes at være specifisk forskjellige, fandtes at
være forbundne ved indbyrdes lidet forskjellige Mellem-
former, saa vilde de af de fleste Naturforskere blive reg-
nede for simple Varieteter, elier Racer, og saaledes har da
ogsaa Flertallet af Naturforskerne baaret sig ad med
Menneskeracerne. Ikkedestonrindre er der, i det Mindste i
Planteriget^), Former, som man ikke kan undgaa at
kalde for Arter, der ere forbundne med hisanden ved
utallige Gradationer, uden at de have været krydsede
med hinanden.

Nogle Naturforskere have for nylig brugt Betegnelsen
Sub-Species (Underart), for dermed at betegne Former,
som have mange af de virkelige Arters Karaktertræk,
men som dog neppe fortjene en saa hej Rang. Dersom
vi nu tage Hensyn til de vægtige Bevisgrunde, som der
er givet ovenfor, for at hæve Menneskeracerne op til
Arts- Værdigheden , og paa den anden Side lægge Mærke
til de uovervindelige Vanskeligheder, Adskillelsen af dem
frembyder, saa synes der at være meget, der taler for
her at bruge Betingelsen Sub-Species. Men da man saa-

') Prof. Någell har omhyggeligt beskrevet flere saadanne Former i sine
• Botanische MlttbeilungeD«. 11 B., 1866, S. 294—369. Prof. Åsa
Gray har nogle lignende BemærlLninger om* nogle Meiiemformer,
henherende til de nordamerikanske Kurveblomstiede.

Digitized by

Google

229

længe har brngt Betegnelsen Race, vil man inaaske stadig
blive ved at brage den. Valget af Betegnelser er kan
forsaayidt vigtigt, som det er i bøj Grad ønskeligt, saa
vidt mnligt, at brage de samme Betegnelser for de samme
Forskjelsgrader. Ulykkeligvis er dette sjelden muligt, thi
indenfor den samme Familie ramme de større Slægter i
Almindelighed nær beslægtede Former, som kan med den
yderste Vanskelighed kanne holdes ade fra hinanden,
medens de mindre Slægters Former ere fuldkomment
forskjellige^ og dog maa de allesamroen kaldes for Arter.
Fremdeles ligne Arterne i en og samme stor Slægt paa
ingen Maade hinanden i samme Grad, tvertimod, i de
fleste Tilfælde kanne Nogle af dem ordnes i smaa Grup-
per rundt om andre Arter, ligesom Drabanter rundt om-
kring en Planet. * )

Spørgsmaalet om, hvorvidt Menneskeslægten bestaaer af
en eller flere Arter, er i de senere Aar blevet drøftet
af Anthropologerne, som ere delte i de to Skoler, Mone-
genister og Polygenister. De, der ikke kunne gaa ind paa
Evolutionstheorien , maa betragte Arterne enten som* frem-
bragte ved egne Skabelsesakter eller som Skabninger, der
paa anden Maade ere uden Forbindelse med hinanden,
og de maa afgjøre, hvilke Former der skal regnes for
Arter ved Analogier fra andre organiske Væsner, der i Al-
mindelighed ansees for Arter. Men det er haabløst at
prøve paa at faa dette Spørgsmaal afgjort paa en fornuftig
Maade, saalænge der ikke er en Definition paa Begrebet
Art, der er almindelig vedtagen, og den Definition maa
være saadan, at der ikke i den indgaaer noget Flement,
om hvilket man Ingenting kan faa at vide, som f. Ex.
Skabelse. Man kunde ligesaa gjerne forsøge paa, uden
at have nogen Definition, at give sig til at afgjøre, hvor-
vidt et vist Antal Huse bør kaldes en Landsby , en Flække

M • Arternes Opriodelsev S. 71.

Digitized by VjOOQ IC

230

eller en Stadl Vi have en prakUak lUnstration til denne
Vanskelighed i de aldrig endende TvivUnoaal om, hror*
vidt niange nærbeslægtede Pattedyr » Fugle , Insekter og
Planter, der træde istedetfor hinanden i Nordamerika og
Evropa, ber regnes for Arter eller for geografiske Racer.
Det Samme gjælder ogsaa om Organismerne paa mange
Øer, der ligge temmelig nær ved det nærmeste Fastland.

' Paa den anden Side ville de Naturforskere, som knnne
gaa ind paa Evolutionstheorien — og det er nn Flertallet
af de Fremragende — ikke have nogen Tvivl om, at
Menneskeracerne nedstamme fra et enkelt oprindeligt Hold;
enten de saa mene eller ikke mene, at det er passende
at betegne dem som forskjellige Arter, for herved at ud-
trykke, hvilket Beløb af Forskjel der er imellem dem^).
Spørgsmaalet om, hvorvidt de forskjellige Husdyrracer
nedstamme fra en eller fra flere Arter er no^et Andet.
Omendskjøndt alle saadanne Racer, ligesom ogsaa de
vilde Arter indenfor samme Slægt, utvivlsomt alle ned-
stamme fra det samme oprindelige Hold, er det dog et
passende Diskussionsemne, hvorvidt f. Ex. Hushunde-
Racer have erhvervet de Forskjelligheder, de nu have,
siden en eller anden Art først blev tæmmet og opdrættet
af Mennesket, eller hvorvidt nogle af deres Karakterer
ere nedarvede fra forskjellige Arter, der allerede vare
modificerede som vilde. Overfor Mennesket kan der ikke
opstaa noget saadant Spørgsmaal, thi han kan ikke siges
at være blevet gjort til Husdyr til nogen bestemt Tid.

Dengang da Menneskeracerne i en yderst langt til-
bageliggende Tid adskilte sig fra deres fælles Stamform,
ville de kun have afveget lidt fra hinanden indbyrdes og
have været faa i Antal. Som en Følge deraf vilde de,
saavidt deres Særmærker angaaer, have havt mindre Ret
til at fordre Rang som forskjellige Arter, end de nulevende

*) Jevofør i saa HeDseeode Prof. Huxley i •Fortoightly ReYiew«, 1865,
S. 275.

Digitized by

Google

231

saakaldte Racer. Alligevel vilde saadanne tidlige Racer
niaaske af visse Naturforskere være blevne regnede for
bestemte Arter, saa vilkaarlig er Betegnelsen, dersom
deres Forskjelligheder, omendskjendt yderst smaa, havde
været mere konstante end nu og ikke havde gaaet over
i hinanden.

Det er imidlertid muligt, omendskjendt langtfra sand-
synligt, at Menneskets tidlige Stamformer i Begyndelsen
kunne have divergeret meget fra hinanden, indtil de blev
hinanden endnu mere ulige, end de nulevende Racer ere,
men at der saa senere ovenpaa denne Karakterdivergens
var kommet en Karakterkonvergeus , hvad Vogt^) har
antaget. Naar Mennesket, med det samme Maal for Øje,
udvælger Afkommet af to forskjellige Arter, saa frem-
bringer han undertiden, hvad det almindelige Udseende
angaaer, et betydeligt Beløb af Konvergens. Dette er,
som V. Nathusius^) har viist. Tilfældet med de forbedrede
Svineracer, der stamme fra to forskjellige Arter, og det
samme gjælder, men noget mindre udpræget, om de for-
bedrede Kvægracer. En stor Anatom, Gratiolet, hævder,
at de menneskelig]\ende Aber ikke danne nogen naturlig
Undergruppe, men at Orang-Utangen er en meget ud-
viklet Gibbon eller Semnopithecns, Chimpanzeen en meget
udviklet Macacus, og Gorillaen en meget udviklet Mandril.
Gaaer man ind paa denne Antagelse, der næsten udeluk-
kende stetter sig paa Karakterer, hentede fra Hjernen,
saa vilde vi have et Tilfælde af Konvergens, i det Mindste
for de ydre Karakterers Vedkommende, thi de menneske-
lignende Aber ligne ganske vist i mange Punkter hinanden
mere, end de ligne andre Aber. Alle Analogi-Ligbeder,

M »Vorlesungeo Aber den Menscben«. 1865.

*) »Die Racen des Schwelnes-, 1860, S. 46. •Vorstudien ffir Ge-
schlchte OST., Schwelneschådel- , 1864, S. 104. Hvad Kvæg an-
gaaer, 86 flr. de QuiUrefages: tUnité de TEspéce Humaine«, 1861,
S. 119.

Digitized by

Google

232

f. Ex. Hvalens Lighed med en Fisk, kunne i Virkelig-
Jieden siges at være Tilfælde af Konvergens; men denne
Betegnelse fir aldrig blevet anvendt paa overfladiske og
adaptive Ligheder. Det vilde i de fleste Tilfælde være
temmelig dristigt hos Væsner , som engang havde været
vidt forskjellige, at kalde stor Lighed i mange Bvgnings-
pankter for Konvergens. En Krystals Form bestemmes
ene og alene ved molecnlære Kræfter, og der er ikke noget
forbavsende i, at forskjellige Snbstantser undertiden an-
tage samme Form, men hos organiske Væsner maa vi vel
hnske paa, at Formen af hver enkelt afhænger af en
Utallighed af indviklede Forhold, nemlig af de Varieringer,
der ere fremkomne, som igjen skyldes Åarsager, der ere
alt for indviklede til at kunne udfindes, — af de Varierin-
gers Natur, som ere blevne bevarede, og dette er igjen
afhængig af de omgivende fysiske Betingelser og i en
endnu højere Grad af de forhaandenværende Organismer,
iped hvilke den maa rivalisere — og endelig af Nedarving
(der i og for sig er et fluktuerende Element) fra utallige
Forfædre, der allesammen havde faaet deres Former be-
stemte ved lignende indviklede Forhold. Det synes i
højeste Grad utroligt, at to Organismer, dersom de ere
udpræget forskjellige, senere hen skulde kunne konver-
gere saa neje, at de vare nær ved at blive iden-
tiske i hele deres Organisation. I det Tilfælde af Kon-
vergens, vi ovenfor have henty dettil, nemlig Svineracernes,
skal man endnu, ifølge v. Nathusius, paa visse Ben i
deres Kranier tydelig kunne se, at de nedstamme fra to
oprindelige Hold. Dersom Menneskeracerne , saaledes som
nogle Naturforskere antage, nedstammede fra to eller flere
bestemt adskilte Arter, som havde afveget ligesaameget
eller næsten ligesaameget fra hinanden, som Oraug-Utangen
og Gorillaen, saa kan det neppe betvivles, at udprægede
Forskjelligheder i visse Bens Bygning endnu maatte kunne
findes hos Mennesket i hans nuværende Tilstand.

Digitized by

Google

238

Omeodskjendt de nulevende Menneskeracer ere for-
9kjellige i mange Henseender, f. Ex. hvad angaaer Farve,
Haar, Hjerneskallens Form, Legemets Forhold osv., saa
finder man dog, dersom man tager heJe deres Orga-
nisation med i Betragtning, at de ligne hinanden nøje i
en Mangfoldighed af Punkter. Mange af disse Punkter
ere af en saa uvæsenlig eller besynderlig Natur, at det
er yderst usandsynligt, at de skulde være blevne er-
hvervede hver for sig af oprindelig forskjellige Arter eller
Racer. Det samme gjælder med lige eller større Styrke
om de talrige Punkter,, i hvilke der er aandelig Lighed
mellem de mest forskjellige^ Menneskeracer. Amerikas
Indfødte, Negerne og Evropæerne ere saa afvigende t^^ra
hinanden i sjælelig Henseende, som hvilkesomhelst tre
Racer, der nævnes kan, og dog blev jeg stadig, dengang
jeg ombord paa Beagle levede sammen med Ildlændere,
slaaet af de mange smaa Karaktertræk, der viste, hvor eos
deres og vor Sindsbeskaffenhed var; og saaledes var det
ogsaa med en fuldblods Neger, med hvem jeg engang hæn-
delsesvis var nøje bekjendt.

Den, som omhyggelig vil læse fir. Tylor's og Hr.
J. Lubbock's interessante Værker 1 ), kan neppe undlade at
faa et dybt Indtryk af den store Lighed, der er imellem
Mænd af alle Racer baade i Smag, Disposition og Vaner.
Dette viser sig i den Fornøjelse, de alle have af at dandse,
af at høre barbarisk Musik, af at spille Komedie, af at male,
tatovere og paa anden Maade dekorere sig selv — fremdeles
i det, at de indbyrdes kunne forstaa et Tegnsprog — og,
hvad jeg i en senere Afhandling skal kunne vise, i at de
have de samme Ansigtsudtryk og bruge de samme uartiku-
lerede Skrig, naar de paavirkes af forskjellige Følelser.
Denne Lighed, elier snarere Identitet, er slaaende, naar
man stiller den lige over for de forskjellige Indtryk, som

M Tylor^t »Early History of Mankind«, 1865; angaaende Gebærde-
Sproget te S. 54. Lnbbocks -PfehUtoric Times«, 2 Edit, 1869.

Digitized by

Google

234

kuDoe iagttages ved forskjellige Abearter. Der er til-
strækkelig BeTis for, at ^en Kanst at skyde med Bue og
Pile ikke er arvet fra en for alle Mennesker fælles Stjuu-
form, og dog ere de Stenpilespidser, der bringes hjem fra
de Qerneste Egne af Verden og som ere tildannede i de
fjerneste Perioder næsten, som Nilsson har viist^), iden-
tiske; og denne Kjendsgjerning kan kon forklares ved, at de
forskjellige Racer have havt den samme Opfindsomhed eller
de samme Sjæleevner. Den samme Iagttagelse bar Arkæo-
logerne^) gjort angaaende visse næsten overalt hyppigst
forekommende Ornamenter, f. £x. Zigzag Linier osv., og
angaaende forskjellige simple Forestillinger og Skikke,
f. £x. det at begrave de Dede onder megalitiske Bygninger.
Jeg erindrer, at jeg i Syd-Amerika^) har lagt Mærke til,
at Mennesket der, som i saa mange andre Dele af Verden,
i Almindelighed har valgt mægtige høje Tinder til at
bygge Stenhobe paa, enten til Erindring om en eller anden
mærkværdig Begivenhed, eller ogsaa til at begrave deres
D^de under.

^Naar nu en Naturforsker finder, at der er nøje Over-
ensstemmelse i talrige Smaadng vedrørende Vaner, Smag
Disposition hos to eller flere Husdyr-Racer eller mellem
nærbeslægtede vilde Former, saa bruger han denne Omstæn-
dighed som Bevis for, at de alle nedstamme fra en fælles
Stamform, der havde alle disse Træk; og som en Folgt
deraf sætter han dem alle under samme Arts-Navn. Dette
samme Bevis kunde med megen Styrke anvendes paa
Menneskeracerpe.

Da det er usandsynligt, at de talrige og uvæsenlige
Lighedspunkter, der findes mellem de forskjellige Menne-

M •Skandlnavlska Nordens UrinHDares 1838—64. Engelsk Overset-

teUe ved Hr. J. Lubbock, 1868, S. 104.
*) Hodder M. Westropp: »Oii Cromiechs« osv., •Joornal of Etboolo-

glcal 8oc I, meddelt 1 •Scleutific Opioion«, 2^ Juni. 1869, S. a
M •Journal of Researches: Voyage of the • Beagle«, • S. 46.

Digitized by

Google

235

Bkeracer i Legemsbygniag og Sjæleevner (jeg hentyder
ikke ber til eens Skikke), alle skolde være blevne er-
hvervede hver for sig, saa maa de være nedarvede fra
Forfædre, for hvem disse Ting vare karakteristiske. Vi
faa saaledes nogen Indsigt i Menneskets Tilstand 'i hin
tidlige Tid, før han Trin for Trin kavde ndbredt sig over
Jordens Overflade. Menneskets Udbredelse til Egne, der
vare vidt adskildte fra hinanden ved Havet, skete uden-
tvivl, fer der var blevet noget anseeligt Beløb af Karakter-
divergens hos de forskjellige Racer; thi ellers maatte vi
ondertiden møde den samme Race paa forskjellige Konti-
nenter, og dette er aldrig Tilfældet. Hr. J. Lubbock speci-
ficerer, efter at have sammenlignet alle de Kanster, de .
Vilde nu ndeve i alle Dele af Verden, dem, som Menne-
sket ikke kunde have kjendt, dengang han først udvandrede
fra sin Fødestavn; thi dersom de engang vare lærte, vilde
de aldrig være blevne glemte^). Han viser saaledes, at
• Spydet, som kun er en Udvikling af Knivsbladet, og
Køllen, som kun er en lang Hammer, ere de eneste Ting,
der bliver tilbage«. • Han indrømmer imidlertid, at den
Kunst at gjøre Ild paa sandsynligvis allerede var bleven
opdaget, thi Ilden er fælles for alle de nulevende Racer
og kjendes af Evropas gamle Hulebeboere. Maaske den
Kunst at lave raa Kanoer eller Flaader ligeledes var
kjendt; men, da Mennesket existerede i en Qern Tid, da
Landet paa mange Steder havde et ganske andet Niveau,
end det nii har, vilde han uden Kanoernes Hjælp have
været istand til at komme vidt omkring. Hr. J. Lubbock
bemærker fremdeles, hvor usandsynligt det er, at vore
tidligste Forfædre kunde have »talt til et saa højt Tal
som Ti i Betragtning af, at der er mange af de Racer,
der nu leve, der ikke kunne komme "fire forbi«. Alligevel
kunde paa denne tidlige Tid Menneskets intellektuelle og
sociale Evner neppe have været synderligt ringere, end de

M -Prehistoric Times«, 1869, S. 574.

Digitized by VjOOQ IC

236

Dalevende laveste Vildes; thi ellers kunde Mennesket ikke
bave været saa overordenlig heldig i Kampen for Til-
værelsen, som hans tidlige og store Udbredelse viser, at
han var.

Paa Gmnd af GrandforskjelHgbedeme mellem visse
Sprog bave nogle Filologer ment, at dengang da Menne-
sket først blev vidt adbredt, hørte ban ikke til de talende
Dyr; men man knnde jo godt antage, at Sprog, langt mindre
fuldkomne end noget, der nn tales, kunde være blevne
brngte ved Siden &f Fagter og dog ikke bave efterladt sig
noget Spor i de næste og mere udviklede Tungemaal.
Det synes tvivlsomt, at Menneskets Forstandsevner, uden
Hjælp af et Sprog, hvor ufuldkomment det end saa maatte
være, kunde have faaet en saa bøj Udvikling, som Menne-
skets herskende Stilling i de tidligere Tider forudsætter.

Om Fortidens Menneske, dengang han kunde udøve
meget faa Færdigheder af det raaeste Slags, og dengang
hans Taleevne var yderst ufuldkommen, vilde bave for-
tjent at blive kaldt Menneske, det maa jo afhænge af den
Definition, man vil bruge. I en Række af Former, der
umærkeligt forbinde en eller anden abelignende Skabning
med Mennesket i dets nuværende Tilstand, vilde det være
umuligt at sige paa noget bestemt Pankt, naar Begrebet
•Mennesket bør bruges. Men dette har ogsaa meget lidt
at sige. Fremdeles er det næsten ligegyldigt, om de saa-
kaldte Menneskeracer beholde denne Betegnelse eller kaldes
for Arter eller Underarter; men den sidste Betegnelse
synes at være den mest passende. Endelig kunne vi da
slutte os til, at naar Evolntionstbeorien bliver den almin-
delig antagne, hvad der sikkert ikke vil vare længe, saa
vil Striden mellem Monogenister og Polygenister dø en
stille og ubemærket Død.

Der er et andet Spørgsmaal, som vi ikke bør lade
gaa upaaagtet ben, det nemlig, om, som det undertiden
antages, hver Underart eller Menneskerace er blevet frem-

Digitized by VjOOQ IC

237

bragt af et enkelt Par. Hos vore Husdyr kan roao let
frembringe en ny Race ved et enkelt Par, der har en
eller anden ny Karakter, ja man behøver blot et *enkelt
Individ, der er saaledes karakteriseret, naar man knn^ med
Omsigt parrer det varierende Afkom; men de fleste af
vore Racer ere blevne dannede, ikke med Hensigt ved
Hjælp af et advalgt Par, men abevidst ved at bevare mange
Individer, der have varieret, om end aldrig saa lidt, paa
en eller anden nyttig eller ønskelig Maade. Dersom man
i et Land stadig foretrak de stærkere og tangere Heste
og i et andet Land de lettere og hartigere Heste, saa
konne vi være overbeviste om, at der i Tidernes Løb vilde
blive frembragt to forskjellige Under- Racer, uden at visse
Par eller Individer vare blevne adskilte og bragte som
Stamformer til nogen af Landenes Racer. Mange Racer
ere blevne dannede saaledes, og denne deres Dannelses-
maade er ganske analog med de vilde Arters. Vi vide
ogsaa, at de Heste, som ere blevne bragte til Falklands-
øerne i Løbet af flere paa hinanden følgende Generationer,
ere blevne mindre og svagere, medens de, der ere blevne
forvildede paa Pampas, have faaet større og grovere
Hoveder; og saadanne Forandringer skyldes aabenbart ikke
noget enkelt Par, men den Omstændighed, at alle Indi-
vider have været de samme Betingelser underkastede,
hjulpet af Tilbageslagsprincipet (Attavisme). De nye
Under-Racer nedstamme i intet af disse Tilfælde fra et
enkelt Par, men fra mange Individer, som have varieret
i forskjellig Grad , men paa . den samme almindelige
Maade, og vi kunne slutte os til, at Menneskeracerne
ere blevne frembragte paa samme Maade, idet Modifika-
tionerne enten have været det direkte Resultat af, at
Individerne have været udsatte for forskjellige Betingelser,
eller det indirekte Hesoltat af en eller anden Udvælgelses-
maade. ^Men dette sidste Emne skulle vi snart komme
tilbage til.

Digitized by

Google

340

hej Grad edelæggende, o^ det synes, som om en ny Sygdom
hos enhver Nation foraaarsager megen Dedelighed, indtil
de, som ere mest modtagelige for dens ødelæggende Ind-
flydelse, lidt efter lidt ere udryddede^); og saaledes kan
det ogsaa vsre, at det forholder sig med de spiritnese
Drikkes skadelige Indvirkning og med saamange Vildes
overordenlig stærke Smag for dem. Det synes endvidere,
mystisk som det er, som om forskjeiiige Folkeslags fersteMede
fremavler Sygdomme^). Hr. Sproat, som paa Vanconvér-
Øen særlig beskjæftigede sig med Spergsmaalet om Uddeen,
troer, at forandrede Livsvaner, som stedse felge Evro-
pæernes Ankomst, medfører megen Sygelighed. Han lægger
ogsaa stor Vægt paa en saa ubetydelig Omstændighed som
den, at de Indfødte blive »forvildede og dnmme ved det
nye Liv omkring dem; de Grande, de tidligere havde for
at anstrenge sig, forsvinde, og der kommer ingen nye i
deres Sted*)«.

Der, hvor Nationer komme til at rivalisere med hin-
anden, synes Sejren at være meget stærk betinget af det
Civilisations-Trin , paa hvilket Nationen staaer. For nogle
faa Aarhnndreder siden frygtede Evropa østlige Barbarers
Indfald, nu vilde enhver saadan Frygt være latterlig. Det
er en endnu mærkeh'gere Omstændighed, siger Hr. Bagehot,
at de Vilde tidligere ikke svandt som Dug for Solen for
de klassiske Nationer, hvad de nu gjøre for de moderne
civiliserede Nationer; ifald de havde gjort det, vilde de
gamle Moralister have grundet derover, men der er ikke
hos nogen Skribent fra den Periode nogensomhelst Klage
over Barbarernes Uddøen*).

M Se Bemærkninger herom i Hr. H. Holland*« •Medieal Notes and

Reflections«, 1889. S. 390.
') Jeg bar samlet ('Journal of Researches, voyage of tbe •Beagles«

S. 435) endei Exempler herpaa. Jevofør ogsaa Gerland, ibid. S. 8.

Poeppig omtaler •Civilisationens Aande som giftig for de Vilde«.
') Sproat: »Scenes and Studies of Savage Life«, 1868. S. 284.
*) Bagehot: •Physics and Politics«, iFortnightly Review«, 1 April,

1868, S. 455.

Digitized by VjOOQ IC

241

Omendskjendt MeDDeskeracernes gradvise Aftagen og
endelige Uddeen er et dunkelt Problem , eaa knnne vi dog se,
at det skyldes mange Aarsager, der ere forskjellige paa de
forskjellige Steder og til de forskjellige Tider. Det er det
samme vanskelige Problem, ^om det, de højere Dyrs Ud- ,
døen frembyder — f. Ex. den fossile Hest, som forsvandt
fra Syd-Amerika og i hvis Sted i det samme Strøg snart
efter de spanske Hestes utallige Hjorder kom. Ny-Zee-
lænderen synes at være vidende om Parallelisme, thi han
sammenligner sin fremtidige Skjæbne med den indfødte
Rottes, og denne er næsten udryddet af den evropæiske
Rotte. Omendskjondt Vanskeligheden er stor for vor Ind-
bildningskraft og i Virkeligheden stor, dersom vi ville have
Vished om de virkelige Aarsager, saa barde den dog ikke
være det for vor Fornuft, naar vi blot stadig betænke, at
hver enkelt Arts og hver enkelt Races Forøgelse stadig
hindres af forskjellige Ting; saa at dersom der lægges
nogen ny Hindring eller Ødelæggelsesaarsag til, om den
saa end er- aldrig saa ringe, saa vil Racen ganske sikkert
aftage i Antal, og da det overalt er blevet iagttaget, at
de Vilde ere meget imod hvilkesomhelst Forandringer i
deres Levevis, selv om det var Forandringer, der kunde
danne en Modvægt mod skadelige Hindringer, saa vil
Individantallets Aftagen senere eller tidligere føre dem
Udryddelsen imøde; og Ratastrofen vil i de fleste Tilfælde
hastigt hidføres ved voksende og sejrende Stammers Indfald.

Om Dannelsen af de forskjellige Menneske-
racer. — Det maa forudsættes, at, naar vi finde den
samme Race, om den end er opløst i forskjellige Stammer,
udbredt over en stor Strækning , som f. Ex. over Amerika,
saa maa den Lighed, der er i Hovedtrækkene, tilskrives
Nedstamning fra et fælles Hold. I nogle Tilfælde har
Krydsning mellem Racer, der i Forvejen vare forskjellige,
ført til Dannelsen af nye Racer. Den mærkelige Om-
stændighed, at Evropæere og Hinduer, der jo begge høre

Digitized by VjOOQ IC

242

til den ariske Stamme og tale et Sprog, der i sin Op-
rindelighed er det samme, ere vidt forskjellige fra hinanden
i Udseende, medens der kun er ringe Forskjel paa
Evropæere og Jøder, som her^til den semitiske Stamme
^ og hvis Sprog er et ganske andet, har Broca*) segt at
forklare ved, at den ariske Stammes Grene, idet de have
ndhredt sig saa vidt omkring, ere blevne stærkt krydsede
med forskjellige indfødte Stammer. Naar to nærstaaende
Racer krydses, resulterer der heraf en forskjelligartet
Blanding; saaledes siger Hr. Hnnter i sin Beskrivelse af
Santalifolkene eller de indiske Bjergstammer, at der kan
findes Hundreder af umærkelige Gradationer »lige fra
Bjergenes sorte, undersætsige Stammer til den heje oliven-
farvede Brahman, med den forstandige Pande, det rolige
Blik og det lange, smalle Hoved«; og det er nødvendigt
ved Domstolen^ at spørge Vidnerne om de høre til Santali-
folkene eller til Hinduerne 2). Hvorvidt et af forskjelli^-
artede Elementer sammensat Folk, som f. Ex. Beboerne
paa nogle af Sydhavsøerne, der er dannet ved Krydsning
af to forskjellige Raoer og som have faa eller ingen Indi-
vider, hvis Blod er ganske rent, nogensinde vil blive ens-
artet, derom har man ingen direkte Erfaring, men da det er
ganske afgjort, at et krydset Hold Husdyr i Løbet af nogle
faa Generationer kan faa faste og bestemte Karakterer
og ensformet Udseende ved en omhyggelig Udvælgelse^),
saa kunne vi deraf drage den Slutning, at en igjennem
mange Generationer fortsat Krydsning mellem Individer
af en blandet ensartet Race vilde gjøre samme Nytte som
Udvælgelsen og undertrykke enhver Tendens til Attavisme,
saa at en krydset Race tilsidst vilde blive ensartet, om-

') -On Anthropology« , Oversættelse, •Anthropolog. Rcvlewt , Jan.

1868. S. 38.
^) -The Annals of Rural BengaU. 1868, S. 134.
^) »The Variation of Animals and Piants nnder Domestlcation • , Vol. II,

S. 95.

Digitized by

Google

243

endskjøndt den ikke kom til at faa en ligelig Blanding af
Stamracernes Karakterer.

Af alle Menneskeracernes Forskjelligheder er Hud-
farven den mest iøjnefaldende og den mest udprægede. For-,
skjel i saa Henseende antoges tidligere at kunne forklares
ved et længere Ophold i forskjellige Klimater; men iørst
Pallas viste , at denne Antagelse var uholdbar og nu følges
han heri af næsten alle Anthropologer *). Antagelsen er
særlig bleven forkastet af den Grund, at de forskjellig-
farvede Racers Udbredelse — og de fleste af disse Racer
have længe beboet deres nuværende Opholdssted — ikke
falder sammen med tilsvarende Klimatforskjelligheder. Frem-
deles maa der ogsaa lægges Vægt paa saadanne Tilfælde^
som det, at de hollandske Familier, efter hvad der for-
tælles af en udmærket Hjemmelsmand 2), ikke have under-
gaaet den mindste Farveforandring, etterat de nu i tre-
hundrede ^ar have boet i Sydafrika. Det ensartede Ud-
seende, Zigeunerne og Jøderne have i de forskjellige Dele
af Verden, — omendskjøndt de Sidstes Ensartethed er blevet
noget overdrevet^) — er ligeledes et Bevis herfor. Man
har antaget, at en meget fugtig eller meget tør Atmos-
phære skulde have mere Indflydelse paa Hudfarven end blot
og bar Hede; men da D'Orbigny i Sydamerika og Living-
stone i Afrika ere komne til diametralt modsatte Resul-
tater angaaende Fugtighed og Tørhed, saa maa enhver
Afgjørelse i saa Henseende ansees for meget tvivlsom*).

) PaUas i •Aet. Acad. St. Petersburgh*, 1780, Part 11, S. 69. Rudolph!
følger ham i sine »Beitråge zur Aothropologié«. 1812. En udmær-
ket sammentrængt Fremstilling af Forholdet er meddelt af Godron :
•De rEspéce., 1869, Vol. 11, S. 246, osv.

') Jfr. Andrew Smith , citeret hos Koox: -Races of Man«, 1850, S. 473.

^) Jfr. i aaa Henseende de Quatrefages i >Revue des Cours Scienti-
flqucs«, 17 Oct. 1868, S. 731.

*) Liyingstone's -Travels ane Researches in S. Afrlca*, 1857, S. 388,
329. D'Orbigny efter GiUt of Godron: de l'Espéce. Vol. 11, S. 266.

16*

Digitized by

Google

244

Forskjellige KjendsgjerDinger, som jeg andetsteds har
meddelt, vise, at Hadens og Haarets Farve uDdertiden
paa en forbavsende Maade staaer i Korrelation til en fuld-
stændig Uimodtagelighed for visse Plantegiftes Indvirkning
og visse Snyltedyrs Angreb. Det er derfor faldet mig ind,
at Negre og andre merke Racer knnde have faaet deres
merke Farve derved, at de merkere Individer gjennem en
lang Række af Generationer ikke bleve angrebne af deres
Fedelands dødbringende Miasmer.

Senere fandt jeg, at Dr. Wells*) for længe siden
havde tænkt sig det Samme. At Negre og selv Mulatter
ere næsten fuldstændig fri for den gule Feber, der anretter
saa store Ødelæggelser i det tropiske Amerika, har man
længe vidst 2). De slippe ligeledes for det Meste for de
farlige Andendags-Febre, som rase paa i det Mindste
2600 Mile af Afrikas Kyster og som aarlig foraarsage den
ene Femtedel af de hvide Kolonisters Ded og faaer en
anden Femtedel til at vende hjem med undergravet Hel-
bred^).- Denne Negrenes Uangribelighed synes tildels at
være noget Medfedt, der betinges af en vis ubekjendt
Ejendommelighed ved deres Konstitution, tildels at være
et Resultat af Akiimatisation. Pouchet^) anferer, at de
Negerregimenter der bleve laante til den mexikanske Krig
af Vicekongen af Ægypten og som vare blevne udskrevne
i Nærheden af Sudan, stode sig næsten ligesaagodt for

') JevDfør eo Afhandling, forelagt the Royal Soc. i 1813 og offenlig-
gjort i hans > Essays« 1818. Jeg har givet en Fremstilling af Dr.
Wells' Anskuelser i den historislie Oversigt i min > Arternes Oprin-
delse«. S. IV. Forskjellige Tilfælde af Farvers Korrelation til Ejen-
dommeligheder ved Konstitutionen ere meddelte i min > Variation
of Animals and Piants under Domestlcation-, Vol. II, S. 227, 335.

^) Se f. Ex. NoU og Giiddon: -Types of Mankind«, S. 6a

3) Major Tulloch i en Afhandling, forelagt StatisUcål Society 20Apili
1840 og offenliggjort i -Athenæum«, 1840, S. 358. '

M "De la Plaralité des Races Humaines«, 1864. (Engelsk Overs.,
S. 60.)

Digitized by

Google

245

den gale Feber, som de Negre, der oprindelig vare ind-
førte fra forskjellige. Dele af Afrika og vare vante til Vest-
indiens Klima. At Aklimatisationen bar Noget at sige,
seer man af de mange Exempler paa, at Negre, der i
længere Tid bave boet i et koldt Klima,, til en vis Grad
ere blevne tilbøjelige til at blive angrebne af tropiske
Febre ^ ). Paa de hvide Racer har det Klimas Beskaffen-
hed, ander hvilket de længe have levet, ligeledes nogen
Indflydelse; thi under den frygtelige gale Feber-Epidemi
i Demerara i Aaret 1837 fandt Dr. Blair, at de Indvan-
dredes Dødelighed stod i Forhold til deres oprindelige
Hjemlands Bredegrad. Negrenes Uangribelighed forudsætter,
forsaavidt $om den er et Resultat af Aklimatisation , at de
maa have levet i de varme Strøg i utrolig lang Tid; thi
de Indfødte i det tropiske Amerika, som have levet der i
umindelige Tider, ere endnu ikke fri for den gule Feber;
og Hr. B. Tristram siger, at der er Egne i Nordafrika,
som de indfødte Beboere paa en vis Tid af Aaret maa
forlade, medens Negrene kunne blive der uden Risiko.

At Negerens Uangribelighed til en vis Grad staaer i
Korrelation til Hudfarven er en blot og bar Gisning, det
kan jo ogsaa være, at den staaer i Korrelation til en vis
Beskaffenhed ved hans Blod, Nervesystem eller andre Væv.
Alligevel synes Gisningen mig ikke at have saa ringe Sand-
synlighed for sig, naar man tager de ovenfor omtalte
Kjendsgjerninger med i Betragtning og naar man erindrer,
at der aabenbart er nogen Forbindelse mellem Ansigts-
farven og Anlæg til Svindsot. Derfor har man, men kan
med ringe Held^), bestræbt sig for at faa Vished om,

') Qaatrefages: eUDité de TEpéce Hamaine« , 1861, S. 205. WaiU:
• iDtrodoct. to Anthropology- , Oversættelse » Vol. 1, 1863, S. 124.
Livlngstone anfører analoge Tilfælde i sine -Travels«.

^) I Foraaret 1862 fik jeg af Generaldirektoratet for Armeens medi-
cinske Departement Tilladelse til at tilstille Lægerne ved de forskjel-
lige udenlands stationerede Regimenter en Blanket, der ledsagedes

Digitized by

Google

246

hvorvidt Antagelsen holdt Stik. Afdøde Dr. Daniel!, sora
havde opholdt sig længe paa Afrikas Vestkyst, sagde roig,
at han ikke troede paa noget saadant Forbold. Han var
selv usædvanlig bloqd og havde taalt Klimaet forunderlig
godt. Qa han som Dreng første Gang kom dertil, havde
en gammel erfaren Negerhøvding af hans Udseende spaaet,
at dette vilde blive Tilfældet. Dr. Nicholson fra Antigua
skrev, efter at han havde beskæftiget sig med dette
Spørgsmaal, at det ikke for ham saa ud som, at mørkhudede
Evropæere vare sikkrere for den gule Feber end de, hvis
Hudfarve var lys. Hr. J. M. Harris benægter paa det

af de nedenforstaaende Bemærkninger, men jeg har ikke faaet
noget Svar

• Da der forefindes Meddeleher om^ at man i flere Tilfælde har
fundet, at der hoB vore Husdyr er et tydeligt Forhold mellem
Overhndsdannelsernes Farve og Konstitutloneo ; og da det er afgjort,
at der til en via Grad bestaaer et Forhold mellem Menneskeracernes
Farve og det Klima, hvorunder Racerne leve, saa synes det al
maatle have Interesse at faa følgende Spørgsmaal afgjorte, nemlig,
om der hos Evropæerne er noget Forhold mellem deres Haarfarve
og deres Modtageligbed for de tropiske Landes Sygdomme. Der-
som de forskjeilige Regimenters Læger vilde være saa gode, for
at man kunde faa et Holdepunkt for fremtidige Sammenligninger,
først at sammentælle, hvormange af Korpset, der have mørkt og
lystfarvet Haar, og hvormange Haar, der har intermediær eller tvivl-
som Farve; og dersom der ligeledes blev holdt Bog over alle dem,
der led iif Malaria og Gul-Feber eller af Blodgang, saa vilde det
snart, naar man havde Liste over nogle Tusinde Tilfælde, vise sig,
om der er noget Forhold mellem Haarfarven og konstitutionel
Modtagelighed for tropiske Sygdomme. Maaske det Vilde vise sig,
at der ikke var noget saadant Forhold, men ogsaa det vilde det
have Interesse at vide. Ifald man erholdt et positivt Resultat, vilde
det have nogen praktisk Betydning, naar man skulde vælge Mand-
skab til at gjøre Tjeneste et bestemt Sted. Theorelisk vilde Re-
sultatet have. meget stor Interesse , idet det vilde angive en Maade,
hvorpaa en Menneskerace, der fra umindelige Tider af havde levet
under et usundt tropisk Klima, kunde være bleven mørkfarvet;
nemlig derved, at de mørkhaarede og mørkfarvede Individer havde
holdt sig bedst gjennem en lang Rækkefølge af Generationer

Digitized by

Google

247

Bestemteste^), at Evropæere med mørkt Haar skolde
kuDoe taale et varmt Klima bedre end Andre; tvertimod,
Erfaringen havde lært ham, da han skulde udvælge Mænd
til at gjøre Tjeneste paa Afrikas Kyster at tage dem, der
vare hvidbaarede. Saavidt disse faa Angivelser række/
synes altsaa .den Hypothese at være temmelig ubegrundet^
som er antaget af forskjellige Forfattere, nemlig, at de
sorte Racers Farve skulde være opstaaet defxed, at efter-
haanden flere og flere af de mørkeste Individer blive i
Live i saadanne Lande, hvor der herskede feberforvoldedde
Miasmer.

Omendskjøndt vi ikke paa vor Videns nuværende
Standpunkt kunne forklare de udprægede Farveforskjellig-
beder. Menneskeracerne frembyde, hverken ved Korrelation
til Ejendommeligheder ved Konstitutionen eller ved Kli-
maets direkte Indvirkning, saa maa vi dog ikke ganske
overse det sidste, da der er god Grund til at tro, at der
herved frembringes nogen arvelig Virkning. -)

Vi have i det tredie Kapitel seet, at Livsbetingelserne,
f. Ex. rigelig Næring og almindelig Bekvemmelighed, paa
en direkte Maade paavirker Legemsbygningens Udvikling,
idet Virkningerne nedarves. Ved Klimatets*og de for-
andrede Livsbetingelsers forenede Indvirkning undergaa —
det er almindelig antaget . — Kolonisterne i de forenede
Stater en lille, men overordenlig hurtig Forandring i deres
Udseende. Fremdeles har man en betydelig Mængde Be-

■) >Anthropological Review«. Jan. 1866, S 21.

-) Se f Ex. Quatrefages (»Revue des Cours Scientifiques-, 10 Oct.
1868, S. 724) om VirkniDgerne af et Ophold i Abyssiiiien og Arabien
og andre analoge Forhold. Dr. Rolle (»Der Mensch, seine Ab-
stammung« osv., 1865, S. 99) siger, med Khanikof som Hjeluniels-
mand, at Flertallet af de tydske Familier, der have sal sig ned i
Georgia, i Løbet af to Generationer have faaet mørkt Haar og
mørke Øjne. Hr. D Forbes meddeler mig, at Quichuanerne i
Andes-Bjergene variere meget 1 Farve efter Beliggenheden af de
Dale, de bebo.

Digitized by

Google

248

viser paa, at Sydstaternes Hasslaver i tredie Generation
ere tydeligt forskjellige fra Markslaverne i Udseende^).

Dersom vi imidlertid give os til at betragte Menne-
skeracerne i ForhoM til deres Udbredelse paa Jordkloden,
saa ville vi se, at deres karakteristiske Forskjelligheder
ikke kunne forklares ved forskjellige Livsbetingelsers direkte
Indvirken , selv om de saa have været adsatte for dem i en
nhyre lang Tidsperiode. Eskimoerne leve udelukkende af
dyrisk Næring, de ere klædte i tykt Skind og ere udsatte
for stærk Kulde og et langvarrigt Mørke, og dog afvige de
ikke i nogen meget betydelig Grad fra Beboerne af Syd-
China, som ene og alene leve af Plantefede, gaa nøgne
og ere udsatte for stor Hede og stærkt Lys. De nøgne
Ildlændere leve af deres golde Rysters Havorganismer;
Brasiliens Botokuder vanke om i de hede Skove^ i det
Indre af Landet og leve navnlig af Planteføde, og dog ligne
disse Stammer hinanden saa neje, at der var Brasilianere,
der antog Ildlændere ombord paa « Beagle« for Botokuder.
Endvidere ere Botokuderne, ligesom det tropiske Amerikas
andre Indbyggere, aldeles forskjellige fra de Negre, der
leve paa Atlanterhavets ligeoverfor liggende Kyster, og
som ere udsatte for næsten det samme Klima og have
næsten de samme Levevaner.

Ligesaalidt kunne Forskjellighedeme mellem 'Menne-
skeracerne forklares ved de arvelige Virkninger af forøget
eller formindsket Brug af visse Dele, det skulde da være
i nogle enkelte, aldeles ubetydelige Tilfælde. Mennesker,
som Dag ud og Dag ind opholde sig i deres Kanoer, kunne
faa noget kortere Ben, de, som leve i højtliggende Egne,
faa større Brystkasser, og de, som stadig gjøre stærkt Brug
af visse Sandseredskaber, faa de Hulheder, hvori de paa-
gjældende Organer rummes, noget forstørrede og som en
Følge deraf deres Ansigtstræk en Smule modificerede. Hos

M Harlan: >Medical Researches«, S. 532. Quatrefages (<Unité de
rEspéceHumaine«, 1861, S. 128) har samlet mange Beviser herpaa.

Digitized by VjOOQ IC

249

de civiliserede Nationer har Kjæbernes Reduktion i Størrelse
paa Grond af formindsket Brug, den stadige Sammen-
trækken af visse Muskler, der tjene til at adtrykke visse
Sindsbevægelser, og Hjernens forøgede Størrelse paa Grund
af større aandelig Virksomhed, Ålt tilsammentaget, gjort
dem temmelig forskjellige fra de Vilde hvad Udseendet i Ål-
mindelighed angaaer^). Det er ogsaa muligt, at en For-
øgelse af Kroppens Størrelse, uden nogen tilsvarende For-
øgelse af Hjernens Størrelse, kan have givet nogle Racer (i
Analogi med de tidligere fra Kaninerne hentede Exempler)
en forlænget Hjernekasse af den dolichocephale Type.

Endelig vil det saa lidet forstaaede Korrelations-
Princip næsten med Vished være kommen til at virke,
f. Ex. hvor der har været stærk Muskeludvikling paa
stærkt fremstaaende Øjenbuer. Det er ikke usandsynligt, at
Haarets Beskaffenhed, som veksler meget hos de forskjel-
lige Racer, kan staa i et vist Slags Korrelation til Hudens
Bygning; thi Hudens og Haarets Farve staa ganske vist i
Korrelation til hinanden, og det samme gjør Farven og
Beskaffenheden hos Mandanerne ^). Hudens Farve og den
Lugt, der er ved den, staaer ligeledes paa en eller anden
Maade i Forbindelse med hinanden. Hos Faareracerne er
der et vist Forhold mellem Antallet af Haar og Antallet af
Udsondringsporer paa et givet Stykke af Huden ^). Der-
som vi have Lov til at drage Analogier mellem Mennesket

') Se Prof. Schaafhausen , Oversættelsen i •Aothropological Reviev«,
Oct. 1868. S. 429.

') Hr. Catlfn siger (-N. American Indians«, 3 Edit, 1842. Vol. I, S. 49)
at i bele Mandan-Stammen har omtrent hvert tiende eller tolvte
Medlem, alle Aldre og begge Kjøn medtagne, glindsende sølvgraat
Haar, der er arveligt. Dette Haar er grovt og stridt som en Heste-
manke, medens det Haar, der har andre Farver, er fint og blødt

') Om Hndens Lugt, se Godron: >Sur TEspéce-, Tom^ H, S. 217.
Om Porerne i Huden, se Dr. Wilckens: »Die Aufgaben der land-
wirth. Zootechnik-, 1869, S. 7.

Digitized by

Google

250

og vore Husdyr, saa vil sandsyoligvis mange Modifikationer
i Menneskets Bygning falde ind under korrelativ Vækst.

Vi have nu seet, at Menneskeracernes karakteristiske
Forskjelligheder ikke kunde forklares paa nogen tiifreds-
stijlende Maade ved Livsbetingelsernes direkte Indvirken
og heller ikke ved længe fortsat Brug af visse Legemsdele,
ligesaalidt som ved Korrelationsprincipet. Herved feres vi
meget naturligt til at gjere det Spørgsmaal, om ikke smaa
individuelle Forskjelligheder, af hvilke der forekomme
mangfoldige hos Mennesket, kunde være blevne bevarede
og forstærkede i Labet af en Mængde Generationer, ved
Kvalitetsvalg. Men her meder os straks den Indvending,
at det kun er heldbringende Varieringer, der paa denne
Maade kunne blive bevarede; og saa vidt vi kunne skjønne
(thi vi ere altid udsatte for at tage feil i dette Punkt) er
ikke en eneste af Menneskeracernes udvortes Forskjellig-
heder til nogen direkte eller særlig Nytte for ham. De
intellektuelle og moralske eller selskabelige Evner gjælder
denne Bemærkning naturligvis ikke; men Forskjelligheder i
disse Evner kunne kun have havt liden eller ingen Indflydelse
paa udvortes Karakterer. Den tidligere omtalte Variabilitet
hos Racernes mangfoldige karakteristiske Forskjelligheder
antyder ogsaa, at disse ikke kunne have megen Betydning;
thi, hvis de havde havt nogen Betydning, vilde de for
længe siden være blevne enten fæstnede og bevarede eller
udryddede. I denne Henseende ligner Mennesket de For-
mer, som Naturforskerne kalde protæiske eller polymorfe,
og som have holdt sig yderst variable, som det synes paa
Grund af, at deres Varieringer ere af en ligegyldig Natur
og som en Følge deraf ere undslupne Kvalitetsvalgets
Paavirkning.

Vi have for saavidt været uheldige i alle vore Forsøg
paa at forklare Forskjellighederne mellem Menneskeracerne;
men der bliver een væsenlig Virksomhed tilbage, nemlig
Parringsvalget, der synes at have virket ligesaa kraftigt

Digitized by VjOOQ IC

251

paa Mennesket som paa mange andre Dyr. Jeg er ikke
tilsinds at paastaa, at Parringsvalget vi) forklare alle
Racernes Forskjelligheder. Der bliver en aforklaret Rest
tilbage, om hvilken vi kun i vor Uvidenhed kunne sige,
at da der stadig fødes Individer med f. £x. Hoveder, der
ere mere eller mindre runde eller smalle, og med Næser, der
ere lidt længere eller lidt kortere, saa kunde saadanne
smaa Forskjelligheder blive fæstnede og ensformede, der-
som de ubekjendte Virksomheder, der foranledigede dem,
kom til at virke paa en mere konstant Maade, støttet af
længe fortsat Krydsning. Saadanne Modifikationer maa
henregnes til dem, der ere omtalte i Qerde Kapitel og
som i Mangel af en bedre Betegnelse ere blevne kaldte
spontane Varieringer. Jeg vil heller ikke paastaa, at Par-
ridgsvalgets Virkninger kunne angives med videnskabelig
Nøjagtighed; men det kan vises, at det vilde være en
uforklarlig Omstændighed, at Mennesket ikke var blevet
modificeret ved denne Virksomhed, som har viist sig saa
mægtig overfor utallige Dyr, baade af dem højt oppe og
lavt nede i Systemet. Det kan fremdeles vises, at Men-
neskeracernes Forskjelligartethed, hvad angaaer Farve,
Haarrigdom, Ansigtstrækkenes Form osv. , er saaledes
beskaffen, at man kunde vente, at den maatte blive paa-
virket af Parringsvalget. Men for at behandle dette Emne
paa en passende Maade har jeg fundet det nødvendigt at
lade hele Dyreriget passere Revue; jeg har derfor helliget
anden Del af dette Værk til dette Emne. I Slutningen
skal jeg komme tilbage til Mennesket og, efterat have
forsøgt paa at vise , hvorvidt han er blevet modificeret ved
Parringsvalget, skal jeg give et kort Resumé af Kapitlerne
i denne første Del.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Å ir DE lir DEL.

PARRINGSVALG.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

OTTENDE KAPITEL.

PRINCIPER FOR PARRINGS VAI^GET.

Sekundære Kjønskarakterer — Parrlngsvalg — Virkemaade —
Hannernes overvejende store Antal — Polygami — 1 Almindelighed
blive kun Hannerne modificerede ved Parrlngsvalg ~ Hannens Fyrighed
— Hannens Variabilitet — Hunnerne vælge — Parrlngsvalg sammen-
lignet med Kvalitetsvalg — Nedarving til tilsvarende Livsperioder, til
tilsvarende Aarstider og begrændset ved Kjønnet — De forskjellige Ar-
velighedsformers Forhold tir hinanden — Aarsagerne til , at det ene
Kjøn af Ungerne ikke blive modificerede ved Parringsvalg — Tillæg om
de to Kjøns ProportionsHil i Dyreriget — Om Begrændsningen af de to
Kjøns Antal ved Kvalitetsvalg.

Hos særkjønnede Dyr maa Hannerne nødvendigvis være
forskjellige fra Hannerne » hvad deres Reproduktionsorganer
angaaer; og dette er de primære Kjønskarakterer. Men
Kjønnene afvige ofte fVa hinanden i det, Hunter har kaldt
sekundære Kjønskarakterer, der ikke staa i diiekte For-
bindelse med Reproduktionsakten. Exempler herpaa ere
saadanne Tilfælde, hvor Hannen har visse Sandseorganer
eller Bevægelsesredskaber, som Hunnen ganske mangler,
eller ogsaa, at Hannen har dem bedre udviklede, for at han
let kan naa eller finde hende, eller fremdeles saadanne
Tilfælde, hvor Hannen har visse Griberedskaber, hvormed
den kan holde Hunnen fast. Disse sidste Organer, som
ere uendelig forskjelligartede , gaa over i og kunne i nogle
Tilfælde neppe skjelnes fra dem, der i Almindelighed regnes

Digitized by

Google

256

for primære, t. £x. de sammensatte Vedhæng i Spidsen
af Insekthannernes Bagkrop. Dersom vi ikke indskrænke
Betegnelsen »primære« til selve Forplantningskirtleme , saa
vil det neppe være muligt, hvad Griberedskaberne an-
gaaer, at afgjøre hvilke vi skalle kalde primære og hvilke
sekundære.

Hunnen afviger ofte fra Hannen ved at have Organer,
der tjene til at nære og beskytte Ungerne; Exempler her-
paa ere Pattedyrenes Meikekirtler og den af Bagkroppens
Hud dannede Sæk hos Pungdyrene. Hannen er ogsaa i
nogle faa Tilfælde forskjellig fra Hannen derved, at den
har analoge Organer, som f. £x. de Gjemroesteder for Æg,
som visse Fiske-Hanner have, og de, der midlertidig ud
vikles hos visse Fre-Hanner. Bier af Hunkjønnet have et
særegent Apparat, hvormed de kunne samle og hvori de
kunne bære Blomsterstøv, og deres Redskab til at lægge
Æggene med er omdannet til en Qraad, hvormed de kanne
forsvar^ deres Larver og Bisamfuodet. Hos mange Insek-
ters Hunner er Læggebraaden paa den mest indviklede
Maade omdannet saaledes, at den betrygger Æggenes An-
bringelse. Der kunde anføres mangfoldige lignende Exem-
pler, men de vedrøre os ikke her. Der er imidlertid andre
Kjønsforskjelligheder, der slet ikke staa i nogen Forbin-
delse med de primære Organer, og som her vedkomme
os meget nærmere — f. Ex. Hannens større Størrelse,
Styrke og Stridbarhed, hans Angrebsvaaben eller Yaaben
til Forsvar mod Rivaler, hans spraglede Farver og talrige
Prydelser, hans Sangevne og andre saadanne Karakterer.

Foruden de foregaaende primære og sekundære Kjøns-
forskjelligheder er der undertiden Forskjel paa Hannen og
Hunnen i Bygningsforhold, der staa i Forbindelse med en
Forskjel i Levemaade og aldeles ikke eller kun indirekte
med Forplantningsfunktionerne. Saaledes suge visse Fluers
Hunner Blod (Culicidæ og Tabanidæ » Myg og Klæger),
medens Hannerne søge deres Næring hos Blomsterne og

Digitized by

Google

257

have Munde, der mangle Kindbakker ^). Hos visse Nat-
sværmere og visse Krebs (f. Ex. Tanais) er det kun Han-
nerne, der have ufi>I9komne tillukkede Munde, gjennem hvilke
der ingen Næring kan komme. Visse Snerlefødders Komple-
ment-Hanner leve ligesom Snylteplanter enten paa en Hun-
Form eller paa en Hermafrodit-Form og mangle baade
Mund og Griberedskaber. I disse Tilfælde er det Hannen,
som er blevet omdannet og har mistet visse væsenlige
Organer, der findes hos Hunnerne og hos Andre af Grup-
pens Medlemmer. I andre Tilfælde er det Hunnen, der
har mistet saadanne Dele; saaledes mangler Sanct-Hans-
ormens Hun Vinger, og det Samme gjælder om mange Nat-
sværmeres Hunner, af hvilke nogle aldrig forlade deres
Puppehylster. Mange Snyltekrebses Hunner have mistet
deres Svemmeben. Hos nogle Snudebiller (Curculionidæ)
er der stor Forskjel paa Snablens eller Snudens Længde
hos Hannen og Hunnen ^); men om Meningen med denne
og mange analoge Forskjelligheder har man aldeles intet
Begreb.. . Forskjelligheder mellem de to Kjøn i Bygnings-
dele, der staa i Forhold til forskjellige Livsvaner, finde
vi i Almindelighed ikke udenfor de lavere Dyreklasser,
dog er der hos nogle faa Fugle Forskjel paa Hannens og
Hunnens Næb. Udentvivl er i de fleste, men aabenbart
ikke i alle. Tilfælde Forskjellighederne i indirekte For-
bindelse med Artens Forplantning; saaledes vil en Hun,
som maa ernære en Masse Æg, trænge til mere Næring
end Hannen og maa som en Felge deraf have visse Midler,
hvorved hun kan forskaffe sig Næringen. £t Handyr, der
kun lever en meget kort Tid, kunde uden nogen Skade
ved Ikke-Brug komme til at miste de Organer, ved hvilke
den skafi^er sig sin Føde, medens den kunde beholde sine

>) Westwood: •Modern Glass. of InsecU«, Vol. 11, 1840, S. Ml. Med-

deltlseo om Tanais har jeg fra Fritx Muller
') Kirby and Spence: •Introduction to Entomology« , Vol. 111, 1826,

S. 809.

/Google

Digitized by '

258

Bevægelsesredskaber fuldkoiniDeDt adviklede, for at den
kunde komme hen til HonaeD. Paa den anden Side kunde
det ikke gjere Hunnen Noget at miste de Redskaber, med
hvilke hun flej, svømmede eller gik, dersom hun lidt' efter
lidt havde faaet saadanne Levevaner, som gjorde slige
Bevægelsesevner unyttige.

Her vedkommer os imidlertid kun det Slags Valg, som
jeg har kaldt Parringsvalg. Dette beroer paa de Fortrin,
som visse Individer have fremfor andre Individer af samme
Kjøn og samme Art, udelukkende i Forhold til Forplant-
ningen. Naar de to Kjøn ere forskjellige (ra hinanden i
Bygning i Forhold til forskjellige Levevaner, som i de
ovenfor nævnte Tilfælde, saa ere de udentvivl blevne modi-
ficerede ved Kvalitetsvalg i Forbindelse med Nedarving,
bundet til et og samme Kjøn. Fremdeles komme de
primære Kjønsorganer og saadanne, ved hvilke Ungerne
næres eller beskyttes, ogsaa til at høre herhen; thi de
Individer, der fødte eller nærede deres Afkom bedst, vilde,
Alt iøvrigt lige, efterlade sig det største Afkom, der saa
igjeo- vilde nedarve Forældrenes Overlegenhed; medens de
som fødte eller ernærede deres Afkom slet, kun vilde efter-
lade sig faa Arvinger til deres Svaghed. Da Hannen maa
søge efter Hunnen, saa har han derfor Brug for Sandse-
organer og Bevægelsesredskaber, men dersom disse ogsaa
ere nødvendige for andre Livsformaal, ville de være blevne
udviklede ved Kvalitetsvalg. Naar Hannen har fundet
Hunnen, har han undertiden afgjort Brug for Griberedskaber
til at holde hende fast med. Saaledes fortæller Dr. Wallace
mig, at visse Natsværmeres Hanner ikke kunne kommB
til at parres med Hunnerne, ifald de have taget Skade
paa deres Fødder. Mange af Oceanets Krebsdyr have faaet
deres Ben og Følehorn omdannede paa en ganske mærk-
værdig Maade, for at de kunne gribe Hunnen; heraf kunne
vi tænke os til, at fordi disse Dyr blive skyllede omkring
af det aabne Havs Bølger, have de afgjort Brug for disse
Organer for at kunne forplante deres Art, og ifald saa er.

Digitized by

Google

259

ville de nævnte Organer være blevne udviklede paa almin-
delig Maade, d. v. s. ved Kvalitetsvalg.

Naar begge Kjønnene have nøjagtig de samme Leve-
vaner og Hannen har stærkere udviklede Sandse- eller Re-
vægelsesredskaber end Hunnen, saa er det rimeligt, at
denne fuldkomnere Tilstand er nødvendig for Hannen, for
at den kan finde Hunnen; men i langt de fleste Til-
fælde tjene de kun til at give den ene Han en heldigere
Stilling end den anden, thi de mindre godt udrustede
Hanner vilde, dersom der var Tid nok, komme til at parres
med Hunnerne, og de vilde i alle andre Henseender, at
dømme efter Hunnens Bygning, ellers være ligesaa godt
skikkede til de almindelige Levevaner. I saadanne Tilfælde
maa Parringsvalget være kommet med i Spillet, thi Han-
nerne have ikke faaet den Bygning, de nu have, derved, at
de have været bedre skikkede til at staa sig i Kampen for
Tilværelsen, men ved at de have faaet et Fortrin fremfor
andre Hanner og ved at have nedarvet dette Fortrin alene
til deres Afkom af Hankjønnet. Det var Betydningen af
denne Forskjel, der fik mig til at betegne denne Form af
Udvælgelse som Parringsvalg. Fremdeles, dersom den
Nytte, som Griberedskaberne gjer Hannen, hovedsagelig er
den at forhindre Hunnen fra at slippe bort, førend andre
Hanner komme til, eller naar den angribes af dem, saa
ville disse Organer være blevne gjorte fuldkomnere ved
Parringsvalg, d. v. s. ved de Fortrin, som visse Hanner
have faaet fremfor deres Rivaler. Men i de fleste Tilfælde
er det oeppe muligt at skjelne mellem, hvad der er bevirket
ved Kvalitetsvalg og hvad ved Parringsvalg. Jeg kunde
med største Lethed fylde hele Kapitler med Detailler ved-
rørende de Forskjelligheder, der ere mellem Kjønnene, i
Sandse-, Bevægelses- og Griberedskaber. Da imidlertid
disse Bygningsiorhold ikke ere mere interessante end andre,
der ere tillæmpede efter de almindelige Livsvaner, saa vil
jeg gaa let henover dem og kun nævne nøgle faa Exempler
ved hver enkelt Klasse.

17*

Digitized by VjOOQ IC

260

Der er mange andre Bygningsforhold og Instinkter,
som maa være blevne udviklede ved Parringsvalg. Saa-
danne ere f. Ex. de Angrebs vaaben og Forsvarsmidler, af
hvilke Hfnneme betjene sig, naar de bekæmpe deres Ri-
valer og drive dem paa Flagt — deres Mod og Stridbarhed
— deres forskjelligartede Prydelser — de Organer, ved
hvilke de frembringe Vokal- eller Instmmental-Mosik —
og endelig de Kirtler, der afsondre lligtende Stoffer; de
fleste af de sidstnævnte Dannelser tjene kun til at bedaare
eller opflamme Hunnen. At disse Karakterer ere frem-*
bragte ved Parringsvalg og ikke ved almindelig Kvalitets-
valg er tydeligt, eftersom uvæbnede, uprydede eller ntil-
trækkende Hanner vilde staa sig ligegodt i Kampen for
Tilværelsen og efterlade et talrigt Afkom, dersom der ikke
fandtes bedre begavede Hanner. At dette vilde være Tilfældet
kunne vi slutte os til deraf, at Hunnerne, som hverken
have Vaaben eller Prydelser, ere istand til at holde sig
ilive og torplante deres Art. Sekundære Kjønskarakterer
af det nysomtalte Slags ville blive fyldigere omtalte i de
følgende Kapitler, da de i mange Henseender ere interes-
sante, men særlig fordi de ere afhængige af det ene af
Kjønnenes Individers Villie, Valg og Rivalisering. Naar
vi se to Hanner kæmpende om den samme Hun, eller for-
skjellige Fuglehanner, der udfolde deres straalende Fjer-
beklædning og gjøre de mærkværdigste Bevægelser foran
en Forsamling af Hunner, saa kunne vi ikke tvivle om, at
de jo, omendskjøndt de ledes af Instinkt, vide, hvad det
er de gjøre, og bevidjst bruge deres sjælelige og legemlige
Evner.

Paa samme Maade, som Mennesket kan forbedre
sine Kamphaners Race ved en Udvælgelse af de Fugle,
der have sejret i Hanekampen, saaledes synes det ogsaa,
som om de stærkeste og mest kraftige Hanner eller de,
der ere udrustede med de bedste Vaaben, ere gaaede af
med Sejren ude i Naturen og have afstedkommet en For-
bedring af de naturlige Racer eller Arter. En ringe Grad

Digitized by

Google

261

af Variabilitet vilde, dersom den i de stadige Kampe paa
Liv og Død gav nogensomhelst Fordel, selv den mindste,
være nok for Parringsvalget at 'arbejde med, og det er
afgjort, at sekundære Kjenskarakterer ere i høj Grad
variable. Paa samme Maade som Mennesket kan give
sit Fjerkræs Hanner en Skjønhed, der falder i hans Smag
— kan give Sebrigth Bantham-Hanen en ny og elegant
Fjerbeklædning og en rank og ejendommelig Holdning —
saaledes synes det, som om Fuglehannerne ude i Naturen,
ved gjennem lange Tider stedse at have valgt de mest
tiltrækkende Hanner, have forøget disses Skjønhed. Dette
forudsætter ganske vist, at Hunnerne skulde have Evne
til at skjelne og Smag, Noget som ved første Øjekast synes
yderst usandsynligt, men som dog, hvad jeg senere haaber
at skolie kunne vise, virkelig er Tilfældet.

Paa Grund af vor Uvidenhed paa forskjellige Punkter
er den Maade, paa hvilken Parringsvalget egenlig virker,
paa en vis Maade nkjendt. Dersom alligevel de Natur-
forskere, der iforvejen tro paa Arternes Foranderlighed,
ville se de følgende Kapitler igjennem, saa troer jeg dog,
at de ville være enige med mig om, at Parringsvalget har
spillet en vigtig Rolle i den organiske Verdens Historie.
Det er afgjort, at hos næsten alle Dyr strides Hannerne
om at komme i Besiddelse af Hunnen. Denne Kjends-
gjerning staaer paa saa stærke Fødder, at det vilde være
overflødigt at nævne Exempler. Hunnerne kunde derfor
komme til at vælge sig en Han ud af flere, forudsat at
deres Aandsevner slog til ved Udøvelsen af et saadant Valg.
I mangfoldige Tilfælde synes det desuden, som om det særlig
var blevet ordnet saaledes, at der maatte blive Kaihp imel-
lem mange Hanner. Saaledes komme Trækfuglenes Hanner
i Almindelighed til Rugepladserne før Hunnerne, saa at
altsaa mange Hanner ere rede til at kæmpe sammen om
den enkelte Hun. Fuglefængerne forsikkre, at dette altid
ei Tilfældet med Nattergalen og Solsorten, efter hvad

Digitized by

Google

262

Hr. Jenner Weir fortæller, som ogsaa bekræfter Forholdet,
hvad den sidste Art angaaer.

Hr. Swaysland fra Brigthon, som i de sidste fyrgetyve
Åar har havt for Skik at fange vore Trækfugle lige i Be-
gyndelsen af deres Ankomst, fortæller mig, at han aldrig
har seet Hannerne af nogensomhelst Art komme fer Han-
nerne. I et Foraar skjød han ni og tredive Hanner af
Ray*s Vipstjert (Budytes Raii), fer han saa en eneste Hun.
Hr. Goold meddeler mig, at han ved Dissektion har for-
visset sig om, at Sneppehanneme komme her til Landet
l'ør Hunnerne ; men dette vedkommer os egenlig ikke videre,
da disse Fugle ikke yngle her. Hvad Fiskene angaa, saa
er hos Laxene paa den Tid, da de gaa op i vore Floder,
en stor Mængde af Hannerne rede til Parring før Hannerne.
Det Samme gjælder aabenbart om Frøer og Tudser. I In-
sekternes store Klasse komme Hannerne næsten altid ad
af Pup'pen før det andet Kjen, saa de i Almindelighed
sværme, længe tør man seer noget til Hunnerne ' ). Aarsagen
til denne Forskjel mellem Hanner og Hunner angaaende
deres Ankomsttid og Modenhedsalder er tilstrækkelig tydelig.
De Hanner 9 som hvert Aar først vandrede hen til et eller
andet Land, eller som i Foraarstiden vare først færdige
til at parres, eller vare de mest ivrige, vilde efterlade
sig det største Antal Efterkommere; *og disse vilde igjen
nedarve Fædrenes Instinkter og Konstitution. Der kan i
det Hele taget ikke være nogen Tvivl om, at der hos alle

') SeW hos de Planter, der ere særkjønnede , ere HaDblomsterne i
AlmiDdelighed modne fer Hanblomsterne. Mange Planter med tve-
kjønnede Blomster ere, som G. K. Sprengel v&r den Første, der op>
daged«, dlkogame; d. v. s. deres mandlige og kvindelige Organer
ere ikke fuldt udviklede samtidigt, saa at Blomsterne ikke konne
befrugte sig selv. Hos saadanne Planter er^'Uu Blomsterstøvet i
en Blomst i Almindelighed rede til Befrugtningen før Arret . skjøndt
der dog er nogle Undtagelsestilfalde , hvor Hunorganerne ere modne
før Hanorganerne.

Digitized by

Google

263

særkjønnede Dyr er en stadig tilbagevendeode Kamp mel-
lem Hannerne om at komme i Besiddelse af Hannerne.

Vanskeligheden ved Parringsvalget ligger i at forstaa,
at de Hanner, som besejre andre Hanner, eller de, som
vise sig at være de mest tiltrækkende for Hannerne, efter-
lade sig et større Antal Efterkommere til at arve deres
Overlegenhed, end de slagne og mindre tiltrækkende Han-
ner. Medmindre at dette bliver Resaltatet, kanne de
Karakterer, som give visse Hanner et Fortrin fremfor
andre, ikke blive gjorte faldkomnere og styrkede ved Par-
ringsvalg. Naar der er akkurat ligemange af hvert Kjøn,
ville jo dog alligevel de daarligst stillede Hanner tilsidst
finde Hanner (undtagen hvor der er Polygami) og efterlade
sig ligesaa mange Efterkommere, der, hvad Livets almin«
delige Fordringer angaaer, ere ligesaa heldigt stillede som
de mest udmærkede Hanner. Forskjellige Kjendsgjerninger
og Betragtninger fik mig tidligere til at antage, at Han-
nerne hos de fleste af de Dyr, hos hvem de sekundære
Kjønskarakterer ere meget udviklede, langt overgik Hun-
nerne i Antal, og dette holder ogsaa Stik i nogle faa Til-
fælde. Dersom Hannerne forholdt sig til Hunnerne, som to
til en elier tre til to, ja selv om Forholdet var endnu
lavere, vilde hele Sagen være meget simpel; thi de bedst
væbnede eller mest tiltrækkende Hanner vilde efterlade sig
det største Antal Efterkommere. Men efterat jeg, saa
godt som det har været muligt, har søgt at komme paa
det Rene med Kjønnenes Talforhold, saa troer jeg ikke,
at der i Almindelighed er nogen synderlig Ulighed. I de
fleste Tilfælde synes Parringsvalget at have virket paa
følgende Maade.

Lad os tage en eller anden Art, f. Ex. en Fugl, og
dele de Hunner, der leve i et bestemt Distrikt i to lige-
store Hold, hvoraf det ene bestaaer af de kraftigste og
bedst nærede Individer, det andet af de mindre kraftige
og mindre sunde. Der kan ikke være synderlig Tvivl om,
at de Første ville være rede til at parres tidligere paa

Digitized by

Google

264

Foraaret end de Andre, og det mener ogsaa Hr. Jenner
Weir, som i mange Aar harr lagt omhyggelig Mærke til
Fuglenes Sædvaner. Der kan altsaa ikke være nogen Tvivl
om, at de Hanner, der ere' de kraftigste, sandeste og som
ere i bedst Foderstand, gjennemsnitlig ville faa det største
Antal Efterkommere. Hannerne ere; som vi have seet, i
Almindelighed rede til at parres før Hannerne, af Han-
nerne ville saa de stærkeste, og hos nogle Arter de bedst
væbnede, drive de svagere Hanner bort, og de Første ville
saa parres med de kraftigste og bedst nærede Hanner,
eftersom det er dem, der først ere færdige til Parringen.
Slige kraftige Par vilde ganske sikkert avle et talrigere
Afkom, end de mere sent færdige Hanner, der ville være
jiødte til, — vi antage, at der er ligemange af hvert
Rjøn — at parres med de overvandne og mindre kraftige
Hanner; og det er Alt, hvad der behøves, for at i Løbet af
de paa hinanden følgende Generationer Hannernes Stør-
relse, Styrke og Mod kunde blive forøget eller deres
Vaaben forbedrede.

Men i mangfoldige Tilfælde kom.me de Hanner, der
besejre andre Hanner, ikke i Besiddelse af Hunner, uden
at der gjøres noget Valg af disse Sidste. Dyrenes. Frieri
er paa ingen Maade en saa simpel og hurtig afgjort Affaire,
som man kunde tro. Hunnerne opflammes mest af, eller
foretrække at parres med de mest prydede Hanner eller med
dem, der ere de bedste Sangere, eller dem, der vise størst
Færdighed i at indtage vidunderlige Stillinger;, men det
er overmaade rimeligt, og i flere Tilfælde har man da og-
saa seet, at det forholder sig saaledes, at de paa samme
Tid ville foretrække de kraftigste og livligste Hanner^).
Saaledes ville de kraftigste Hunner, der ere først færdige

') Jeg har i saa Henseende faaet'en Meddelelse om Fjerkræ, som
senere skal komme. Selv hos Fagle, der som Duerne mages for
Livstid, hænder det, efter Meddelelse fra Hr. Jenner Weir, at Hannen
forlader sin Mage, ifald ban bar taget Skade eller bliver svagelig.

Digitized by

Google

265

til at parres, have Valget mellem mange Hanner, og om
de end maaske ikke altid ville udvælge de stærkeste og
bedst bevæbnede, saa ville de dog udvælge saadanne, som
ere stærke og vel bevæbnede og i andre Henseender de
mest tiltrækkende. Saadanne tidligt magede Par ville bave
samme Fordel af at avle Afkom paa Spindesiden, som
ovenfor omtalt, og næsten samme Fordel paa Sværdsiden.
Og dette har aabenbart været tilstrækkeligt til, i Lebet af
mangfoldige Generationer, ikke blot at forøge Hannernes
Styrk« og Kampdygtigh^d, men ligeledes deres forskjellige
Prydelser og andre tiltrækkende Egenskaber.

I det omvendte og meget sjeldnere Tilfælde, hvor det
er Hannerne, der udvælge, sig visse Hunner, er det ind-
lysende , at de , der vare de kraftigste og som havde over-
vundet andre, vilde have det bedste Valg, og det er saa
temmelig sikkert, at de vilde udvælge baade kraftige og
tiltrækkende Hunner. Saadanne Par vilde ogsaa have en
Fordel ved at avle Afkom, særlig hvis Hannen havde
Kraft til at forsvare Hunnen i Parringstiden , hvad der jo
undertiden er Tilfældet hos de højere Dyr, eller hjalp til
med at sørge for Ungerne. Det Samme vilde være Til-
fældet, ifald hvert enkelt Kjøn foretrak og udvalgte visse
Individer af det andet Kjøn, under Forudsætning af, at
de ved deres Valg ikke blot tog Hensyn til, om Individet
var tiltrækkende, men ogsaa til om det var kraftigt.

De to Kjøns numeriske Forhold til hinanden.
— Jeg har sagt,. at Parringsvalget vilde være en simpel
Sag, dersom Hannerne langt overgik Hunnerne i Antal.
Det var dette, der førte mig til, saa vidt gjørligt var, at
komme paa det Rene med Forholdet mellem de to Kjøn
hos saamange Dyr som muligt. Men Materialet er kun
sparsomt. Jeg skal kun her give et kort Uddrag af de
Resultater, jeg herved kom til, og vente med Detaillerne
til et Tillæg, for ikke at standse Undersøgelsens Gang.
Det er kun ved Husdyrene, man har Lejlighed til at for-

Digitized by

Google

266

visse sig om Fedslernes nameriske Forhold; men der er
ingen Lister blevne holdte herover. Paa indirekte Maade
har jeg imidlertid faaet samlet en anseelig Hob af stati-
stiske Data, hvorefter det synes, som om der af vore
Hasdyr næsten fødes ligemange af begge Kjen. Saaledes
er der af Væddeløbsheste bleven opført 25,560 Fødsler i
Løbet af enogtyve Aar, og det mandlige Afkom forholder
sig til det kvindelige som 99,7 til 100. Hos Mynderne er
Uligheden større end hos noget andet Dyr, thi i tolv Aar
har ved 6878 Fødsler Forholdet mellem Hanner og Hanner
været som 110,i til 100. Det er imidlertid til en vis Grad
tvivlsomt, hvorvidt man kan være sikker paa, at vi have
de samme Forholdstal hos Dyr, der holdes tæmmede, som
hos vilde Dyr; thi smaa og abekjendte Forskjelligheder i
Livsbetingelserne paavirke til en vis Grad Kjønnenes na-
meriske Forholdstal. Saaledes er det f. Ex. med Menne-
skene, i £ngland fødes der 104 Drenge for hver 105 Piger,
i Rusland 108 for hver 109 og hos Jøderne i Livland
120 for hver 100. Forholdet bliver ogsaa paa en mystisk
Maade paavirket af den Omstændighed, om Fødslerne ere
legitime eller illegitime.

Det kommer os her ikke saameget an paa- Kjønnenes
Forholdstal ved Fødslen som efter at Modenheden er naaet,
og dette medfører endna et Element af Tvivl; thi det er
en fastslaaet Kjendsgjerning , at hos Mennesket døer Han-
nerne i' et langt større Forhold før eller onder Fødslen og
i de første spæde Aar. Saaledes er det temmelig sikkert
med Vædderlam og sagtens ogsaa med andre Dyrs Hanner.
Nogle Dyrs Hanner dræbe hinanden ved Kamp, eller de
drive hinanden omkring, indtil de blive i høj Grad ad-
niagrede. De maa ogsaa, medens de vandre omkring og
sege ivrigt efter Hunnerne , ofte blive adsatte for Farer af
mange Slags. Hos mange Sorter Fisk ere Hannerne meget
mindre end Hunnerne, og man troer, at de ofte blive slagte
af de Sidste eller af andre Fisk. Hos nogle Fugle synes
Hannerne at dø efter en støfre Maalestok end Hannerne, cle ere

Digitized by

Google

267

jo ogsaa udsatte for at blive dræbte, naar de ligf^e paa deres
Rede, eller naar de gaa og passe paa deres Uoger. Hos
Insekterne ere Hun-Larverne ofte større end Hannerne, og
son) en Følge deraf ere de mest udsatte for at blive
spiste op, og i nogle Tilfælde ere de udvoksne Hunner
mindre virksomme og mindre hurtige i deres Bevægelser
end Hannerne qg ville derfor ikke saa let knnne undslippe
Faren. Naar Talen er om de vilde Dyr, saa beroer det,
hvad vi veed om Forholdstallene hos Kjøunene i odvoksen
Tilstand, paa et rent Skjøn, og dette er, undtagen maaske der,
hvor Uligheden er meget stor, kun lidet paalidelig. Allige-
vel kunne vi der, hvor der kan dannes noget Skjøn, af de
Kjendsgjerninger, som ere meddelte i Tillæget, slutte os til,
at Hannerne hos nogle faa Pattedyr, hos mange Fugle,
hos noffle Fiske og Inisekter overgaa Hunnerne betydeligt
i Antal.

Forholdet mellem Kjønnene fluktuerer lidt i de paa
hinanden følgende Aar, saaledes skiftede hos Væddeløbs-
hestene for hver 100 Hunnor, der vare fødte, Hannerne fra
107,1 i det ene Aar til 92,6 i et andet Aar og hos Myn-
derne fra 116,8 til 95,8. Men dersom der var blevet
større Mængder førte til Tabels fra et mere udstrakt Areal
end England, vilde disse Fluktuationer rimeligvis være
forsvundne, og, saaledes som de ere, vilde de neppe i Natur-
tilstanden føre til nogen virkelig Virken af Parringsvalg.
Alligevel synes Forholdene bos nogle faa vilde Dyr, som
viist er i Tillæget, at fluktuere enten efter de forskjellige
Aarstider eller efter de forskjellige Lokaliteter saa stærkt,
at det kan føre til Parringsvalg. Thi man maa vel lægge
Mærke til, at et hvilketsomhelst Fortrin, der i visse
Aar og paa visse Lokaliteter opnaaes af de Hanner, der
vare istand til at besejre andre Hanner, eller som forekom
Hunnerne mest tiltrækkende, sandsynligvis vilde blive ned-
arvet til Afkommet og som en Følge deraf ingenlunde for-
svinde. I de paafølgende Aar , naar enhver Han paa Grund
af Ligevægten mellem Kjønnene overalt var istand til at

Digitized by

Google

268

faa sig en Mage, saa vilde dog de stærkere og roere til-
trækkende Hanner, der yare blevne fødte ferst, stadig have
i det Mindste ligesaa god Udsigt til at efterlade sig Afkom
som de mindre Stærke eller mindre Tiltrækkende.

Polygami. — Polygami frembringer de samme Resul-
tater, som vilde fremkomme ved en virkelig Ulighed i
Kjønnenes Antal; thi dersom enhver Han sikkrer sig to
eller flere Hanner, saa er der mange Hanner, der ikke
knnne komme til at blive parrede, o^ det vil da ganske
vist blive de svagere og mindre tiltrækkende Individer.
Mange Pattedyr og nogle faa Fugle ere polygame , men
hos Dyr, der høre til de -lavere Klasser, har jeg ikke
seet noget Spor til denne Sædvane. Disse Dyrs Forstands-
evner strække maaske ikke til til at faa dem til at samle og
bevogte et Harem. At der er noget Forhold mellem Poly-
gami og Udviklingen af sekundære Kjønskarakterer, synes
næsten vist, og derved støttes den Betragtningsmaade der
hævder, at Hannernes numeriske Overvægt vilde være i
høj Grad gunstig for Parringsvalgets Yirken. Alligevel er der
mange Dyr, særlig Fugle, der ere strengt monogame, som
have stærkt udprægede sekundære Kjønskarakterer, medens
nogle faa Dyr, der ere polygame, ingen saadanne have.

Vi ville først hurtig gjennemgaa Pattedyrklassen og
saa vende os til Fuglene. Gorillaen synes at være polygam,
og Hannen afviger temmelig betydeligt fra Hunnen, og saa-
ledes er det ogsaa med nogle Bavianer, der leve i Flokke,
som indeholde to Gange saa mange voksne Hunner som
Hanner. Den sydamerikanske Mycetes caraya har udprægede
Kjønsforskjelligheder baade i Farve, Skjæg og Stemme-
redskaber, og Hannen lever i Almindelighed med to eller
tre Koner. Hos Cebus capucinus er Hannen noget for-
skjellig fra Hunnen og den synes at være polygam*). Paa

') Om Gorillaen se: Savage and Wyman; »Boston Journal of Nat
Hist.v Vol. V, 1845—47, S. 428. Om Cynocephalas se: Brehm:

Digitized by VjOOQ IC

269

dette Pankt vide vi meget lidt om de fleste andre Aber,
men at oosle Arter ere stræogt monogame], det vide vi.
Drøvtyggerne ere i høj Grad polygame, og de frembyde
hyppigere Kjønsforskjelligheder end næsten nogensomhelst
anden Pattedyrsgruppe , særlig hvad Vaaben angaaer, men
ogsaa i andre Karakterer. De fleste Hjorte, Køer og Faar
fire polygame, og det er ogsaa de fleste Antiloper, omend-
skjøndt der af dem ere nogle, der ere monogame. Hr.
Andrew Smith siger, ved sin Omtale af de sydafrikanske
Antiloper, at der i Flokke paa omtrent et Dousin Stykker
sjeldent var mere end en voksen Han. Den asiatiske
Antilope saiga synes at være det Dyr, der er mest over-
dreven polygam i Verden; thi Pallas') siger, at Hannen
driver alle Rivaler bort og samler sig en Hjord paa om-
trent Hundrede, bestaaende af Hunner og Kid; Hunnen er
kullet og har et blødere Haarlag, men synes ellers ikke
at være forskjellig fra Hannen. Hesten er polygam, men
naar man undtager Hingstens Størrelse og Forholdene i
dens Legeme, saa er den kun lidet forskjellig fra Hoppen.
Vildsvinets store Stødtænder og nogle andre Forhold ere
udprægede Kjønskarakterer; i Evropa og i Indien fører
den et ensomt Liv undtagen i Parringstiden, men paa
denne Tid gaaer den i Indien omkring med flere Søer, som
Hr. W. Elliot, der har havt udmærket Lejlighed til at
iagttage dette Dyr, troer. Om det Samme er Tilfældet i
Evropa er tvivlsomt, men der ere nogle Angivelser, der
tale derfor. Den voksne indiske Elefant-Han tilbringer
ligesom Vildsvinet meget af sin Tid i Ensomhed , men naar

• lliust. Tbierlebeo-, B. I, 1864, S. 77. Om Mycetes se: Rengger:
•Natargesch. : Såugethiere von Paraguayi, 1880, S. 14, 20- Om
CebuB se: Brehm: ibid. S. 108.
') Pallas: •SpicUegla Zoolog.«, Fase. XII, 1777, S. 29. Hr. Andrew
Smith: •lllQstraUons of the Zoology of S.Africa«, 1849, PI. 29. om
KobuB. Owen bar i sin -ADatomy of Vertebrates« (Vol. III, 1868,
S. 633) en Tabel, der blandt andet viser, hvilke Antilopearter der
leve parvis, og hvillLc der leve 1 Flokke.

Digitized by

Google

270

den seger Selskab aer det sjældent at finde ■, siger Dr.
Campbell, •mere end en Han sammen med en hel Flok
Hunner«. De største Hanner adstede eller dræbe de mindre
og svagere. Hannen afviger fra Hannen ved sine ohyre
Stedtænder; sin Styrke og Udholdenhed. Saa stererFor-
skjellen i denne sidste Henseende, at Hannerne regnes for
tyve Procent mere værd end Hunnerne'); hos de andre
tykhudede Dyr er der meget lidt eller slet ingen Forskjel
paa Kjønnene og, saa vidt man veed, ere de ikke polygame.
Neppe en eneste Art blandt Cheiroptera og Gamlerne eller
i Gnavernes og Insekternes store Ordner kan udvise sekun-
dære Kjønsforskjelligheder, og jeg kan ingensteds finde
Noget om, at nogen af Arterne skulde være polygame, det
skulde da være den almindelige Rotte, om hvis Hanner
nogle Rottefangere paastaa, at de leve med flere Bunner.
Som jeg hører fra Hr. Andrew Smith lever den syd-
afrikanske Løve undertiden med en enkelt Hun, men i
Almindelighed med mere end en, og i et enkelt Tilfælde
fandt man den endogsaa med fem Hunner, saa den er alt-
saa polygam. Den er ogsaa, saa vidt jeg kan se, i den
hele Gruppe af Jord-Rovdyr den eneste, der er polygam, og
er da ogsaa den eneste, der har udprægede Kjønskarak-
terer. Gaa vi imidlertid til Hav-Rovdyretie , saa er For-
holdet et ganske andet, thi som vi senere skulle se, er
der mange Arter af Sælhunde, der have mærkværdige
Kjønsforskjelligheder og ere i høj Grad polygame. Saa-
ledes har Hannen hos Sydhavets Sø-Elefant, ifølge Péron,
altid flere Hunner, og der siges om Forsters Sø-Løve, at
den er omgivet af tyve til tredive Hunner. Nord paa er
Hannen af den Stellerske Søbjørn altid ledsaget af et endnu
større Antal Hunner.

>) Ør. Campbell i •?»>€. Zoolog. Soc.*, 1869, S. 18S. Se ogsaa en
iDteressaDt AfhandUng af LientD. Johnstone i »Proc Aaiatlc. Soc.
of BoDgal«, Mi^, 1868.

Digitized by

Google

271

Hvad nu angaaer Fuglene , saa ere maoge Arter, hvis
Rjen ere meget forskjellige fra hinanden indbyrdes, ganske
vist roonogame. I Storbritanien knnne vi f. Ex. se ud-
prægede Kjønsforskjelligheder hos Vildanden, der boer
sammen med en enkelt Mage, hos den almindelige Sol-
sort og hos Dompapen, der siges at være maget for Livstid.
Hr. Wallace meddeler mig, at det forholder sig paa samme
Maade med de sydamerikanske Cotingidæ og mangfoldige
andre Fugle. For flere Gruppers Vedkommende har jeg
ikke været istand til at opdage, om Arterne ere polygame
eller monogame. Lesson siger, at Paradisfuglene, der ere
saa mærkværdige ved deres Kjønsforskjelligheder, ere poly-
game, men Hr. Wallace tvivler om, at dette er tilstrækkelig
beviist. Hr. Salvin meddeler mig, at han er kommet til
at tro, at Kolibrierne ere polygame. Hannen hos Enke-
fuglen, der er mærkværdig ved sin Halefjer, er ganske vist
polygam^). Hr. Jenner Weir og Andre have forsikkret
mig, at det ikke er sjeldent at finde tre Stære i en
Rede, men hvorvidt vi her have at gjøre med et Tilfælde
at' Polygami eller Polyandri, det har man ikke forvisset
sig om.

Hønsefamilien har næsten ligesaa stærkt udprægede
Kjønsforskjelligheder som Paradisfugle og Kolibrier, . og
mange af Arterne ere, som bekjendt, polygame, medens
Andre ere strængt monogame. Hvilken Forskjel er der
ikke mellem Kjønnene hos døn polygame Paafugl eller
Fasan og den monogame Perlehøne eller Agerhøne! Der
kunde nævnes mange lignende Tilfælde, f. Ex. i Hjerpe-
Gruppen, i hvilken den polygame Tjur og Urhane af-
vige meget fra Hunnerne, medens der er lidt Forskjel

') •The Ibis«. Vol. III, 1861. S. 133, om Progne-EDkefugleD. Se
ogsaa om Vidua axiUaris, ibid. Vol. Il, 1860, S. 211. Om Tjurens
og deu store Trapgaases Polygami, se: L. Lloyd: iGame Birds of
Sweden«, 1867. S. 19 og 182. Montagu og Selby omtale den sorte
Hjerpe som polygam og den røde Hjerpe som monogam.

Digitized by

Google

272

paa de to Kjen hos den monogame Redhjerpe og Rypen.
Iblandt Stfudsfaglene er der ikke noget stort Antal Arter,
der frembyder stserkt udprægede Kjønsforskjelligheder, ond-
tagen Trapperne og den store Trapgaas (Otis tarda), som
siges at være polygam. Hos Vadefuglene er der yderst
faa Arter, hvor Kjennene ere forskjellige fra hinanden, men
Brushanen (Machetes pngnax) danner en mærkelig Und-
tagelse, og Montagu mener om denne Art, at den er poly-
gam. Det synes altsaa, som om der hos Fuglene ofte er et
bestemt Forhold mellem Polygami og Udviklingen af stærkt
udprægede Kjønsforskjelligheder. Da jeg spurgte Hr. Bart-
lett ved den zoologiske Have, som har saa megen Erfaring
i Retning af Fugle, om Tragopan- Hannen (en Hensefugl)
var polygam, blev jeg slaaet ved det Svar, han gav mig:
njeg veed det ikke, men jeg er tilbøjelig til at tro det
paa Grund af dens prægtige Farver.«

Det fortjener at bemærkes, at Instinktet til at mages
med en enkelt Hun let tabes i tæmmet Tilstand. Vild-
anden er strængt monogam, Husanden i stærk Grad poly-
gam. Hr. W. D. Fox meddeler mig, at af nogle halv-
tæmmede Vildænder, der bleve holdte i en stor Dam i
hans Nabolag, blev der skudt saamange Andrikker af Op-
synsmanden, at der kun var en Andrik til hver syv eller
otte Ænder, og dog blev der usædvanlig store Flokke af
Ællinger. Perlehønen er strængt monogam, men Hr. Fox
finder, at hans Fugle trives bedst, naar han holder en
Hane til hver to eller tre Høns*). De vilde Kanariefugle
mages, men de engelske Fugleopdrættere have med Held
sat en Han til fire eller fem Hunner, men alligevel bliver
den første Hun, derom forsikkrede man Hr. Fox, alene
behandlet som Konen, idet hun og hendes Unger bliver
fodrede af ham, medens de andre behandles som Friller.

*) Hr. E. S. DixoD siger imidlertid bestemt (•Ornamental Poultry«,
1848, S. 76). at Perlehønens Æg ere ufrugtbare, naar der holdes
mere end een Hun til een og samme Han.

Digitized by

Google

273

Jeg har taget disse Exempler med, då de til w vis Grad
gjere det sandsynligt, at monogame Arter i viid Tilstand
let enten midlertidigt eller stadigt kunde blive j)olygame.

Hvad Krybdyr og Fisk angaaer, saa kjender man for
lidt til deres Sædvaner, til at man kan tale om deres
Ægteskabsforhold. Det siges imidlertid, at Hundesteiien
(Gasterosteus) er polygam^), og Hannen er i Parringstiden
iøjnefaldende forskjellig fra Hunnen.

Lad os nu samle de Maader, paa hvilke, saavidt vi
kunne skjønne, Parringsvalget er kommet til at føre til
Dannelsen af sekundære Kjønskarakterer. Det er blevet
viist, at den største Mængde kraftigt Afkom vil blive frem-
bragt ved, at de stærkeste og bedst væbnede Hanner, som
have overvundet andre Hanner, parres med de kraftigste
og bedst nærede Hunner, som tidligst paa Aaret ere rede
til Parripg. Saadanne Hunner ville, dersom de udvælge
de mere tiltrækkende og tillige kraftige Hanner, efterlade
sig et talrigere Afkom end de sent færdige Hunner, som
maa parres med de mindre kraftige og mindre tiltrækkende
Hanner. Det Samme bliver Forholdet, dersom de kraftige
Hanner udvælge de mere tiltrækkende og tillige sunde og
kraftige Hunner; særligt da, ifald Hannen forsvarer Hunnen
og hjælper til med at skaffe Næring til Ungerne. Dette
Forspring, som saaledes de mere kraftige Par have faaet
i at afføde det største Antal Efterkommere, har aabenbart
været tilstrækkeligt til at gjøre Parringsvalget virksomt.
Men det, at der var langt flere Hanner end Hunner, vilde
være af endnu mere Virkning, hvadenten denne Overvægt
kun var tilfældig og lokal eller den var permanent,. hvad-
enten den var tilstede straks efter Fødselen eller den
senere blev bragt tilveje ved en større Dødelighed blandt
Hunnerne, eller endelig ifald den var en direkte Følge af
Polygamiet.

') Noel Humphreys: »River Gardens«, 1857.

Digitized by VjOOQ IC

274

Hanoeti er i Alroindelighed mere forandret
end Hanne o. — Overalt i Dyreriget » hvor de to Kjøn
erc forskjeUige fra hinanden i deres Udvortes, .er det,
enkelte Undtagelser fraregnede, Hannen, der væsenlig er
bleven modificeret; thi Hannen beholder altid mest Lighed
med de Unge i dens egen Art og med de andre Medleouner
af samme Grnppe. Aarsagen hertil synes at være den, at
Hannerne hos næsten alle Dyr have stærkere Lidenskaber*
end Hannerne. Heraf kommer det, at Hannerne kærope
med hinanden og afortredent søge at faa alle deres Yndig-
heder til at tage sig saa godt ad som maligt i Hannernes
Øjne; og de, der gaaer af med Sejren, nedarve deres
Overlegenhed til deres mandlige Afkom. Hvorfor Hannerne
ikke nedarve deres Egenskaber ' til begge Kjen, skalle vi
senere omtale. At alle Pattedyrs Hanner ivrigen løbe-
efter Hannerne er Noget, Alle og Enhver veed. Det samme
gjælder om Faglene, men der er dog mange Fnglehanner,
der ikke saa meget jage omkring efter Hannerne, som de
i disses Nærværelse adfolde deres Fjerpragt, danse sæl-
somme Danse og lade deres Toner høre. Hos de faa Fisk,
man har iagttaget, synes Hannen at være meget ivrigere
end Hannen ; dette gjælder ogsaa om Alligatorerne og til-
syneladende ligeledes om Padderne. Overalt i hele den
nhyre store Insektklasse, siger Kirby'), ^er Reglen, at
Hannen skal søge Hannen ■. To saa store Avtpriteter
som D'Hrr. Blackwall og C Spence Bate have meddelt
mig, at hos Edderkoppene og Krebsene ere Hannerne mere
virksomme og mere adskejende i deres Sædvaner end Han^
neme. ' Naar hos Insekter og Krebsdyr Sandseorganeme
eller Bevægelsesredskabeme ere tilstede hos det ene Kjen
og mangle hos det andet, eller de, hvad der hyppigt er
Tilfældet, ere mere adviklede hos det ene Kjøn end hos
det andet, saa er det, saavidt det har været mig maligt

M Kirby and Spence: •IntroducUoD to EDtomology« , Vol. III, 1826.
S. 342.

Digitized by VjOOQ IC

275

at se, altid Haonen, der har beholdt de nævnte Organer
eller bar faaet dem stærkest udviklede; og dette viser, at
Hannen er den virksomste, hvad Parringsforholdet an-
gaaer ^ ).

Hunnen er derimod, visse enkelte Tilfælde undtagne,
mindre ivrig end Hannen. Hun »vil i Almindelighed gjøres
Rour tili, som for længe siden den berø;n te Hunter^) be-
mærkede; hun er sky, og man kan ofte blive Vidne til,
hvorledes hun længe søger at undgaa Hannen. Enhver,
som har sin Opmærksomhed henvendt paa Dyrenes Liv,
maa kunne mindes Exempler herpaa. Skal man dømme
efter forskjellige Kjendsgjerninger, der senere skulle blive
meddelte, og efter de Resultater, som man med Rimelig-
hed kan tilskrive Parringsvalget , saa maa Hunnen, uagtet
hun sammenlignelsesvis er passiv, i Almindeligbed paa en
eller anden Maade vælge og give en vis Han Fortrinet
fremfor andre. Eller ogsaa, og saaledes kan det under-
tiden se ud, siger hun Ja, ikke til den Han, der er den
mest tiltrækkende for hende, men til den, der er hende
mindst modbydelig. At Hunnea paa en eller anden Maade
vælger, synes næsten at være en lige saa almengyldig Lov
som den, at Hannerne altid ere de mest fyrige.

Vi komme ganske naturligt til at spørge om, hvorfor
Hannen i saa mange og saa vidt forskjellige Klasser er
bleven gjort mere ivrig end Hunnen, saa at det er ham.

M Et snyltende hYepseagtigt Insekt (Westwood: • Modem Glass. of
Insecu«, Vol. II, S. 160) danner en' Undtagelse fra Reglen, efter-
som Hannen har rudimentære Vinger og aldrig forlader den Celle,
i hvilken den har seet Dagens Lys, medens Hunnen har veludvik-
lede Vinger. Audouin troer, at Hannerne hlive befragtede af de
Hanner, der ere fødte 1 Celle med dem; men det er langt rime-
ligere, at Hannerne besøge andre Celler og saaledes andgaa en
Parring mellem for nærstaaende Individer. Vi ville senere i for-
skjellige Klasser træffe paa nogle faa Undtagelsestilfælde, i hvilke
Hannen istedetfor Hannen er den søgende og bejlende.

^ »Essays and Observations«, udgivne af Owen, Vol. I, 1861, S. 194.

18«

Digitized by

Google

276

der leber efter hende og spiller den mest aktive Rolle i
det hele Parringsforhold. Det vilde ikke være til nogen
Nytte og det vilde medføre Kraftspild, dersom begge Kjen
leb og søgte efter hinanden; men hvorfor skal det altid
være Hannen, der er den Søgende? Hos Planterne skal
Æget endnu en Tidlang efter Befragtningen optage Næring;
derfor er det nødvendigt at Støvkornene bringes til det
kvindelige Organ, enten ved Hjælp af Vinden eller ved
Insekters Mellemkomst, eller ved avilkaarlige Bevægelser
af Støvdragerne, og hos Algerae og Andre ved Anthero-
zoidernes Evne til at bevæge sig. Hos lavt organiserede
Dyr, der stadigt ere fæstede til samme Plet og ere sær-
kjønnede, bliver det mandlige Element altid ført til det
kvindelige, og vi knnne se, hvorfor det er saaledes; thi
selv om Ægene vare lesnedg, før de vare blevne befrug-
tede, og hverken behøvede Næring eller Beskyttelse efter
Befrugtningen, saa vilde de paa Grund af deres relative
større Omfang mindre let kunne føres omkring end det
mandlige Element. Derfor ere Planter ' ) og mange af de
lavere Dyr i denne Henseende analoge. Idet de fastsiddende
Dyrs Hanner saaledes vare komne til at udsende deres
befragtende Element, er det jo meget naturligt, at En eller
Anden af 'deres Efterkommere, som i Tidernes Løb blev
højere organiseret og fik Evne til at bevæge sig, kom til
at beholde den samme Vane og nærmede sig til Hunnen,
tor at det befrugtende Element ikke skulde blive altfor
meget udsat for at gaa tilgrunde ved i længere Tid at
drive om i Havvandet. Hos nogle faa af de lavere Dyr
ere kun Hunnerae fastsiddende, og her maa Hannerne nød-
vendigvis blive de søgende. Angaaende de Former, hvis
Stamfædre oprindelig vare fri, saa er det vanskeligt at

M Prof. Sachs (.Lebrbuch der Botanik«, 1870, S. 633) bemærker om
de mandlige og kvindelige ReproduktionsceUer; •forholder den ene

ved Befragtningen sig aktiv synes den aoden at forholde

sig passiv.«

Digitized by

Google

277

forstaa, hvorfor Hannerne altid have for Skik at nærme
sig til Hannerne istedetfor disse til Hannerne, men i alle
Tilfælde vilde det,- for at der skulde komme Noget ud
af Hannernes Søgen, være nødvendigt, at de havde stærke
Lidenskaber, og disse Lidenskaber vilde meget simpelt blive
erhvervede derved, at de fyrigste Hanner efterlod sig en
større Mængde Afkom end de mindre fyrige.

Hannens store Fyrighed har saaledes indirekte ført
til en hyppigere Udvikling af sekundære Kjønskarakterer
hos Hannen end hos Hannen. Men Udviklingen af saa-
danne Karakterer vjlde have en god Støtte, ifald den Slut-
ning, hvortil jeg er kommen ved at studere Husdyrene,
kan ansees for paalidelig, den nemlig, at Hannen er mere
tilbøjelig til at variere end Hunnen. Jeg veed vel, hvor
vanskeligt det er at komme til Klarhed om, hvorvidt en
saadan Slutning er sand. Lidt Bevis derfor kan man
imidlertid nok faa, naar man sammenligner Menneskets
to Kjøn, thi Mennesket er blevet omhyggeligere undersøgt
end nogetsomhelst andet Dyr. Paa Novara Expeditiouen ^)
blev der foretaget en stor Mængde Maalinger af Legemets
Dele hos forskjellige Racer, og i næsten hvert eneste Til-
fælde fandt man, at Mændene varierede mere end Kvin-
derne; men jeg skal komme tilbage til dette Emne i et
senere Kapitel. Hr. J. Wood^), som omhyggeligt har
iagttaget Varieringen af Menneskets Muskler, udhæver med
spærret Tryk den Sætning, at »det største Antal Abnor-
miteter for et enkelt Individ findes hos Mændene«. Han
havde iforvejen bemærket, at ihos i det Hele taget 102
Individer fandtes der blandt Mændene at være halvanden

'I »Rcise der Novara: Anthropolog Theil«, 1867, S. 216—269. Re-
sultaterne udregnedes af Dr. Weisbach efter Maalninger, der vare
foretagne af D'Hrr. Dr. K. Scherzer og Schwarz. Om Husdyr-
hanDernes større Variabilitet se min * Variation of Animals and
Piants ander DomestlcatiOD « , Vol. Il, 1868, S 75.

') -ProceediDgs Royal Soc«, Vol. XVI, Juli, 1868, S. 519 og 524

Digitized by

Google

278

Gange saamaoge af det Slags Varieteter, der frembringes
ved overflødige Dele, som blandt Kvinderne, — Noget, der
staaer i stærk Modsætning til Hyppigheden af Mangel paa
visse Dele hos Kvinderne ■. Professor Macalister bemærker
ligeledes 1), at Variering af Masklerne »sandsynligvis er
almindeligere hos Mænd end hos Kvinderne«. Visse Maskler,
der ikke ere normalt tilstede hos Menneskene, findes ogsaa
hyppigere adviklede hos Hankjønnet end hos Hankjennet,
omendskjendt det siges, at man kan træffe Undtagelser fra
denne Regel; Dr. Eart Wilder*) har gjort Optegnelser
over 152 Individer med overtallige Fingre. Af dem vare
86 Mænd og 39 (eller mindre end Halvdelen) Kvinder. De
tilbageblivende Syvogtyves Kjen kjendes ikke. Man maa
imidlertid ikke overse, at Kvinder hyppigere ville søge at
skjule en Mangel af dette Slags end Mændene. Hvorvidt
den store Dødelighed , der er blandt Menneskets og aaben-
bart ogsaa blandt Faarets mandlige Afkom i Sammenligning
med det kvindelige før, under og kort efter Fødslen (se
Tillæget), staaer i noget Forhold til en stærkere Tendens
til at variere hos Hannens Organer og derved altsaa til
at blive abnorme i Bygning eller Funktion , om det skal
jeg ikke tillade mig nogen Gisning.

I forskjellige Dyreklasser er der nogle faa Undtagelses-
tilfælde, hvor det er Hunnen istedetfor Hannen, der har
erhvervet udprægede sekundære Kjønskarakterer, som f. Ex.
muntrere Farver, større Omfang, Styrke eller Stridbarhed.
Hos Fuglene har der, som vi snart skulle se, undertiden
fondet en fuldstændig Ombytning Sted af de Karakterer,
der i Almindelighed ere ejendommelige for hvert af Kjøn-
nene. Hunnerne ere her blevne de mest ivrige i Parrings-
forholdet, Hannerne forholde sig sammenlignelsesvis passive,
men udvælge aabenbart, efter hvad vi kunne slutte os til af
de frembragte Resultater, de mest tiltrækkende Hunner.

>) »Proc. Royal Irish Academy, Vol. X, 1868, S. 123.

') •Massachasetts Medical Soc.*, Vol. II. Nr. 3, 1868, S. 9.

Digitized by

Google

279

Visse Hun-Fugle ere saaledes blevne gjorte roere stærkt-
farvede eller paa anden Maade blevne smykkede og des-
uden gjorte mere kraftige og stridbare end Hannerne, idet
disse Karakterer kun ere blevne nedarvede til Afkom af
Hnnkjennet.

Det kan nok siges , at der i nogle Tilfælde bar fundet
en dobbelt Udvælgelse Sted, idet Hannerne bave udvalgt
de mere tiltrækkende Hunner og disse de mere tiltrækkende
Hanner. Dette vilde imidlertid, omendskjendt det kunde
fere til Modifikation af begge Kjønnene, ikke gjere det
ene Kjen forskjelligt fra det andet, medmindre netop
deres Skjenhedssands var forskjellig, men dette er en An-
tagelse, der er for usandsynlig til at. være nogen Over-
vejelse værd, naar Talen er om et hvilketsomhelst andet
Dyr end Mennesket. Der er imidlertid mange DyrJ, bos
hvilke de to Kjen ligne hinanden, idet de begge ere for-
synede med de samme Prydelser, som Analogien faaer os
til at tilskrive Parringsvalgets Virksomhed. I saadanne
Tilfælde kan det med mere Rimelighed antages, at der
har været en dobbelt og gjensidig Parringsvalgs-Proces,
hvor de mere kraftige og tidligere udviklede Hunner have
udvalgt de mere udviklede og kraftige Hanner, idet de
Sidste have vraget alle Hunner undtaget de mest til-
trækkende. Men efter hvad vi vide om Dyrenes Sædvaner,
saa seer denne Antagelse ikke synderlig sandsynlig ud,
idet Hannen i Almindelighed er meget ivrig efter at parres
med Hunnen. Det er mere rimeligt, at de Prydelser, der
findes hus begge Kjen , bleve erhvervede af det ene Kjen,
i Almindelighed Hannen', og saa nedarvede til begge Af-
kommets Kjen: Dersom Hannerne af en eller anden Art
i længere Tid fandtes i meget sterre Antal end Hunnerne,
og der saa paa en anden Tid under forskjellige Betingelser
fandt akkurat det Omvendte Sted , saa vilde der let kunne
gaa en dobbelt, men ikke samtidig Parringsvalgs-Proces
for sig, ved hvilken Kjennene kunde blive gjort vidt for-
skjellige fra hinanden.

Digitized by

Google

280 .

Vi skalle senere se, at der findes mange Dyr, hos
hvilke intet af Kjennene har straalende Farver eller ^r
forsynet med særegne Prydelser, og dog ere Medlemmer af
begge Kjøn eller af det ene Kjen alene sandsynligvis
blevne modificerede ved Parringsvalg. Manglen paa straa-
lende Farver eller andre Prydelser kan have havt sin
Grund i, at Varieringer af det rigtige Slags aldrig have
fnndet.Sted, .eller ogsaa i, at Dyrene selv foretrække simple
Farver, f. Ex. rent Sort eller Hvidt. Mørke Farver ere
ofte blevne erhvervede ved Parringsvalg som et Slags Be-
skyttelsesmiddel, og Erhvervelsen af iøjnefaldende Farver
ved Parringsvalgets Hjælp kan være bleven hindret ved
den Fare, der derved opstod. Men i andre Tilfælde have
Hannerne sandsynligvis kæmpet gjennem lange Tider med
raa Kraft, med Udfoldelsen af deres Ynder eller med begge
Ting i Forening, og dog vil der ikke være bleven frembragt
nogen Virkning, medmindre dé heldigste Hanner efterlade
sig et større Antal Efterkommere til at tage deres Over-
legenhed i Arv, end de mindre heldige Hanner; og dette
er, som vi tidligere have viist, afhængig af forskjellige
indviklede Omstændigheder.

Parringsvalget virker paa en mindre voldsom Maade end
Kvalitetsvalget. Dette Sidste virker ved at lade Individerne
af alle Aldre leve eller dø, alt eftersom de ere mere eller
mindre heldige. Døden bliver nu ganske vist ikke saa sjeldent
Enden paa Striden mellem de rivaliserende Hanner. Men
i Almindelighed skeer der ikke Andet, end at den uheldige
Han ingen Hun faaer eller ogsaa faaer en sent udviklet
og mindre kraftig Hun senere paa Aaret, eller, dersom
den er polygam, faaer den blot færre Hunner; Forholdet
bliver altsaa det, at de efterlade sig færre eller mindre
kraftige eller slet ingen Efterkommere. Angaaende Byg-
ningsforhold, der ere erhvervede ved Kvalitetsvalg, er der
i de fleste Tilfælde, saalænge som Livsbetingelserne for-
blive de samme, en Grændse for det Beløb, der kan op-
naaes af fordelagtig Modifikation i en eller anden særegen

Digitized by VjOOQ IC

281

Retning; men hvad angaaer Bygningsforhold, der ere til-
læmpede til at lade den ene Han sejre over den anden,
enten naar de fegte .eller naar de fortrylle Hannen, saa
er der ingen bestemt Grændae for det Beløb , der kan op-
naaes af fordelagtig Modifikation. Saalænge de passende
Varieringer opstaa, vil altsaa Parringsvalget knnne blive
ved at virke. Denne Omstændighed kan tildels forklare
den ofte forekommende og overordenlig store Variabili-
tet, som de sekundære Kjønskarakterer ofte frembyde.
Alligevel vil Parringsvalget passe paa, at de sejrrige Han-
ner ikke erhverve saadanne Karakterer, som i høj Grad
vilde være skadelige for dem, enten ved at lægge Beslag
paa formange af deres Livskræfter, eller ved at udsætte
dem for nogen stor Fare. Dog er Udviklingen af visse
Dele — f. Ex. af Hornene hos visse Hjorte — gaaet til
en vidunderlig Yderlighed, og i nogle Tilfælde saa yderligt,
at det, hvad de almindelige Livsbetingelser angaaer, maa
være en Smule skadeligt for Hannen. Heraf lære vi, at de
Fordele, som de heldige Hanner have faaet ved at besejre
andre Hanner i Kamp eller Kurmageri, hvorved de saaledes
efterlade sig et talrigere Afkom, i Længden have været
større end de Fordele, der opnaåes ved en mere fuldkommen
Tiilæmpelse til de ydre Livsbetingelser. Vi skulle frem-
deles se, og det er Noget, som man aldrig kunde have
tænkt sig i Forvejen, at Evnen til at indynde sig hos
Hunnerne i nog^e faa Tilfælde har været vigtigere end
Evnen til at besejre andre Hanner i Karpp.

Arvelighedslove. — For at forståa, hvorledes Par-
ringsvalget har virket og i Tidernes Løb har frembragt
iøjnefaldende Resultater hos mange Dyr af mange Klasser,
er det nødvendigt at huske vel paa Arvelighedslovene , for-
saavidt som man da kjender dem. Der er to forskjellige
Ting, der rammes i Begrebet »Arvelighed«, nemlig Over-
leveringen og Udviklingen af Karaktererne, men da de i
Almindelighed følges ad, lægger man sjeldent Mærke

Digitized by VjOOQ IC

til Forskjellen. Vi se deoDe Forskjel hos de Karakterer,
som overleveres i Livets første Aar, men som først ud-
vikles, naar Individet er blevet modent, eller ogsaa paa
deta gamle Alder. Vi se den samme Forskjel tydeligere
hos de sekundære Kjeoskarakterer, thi disse overleveres
gjennem begge Kjøn , skjøndt de . kno ere udviklede hos
det ene. At de ere tilstede bos begge Kjøn, det aaben-
bares, naar to Arter, der have stærkt udprægede Kjøns-
karakterer, krydses. Thi hver af Arterne overleverer de
Karakterer, der ere ejendommelige for dens egne Hanner
og Hunner, til det hybride Afkoms Kjøn. Det samme
Forhold viser sig ligeledes, naar Karakterer, der ere ejen-
dommelige for Hannen, lejlighedsvis udvikles hos Hunnen,
naar hun bliver gammel eller syg, — og saaledes ogsaa
omvendt bos Hannen; fremdeles synes Karakterer nu og da
at blive overførte fra Hannen til Hunnen, som f. Ex. naar
.Sporerne hos visse Hønse-Racer regelmæssig fremkomme
hos de unge og sunde Hunner; roen i Virkeligheden ere
de simpelthen blevne udviklede hos Hunnen; thi hos en-
hver Race bliver hver eneste lille Smaating i Sporens Byg-
ning gjennem Hunnen overleveret til hendes mandlige Afkom.
1 alle Tilfælde af Attavisme ere Karaktererne overleverede
gjennem to, tre eller flere Generationer og blive saa
under visse ukjendte gunstige Betingelser udviklede. Denne
vigtige Adskillelse mellem Overlevering og Udvikling vil man
lettest kanne beholde in mente ved Hjælp af Hypothesen
om Pangenesis, enten man anseer den ror falsk eller ikke.
Ifølge denne Hypothese afsondrer hver af Legemets En-
heder eller Celler smaa Knopper eller udviklede Atomer,
der overleveres til Afkom af begge Kjøn og mangfoldig-
gjore sig ved Deling. De kunne forblive uudviklede i de
første Leveaar eller i flere paa hinanden følgende Genera-
tioner, idet deres Udvikling til Enheder eller Celler, der
ligne dem, af hvilke de ere frembragte, er afhængig af
deres Affinitet til og Forening med andre Enheder eller
Celler, der i Forvejen ere udviklede i den rette Vækstfølge.

Digitized by VjOOQ IC

283

Nedarving i tilsvareode Livsperioder. —Denne
Tendens er sikker nok. Dersom der viser sig en ny Ka-
rakter bos et Dyr, roedens det er angt, saa vil den, hvad
enten den holder sig hele Livet igjennem eller kun varer
for en Tid, som en almindelig Regel komme igjen i den
samme Alder og paa den samme Maade hos Afkommet.
Dersom der paa den anden Side viser sig en ny Karakter
ved Modenheden eller selv paa Dyrets gamle Dage, saa
bar den Tendens til at komme igjen bos Afkommet paa
det samme fremskredne Tidspunkt. Naar der indtræffer Af-
vigelser fra denne Regel, komme de overleverede Karak-
terer langt oftere før end efter den rigtige Tid. Da jeg
har omtalt dette Emne tilstrækkelig udførligt i et andet
Værk^), saa skal jeg her kun anføre to eller tre Exem-
pler for at gjenkalde det i Læsernes Erindring. I visse
Hønseracer afvige Kyllingerne, medens de ere beklædte
med Dun, de unge 'Fugle i deres første virkelige Fjerdragt
og i den Fjerbeklædning, de have som voksne, i meget
høj Grad fra hinanden indbyrdes som ogsaa fra deres fælles
Stamform Gallus bankiva; og disse Karakterer blive tro-
ligen overleverede til Afkommet af hver enkelt Race til
en tilsvarende Tidsperiode. For Exempel: Kyllingerne af
den brogede Hamburgerrace have, medens de ere bedæk-
kede med Dun, nogle faa mørke Pletter paa Hovedet og
Kroppen, men ere ikke, som saa mange andre Racer
stribede paa langs; i deres første rigtige Fjerdragt ere de
»skjønt vatrede« d. v. s., at hver enkelt Fjer er tegnet
paatvers af mange mørke Striber; men i deres anden
Fjerdragt ere alle Fjerene blevne brogede eller i Spidsen
forsynede med én rund mørk Plet^). Derfor er der i

M »The Variation of Animals and Planta under DomesticatioD«, Vol. 11,
1868. S. 75. I det næstsidste Kapitel er den ovenfor omtalte fore-
løbige Hypothese om Pangenesis fyldigt udviklet

'U For disse Fakta har jeg en stor OpdræUer, Hr. Tebay, til Hjem-
melsmand. (Tegetmeyer: »Poultry Book«, 1868, S. 158.) Om Karak-
tererne hos Kyllinger af forskjellige Racer ;og om de i omstaaende

Digitized by

Google

284

denne Race opstaaet Varieringer og blevet nedarvet Varie-
ringer i tre forskjellige Livsperioder. Duen afgiver et
endnu mærkeligere Exempel, fordi den oprindelige Stam-
art ikke, eftersom den bliver ældre, undergaaer nogen
Forandring i sin Fjerdragt, undtagen den, at Brystet ved
Modenheden bliver mere regnbuefarvet; desuden er der
Racer, der ikke faa deres karakteristiske Farver, før de have
ruget to, tre eller fire Gange, og disse Modifikationer af
Fjerbeklædningen blive regelmæssigt overleverede.

Nedarving til tilsvarende Åarstider. — Hos
vilde Dyr træfi^e vi utallige Exempler paa Karakterer, der
periodisk komme frem til de forskjellige Åarstider. Vi se
noget saadant i Hjortens fiorn og i de arktiske Dyrs Pels,
der bliver tæt og hvid om Vinteren. Mangfoldige Fugle
faa alene straalende Farver og Prydelser i Parringstiden.
Jeg kan kun oplyse meget Lidt om denne Form af Arve-
lighed ved Hjælp af Forhold, jeg har iagttaget hos Hus-
dyrene. Pallas siger ^), at det tamme Kvæg og de tamme
Heste i Siberien regelmæssig blive lysere om Vinteren, og
jeg har lagt Mærke til en lignende bestemt Farveforandring
hos visse Ponier i England. OmendsTtjendt jeg ikke veed
om denne Tendens til at faa en forskjelligfarvet Hud-
beklædning efter de forskjellige Åarstider nedarves, anseer
jeg det dog for rimeligt, at det er saaledes, da alle Farve-
nuancer nedarves meget bestemt hos Hesten. Og denne
Form af Arvelighed, der staaer i Forbindelse med Aars-
tideme, er da heller ikke mere mærkelig end den Arvelig-
hed, der nøje er knyttet til Alder eller Kjøn.

Paragraf omtalte Daeracer, se: •Variation of Aoimals osv.«, Vol. 1,
S. 160, 249; Vol. II, S 77.
M »Novæ species qQadnipedum e Glirlam ordiDea, 1778, S. 7. Om
Nedarring af Fanre hos Hesten, se: • Variation of Aolmals and
Piants under Domestlcation«. Vol. I, S. 21 En almen Dreftelse af
den iKjønsbondne Arvelighed, Vol. II, S. 71

Digitized by

Google

285

Arvelighed bestemt ved Kjønnet. — Ligelig
Overlevering af Karakterer til begge Kjen er den alminde-
ligste Form for Nedarving, i det Mindste hos de Dyr, som
ikke frembyde stærkt adprægede Kjens-Forskjelligheder,
skjendt det ogsaa gjælder om mange af disse* Men det
er ikke sjeldent, at Karakterer udelukkende nedarves til
det Kjen, hvor de først fremkom. Af Beviser herpaa vil
man finde flere end nok i mit Værk om Husdyrs og vilde
Planters Varieren, men ogsaa her maa der nævnes nogle
faa Exerøpler. Der er Racer af Faar og Gedjer, hos hvilke
Hannens Horn ere meget forskjellige i Form fra Hunnens,
og disse Forskjelligheder, der ere fremkomne medens Dy-
rene have været Husdyr, blive regelmæssig nedarvede til
det samme Kjøn. Hos de Katt%, der have hvide, brune
og sorte Striber (tortoise-shell cats), er det en almindelig
Regel, at kun Hunnerne ere saaledes farvede, medens
Hannerne ere rustrøde. Hos de fleste Hense-Racer blive
de Karakterer, der ere ejendommelige for hvert af Kjøn-
nene, kun nedarvede til samme Kjøn. Saa almindelig er
denne Nedarvingsform , at det er en Anomali, naar vi i
visse Racer se, at Varieringer nedarves lige til begge Kjøn.
Der er ogsaa visse Underracer af Høns, hos hvilke Ha-
nerne neppe kunne skjelnes fra hinanden, medens Hønsene
variere betydeligt i Farve. Hos Duerne er der ikke nogen
Forskjel i Udseendet mellem Stam- Artens Kjøn; alligevel
er hos visse Husdue-Racer Hannen anderledes farvet end
Hunnen^). Hudkammen paa Næbet hos den engelske
Brevdue og Kroen hos Kropduen er stærkere udviklet hos
Hannen end hos Hunnen, og omendskjøndt disse Karak-
terer ere blevne dannede ved længe fortsat Race-Valg,
skyldes denne Forskjel mellem Kjønnene dog ganske den
Form af Nedarving, som har været den almindelige; thi

') Dr. ChapalB: »Le Pigeon Voyageur Beige*. 1865. S. 87. BoiUrd å,
Corbié: »Les Pigeoos de Voliere <frc.«, 1824, S. 178.

Digitized by

Google

286

Forskjellen er ikke opstaaet, fordi OpdrætterDe have ønsket
den, tvertimod, de vare helst ^ for den.

De fleste af vore flusdyr-Racer ere blevne dannede
ved Ophobning af mange smaa Varieringer, og da nogle
af de paa hinanden følgende Trin i Formrækken nedarves
til det ene Kjøn og nogle til dem begge, saa finde vi i
de forskjellige Racer af samroe Art alle Gradationer, lige-
fra stor Ulighed mellem Kjennene til fnldstændig Lighed.
Der er allerede blevet meddelt Exempler hentede fra
Hønse- og Daeraceme, og blandt de vilde Dyr finde vi
ofte analoge Tilfælde. Hos Hasdyrene, om det ogsaa
gjældér om de vilde Dyr skal jeg lade være usagt, kan
det ene Kjøn miste Karakterer, der ere det ejendommelige,
og kan saaledes til en vis Grad komme til at ligne det
andet Kjøn; Hanerne i somme Hønseracer have saaledes
f. Ex. mistet de for Haner ejendommelige Fjer og Fjer-
kraver. Paa djsn anden Side kan ogsaa Forskjellen mellem
Kjennene blive større i den tæmmede Tilstand; dette gjæl-
dér saaledes om Merinofaarene, hvis Hanner have mistet
Hornene. Fremdeles kanne Karakterer, der' ere ejen-
dommelige for det ene Kjøn, pladselig vise sig hos ^ det
andet Kjøn; dette sees saaledes i de Underracer af Høns,
hos hvilke Hønsene i deres Ungdom faa Sporer; eller hos
visse Underracer af polske Høns, hos hvilke oprindelig
Hannerne, efter hvad man maa antage, fik en Fjertop og
saa senere nedarvede den til Hanerne. Alle disse Tilfælde
kan man forstaa ved Hjælp af Hypothesen om Pangenesis,
thi de ere afhængige deraf, at visse af Legems-Cellemes
Knopper, skjøndt tilstede hos begge Kjøn, ved Tæmningens
Indvirken komme til at ligge i Dvale hos det ene Kjøn,
eller, ifald de af Natnren ligge i Dvale, komme til at
advikle sig.

Der er et vanskeligt Spørgsmaal, som det vil være
bekvemt at opsætte at omtale til et senere Kapitel; det
nemlig, hvorvidt en Karakter, der fra første Færd af er
adviklet hos begge Kjøn , ved Udvælgelse kan indskrænket

Digitized by VjOOQ IC

287

til kan at komme til Udvikling hos det*ene Kjen. Dersom
f. Ex. en Opdrætter lagde Mærke til, at nogle af hans
Dåer (hos hvilken Art Karaktererne i Almindelighed ned-

' arves ligeligt til begge Kjen) varierede i Farve og bleve
lyseblaa, kunde han saa ved længe fortsat Udvælgelse
danne en Race, hos hvilken kan Hannerne fik denne
Farve, medens Hannerne forbleve aforandrede? Jeg vil
her kan sige saa meget som saa, at dette, skjøndt m^aske
ikke amnligt, dog vilde være yderst vanskeligt; thi det
rimeligste Resaltat af at brage blegblaa Hanner til Par-
ringen vilde være, at man kom til at forandre det hele
Hold, baade Hanner og Hanner saaledes, at de alle fik

• den nævnte Farve. Dersom der imidlertid fremkom Varie-
teter, der havde den attraaede Farve og hvor denne i
Begyndelsen kan fandtes hos Hannerne, saa vilde der ikke
være den mindste Vanskelighed ved at danne en Race,
der admærkede sig ved, at Kjennene vare af forskjellig
Farve, noget, der i Virkeligheden finder Sted hos en belgisk
Race, hos hvilken kan Hannerne have sorte Striber. Paa
lignende Maade vilde det, dersom der viste sig en Varie-
ring hos en Daehan og den fra første Færd af var ind-
skrænket til dette Kjøn, være let at danne en Race, hvor
kan Hannerne vare saaledes karakteriserede; men dersom
Varieringer oprindelig havde en saadan Begrændsning, saa
vilde det være yderst vanskeligt at opnaa et saadant Re-
saltat, ja det var maaske plat amnligt.

Om Forholdet mellem den Tid, paa hvilken en
Rarakter advikles og d«ns Nedarving til et Kjøn
eller til dem begge. — Hvoi'for visse Karakterer arves
af begge Kjøn og andre Karakterer kan af et af Kjønnene,
nemlig det, hos hvilken Karakteren første Gang fremkom,
det veed man i de fleste Tilfælde intet Svar paa. Vi
kanne ikke engang have saameget som en Gisning om,
hvorfor der hos visse Underracer af Dåer kan fremkommer
sorte Striber hos Hannerne, skjøndt de dog nedarves

Digitized by VjOOQ IC

288

g}enDetD Honnerne .og skjøndt hver eneste anden Karakter
arves ligeligt af begge Kjøn. -Fremdeles veed man heller ikke
Noget oro, hvorfor den spraglede Farve hos Kattene, vi før
omtalte, næsten altid kun findes hos Hannerne. Ganske de
samme Karakterer, f. £x. for faa eller for mange Fingre,
Farveblindhed osy., kunne hos Menneskene arves alene af
en Families mandlige Medlemmer og hos en anden Familie
kun af de kvindelige Medlemmer, omendskjøndt den i
begge Tilfælde nedarves ligesaavel gjennem det samme
som det modsatte Kjøn ^ ). Skjøndt vi saaledes her ere
meget uvidende, saa vide vi dog, at der er to Regler, def
ofte holde Stik: nemlig at Varieringer, der først fr^nr
komme hos et af Kjønnene paa et senere Stadium af Indi*
videts Liv, have Tendens til kun at fremkomme, hos dette
Kjøn; medens Varieringer, der fremkomme paa et tidligt
Stadium, have Tend^s til at udvikles hos begg^ Kjøn.
Jeg er imidlertid langt fra at antage , at vi her have den
eneste bestemmende Aarsag. Da jeg ikke andetsteds har
drøftet dette Spørgsmaal, og da det har roegen Betydning,
for Parringsvalget, kommer jeg her til at indlade mig paa
en temmelig udførlig Behandling af Emuet og til at med-
dele temmelig indviklede Detailler.

Det er i og for sig sandsynligt, at en Karakter, der
fremkommer tidligt, har Tendens til at nedarves ligeligt
af begge Kjøn, thi der er ikke megen Forskjel paa Kjøn-
nenes Konstitution, før de have faaet Reproduktionsevne.
Paa den anden Side er der meget mere Sandsynlighed for,
at Knopperne (hvis jeg igjen maa tale Pangenesisk) , efter
at Reproduktionsevnen er erhvervet og Kjønnene ere komne
til at faa forskjellig Konstitution, at saa, siger jeg, de
Knopper, der ere udskilte af hver enkelt varierende Del hos
det ene af Kjønnene, have mere Tilbøjelighed til at forene
sig med Vævene hos det samme Kjøn, end de have til at

') HenylsDiDger findes i min •Variation of Animals and Plantfi ander
DomesticaUon«. Vol. 11. S. 72

Digitized by

Google

289

foreoes med det andet Rjen, hvilket altsaa betyder, at de
i ferste Tilfælde blive udviklede, i andet ikke;

Jeg kom først til at tro, at der var et saadaot Forhold,
derved, at naarsorahelst og paa hvilkensomhelst Maade
den voksne Han er kommet til at afvige fra den voksne
Han, saa afviger han paa samme Maade fra Ungerne af
begge Kjen. Denne Sætnings almene Gyldigbed er ganske
mærkværdig. Den gjælder for næsten alle Pattedyr, Fugle
og Fisk, ogsaa for mange Krebsdyr, Edderkopper og nogle
faa Insekter, navnlig for visse Skindvinger og Guldsmede.
I alle disse Tilfælde maa de Varieringer, ved Ophobning
af hvilke Hannen erhvervede sine særegne mandlige Karak-
terer, være fremkomne paa et temmelig sent Stadium af
Dyrets Liv, ellers maatte de unge Hanner have de gamle
Hanners Særmærke; og ifølge vor Regel nedarves de kun
til og udvikles de kun hos de voksne Hanner. Naar paa
den anden Side de voksne Hanner nøje ligne Ungerne af
begge Kjøn (der med faa Undtagelser ere ens) , saa ligner
han i Almindelighed den voksne Hun; og i de fleste af
disse Tilfælde fremkom de Varieringer, ved hvilke Ungerne
og de Gamle fik deres nuværende Karakterer, sandsynlig-
vis, i Overensstemmelse med vor Regel, medens de vare
unge. Men her er der nu Noget, der træder forstyrrende
til; thi Karaktererne nedarves undertiden til Afkommet til
et noget tidligere Alderstrin end det, der var Forældrenes,
dengang Karaktererne først fremkom, derfor kunne For-
ældrene have varieret som Voksne og have nedarvet deres
Karakterer til det unge Afkom. Der er fremdeles mange
Dyr, hos hvilke de to Kjøn nøje ligne hinanden, og dog
ere begge forskjellige fra deres Unger; her maa de Voksnes
Karakterer være blevne erhvervede meget sent; men al-
ligevel blive disse Karakterer, i aabenbar Strid med vor
Regel, nedarvede til begge Kjøn. Vi maa imidlertid ikke
overse, at det er muligt, eller endogsaa sandsynligt, at
flere paa hinanden følgende Varieringer af samme Natur
under ganske ens Betingelser paa engang komme frem hos

Digitized by VjOOQ IC

290

begge Kjen paa et temmelig sent Stadium af deres Liv;
og i 8aa Tilfælde vilde VarieriDgerne blive nedarvede til
Aflcommet af begge Kjød i en tilsvarende sen Alder » og
det vilde da i Virkeligbeden ikke være i Strid med vor
Regel, at Varieringer, som tørst fremkomme i den senere
Alder, udelukkende nedarves til det Kjøn, bos hvilke de
først fremkom. Denne sidste Regel synes at have mere
almen Gyldighed end den anden ^Regel, som siger, at
Varieringer, der fremkomme hos et af Rjønnene paa et
tidligt Stadium, have Tendens til at nedarves til begge
Kjøn. Da det aabenbart var umuligt, om saa blot at
skjønne, i hvor stort ^t Antal Tilfælde disse to Sætninger
holde stik i det hele Dyrerige, saa fandt jeg paa at se
mig om efter nogle slaaende eller afgjørende Exempler og
saa stole paa det Resultat, jeg roaatte komme til.

Saadan et udmærket Exempel afgiver nu Hjortefarailien.
Hos alle Arter, een undtagen, ere Hornene udviklede
alene hos Hannen, omendskjøndt de jo ganske vist ned-
arves igjennem Hunnen og ogsaa nu og da abnormt kunne
komme til Udvikling hos hende. Hos Rensdyret er der-
imod Hunnen forsynet med Horn; hos denne Art burde
derfor, i Overensstemmelse med vor Regel, Hornene frem-
komme meget tidligt, længe før de to Kjøn havde naaet
Modenhedsalderen og vare komne til at afvige meget fra
hinanden i Konstitution. Hos alle de andre Arter af
Hjorte burde Hornene fremkomme senere, hvilket jo altsaa
vilde føre til, at de udvikledes hos det Kjøn, hos hvilket
de først udvikledes hos den hele Families Stamform. Hos
syv Arter, der høre til forskjellige Afdelinger i Familien
og som leve i forskjellige Egne og hos hvilke kun Han-
neme have Horn, finder jeg nu, at Hornene først frem-
komme i en Periode, der varierer Tra ni Maaneder efter
Fødslen, som bos Raabukken, indtil ti, tolv eller endnu
flere Maaneder, hos Hannerne af seks andre større Arter ^).

Jeg er Hr. Cuppies megen Tak skyldig, fordi han har gjort Fore-
spørgsler for mig angaaende de skotske Raabukke og fljorte hos

Digitized by VjOOQ IC

291

Men med Rensdyret forholder det sig ganske anderledes,
thi, som jeg hører fra Professor Nilsson, der var saa
vanlig at foranstalte Forespørgsler desangaaende i Lapland,
fremkomme Hornene hos Kiddet fire eller fem Uger efter
Fødslen og samtidig hos begge Kjøn. Her have vi altsaa
en Bygningsdel, der advikles usædvanligt tidligt hos en
af Familiens Arter, og som tillige er fælles for begge Rjøn
hos denne ene Art.

Hos forskjellige Slags Antiloper ere kun Hannerne
forsynede med Horn, roen hos de fleste Antiloper have
begge Kjøn Horn. Angaaende den Tid, paa hvilken de
udvikles, meddeler Hr. Blyth mig, at der i den zoologiske
Have levede en ung Kudu (Antilope strepsiceros) , hos
hvilken Art kun Hannerne ere hornede, samtidig med
et Kid af en nærbeslægtet Art, nemlig Elanden (Antilope
oreas), hos hvilken begge Kjøn ere hornede. I streng
Overensstemmelse med vor Regel vare nu Hornene hos
den unge Kudu-Han, omendskjøndt den var ti Maaneder
gammel, mærkværdig smaa i Sammenligning med den Stør-
relse de faa, naar de ere fuldt udviklede, medens Hor-
nene hos den unge £land-Han allerede vare meget større
end hos Kuduen, skjøndt Elanden kun var tre Maaneder
gammel. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at hos
den gafi^elhornede Antilope*) — hos hvilken Art Hornene,
omendskjøndt de er tilstede hos begge Kjøn, dog nærmest
er rudimentære hos Hinden — komme de ikke frem før
omtrent fem eller seks Maaneder efter Fødselen. Hos

den erfarne Overførsler hos Marquien af Breadalbane. Angaaende
Meddelelser om Daadyret staaer jeg 1 Taknemlighedsgjæld til Hr.
Eyton og Andre. Om Cerras alces fra N. Amerika, se »Land and
Water«. 1868. S. 221 og 254; og om G. Vlrglolanos og sUongylo-
ceros sammesteds, se: J. D. Caton i »Ottaiwa Acad. of Nat. Se«,
1868, S. 13. Om Cervos Eldi fra Pega, se: Lieutn. Beavan i
•Proc. Zoolog. Soc«, 1867, S. 762.
M Antilocapra Americana. Owen: tAnatomy af Vertebrates«, Vol. III,
S. 627.

19*

Digitized by

Google

292

Faar, Geder og Keer, hos hvilke Hornene ere vel ud-
viklede hos begge Kjøa, skjøndt de ikke ganske have
samme Størrelse, kan man føle dem eller endogsaa se
dem ved Fødslen, eller dog snart efter*). Vor Regel
holder imidlertid ikke stik, naar Talen er om visse Faare-
racer, f. £x. Merinofaarene, hos hvilke kan Vædderne
ere hornede, thi jeg har spurgt mig for 2), men kan ikke
se, at Hornene blive udviklede senere hos denne Race end
hos det almindelige Faar, hvor begge Kjøn have Horn.
Men hos det tfimme Faar er Tilstedeværelsen af eller
Mangelen paa Horn ikke nogen rigtig fast Karakter, idet
en vis Del Merinofaar har smaa Horn og nogle af Væd-
derne ere kullede, medens der af det almindelige Faar
nu og da frembringes kullede Hunner.

Hos de fleste Arter af Fasanernes prægtige Familie
ere Hannerne paa en iøjnefaldende Maade forskjellige fra
Hunnerne, og de faa deres Prydelser paa et temmelig sent
Stadium af deres Liv. Den ørede Fasan (Crossoptilon
auritam) danner imidlertid en mærkelig Indtagelse, thi
begge Kjøn have de smakke Halefjer, de lange Øreduske
og det fløjelsrøde Purpurrødt omkring Hovedet, og efter
Forespørgsel til den zoologiske Have har jeg faaet at vide.

M Man har Torsikkret mig, at Hornene hos Faareoe i Nord.-Wales
altid kunne føles og undertiden endogsaa ere en Tomme lange
ved Fødslen. Aogaaende Hornkvæg siger Youatt (•Cattie-, 1834.
S. 277) at Pandebenets Udvækster ved Fødslen trænge igjennem
Læderbuden , og at Hornskeden snart dannes over dem

') Jeg er Prof. Victor Carus megen Tak skyldig, fordi han har gjort
Forespørgsler for mig bos de største Avtboriteter angaaende de
sachslske Merino-Faar. I Afrika er der paa Guineakysten en
Faarerace, bos hvilken, ligesom hos Merino-Faarene, kun Vædderne
have Horn, og Hr. Winwood Reade meddeler mig, at man en
enkelt Gang har iagttaget, at en ung Vædder, der var født den
10 Febr., først viste Spor Ul Horn den 6 llarts, saa at Hornenes
Udvikling i dette Tilfælde skete i en senere Livsperiode — i
Overensstemmelse med vor Regel — end hos Wales-Faarene, hos
hvilke begge Kjøn ere hornede.

Digitized by

Google

293

at alle disse Karakterer i Overensstemmelse med vor Regel
fremkomme meget tidligt. Man kan imidlertid kjende den
voksne Han fra den voksne Hun paa en Karakter, nemlig
den, at Hannen har Sporer, og i Overensstemmelse med
vor Regel begynde disse ikke at ndvikles, forsikkrer Hr.
Bartlett, før i en Alder af seks Maaneder, og selv da kan
man neppe kjende de to Kjøn fra hinanden ^). Paafngle-
hønen og Paatuglehanen ere iøjnefaldende forskjellige fra
hinanden i næsten hver eneste Del af deres Fjerbeklædning,
undtagen hvad den elegante Hovedtop angaaer, som er
fælles for begge Kjøn; og denne udvikles meget tidligt,
længe før de andre Prydelser, der kan ere ejendommelige
for Hannen. Hos Vildanden finde vi et analogt Tilfælde,
thi dens smukke grønne Spejl paa Vingerne er fælles for
begge Kjøn, skjøndt mattere og noget mindre hos Hunnen,
og det udvikles paa et tidligt Stadium, medens de krøllede
Haletjer ug andre Prydelser, der ere ejendommelige for
Hannen, udvikles senere^). Imellem saadanne extreme

1 ) Hos den almindelige Paafugl (Pavo cristatus) har kuD Hanen Sporer,
medens begge Kjøn hos den japanske Paafugl (P. muticns) ere
forsynede med Sporer, noget, der ellers er usædvanligt. Jeg var'
derfor overbevist on: , at de hos den sidstnævnte Art udvikledes 1
en tidligere Livsperiode end hos den almindelige Paafuglehane;
men Hr Hegt fra Amsterdam meddeler mig, at hos unge Fogle fra
de foregaaende Aar af begge Arter, der bleve sammenlignede den
23 April 1869. var der ingen Forskjel paa Sporernes DdvikUDg.
Men Sporerne repræsenteredes endnu kun af smaa Knuder eller
Forhøjninger Jeg antager, at Jeg vilde have faaet Meddelelser
derom, ifald der senere var blevet iagttaget nogen Forskjel i Od-
viklingens Gang.

*) Hos nogle andre Arter af Andefamilien er Spejlet hos de to Kjøn
endnu mere forskjelligt; men Jeg har Ikke været istand til at op-
dage, om dets fulde Udvikling indtræffer senere 1 Hannens Liv hos
saadanne Arter end hos den almindelige Andrik, hvad der ifølge
vor Regel burde være Tilfældet. Hos den beslægtede Mergus cocu-
latus træffe vi imidlertid et saadant Tilfælde. De to Kjøn ere paa
en iøjnefaldende Maade forskjellige hvad Fjerbeklædningen i det
Hele angaaer og da ogsaa særligt i Spejlet, der er rent hvidt hos '

Digitized by

Google

294

Tilfælde af nær Lighed og stor Ulighed mellem KjøiDene,
8om hos deD ørede Fasan og Paafaglen, kunde der anføres
mange Mellemled, hos hvilke Karaktererne, hvad Række-
følgen i deres Udvikling angaaer, følge to Regler.

Da de fleste Insekter komme ndvoksoe frem af deres
Pupper, er det tvivlsomt, hvorvidt Udviklingsperioden be-
stemmer Overførelsen af deres Karakterer til et eller begge
Kjøn. Men vi vide Intet om, at f. Ex. de farvede
Skæl hos to Arter af Sommertngle, af hvilke Kjønnene hos
den ene ere forskjellige i Farve, medens de hos den anden
ere ens, ere adviklede i Puppen paa det samme relative Al-
derstrin. Ikke heller vide vi om alle Skællene udvikles sam-
tidig paa Vingerne af en Sommerfugleart, hos hvilken visse
farvede Pletter kun findes hos det ene Kjøn, medens andre
Pletter ere fælles for begge Kjøn. £n saadan Forskjel i
Udviklingsperioden er ikke saa usandsynlig, som den ved
første Øjekast kunde synes , thi hos Skindvingerne (Orthop-
tera), der ikke naa den voksne Alder ved en enkelt For«
vandling, men ved at skifte Hud den ene Gang efter den
anden, ligne de unge Hanner hos nogle Arter i Begyndelsen
Hunnerne og faa først deres udprægede mandlige Karak-
terer ved et senere Hudskifte. Strengt analoge Tilfælde
træfi^e vi i visse Krebsehanners sukcessive Hudskiftninger.

Vi have endnu kun betragtet Overførelsen af Karak-
terer i Forhojd til deres Udviklingsperiode hos de vilde
Arter; vi ville nu vende os til Husdyrene og først' omtale
Monstrøsiteter og Sygdomme. Forekomsten af overtallige
Fingre og Manglen af visse Fingerled maa være Noget, der
bestemmes allerede i en tidlig Fostertilstand — Tendensen
til voldsom Bløden er i det Mindste medfødt, og det Samme

Hannen og graahvidt hos Hannen. Nn ligne de unge Hanner i
Begyndelsen i alle Henseender Hunnen og have et graahvidt Spejl,
men dette hllver snehvidt 1 en tidligere Alder end den. 1 hvilken
den voksne Han faaer sine andre, mere stærkt udprægede mandlige
Ejendommeligheder. Se Auduhon : •Ornithological Biography.
Vol, III, 1835. S. 249-50.

Digitized by

Google

295

gjælder ogsaa om FaivebliDdhed , og dog ere disse Ejen-
dommeligheder og andre lignende ofte i Nedarviogen bundne
til eet Kjøn; saa at den Regel, at Karakterer, der ere
tidligt udviklede, have Tendens til at nedarves til begge
Kjøn, her ganske slaaer fejl. Men, som vi tidligere have
bemærket, synes denne Regel ikke at være qær saa almen-
gyldig som den anden, vi have opstillet, nemlig, at Ka-
rakterer, der fremkomme paa et sent Stadium hos et af
Kjønnene, udelukkende nedarves til det samme Kjøn. Den
Kjendsgjerning, at de ovenfor omtalte abnorme Ejendomme-
ligheder sætte sig fast hos det ene Kjøn, længe før der er
Virksomhed skabt i Kjønsfnnktionerne, faaer os til at tro,
at der maa være en eller anden Forskjel paa Kjønnene i
en yderst tidlig Alder. Med Hensyn til Sygdomme, der
ere bundne til et bestemt Kjøn, saa vide vi for lidt om,
paa hvilken Periode de opstaa, til at vi kunne gjøre nogen
Slutning i saa Henseende. Gigt synes imidlertid at falde
ind under vor Regel, thi den foraarsages i Almindelighed
ved Umaadeholdenhed lige efter de første Ungdomsaar , og
den overføres ganske anderledes udpræget fra Fader til
Søn, end fra Fader til Datter.

Hos de forskjellige Racer af tamme Faar, Geder og
Køer ere Hannerne forskjellige fra deres Hunner, hvad
Formen og Udviklingen af deres Horn, Pande, Manke,
Doglæp, Hale og Rygpukkel angaaer; og disse Ejendom-
meligheder blive i Overensstemmelse med vor Regel ikke
fuldt udviklede før paa et temmelig sent Stadium. Hos
Hundene er der ingen Forskjel paa Kjønnene undtagen
hos visse Racer ^, særlig er hos den skotske Hjortehnnd
Hannen meget større og mere firskaaren end Hunnen; og
som vi skulle se i et senere Kapitel, bliver Hannen ved
at tage til i Størrelse indtil et usædvanlig sent Stadium i
dens Liv, hvilket i Overensstemmelse med vor Regel vil
forklare, at dens større Omfang kun nedarves til dens
mandlige Afkom. Paa den anden Side er den spraglede
(Tortoise-shell) Haarfarve, som kun findes hos Hun-

Digitized by

Google

296

RatteDe, aldeles tydelig ved Fødselen, og dette stemmer
slet ikke med vor Regel. Der er er eo Race af Doer,
hos hvilkeD kun HaDnerne have sorte Striber, og disse
Striber kaD man ogsaa se paa Ungerne, men de blive
mere og mere iøjnefaldende efter hvert Fjerskifte; saa
dette Tilfælde gaaer dels imod og dels efter vor Regel.
Dos den engelske Brevdue og Kropduen faaer Hudkammen
paa Næbet og Kroen først sent sin fulde Udvikling, og
disse Karakterer nedarves, i Overensstemmelse med vor
Regel, kun rigtig fuldkomment til Hannerne. De følgende
' Tilfælde maa maaske regnes til det Slags, vi tidligere hen-
tydede til, nemlig hvor de to Kjøn have varieret paa
samme Maade paa et temmelig sent Stadinm og som en
Følge deraf have nedarvet deres nye Karakterer til begge
Kjøn til en tilsvarende sen Tid, og i saa Fald staa saa-
danne Tilfælde ikke i Strid med vor Regel. Der er saa-
ledes Underracer af Duer (beskrevne af Neumeister) ^),
hos hvilke begge Kjon skifte Farve efter at have fældet
to eller tre Gange; dette gjælder ogsaa om Mandel-Tum-
leren (Almond Tumbler); og skjøndt disse Forandringer
indtræde temmelig sent, ere de fælles for begge Kjøn.
En Kanariefuglevarietet, nemlig »London Prizet, forholder
sig næsten paa samme Maade.

Hos Hønse- Racerne synes Nedarvingen af forskjellige
Karakterer til det ene Kjøn eller begge Kjøn i Alminde-
lighed at bestemmes af den Periode, paa hvilken disse
Karakterer ere udviklede. Saaledes afviger i alle de
mange Racer, hos hvilke der er stor Forskjel i Farve paa
den voksne Han og Hunnen og Stamartens voksne Han,
der, siger jeg, afviger ogsaa den voksne Han fra den unge
Han , saa at de nys erhvervede Karakterer maa være frem-
komne paa et temmelig sent Stadium. Paa den anden
Side ere Ungerne hos de fleste af de Racer, hos hvilke

M'»Da8 GaDxe der Taabenzucht« , 1837, S. n, 24. Om de stribede
Duer, se Dr Chapais: »Le PigeoD Voyageur Belge^ , 1865, S. 87.

Digitized by

Google

297

de to Kjøn ligne hinanden, farvede paa næsten samme
Maade som deres Forældre, og dette gjør det sandsyn-
ligt, at deres F^arver først fremkom paa et tidligt Stadium.
Vi have Exempler paa dette P'orhold hos alle sorte og
hvide Racer, hvor begge Kjøns Unge og Gamle ligne hin-
anden; det kan heller ikke hævdes, at der er noget Sær-
egent ved en sort eller hvid Fjerbeklædning, som kan være
Aarsag til, at den overføres til begge Kjøn; thi hos mange
vilde Arter ere kun Hannerne sorte eller hvide, medens
Hunnerne have en hel anden Farve. Hos de saakaldte
Gøge-Underracer af Høns, hos hvilke Fjerene ere tegnede
paatvers med mørke Striber, ere begge Kjønnene og Kyl-
lingerne farvede paa næsten samme Maade. Sebright
Bantamhanens bræmmede Fjer ere ens hojs begge Kjøn, og
hos Kyllingerne have Fjerene en sort Plet, hvorved de jo
komme meget nær til bræmmede Fjer. De spraglede
Hamburgerhøns danne imidlertid tildels en Undtagelse, thi
de to Kjøn ligne, skjøndt de ikke ere ganske ens, hin-
anden meget mere, end deres oprindelige Stamarts Kjøn
gjøre, og dog faa de deres karakteristiske Fjerbeklædning
paa et sent Stadiom; thi Kyllingerne ere anderledes teg-
nede. Lad 08 nu give os til at betragte andre Karakterer
end Karven! Kun Hannerne hos de vilde Stamarter og
hos de. fleste tamme Racer have en smukt udviklet Kam,
men hos den spanske Hønes Kyllinger er den stærkt ud-
viklet paa et meget tidligt Stadium, og aabenbart som en
Følge deraf har den en usædvanlig Størrelse hos de
voksne Hunner. Hos de Racer, der bruges til Hanekampe,
udvikles Stridbarheden vidauderlig tidligt, hvorpaa der
kunde anføres mærkværdige' Beviser, og denne Karakter
nedarves til begge Kjøn, saa -at Hønsene paa Grund af
deres voldsomme Stridbarhed nu i Almindelighed udstilles
i særegne Bure. Hos de polske Racer er den Benkam
paa Hjerneskallen, som støtter Toppen, tildels adviklet,
endnu før Kyllingerne ere udrugede, og Toppen selv be-

Digitized by

Google

298

gynder snart at vokse, skjendt i Begyndelsen svagt ^);
men netop hos denne Race er en stor Benkam og en
uhyre Top karakteristisk for de Voksne af begge Kjøn.

Vi have nu seet det Forhold, der hos mange vilde
Arter og Husdyr-Racer er mellem den Tid, paa hvilken
deres Karakterer udvikles, og den Maade, paa hvilken de
nedarves, saaledes f. Ex. den mærkelige Omstændighed,
at Hornene vokse tidligt frem hos Rensdyret, hos hvilket
begge Kjen have Horn, medens de vokse meget senere
frem hos andre Arter, hos hvilke Hannen alene har Horn.
Af Alt dette kunne vi slutte, at een af Aarsagerne, om end
ikke den eneste Aarsag til, at visse Karakterer udelukkende
nedarves af et Kjøn, er den, at de udvikles i en senere
Alder. Og for det Andet kunne vi slutte, at en, omend-
skjøndt aabenbart mindre virksom, Aarsag til, at Karak-
terer nedarves af begge Kjøn, er den, at de udvikles paa
et tidligt Stadium, medens der kun er liden Forskjel paa
Kjønnenes Konstitution. Det synes imidlertid, som om
der maa være nogen Forskjel paa Kjønnene selv i den
tidligste Fostertilstand, thi Karakterer, der ere udviklede
paa dette Trin, sætte sig ikke sjeldent fast hos det ene
af Kjønnene.

Resumé og Slutningsbemærkninger. — Ved
den foregaaende Undersøgelse af de forskjellige Arvelig-
hedslove have vi lært, at Karakterer ofte eller endogsaa
almindeligt have Tendens til at udvikles hos det samme Kjøn
i den samme Alder og periodisk paa den samme Aarstid, som
den , paa hvilken de første Gang fremkom hos Forældrene.

') Flere Detailler og fyldige Henvisninger aogaaende alle disse Punk-
ter for de forskjellige Hønseracers Vedkommende findes i "Varia-
tion of Animals and Plants under Domestication • , Vol. I, S. 250,
256 Hvad angaaer de højere Dyr, saa ere de Kjønsforskjeliigheder,
der ere opstaaede i den tæmmede Tilstand, beskrevne 1 samme
Værk under Artens Navn.

Digitized by

Google

299

Meo disse Love ere af obekjendte Aarsager megen For-
andring underkastede. Derfor kanne de paa hinanden
følgende Trin i Omdannelsen af en Art let nedarves paa
forskjeliige Maader, saaledes at nogle af Trinene ned-
arves til et Kjøn, andre til begge, nogle til Afkommet
i en vis bestemt Alder, andre til alle Aldre. Ikke blot
ere Arvelighedslovene yderst indviklede, men ogsaade Aar-
sager, som foranledige og styre Variabiliteten, ere det. De
saaledes foraarsagede Varieringer bevares og styrkes ved
Parringsvalg, der i og for sig er en yderst forskjellig
Sag, afhængig som den er af Fyrighed i Elskov, Mod og
Rivalisering hos Hannerne og af Hunnernes Skjelneevne,
Smag og Villie. Parrin){svalgét vil ogsaa blive behersket
af Kvalitetsvalget, der virker paa Artens almene Vel, og
derfor kan den Maade, paa hvilken Individerne af et af
Kjønnene eller af begge Kjøn paavirkes ved Parringsvalg,
ikke nndgaa at blive indviklet i højeste Grad.

Naar Varieringen indtræffer paa et sent Stadium hos
det ene Kjøn og nedarves til det samme Kjøn i den samme
Alder, saa maa nødvendigvis det andet Kjøn og Ungerne
forblive uforandrede. Naar Varieringerne indtræffe paa et
sent Stadium, men nedarves til begge Kjøn i samme Alder,
saa er det kun Ungerne, der ikke blive forandrede. Men
Varieringer kunne fre&komme paa en hvilkensomhelst
Livsperiode hos det ene Kjøn eller hos dem begge og blive
nedarvet til begge Kjøn i alle Aldre, og da vilde alle
Artens Individer blive ligeligt omdannede. I det følgende
Kapitel vil det eees, at alle disse Tilfælde hyppigt fore-
falde ude i Naturen.

Parringsvalget kan aldrig virke påa noget Dyr, før
det er kommet til Kjønsmodenhed. Paa Grund af Han-
nernes store Ivrighed har det i Almindelighed virket paa
dette Kjøn og ikke paa Hunnerne. Hannerne ere saaledes
blevne forsynede med Vaaben, med hvilke de kunne be-
kæmpe deres Rivaler, eller med Organer, ved Hjælp af
hvilke de kunne opdage Hunnen eller holde hende fast,

Digitized by

Google

300

eller med hvilke de kunne opflamme og bedaare hende.
Naar der er Forskjel paa Kjenuene i disse Henseender,
saa er det, som vi have seet, en yderst almindelig Lov,
at den voksne Han er mere eller mindre forskjellig
fra de ange Hanner; og af .denne Omstændighed kunne
vi slatte, at de paa hinanden følgende Varieringer, ved
hvilke den voksne Han er bleven modificeret, i Alminde-
lighed ikke ere fremstaaede, meget før Kjønsmodenheden
er indtrufi^en. Naar nogle eller mange af Varieringeme
ere komne paa et tidligt Stadiam, ville de unge Hanner
i en større eller mindre Grad være delagtige i de voksne
Hanners Karakterer. Saadanne Forskjelligheder mellem
unge og gamle Hanner kan nian se hus mange Dyr,
f. Ex. Fuglene.

Det er sandsynligt, at unge Hanner otte have havt
Tendens til at variere. paa en Maade, som ikke blot ikke
vilde have været til nogen Nytte for dem paa et tidligt
Stadium, roen vilde have været ligefrem skadelig; — som
noget Saadant vil jeg nævne det at faa straalende Farver,
som vilde have gjort dem iøjnefaldende for deres Fjender,
og endvidere saadanne Bygningsdele, som store Horn, der
vilde have fordret megen Livskraft for at kunne udvikles.
Fremkom der Varieringer at dette Slags hos de unge
Hanner, saa vilde de temmelig sikkert være blevne un-
dertrykte af Kvalitetsvalget. Derimod ville de Fordele,
som de voksne og erfarne Hanner fik fremfor andre Hanner
i deres indbyrdes Kappestrid, ved at erhverve saadanne
Karakterer otte have mere end opvejet den Omstændighed,
at de bleve noget mere udsatte tor Fare.

Da Varieringer, der vare analoge med dein, som gjør
Hannen overlegen over andre Hanner, naar det gjælder om
at kæmpe eller at finde, sikkre sig eller bedaare det
andet Kjøn, dersom det hændte sig, at de fremkom tor
Hunnen, ikke vilde være til nogen Nytte for hende, saa
ville de ikke ved Parringsvalg være blevne bevarede for
dette Kjøn, Vi have tidt nok seet, at Varieringer af alle

Digitized by VjOOQ IC

301

Slags hos Busdyrene snart tabes ved RrydsoiDg og til-
fældige Dødsfald, dersom der ikke foretages en omhyggelig
Udvælgelse. Som en Følge heraf vilde Varieringer af det
Slags, dersom de kom til at fremkomme hos Hannen,
være i høj Grad udsatte for at gaa tilgrande, og Hannerne
vilde, hvad disse Karakterer angik, blive ladte umodi-
ficerede, undtagen forsaavidt* som de fik Del i dem ved
Nedarving fra Hannerne. Dersom Hannerne varierede og
nedarvede deres nys erhvervede Karakterer til Afkom af
begge Kjøn, saa vilde uden Tvivl de Karakterer, der vare
fordelagtige for Hannerne, blive bevarede ved Parririgsvalg,
omendskjøndt de slet ikke vare til nogen Nytte for Hun*
nerne. I saa Tilfælde vilde bagge Kjøn blive modificerede
paa samme Maade. Men jeg skal senere komme tilbage
til disse mere indviklede Forhold.

Varieringer, der indtræfi^e paa et sent Stadium og
nedarves til det ene Kjøn, ere stadig blevne benyttede og
styrkede af Parringsvalget med Hensyn til Artens Re-
produktion; derfor synes det ved første Øjekast ubegribe-
ligt, at lignende Varieringer ikke hyppigt ere blevne
forstærkede ved Kvalitetsvalg med Hensyn til de almin-
delige Livsvaner. Dersom dette havde været Tilfældet,
vilde de to Kjøn hyppigt være blevne forskjelligt modi-
ficerede, f. £x. i Retning af at sikkre sig deres Bytte
eller i at undslippe Faren.- Vi have allerede seet og
skulle senere træfi^e andre Exempler paa Forskjelligheder
mellem de to Kjøn i saa Henseende, særlig da hos de
lavere Dyr. 1 de højere Klasser ere de derimod sjeldne. Man
bør imidlertid vel huske paa, at Kjønnene hos de højere
Klasser i Almindelighed have de samme Levevaner, og sæt,
at Hannerne alene varierede paa en Maade, der var hel-
dig for deres Evne til at samle Næring osv., og de saa
nedarvede saadanne Varieringer til deres mandlige Afkom'
alene, saa vilde disse faa en Organisation, der var Hun-
nemes overlegen; men det er sandsynligt, at Hunnerne,
ved at have den samme almindelige Konstitution og ved

Digitized by

Google

302

at være udsatte for de samme Livsbetingelser, senere eller
tidligere vilde variere paa samme Maade ; og saasnart som
dette indtraf, vilde Varieringeme af Kvalitetsvalget blive
beskyttede lige godt hos begge Rjønnene , ' der saa tilsidst
vilde blive ens i den nævnte Uenseende. Men naar Talen
er om Varieringer, der ere ophobede ved Parringsvalg , er
Forholdet et ganske andet; thi de to Kjøns Levevaner ere
ikke de samme i Retning af Reprodnktionsfn^ktionerne, og
seksuelt nedarvede Modifikationer, der vare ujtt'ifie fur det
ene Kjen, vilde hos det blive bevarede, medens lignende
Modifikationer ofte vilde være aldeles unyttige for det andet
Kjen og som en Følge deraf her meget snart tabes*

I de følgende Kapitler skal jeg omtale de sekundære
Kjønskarakterer hos Dyr af alle Klasser, og jeg skal be-
stræbe mig for i hvert enkelt Tilfælde at anvende de Prin-
ciper, af hvilke vi i dette Kapitel have givet en Frem-
stilling. De laveste Klasser ville kun opholde os meget
kort Tid, men de højere Dyr, særlig Fuglene, maa om-
tales temmelig omstændeligt. Man maa vel huske paa, at
jeg af allerede tidligere angivne Grunde kun ha]* til Hen-
sigt at anføre nogle faa oplysende Exempler paa de utal-
lige Dannelser, ved Hjælp af hvilke Hannen finder Hunnen
eller, naar han har fundet hende, holder hende fast.
Derimod ville alle de Bygningsdele og Instinkter, ved
hvilke Hannen overvinder andre Hanner og ved hvilke han
bedaarer eller opflammer Hunnen, blive gjort til Gjenstand
for en fyldig Behandling, da de i mange Henseender ere
yderst interessante.

Bilag omhandlende Forholdet mellem de to Kjøns
Individantal hos Dyr, der høre til forskjellige

Klasser.
Der er Ingen, saavidt mig bekjendt, der har henvendt
sin Opmærksomhed paa de to Kjøns relative Antal gjennem

Digitized by VjOOQ IC

303

det ganske Dyrerige, og derfor vil jeg her meddele saa-
dant Materiale, som jeg har været istand til at samle,
omendskjøndt det er yderst ofuldkomment. Der er i det,
jeg har faaet, kon nogle faa virkelige Tællinger, og Tallene
ere ikke meget store. Da Forholdene kun ere kjendte
med Vished og efter en stor Maalestok hos Mennesket,
saa vil jeg først meddele, hvad der vides om ham, og saa
har man tillige Noget at sammenligne de senere An-
givelser med.

Mennesket. — I England er der i ti Aar (fra 1857 —
66) gjennemsnitlig hvert Aar blevet født 707,120 levende
Børn, Forholdet mellem Drenge og Piger var som 104,6
til 100. Men i 1857 vare de mandlige Fødsler som 105,8
og i 1865 som 104,o til 100. Betragte vi særegne Di-
strikter saa var i Bnchinghamshire (hvor der gjennem-
snitlig fødes 5000 Børn aarlig) Gjennemsnitsforholdet ved
Fødslerne i hele den ovenfor omtalte Periode paa 10 Aar
102,8 Drenge for 100 Piger, medens det i Nord-Wales
(hvor der gjennemsnitlig hvert Aar fødes 12,873) gik saa
højt op som 106,8 til 100. Tage vi et endnn mindre Di-
strikt Rntlandshire (hvor Fødslerne hvert Aar gjennemsnitlig
knn beløbe sig til 739), saa forholder i 1864 Antallet af de
Drenge, der bleve fødte, sig som 114,6 og i 1862 som 97,o
til 100; men selv i dette lille Distrikt var Gjennemsnits-
forholdet af de 7385 Fødsler, der falder paa ti Aar, 104,6
til 100; d. V. s. det samme Forhold som det er for hele
England*). Forholdene blive undertiden lidt forstyrrede
af nbekjendte Aarsager; saaledes siger Professor Faye, »at
i nogle Distrikter af Norge har der i en Periode paa ti
Aar stadig været Mangel paa Drenge, medens i andre
Distrikter det Modsatte har været Tilfældet«. I Frankrig
har i fire og fyrgetyve Aar Fødslen af Drenge forholdt sig

») •Twenty-ninth Annaal Report of the Reglstrar-General for 1866«
I denne Beretning (S. XII) flndes der en særlig Decennie-Tabel.

Digitized by.

Google

304

til Fødslen af Piger som 106,i til 100; men i denne Periode
har det truffet sig fem Gange i et Departement og seks
Gange i et andet, at der er blevet født flere Piger end
Drenge. I Rusland er Gjennemsnitsforholdet saa højt paa
Sværdsiden som 108,9 til 100^). Det er eo mærkelig
Kjendsgjerning , at der hos Jøderne afgjort fødes forholds-
vis flere Drenge end Piger end hos de Kristne. Saaledes
er Forholdet hos Jøderne i Preussen som 113, i Breslau
som 114 og i Livland som 120 til 100, Fødslen af
Kristne forholder sig i disse Lande som sædvanligt, i
Livland er saaledes f. Ex. Forholdet 104 til lOO«). Det
er en endnu mere mærkværdig Kjendsgjerning, at hos de
forskjellige Nationer under forskjellige Betingelser og Kli-
mater i Neapel, Preussen, Vestfalen, Frankrig og England
overstiger Fødslerne af Drenge mindre Fødslerne af -Piger,
naar de ere illegitime, end naar de ere legitime^).

I forskjellige Dele af Evropa vilde man , ifølge Pro-
fessor Faye og andre Forfattere, »finde, at Hankjønnet
havde endnu større Overvægt, dersom Døden ramte begge
Kjøn i det samme Forhold i Moders Liv og onder Fødslen.
Men Sagen er, at for hver 100 dødfødte Piger have vi i
forskjellige Lande fra 134,6 til 144,9 dødfødte Drenget^)

M For Norge« og Buglands Vedkommende, se et Uddrag af Prof.
Faye's Undersøgelser i •British and Foreign Medico-Chirurg. Review,
• April, 1867. S. 343, 345 Om Franl^rig, se: -Annuaire poar
l'An 1867., S 213.

^) Om Jøderne, se: Hr. Thury: >La Loi de Prodnction des Seies«,
1863, S. 25.

') Babbage: • Edinburgh Journal of Science«, 1829, Vol. 1, S. 88;
Qgsaa S. 90 om dødfødte Børn. Om uægte Børn i England, se:
■ Report of Reglstrar-General for 1866-, S. XV.

*) •BriUsb and Foreign Medico-Cbimrg. Review, April, 1867. S. 343.
Dr. Stark bemærker ligeledes (-Tenth Annual Report of Blrths,
Deaths etc, in Scotland* , 1867, S. XXVIII) at -disse Exempler
knnne Tære tilstrækkelige til at vise, al paa næsten ethvert Alders-
trin ere Individer af Hankjønnet i Skotland mere udsatte for at dø
og h^ye et bøjere Dødsprocent end Individer af Hunkjønnet Den

Digitized by

Google

305

Som en Følge af denne større Dødelighed hos Drenge-
børnene» og fordi de voksiie Mænd udsættes for forskjellige
Farer, og endelig fordi de have Tendens til at udvandre,
har man i alle længe beboede Lande, hvor man har holdt
statistiske Tabeller^), fundet,, at der er betydeligt €ere
Kvinder end Mænd.

Det er ofte blevet antaget, at Forholdet mellem For-
ældrenes Aldre bestemmer Børnenes Kjøn; og Professor
Lenckart^) har meddelt, hvad han anseer for fyldest-
gjørende Bevis for, at dette er en væsenlig Faktor i
Sagen, hvad Mennesket og visse Husdyr angaaer. End-
videre har man troet, at Undfangelsesperioden har været
en virksom Aarsag, men dette omstyrtes af nyere Iagt-
tagelser. Fremdeles har man antaget, at Polygami hos
Menneskene førte til Fødslen af en større Mængde Pige-
børn; men Dr. J. Campbell 3) undersøgte særlig dette
Spørgsmaal i Haremerne i Siam, og han siger, at Forholdet
mellem Fødsler af Drenge og Fødsler af Piger er det
samme her, som det er ved monogame Forbindelser. Der
er neppe noget Dyr, der er blevet gjort polygamt i saa
høj Grad som vor engelske Væddeløbshest, og vi skulle
om et Øjeblik se, at dens Afkom af Hunkjønnet og Af-
kom af Hankjønnet er hinanden lige i Antal.

Omstæodighed , at denne Ejendommelighed er mest fremtrædende
i den spæde Alder, da Klædedragt, Næring og Behandling i det
Hele taget er ens for begge Kjøn, synes at vise, at Hankjønnets
større Dødeligbed er en kun af Kjønnet afhængig, indgroet, na-
turlig og konstitutionel Ejendommeligbed.

M Hos de Tilde Guaranier fra Paraguay forholder, ifølge den nøjagtige
Aiara (»Yoyages dans TAmérique mérid.-, Tom. II, 1809, S. 60,
179) KTindemes Individantal sig til Mændenes som 14 til 13.

') Leuckart (i Wagner: •Handwdrterbuch der Pbys.«, B. IV, 1853,
S. 774).

^) >Antbropological Review«, April, 1870, S. GVllI.

Digitized by

Google

306

Pttteéjr.

Heste. — Hr. Tegetmejer har været saa velvillig
efter ^Bacing Calendar^ at lave mig en Liste over de
Væddeløbsheste, der have folet i en og tyve Aar, de
fra 1846 til 1867; 1849 blev sprunget over, da der
dette Aar ingen Beretninger 'offenliggjordes. Det hele Antal
Fødsler var 25560 >), af dem falde 12763 paa Hankjønnet,
12797 paa Hunkjønnet, dette bliver altsaa et Forhold af 99,7
af Hankjønnet til 100 af Hankjønnet. 43a disse Tal ere
temmelig store og fra alle Dele af England og spænde over
adskillige Aar, knnne vi heraf med temmelig stor Sikkerhed
slatté, at den tamme Hests, eller i ethvert Tilfælde Vædde-
løbshestens, Ejøn findes i næsten samme Antal. De Flnk-
tuationer, der er i de forskjellige Aar, ligne ganske dem, vi
træffe hos Menneskene , naar det drejer sig om et lille og
sparsomt befolket Strøg; saaledes fødtes der i 1856 107^i
Heste af Hankjønnet for hver 101 af Hunkjønnet og i 1867
kun 92,6 for hver 100. I Tabellerne gåaer Forholdets Varieren
i Kredse, thi Hannerne vare flere end Hunnerne i seks paa
hinanden følgende Aar, og Hunnerne vare flere end Hannerne
i to Perioder, hver paa fire Aar. Dette kan imidlertid være
tilfældigt; i det Mindste har jeg ikke kunnet blive noget Saa-
dant vaer hos Menneskene paa Tiaarstabellerne i „Registrar's
Report" for 1866. Jeg kan tilføje, at visse Hopper, og dette
gjælder ogsaa om visse Køer og om Kvinder, have Tilbøjelighed
til at føde flere af det ene Kjøn end af det andet; Hr.
Wright fra Yeldersley House meddeler mig, at en af hans
Araber-Hopper fødte syv Føl af Hunkjønnet, uagtet den alle
syv Gange var bleven bedækket af en forskjellig Hingst.

Hunde. — I et Tidsrum af tolv Aar, nemlig fra 1857
— 1868, ere et stort Antal Mynders Fødsler fra alle Egne
af England blevne meddelte Bladet: ^Field*^; og jeg staaer
ligesom før i Taknemlighedsgjæld til Hr. Tegetmejer, fordi
han omhyggelig har ordnet Tallene i Tabellerne. De opteg-

I de sidste elleve Aar er der blevet holdt Liste oy«r de Hopper,
der have viist sig golde eller som have kastet Føl, og det fortjener
at blive lagt Mærke til. da det viser, hvor nfmgtbare disse stærkt-
fodrede og temmelig nært krydsede Dyr ere blevne, at paa lidt nær
en Trediedel af disse Hopper have været uheldige med deres Fødsler.
Saaledes fødtes der i 1866.b09 Føl af Hankjønnet og 816 al Han-
kjønnet og 743 fik ikke Føl. I 1867 iødte^ der é86 af HankjdsBet
og 902 af Hnnkøjnnet; 794- Hopper, slog fejL . .

Digitized by

Google

307

nede Fødsler har været 6878, heraf falder 8605 paa.Han-
kjønnet, 3278 paa Hunkjønnet, det vil altsaa sige, at Han-
neme forholder sig til Hunnerne som 110,i til 100. De
største Fluktueringer faldt i 1864, da Hannerne forholdt sig
som 95,8, og 1867: som 116,8 til 100 Hunner. Det ovenfor
opførte gjennemsnitlige Forholdstal: 110,i til 100 er rimelig-
vis et temmelig korrekt Udtryk for Forholdet hos Mynden;
men om det ogsaa kan passe paa andre Hushunderacer^ er
temmelig tvivlsomt. Hr. Cuppies har gjort Forespørgsel hos
forskjellige Hundeopdrættere og fandt, at de alle uden Und-
tagelse troede, at der fødtes langt flere Tævehunde end
Hanhunde; han mener, at denne Antagelse kan Tære opstaaet
derved, at Tævehundene have mindre Værd end Hanhundene,
og Fødslen af de første har derfor været en Skuffelse og som
saadan gjort et temmelig stærkt Indtryk.

Faar. — Landmændene forvisse sig først om Faarenes
Kjøn flere Maaneder efter Fødslen , da saa Vædderne blive
kastrerede. De følgende Optegnelser angive derfor ikke
Forholdet Ted Fødslen. Jeg seer ogsaa, at flere store skotske
Opdrættere, som aarlig opføde nogle Tusinde Faar, ere fast
overbeviste om, at der i Løbet af det første eller de to
første Aar døer mange flere Vædderlam end Gimmerlam;
heraf følger altsaa at Væddernes Antal er større ved Fødslen
end paa den Tid, Kastreringen foretages. Det er mærkeligt,
hvorledes dette træffer sammen med, hvad vi have seet var
Tilfældet med Menneskene, og begge Steder skyldes det sagtens
en og samme fælles Aarsag. Jeg har modtaget Opgivelser
fra fire Herrer i England, som have opfødt Lavlands-Faar,
sserligt af Leicester-Racen, i de sidste ti eller seksten Aar;
tilsammen opføre de 81^65 Fødsler, hvoraf 4407 vare Væd-
dere, 4558 Gimmerlam, Forholdet bliver saaledes 96,7 af
Hankjønnet for 100 af Hunkjønnet* Angaaende Faar af
Cheviot Racen og af den Race, der har sort Ansigt (black-
faced sh^ep), som ere opdrættede i Skotland, saa har jeg om
dem faaet Optegnelser fra seks Opdrættere, (af hvilke to
dreve Opdrætningen efter en stor Maalestok), navnlig for
Aarene 1867 — 1869, men somme af Optegnelserne gaa ogsaa
tilbage til 1862. Totalsummen af de opførte Faar beløber
sig til 50685, hvoraf 25071 af Hankjønnet og 25614 af
Hunkjønnet, det vil altsaa sige 97,9 Hanner for hver 100
Hunner. Slaa Vi de engelske og de skotske Optegnelser
saipmen, saa faa vi en Totalsum af 59650, hvoraf 29478
Hanner og 80172 Hunner, altsaa et Forhold som 97,7 til

20*

Digitized by

Google

308

100. Hos Faarene er der saaledes i Kastreringstiden flere Han-
ner end Hanner; men om dette ogsaa vilde være Tilfældtst,
naar Tællingen var foretaget lige e£ter Fødslen, er tvivlsomt,
da der i den første Tid er større Dødelighed blandt Han-
neme end blandt Hunnerne i).

Angaaende Hornkvæg have ni Herrer meddelt mig
Optegnelser pm 982 Fødsler, hvilket jo er vel faa, til at man
kan stole paa det Forhold, der herved viser sig. De 477
vare Tyrekalve og 505 Kviekalve, Forholdet bliver her altaaa
94,4 af Hankjønnet for 100 af Hunkjønnet. Hr. W. D. Fox
meddeler mig, at af 84 Kalve, der i 1867 kom til Verden
paa en Gaard i Derbyshire, var kun en af Hankjønnet. Hr.
Harrison Weir tilskriver mig, at han har spurgt sig for hos
forskjellige Folk, der opdrættede Svin, og de fleste af dem
mente, at der fodtes omtrent 7 Orner for 6 Søer. Samme
Hr. Weir har i mange Aar holdt Kaniner og lagt Mærke
til, at der fødes langt flere Hanner end Hunner.

Om Pattedyr i vild Tilstand er det kun lykkedes mig
at faa meget Lidt at vide. Om den almindelige Rotte har
jeg faaet hinanden modsigende Meddelelser. Hr. R. Elliot
fra Laighwood meddeler mig, at en Rottefænger forsikkrede
ham, at han altid havde trufiPet flest Hanner ogsaa blandt de
Spæde, der endnu laa i Reden. Hr. Elliot undersøgte der-
efter nogle Hundrede Gamle og fandt Opgivelsen rigtig. Hr.
F. Buekland har holdt en stor Mængde hvide Rotter, og han
troer ligeledes, at Hannerne langt overgaa Hunnerne i Antal.
Om Muldvarpe siges der, at ^Hannerne ere langt talrigere
end Hunnerne^ ^); og da det drives som en særegen Beskæf-
tigelse at fange disse Dyr, kan man maaske stole paa Op-
givelsen. Hr. A. Smith bemærker i sin Beskrivelse af en
Antilope fra Syd Afrika^) (Kobus ellipsiprymnus) , at bcutde
i- Flokke af denne Art* og af andre er der kun faa Hanner
i Forhold til Hunnerne; de Indfødte tro, at de fødes i dette
Forhold; Andre mene, at de unge Hanner blive udstødte af

') Jeg er Hr. Cnpples megen Tak skyldig, fordi han har skaffet mig
de ovenstaaende Meddelelser fra Skotland, ligeaom ogsaa nogle af
de følgende Meddelelser om Kvs&g. Hr. R. Elliot til Laighwood var
den Første, der henledte min Opmærksomhed paa Hannernes tidlige
Død ~ noget, som ogsaa senere er bleven bekræftet af Hr. Aitchison
og Andre. Sidstnævnte og Hr. Payan er jeg Tak skyldig for de
større Meddelelser om Faar.

') Bell: tHistory of British Qnadmpeds«, S. 100.
^} tlllastrations of the Zoology of S. Africa«, 1849, PL 29.

Digitized by

Google

309

Flokken, og Hr. A. Smith siger, at omendskjøndt han selv
aldrig har seet Flokke, der kun bestode af unge Hanner, saa
haves der dog fra Andre« Bekræftelse paa, at saadanne træffes.
Det er sandsynligt, at de unge Hanner, der ere udstedte af
Flokken, ville blive Bytte for Landets mangfoldige Rovdyr.

Vigle.

Om Høns har jeg kun faaet een Meddelelse, nemlig
den, at af 1001 Kyllinger af et udmærket Hold Cochinkina-
Høns, som Hr. Stretch fik udruget i Løbet af en otte Aars
Tid, vare 487 Haner og 514 Hons; Forholdet bliver her
94,7 til 100. Hvad Husduerne angaaer, saa har man mere
end Bevis nok paa, at der fødes flest Hanner, eller ogsaa paa,
at de leve længere end Hunnerne; thi disse Fugle mages jo
altid, og Hr. Tegetmejer meddeler mig, at man altid kan faa
enkelte Hanner for bedre Kjeb end enkelte Hunner. I Al-
mindelighed kommer der af de to Æg i samme Rede en Han
og en Hun; men Hr. Harrison Weir, der har holdt Duer
efter en saa stor Maalestok, siger, at han ofte har faaet to
Hanner fra den samme Rede og sjeldent to Hunner; desuden
er Hunnen i Almindelighed den svageste og mest udsat for at dø.

Angaaende de vilde Fugle er Hr. Gould og Andre ^ )
overbeviste om, at der er flest Hanner, og da hos mange
Arter de unge Hanner ligne Hunnerne, vil det selvfølgelig
let kunne komme til at se ud, som om der var flest af de
sidste. Hr. Baker fra Leadenhall har faaet udruget en stor
Mængde Fasaner af Æg, der vare lagte af vilde Fugle, og
han har meddelt Hr. Jenner Weir, at der i Almindelighed
er fire eller fem Hanner for hver Hun. En erfaren Iagttager
bemærker ^),at i Skandinavien er der i Tjurens og Urhønens Tngel
flere Hanner end Hunner, og at angaaende Dal-ripan (et
Slags Rype), saa møder der af dem flere Hanner paa Legepladsen
end Hunner, men denne sidste Omstændighed mener nogle Iagt-
tagere har sin Grund i, at der bliver flest Hunner dræbt af
Væsler. Efter flere Ting at dømme, som Hr. White fra
Selbome^) meddeler, synes det at være afgjort, at der i

') Brehm (•lllnst Thierleben« , B. IV. S. 990) kommer til det samme

Resultat
') Paa Hr. L. Lloyd's Aytoritet (»Game Birds of Sweden«, 1867,

S 12, 182.)
*} tNat. Hist. of Selbome«, Letter XXIX, Udgaven fra 1825, Vol. I,

S. 189.

Digitized by

Google

310

Syd-England maa være langt flere Hanner end Hunner blandt
Agerhønsene, og man har forsikkret mig, at det Samme er
TilfaBldet i Skotland. Da Hr. Weir spnrgte sig for hos Vildt-
handlerne, som til visse Aarstider féia en stor Mængde Brns-
høps (Machetes pognax), blev det ham sagt. at Hanerne vare
langt de hyppigste. Samme Naturforsker har ogsaa gjort
mig den Tjeneste at anstille Forespørgsler hos Fuglefængerne,
som hvert Aar fange en forbavsende Mængde af forskjellige
smaa Fuglearter til Forsyning for Londonner Markedet, og
en gammel paalidelig Mand svarede ham uden Tøven, at hos
Bogfinkerne vare Hannerne de fleste, han troede, at der var
to Hanner for hver Hun eller i det Mindste fem for hver tre *).
Han mente endvidere, at de fik Solsort-Hanner, hvadenten
de tog dem i Snarer eller i Net om Natten. Disse Angiveber
kan man aabenbart stole paa, fordi samme Mand sagde, at
hvad Lærkerne angik, var der omtrent ligemange af begge
Kjøn og det Samme gjalt om Stillidsen og Linaria montana.
Derimod var ban vis paa, at hos Iriskeme havde Hunnerne
Overvægten, men dog ikke lige stærkt hvert Aar; nogle Aar
havde det været saadan, at der var fire Hunner for hver Han.
Man maa imidlertid vel huske paa, at Fnglefænger-Saisonen
ikke begynder før September, og derfor kan nogle Arter
tildels være begyndte at trsBkke bort, og det er hyppigt, at
Flokkene paa denne Tid alene bestaa af Hunner. Hr. Salvin
lagde særlig Mærke til Ejønsforholdet hos Kolibrierne i Cen-
tral-Amerika, og han er overbevist om, at for de fleste Arters
Vedkommende ere Hannerne de talrigste; et Aar fik han saa-
ledes 204 Exemplarer, der hørte til ti forskjellige Arter, og
af dem var 166 Hanner og 38 Hunner. Hos to andre Arter
var der flest Hunner, men Forholdet varierer aabenbart enten
paa de forskjellige Aarstider eller efter de forskjellige Loka-
liteter, thi ved en Lejlighed forholdt Hannerne, af Campy-
lopterus hemileucurus , sig til Hunnerne som fem til to, og
ved en anden Lejlighed ^) akkurat omvendt. I Anledning af

^) Hr. JeDDer Weir meddelte man det Samme, da ban Aaret efter
gjorde Foresperg^el i aamme Retning. For at man kan danne sig
et Begreb om, i hvilket Antal Bogfinker fanges, skal jeg anføre,
at der i 1869 blev indgaaet et Væddemaal mellem to sagkyndige
Personer, og en Mand fangede paa en Dag 62, en anden 40 Bog-
finkehanner. Det største Antal, der nogensinde blev fanget af een
Person paa en Dag, var 70.

') tibis-, Vol. Il, S. 260, efter Citat i Gonld: -Trocbilidæ« , 1861,
S. 52. De foregaaende Forholdstal skylder jeg Hr. SaMn's vel-
villige Meddelelser efter de Lister, han i saa Henseende har boldt.

Digitized by

Google

311

det sidst Fortalte vil jeg tilføje, at Hr. Powys fandt, at hos
Bogfinkerne paa Coriu og i Epirus levede begge Kjepnene
hver for sig og „Hunnerne vare langt de talrigste^; medens
Hr. Tristram fandt, at i Palæstina „syntes Hannernes Flokke
at bestaa af langt flere Individer end Hunnernes" ^). Frem-
deles siger Hr. G. Taylor^) om Quiscalus major, at i Florida
var der „meget faa Hunner i Forhold til Hannerne", medens
Forholdet var det omvendte i Honduras, hvor Arten havde
Karakter af at være polygam.

Pisk.

Hos Fiskene kunne vi kun faa noget at vide om Ejøn-
nenes Forholdstal ved at fange dem i udvoksen eller nsesten
ndvoksen Tilstand, og det bar mange Vanskeligheder at
komme til et rigtigt Resultat ^). Ufrugtbare Hunner kunne
let blive tagne for Hanner, hvad Dr. GOnther har bemærket
til mig, særlig om Forellen. Hos nogle Arter antages det,
at Hannen deer, kort efter at den har befrugtet Ægene.
Hos mange Arter ere Hannerne langt mindre end Hunnerne,
saa et stort Antal Hanner ville kunne slippe ud igjennem
et Net, hvori Hannerne fanges. Hr. Carbonnier ^ ) , som
særlig har givet sig af med Gjeddens (Esox lucius) Natur-
historie, siger, at mange Hanner paa Grund af deres ringe
Slerrelse blive slugte af de sterre Hunner, og han troer, at
Hannerne af næsten alle Fiskearter af den samme Grund ere
udsatte for større Fare end Hunnerne. Alligevel synes det,
i de faa Tilfælde, hvor man virkelig har faaet Forholdstallet,
som om Hannerne findes i overvejende størst Mængde. Saa-
ledes siger Hr. R. Buist, der har Overopsynet med Stormont-
field-Forsøgene , at af 70 Laks, der i 1865 bleve trukne
iland for at man kunde faa Ægene, var omtrent 60 Hanner.
I 1867 henleder han igjen Opmærksomheden paa „det store
Misforhold, der er mellem Hannernes og Hunnernes Antal.
Vi fik i Begyndelsen i det Mindste ti Hanner for hver Hun**.
Senere fik de Hunner nok til at faa Æg af. Han tilføjer:
„paa Grund af den forholdsvis store Mængde Hanner, der

1) .Ibis«, 1860, s. 137; og 1867, S. 369.

2) .Ibis-, 1862, S. 137.

>) Leackart citerer Bloch's (Wagner: -HtfndwOrterbuch der Phys.«
IV Band. 1853, S. 775) Angivelse af, at der er to Gange aaa mange
Hanner aom Hanner hot Fiskene

*) Citeret i tFarmer«, 18 Marts, 1869, S. 369.

Digitized by

Google

312

findes, strides og bides de evigt og altid paa Legepladserne*^*).
Dett^ Misforhold kan adentvivl forklares, men det er meget
tviylsomt, om det kan forklares aldeles fyldestgj erende ved,
at Hannerne sege nedad Floderne fer Hunnerne. Hr. F.
Backland bemærker angaaende Forellen, at „det er en mær-
kelig Omstændighed^ at der er overordenlig mange fiere Han-
ner, end der er Hunner. Det hænder altid, at naar det
ferste Sæt Fisk er gaaet i Garnene, saa vil der i det Mindste
findes at være fanget syv ellei: otte Hanner for hver Hun.
Jeg kan ikke ganske forstaa dette; enten maa Hannerne være
talrigere end Hunnerne, eller ogsaa maa de sidste mere soge
at komme i Sikkerhed ved at skjule sig end ved at fiygte**.
Han tilfejer da, at naar man omhyggeligt afseger Bankerne,
vil man altid finde Hunner nok til at faa Æg af^). Hr.
H. Lee meddeler mig, at af 212 Foreller, der i dette Øjemed
indfangedes fra Lord Portsmouth's Park, vare 160 Hanner
og 62 Hunner.

Hos Earpefamilien (Cyprinidæ) synes der ligeledes at
være Overfiedighed af Hanner, men adskillige Medlemmer af
denne Familie, nemlig: Karpen, Suderen, Brasenen og Elritzen,
synes at have gjort sig Noget til en Regel, der ellers i Dyre-
riget er en Undtagelse, nemlig Polyandri; thi Hunnen er
under Æglægningen altid ledsaget af to Hanner, een paa
hver Side, og hos Brasenen er der endogsaa tre eller fire
Hanner. Dette Forhold er saa velbekjendt, at det altid an-
befales at sætte to Han-Suder i en Dam for hver Hun eller
i det Mindste tre Hanner for hver to Hunner. Om Elritzen
siger en udmærket Iagttager, at der er ti Gange saamange
Hanner paa Legepladserne, som der er Hunner; naar en Hun
kommer ind imellem Hannerne^ „bliver hun straks klemt inde
mellem to Hanner, og naar disse have holdt sig i denne
Situation i nogen Tid, afleses de af to andre Hanner 3).

lisekter.

I denne Klasse er det kun Sommerfuglene, der give os
Midler i Hænde til at danne os en Mening om det Forhold,

1) »The Stonnontfield Piscicnltaral fixperiments« , 1866, 8. SS. »The

Field«, Avis, 29 Jani, 1867.
*) »Land and Water*. 1868, S. 41.
*) Tarrell: «Hist. British Fishes«, Vol. I, 1886, S. 307; om Cypnnna

carpio, se S. 381 ; om Tinca Talgaris, se S. 331 ; om Abramis brama

S. 386. Om Leacisciis phoxioua se: tLondon's Mag. of Nat Hist«.

Vol. V, 188S, S. 68S.

Digitized by

Google

318

der er iraellem Ejennenes Individantal ; thi de ere blevDe
samlede med særlig Omhyggelighed af mangen en god Iagt-
tager og ere efter en sterre Maalestok blevne udrugede af
Æg eller opklækkede som Larver. Jeg havde haabet, at
nogle Silkeorms- Avlere ^ havde gjort nejagtige Optegnelser,
men jeg har skrevet baade til Frankrig og Italien og spurgt
forskjellige Afhandlinger til Raads, og det har vist sig, at
mit Haab var falsk. Den almindelige Mening synes at være
den, at der er ligemange af hvert Kjen; men i Italien, med-
deler Professor Canestrini mig, er der mange Silkeorms- Avlere,
der ere af den Mening, at der frembringes et overvejende
Antal Hunner. Men samme Naturforsker fortæller mig, at i
de to aarlige Læg af Ailanthus-Silkeormen (Bombyx cynthia)
er der flest Hanner i det første, og i det andet er der lige-
mange af hvert Kjøn eller maaske snarere flest Hunner.

Angaaende de vilde Sommerfugle er der flere Iagttagere,
der ere . blevne forbavsede over Hannernes tilsyneladende
uhyre Overvægt*). Saaledes siger Hr. Bates*), hvor han
taler om de Arter (ikke færre end hundrede), der leve om
den evre Del af Amazonfloden, at Hannerne ere langt tal-
rigere end Hunnerne, endogsaa i Forholdet hundrede til een.
I Nordamerika regner* Edwards, der havde stor Elrfaring, at
Hannerne i Slægten Papilio (Svalehalerne) forholde sig til
Hunnerne som fire til een; og Hr. Walsh, som har fortalt
mig dette, siger, at det ganske vist gj adder om Papilio
turnus. I Sydafrika fandt Hr. R. Trimen, at der i 19
Slægter var flest Hanner^); og i en af disse, af hvilken det
myldrer paa aabne Steder, regner han, at der var halvtred-
sindstyve Hanner for hver Hun. Af en anden Art, hvis
Hanner findes i Mængde paa visse Lokaliteter, fik han i
Lebet af syv Aar kun fat paa fem Hunner. Paa Øen Bourbon,
siger Hr. Maillard, at Hannerne af en Art af Papilio ere
tyve Gange saa talrige som Hunnerne^). Hr. Trimen med-
deler mig, at, saavidt han har seet eller hert fortælle af
Andre, er det sjeldent hos en hvilkensomhelst Sommerfugle-

') Leockart citerer Meinecke's (Wagner: • Hånd wOrterbncb. der Phya.«,
IV Band, 1858, S. 775) Meddelelse om, at der er tre eller fire
Gange saamange Han-Sommerfnglo tom Hanner.

*) -The Naturalist on tbe Aæaions«, Vol II, 1668, S. SS8, 347.

') Fire af disse Angivelser findes i Triraen: iRbopalocera Africæ
Aastralis«.

*) Citeret af Trimen i: »Transact Ent. Soc.«, Vol. V, Part IV, 1866,

« S. 830.

Digitized by

Google

314

art, at Hunnerne ere talrigere end Hannerne; men maaske
er det Tilfældet med tre sydafrikanske Arter. Hr. Wallace » )
siger, at i det malayiske Arkipelag ere Hunnerne af Omi-
thoptera croesus mere almindelige og lettere at fange end
Hannerne, men denne Sommerfugl er sjelden. Jeg kan her
tilfaje, at Guenée siger, at af Hyperythra, en Natsværmer-
slægt, faaer man fra indiske Samlinger fire eller fem Hunner
for en Han.

Da dette Spei^smaal om Forholdet mellem Kjennenes
Individantal blev bragt frem for det entomolc^ske Selskab 2),
indrømmedes det almindeligt, at Hannerne af de fleste Som-
merfugle i udvoksen Tilstand bleve fangne i sterrre Antal
end Hunnerne; men dette Forhold tilskreves af forskjellige
Iagttagere de to Omstændigheder: at Hunnen levede mere
tilbagetrukkent, og at Hannen brød først frem af Puppe-
hylstret. At dette sidste er Tilfældet', er velbelgendt for
Sommerfuglenes saavelsom for de fleste andre Insekters Ved-
kommende. Det gaaer endogsaa saavidt, at som Hr Personnat
bemærker, Hannerne af den til Silkeavl brugte Bombyx
Yamamai gik til Spilde i Begyndelsen af Aaret og Hunnerne
i Slutningen af Aaret, fordi de ikke havde nogen at parres
med ^). Jeg kan imidlertid ikke overtale mig selv til at tro,
at disse A årsager ere tilstrækkelige til at forklare det store
Overflod påa Hanner, som i de ovenfor omtalte Tilfælde
fandtes af Sommei^gle, der ere yderst almindelige i deres
Hjemstavn. Hr. Stainton, som i saamange Aar har lagt saa
nøje Mærke til de mindre Natsværmere^ meddeler mig, at,
naar han indsamlede dem i udvoksen Tilstand, troede han, at
Hannerne vare ti Gange saa talrige som Hunnerne; men siden
han har givet sig til at opklække dem efter en stor Maale-
stok fra Larvetilstanden, er han bleven overbevist om, at
Hunnerne ere de talrigste. Adskillige Entomologer ere enige
med ham heri. Men Hr. Doubleday og nogle Andre ere af
en modsat Mening og ere overbeviste om, at de af Æg og
Larver have udklækket et langt større Antal Hanner end
Hunner.

Foruden Hannernes mere aktive Vaner, deres tidligere
Gjennembryden af Puppehylstret, og det, at de i nogle Til-

') .Transact. Linn. Soc.., Vol. XXV, S. 37.

*) .Proc Entomolog. Soc«, 17 Febr. 1868.

') Citeret af Dr. Wallace i: »Proc Ent. Soc.-, 8 Serie, Vol. V,

1867, S. 487.

Digitized by

Google

316

fælde søge hen til mere aabne Steder, foruden Alt dette
maa der kunne angives andre Grunde for den tilsyneladende
eller virkelige Forskjel, der er i Sommerfuglehannernes og
Hunnernes Individantal, naar man indfanger dem i udvoksen
Tilstand eller opklækker dem' af Æg og Larver. Jeg hører
fra Professor Canestrini^ at der er mange Silkeorms- Avlere i
Italien , der tro , at Silkeormens Hunlarver lide mere af den i
den sidste Tid herskende Sot end Hannerne ; og Dr. Staudinger
meddeler mig, at naar man udklækker Sommerfu;:le, døer
der flere Hunner end Hanner i Puppen. Hos iitange Arter
ere Hunlarverne større end Hanlarveme, og Samleren vilde
naturligvis vælge de smukkeste Exemplarer og kunde saaledes
ganske ufrivilligt komme til at indsamle overvejende Hunner.
Tre Samlere have fortalt mig, at de bare sig saalede« ad;
men Dr. Wallace er vis paa, at de fleste Samlere tage alle
de Exemplarer af de sjeldnere Slags, som de træffe paa, og
det er kun de sjeldnere, det er Umagen værd at opklække.
Naar Fugle træffe paa en Mængde Larver ville de rimeligvis
fortære de største, og Professor Canestrini meddeler mig, at i
Italien tro somme Silkeorm s- Avlere, skjøndt uden tilstrækkelig
Grund, at af det første Læg af Ailanthus-Silkeormen øde-
lægge Hvepsene et større Antal Hunlarver end Hanlarver.
Dr. Wallace bemærker desuden, at Hunlarver, fordi de ere
større end Hanlarverne, bruge længere Tid til at udvikle sig
og fortære mere Føde og mere Vædske end disse; og derved
ville de i længere Tid vasre udsatte for Angreb af Snylte-
hvepse (Ichneumon), Fugle osv., og i knappe Tider vil der
dø et større Antal af dem end af Hanlarverne. Derfor synes
det meget muligt, at der ude i Naturen er færre Hun-Som-
merfugle, der naa Modenhedsalderen end Hanner; og os
vedkommer her særligt kun det Antal, som holder sig i Live
af voksne Individer, der ere saavidt i deres Udvikh'ng, at de
ere rede til at forplante deres Art.

Den Maade, paa hvilken visse Natsværmeres Hanner
flokkes rundt om en enkelt Hun i stor Mængde, antyder aa-
benbart, at der er stor Overflødighed paa Hanner, omend-
skjøndt dette Forhold maaske kan forklares ved, at Hannerne
komme ud af deres Pnppehylstre før Hunnerne. Hr. Stainton
meddeler mig, at man ofte kan se i^a tolv til tyve Hanner
samlede rundt om en enkelt Hun af Elachista rufocinerea.
Det er velbekjendt, at dersom en uparret Hun af Lasiocampa
quercus eller Satumia carpini sættes ud i et Bur, flokkes
der store Mængder af Hanner omkring hende, og dersom hun

Digitized by

Google

316

er lukket inde i et Værelse i, ville Hannerne endogsaa komme
ned til hende igjennnem Skorstenen. Hr. Doubleday troer,
at han har seet fra halvtreds til hundrede Hanner td begge
disse Arter i Lebet af en Dag hendrages til en saadan fangen
Hun. Hr. Trimen satte »paa Øen Wight en Æske ud, hvori
der Dagen i Forvejen havde været indespærret en Lasiocampa-
Hun. og snart var der fem Hanner, der bestræbte sig for at
komme ind i Æsken. Hr. Verreaux havde en Dag ovre i
Avstralien puttet en Hun af en lille Bombyx-Art (Spinder) i
en Æske og lagt denne i sin Lomme, han blev deriPor fulgt
af en Skare af Hanner saa stor, at omtrent 200 fulgte ind i
Huset med- ham ').

Hr. Doubleday har henledt min Opmærksomhed paa Dr,
Staudinger's Liste ^) over Lepidoptefa, paa hvilken der er
anfert Priser paa Hanner og Hunner af 300 Arter eller ud-
prægede Varieteter af (Rhopalocera) Dagsommerfugle. Prisen
er for de meget almindelige Arter naturligvis den samme for
begge Ej en, men for 114 af de sjeldnere Arter er Prisen
forsk) eUig, og Hannerne ere i aUe Tilfælde, med Undtagelse af
et enkelt, de billigste. Gjennemsnitlig taget forholder Prisen
paa Hannerne af de 113 Arter sig til Prisen paa Hunnerne
som 100 til 149. og dette vil aabenbart sige, at Hannernes
Antal staaer i det omvendte Forhold til Hunnernes. Omtrent
2000 Arter eller Varieteter af Aften- og Natsværmere (Hete-
rocera) ere opførte i Kataloget, idet vi her have udelukket
de Arter, hvis Hunner ere vingelese, da Ejennenes Leve-
Vaner hos dem ere saa forskjellige. Af disse 2000 Arter
er der 141« hvor Ejennenes Pris er forskjellig, idet Han-
nerne hos 130 Arter ere billigere og Hannerne af kun 11
Arter dyrere end Hunnerne. Gjennemsnitlig forholder Prisen
paa Hannerne af de 130 Arter sig til Prisen paa Hunnerne
som 100 til 143. Med Hensyn til de paa denne Prisliste
opferte Dagsværmere mener Hr. Poubleday (og Ingen i Eng-
land har sterre Erfaring end han) , ' at der ikke er noget i
Arternes Sædvaner, der kan forklare den Forskjel, der er
paa Prisen paa de to Ej en, og at den kun kan forklares
derved, at Hannernes Antal er sterst. Men jeg skylder at
tilfeje, at Dr. Staudinger selv, hvad han har meddelt mig,
er af en anden Mening. Han troer, at Hunnernes mindre
virksomme Levevaner og det , at Hannerne ferst forlade Puppe-

^) Blancbard: ■Metamorphoses, Moenrs deslnsectes*, 1H68. S. 2S5 — 226.
') >LepidoptereQ-Doabbletten Liste«, Berlin, No. X, 1866.

Digitized by

Google

317

hylstret, kan forklare, at hans Samlere have faaet et større
Antal Hanner end Hunner, og dermed altsaa ogsaa forklare
den lavere Pris paa hine. Angaaende Exemplarer, der ere
udklækkede af Larver, troer Dr. Staudinger, som tidligere
omtalt, at der deer et større Antal Hunner end Hanner i
Puppetilstanden. Han tilføjer, at hos visse Arter synes det
ene Ejøn at have Overvægten ovet det andet i visse Aaringer.
Af direkte Iagttagelser over Kjønnene hos Lepidoptera,
der ere udrugede af Æg eller opklækkede af Larver, har jeg
kun faaet de følgende faa:

Hanner. Hanner.
Hr. J. Hellins ^) fra Exeter opklækkede 73 Ar-
ter i 1868. Af dem var der 153. 187.

Hr. Albert Jones fra Eltham opklækkede 9 Ar-
ter i 1868. Af dem var der ...... 169. 126.

I 1859 opklækkede han 4 Arter. Af dem var der 114. 112.
Hr. BClckier i Emsworth, Hants, opklækkede

74 Arter i 1869. Af dem var der . . . 180. 169.
Dr. Wallace fra Colchester opklækkede af et

Læg af Bombyx cynthia 52. 48.

Dr. Wallace opklækkede i 1869 af Kokoner af
Bombyx Pernyi, der vare ham sendte

fra Kina 224. 123.

Hold Kokoner af Bombyx yama-mai 52. 46.

lait: 984. 761.

Af disse otte Hold af Pupper og Æg blev der altsaa
frembragt overvejende Hanner. Tage vi Gjennemsnitsforholdet
af det Hele bliver det 122,7 Hanner for hver 100 Hunner.
Men Tallene ere neppe store nok til at være paalidelige.

I det Hele taget slutter jeg af det, at alle disse for-
skjelligartede og fra forskjéllige Steder hentede Exempler pege
i samme Retning, at hos de fleste Arter af Lepidoptera over-
gaaer de udvoksne Hanner langt Hunnerne i Antal, hvorledes
saa end Forholdet maatte være, ligesom de kommer ud af Ægget.

Om de andre Insektordner er det kun lykkedes mig at
faa meget faa paalidelige Meddelelser. Hos Eghjorten (Lu-
canus cervus) „aynes Hannen at være meget hyppigere end

^) Denne Naturforsker har været saa velvillig at sende mig nogle Op-
tegnelser fra foregaaende Aar, hvorefter det synes, som om Hufi-
neme have været de talrigste, men der var saamange af Tallene,
der vare omtrentlige Meddelelser, at jeg fandt det nmoligt at lave
en Tabel af dem

Digitized by

Google

318

Hunnen^; men da, hvad Cornelius lagde Mærke til i 1867,
der viste sig en nsifedvanlig stor Msengde af disse Biller et-
steds i Tydskland, syntes det, som om Hunnerne forholdt sig
til Hannerne som 6 til 1.. Hos en af Smælderne (Elateridæ)
siges Hannerne at være langt talrigere end Hunnerne, og „man
finder ofte to eller tre forenede med een Hun** '); saa her
synes altsaa Polyandri at være det Almindelige. Hos Sia-
gonium (Staphylinidæ — Rovbillerne), hos hvilken Hannerne ere
forsynede med Horn, „ere Hunnerne langt talrigere end det
andet Ejøn^. Hr. Janson bemærkede ved det entomologiske
Selskabs Mede, at Hunnerne af den barkædende Tomicus
villosus ere saa almindelige, at de ere en ren Plage, medens
Hannerne ere saa sjeldne, at man neppe kjender dem. I
andre Ordner ere paa Grund af nkjendte Aarsager, men i
nogle Tilfælde aabenbart paa Grund af Parthenogenesis,
Hannerne af visse Arter aldrig blevne opdagede eller ere
overordenlig sjeldne; dette gjælder f. Ex. om visse Cynipidæ
(Galhvepse)^). Hos alje de Galhvepse, Hr. Walsh kjender,
ere Hunnerne fire eller fem Gange saa talrige som Hannerne,
og saaledes er det ogsaa med de Galæbler frembringende
Cecidomyiiæ (Diptera — Fluer). Hos nogle af de almindelige
Arter af Bladhvepse (Tenthredinæ) har Hr. F. Smith op-
klækket Hundreder af Individer af Larver af alle Størrelser,
men har aldrig faaet en eneste Han ; paa den anden Side siger
Curtis^), at hos visse Arter (Athalia), som han har opklæk-
ket, forholdt Hannerne sig stadig til Hunnerne som seks til
etfu; medens akurat det Omvendte var Tilfældet med de
fuldkomne Insekter af samme Art, nstar^ de blev fanget ind
ude i Naturen. Angaaende Netvingerne (Neuroptera) siger
Hr. Walsh, at i mange, men paa ingen Maade i alle. Til-
fælde var der hos Døgnflue-Arterne (Ephemerina) et stort
Overskud af Hanner; i Slægten Hetærina er endvidere Han-
neme i Almindelighed mindst fire Gange saa talrige som
Hunnerne. Hos visse Arter, af Slægten Gomphus ere Han-
nerne ligeledes talrige, medens hos to andre Arter Hunnerne
ere to eller tre Gange saa talrige som Hannerne. Hos nogle

^) Oonther: »Record of Zoological Literatnre« , 1867, S 860. Om
det oYerrejende Antal af Eghjorte« Hunner, ibid. S. SAO. Om Eg-
hjorte-Hanneme i England, Weatwood: •Modem Class. of Insecta«,
Vol. I, S. 187. Om SiagoDinm, ibid. S. 172.

^) Walsh, i: »Tbe American Entomologist« , Vol I, 1869, S. TOS.
F Smith: »Record of Zoological Literatnre«, 1867, S. SS8.

3) .Farm losects«, S. 45—46.

Digitized by

Google

319

evropæiske Arter af Bog-Lns (Psocns) kan man samle Tusinder
af Hunner uden at finde en eneste Han, medens hos andre
Arter af samme Slægt begge IQ em af samme Slægt ere lige
almindelige^). I England har Hr. Mac Lachlan fanget Hun-
dreder af Hunner af Apatania muliebris^ men har aldrig seet
Hannen, og af Boreus' hyemalis er her kun bleven seet fire
eller fem Hanner^). Hos de fieste af disse Arter (Blad-
hvepsene undtagen, har jeg hart) er der ingen Grund til at
antage, at der finder Parthenogenesis Sted, og saaledes se vi,
hvor uvidende vi ere om Grundene til den aabenbare Ulig-
hed, der er i de to Kjøns Individantal.

I de andre Leddjrklasser har jeg kun faaet endnu mindre
at vide. Hr. Blackwall skriver til mig otn Edderkopperne,
hvilke Dyr han i mange Aar har lagt nøje Mærke til, at
man her hyppigst seer Hannerne, fordi de føre et mere om-
flakkende Liv end Hunnerne, og herved kommer det til at se
ud, som de ere de talrigeste. Dette er i Virkeligheden Til-
fældet med nogle faa Arter; men han nævner forskjellige Ar-
ter af seks Slægter, hos hvilke Hunnerne synes at være langt
talrigere end Hanneme^^). Det, at Hannerne, sammenlignet
med Hunnerne, ere meget smaa, Noget der endogsaa under-
tiden er i allerhøjeste Grad fremtrædende, og det, at de have
et vidt forskjelligt Udseende, vil i nogle Tilfælde kunne for-
klare, hvorfor de ere saa sjeldne i Samlinger*).

Nogle af de lavere Krebsdyr ere istand til at forplante
sig paa ukjønnet Maade, og dette kan forklare, hvorfor Han-
nerne ere saa yderst sjeldne. Hos nogle andre Former (f.
Ex. Tanais og Cypris) er der, som Fritz Moller meddeler
mig. Grund til at antage, at Hannen lever langt kortere end
Hunnen, hvilket, forudsat at der fra første Færd var lige
mange af begge Ejøn, vilde forklare Hannernes Sjeldenhed.
Paa den anden Side har samme Naturforsker altid paa Bra-
siliens Kyster fanget langt fiere Hanner end Hunner af Dia-

') •Obserrations on N. American Nenroptera«, af H. Hagen og B.

D. Walsb, i .Proc. Ent. Soc. Philadelphia., Octob. 1863, S. 168,

323, 239.
^) tProc. Ent Soc. London«, 17 Febr. 1868.
') En anden stor Avtoritet for denne Klastes Vedkommende, Prof.

Thorell i Upsala (aOn European Spiders«, 1869^70, Part I, S.

205) udtaler sig, som om Edderkoppernes Hunner som oftest vare

almindeligere end Hannerne.
*) Jevnfør i saa Henseende Hr. Pickard-Cambridge, citeret i «Qnar-

terly Journal of Science«, 1868, S. 429.

Digitized by

Google

320

stylidæ og Cypri£na. Saaledes var der hos en Art af den
sidste Slægt af 6^. Individer, der yare fangede paa en Dag,
57 Hanner; men han formoder, at denne Hannernes Overys^
maa skyldes en eller anden ubekjendt Forskjellighed i de to
Kjøns Levevis. Hos en af de hejere brasilianske Krabber,
nemlig en Gelasimus, fandt Fritz Moller Hannerne langt tal-
rigere end Hunnerne. Det Omvendte synes ifølge Hr. C.
Spence Bate, der har stor Erfaring i saa Henseende, at være
Tilfældet med seks almindelige britiske Krabber, paa hvilke
han har meddelt mig Navnene.

Om Kvalitetsvalgets Magt til at regalere
Kjennenes Forholdstal og almindelige Fragtbar«
hed. — I nogle enkelte Tilfælde kunde det ene Kjøns
Overvægt i Antal over det andet være til stor Fordel for
Arten; dette gjælder saaledes om de selskabelige Insekters
golde Hunner og saadanne Dyr, hos hvilke der behøves
mere end een Han til at befrugte Hunnen, som f. Ex. visse
Snerlefødder og maaske visse Fisk. Forskjel paa Kjøn-
nenes Individantal kunde i disse Tilfælde være blevet
frembragt ved Kvalitetsvalg, men da det er Noget, som saa
sjeldent træffes, behøve vi ikke her at indlad# øs- videre
derpaa: i alle almindelige Tilfalde vilde en Ulighed
hverken være gavnlig eller skadelig for visse Inditider
mere end for andre, og den lian derfor neppe -være bleveu
frembragt ved Kvalitetsvalg. Uligheden maa tilskrives den
direkte Indvirkning af? hine ubékjendte Betingelser, son
hos Mennesket gjorde, at der i visse Lande blev født et
langt større Antal Hanner end i andre, eller som gjer, at
Forholdet mellem Kjønnenes Individautal er lidt forskjelligt
i legitime og illegitime Fødsler.

•Lad 08 no sætte det Tilfælde, at en Art paa Grund
af de nysnævnte nbekjendte Aarsager frembringer flere af
det ene Kjøn — lad os sige Hanner — som ere over-
flødige eller unyttige, eller næsten unyttige; kunde saa
Ligevægten mellem Kjønnene blive oprettet ved Kvalitets-
valg? Vi kunne, da alle Karakterer ere variable, være

Digitized by VjOOQ IC

321

sikker paa, at i nogle Pars Afkom ville Hannerne have
mindre Overvægt over Hannerne end i Afkommet af andre
Par. De ferst« vilde , under Forudsætning af at Afkommets
virkelige Antal forblev det samme, saaledes nødvendig-
vis komme til at frembringe flere Hunner og vilde derfor
være de mest produktive. Efter en Sandsynlighedsberegning
vyde fiere af de mest produktive Pars Afkom holde sig
i Live, og disse vilde arve en Tendens til at frembringe
fiere Hunner og færre Hanner; saaledes vilde der altsaa
være bleven frembragt en Tendens til at oprette Lige-
vægten mellem Kjennene. Men vor antagne Art vilde
herved, som- nys sagt, blive gjort mere produktiv, og dette
vil i mange Tilfælde langtfra være nogen Fordel; thi naar
Grændserne for det Antal, der ^zisterer, er afhængig,
ikke af Ødelæggelse af fjenderne, men af Næringsmængden,
saa vil foreget Frugtbarhed fere til en stærkere Rivali-
sering og til, at de fleste af de Overlevende blive daarligt
fodrede. Dersom altsaa, som her. Ligevægten mellem
Rjennene blev oprettet ved en Tilvækst til Hunnernes
Individsntal, saa vilde en samtidig Aftagen af Samfundets
Totalantal være nyttig; og dette, tro^ jeg. Kvalitetsvalget
kunde bevirke paa en Maade, som senere skal blive be-
skreven. Den samme Pornuftslutning gjælder baade i det
ovenfor omtalte og i det følgende Tilfælde, hvor vi antage,
at der frembringes flest Hanner og ikke flest Hunner;
tbi saadanne Hunner vilde, fordi de ikke faa nogen
Han at parres med, være overflødige og unyttige. Det
Samme vilde være Tilfældet med polygame Arter, dersom
vi antage, at der er overordenlig mange Hunner.

Har et af Kjønnene Overvægt, vi ville igjen sige Han-
nerne, kunde imidlertid denne Overvægt indskra&nkes af
Kvalitetsvalget paa en anden og indirekte Maade, nemlig
ved en* ligefrem Formindskelse af Hannernes Antal, uden
nogen Forøgelse af Hunnernes og som en Følge deraf
uden nogen Forøgelse .af Artens Produktivitet. Paa Grund
af alle Karakterers Variabilitet kunne vi være sikkre paa,

Digitized by VjOOQ IC

322

at nogle Par, der beboede en eller anden bestemt Loka-
litet, vilde frembringe et mindre Overskod af overflødige
Hanner, men et ligesaa stort Antal af produktive Hnnner.
Naar Afkommet af de mere eller mindre Han-frembringende
Forældre blev blandet mellem hinanden, saa vilde Ingen
have noget direkte Forspring fremfor de Andre, men de,
der frembragte faa overflødige Hanner, vilde have en stor
indirekte Fordel, nemlig den, at deres Æg eller Fostre
rimeligvis blive sterre og smakkere eller deres Unger bedre
ernærede i Moders Liv og senere. Vi se dette illustreret
i Planteriget, hvor de Planter, der frembringe en stor
Mængde Fre, frembringe dem smaa, medens de, hvis Fre
forholdsvis ere faa, tillige ofte have dem store og vel for-
synede med Næringsstof til Nytte for Rimplanten ^). Derfor
vil Afkommet af de Forældre, som have spildt mindst
Kraft ved at frembringe overflødige Hanner, have mest
Udsigt til at holde sig ilive og ville nedarve den samme
Tendens til ikke at frembringe overflødige Hanner, medens
de fuldstændig beholde deres Frugtbarhed hvad Frem-
bringelsen af .Hunner angik. Det Samme vilde ogsaa gjælde
i det helt omvendte Tilfælde. Men enhver ringe Overvægt
af det ene Kjøn over det andet kunde neppe reduceres
paa en saa indirekte Maade. Og ikke heller er en betyde-
lig Ulighed mellem Rjønnenes Individantal alUd bleven
forhindret, som man jo vil have seet i nogle af de Exempler,
der ere meddelte her foran. I disse Tilfælde ere de nbe-i
stemte Aarsager, som bestemme Fostrets Kjen og som
under. visse Betingelser volde, at der frembringes flere
af det ene Kjen end af det andet, ikke blevne over-
vundne derved, at de Varieteter holdt sig i Live, som
spildte mindst organisk Stof og Kraft ved Frembringelsen

') Jeg er ofte bleven forundret over den KjendssjerniDg , at hos flere
Primula- Arter ere Frøene 1 de Kapsler, der kan indeholde faa,
overordenlig meget større end de talrige Frø i de mere givtige
Kapsler.

Digitized by

Google

823

af OYerfledige Individer af et af Kjenoene. Alligevel
knnne vi sintte, at Kvalitetsvalget altid vil søge, omeDd-
skjendt ondertiden med mindre Held, at oprette Lige-
vægten mellem de to Kjens Individantal.

Da vi have sagt Saameget om Oprettelsen af Lige-
vægten mellem Rjennenes Individantal, er det maaske
ligesaagodt at tilføje nogle faa Bemærkningen om Kvalitets-
valgets Regulering af Årternes almindelige Fmgtbarhed.
Hr. Herbert Spen<;er har i en udmærket Afhandling viist > ),
at der hos alle Organismer finder et Forhold Sted imellem
ået, han kalder •Individnation« og »Genesis« , hvoraf det
følger, at Væsner, som forbrage meget Stof eller megen
Kraft i deres Vækst, i deres sammensatte Bygning eller
Aktivitet, eller som lægge store Æg, eller have store
Fostre, eller som adfolde stor Virksombed i Retning af
at ernære deres Unger, ikke kunne være saa produktive,
som Væsner af en n\odsat Beskaffenhed. Hr. Spencer
viser fremdeles, at mindre ForskjelHgheder i Frugtbarhed
ville blive regulerede ved Kvalitetsvalg. Saaledes vil enhver
Arts Frugtbarhed have Tendens til at vokse derved, at
de frugtbareste Par frembringe det største Antal Efter-
kommere, og disse vilde ligefrem paa Grund af deres Antal
have størst Udsigt til at holde sig i Live og ville nedarve
deres Tendens til større Frugtbarhed. Den eneste Hin-
dring for en fortsat Forøgelse af hver enkelt Organismes
Frugtbarhed synes at være enten Forbrug af mere Kraft
dier ogsaa den større Fare, som Forældre, der afføde et
talrigere Afkom, ere udsatte for, eller det, at Frembrin-
gelsen af overordenlig mange Æg og Unger falder sammen
med deres mindre Størrelse eller mindre Kraft eller med, at de
senere ikke blive saa godt ernærede. At veje de Ulæmper
eller Fordele (f.Ex. den, at i det Mindste nogle Individer slippe
godt fra forskjellige Farer), der følger med Frembringelsen
af et talrigt Afkom, dertil slaaer vor Dømmekraft ikke til.

M -PriDdples of Biology«, Vol. II, 1867, Kapitel II-XI.

21»

Digitized by VjOOQ IC

324

Naar en Organisme engang er blevet gjort yderst
fmgtbar, saa er det ikke saa nemt at fbrstaa, hvordan dens
Frugtbarhed kan blive reduceret ved Kvalitetsvalg , som det
er åt forstaa, hvorledes den først har kunnet* erhverve den
nævnte Egenskab. Dog er det indlysende, at, dersom en
Arts Individer paa Grund af^, at deres naturlige Fjender
aftog, stadigt blev frembragt i sterre Antal, end der kunde
ernæres, saa vilde alle Medlemmerne lide derunder. Ikke-
destomindre vilde Afkommet af de mindre ^gtbare For-
ældre ikke have nogen direkte Fordel fremfor Afkommet
af de mere frugtbare Forældre, naar de levede imellem
hinanden i det samme Distrikt. Alle Individerne vilde
gjensidig søge at sulte hinanden ud. I Virkeligheden vilde
Afkommet af 'de mindre frugtbare Forældre være meget
uheldigt stillede, thi den simple Omstændighed, at der
blev frembragt færre af dem , vilde gjøre , at de vare mest
udsatte for at blive udryddede. Men indirekte vilde de
have en .stOr Fordel , thi under en saa stærk Rivalisering,
som der her antages, hvor Alle ere i Betryk for Næring,
er det yderst sandsynligt, at de Individer, som paa Grund
af en eller anden Forandring i deres Konstitution frem-
bragte færre Æg eller Unger, vilde frembringe dem større
eller kraftigere; og- de Voksne, som vare opklækkede af
saadanne Æg eller Unger, vilde aabenbart have bedst Ud-
sigt til at blive i Live og vilde nedarve en Tendens, der
stræbte hen mod en Formindskelse af Frugtbarheden.
Endvidere vilde Forældrene, som havde færre Unger at
ernære eller sørge for, ikke selv være nødte til at kæmpe
saa haardt i Kampen for Tilværelsen og vilde have bedre
Udsigt til at holde sig i Live. Paa denne og, saavidt jeg
kan se, ikke nogen anden Maade vilde Kvalitetsvalget
under de ovenfor omtalte Livsbetingelser, hvor der var
en stærk Kappestrid om at faa Føde fat, føre til Dannel-
sen af en ny Race, der var mindre frugtbar, men mere
levedygtig end Stamracen.

Digitized by

Google

NIENDE KAPITEL

OM DE SBKUNDÆRE KJØNSKARAKTERER I DE LAVERE
KLASSER AP DYRERIGET.

Sekandære Kjøoskarakterer maogle 1 de laveste Klasser ~ Straa-
leode Parver — Bløddyr — Ledorme — Krebs; de sekundære KJøns-
karakterer stærkt udviklede; Dimorflsme; Parve; Karaktererne blive
ikke erhvervede, førend Individerne ere voksne — Edderkopper, deres
KJønskarakterer; Hannernes Stridulatlon — Tusindben.

I de laveste Klasser er det ikke sjeldent^ at et Id-»
divid i sig forener begge Kjøn, og derfor kan der her ikke
advikles sekundære Kjenskarakterer. I mange Tilfælde,
hvor vi have med særkjennede Dyr at gjore, sidde begge
Kjønnene stadigt fæstede til Et eller Andet, og der kan
derfor ikke være Tale om, at den Ene kan sege om eller
kæmpe for den Anden. Fremdeles er det temmelig sik-
kert, at disse Dyr have for ufuldkomne Sandser og meget
for lave Sjæleevner til, at de enten kunne rivalisere med
hinanden eller sætte Pris paa hinandens Skjønhed eller
andre tiltrækkende Egenskaber.

Derfor findes der i disse Klasser eller Underafdelinger,
som f. Ex. Protozoa (Urdyr) Coelenterata, Echinoder-
mata, Scolecida, ikke rigtige sekundære Kjenskarakterer,
og dette stemmer meget godt med den Antagelse, at saa-
danne Karakterer i de højere Klasser ere blevne erhvervede
ved Parringsvalget, der er afhængig af Yillie, Drifter og

Digitized by

Google

326

Vælgen hos et af KjøoDene. Alligevel træffe vi tilsyne-
ladende nogle faa Undtagelser; saaledes ere» som jeg herer
fra Dr. Baird, Hannerne af visse Entozoa eller Indvolds-
orme af en lidt anderledes Farve end Hunnerne; men vi
have ingen Grund til at antage, at saadanne Forskjellig-
heder ere blevne foregede ved Parringsvalg.

Mange af de lavere Dyr, baade Hermafroditer og Sær-
kjennede, ere prydede med de mest straalende Farver eller
ere skatterede og stribede paa en elegant Maade. Dette
er Tilfældet med mange Koraller og Søanemoner (Actiniæ),
med nogle Vandmænd (Medusæ, Porpita osv.), med nogle
Flanarier (ægte Fladorme), Ascidier (Søpunge), mangfol-
dige Søstjerner, Søpindsvin osv.; men af de ovenfor an-
førte Grunde, nemlig den: at begge Kjøn ere samlede hos
nogle af disse Dyr , den : at Andre stadig sidde fæstede til
et Sted, og endelig den : at de Alle have meget ringe Sjæle-
evner, af disse Grunde kunne vi slutte os til, at saadanne
Farver ikke have noget at gjøre med Parringen og ikke ere
blevne erhvervede ved Parringsvalg. Med de højere Dyr
forholder det sig ganske anderledes; thi naar hos dem det
ene Kjøn er mere straalende eller mere iøjnefaldende farvet
end det andet, og der ikke er nogen Forskjel i de to Kjøns
Levemaade, som kan forklare denne Forskjel, saa er der
al mulig Grund til at tro, at den skyldes Parringsvalgets
Indflydelse, og denne Tro bliver stærkt støttet, naar de
mere prydede Individer, der næsten altid er Hannerne,
udfolde deres Yndigheder for det andet Kjøn. Vi kunne
ogsaa udstrække dette til at gjælde for begge Kjøn, naar
de ere ens farvede , ifald deres Farver ere aldeles analoge
med det ene Kjøns hos visse andre Arter af samme Gruppe.

Hvorledes skulle vi da forklare de skjønne, ja end-
ogsaa prægtige Farver hos mange Dyr af de laveste
Klasser? Det synes at være megen Tvivl underkastet,
hvorvidt saadanne Farver ofte gjøre Nytte som Beskyttelses-
middel; men vi ere overordenlig stærkt udsatte for at tage
fejl med Hensyn til alle Slags Karakterer, der staa i .

Digitized by VjOOQ IC

327

Forhold til Beskyttelse, Noget som Enhver, der har læst
Dr. Wallaces admærkede Afhandling om dette Emne, vil
indrømme. Det vil saaledes f. Ex. ikke ved ferste Øje-
kast falde Nogen ind, at Vandmændenes eller Medusemes
fuldstændige Gjennemsigtighed gjer dem i overordenlig hej
Grad Nytte ved at beskytte dem ; men naar Håckel erindrer
08 om , at ikke blot Vandmændene , men maage svømmende
Bløddyr, Krebsdyr og selv smaa Saltvandsfiske have dette
samme glasagtige Udseende, saa kunne vi neppe tvivle
om, at de derved undgaa mange Søfugles og andre Fjenders
Opmærksomhed.

Uagtet vi jo som sagt ere uvidende om, hvilken Be-
skytteise der i mange Tilfælde ydes af Farverne, saa maa
det dog siges, at den rimeligste Antagelse angaaende de
straalende Farver hos mange af de laveste Dyr synes at
være den, at deres Farver ere det direkte Resultat af
døres Vævs kemiske Natur eller yderst fine Struktur , uden
at der hermed egenlig følger nogen særlig Fordel. Der
er neppe nogen Farve, der et skjønnere end Arteriernes
Blod; men der er ingen Grund til at antage, at Blodets
Farve i og for sig yder nogen Fordel, og omendskjøndt det
gjør Pigens Rind skjønnere, saa .er der dog vel neppe
'Nogen, der vil paastaa, at det er af den Grund, Blodet har
faaet den Farve, det har. Fremdeles har hos mange Dyr,
særlig de lavere, Galden en rig Lød; saaledes skyldes
Eolideemes (nøgne Søsnegle) store Skjønhe4» efter hvad
Hr. Hancock meddeler tnig, navnlig det, at man seer
Galdekirtlerne igjennem de gjennemsigtige Hudlag; og
denne Skjønhed er rimeligvis ikke disse Dyr til nogen
Nytte. De Farver, som det henvisnende Løv har i Amerikas
Skove, beskrives som vidunderligt pragtfulde, og dog er
der vel neppe Nogen, der vil falde paa, at disse Farver
skulde gjøre Træerne den allermindste Nytte. Naar vi
huske paa, hvormangé Substanser, som staa i nøje Analogi
til de naturlige organiske Stoffer, Kemikerne fornyligt have
dannet, og hvorledes de frembyde de pragtfuldeste Farver, saa

Digitized by

Google

vilde det være en lejerlig Ung om Substanser af en
lignende Farve ikke ofte vare opstaaede i de levende
Organismers indviklede Laboratorier, nden at de i og for
sig havde været til nogen Nytte for de paagjældende In-
divider.

Bløddyrenes Afdeling. — Hele denne store Af-
deling af Dyreriget igjennem (taget i dens videste Ud-
strækning) forekomme, saa vidt som jeg kan se, saadanne
sekundære Kjenskarakterer, som vi her beskæftige os
med, aldrig. Man kunde da heller ikke have ventet at
finde dem i de tre laveste Klasser, Ascidier, Polyzoer og
Brachiopoder (der danne Huxley^s Molluscoida), thi om
de fleste af disse Dyr gjælder det, at de enten stadig sidde
fæstnede til et fast Underlag eller have begge Rjøn for-
enede i det samme Individ. Hos Lamellibranchiata eller
Muslinger er Hermafroditisme ikke sjelden. I den Klasse,
der staar ovenfor denne, nemlig Sneglene (Gasteropoda),
have vi baade Hermafrodit er og Særkjennede. Men hos de
Sidste have Hannerne aldrig særegne Organer, der kunne
hjælpe dem til at finde, fastholde eller daare Hunnerne,
ligesaalidt som de have Redskaber, der kunne bruges i
en Kamp mod andre Hanner. Den eneste udvortes For-
skjel, der er imellem Kjønnene, bestaaer i, som Hr. Gwyn
Jeffreys har meddelt mig, at Skallen undertiden har en
lidt forskjellig Form. Saaledes er f. £z. Skallen hos
Strandsneglens (Littorina littorea) Han smallere og har
en mere langtrukken Spiral end Hunnens. Men man maa
antage, at Forskjelligheder af denne Beskaffenhed ere
direkte forbundne med Forplantelsesakten eller med Ud-
viklingen af Ægene.

Omendskjendt Gasteropodeme ere istand til at bevæge
sig og have ufuldkomne Øjne, saa synes, de dog ikke at
have saamange Aandsevner, som der udfordres til, at In-
dividerne af samme Kjen kunde kæmpe med hinanden
og derved erhverve sekundære Kjenskarakterer. Alligevel

Digitized by

Google

329

gaaer der hos Gasteropoda pnlmnnata .eller LuDgesneglene
et Slags Kurmageri fornd for Parringen , thi disse Dyr ere,
omendslgøndt de ere Hermafroditer, indrettede saaledes,
at de alligevel maa parres. Ågassiz* bemærker *): tEnhver,
som har havt Lejlighed til at iagttage de sorte Landsnegles
Kjærlighedsforhold, vil ikke have kunnet undgaa at lægge
Mærke til den Forførelseskunst, som ndfoldes i de Bevægel-
ser og Stillinger, der gaa forud for og som afslutter disse
Hermafroditers dobbelte Parring. « Der synes ogsaa hos disse
Dyr at kunne etablere sig Forhold af længere Varighed : en
nejagtig Iagttager, Hr. Lonsdale, meddeler mig, at han satte
et Par Havesnegle (Helix pomatia), af hvilke den ene var
svag, ned i en lille og meget kummerlig Have. Efter
kort Tids Forløb forsvandt det stærke og sunde Individ, og
man kunde følge dets Slim- Spor over en Mur ind i en
tilstødende frodig Have. Hr. Lonsdale antog, at Sneglen
havde forladt sin syge Mage; men efter en Fraværelse af
fireogtyve Timer vendte den tilbage og meddelte aabenbart
sin Kammerat Resultatet af den heldige Expedition, thi
de drog begge To afsted, fulgte Slim-Sporet og forsvandt
paa den anden Side Muren.

Selv i Bløddyrenes højeste Klasse, Cephalopoderne
eller Blæksprutterne, der ere særkjønnede, finde vi, saa-
vidt jeg kan se, ikke sekundære Kjønskarakterer af det
Slags, hvorom der her er Tale. Dette er mærkeligt nok,
da disse Dyr have veludviklede Sandseorganer og be-
tydelige Aandsevner, som Enhver, der har lagt Mærke
til deres snedige Bestræbelser for at undslippe en Fjende^),
vil indrømme. Visse Cephalopoder ere imidlertid karak-
teriserede ved en særegen Kjønskarakter, den nemlig, at
det mandlige Element samler sig i en af Armene eller
Tentaklerne, som saa løsner sig og, klamrende sig fast
til Hunnen ved sine Sugeskaale, e^ Tidlang lever et uaf-

M »De TEapéce et de la Glass.« osv. 1869, S. 106.

*) Se f. Ex. Meddelelsen 1 min »Joamal of Researches« , 1845, S. 7.

Digitized by

Google

830

hsengigt Liv. Saa fuldstændigt ligner saadan en lesoet
Arm et fuldstændigt Dyr, saa Cavier under Navnet
Hectocotyle beskrev den som en snyltende Orm. Men
denne mærkværdige Bygningsdel maa vel snarere regnes
for en primær end for en sekundær Kjenskarakter.

Omendskjendt Parringsvalg ikke synes at finde Sted hos
Bloddyrene, saa er der dog mange Snegle og Muslinger, som
f. fk. Topsnekker, Snogepander o. A., der ere smukt farvede og
skjent formede. Farverne synes i de fleste Tilfælde ikke
at gjere nogen Nytte som Beskyttelsesmiddel; sandsynligvis
ere de, ligesom i de laveste Klasser, det direkte Resultat
af Vævenes Beskaffenhed, medens Skallens Form og Skulptur
er afhængig af den Maade, paa hvilken den vokser. Lys-
mængden synes til en vis Grad at have Indflydelse, thi
omendskjendt, som Ur. Gwyn Jeffreys ofte har gjentaget,
Skallerne af nogle Arter, der leve i store Dybder, have
straalende Farver, saa er det dog almindeligt, at Under-
siden og de Dele, der dækkes af Rappen, ere mindre
stærkt farvede end den øvre og udsatte Side ' ). 1 nogle
Tilfælde, f. Ex. hvor det er Snegle, der leve mellem Ko-
raller eller livligt farvede Alger, kunne de straalende
Farver gjere Nytte som Beskyttelsesmiddel. Men mange
negne Gjællesnegle (Gymnobranchia) ere ligesaa smukt
farvede som noget Sneglehus, hvad man kan se i Dhrr.
Alder og Hancocks Pragtværk ; og efter hvad Hr. Hancock
har været saa velvillig at* meddele mig, er det yderst
tvivlsomt, om disse Farver almindeligt tjene dem til Be-
skyttelse. Hos nogle Arter kan det nok være, at det er
Tilfældet, som t. Ex. med en, der lever paa grenne Alger
og selv er klar grøn. Men mange stærkt farvede, hvide

M Jeg har i •Geolog« ObservatioDs oo Volcaoic Islands«, 1844, S. 63
anført et mærkeligt Exempel paa Lysets lodyirkDlng paa Faryerne
ved en voksende Inkrustering, der var aflejret af Brændingen paa
Ascensions Kystklipper og dannet af en Opløsning af flntdeite Hav-
muslinger.

Digitized by

Google

331

eller paa anden Maade iøjnefaldende Arter krybe ikke i
Skjul; medens atter andre ligesaa iøjnefaldende Arter for-
aden andre dunkelt farvede Arter leve under Sten og paa
mørke Tilflugtssteder. Ahsaa er der hos disse nøgne Gjælle-
snegle aabenbart ikke noget nært Forhold mellem Farven
og Beskafi^enheden af deres Opholdsted.

Disse nøgne Gjællesnegle ere Hermafroditer, og dog
parres de, hvad ogsaa Landsneglene gjøre , af hvilke mange
have meget kjønne Skaller. Det kunde jo nok lade sig
tænke, at to Hermafroditer, der tiltrak hinanden ved deres
Skjønhed, kunde parres og efterlade sig Afkom, der saa
vilde arve Forældrenes store Skjønhed. Men da Dyrene
ere saa lavt organiserede, saa er det i højeste Grad usand-
synligt. Tilmed kan man aldeles ikke indse, hvorledes
Afkommet af de skjønneste Hermafroditepar vilde blive
heldigere stillet, saa de kunde tiltage i Antal og blive
flere end de mindre Smukkes Afkom, med Mindre det
skulde være almindeligt, at Kraft og Skjønhed som oftest
fulgtes ad. Hér have vi ikke en Mængde Hanner, der
blive modne før Hunnerne, ligesaa lidt som her de kraf-
tigere Hunner udvælger de kjønneste. Men dersom straa-
lende Farver vare til nogen Nytte for et hermafroditisk
Dyr i dets Forhold til de almindelige Livsbetingelser, saa
vilde de straalende farvede Individer trives bedst og tiltage
i Antal; men dette vilde saa blive Kvalitetsvalg og ikke
Parringsvalg.

Ormenes Afdeling. Ledormenes^ eller Anne-
lidernes Klasse. — Omendskjøndt Kjønnene (naar de
ere adskilte) i denne Klasse afvige fra hinanden i Karak-
terer, der ere saa vigtige, at man har henført Hanner og
Hunner af samme Art til forskjellige Slægter, ja endog
til forskjellige Familier, saa synes dog Forskjellighederne
ikke at være af den Natur, at de med Sikkerhed kunne
tilskrives Parringsvalget. Disse Dyr staa aabenbart, lige-
som de foregaaende Klasser, for lavt i Systemet, til at der

Digitized by

Google

332

kan være Tale om, at iDdividerae af ibodsat Kjøn knone
odvælge hinanden , eller om , at Individerne af samro^ Kjøn
knnne kæmpe med hinanden.

De ægte Leddyrs Afdeling: Crnstaceernes
eller Krebsenes Klasse. — I denne store Klasse er
det først, at vi træffe utvivlsomme sekundære Kjønskarak-
terer, og de ere ofte udviklede i en mærkelig Grad. Uhel-
digvis er vort Kjendskab til Krebsdyrenes Levemaade meget
ufuldkommen, og vi kunne ikke forklare, hvad Brug der
gjøres af mange Bygningsdele, som ere ejendommelige for
det ene Kjøn. Hos de Arter, der staa lavest og føre en
snyltende Tilværelse, ere Hannerne smaa og forsynede
med fuldkomne Svømmeben, Følehorn og Sandseredskaber,
medens Hunnerne mangle disse Organer og medens deres
Legemer ofte seer ud som en noget forvreden Masse. Men
disse mærkværdige Forskjelligheder mellem de to Kjøn
staa uden Tvivl i Forbindelse med deres vidt forskjellige
Livsvaner og vedkomme os, som en Følge *deraf, ikke her.
Hos forskjellige Krebs, henhørende til forskjellige Familier,,
er det forreste Par Følehorn forsynede med særegne traad-
agtige Legemer, der antages at fungere som Lugteredskaber,
og disse ere langt talrigere hos Hannerne end hos Hun-
nerne. Da Hannerne uden nogen usædvanlig Ddvikling af
deres Lugteredskaber temmelig sikkert alligevel vilde være
istand til senere eller tidligere at finde Hunnerne, skyldes
Lugtetraadenes forøgede Antal sandsynligvis Parringsvalget,
idet de bedst forsynede Hanner have havt størst Held til
at finde sig en Mage og til at- efterlade sig Afkom. Fritz
Mfiller har beskrevet en mærkværdig dimorf Art af Tanais,
hvor Hannen forekommer i to forskjellige Former, der al-
drig gaa over i hinanden. Hos den ene Form er Hannen
forsynet med talrigere Lugtetraade, og hos den anden Form
med kraftigere og længere. Griberedskaber,' der tjene til
at holde Hunnen fast. Fritz Mfiller formoder, at disse
Forskjelligheder mellem de to. Hanformer af samme Art maa

Digitized by VjOOQIC

83a

være opstaaede derved, at hos visse Individer har Lugte-
traadenes Antal varieret , medens hos andre Individer
Griberedskabernes Form og Sterrelse har varieret: saaledes,
at af de Første de, som vare bedst istand til at finde

Fig. 8.

Hannen, og af de Sidste de, som
bedst kande holde hende , naar han
var fanden-, have efterladt sig det
største Antal Efterkommere til at
arve deres respektive heldige Egep-
skaber ^).

Hos nogle af de lavere Krebs-
dyr varierer hos Hannerne, af de
forreste Følehorn, det paa højre Side
i Bygning fra det paa venstre Side,
idet dette sidste med sine simple
afsmalnende Led ligner Hannernes
Følehorn. Hos Hannen er det om-
dannede Følehorn enten opblæst
paa Midten , eller bøjet i en Vinkel,
eller omdannet (Fig. 3) til et ele-
gant og andertiden vidnnderligt sam-
mensat Griberedskab ^). Det tjener,
efter hvad jeg hører fra Hr. J. Lab-
bock, til at holde Hannen, og i LabIdootraD'anriiiU(eft«rLiibbock).
rn» \ /. j 1 a Dtl af Hannens forreste F*l«hon

samme tijemea er et af de to ba- pa^ højre side. omdauiM tu et
gerste Ben, ligeledes paa højre orfberedskab.

o.j er . j ^.M * Hanneni bageste Par Brystben.

Side af Legemet, omdannet tilden « samme hos Hannen.

M •Pdr Darwin«, 1864. Engelsk Oversættelse 1869, S. 20. Se den
foregaaende Omtale af Lagtetraadene. Sars har hos en norsk Kru-
stace, Pontoporela affinU, beskrevet et lignende Tilfælde. (Citeret
I .Nature., 1870, S. 455).

') Jevnfør Hr. J. Lubbock i -Annals and Mag. of Nat. Hist«, Vol. XI,
1853, Tab. I og X; og Vol. XII, (1853), Tab. Vil. Se ogsaa Lub-
bock i tTransact. Ent. Soc, Vol. IV, ny Række, 1856—1858, 8.8.
Angaaende de aedenfor omtalte zigxagbejede Følehorn, se Frits Muller:
• Fur Darwin* 1864. Eng. Oversættelse 1869, S. 70 Anmærkning.

Digitized by

Google

'334

TaDg. I en anden Familie ere de lavere eller bageste
Følehorn »bøjede besynderligt i Zigzag« hos Hannen alene.
Hos de højere Krebsdyr ere de forreste af de egenlige
Ben omdannede til et Par Griberedskaber, som i Almin-
delighed er større hos Hannerne end hos Hnnneme. Hos
mange Arter ere de ligeover hinanden siddende Gribered*
skaber niige store, saaledes at det højre, efter hvad Hr.
G. Spence Bate har meddelt mig, i Almindelighed, skjøndt

Fig. 4.

Den forrttie Del af Lefeaet af eo CallianasM (efter Mflne- Edwards), der^Tiser. hvor-
ledes Hannens bojre o; venstre Griberedskaber ere forsk jellift of iTnlifr« l)«j Orad

ad viklede.
NB Ved en Fejltaffelse er paa Tefnlsfea den venstre Klo blevet den stente.

Flg. 6.

FIg. 6.

ne Ben bos Hannen.

Andet Ben af en Han-Orehestia Tnenratinf a (efter
Frits Mfiller).

ikke altid, er størst. Denne Ulighed er ofte meget større
hos Hannen end hos Hnnnen. Ogsaa ere de to Gribe-

Digitized by

Google

335

redskaber forskjellige i Bygning (Fig. 4, 6 og 6), idet
det mindre ligner Hunnens. Hvad der vindes ved, at de
ere ulige store paa begge Legemets Sider, og ved, at de
ere langt større hos Hannen end hos Hnnnen, og hvorfor
de, naar de ere ligé'store, ofte begge to er meget større
hos Hannen end hos Hannen : det veed man ikke. Gribe-
redskaberne ere undertiden af en saadan Længde og Stør-
relse, at de, efter hvad Hr. Spence Bate siger, umulig
kunne bruges til at føre Føde til Munden med. Hos Han-
neme af visse Ferskvands-Rejer (Palsnpon) er det højre
Ben virkelig længere end hele Legemet^). Det er rime-
ligt, at den stærke Udvikling af et Lem og dets Gribe-
redskab kan være Hannen til Hjælp , naar den bekæmper
sine Rivaler; men dette forklarer os jo ikke, hvorfor de
ikke ere ens hos Hunnen. Ifølge en Angivelse, der findes
citeret hos Milne Edwards'), leve Han og Hun af Gela-
oimus i det samme Hul, og det er nok værd at lægge
Mærke til, da det viser, at de parres. Fremdeles siges
det, at Hannen tillukker Hullets Munding med sin ene
store »Rio, som er overordenlig stærk udviklet; i dette
Tilfælde tjener den altsaa indirekte som Forsvarsredskab.
Men Hovednytten^ er imidlertid rimeligvis den , at holde
fast paa Hunnen, og man veed da ogsaa^i nogle Tilfælde,
som f. Ex. hos Tangloppen (Gammarus), at dette forholder
sig saaledqs. Hvad den almindelige Strandkrabbe (Carcinus
mænas) angaaer, saa meddeler Hr. Spence Bate mig, at
Parringen her foregaaer, umiddelbart efter at Hunnen har
skudt sin haarde Skal, paa hvilket Tidspunkt den er saa
blød, at den vilde tage Skade, dersom den blev grebet af
Hannens stærke Griberedskaber; men da 'den fanges og

M JcTofør 60 Afhandling af Hr. C. Spence Bate, med Figorer, i tProc.
Zoolog. Soc.«, 1868, S. 368, og Slægtens NomenUatar ibld. S. 585.
Jeg er Hr. Spence Bate stor Tak skyldig for næsten alle de oven-
for anførte Bemærkninger om de højere Krebsdyrs Kløer.

*) •Hist Nat des Grost«, Tom. II, 1837, S. 50.

Digitized by

Google

»36

føres omkriog af Hannen ferend Skalskiftningen » saa kan
den jo altsaa blive greben nden at tage Skade.

Fritz Muller hævder, at visse Arter af Melita adskiller
sig fra alle andre Amphipoder derved , at Hannerne have
• Hoftelamelleme paa det næstsidste Par Ben odtmkne til
hageformede Fremspringninger , ved hvilke Hannerne holde
sig fast med det første Benpars Kløer.« Udviklingen af
disse krogformede Fremspringninger er rimeligvis resalteret
deraf, at de Hunner, som bedst kunne holdes fast under
Parringsakten, have efterladt sig det største Antal Efter-
kommere. Om en anden brasiliansk Amphipode (Orchestia
Darwinii, Fig. 7) siger Fritz Mtiller, at den frembyder et
Tilfælde af Dimorfisme, ligesom Tilfældet var med Tanais;
thi vi have her to Han-Former, som ere forskjellige fira
hinanden i Bygningen af deres Griberedskaber ^). Da begge
Slags Griberedskaber ganske sikkert vilde have kunnet
holde Hannen — thi de bruges nu hertil — saa er de to Han-
former rimeligvis opstaaede derved , at Nogle have varieret
paa en Maade, Nogle paa en anden, idet begge Former
have vundet særegne, men næsten ens. Fordele ved de
omtalte Redskabers forskjellige Uddannelse.

Man kjender ikke Noget til, at Krebsehanneme kæmpe
sammen om HuDneme, men det er sandsynligt; thi hos
de fleste Dyr, hvor Hannen er større end Hunnen, synes
han at have erhvervet sin Overlegenhed i Stcprelse ved
mange Generationer igjennem at have overvundet mange
Hanner. Nu meddeler Hr. SpenceBate mig, at i de fleste
Krebseordener, særlig hos de højeste (Brachyura), er Hannen
større end Hannen; de snyltende Slægter, hos hvilke
Kjønnene have forskjellige Livsvaner, og de fleste Smaa-
krebs (Entomostraca) maa imidlertid undtages. Mange
Krebsdyrs Griberedskaber ere Vaaben, der ere velskikkede
til Kamp. Saaledes saa en Søn af Hr. Bate en Krabbe
(Portanus paber) kæmpe med en Strandkrabbe (Carcinus

') FriU Muller: •Pfir Darwin«, 1864. Eng. Overscttelse. 1869, S. 25— 28.

Digitized by VjOOQ IC

837

niænas), og den Sidste blev snart væltet om paa RyggreD
og fik hvert eneste Lem revet fra Kroppen. Da Fritz
MfiUer kom flere Hanner af en brasiliansk Gelasimas, en
Art, der er forsynet med uhyre Griberedskaber, sammen
i en Glasskaal, saa lemlæstede og dræbte de hinanden.

FIg. 7.

OrdiMtia Oanrjali («ft«r Frits llflUer), visende de to Hanformen fortkjelligrt byftrede
Qriberedskaber.

Hr. Bate satte en stor Han- Strandkrabbe (Carcinus mænas)
ned i en Skaal med Vand, hvori der levede en Bnn, der

Digitized by

Google

388

var maget med en mindre Han; den Sidste kom snart i
en enlig Stand, men, tilfejer Hr. Bate, »dersom de kæm-
pede, saa var det en nblodig Kamp, thi jeg saa ingen
Vnnder.« Samme Natnrforsker tog en Tangloppe-Han
(GUimmams marinlis, ^er er saa almindelig ved vore Kyster)
Ara dens Hnn, som han lod blive i Karret, hvori den
holdtes fangen , tilligemed mange andre Individer af samme
Art. Da denne Skilsmisseakt var fdldbragt, forenede
Hnnnen sig med sine Rammerater. Efter nogen Tfds
Forløb blev Hannen igjen sat ned i Karret, og efterat han
i nogen Tid havde svømmet omkring dernede, styrede han
lige ind i Flokken og tog nden nogen Kamp sin Mage
bort med sig. Dette Exempel viser, at hos Åmphipo^eme,
der jo dog staa temmelig langt nede i Systemet, knnne
Hannerne og Hunnerne kjende hinanden og ere hinanden
indbyrdes hengivne.

Krebsdyrenes Sjæleevner ere sandsynligvis større, end
man skulde have ventet. Enhver, som har forsøgt paa
at fange en af de Strandkrabber, hvoraf det vrimler paa
mange tropiske Kyster, vil have lagt Mærke til, hvor aar-
vaagne og hvor rappe de ere. Der er en stor Krabbe
(Birgns latro), der findes paa Koraleer, og som i Bunden
af et dybt Hul laver sig et tykt Leje af det trevlede Lag,
der omgiver Koknsnødden. Den lever af dette Træs ned-
faldne Frugter, og den Qemer Trevlelaget ved at rive det
bort Trevl for Trevl, og den begynder altid med den Ende,
hvor de tre runde Fordybninger findes. Saa bryder den
igjennem en af disse runde Fordybninger ved at hamre
løs paa dem med sine tunge Forkløer, og ved at bore
drager den saa Frøhviden ud med sine smalle Bagkløer;
men disse Bevægelser ere sandsynligvis instinktmæssige,
saa at unge Dyr ligesaavel vilde udføre dem som gamle.
Det Samme kan man neppe sige om det følgende Exempel.
En paalidelig Naturforsker , Hr. Gardner * ), sad og saa til.

•Travels in the Interlor of Brasils 1846, S. 111 Jeg har I min

Digitized by VjOOQ IC

339

hvorledes en StraDdkrabbe (Gelasimus) lavede sit Hul;
saa fandt han paa at kaste nogle Skaller henimod Hullet.
En af disse rullede ned deri, og tre andre blev liggende
nogle faa Tommer fra Mundingen. Efter fem Minuters
Arbejde lykkedes det Krabben at faa den Skal ud, som
var falden ned, og at faa den baaret en halv Alen bort;
saa saa den de tre andre Skaller ligge der i Nærheden
og fandt aabenbart paa, at de ogsaa kudde gaa hen og
trille ned, og saa tog den da og slæbte dem hen til den
Første. Jeg synes, at det er vanskeligt at skjelne denne
Handling fra de Handlinger, vi Mennesker udfare ved for-
nuftens Hjælp.

Hvad angaaer Farven, der saa ofte er forskjellig hos
de to Ejen *hos Dyr, der hører til de højere Klasser, saa
har Hr. Spence Bate ikke trufiPet udprægede Exeropler
herpaa blandt de britiske Krebsdyr. I nogle Tilfælde er
der imidlertid lidt Forskjel paa Hannernes og Hunnernes
Farvetone, men Hr. Bate synes ikke, at det er mere^ end
hvad der kan forklares ved deres forskjelHge Levemaade,
f. Ex. ved at Hannen spadserer mere omkring og saaledes
bliver mere udsat for Lyset. Hos en mærkelig Bornea-
Krabbe, dér boer i Svampe, kunde Hr. Bate altid adskille .
Kjønnene derved, at Hannen ikke havde sin Overhud
gnubiet af saa meget som Hunnen. Dr. Power forsøgte
paa efter Farven at skjelne Kjønnene fra hinanden hos de
Arter, som leve ved Mauritius, men det lykkedes ham
kun hos en Art af Squilla, sandsynligvis S. stylifera, hos
hvilken Hannen beskrives som værende tsmuk blaagrøn«,
medens nogle af Vedhængene vare kirsebærrøde; Hun-
nens Farver er derimod dæmpet med Skjolder af Brunt og
Graat, »og det Røde hos hende har et langt mattere Skjær
end hos Hannen • >). I dette Tilfælde kan det nok være,

•Journal of Researches«, S. 463, givet en Beretning om Birgus-
arternes Livsvaner.
») Hr. Ch. Fraser 1: -Proc. Zoolog. Soc«. 1869, S. 8. For Dr. Powers
Angivelser har jeg Hr. Bate at takke.

22*

Digitized by VjOOQ IC

340

at Parringsvalget har været med i Spillet. Hos Saphirina
(en i Oceanet leveDde Slægt af Smaakrebs og som altsaa
staaer lavt i Systemet) ere Hannerae forsynede med smaa
Skjolde eller cellelignende Legemer, der frembyde skjent
skiftende Farver, hos Hannerne findes disse Legemer, ikke,
og hos en af Arterne er der ingen af Rjønnene, der har
dem * )• Det vilde imidlertid være temmelig letsindigt deraf
at slutte , at- disse mærkelige Organer kun tjene til at øve
Tiltrækning paa Hunnerne med. Hos Hunnen af en bra-
siliansk Gelasimus-Art er hele Legemet, som Fritz Måller
meddeler mig, næsten ensartet graabrunt. Hos Hannen er
den bagerste Del af Cephalothorax (det sammenvoksede
Hoved- og Rropparti) rent hvidt, medens den forreste Del
er friskjgren, med Afskygninger ned til mørkebrunt; og
det er mærkeligt, at disse Farver ere tilbøjelige til at
skifte i Løbet af nogle faa Minuter — det Hvide bliver
saaledes skidengraat eller endogsaa sort, det Grønne imister
meget af sin Friskhed«. Hannerne ere aabenbart lanrgt tal-
rigere end Hunnerne. Det fortjener særlig at lægges
Mærke til, at de ikke faa deres friske Farver, førend de
blive kjønsmodne. De afvige ogsaa fra Hunnerne derved,
at deres Griberedskaber ere størr«. Hos nogle %f Slægtens
Arter, sandsynligvis hos dem alle, mages Kjønnene og
leve i samme Hul. De ere ogsaa, som vi have seet, meget
intelligente Dyr. Alle disse forskjellige Omstændigheder
gjer det højst sandsynligt, at Hannen hos denne Art har
faaet muntre Farver for at tiltrække eller opflamme Hunnen.
Vi sagde ligeovenfor, at Gelasimus-Hannen ikke faaer
sine iøjnefaldende Farver, førend den er voksen og næsten
færdig til at parres. Dette synes at være den almindelige
Regel den hele Klasse igjennem, hvor de to Kjøn frem-
byde mange tydelige Forskjelligheder i Bygning.- Vi skulle
herefter se, at den samme Lov hersker hele Hvirveldyr-
rækken igjenneip, og at den i alle Tilfælde er i høj Grad

M Claus: >Die frellebenden Copepodeu«, 1863» S. 35.

Digitized by VjOOQ IC

341

ejendommelig for de Karakterer, der ere blevne erhvervede
ved Parringsvalg. Fritz Mtiller^) meddeler nogle slaa-
ende .Ezempler paa denne Lov; saaledes faaer Orchestia-
Hannen ikke sine store Griberedskaber, der i deres Byg-
ning ere meget forskjellige fra Hunnens, førend den næsten
er udvoksen; de nnge Hanners Griberedskaber ligne Han-
nernes. Saaledes har endvidere Brachyscelus-Hannen,
ligesom alle andre Amphipoder, et Par Bagfelehorn ; medens
Hunnen, og det er en højst mærkværdig Oipstændighed,
mangler dem, hvad ogsaa Hannen gjør, saalænge den ikke
er udvoksen.

Edderkoppernes Klasse (Arachnida). — Han-
neme ere oftere mørkere, men undertiden lysere end
Hunnerne, hvad man kan se i Hr. Blackwalls pragtfulde
Værk*). Hos nogle Arter afvige Kjønnene fra hinanden i
Farve paa en iøjnefaldende Maade; saaledes er Hunnen
hos Sparassus smaragdulus mat grøn, medens dens voksne
Sans Bagkrop har en skjøn gul Farve og tre Længdestriber
af et fyrigt Rødt. Hos nogle Arter af Thomisus ligne de
to Kjøn hinanden, hos andre ere de meget forskjellige;
saaledes er hos T. citreus Hunnens Ben og Krop af bleg-
gul eller' grøn Farve, medens Hannens forreste Ben ere
rødbrune; hos T. floricolens ere Hunnens Ben bleggrønne,
medens Hannens ere tegnede paa en iøjnefaldende Maade,
med Ringe af forskjellig Farve. Talrige analoge Exempler
kunde hentes fra Slægterne Epeira (Korsedderkoppen),
Nephila, Philodromus, Theridion, Linyphia osv. Det er
ofte vanskeligt at sige, hvilket af de to Kjøn der afviger
mest fra den Farve, der er den almindelige for den Slægt,
til hvilken Arten hører; men Hr. Blackwall troer, at det
i Almindelighed er Hannen. Samme Forfatter har ogsaa

'; »Ffir Darwins engeisk Oversættelse, S: 79.
') -A History of the Spiders of Great BrltalD«, 1661-64. Hvad de
følgende FakU angaa se S. 102, 77 og 88.

Digitized by

Google

342

meddelt mig, at begge Kjøa i deres Ungdom ligne hin-
andeD, og at de begge ofte andergaa store Fanrefor-
andringer onder de gjentagne Hadskiftninger, som gaa
forud, forend de blive voksne. I andre Tilfælde er det kun
Hannen, der synes at skifte Farve. Saaledes ligner den
ovenfor omtalte stærkt farvede Sjiarassns i Begyndelsen
Hannen og faar ferst sine ejendommelige Farver, naar den
næsten er ndvoksen. Edderkopperne have skarpe Sandser
og vise sig i Besiddelse af store Forstandsevner. Som
bekjendt vise Hannerne ofte den stærkeste Rjærlighed for
deres Æg, som de føre omkring med sig indhyllede i et fint
Væv. I det Hele taget synes det rimeligt, at adprægede
Forskjelligheder mellem Kjønnene i Farve i Almindelighed
ere fremkomne ved Parringsvalg, enten fra Sværd- eller
Spindesiden. Men Noget, der nok kan gjøre det tvivlsomt,
er den stærke Variabilitet i Farve, som nogle Arter frem-
byde, f. Ex. Theridion lineatam, hos hvilken Kjønnene
afvige fra hinanden i udvoksen Tilstand; thi denne store
Variabilitet siger, at deres Farver ikke have været noget
Slags Valg underkastet.

Hr. Blackwall erindrer ikke at have øeet nogen Arts
Hanner kæmpe med hinanden om at komme i Besiddelse
af Hannerne, og, efter Analogi at dømme, er dette heller
ikke sandsynligt, thi Hannerne ere i Almindelighed meget
mindre end Hannerne, undertiden endogsaa i en paafal-
dende Grad^). Havde Hannerne havt for Skik at kæmpe
med hinanden, saa er det sandsynligt, at de lidt efter
lidt vilde være blevne større og stærkere. Qr. Blackwall
har undertiden seet to eller flere Hanner sammen med en

M Aag. VlDBon (•Aranéides des Iles de la Réanioo«, Tab. VI; Fig. 1 og 2,
' oævner et godt Exempel paa eo meget lille Han, nemlig: Epeira
nigra. Jeg kan tiirøje, at hos denne Art er Hannen brunlig, medens
Hannen er sort og har røde Tværstriber paa Benene. Andre endna
mere slaaende Exempler paa Uligbed mellem Kjønnene, hvad Stør-
relse angaaer, ere blevne anførte i •QuarlerlyJonmal of Science«,
JqH, 1868, S. 429; men jeg har ikke- seet de originale Meddeleiser.

Digitized by

Google

343

eDkelt Hud paa samme Væv; men deres Bejlen er en for
kedelig og langtrukken Historie, til at den med Lethed
kan iagttages. Hannen maa bære sig yderst forsigtigt ad,
da Hunnen driver sin Blufærdighed til en farlig Yderlighed.
De Geer saa en Han, som »midt under sin forberedende
Kjærtegnen blev greben af Gjenstanden for sin Opmærk-
somhed og saa af hende indspundet i et Væv og spist op,
et Syn, tilføjer han, som fyldte mig med Rædsel og In*
dignation ^).o

Westring har gjort den interessante Opdagelse, at
Hannerne af visse Arter af Tberidion ^) have Evne til at
frembringe en hvinende Lyd (omtrent som den, der frem*
bringes af mange Biller og andre Insekter« men svagere),
medens Hunnerne ere ganske stumme. Det lydfrembrin-
gende Apparat er en savtakket Liste ved Bagkroppens
Grund, mod hvilken det haarde Bagparti af Brystringen
bliver gneden; og til dette Apparat kunde man ikke se
Spor hos Hunnerne. Efter Analogi med Skindvingerne
(Orthoptera) og Cicademe (Homoptera), som ville blive be-
skrevne i det næste Kapitel, kunne vi næsten være sikkre
paa, at denne hvinende' Lyd, som Westring bemærker,
tjener enten til at kalde paa Hunnen eller til at opflamme
hende; og det er det laveste Trin i Dyreriget, som jeg
kjender, hvor vi træffe paa, at der frembringes Lyde i
dette Øjemed.

Tusindbenenes Klasse (Myriapoda). — Hos
ingen af denne Klasses to Ordner, Skolopendre og ægte
Tusindben, kan jeg finde noget udpræget Exempel paaFor-
skjellighed mellem Kjønnene af en saadan Karakter, at de

M KIrbyandSpeDce: •iDtroductiOD to Entomologys Vol. I, 1818. S. 280.

^) TheridioD (Asagena, SoDd.) senratipeB, quadiipanctatam og gatta-
tam; se Westriog i Kroyer'8 •Naturhi8t. Tidsskrift«, Vol. IV, 1842
1843, S. 349 og Vol. II, 1846-1849, S. 342. Jevnfør ogsaa for
andre Arters Vedkommende -Araneæ STecicæs S. 184.

Digitized by

Google

344

konne komme til at vedkomme os her. Hos Glomeris
limbata, og maaske ogsaa hos nogle faa andre Arter, af-
viger Hannen i Farve lidt fra Hunnen, men denne Glo-
meris er en hejst variabel Art. Hos Diplopodemes Hanner
ere de Lemmer, der sidde paa et af Legemets forreste
eller bagerste Led, omdannede til Gribekroge, der tjene
til at holde Hannen fast. Hos nogle Arter af Jolns ere
Hannens Fødder i samme Øjemed forsynede med hinde-
agtige Sugeskaaler. Det er en langt mere usædvanlig
Omstændighed, som vi skalle se, naar vi komme til at
omhandle Insekterne, at Hunnen hos Lithobius i Enden
af Legemet er forsyuet med Griberedskaber, hvormed den
kan holde Hanaen fast^).

Walckenaer et P. GerYais: <Hi8t. Nat. dea Insects: Apteres«, Tom.
IV, 1847, S. 17, 19, 68.

Digitized by

Google

TIENDE KAPITEL.

SEKUNDÆRE KJØNSKARAKTERER HOS INSEKTERNE.

Haunerne have forskjellige Danoelser, hvormed de kunne gribe
Huooeroe — Forakjelligbeder mellem Ktønnene, hvia Betydning man
ikke forataaer — ^ønnenea Forskjel i Størrelae — Thysan ura — Dip-
tera — Hemiptera — Homoptera , kan Hannerne have Evne til at frem-
bringe Masik — Orthoptera, Hannernes musikalske Instrumenter med
meget forskjelllgartet Bygning; Strldbashed; Farver — Neuroplera,
sexoelle Farveforskjelligheder — Hymenoptera, Stridbarhed og Farver
— Goleoptera, Farver; de store Horn, aabenbart en Prydelse; Kampe;
Gnldeorganer som oftest fæHes for begge KJøn.

I Insekteraes ohyre store Klasse afvige RjeoDene
oodertiden fra hinaDdeD i deres Bevægelsesorganer og ofte
i deres Sandseorganer, saaledes f. Ex. i de kamdelte og
skjøDt Qerdelte Felehorn hos maDge Arters Hanner. Hos
en af Døgnflaerne (£phemeræ)» nemlig Chloéon, har Hannen
store sammenhobede Øjne, som Hannen ganske mangler^).
Ocelli mangle hos visse andre Insekters Hunner, f. Ex.
hos Mutillidæ, der ligeledes mangle Vinger. Men her
vedkommer os navnlig de Dannelser, ved hvilke den ene
Han er istand til at besejre den anden, enten i Kanp
eller Bejlen, ved sin Styrke, Stridbarhed eller ved sine

M.Hr. J.Lubboch i: •Traoact. Linnean. Soc-, Vol. XXV, 1866, $.484.
Angaaende Mntillldæ se: Westwood: •Modem Giass. of Insects«,
Vol. li, S. 213.

Digitized by

Google

346

Prydelser eller sine Toner. De ntallige Indretningery
hvorved HanDen bliver istand til at gribe Hannen, kunne
her derfor forbigaaes. Foruden de sammensatte Dannelser
i Spidsen af Bagkroppen, som maaske barde regnes for
primære Organer^), siger Hr. B. D. Walsh*), lat det
er forbavsende, hvormange forskjellige Organer Nataren
har arbejdet paa for at opnaa det tilsyneladende lidet be-
tydende Øjemed, nemlig at sætte Hannen istand til at
holde Hannen fast omsluttet.« Kindbakkeme bruges under*
tiden hertil ; saaledes har Hannen af Corydalis comutus (et
Insekt, der henherer til Netvingerne (Neuroptera), og som
til en vis Grad er beslægtet med Guldsmede o. s. v.)
uhyre krogede Rindbakker, der ere mange Gange længere
end Hunnens, og de ere glatte, istedetfor at være tandede,
^saa at Hannen altsaa kan gribe Hunnen uden at gjøre
hende Skade ^). En af de nordamerikanske Eghjorte
(Lucanus élaphus) bruger sine Eindbakker, der ere meget
større end' Hunnens, i samme Øjemed, men rimeligvis
ogsaa til Kamp. Hos en af Sandhvepsene (Ammophila)
ere de to Kjens Kindbakker ganske ens, men bruges til

') Disse HaooerDes Organer ere ofte forskjellige bos Dsrbeslagtede
Aner og afgive udmærkede Artskarakterer. MeD hvad deres Fnok-
tioD angaaer, saa har man, efter en Bemærkning fra Hr. R. Mac
Lactilan til mig, fimeligvis overrurderet dens Betydning. Man bar
opkastet den Formodning, at Smaaforskjelligheder i disse Organer
vilde være nok til at forhindre, at udprægede Varieteter eller be-
gyndende Arter krydsedes med hinanden, bvUket ]o vilde fremme
disse i deres Udvikling. At deUe neppe kan være rigtigt, kunne
vi sloUe os til af. at man mange Gange (se f. Ex. Brovim : »Ge-
scbichte der Natur-, B. Il, 1843, S. 164; og Westwood: »Transaeu
Ent. Soc.t'Vol. III, 1842. S. 195) bar iagttaget forskjellige Arter
Ifærd med at parres med hinanden. Hr. Mac Lacblan meddeler
mig (se: »Stett. Ent Zeitung«, 1867, S. 155), at Hr. Aug. Meyer
prøvede at bolde forskjellige Arter af Pbryganidæ, som frembyde
stærkt udprægede Forskjetligbeder i saa Henseende, 1 Fangenskab
sammen, og de parredes, og et Par fik frugtbare Æg.

') •TbePracticaiEntomoiogist«, Pbiiadelpbla, Vol. II, Mi^ 1867, S. 88.

>) Hr. Walsh, ibid. S. 107.

Digitized by

Google

847

Flg. 8.

vidt forskjellige Ting; Hannerne ere, som Professor West-
wood bemærker, »yderst fyrrige, og gribe deres Mage rundt
om Halsen med deres segelformede Kindbakker i);« medens
Hannerne brage disse Organer til at grave sig ind i Sand-
banker med og til at lave deres Rede med.

Hos mange Biller er det forreste Par Bens Forled
opsvulmede eller forsynede med brede Haarpuder; og hos
mange Slægter af Vandbiller «re
de forsynede med en rund, flad
Sugeskaal, for at Hannen kan
holde sig fast ved Hannens glatte
Legeme. Det er noget langt
usædvanligere, at Hunnerne hos
nogle Vandbiller (Vandkalven,
Dytiscus) have deres Dækvinger
dybt furede, og hos Acilius sul-
catus tæt besatte med Haar til
Hjælp for Hannen. Hannerne
hos nogle andre Vandbiller, Hy-
droporus, have i samme Øjemed
deres Dækvinger punkterede 2).
Hos Hannen af .Crabro cribra-
rius (Fig. 8) er det Skinnebenet
(tibia), som er opsvulmet til en
bred Hornplade med smaa hinde-
agtige Prikker, som giver den

CrabM cribrarios. øverste Flcur Han,
nederste Fignr Hnn.

M »Modern ClaBsiflcation of Insecto«, Vol. II, 1840, S. 206, 205. Hr.
WaUh, som henledte min Opmsrkflomhed pas deaae dobbelte
Brag af KJsberne, siger, at haa gjeotagne Gange bar iagttaget
dette Forhold.

') Vi have^ her et mærkeligt og uforklarligt Tilfælde af Dimorflsme,
thi nogle af Hannerne hos de fire evropæiske Arter af Dytiscus og
af Tisse Arter af Hydroporus have glatte Dækvinger; og man har
ikke iagtUgét Mellemtilstande mellem furede eller punkterede og
aldeles glatte Dækvinger. Se: Dr.H. Schaam, citeret i: •Zoologist«,
Vol. V— VI, 1847—48, S. 18%; fremdeles: Kirby and Spence: »In-
trodaction to Entomology, Vol. III, 1826, S. 805.

Digitized by

Google

348

et besynderligt Udseende , omtrent som en Sie *). Hannen
hos Penthe (en Billeslægt) bar nogle faa af Føleboménes
mellemste Led opsvulmede og paa Undersiden beklædte
med Haarpuder, ganske ligesom dem, der ére paa Lebe-
billernes (Carabidæ) Fødder, tog aabenbart i samme Øje-
med«. Hos Gnldsmedebannerne ere Yedbængene i Enden
Pig 9 af Kroppen »omdannede med en næsten

aendelig Mangfoldighed af anderlige Dan-
nelser, der sætte dem istand til at om-
slutte Hunnens Hals«. Endelig ere hos
mange Insekthannér Benene forsynede med
særegne Torne , Knuder eller. Sporer, eller
hele Benet er krammet og fortykket (men
dette er paa ingen Maade altid en Kjens-
karakter); eller et Par eller alle tre Par
ere forlængede, undertiden i en overorden-
lig stærk Grad^).

Hos alle Ordner frembyde Kjønnene
hos mange Arter Forskjelligheder, hvis
Betydning man ikke kan forstaa. Et mær-
keligt Exempel herpaa er en Bille (Fig. 9),
hvis Han har den venstre Kindbakke meget
forstørret, saaledes at Munden er stærkt
forvreden. Hos en anden Løbebille , nem-
lig Eurygnathns^), have vi det, saavidt
Hr. Wollaston veed, enestaaende Tilfælde,
at Hunnens Hoved er meget bredere og
, ^ , ,. større end Hannens, men dette Forhold

Taphroderes dittortat

(mer«t forstarret) vaHerer meget. Der kunde anføres en
^Jlw^tan^Vu^a"' Mangfoldighed af Exempler. Det vrimler

') Westwood: -Modem Class.« Vol. II, S. IdS. Den følgende Med-,
delelse om Penthe og andre, som staa i Citationstegn, ere hentede
fra: Hr. Walsh: •Practical Entomologlst«, Philadelphia, Vol II, S. 88.

M Kirby and Spence: »Introdnct. Ae*. Vol. III, S. 8S2— 836.

') »InsecU Maderensia*. 1854, S. 20.

Digitized by

Google

349

af dem hos Sommeifnglene. Et af de besynderligste at
dem er, at visse Sommerfugle-Hanner have mer eller mindre
forkrøblede Forben, idet at Skinnebenene og Fødderne ere
redacerede til rudimentære Knuder. Vingerne ere ogsaa
ofte forskjellige hos Kjønnene, hvad Nervationen angaaer'),
og undertiden ere de ogsaa forskjellige i Omrids, som bos
Aricoris epitus, hvilket Hr. Å. Butler viste mig i Britisk
Maseum. Hannerne hos visse sydamerikanske Sommer*
fugle have Haartotter i Randen af Vingerne og hornagtige
Udvækster paa det bagerste Pars Yderside *). - Hos for-
skjellige britiske Sommerfugle ere, som Hr. Wonfor har
vist det, kun Hannerne delvis beklædte med særegne Skjæl.
• Hvad Meningen er med, at St. Hansorme* Hunnen
lyser, veed man heller ikke; thi det er meget tvivlsomt,
hvorvidt den oprindelige Hensigt er den, at lede Hannen
hen til Hunnen. Det er ingen farlig Indvending mod denne
Antagelse, at Hunnen udsender et svagt Lysskjær; thi
sekundære Kjønskarakterer, der ere ejendommelige for det
ene Rjen , udvikles ofte i en ringere Grad hos det andet.
En mere kraftig Invending er den, at Larverne lyse og det
hos nogle af Arterne endogsaa glimrende; saaledes meddeler
Fritz Mtlller mig, at de mest lysende Insekter, han nogen-
sinde saa i Brasilien, vare nogle Billelarver. Hos visse
Arter af Smeldere (Elater) lyse begge Rjøn. Kirby og
Spence mene , at denne Fosforglands tjener til at skræmme
Fjender og jage dem paa Flugt.

Kjønnenes ulige Størrelse. — Hos Insekter af
alle Slags ere Hannerne i Almindelighed mindre end Hun-

>) E. DoDbleday i .AnnalB and Mag. of Nat. Hist.« Vol. I, 1848, 8.879.

Jeg kan tilføje, at ved Vingerne bos visse Hymenoptera (se : Shuckard :

•Fossorial Hymenoptera-, 1837, S. 39-43) er der Forskjel paa

Kjønnenes Nenratton. '

') H. W. Bates i: »Journal of Proc. Linn. Soc* Vol. VI, 1862, S. 74.

Hr. Wonfor*s Iagttagelser ere citerede i »Popalar Science RevieiK^«,

1868, S. 343.

Digitized by

Google

350

nerae^); og denne Forskjel kan man ofte blive var, end-
ogsaa i Larvetilstanden. Saa betydelig er Forskjellen
mellem Han* og Han silkeormens (Bombyx mori) Kokoner^
at de i Frankrig skjelnes fra hinanden ved en ejendomme-
lig Vægtprøve 2). I Dyrerigets lavere Klasser synes Hun-
nemes Overvægt i Størrelse at have sin Grund i, at de
udvikle et uhyre stort Antal Æg; og dette holder ogsaa
til en vis Grad Stik for Insekternes Vedkommende. Men
Dr, Wallace er fremkommet med en langt rimeligere For-
klaring. Efter nøje at have lagt Mærke til Udviklingen af
Larverne af Bombyx cynthia og Yamamay og særlig nogle
dvergagtige Larver, hvis Forældre vare blevne opfedte
med unaturlig Næring, finder han, »at i samme Forhold
som Sommerfuglen er mindre, er den Tid, der fordres til
dens Metamorfose, længere, og af denne Grund er Hunnen,
som er størst og tungest, fordi den maa bære sine mang-
foldige Æg, kommen senere end Hannen, som er mindre
og har mindre at bringe til Modenhed^).« Da nu de fleste
Insekter leve kort, og da de ere udsatte for mangehaande
Farer, saa vil det aabenbart være heldigt for Hunnen at
blive befrugtet saa tidlig som muligt. Dette vil opnaaes
ved, at Hannerne modnes i stor Mængde, saadan at de
ere færdige til at modtage Hannerne; og dette vilde igjen,
som Hr. A. R. Wallace har bemærket^), meget natarlig
ske ved Kvalitetsvalg; thi de mindre Hanner vilde blive
først modne og vilde saaledes efterlade sig en stor Mængde
Efterkommere, som vilde arve deres Fædres indskrænkede
Størrelse, medens de større Hanner, fordi de sepere ere
blevne modne, vilde efterlade sig færre E^erkommere.

Der er imidlertid Undtagelser fra den Regel, at In-
sekthannerne ere mindre end Hunnerne; og nogle af disse

') Kirby and Spence: •Introdoction to Entomologys Vol. III, S. 299.

«) Robinet: »Vers å Soie«, 1848, S. 207.

>) tTransact EnL Soc.« 3 Serie, Vol. V, S. 486.

*) .Journal of Proc Ent Soc- 4 Fcbr. 1867. S. LXXI.

Digitized by

Google

351

Undtkgelser kunne vi forstaa. Storhed og Styrke maa
være fordelagtig for de Hanner , der kæmpe om at komme
i Besiddelse af Hannerne; og saadanne Hanner ^ som gjøre
dette, f. Ex. Eghjorten (Lnéanns), ere større end Han-
nerne. Der er imidlertid andre Biller, der ikke vides at
kæmpe med "hinanden , hos hvilke Hannerne overgaa Hun-
nerne i Størrelse, og hvordan det kan være, det veed
man ikle; men i nogle af disse Tilfælde, f. Ex. de store
Slægter Dynastes og Megasoma, kjanne*vi ialfald se, at
der ikke er nogen Nødvendighed for, at Hannerne ere
mindre end Hannerne, af den Grand, at de skalde være
modne før dem, thi di^e Biller leve ikke kort og der er
Tid nok til at Parringen kan foregaa. Fremdeles er saa-
ledes undertiden Galdsmedehannerne (Lihellalidæ) tydeligt
større og aldrig mindre end Hannerne^), og Hr. Mac
Laohlan troer ikke, at de i Almindelighed parres med
Hannerne før efter en otte eller Qorten Dages Forløb eller
førend de have faaet de for Hankjønnet ejendommelige
Farver. Men det mærkeligste Tilfælde, der viser, hvilke
indviklede og let oversete Forhold en saa abetydelig Ejen-
dommelighed som en Forskjel i Størrelse kan være * af-
hængig af, er de med Giftbraad forsynede Hvepse (Hyme-
noptera); thi Hr. F. Smith meddeler mig, at hele denne
store Gruppe igjennem ere Hannerne i Overensstemmelse
med denne almindelige Regel, som oftest mindre end
Hannerne og bryde deres Papehylster en Ugestid før disse;
men af Bierne ere Hannerne af Apis mellifica (Honningbien),
Anthidium manicatum og Anthophora acervorum og af
Gravehvepsene Hannerne af Methoca ichneumonides større
end Hunnemer Forklaringen af denne Anomali er den,
at en Parringsflugt (Sværmen) er absolut nødvendig for
disse Arter, og Hannerne blive store og stærke, for at de

M Om denne og andre Bemærkninger om de to KJøns Størrelse, se:
Kirby and Spence, ibid. Vol. III, S. 800; om Insekternes Leve-
alder se: S. 844.

Digitized by

Google

362

kaone bære HanQerae gjeoDem Lnfteo. Tilvæksten i Stør-
relse er her blevet erhvervet tiltrods for det Forhold, der
sædvanlig bestaaer mellem Størrelse og Udviklingsperioden;
thi, skjøndt Hannerne ere de største, komme de frem af
Pappen førend de sroaa Hanner.

Vi ville na gjennemgaa de forskjellige t)rdner, idet
vi advælge saadanne Forhold , som her nærmest vedkomme
08. Lepidoptera (Sommerfngle, Dag- og Aftensvænnere)
ville blive omtalt% i et særegent Kapitel.

Ordnen Thysanura. — Medlemmerne af denne
Orden ere, for denne Klasse at være, temmelig lavt or-
ganiserede. Det er smaa, vingeløse Insekter, med dunkle
Farver, med hæslige^ næsten vanskabte Hoveder og Kroppe.
Der er ingen Forskjel paa Kjønnene, men vi træffe her
en interessant Kjendsgjeming, og det er den, at Hannerne
flittigen gjer Kar til Hunnerne, nagtet Dyrene dog staa
saa lavt nede i Systemet. Hr. J. Labbock ^) siger, der
hvor han beskriver Smyntharus Inteas: iDet er meget
anderholdende at se disse Smaaskabninger kokettere med
hinanden. Først løber Hannen, som er meget mindre end
Hannen, randt omkring hende, derefter staa de Begge
med Snaderne mod hin^ipden og bevæge sig frem og til-
bage, som et Par kaade Lam. Saa lader Hannen, som
hun vil løbe sin Vej, Hannen løber efter hende med et
Udtryk, soul om han var rædsomt forbittret, — endelig
naaer han hende, og de staa igjen Ansigt til Ansigt.
Hunnen vender sig imidlertid om; hurtigt kommer den
vimse Han efter hende og lader, som om han slaaer hende
ganske frygteligt med sine Følehorn, derpaa staa de igjen
en Stund lige overfor hinanden og lege med deres Føle-
horn og synes at være to Sjæle og een Tanke, to Hjerter
og eet Slag.«

') •Traosaci. Linnean. Soc.- Vol. XXVI, 1868, S. 296.

Digitized by VjOOQ IC

363

Pinernes Orden (Diptera). — Der er her kun
lidt Forskjel paa Kjennenes Farve. Den største Forskjel,
som Hr. F. Walker kjender, findes i Slægten Bibio, hvor
Hannerne ere sortagtige eller helt sorte og Hannerne dun-
kelt orangebrune. Slægten Elaphomyia, som Hr. Wallace
opdagede i Ny-Guinea >), er i høj Grad mærkværdig, da
Hannerne ere forsynede med Horn, medens Hunnerne
ganske mangle disse Organer. Hornene udgaa fra neden-
under Øjnene og ligne mærkeligt Hjortenes, idet de enten
ere grenede eller baanddelte. Hos en af Årterne ere de
Hgesaa lange som hele Kroppen. Man kunde antage, at
de brugtes til at kæmpe med, men da de hos en af Ar-
terne have en smuk blegred Farve, ere bræmmede med
Sort og have en bleg Midtstribe, og da disse Insekter i
det Hele taget have et meget elegant Udseende, saa er
det maaske mere sandsynligt, at Hornene tjene til Prydelse.
At nogle Fluehanner kæmpe med hinanden, er vist, thi
Professor Westwood^*) har undertiden seet det hos nogle
Arter af Tipula eller Stankelben. Mange Iagttagere tro,
at naar Myggene (Culicidæ) dandse i Luften i Sværme,
skiftevis synkende og stigende, bejler Hannerne til Hun-
neme. Fluernes Aandsevner ere sandsynligvis temmelig
godt adviklede, thi deres Nervesystem er mere udviklet
end de fleste andre Insektordners.^)

Tægernea.Orden (Hemiptera). — Hr. J. W. Donglas,
som særlig har henvendt sin Opmærksomhed paa de bri-
tiske Arter, har været saa venlig at give mig Meddelelser
om Rjensforskjellighederne. Nogle Arters Hanner ere for-
synede med Vinger, medens Hunnerne ere vingelese.
Kjennené afvige fra hinanden i Legemets og Dækvingernes

M »The Malay Archlpelago«, Vol. II, 1869, S. 313.
') -Modern Glaasifloation of iDsecto«, Vol. II, 1840, S. 526
') Se: Hr. B. T. Lowne's meget interessante Værk: »Od the Anatomy
of the Blow-Fly, Mnsca Tomitorla«, 1870, S. li.

Digitized by VjOOQ IC

354

Form, ligehdes er der Forskjel paa Felehomenes andet
Led og paa Fødderne, men da Betydningen af disse For-
skjelligheder er ganske ubekjendt, kunne vi her forbigaa dem.
Hannerne ere i Almindelighed sterre og kraftigere end
Hannerne. Hos de britiske og, saavidt Hr. Dougrlas veed,
ogsaa hos de exotiske Arter er der i Almindelighed ikke
megen Forskjel paa Kjønnenes Farver; men hos omtrent
seks britiske Arter er Hannen betydeligt mørkere end
Hunnen, og hos fire andre Arter er Hunnen mørkere end
Hannen. Hos nogle Arter ere begge Kjønnene skjønt
tegnede med Skarlagensrødt og Sort. Det er tvivlsomt^
hvorvidt disse Farver ere Beskyttelsesfarver. Dersom
Hannerne hos nogen af Arterne havde afveget fra Han-
nerne paa en analog Maade , saa kunde vi have været be-
rettigede til at anse saadanne iøjnefaldende Farver for frem-
bragte ved Parringsvalg og saa senere nedarvede til
begge Rjøn.

Nogle Arter af Reduvidæ frembringe en hvinende Lyd,
og hos Pirates stridulus siges >) denne Lyd at blive frem-
bragt ved en Bevægelse af Halsen i Pro-Torax* Hulhed.
Ifølge Westring giver Reduvius personatas ogsaa Lyd fra
sig; men det har ikke været mi^ muligt at faa noget
nøjere at vide om disse Insekter, og heller ikke har jeg
nogen Grund til at antage , at der i den nævnte Henseende
er nogen Kjønsforskjel.

Cikadernes Orden (Homoptera). — Enhver, der
har Yandret om i en tropisk Skov, maa være bleven for-
bavset over den Larm, Cikaderne kunne gjøre. Hunnerne
ere stumme, som den græske Poet Xenarchns siger:
tLykkelige ere Cikaderne, thi alle have de stumme Koner«.
Cikadernes Larm kunde saaledes tydelig høres ombord paa
• Beaglet, da den laa for Anker en Fjerdingvej fra Bra-
siliens Kyst, og Kapitain Hancock siger, at den kan høres

M Weslwood: -Modern Class. of Insectsv Vol. II, S. 473.

Digitized by VjOOQ IC

355

en Mil bort. I gamle Dage holdt Grækerne, og notildags
holde Chineserne, disse Insekter fangne i Bure for deres
Sangs Skyld, saa den maa altsaa behage disse Menneskers
Øren*). De ægte Cikader (Cicadidæ) synge om Dagen,
medens Fulgoridæ dynes at være Nat-Sangere. Lyden
frembringes ifølge Landois^), som nylig har studeret dette
Spergsmaal, ved Aandehnlslæbernes Vibreren, disse sættes
i denne Bevægelse ved Luftstrømme, der sendes ud gjennem
Luftrørene. Lyden forstærkes ved et vidunderlig sammen-
sat Resonansapparat, der dannes af to Hulheder, hvor-
over der ligger Skjæl. Derfor kan man med Rette kalde
Lyden for en Stemme. Hos Hunnen findes dette Lyd-
apparat, men meget mindre udviklet end hos Hannen og
bruges aldrig til at frembringe Lyde med.

Med Hensyn til Meningen med Musiken, saa siger ^)
Dr. Hartmaa, hvor han taler om de nordamerikanske Fri-
staters Cicada septemdecim: »Trommerne høres nu (sjette
og syvende Juli 1851) i alle Retninger. Jeg troer, at det
er Hannerne, der kalde paa deres Elskede. Jeg stod i en
Tykning af unge Kastanietræer, omtrent saa høje som jeg
selv, der var Hundreder af disse Dyr omkring mig, og jeg
saa Hunnerne flokkes om de trommende Hanner.« Han
tilføjer: »Denne Saison (August 1868) har et Dvergpæretræ
i min Have omtrent halvtredsindstyve Larver af Cicada
pruinosa paa sig, og jeg bemærkede adskillige Gange,
hvorledes Hunnerne satte sig nær ved en Han, der frem-
bragte sine larmende Toner.« Fritz MQller skriver til mig
fra Syd-Brasilien, at han ofte har lyttet til en musikalsk
Væddekamp mellem to eller tre Hanner af en Cikade-Art,

M Disse Detailler bar Jeg laant fra Westwood's •Modern Class. of
iDsecta«, Vol. II, 1840. S. 422. Jevnfør ogsaa om Fulgoridæ: Kirby
and Spence: •Introduct. d^c«, Vol 11, S. 401.

') .ZeiUchrift fur wlssenschaft Zoolog.. B. XVII, 1867, S. 152— 158.

') Jeg er Hr. Walah Tak skyldig, fordi han bar sendt mig dette Ud-
drag efter Dr. Hartmanns •Journal of tbe Doings of Cicada sep-
lerodecim.«

23*

Digitized by VjOOQ IC

356

som havde mærkværdig lydelige Stemmer og som sad i en
betydelig Afstand fra hinaDden; saasnart som den Første
var færdig med at synge, begyndte den Anden øjeblikke-
Ug 9 og da den var tilende med sin Sang, tog den Tredie
fat, og saa fremdeles. Da der er stærk Rivaliseren mellem
Hannerne, saa er det sandsynligt, at Hannerne ikke blot
finde dem efter Lyden, men at de, ligesom Hnn-Fnglene,
opflammes eller bedaares af den Han, der har den mest
tiltrækkende Stemme.

Jeg bar ikke fondet noget udpræget Ezempel paa
ornamentale Forskjelligheder mellem Kjennene. Hr. Doaglas
roeddeler mig, at der er tre britiske Arter, hos hvilke
Hannen er sort eller tegnet med sorte Striber, medens
Hannen har en bleg eller dunkel Farve.

Skindvingernes Orden (Orthoptera). — Han-
neme hos de tre af denne Families Ordner, som bevæge
sig i Spring, ere mærkværdige ved deres musikalske Ev-
ner. Ordnerne ere Faarekyllingerne eller Achetidæ, de
egenlige Græshopper eller Locustidæ og Markgræshoppeme
eller Acridiidæ. Den Lyd, der frembringes af nogle af
de egenlige Græshopper, er saa stærk, at man om Natten
kan høre den i en Mils Afstand *); den, der frembringes
af visse Arter, er end ikke umusikalsk for menneskelige
Øren, hvorfor ogsaa Indianerne fra Amazonstrøget holde
dem i Bure, der ere flettede af Pilekviste. Alle Iagttagere
ere enige om, at Lyden tjener enten til at hidkalde eller
opflamme de stumme Hunner; men man har lagt Mærke
tip), at den russiske Vandregræshoppes Han (en af
Markgræshopperne), naar den er maget, giver sig til at
give Lyd fra sig af Vrede eller Skinsyge, naar der kommer
en anden Han i Nærheden. Faarekyllingen bruger, naar
den bliver forstyrret om Natten, sin Stemme for at advare

>) L. GulldlDg: .Transact Linn. Soc.t, Vol. XV, S. 154.
*} Køppen; citeret i: -Zoological Records 1867, S. 460.

Digitized by

Google

357

sine Kammerater ^). Om den nordamerikanske tKaty-did«
(Platyphyllnm concavnm, en af de egenlige Græshopper)
siges der^), at den sætter sig paa de everste Grene af et
Træ og begynder om Aftnen paa sin »støjende Musik,
medens rivaliserende Toner ndgaa fra Nabotræerne , saa at
Lundene gjenlyde af Raabet »Katy-did-she-did« bele
Natten igjennem.t Hr. Bates siger, der hvor han omtaler
den evropæiske Markfaarekylling (en af Achetidæ): »at
man har seet Hannen sætte sig om Aftned ved Indgangen
til sin Hale og afgnide sine Toner, indtil en finn nærmer
sig, og saa afløses de høje
Toner af en mere dæmpet
Musik, medens den lykke-
lige Musikant med sine.
Følehorn kjærtegner den
Mage, han har vundet« *).
Dr. Scudder var istand til
at ægge et af disse Insekter
til at svare, ved at skrabe
paa en Fil med en Penne-
pose^). Hos begge Kjøn-
nene findes der et mærk-
værdigt Høreorgan, der har GryUnt oampestrit (»fter LaadoU). Fliren til
m j • j X i* j. l>*ji^ c <l«n in«ffel forsterred« Underside af en

Sm Plads l det forreste Del af en Vlngerlbbe. som Wser T»ndeme •«.
Benpar^) og som blev '^rea m Teastre er O^ersidea af Viaffedakkei
, ^ . m • 1 1 ji ^^ <1*B fremspringende fflatte Nervation r, trers-

opdaget af von Siebold. „ver hTflken Tænderne (st) gnides

M Gilbert White. -Nat. HisL of Selborne., Vol. II, 1825, S. 262.

') Harris: ilnsects of New England«, 1842, S. 128.

') -The Natarallat od the Amazons«, Vol. I, 1863, S. 252. Hr. Bates

gjør meget interessant Rede for Gradationerne i de tre Familiers

musikalske Instramenter. Jevnfør ogsaa Westwood: tModern Glass.>

Vol. II, S. 445 og 453.
*) •Proc. Boston Soc. of Nat Hist.-, Vol. XI, April 1868.
^) •Noayeaa Manael d'Anat. Gomp.« Fransk Overs., 1850, Tom. I,

S. 567.

Digitized by

Google

358

I de tre nævnte Familier frembringes Lydene paa
forskjellig Maade. Hos Faarekyllingernes ( Achetidæ) Han-
ner ere begge Vinger byggede paa samme Maade og
Landois^) beskriver den hos Markfaarekyliingen (Gryllas
campestris, Fig. 10), som bestaaende af fra 131 til 138
skarpe Tværlister eller Tænder {st) paa Undersiden af den
ene af Vingedækkets Nerver. Denne tandede Nerve gnides
hnrtigt over en fremspringende glat haard Nerve (r) paa
den modsatte Vinges Overflade. Først bliver den ene Vinge
gneden hen over den anden og saa omvendt. Samtidig løftes
begge Vinger lidt, for at forstærke Lyden. Hos nogle Arter
ere Hannernes Vingedækker ved Granden forsynede med en
lille Plade, der seer nd som Glimmer^). Jeg har her givet
en Tegning (Fig. 11) af Tænderne paa Un-
^ dersiden af Nerven af en anden Gryllnsart,

nemlig G. domesticas (Has-Faarekyllingen).

Hos de egenlige Græshopper (Loen-
stidæ) ere de ligeoverfor hinanden siddende
Vingedækker forskjelligt byggede (Fig. 12),
og det er derfor ikke, saaledes som i
sidstnævnte Familie, ligegyldigt, hvilken af
Den undedo Nerre d«™ dor BT øvørst undør Gnidningen. Den
af Grjuns domesti- venstro Vinge, der virker som Violinbue,
ligger ovenover den højre , der forestiller
Violinen selv: En af Nerverne (a) paa den førstes Under-
flade er fint savtakket og gnides tvers over den frem-
springende Nerve paa den modsatte eller højre Vinges
Overflade. Hos vor britiske Phasgonura viridissima fore-
kom det mig, at den savtakkede Nerve gnedes over det
runde Hjørne paa den modsatte Vinge, hvis Rand er for-
trykket, brnntfarvet og meget skarp. Paa den højre
Side, men ikke paa den venstre, er der en lille Plade,
gjennemsigtig som Glimmer, omkrandset af Nerver og

M -ZeUschrirt fur ^vissenschaftl. Zoologi-, B. XVII. 1867, S. 117
') Weatwood: •Modern Class. of Jnsects«, Vol. I, S. 440.

Digitized by

Google

359

førende Navn af Spejlet. Hos Ephippiger vitiam (samme
Familie) have vi en anden mærkelig Modifikation; thi
Dækvingernes Størrelse er meget reduceret ^ men »den
bagerste Del af Pro-Thorax løfter sig som et Slags Kappel
over Dækvingerne og tjener rimeligvis til at forstærke
Lyden«. 1)

Fig. 12.

Cblorocoelas Tanana (efter Bates), a b. Flige af de ligeoyerfor hinanden siddende D«kTin(fer

Vi se saaledes, at det tonefrembringende Redskab er
mere differentieret og specialiseret hos de egenlige Græs-
hopper (Locastidæ), der, som jeg troer, ogsaa rummer
Ordnens mægtigste Mosikantere, end hos Faarekyllingerne
(Achetidæ), hos hvilke begge Dækvinger have samme
Bygning og samme Funktion^). Landois opdagede imid-
lertid bos en af de egenlige Græshopper, nemlig hos Dec-

M Westwood: -Modern Glass. of losects«, Vol. I, S 453.
') Landois, ibid. S. 121, 122.

Digitized by

Google

360

ticDS, en kort og smal Række smaa Tænder — rene
Radimenter — paa Indersiden af den hejre Dækvinge,
som ligger under den anden — og som aldrig bruges som
Bue. Jeg iagttog den samme rudimentære Bygning paa
Undersiden af den højre Dækvinge hos Phasgonura vin-
dissima. Heraf kunne vi med Sikkerhed slutte , at de
egenlige Græshopper nedstamme fra en Form, hos hvilken,
ligesom hos de nulevende Faarekyllinger, begge Dækvinger
havde savtakkede Nerver paa Underfladen og kunde bruges
skiftevis til at stryge med og til at stryges; men hos de
egenlige Græshopper blev saa de to Dækvinger lidt efter
lidt, efter Loven om Arbejdets Deling, differentierede og
fuldkommengjorte, den ene til at virke udelukkende som
Bue, den anden som Instrument. Ved hvilke Tnn Faare-
kyllingernes mere simple Apparat opstod , det vide vi ikke,
men det er sandsynligt, at de nederste Dele af Dækvin-
gerne laa ovenover hinanden, ligesom de nu gjøre, og at
Nervernes Guiden imod hinanden frembragte en raslende
Lyd, saaledes som jeg har fundet, at det endnu er Til-
fældet med Hunnernes Dækvinger 1 ). En raslende Lyd, der

Fig. 13

iBafben af Stenobothras pr«toram: r TaadrnkkM ;

den nederste Figur forettiUer Tandrakken meget

forsterret (efter Landois).

saaledes tilfældigvis eller
lejlighedsvis blev frem-
kaldt af Hannerne, kunde,
ifald den gjorde, om end
aldrig saa lidt, Nytte ved
at hidkalde Hunnerne, let
være bleven forstærket
ved Parringsvalg, idet
passende Varieringer i
Nervernes Ruhed stadigt
bleve bevarede.

I den tredie og sidate

') Hr. Wahh meddeler mfg ogsaa, at han bar lagt Mærke Ul, at
Hannen af Platypbyllum concayum. toaar man fanger den, frem-
bringer en svag skrabende Lyd Ted al skyde Dækvingerne sammen.«

Digitized by

Google

. 14.

361

Familie, oemlig Markgræshopperne (Acridiidæ), frembringes
Lyden paa en meget forskjellig Maade og er, ifølge Dr.
Scndder, Ikke saa hvinende, som i de foregaaende Familier.
Indersiden af Laaret (Figar 13 r) er forsynet med en
Længderække af smaa elegante, lancetformede, elastiske
Tænder i et Antal fra 85 til 93^); og disse blive førte
tvers. over de skarpe fremspringende Nerver paa Dækvin-
gerne, som herved
bringes til at
vibrere og lyde.
Harris 2) siger, at,
naar en af Han-
nerne begynder at
spille, »saa bøjer
den først Bag-
benets Skinneben
ind mod Laaret,
hvor det griber ind
i en Fure, og saa
trækker den hur-
tigt Benet op og
ned. Den spiller
ikke paa begge
Fedierne paa en-
gang, men først
paa den ene og saa
paa den anden. ■
Hos mange Arter
er Grunden af
Bagkroppen op-
blæst til et stort
hult Legeme, der

an*anaa a* lyivIrA Pneuiiiora efter el Exemplar i British Museum ørerste
aniages ai VirSe rir«: H»n, nederste Plrir: Jlan.

') Landofs, ibid. S. 113.

') »iDsects of New Englaud«, 1842, S. 133.

Digitized by

Google

362

8om Klangbund. Hos Pnearoora (Fig. ]4)» en sydameri-
kansk Slægt (samme Familie) , træffe vi en ny. og mærkelig
Modifikation. Hos Hannerne rager der nemlig en lille
ndskaaren Liste skævt frem paa hver Side af Bagkroppen,
imod hvilken Bagbenenes Laar gnides*). Da Hannen er
forsynet med Vinger, medens Hannen er vingeles, er det
mærkværdigt, at Laarene ikke gnides paa den sædvanlige
Maade imod Dækvingerne; men dette har maaske sin
Grand i Bagbenenes usædvanlig ringe Størrelse. Jeg har
ikke havt Lejlighed til at andersege Indersiden af Laarene,
som, at dømme efter Analogi, sagtens er fint savtakket.
Pneumora- Arterne ere blevne stærkere modificerede, for
Lydfrembringelsens Skyld, end noget andet skindvinget
Insekt; thi hos Hannen er hele Legemet blevet omdannet
til et Musikinstrument, idet Dyret nemlig er oppustet med
Luft, ligesom en stor gjennemsigtig Blære, for at Re-
sonantsen derved kan forstærkes. Hr. Trimen meddeler
mig, at ved det gode Haabs Forbjerg gjere disse Insekter
en vidunderlig Larm om Natten.

Der er en Undtagelse fra den Regel, at Hannerne i
disse tre Familier mangle funktionerende Musikapparat;
thi begge Kjennene af Ephippiger (Locastidæ) siges ^) at
have et saadant. Dette svarer ganske til^ hvad der er
Tilfældet med Rensdyret, der er den eneste Hjorteart,
hvor begge Rjøn have Horn. Omendskjøndt Skindvingernes
Hanner saaledes næsten altid ere stumme, fandt dog
Landois ^) Rudimenter af disse lydfrembringende Redskaber
paa Laaret af Markgræshopper af Hunkjennetog lignende
Rudimenter paa Dækvingernes Underside hos Faarekyllin-
gernes Hanner » men hos Hunnerne af Decticus (en af de
egenlige Græshopper) kunde han ingen Rudimenter finde.

M Westwood: »Modern Glassiflcation«, Vol. I, S. 462.

*) Weslwood, ibld. Vol. I. S. 453.

>) Landois, Ibld. S. 115. 116, 120. 122.

Digitized by

Google

363

Hos Homoptera have Cikadens stamme Hunner Musik-
apparratet i en uudviklet Tilstand; og vi skalle senere hen
i andre Afdelinger af Dyreriget træffe utallige Exempler paa,
at Dannelser, som ere Hannerne ejendommelige, findes i
en rudimentær Tilstand hos Hunnerne. Saadanne Forhold
synes ved første Øjekast at sige os, at begge Rjen op-
rindeligt vare byggede paa samme Maade, men at visse
Organer efterhaanden gik tabt for Hunnerne. Det er
imidlertid, som tidligere udviklet, rimeligere at antage, at
de enkelte Organer erhvervedes af Hannerne og tildels
nedarvedes til Hunnerne. •

Landois har iagttaget et andet mærkværdigt Forhold,
det nemlig, at hos Markgræshoppernes Hunner holde Tæn-
derne paa Laaret sig hele Livet igjennem paa det samme
Udviklingstrin, som de hos begge Kjøn have i Larvetil-
standen. Derimod udvikles de fuldstændigt hos Hannerne
og faa den fuldkomne Bygning, de have ved det sidste
Hudskifte, efter hvilket Insektet er modent og færdigt til
at parres.

Af de Kjendsgjerninger, vi nu have anført, se vi, at
de Maader, paa hvilke Hannerne frembringe deres Lyde,
ere meget forskjelligartede hos Skindvingerne og ere helt
andre, end de, vi finde hos Cikaderne. Men hele Dyre-
riget igjennem finde vi uophørlig, at det samme Øjemed
naaes paa de mest forskjelligartede Maader. Dette skyl-
des, at den hele Organisation i Tidernes Løb undergaaer
mangfoldige Forandringer og, alt som Del efter Del varierer,
blive forskjellige Varieringer gjorte nyttige i det samme
almene Øjemed. Den Forskjelligartethed,vi finde med Hensyn
til Midlerne til at frembringe Lyde i Skindvingemes tre Fami-
lier og hos Cikaderne, bibringer os et Indtryk af den store
Betydning, disse Dannelser have for Hannen til at lokke
eller daare Hannerne med. Der *er ingen Grund til at
være forbavset over det Beløb af Modifikation, som Skind-
vingerne maa have andergaaet i saa Henseende, da vi nu.

Digitized by

Google

364

efter Dr. Scudders mærkværdige Opdagelse ^), vide, at
der har været mere end Tid nok. Deo nævnte Natur-
forsker har nemlig, i New*Branswigs Dewon-Formation,
fondet et fossilt Insekt, som er forsynet med tdet be*
kjendte Tympanon eller lydfrembringende Apparat, som vi
træffe ho^ de egenlige Græshoppers Hanner.« Skjendt
dette Insekt i d» fleste Henseender er beslægtet med Net-
vingerne (Nenroptera), saa synes det dog, hvad der saa
ofte er Tilfældet med meget gamle Former, at forbinde de
Ordner, Netvinger og Skindvinger, der na i Almindelig-
bed regnes fof at være aldeles forskjellige, med hinanden.
Jeg har kun Lidet at tilføje angaaende Skindvingerne.
Nogle af Arterne ere meget stridbare; naar saaledes to
Markfaarekyllinger (Gryllas campestris) af Hankjennet
lakkes inde sammen, saa kæmpe de, til den Ene dræber
den Anden, og Knæler-Arter (Mantis) beskrives som
manøvrerende med deres sværddannede Ben ligesom Basarer
med deres Sabler. Chineserne holde disse Insekter inde-
lukkede i smaa Bambusbåre og lade dem kæmpe med hin-
anden, ligesom Kamphaner^). Hvad Farven angaaer, saa
er der nogle exotiske Græshopper, som ere meget smakt
prydede, idet (Jndervingeme ere tegnede med Rødt, Blaat
og Sort, men, da Rjønnene den hele Orden igjennem
sjelden ere meget forskjellige i Farve, saa er det tvivlsomt,
hvorvidt de skylde Parringsvalget disse straalende Farver.
Iøjnefaldende Farver kunne være nyttige for disse Insekter,
som Beskyttelsesfarver, nemlig derved, at de underrette
Dyrenes Fjender om, at de ere uspiselige. Noget, vi imid-
lertid skulle nærmere udvikle i det næste Kapitel. Man
har saaledes iagttaget 3), at en indisk straalende farvet

') -Transact. Eot. Soc*, 3 Serie, Vol. II. (•Joaroal of Procedingss

S. 117).
') Westwood: •Modero Class. of Insects.*, Vol. I, S. 427. Om Faare-

killinger, se: S. 445.
') Hr. Ch. Horne i »Proc. Eot. Soc-, 8 Maj l€e9, S. Xlf.

Digitized by

Google

365

Græshoppe altid blev vraget, naar man bed den til Fugle
og Salamandre. Vi kjende alligevel i denne Orden nogle
Exempler paa, at der er Forskjel paa Kjennenes Farve.
Hannen af en amerikansk Faarekylling^) beskrives som
elfenbenshvid, medens Hunnen varierer fra næsten hvid
til gulgrøn eller grenligbran. Hr. Walsh meddeler mig, at
den voksne Han af Spectrum femoratum (en af Spøgel-
serne eller Phasmidæ) »er af en straalende brungul Farve,
medens den voksne Hun har en dunkel, mat askebrun Lød,
og de unge Individer af begge Kjøn ére grønne •. Endelig
kan jeg nævne, at Hannen af en mærkelig Faarekyllinge-
art 2) er forsynet med »et langt hvidagtigt Vedhæng, som
falder ned over Ansigtet, ligesom et Slør;i men om dette
tjener til Prydelse, veed man ikke.

Netvingernes Orden (Neuroptera). — Her
have vi ikke Meget at fortælle, undtagen om Farven. Hos
Døgnflaerne (Ephemeridæ) er der ofte lidt Forskjel paa
Kjennenes dunkle Farver^); men det er ikke sandsynligt,
at Hannerne derved gjøres tiltrækkende for Hunnerne.
Guldsmedene (Libellulidæ) ere prydede med straalende
grønne, blaa, gule og skarlagenrøde metalglindsende Farver,
og der er ofte Forskjel paa Kjønnene. Saaledes have,
som Professor Westwood bemærker^), Hannerne hos nogle
af Agrionidæ »en fyldig blaa Farve og sorte Vinger, medens
Hunnerne ere smukt grønne med farveløse Vinger« , men
hos Agrion Ramburii ere Kjennenes Farver netop det Om-
vendte'). I den store amerikanske Slægt Hetærina have
kun Hannerne en skjøn karminfarvet Plet ved Grunden af

M Oecanthus nivalls, se Harris: »Insects of New England«, 1842, S. 124-

*) Platyblemnus: Westwood: -Modern Glass.«, Vol. I, S. 447.

*) B. D. Walsh: »The Pseudo-neuropiera of Illinois«, i: *Proc. Ent.

Soc of Philadelphia«, 1862, S. 861.
*) »Modern Glass«, Vol. II, S 87.
^) Walsh, ibid. S. 881. Denne Naturforsker skylder jeg de følgende

Meddelelser om Hetærina, Anax og Gomphas.

Digitized by

Google

366

hver Vinge. Hos Anax jonius er Bagkroppen ved Gmn-
den farvet livlig altramarinblaa hos Hannen , græsgren hos
Hunnen. I den nærstaaende Slægt Goæphns og i nogle
andre Slægter er der derimod kun Forskjel paa Kjennenes
Farve. Vi træffe hyppigt hele Dyreriget igjennem lignende
Tilfælde, hvor nærbeslægtede Formers Kjøn afvige meget,
eller ganske lidt, eller slet ikke. Omendskjøndt der hos
mange Guldsmede er saa stor Forskjel paa Kjennenes
Farve, saa er det dog ofte vanskeligt at sige, hvilken der
er den mest glimrende, og hos en Art af Agrion er, som
vi nylig have seet, Kjennenes Farve det Omvendte af hvad
den plejer at være. Det er ikke rimeligt, at deres Farver
i nogetsomhelst Tilfælde ere blevne erhvervede som Be-
skyttelsesfarver. Thi Hr. Mac Lachlan, som neje har lagt
Mærke til denne Familie, tilskriver mig, at Guldsmedene
— Insektverdenens Tyranner — mindre end alle andre
Insekter ere udsatte for at blive angrebne af Fugle eller
andre Insekter. Han troer, at deres straalende Farver
have en kjenslig Betydning. Det fortjener at bemærkes,
som vedrerende dette Spergsmaal, at visse Guldsmede
synes at blive tiltrukne af særegne Farver. Hr. Patterson
iagttog'*) saaledes, at de Arter af Agrionidæ, hvis Hanner
ere blaa, satte sig i Mængde paa en Fiskesneres blaa
Flod, medens to andre Arter bleve tiltrukne af skinnende
hvide Farver.

Det. er en interessant Kjendsgjeming, som ferst er
iagttaget af Schelver, at Hannerne i forskjellige Slægter,
der høre til to Underfamilier, naar de først komme ud af
Puppetilstanden, have ganske samme Farve som Hun-
nerne, men at deres Legemer efter kort Tids Forleb an-
tage en iejnefaldende blaa Farve, der skyldes Udsvedning
af et Slags Olie, der er opleselig i Æther og Alkohol.
Hr. Mac Lachlan troer, at denne Farveforandring ikke
foregaaer hos Hannerne af Libellula depressa fer en fjorten

M »Transact. Ent. Soc-, Vol. I, 1836, S. LXXXl.

Digitized by VjOOQ IC

367

Dages Tid efter Forvandlingen, paa hvilket Tidspunkt begge
Kjøn ere rede til at parres.

Visse Arter af Neurothemis frembyde, ifølge Brauer*),
et mærkeligt Exempel paa Dimorfisme, idet nogle af
Hunnerne have deres Vinger ribbede paa den sædvanlige
Maade, medens andre Hunner have dem »ribbede meget
rigt, som hos Hanner af samme Art.« Braner »forklarer
Fænomenet efter darwinistiske Principer, idet han antager,
at denne tætte Ribning er en sekundær Kjenskarakter for
Hannerne«.

Denne sidste Karakter er i Almindelighed udviklet
ht)s Hannerne alene, men, idet den, ligesom enhver anden
masknlin Rarakter, er latent hos Hunnerne, udvikles den
lejlighedsvis hos disse. Vi have her en Illustration til
den Maade, paa hvilken mange Dyr af de to Kjøn rime-
ligvis ere komne til at ligne hinanden, nemlig ved at
Variationerne først vise sig hos Hannerne og bevares hos
dem , og saa nedarves til og udvikles hos Hunnerne. Men
i denne ene Slægt finder der lejlighedsvis en fuldkommen
og pludselig Nedarving Sted. Hr. Mac Lachlan underretter
mig om et andet Tilfælde af Dimorfisme, der findes hos
forskjellige andre Arter af Agrion; vi have her nemlig en
vis Mængde Individer, der ere orangefarvede, og disse ere
altid Hunner. Dette er rimeligvis et Tilfælde af Atta-
visme, thi naar der hos de ægte Guldsmede er nogen
Forskjel i Henseende til Farve, saa ere Hunnerne altid
orangefarvede eller gule, saa at, naar vi antage, at Agrion
nedstammer fra en Form, der havde de Farver, der ere
karakteristiske for de typiske Guldsmedes Kjøn, saa vilde
der ikke været noget forbavsende i, at vi træfife en Tendens
til at variere paa denne Maade hos Hunnerne alene.

Omendskjøndt mange Guldsmede ere store, kraftige
og stridbare Insekter, saa har Hr. Mac Lachlan dog ikke
seet Hannerne kæmpe med hinanden, undtagen, mener han,

M Se Uddraget i -Zoological Record • for 18B7, S. 450.

Digitized by VjOOQ IC

368

i et enkelt Tilfælde, hos en af de mindre Arter af Agrion.
Hos en anden meget adpræget Gmppe af denne Orden,
nemlig hos Termiterne eller de hvide Mjrer, kan man
paa den Tid, de sværme, se begge Kjennene løbe omkring,
.»Hannen efter Hannen, undertiden to Hanner efter en
Han, og i yderst hidsig Kamp om, hvem der skal vinde
Prisen • ').

Hvepsenes Orden (Hymenoptera). — Den afor-
lignelige Iagttager Hr. Fabre ') skriver i sin Beskrivelse af
et hvepseagtigt Insekts Levemaade, nemlig en Cerceris, at
»det hænder ofte, at der mellem Hannerne 6nder Kampe
l^ted om Besiddelsen af en bestemt Han, som sidder og
seer til, som en tilsyneladende uvedkommende Tilskuer til
E^ampen, og naar Striden er afgjort, flyver hun rolig bort
med Sejrherren. t Westwood ^) siger, at Hannerne af en
af Bladhvepsene (Tenthredinæ) ere blevne sete kæmpende
sammen, med deres Kindbakker lakkede om hinanden.«
Da Hr. Fabre taler om, at Hannerne af <:)erceris sege at
erholde en bestemt Hun, vil det maaske være passende at
erindre om, at Insekterne, der høre til denne Orden, kunne
gjenkjende hinanden efter lang Tids Forløb og ere hinanden
meget hengivne. Her er et Exempel: Pjerre Huber, hvis
Nøjagtighed Ingen drager i Tvivl, skilte nogle Myrer fra
hinanden , og da de efter et Mellemrum af fire Maaneder
mødte Andre, som tidligere havde hørt til samme Tue,
saa kjendte de hinanden og kjertegnede hinanden indbyrdes
med deres Følehorn. Havde de været fremmede for hin-
anden, vilde de have givet sig til at kæmpe. Endvidere,
naar to Myresamfund komme op at slaaes, saa hænder
det, at Myrer, der høre til samme Hold, i den alminde-

M Kirby and Spence: »lotrodoct to Entomologys Vol. II, 1818, S. 35.
*) Se en interessant Artikel: »The Writings of Fabre« i »Nat Hist.

Revlews April 1862, S. 122.
') -Joarnal of Proe. Entomolog. Soc«, 7 Sept 1863, S. 169.

Digitized by

Google

369

lige Forvirring angribe hinanden, men de opdage snart
deres Fejltagelse og sege at stille hinanden tilfreds^).

I denne Orden er lidt Forskjel paa Kjønnenes Far-
ver almindelig y men iøjnefaldende Forskjelligheder ere
sjeldne, andtagen i Biernes Familie, dog ere begge
Kjønnene i visse Grupper saa straalende farvede -^ t. Ex.
hos Galdhvepsene (Ghrysis), hos hvilke Skarlagen og
metalglindsende grønne Farver ere fremherskende — at
vi ere fristede til at sætte dem paa Parringsvalgets Regning.
Hos Snyltehvepsene (Ichneumonidæ) ere, ifølge Hr. Walsh ^),
Hannerne næsten altid af en lysere Farve end Hannerne,
derimod er hos Bladhvepsene (Tenthredinidæ) Hannerne
altid af en mørkere Farve end Hunnerne. Hos Træ-
hvepsene (Siricidæ) er der hyppig Forskjel paa Kjønnene;
saaledes har Hannen hos Sirex juvencus orangefarvede
Baand, medens Hunnen er mørk purpurfarvet; men det er
vanskeligt at sige , hvilket Rjøn der er det mest smykkede.
Hos Tremex columbæ har Hannen mere straalende Farver
end Hannen. Hos Myrerne ere, som Hr. F. Smith med-
deler mig, flere Arters Hanner sorte, medens Hannerne
ere teglstensfarvede. I Biernes Familie, særlig hos dem,
der ikke leve selskabeligt, er der, efter hvad den samme
udmærkede Entomolog har meddelt mig, ofte Forskjel
paa Kjønnenes Farve. Hannerne ere i Almindelighed de
mest straalende , og hos Humlebien (Bombas) og Apathus
er Hannernes Farve langt mere variabel end Hunnernes.
Hos Anthophora retusa har Hannen en fyldig gulbrun
Farve, medens Hunnen er ganske sort, det Samme gjælder
om adskillige Xylocopa- Arter, hvor Hannerne ere straa-
lende gale. Hos en avstralsk Bi (Lestis bombylans) har
Hunnen en yderst straalende staalblaa Farve, der under-
tiden gaaer over til livlig grøn, medens Hannen har en klar
Broncefarve og er beklædt med en rig gul Laad. Da

') P. Håber: »Recherches sur les Moeurs des Fourmis«, 1810, S. 150, 165.
*) -Proc. Entomolog. Soc. of Philadelphia«, 1866, S. 238-239.

Digitized by VjOOQ IC

370

denne Gruppes Hunner ere forsynede med et udmærket
Forsvarsvaaben , nemlig deres Braad, er det ikke sand-
synligt, at de ere komne til at afvige fra Hannerne i
Farve for derved at blive bedre beskyttede.

Mutilla Europæa udsender en pibende Lyd, og ifelge
Goureau^) have begge Kjen denne Evne. Han mener, at
Lyden frembringes ved, at den tredie og den paafelgende
Bagkrops-Ring gnides imod hinanden; og jeg finder da
ogsaa, at disse Steder have fine koncentriske Lister, men
det har ogsaa den fremspringende forreste Kant af Thorax,
i hvilken Hovedet er indleddet, og naar man kradser denne
Kant med en Naalespids, saa faar man den rigtige Lyd
frem. Det er egenlig underligt nok, at begge Kjønnene
have denne Evne til at frembringe Lyd, da Hannen er
vinget og Hunnen vingeles. Det er bekjendt, at ' Bier
udtrykke visse Sindsstemninger, f. Ex. Vrede, ved den
Tone, deres Summen har, og det Samme gjælder om nogle
fiueagtige Insekter; men jeg har ikke taget noget Hensyn
til disse Lyde, da de ikke vides paa nogensomhelst Maade
at staa i Forbindelse med Parringen.

Billernes Orden (Coleoptera). — Mange Biller
have samme Farve som de Steder, paa hvilke de hyppig
færdes. Andre Arter ere prydede med glimrende metal-
agtige Farver ■— f. Ex. mange Løbebiller (Carabidæ), som
leve paa Jorden og have Evne til at forsvare sig selv ved
Hjælp af en yderst skarp Udsondring — de pragtfulde
Diamantbiller, som ere beskyttede ved en yderst haard
Beklædning — mange Arter af Guldbiller (Chrysomela),
f. Ex. C. cerealis, en stor Art, der er skjønt stribet med
forskjellige Farver og som i Britanien kun findes paa
Snowdons golde Tinde — og en Mængde andre Arter.
De glimrende Farver, som ofte ere ordnede i Striber,
Pletter, Kors og paa andre elegante Maader, kunne neppe

') Cilcret I Weslwood I »Modern Class. of Insects«, Vol. II, S. 214.

Digitized by VjOOQ IC

371

tjene til Beskyttelse, undtagen for nogle Arter, der leve
af Blomster; og vi knnne dog ikke tro, at de ikke have
Noget at betyde. Man kommer herved til at tænke paa,
om de ikke skulde have en kjønslig Betydning som Til-
lokkelsesmidler; men vi have ingen Beviser herpaa, for
det er sjeldent, at der er nogen Forskjel paa Kjønnenes
Farver. Blinde Biller, der naturligvis ikke kunne se hin-
andens Skjenhed, have, som lir. Waterhouse junior med-
deler mig, aldrig straalende Farver, skjøndt de ofte have
glat polerede Dækvinger; men Forklaringen paa denne deres
dunkle Farve er muligen den, at blinde Insekter bo i
Buler og lignende skumle Steder.

Nogle Longicornia, særlig visse Prionidæ, danne en
Undtagelse fra den almindelige Regel, at Billernes Kjøn
ikke ere forskjellige i Farve. De fleste af disse Insekter
ere store og pragtfuldt farvede. Hannerne i Slægten
Pyrodes') ere, som jeg saa i Hr. Bates' Samling, i Ål-
mindelighed rødere, men noget mattere end Hunnerne, idet
disse have en mere eller mindre pragtfuld gyldengrøn Farve.
Derimod er i en {inden Art Hannen gyldengrøn, medens
Hunnen har en rig rød og purparladen Farve. I Slægten
Esmeralda er der saa stor Forskje] paa Kjønnenes Farve,

Pyrodes pulcherrlmus . hos hvilken der er hetydelig Forskjel paa
Kjenneoe, er bleven beskreven af Hr. Bates i »Transact. Ent. Soc«,
186's S. 50. Jeg vil anføre de faa andre Tilfælde, i hvilke jeg
har hørt Tale om en Forskjel i Farve hos de to Kjøn hos Billerne.
Kirby and Spence (^Introduct to Entomology« , Vol III, S. 301)
nævne en Gantharis, Meloé, Rhagiuni og Leptura testacea; hos
denne sidste er Hannen teglstensfarvet med sort firysiring, Hunnen
er mat rød over det Hele De to sidstnævnte Biller høre til Lon-
gicornernes Orden D*Hrr. R. Trlmcn og Waterhouse, junior, have
onHalt to Lamellicorner for mig , nemlig en Peritrlchia og Trichlus,
hos hvilken sidste Hannen har dunklere Farver end Hunnen Hos
Tillus elongatus er Hannen sort, og Hunnen , efter hvad man veed,
altid mørkblaa med rød Brystring. Ogsaa Hannen af Orsodacna
atra er, efier Meddelelse fra Hr. Walsh, sort, medens Hunnen (den
saakaldte O. raflcollis) har rødlig Brystring.

Digitized by VjOOQ IC

372

Fig. 15

at de ere blevDe opstillede som forskjelHge Arter; hos en
Art ere begge KjeDoene skjent glindsende grenne, meo
HaoDen har en rød Brystring. I det Hele taget ere, saa-
vidt jeg kan skjonne, Hunnarne af de Prionidæ, hvor
Kjennene afvige fra Iiinanden, mere rigt farvede end Han-
nerne; og dette passer ikke med den almindelige Regel
om Farver, der ere erhvervede ved Parrings valg.

Noget, der paa en højst forskjellig Maade gjør Kjen-
nene forskjelHge hos mangfoldige Biller, ere de store Horn,

der ^ndes hos
Hannerne, og som
springe frem af
Hovedet, Bryst-
ringen , Dækvin-
gerne og, i nogle
faa Tilfælde, end-
ogsaa' fra Lege-
mets Underside. I
Lamellicornemes
store Familie ligne
disse Horn Horn-
dannelserne hos
forskjelligefirfød-
dede Dyr, f. Ex.
Hjortene og Næs-
hornene osv., og
ere mærkelige baade ved deres Størrelse og ved deres
forskjellige Form. Istedetfor at give en Beskrivelse har
jeg afbildet Hannerne og Hunnerne af nogle af de mærke-
ligste Former (Fig. 15—19). Hunnerne have i Alminde-
lighed Rudimenter af disse Horn i Form af smaa Knuder
eller Lister, men der er dem, der ikke engang have Rudi-
menter. Paa den anden Side ere Hornene udviklede næsten
lige saa godt hos Hunnen som hos Hannen af Phanæus
lancifer, og de er kun en lille Smule mindre udviklede hos
Hunnerne af nogle andre Arter af samme Slægt og af Copris.

Chaleosoma atlas. Ørerste Figur: Han (formindsket);
nederste Fifnr: Han (natarlif Størrelse).

Digitized by VjOOQ IC

373

I Familiens forskjellige Underafdelinger er der, som Hr.
Bates har meddelt mig, ikke megen Parallelisme imellem

, Fig. 16.

Copris itidfs. Figurerne til Yenitre: Hanner

FIc. 17.

Phanæns fanaas.

Fig. la

Dipeljoui cantori.
Fig. 19.

Ontbofagns rangifer (forsterret).

Forskjellighederne i Hannernes Bygning og de mere vigtige
^ og karakteristiske Forskjelligheder. Saaledes er der, inden-

Digitized by Google

374

for den samme Afdeling af Slægten Onthophagus^ Arter,
som have et enkelt Horn paa Hovedet eller to forskjel^
lige Horn.

I næsten alle Tilfælde ere Hornene i mærkværdig høj
Grad variable, saa der kan dannes en Trinrække lige
fra de højst udviklede Hanner ned til dem, der ere saa
lidt mandlige, at man kan til Nød kan kjende dem fra
Hunnerne. Hr. Walsh fandt, at hos nogle Arter af Phanæus
carnifex vare Hornene tre Gange saa lange, som hos nogle
andre. Hr. Bates havde undersøgt mere end hundrede
Hanner af Onthophagus rangifer (Figur 19) og troede, at
han endelig her havde fundet en Art, hos hvilken Hor-
nene ikke varierede , men fortsatte Undersøgelser viste det
Modsatte.

Hornenes forbavsende Størrelse og deres vidt for-
skjellige Bygning hos nær beslægtede Former tilkjendeigiver,
at de ere blevne dannede i et eller andet væsenligt Øje-
med; men den overordenlig store Varii^bilitet, de have hos
Hannerne af samroe Art, fører os til den Antagelse, at
Øjemedet med Hornene ikke kan have været det, at bruge
dem til noget bestemt Arbejde. Hornene have ingen
Mærker af Gnidning eller Gravning, som de vilde have
havt, ifald de vare blevne brugte til et eller andet af
Billernes sædvanlige Arbejder. Nogle Forfattere antage^),
at, da Hannerne vandre meget mere omkring end Hun-
nerne, have de Brug for Horn til at forsvare sig med mod
deres Fjender; men i mange Tilfælde synes Hornene ikke
vel skikkede til at være J'orsvarsvaaben , da de ikke ere
skarpe. Den Gisning, der ligger nærmest for, er den, at
Hannerne bruge dem til at bekæmpe hinanden med ind-
byrdes; men man har aldrig seet dem kæmpe med hin-
anden, og ikke heller kunde Hr. Bates, efter omhyggelig
at have undersøgt mangfoldige Arter, se, at de vare blevne

') •Proc. Entomolog. Soc. of Philadelphia«, 1864. S. 228.

') Kirby aod Speoce: tJntrodact. to Entomolog.*, Vol. III. S. 300.

Digitized by VjOOQ IC

375

beskadigede eller bradte ved at være blevne bragte saa-
ledes. Dersom Haonerne stadig havde ligget i Kamp med
hinandeo, saa vilde deres Størrelse rimeligvis være bleven
forøget ved Parringsvalg, saaledes at de vare blevne større
end Hannerne; men Hr. Bates har sammelignet de to Kjøn
af henved handrede Arter af Copridæ og kan ikke se, at
der er nogen udpræget Forskjel i denne Retning. Der er
na tilmed en Bille, der hører med til den samme store
Afdeling af Lamellicornerne , nemlig Lethras, om hvis
Hanner man veed, at de kæmpe, men de ere ikke for-
synede med Horn, hvorimod deres Kindbakker ere meget
større end Hunnernes.

Den Antagelse, som bedst stemmer med den Om-
stændighed, at Hornene ere blevne saa stærkt, men saa
variabelt udviklede — de ere jo nemlig yderst variable
hos åen samme Art og i høj Grad forskjellige hos nær-
beslægtede Arter — er den, at deres Bestemmelse er at
tjene som Prydelse. Denne Betragtningsmaade vil ved
første Øjekast synes yderst usandsynlig, men vi skulle
senere se, at hos mange Dyr, der staa meget højere i
Systemet, nemlig Fisk, Padder, Krybdyr og Fugle, ere
forskjellige Former af Takker, Knuder, Horn og Kamme
aabenbart ene og alene blevne udviklede med et saadant
Formaal for Øje.

Hannerne af Onitis furcifer (Fig. 20) F^g- 20-

ere forsynede med besynderlige Takker paa
deres forreste Benpars Laar og med en
stor gaffelagtig Udvækst eller et stort
Horn par paa Brystringens Underside. Denne
Hornenes Plads synes kun at væra meget
daarlig skikket til at gjøre dem iøjne-
faldende, og det kan ogsaa være, at de
virkelig gjøre nogen Nytte, men for Øje- <>■**'• '»wifer; hm.
blikket veed man da ikke, hvilken den er.
Det er en højst mærkværdig Omstændighed, at, omend-
skjøndt Hannerne ikke have saameget som Spor af Horn

Digitized by

Google

376

paa Legemets Overside, have Honnerne paa Hovedet Rndi-
ment til et enkelt Horn (Fig. 2\ a) og paa Brystringen Ra-
diment til en Kam (5), og disse Radimenter ere meget tydelige.
At den lille Brystringskam hos HnnneD er Rudimentet af et
fremspringende Parti, som er Hannen ejendommeligt, om-
endskjøndt det ganske mangler hos Hannen af denne ene

Fig. 21.

Onitu fareifer.. Fignreii til Venstre: Baa, eeet fre Siden. Pif ven tU Højre: Boa.
a Radiment af Horedets Horn. b Spor af Brystrinfcns Horn eller Kan.

Art, er tydeligt; thi Hannen hos Babas bison (en Form,
der staaer nærmest ved Onitis) har en lignende lille Kam
paa Brystringen, og Hannen har paa samme Sted et stort
Horn. Der kan saaledes heller ikke være nogen Tvivl om,
at den lille Tak a, der sidder paa Hovedet af Hannen af
Onitis farcifer, og som ogsaa ^ndes hos Hannerne af to
eller tre beslægtede Arter, er et Radiment, der svarer til
det Hovedhorn, som er almindeligt for Hannerne af saa
mange lamellicorne Biller, f. Ex. Phanæas osv. (Fig. 17).
I Virkeligheden ere Hannerne af nogle navnlese Biller i
»British Maseum«, som antages at høre til Slægten
Onitis, forsynede med lignende Horn. ,Man kan bedst for-
staa dette Tilfældes mærkværdige Natnr, naar jeg oplyser
det ved et Billede. Drøvtyggerne ere parallele med de
lamellicorne Biller dericed, at 'nogle Hanner have ligesaa
store Horn som Hannerne, andre have dem meget mindre,
eller have dem blot som rene Radimenter (dette er dog lige-
saa sjeldent hos Drøvtyggerne, som det er almindeligt hos
Lamellicornerne), eller have slet ingen. Dersom man na
opdagede en ny Hjorte- eller Faare-Art, hvor Hannen
havde tydelige Horn-Radimenter, medens Hannen var

Digitized by

Google

377

aldeles kullet, saa vilde vi have et Tilfælde, som vilde
svare til Onitis forcifer.

I dette Tilfælde er den gamle Antagelse, at Rudi-
menter ere blevne til for at gjere Naturens Plan færdig,
saa langt fra at holde Stik, at den tvertimod bryder alle
de almindelige Regler. Den Antagelse, der synes den
rimeligste, er den, at en eller anden af Onitis*s Forfædre,
ligesom de^ andre Lamellicorner, fik Horn paa Hovedet og
paa Brystringen og saa, ligesom hos saa mange nulevende
Arter, nedarvede dem i en rudimentær Tilstand til Hun-
nen, som siden stedse beholdt dem. Det kan saa være,
at Hannen senere har mistet sine Horn derved, at Tak-* ,
kerne paa Bugsiden have fordret en Væksterstatning,
medens noget Saadant ikke kan være skeet hos Hunnen,
da hun ikke bar disse Bugtakker og, som en P'ølge deraf,
har beholdt Horn-Rudimenter paa Rygsiden. Hvorvel denne
Antagelse stettes ved det Forhold, der finder Sted hos
Bledius (Noget, der strax skal blive omtalt), saa variere
dog Takkerne paa Undersiden i hej Grad i Bygning og
Udvikling hos Hannerne hos de forskjellige Arter af Onitis
og ere eudogsaa rudimentære hos samme. Ikkedesto-
mindre mangler Oversiden hos alle disse Arter Horn. Da
sekundære Kjønskarakterer ere i saa overordenlig høj Grad
variable, er det muligt, at Takkerne paa Undersiden først
ere blevne erhvervede af en af Onitis*s Forfædre, og saa
gjorde den omtalte Virkning gjennem Væksterstatning, og
dernæst saa omtrent ganske forsvandt i nogle Tilfælde.

Alle de hidtil givne Exempler angaa Lamellicornerne,
mon Hannerne hos to vidt forskjellige. Grupper, nemlig
Rovbillerne (Staphylinidæ) og Snudebillerne (Curculio-
nidæ) ere forsynede med Horn, hos de Sidste paa
Undersiden af Legemet^), hos de Første paa Over-
siden af Hovedet og Brystringen. Hos Rovbillerne ere
Hornene hos Hannerne af samme Art i overordenlig hej

M Klrby and Spence, Ibld. Vol. III, S. 829.

Digitized by VjOOQ IC

378

Grad variable, ganske saaledes som vi saa det hos Lamelii-
cornerne. Hos Siagonium have vi et Tilfælde af Dimor-

Flir. 22.

Bl«dins Uanis, fontøjrct. FlgmrMi tU Vtistre: ca Hsa, til Højre: •& Han.

iisme; thi man kan dele Hannerne i to Hold, der ere
meget forskjellige fra hinanden i Legemsstørrelse og i Ud-
vikling af deres Horn, uden at der er nogen Mellemform.
Hos en Art af Bledias (Fignr 22), som ogsaa herer til
Rovbillerne, kan man, som Professor Westwood siger, paa
en og samme Lokalitet finde Individer af Hankjønnet, »hos
hvilke det Horn, i hvilket Brystringens Midte ender, er
meget stort,, medens Hovedets Horn ere aldeles rudi-
mentære; og andre, hos hvilke Brystringens Horn ere
meget korte, medens Hovedets Horn ere langei.^). Her
have vi da aabenbart et Exempel paa Væksterstatning,
som belyser det nys omtalte mærkelige Tilfælde med Han-
nerne af Onitis furcifer, der havde mistet Hornene paa
Oversiden.

Kam plov. — Nogle Billehanner, som synes ilde
skikkede til Kamp, indlade sig alligevel paa at kæmpe om
at komme i Besiddelse af Hunnerne. Hr. Wallace^) saae
to Hanner af Leptorhynchus angnstatns, en linieformet
Bille med en meget forlænget Snude, »kæmpe om en Hun,
som stod tæt ved og havde travlt med at bore. De skub-
bede til hinanden og tumlede omkring, aabenbart i høj

') •Modern ClassiQcation of Inseets«, Vol. I, S. 172. Paa samme
Side omtales Siagonium. I British Museum opdagede jeg et Exem-
plar af en Siagonlnm-Han , der var i en Mellemtilstand, saa
Dimorflsmen ikke er helt gjennemført.

') >The Malay Archipelago«, Vol. II, 1869, S. 276.

Digitized by

Google

379

Grad opbragte •. Den mindre Han tløb imidlertid snart
bort og erkjendte sig for overvanden«. I nogle faa Til-
fælde ere Hannerne vel skikkede til Kamp, idet de nemlig
have store tandede Kindbakker, meget større end Han-
nernes. Dette er Tilfældet med den almindelige Egbjort
(Lacanas cervas), hvis Hanner forlade Puppetilstanden
omtrent en Uge fer det andet Rjen, saa man ofte kan se
flere af dem lebe efter samme Han. Paa dette Tidspnnkt
kæmpe de glabsk med hinanden. Da Hr. A. H. Dawis^)
lakkede to Hanner inde i en Æske sammen med en Han,
kneb den største Han den mindste meget alvorligt, indtil
han opgav sine Fordringer. £n Ven meddeler mig, at
han som Dreng ofte satte Hannerne sammen for at se
dem kæmpe, og han lagde Mærke til, at de vare meget
tapprere og roere glabske end Hunnerne, Noget, man meget
vel veed er Tilfældet med de højere Dyr. Dersom han
holdt Fingren hen for dem, greb Hannerne fast i den,
men det gjorde Hannerne ikke. Hos mange af Eghjortene,
ligesom • ogsaa hos den ovenfor nævnte Leptorhyncus, ere
Hannerne større og kraftigere end Hannerne. De to Kjøn
af Lethras cephalotes (en af Lamellicornerne) leve i det
samme Hul og Hannen har større Kindbakker end Hun-
nen. Dersom en fremmed Han i Parringstiden forsøger
paa at gaa ind i Hulen, saa bliver han angreben; Hunnen
holder sig ikke passiv, men lukker for Mundingen af
Halen og ægger sin Mage, ved stadig at puffe til ham bag
fra. Kampen holder ikke op, førend den. ubudne Gjæst er
bleven dræbt eller løber sin Vej ^). En anden lamellicorn
Bille, Ateuchus cicatricosus (en Pillebille), lever parvis,
og Hannen og Hunnen synes at være hinanden meget
hengivne; Hannen ægger Hunnen til at trille de Gjødnings-

M •Entomologlcal Magazlnes Vol. I, 1833, S 82. Se ogsaa om denne
Arla Kampe hos Klrby and Spence, Ibid. Vol. III, S. 314; og West-
wood, Vol. I, S. 187.

') Citeret efter Fischer i »Diet. Glass. d'Hist. Nat«, Tom. X, S. 324.

Digitized by

Google

380

kagler, i hvilke Æggene lægges, og dersom man tager
Huonen væk, bliver han meget altereret. Dersom Hannen
fjernes, holder Hannen op at arbejde, og Hr. Bralerie^)
troer, at han vil blive liggende paa Pletten, indtil han døer.

Eghjorte- Hannernes store Kindbakker ere yderst va-
riable, baade i Størrelse og Bygning, og i saa Henseende
ligne de Hornene paa Hovedet og Brystringen hos mange
Lamellicorners og Rovbillers Hanner. Der kan dannes en
fuldstændig Række, fra de i saa Henseende bedst forsynede
til de slettest forsynede eller degenererede Hanner. Om-
endskjøndt den almindelige Eghjorts Kindbakker, og sand-
synligvis ogsaa mange andre Arters, brages til Kamp, saa
er det dog tvivlsomt, hvorvidt deres mærkelige Størrelse
kan forklares deraf. Vi have seet, at de hos de nordameri-
kanske Eghjorte (Lacanus elaphas) brages til at gribe
Hunnen med. Da de ere saa iøjnefaldende og saa nydeligt
grenede, er det undertiden faldet mig ind, at de ogsaa
kande gjøre Hannerne Nytte som Pry delse , . paa samme
Maade som Hornene paa Hovedet og Brystringen hos de
forskjellige ovenfor beskrevne Arter. Chiasognathns Grantii
fra Syd-Chile — en pragtfald Bille i samme Familie —
har overordenlig stærkt adviklede Kindbakker (Figair 23);
den er tapper og stridbar; naar den trues fra en af Si-
derne, drejer den sig rundt, aabner sine store Kindbakker
og frembringer samtidig en stærk pibende Lyd; men Kind-
bakkerne vare ikke saa stærke, at den kunde knibe mig
i Fingren, saa det virkelig gjorde ondt.

Parringsvalg , som forudsætter betydelig Skjelneevne
og stærke Lidenskaber, syces at have været mere i Virk-
somhed hos Lamellicornerne end hos nogen anden Bille-
familie. Hos nogle Arter ere Hannerne forsynede med
Vaaben, som de kunne bruge til Kamp; Nogle leve parvis
og vise sig hinanden hengivne; mange have Evne til at

M •Ann- Soc. Entomolog. France«, 1866. citeret i A. Murray: tJournal
of Trawel-, 1868, S. 136

Digitized by

Google

381

frembringe Lyd, Daar de ægges; mange ere forsynede med

yderst mærkelige Horndannelser, der aabenbart tjene til

Prydelse; nogle, som færdes om Dagen,

ere pragtfuldt farvede; og endelig, ^*8 23.

flere af Verdens største Biller høre

til denne Familie, som Linné og

Fabricius sætte i Spidsen for Ordenen

Coleoptera^).

Lyd frembringende Red-
skaber. — Biller, der henhøre til
mange og vidt forskjellige Familier,
have saadanne Organer. Lyden kan
undertiden høres i en Afstand af
forskjellige Fod eller endogsaa Alen ^),
men kan ikke sammenlignes med den,
der frembringes af Skindvingerne.
Den Del, som man kunde kalde
Raspen, bestaaer i Almindelighed af
et smalt, lidt hævet Parti, krydset
af meget fine parallele Striber, under-
tiden saa fine, at de frembringe
Regnbuefarver, og har et meget ele-
gant Udseende under Mikroskopet.
I nogle Tilfælde, f. Ex. hos Typhæus,
kunde man tydelig se, at yderst
smaa børsteagtige , skjælligaende
Ujevnheder, som bedække ^ele den
omgivende Overflade i en Anordning
af næsten parallele Linier, danne
Raspens Ribber derved, at de flyde chiMognatns Grantii, formind

, ,, ^^ ^.,. iket. Ørerste Tignx: Han,

sammen og blive rette og samtidig ned»r«te rignr: Hun.

M Westwood: -Modern Glass.*, Vol. I, S. 184.
') WoUaston: »Od certain musical .Curcolionidæ • i »Annals and Mag.
of Nat. Hist., Vol. VI, 1860, S. 14.

Digitized by

Google

382

mere fremspringende og glatte. En haard Liste paa en
eller anden haard Del af Legemet, som i nogle Tilfælde
er særlig modificeret i dette Øjemed, tjener til at skrabe
hen over Raspen med. Skraberen bliver bevæget hurtigt
henover Raspen, eller omvendt Raspen henover Ski*aberen.
Disse Organer have vidt forskjellige Stillinger. Hos
Aadselgraveren (Necrophorus) er der to parallele Raspe
(r Figar24) paa Rygsiden af den femte Bagkropsring, og
„. ^^ hver af disse Raspe

er, ifelge Landois^),
forsynet med fra 126
til 140 fine Striber.
Disse Striber skrabes
af den bagerste Rand
af Dækvingerne, af
hvilke et lille Stykke
r d« to rager ud over det

Rasp«. Figufn til Veostre er en Del af Raapen. etarkt almindelige Omrids.

Hos mange Crioce-
ridæ og hos Clytbra quadripnnctata (en af Galdbilleme
eller Chrysomelidæ) og^ hos nogle Tenebrionidæ og andre ^)
sidder Raspen paa Ryggen af Bagkroppens Spidse, paa
pygidiam eller propygidiam, og skrabes, ligesom i det
ovenfor omtalte Tilfælde, af Dækvingerne. Hos Heterocerns,
der herer til en anden Familie, sidde Raspene paa Siden

AadielyraTer , Neerophorns (efter LandoU).

M •Zeitschrift fnr wiss. Zoologi«, B. XVII, 1867, S. 127.

M Jeg staaer i stor Taknemlighedsgjæld til Hr. G. R. Grotch, fordi
han har seodt mig mangfoldige præparerede Exemplarer af for-
skjellige Biller, henhørende til disse tre Familier og til endna
andre, ligesom ogsaa for mangfoldige yærdifulde Meddeleiser. Han
troer ikke at Glythra's Evne til at frembringe Gnidelyd er bleven
iagttaget tidligere. Jeg er ogsaa Hr. E. W. Janson meget forbunden
for Meddelelser og for Exemplarer. Jeg maa tilføje, at min Søn,
Hr. P. Darwin, finder at Dermestes murinus gnider, men han søgte
forgjæyes efter Apparatet. Scolytas er for nylig bleyen beskreven
af Dr. Chapman som gnidende i: tEntomologist's Monthly Maga-
line., Vol. VI , S. 130.

Digitized by

Google

383

af deD ferste Bagkropsring og skrabes af Lister, der sidde
paa Laarene^). Hos visse Snudebiller (CnrcalioDidæ) og
(Carabidæ)^) have Organerne ganske den omvendte Stil-
ling; thi Raspene sidde paa Undersiden af DaA vingerne,
nær ved deres Spidse eller langs med deres ydre Rand,
og Randene af Bagkropsringene .gjere Nytte som Skrabere.
Hos Pelobias Hermanni (en af Dytiscidæ eller Vandkalvene}
løber der en stærk Liste parallel med og nær ved Dæk-
vingernes indre Rand, og den er furet af Striber, der ere
grove paa Midten, men efterhaanden blive finere og finere
ud imod begge Ender, særlig i den øvre Del; naar dette
Insekt holdes under Vandet eller i Luften, frembringes
der en hvinende Lyd, naar maa skraber den yderste horn-
agtige Rand af Bagkroppen imod Raspen. Hos en hel
Del langhornede Biller (Longicornia) sidde Organerne paa
en hel anden Maade, idet Ra&pen sidder paa Mellembrystet
og gnides mod Forbrystet; Landois talte 238 meget fine
Striber paa Raspen hos Cerambyx heros.

Mange Lamellicorner have Evne til at frembringe
Lyde og Organerne have en meget forskjellig Stilling.
Nogle Arter frembringe en meget høj Lyd, saa at, da
Hr. F. Smith fangede en Trox sabulosus, troede en Skov-
vogter, at han havde fanget en Mus; men jeg har ikke
fondet Organerne hos denne Bille, ^os Skarnbassen
(Geotrupes) og Typhæos løber der en smal Liste tvers
over Baglemmernes Laarringe (r Figur 25); denne Liste
har hos 6. stercorarius 84 Ribber, der skrabes af en

') Schiødte. Oversætlelse i »AnnaU and Mag. of Nat. Hist.«, Vol XX,
1867, S. 87.

') WestriDg bar beskrevet (Kroyer's »Naturhist. Tidsskrift«, 11 B, 1848
—49, S. ddij de lydfrembriDgende Redskaber hos disse to Fami-
lier, saavelsom hos andre. Af Carabidv har Jeg undersøgt Elaphus
uliglnosus og Blethisa multipunctata , der vare mig tilsendte af Hr.
Crotch. Hos Blethlsa kommer, saavldt jeg kunde skjønne, ikke
Tværlisterne paa Abdomioalsegmentets furede Kant til at virke,
naar Raspene gnides ben over Dækvingerne.

Digitized by

Google

384

særlig fremstaaende Del af en af Bagkroppens Ringe. Hos

den nærstaaende Copris lanaris løber der en yderst smal

fin Raspe langs med Dækvingernes indre

^' -* ' Rand tilligemed en anden kort Raspe nær

^^M^p.„.i> ved Grunden af den ydre Rand; men hos

laMljrfl^ nogle andre Coprini sidder Raspen, ifelge

.^^KlkV Leconte^), paa Oversiden af Bagkroppen.

^M^ Hos Oryctes sidder den paa propygidium,

1^ og hos nogle andre Dynastini, ifelge samme

Jrg Entomolog, paa Undersiden af Dækvin-

♦R....-2P » gerne. Endelig siger Westring, at hos

^ ^ Oroaloplia brunnea sidder Raspen paa

Undersiden af Forbrystet, idet vi altsaa

Et af d« bftftnte Bea

hos6DSkarabM««.G«o- her have dem anbragte paa samme Maade
tropei •tercorarias (af- p^a Legemets Undorsidc , * som de hos

tar Laadoia). t, . . ,

r Raspan, c Hoftaria- Longicomia varo anbragte paa Legemets

geB;/Laarat,«SklaBa- Qvorside.

banat #r Fodao. __. , , -• i • . ^

Vi se saaledes, at de lydgivende
Redskaber hos de forskjellige Billefamilier ere vidunderlig
forskjelligt anbragte, men ere temmelig ens byggede. Inden-
for samme Familie ere nogle Arter forsynede med disse
Redskaber, og andre mangle dem ganske. Denne For-
skjellighed kan forstaaes, dersom vi antage, at forskjellige
Arter oprindelig frembragte en skrattende eller hvinende
Lyd ved at gnide de haarde eller ru Dele af deres Legemer,
som vare i Berørelse med hinanden, mod hinanden; og at
ved at den Lyd, der saaledes blev frembragt, paa en eller
anden Maade var nyttig, blev de ru Overflader efter-
haanden udviklede til regelmæssige Lydredskaber. Nogle
Biller frembringe nu, naar de bevæge sig med eller uden
Hensigt, en skrattende Lyd, uden at de have noget til
Frembringelsen af denne Lyd særligt uddannet Organ.
Hr. Wallace meddeler mig, at Euchirus longimanus (en

1) Jeg sUaer I Gjæld til Hr. WaUh fra imnols, fordi han har sendt
mig Uddrag af Leconte's >IotrodactloD to Entomoiogy«, S. 101, 148.

Digitized by VjOOQ IC

386

af Lamellicornia, bos hvilken Qannens forreste Benpar er
vidunderlig forlænget) «frembrin<;er, naar den bevæger sig,
en sagte hvislende Lyd, ved at trække Bagkroppen sammen
og ved at skyde den ud; naar man griber den, frembringer
den en skrattende Lyd, ved at gnide sine bagerste Ben
imod Kanten af Dækvingerne. Dep hvislende Lyd skyldes
fydelig nok en smal Rasp, der løber langs med Dækvin-
{(ernes indre Rand, og jeg kunde ogsaa frembringe den
skrattende Lyd ved at gnide Laarets nubbrede Overflade
imod den tilsvarende Dækvinges kornede Rand; men jeg
kunde ikke her finde nogen særlig Rasp; og det er ikke
rimeligt, at jeg skuld« have overseet den paa et saa stort
Insekt. Efter det, Westring har skrevet i sine to Afhand-
linger om Cychrus, og efterat jeg har undersøgt dette In-
sekt, synes det at være meget tvivlsomt » hvorvidt det i.
Virkeligheden har nogen Rasp, omendskjøndt det har Evne
til at give Lyd fra sig.

1 Analogi med Skindvingerne .og Cikaderne ventede
jeg at finde, at Billernes lydfrembringende Redskaber vare
forskjellige hos Kjønnene, men Landois, som omhyggelig
har undersøgt forskjellige Arter, saa ikke Noget til en
saadan Forskjellighed , Westring heller ikke, og Hr. G. R.
Crotch saa, da han præparerede de mangfoldige Individer,
som han var saa venlig at sende mig til Undersøgelse,
heller ikke Noget dertil. Det vilde imidlertid være vanske-
ligt at se en lille kjønslig Forskjel, da disse Organers
Variabilitet er saa stor. Det første Par af Necrophorus
hnmator og Pelobius havde Raspene større hos Hankjønnet
end hos Hunkjønnet, men saaledes forholdt det sig ikke
med de Individer, jeg senere fik fat paa. Hos tre Hanner
af Geotrupes stercorarius forekom Raspen mig tykkere,
mattere og mere fremspringende end hos det samme Antal
Hunner. Min Søn, Hr. F.Darwin, samlede, for at opdage,
hvorvidt der var Forskjel paa Kjønnenes lydfrembringende
Evne', 57 levende Individer, som han delte i to Hold, alt
eftersom de, naar de bleve holdte paa samme Maade,

Digitized by VjOOQ IC

3S6

gjorde større eller mindre Støj. Han gav sig da til at
undersøge deres Kjøn, men fandt , at Hannernes Antal
forholdt sig næsten ens til Hannernes i begge Hold. Hr.
F. Smith har holdt mangfoldige Individer af Mononychns
pseadacori (Snudebille) fangne og er vis paa, at begge
Kjøn gave Lyd fra sig, og aabenbart ligemeget.

Ikkedestomindre er Evnen til at frembringe Lyd'
ganske vist en Kjenskarakter hos nogle faa Biller. Hr;
Crotch har opdaget, at hos to Arter af Heliopathes (Tene-
brionidæ) have knn Hannerne lydgivende Organer. Jeg
undersøgte fem Hanner af H. gibbus, og bos dem alle var
der paa Rygsiden af den yderste Bagkrops-Ring en vel
udviklet Rasp, tildels delt i to Dele, medens der hos det
samme Antal Hunner ikke var saa meget som Rudiment
af Raspen, idet den nævnte Ring var gjennemsigtig og
meget tyndere end hos Hannen. Hos H. cribrato-striatus
har Hannen en lignende Rasp, undtagen at den ikke til-
dels er delt i to Dele, og Hunnen mangler aldeles dette
Organ ; men Hannen har ovenikjøbet i Randen af Dæk -
vingernes Spidse paa Indersiden tre eller fire korte Længde-
lister, der ere stribede af yderst fine Ribber, parallelt
med dem paa Bagkroppens Raspe og ganske lig dem.
Hvorvidt disse Lister danne et eget Raspeapparat etler
om de ere Skrabere til Bagkroppens Raspe, kunde jeg ikke
afgjøre. Hos Hunnerne findes der ikke Spor af denne
sidste Dannelse.

Hos tre Arter af Slægten Oryctes (Lamellicorniæ) have
vi igjen et Tilfælde, der næsten ligeledes er parallelt med det
nysnævnte. Hos Hunnerne af O. gryphus og nasicornis
ere Ribberne paa Propygidimus Raspe mindre sammen-
hængende og mindre tydelige end hos Hannerne; men
Hovedforskjellen er den, at hele dette Afsnits Overflade,
naar den sees i den rette Belysning, findes beklædt med
Haar, som mangle hos Hannerne eller der repræsenteres
af yderst fine Dun. Det maa tilføjes, at hos alle Biller
er den Del af Raspen , der er i Virksomhed , aldeles blottet

Digitized by

Google

387

For Haar. Hos O. seoegalensis er Kjønneoes Forskjel
meget stærkere udpræget, og dette see» bedst, naar det
paagjældende Afsnit er renset og sees paa med gjennein-
faldende Lys. Hos Hunnen er hele Overfladen bedækket
med smaa adskilte Takker, der ere forsynede med Torne,
roedens disse Takker hos Hannerne, alt eftersom dfe nærme
sig Spidsen, mere og mere flyde sammen, blive regel-
mæssige og nøgne, saa at tre Fjerdedele af Afsnittet er
bedækket med ganske fine Ribber, som aldeles mangle hos
Hannen. Hos Hunnerne hos alle tre Arter af Oryctes
frembringes en sagte raslende eller hvinende Lyd, naar
man trækker et udblødt Exemplars Bagkrop ud og ind.

Hos Heliopathes og Oryctes kan der jo neppe være
Tvivl om, at Hannerne frembringe Lyd for at kalde paa
Hannerne eller for at opflamme dem, men hos de fleste
Bilfer tjener aabenbart denne Lydfrembringelse begge ^jøn
til at kalde paa hinanden. Denne Anskuelse gjeres ikke
usandsynlig ved, at Billerne frembringe Lyd under for-
skjellige Sindsbevægelser; vi vide jo, at Fuglene bruge
deres Stemme til meget Andet end til at synge for deres
Mager. Den store Cbiasognathus giver Lyd fra sig af
Vrede eller Trods; mange Arter gjøre det Samme, naar
de ere bange eller i Vaande og naar man holder dem
saadan, at de ikke kunne undslippe. D*Hrr. Wollaston
og Crotch kunde, da de vare paa de kanariske Øer, ved
at slaa paa Træernes hule Stamme høre, om der der var
Biller af Slægten Acalles, ved den Lyd, de gave fra sig.
Endelig giver Pillebillens (Ateuchus) Han Lyd fra sig for
at opmuntre Hunnen til dens Arbejde, og naar den er
ulykkelig over, at Hunnen er bleven taget væk^). Nogle
Naturforskere tro, at Billerne gjøre denne Larm for at
skræmme deres Fjender bort; men jeg kan ikke tro, at
Pattedyr og Fngle, som ere istand til at sluge de større

M Hr. P. de la Brulerie. citeret I: J. Murray: •Jonroal of Travel-,
Vol I. 1868. S 135.

^igitized by

Google

388

Biller med samt deres yderst haarde Skal, skolde blive
bange for en saa sagte skrattende Lyd. Den Antagelse,
at Lyden er et Slags Parringsraab, støttes af den Kjends-
gjerning, at Dedningenhrene (Anobiun tessellatnm) svare
hinanden paa deres Dikken eller, som jeg selv har iagt-
taget, paa en sagte Banken; og Hr. Donbleday meddeler
mig, at han nogle Gange har lagt Mærke til en Hon, der
dikkede O 9 og efter en eller to Timers Forløb fandt han
hende sammen med en Han og ved en enkelt Lejlighed
omgivet af flere Hanner. Endelig synes det rimeligt, at
de to Kjøn hos mange Slags Biller i Begyndelsen vare
istand til at finde hinanden ved den sagte kradsende Lyd,
der frembragtes ved at gnide tilstødende Dele af deres
haarde Legeme imod hinanden, og at, da de Hanner eller
Hunner, som gjorde størst Støj, vare heldigst med at fin.de
Mager, saa blev efterhaanden Ujevnhedeme paa forskjelUge
Dele af deres Legeme lidt efter lidt, ved Hjælp af Par-
ringsvalg, udviklede til virkelige lydfrembringende Redskaber.

') Hr. Doubleday meddeler mig, tt »StoJeD frembringes ved, at In-
sektet rejser tig paa sine Ben, saa .liøjt det iLan, og saa slaaer
BrystriDgen fem eller sex Gange hurtigt ovenpaa hinanden ned
mod det Cnderlag, paa hviUet det bar taget Plads.« Om dette
Spørgsmaal Jevnfør: Landois 1: .>Zeit8chrift fur wissen. Zoologie«,
B. XVII, S. 131. Oliyler siger (citeret hos KIrby and Spence: -In-
troduct.s Vol. II, S. 395), at Hunnen af Pimelia striata frembringer
en temmelig stsrlL Lyd Ted at slaa sin Baglirop mod en eller
anden haard Gjenstand og »at Hannen, adlydende denne Kalden,
snart gjør hende sin Opvartning, og saa parres de«.

Digitized by

Google

ELLEVTE KAPITEL.

FORTSÆTTELSE AP INSEKTERNE. LEPIDOPTERERNES ELLER
SOMMERFUGLENES ORDEN.

Sommerfaglenes Bejlen — Kampe — Dikkende Lyd — Farver,
fælles for begge KJen eller mere straalende hos Hannerne ~ Exempler
— Skyldes Ikke Liysbetingelsernes direkte Indylrkning ~ Beskyttelses-
fanrer — NatSTærroernes Farver — Fremvisning af. disse Farver —
Lepidopterernes Forstandsevner — Variabilitet — Aarsagen til For-
skjellén ^mellem Han og Hnn i Farve — Formamninger* Sommerfugle-
banner mere straalende farvede end Hannerne — Larvernes straalende
Farver — Resumé og Slutningsbemærknlnger om Insekternes sekun-
dffre Kjønskarakterer — Sammenligning mellem Insekter og Fugle.

I denne store Orden er det interessanteste Punkt
for 08 den Forskje], der i Henseende til Farve er imellem
samme Arts Kjøn og mellem de forskjellige Arter af
samme Slægt. Næsten bele det følgende Kapitel vil blive
belliget dette Spergsmaal; men først vil jeg fremføre nogle
Bemærkninger om et eller to andre Punkter. Man kan
ofte se adskillige Hanner forfølge en og samme Hun og
flokkes om bende. Deres Bejlen synes at være en lang-
varig Historie, tbi jeg bar ofte passet paa en ellere flere
Hanner, der dandsede randt om en Hun, indtil jeg blev
træt, uden at se Enden paa Bejlerskahet. Omendskjøndt
Sommerfiiglene ere saa svagelige Skabninger, ere de dog

Digitized by

Google

390

stridbare, og man har fanget en Iris^), hvis Vingespidser
vare itobrudte ved en Strid med en anden Han. Hr.
Collingwood siger der, hvor han omtaler de hyppige Kampe
mellem Borneos Sommerfugle, at ide hvirvle hinanden rundt
med den allerstørste Hurtighed og synes at være opflaoL-
mede af den allerstørste 61iibskhed>. Man har, et Exempel
paa, at en Sommerfugl, nemlig Ageronia feronia, giver en
Lyd fra sig, der ligner den, der frembringes ved, at et
Tandhjul drejes under Berøring af en Fjeder, og Lyden kunde
høres i flere Alens Afstand. I Rio de Janeiro mærkede
jeg kun noget til den Lyd, naar to Sommerfugle jog efter
hinanden i uregelmæssig Fart, saa Lyden frembringes
rimeligvis under Dyrenes Bejlen; men jeg forsømte at
lægge videre Mærke dertiP).

Enhver har benndiet den store Skjenhed, som er
blevet mange Sommerfugle jog Natsværmere tildel; og vi
komme til at spørge, hvorledes denne Skjønhed er blevet
erhvervet. Ere deres Farver og forskjellige Mønstre sim-
pelthen Resultatet af den direkte Indvirkning af de fysiske^
Betingelser, for hvilke disse Insekter ere blevne udsatte,
og uden at Dyret ved dem er blevet heldigere stillet?
Eller ere flere paa hinanden følgende Varieringer blevne
ophobede og bestemte til at tjene til Beskyttelse, eller i
et eller andet ukjendt Øjemed, eller for at det ene Kjøn
maatte blive gjort tiltrækkende for det andet? Og frem-
deles,*^ hvad er Meningen med, at Farverne ere vidt for-
skjellige hos Hannerne og Hunnerne af visse Arter og ens
hos andre Arter? Førend vi forsøge paa at besvare disse
Spørgsmaal, maa der meddeles en hel Mængdq Fakta.

M Apatura Iris: tThe Entomologlsfs Weekly Intelligencer« , 1859,
S. 139. Om Borneos Sommerfugle, se. G. CoUingvood : > Rambles
of a Naturalist«. 1868, S. 183.

') Se min Oournal of Researches«, 1845, S. 33. Hr. Doubleday har
(•Proc. Ent Soc«, 3 Marts 1845, S 123) opdaget en ejendommelig
hindeagtig Sæk, der sidder ved Grunden af Forringerne, og som
sandsynligvis staaer i Forbindelse med Lyd frembringelsen

Digitized by

Google

391

Hos de fleste af vore engelske Sommerfagle , baade
hos dem, der ere pragtfulde, saaledes som Admiralen,
Paafuglen og Ræven (Vanessæ), og dem, som have simple
Farver, f. Ex. Græssommerfoglene (Hipparchiæ), ere Kjøn-
nene ens. Dette er ogsaa Tilfældet med Tropernes pragt-
fulde Heliconidæ og Danaidæ. Men hos visse andre
tropiske Grapper og hos nogle af vore engelske Sommer-
fugle, f. Ex. den purpurfarvede Iris, Aurora osv. (Apatura
Iris og Anthocharis cardamines), er der en enten stor eller
lille Forskjel paa Rjønnenes Farve. Intet Sprog slaaer
til til at beskrive den Pragt, der er udbredt over nogle
tropiske Arters Hanner. Selv indenfor den samme Slægt
finde vi ofte Arter, hvor der er overordenlig stor Forskjel
paa Kjønnene, medens igjen hos andre Arter Kjennene
Døje ligne hinanden. Saaledes fortæller Hr. Bates, til
hvem jeg staaer i stor Taknerolighedsgjæld for de fleste
af de følgende Meddelelser og fordi han har revideret det
hele Kapitel, at han i den sydamerikanske Slægt Epicalia
kjender tolv Arter, hvis to Kjøn opholde sig paa de
«amme Lokaliteter (og dette er ikke altid Tilfældet med
Sommerfuglene) og hvor disse derfor ikke kunne være blevne
forskjellig paavirkede af udvortes Betingelser^). Hos ni
af disse Arter høre Hannerne til de mest pragtfulde af
«Ile Sommerfugle og afvige i saa høj Grad fra deres
sammenlignelsesvis simple Hunner, at de tidligere bleve
satte i forskjellige Slægter. Disse ni Arters Hunner ligne
hinanden i deres Farvnings Hovedtræk og ligne ligeledes
begge Kjøn af forskjellige nærstaaende Slægter, som findes
i forskjellige Egne af Verden. Derfor kunne vi i Overens-
stemmelse med Descendens-Theorien slutte, at disse ni
Arter, og rimeligvis alle de andre i Slægten, nedstamme

') Jeynfør ogsaa Hr. Bates AfhaDdling I: »Proc. Ent. Soc of Phila-
delphia«, 1865, S. 206. Se ligeledes Hr. Wallace om samme Ting
for Diademas Vedkommende , i: 'Transact. Entomolog. Soc of Lon-
don«. 1869, S. 27a

Digitized by

Google

392

fra en tidligere Form, der var farvet paa Dæsten samme
Maade. I den tiende Art har Hannen endno beholdt den
samme Farvning, men Hannen ligner hende » saa at den
altsaa er farvet paa en meget mindre livlig Maade ejnd
Hannerne hos den foregaaende Art. Hos den ellevte og
tolvte Art afvige Hannerne fra den Farvningstype , som er
den almindelige for denne Slægts Kjen, thi de ere livligt
farvede, næsten paa samme Maade som Hannerne, men i
en noget ringere Grad. Saaledes synes det , som om i disse
to Arter Hannernes straalende Farvej vare blevne ned-
arvede til Hunnerne, medens Hannen af den tiende Art
enten har beholdt eller gjenerhvervet de simple Farver,
som Hunnerne og Slægtens Stamform have; begge Kjeii
ere saaledes i begge disse Tilfælde, skjøndt paa forskjellig
Maade, blevne gjorte næsten ens. I 4®n nærstaaende
SLægt Eubagis ere begge Kjennene af nogle Arter §iropelt
farvede og næsten ens , medens Hannerne hos Størstedelen
af Arterne ere prydede med skjønne metalglindsende Farver
paa forskjellig Maade og ere meget forskjellige fra deres
Hunner. Hele Slægten igjennem beholder Hannerne den
saiume almindelige Farvningsmaade , saa at de i Alminde-
lighed have meget mere Lighed med hinanden indbyrdes
end med deres egne Hanner.

I Svalehalernes Slægt (Papilio) ere alle Arterne af
Aeneas-Grnppen iøjnefaldende ved deres tydelige og stærkt
kontrasterende Farver, og de oplyse meget godt den hyp-
pige Tendens til Gradation, ved det Beløb af Forskjel, der
er imellem Kjønnene; Hos nogle faa Arter, f. £x. hos
P. ascanius, ere Hannerne og Hannerne ens, hos andre
ere Hannerne lidt eller overordenlig meget livligere og
prægtigere farvede end Hannerne. Slægten Jononia, be-
slægtede med vore Takvinger (Vanessæ), afgiver et med
det foregaaende næsten parallelt Exempel, thi omendskjøndt
Kjønnene i de fleste af Arterne ligne hinanden og mangle
rige Farver, saa er dog hos visse Arter, f. Ex. hos J.
ænone, Hannen mere straalende farvet end Hannen, og

Digitized by

Google

393

hos nogle f»a, f. Ex. J. andremiaja, er HaDoen saa for-
skjellig fra Hannen , at man kande antage den for at hen-
høre til en hel anden Art.

Et andet slaaende Exempel udpegede Hr. A. Batler
for mig i British Måseam; det var en af det tropiske
Amerikaa Theclæ, bos hvilken begge Kjøn ere næsten
ens og vidanderligt pragtfulde; hos en anden er Hannen
farvet paa en lignende glimrende Maade, medens hele Han-
nens Overside har en dunkel ensartet brun Farve. Vore
almindelige smaa engelske blaa Sommerfogle, af Slægten
Lycæna, oplyse de forskjellige Afvigelser, der er mellem
Kjennenes Farve, næsten lige saa godt, skjendt ikke paa
en saa slaaende Maade, som de ovenfor nævnte exotiske
Slægter. Hos Lycæna agestis ere begge Rjens Vinger
brune, kantede med en Række smaa orangefarvede Pletter,
og ere, som en Følge deraf, ens. Hos L. ægon ere Han-
nens Vinger smukt blaa bræmmede med Sort, medens
Hunnens Vinger ere brune med en lignende Bræmme og
ligne nøje L. agestis. Endelig er hos L. arion begge Kjøn
blaa og næsten ens, omendskjøndt hos Hunnen Vingens
Rande nærmest ere mørkere, idet de sorte Pletter ere
tydeligere; og hos en straalende blaa indisk Art ligne begge
Kjøn endnu mere hinanden.

Jeg har meddelt det foregaaende Forhold noget de-
tailleret, for først og fremmest at vise, at naar Sommer-
fuglenes Kjøn ere forskjellige, saa er i Almindelighed
Hannen den skjønneste og den, der afviger mest fra den
Farvningsmaade, der er sædvanligst hos den Gruppe, til
hvilken Arten hører. Derfor ligne i de fleste Grupper de
forskjellige Arters Hunner hinanden meget mere end
Hannerne. Men i nogle Undtagelsestilfælde, som jeg
senere skal omtale, ere Hunnerne roere pragtfuldt farvede
end Hannerne. For det AndH har jeg saa udførligt om-
talt de ovenanførte Forhold, for at det kunde blive sat
tydeligt frem, at de to Kjøn hyppigt frembyde enhver
Gradation lige fra slet ingen Forskjel i Farve til en saa

Digitized by

Google

894 '

stor Forskje], at det varede læDge, inden Entomologerne
satte begge Kjønnene af samme Art i samroe Slægt. For
det Tredie have vi seet, at naar Kjønnene nøje ligne hin-
anden, saa maa dette aabenbart have sin Gmnd i, entea
at Hannen har nedarvet sine Farver til Hannen, eller at
Hannen har beholdt eller maaske gjenerhvervet de Farver,
som den Slægt, til hvilken Arten hører, oprindelig havde.
Det fortjener ogsaa at bemærkes, at i de Grupper, i
hvilke Kjønnene frembyde en Forskjel i Farve, ligne Hun-
nerne i Almindelighed til en vis Grad Hannerne, saa at
naar Hannerne ere overordenlig pragtfulde, udvise Hun-
nerne næsten altid ogsaa en vis Pragt. Af de talrige
Tilfælde af Gradation i det Beløb af Forskjel, der er
mellem Kjønnene, og deraf, at den samme almindelige
Farvningstype er fremherskende gjennem hele den samme
Gruppe, kunne vi drage den Slutning, at de Aarsager,
hvilke de saa end ere, som have voldet, at kun Hannei^e
i nogle Arter ere blevne glimrende farvede, medens bos andre
Arter begge Kjøn ere blevne det i en mer eller mindre
lige stærk Grad, i Almindelighed have været de samme.

Da saamange pragtfulde Sommerfugle leve i Trope-
egnene, er det ofte blevet antaget, at deres Farver skyldes
disse Strøgs store Varme og Fugtighed; roen Hr. Bates ^
har ved Sammenligning af forskjellige Insektgrupper fra
tempererede og tropiske Egne viist, at deuQe Antagelse
ikke holder Stik, og det bliver da endnu tydeligere, naar
glimrende farvede Hanner og uanseeligt farvede Hunner af
samme Art leve i det samme Strøg, nære sig af samme
Føde og følge nøjagtig de samme Livsvaner. Selv naar
Kjønnene ligne hinanden, kunne vi neppe tro, at deres
stfaalende og skjønt ordnede Farver ere et formaalsløst
Resultat af Vævenes Natur og af Livsbetingelsernes Indvirken.

Naarsomhelst hos nogetsomhelst Slags Dyr Farven
er bleven modi6ceret i et eller andet særligt Øjemed, saa

^) »Tbe Naturalist od the Amaions«, Vol. I, 1863, S. 19.

Digitized by VjOOQ IC

395

er dette 9 saa vidt vi kanne se, enten skeet Arten til Be-
skyttelse eller for at gjøre Kjennene tiltrækkende for hin-
anden. Hos mange Arter af Sommerfogle ere Vingernes
Overside dunkelt farvet, og dette vil efter al Sandsynlig-
hed fere til, at de andgaa at vække Opmærksomhed og
derved undgaa Fare. Men Sommerfugle ville være særlig
adsatte for at blive angrebne af deres Fjender, naar de
ere i Hvile, og næsten alle Arter Uappe, naar de hvile.
Vingerne sapamen lodret over deres Rygge, saa at kun
Undersiden af Vingerne sees. Derfor er det denne Side,^
som i mange Tilfælde aabenbart er farvet saaledes , at den
efterligner de Underlag, hvorpaa disse Insekter alminde-
ligt hvile. Jeg troer, at det var Dr. Resskr, der først
lagde Mærke til den Lighed, der var mellem Træernes
Bark og de sammenklappede Vinger hos visse Svalehaler
og andre Sommerfugle. Der kunde nævnes mange analoge
og slaaende Exempler. Det interessanteste er et, der er
meddelt af Hr. Wallace^) om en almindelig Sommerfugl
(Kailima), der lever i Indien og paa Sumatra, og som i
det Øjeblik, den sætter sig paa en Busk, forsvinder. lige-
som ved Troldom ; thi den skjuler sit Hoved og sine Føle-
horn mellem sine sammenklappede Vinger, og disse ligne
i Form, Farve og Nervation saa nøje et vissent Blad med
dets Stilk, at det ikke er muligt at skjelne det derfra.
I nogle andre Tilfælde ere Vingernes Underside straalende
farvede og yde dog Beskyttelse; saaledes have Vingerne
hos Techla rubi, naar de ere sammenklappede, en smaragd-
grøn Farve og ligne det uoji^e Løv af Brombærbusken,
paa hvilken man ofte om Foraaret kan se denne Sommer-
fugl sidde.

Omendskjøndt de dunkle Farver paa mange Sommer-
fugles Over- og Underside uden Tvivl tjene til at skjule

M Se en interessant Artikel i •Westminster ReTiew. Juli 1867, S 10.
En trsskaaren Afbildning af Kallima er meddelt af Hr. Wallace i
Hardvicke's »Science Gossip«, Sept. 1867, S. 196.

Digitized by

Google

dem, saa er det dog nmoKgt at faa denne Betragtnings-
niaade til at gjælde overfor de straalende og iøjnefaldende
Parver hos mange Arter, som f. Ex. vore Admiraler og
Paahigle, vore Hvidsværmere (Pieris) eller den store
svalehalede Papilio^ som beseger solaabne Steder — thi
disse Soromerfagle blive derved gjort synlige for hver eneste
levende Skabning. Hos disse Arter ere begge Kjøn ens,
men hos den almindelige Gonepteryx rhamni er Hannen
stærk gul, medens Hunnen er meget blegere, og hos Anro-
råen (AnthuchaWs cardamines) er det kan Hannerne j der
have de straalende Orangefarver paa Fligene af deres Vinger.
I disse Tilfælde ere Hannerne og Hannerne lige iøjnefal-
dende, og det er ikke troligt, at deres* Farveforskjel paa
nogen Maade tjener til Beskyttelse. Det er ikke desto-
mindre mnligt, at de iøjnefaldende Farver hos madge Arter
paa en indirekte Maade knnne være dem nyttige, som
senere skal blive forklaret, nemlig ved at deres Fjender
paa disse Farver knnne gjenkjende dem som nspiselige.
Selv i dette Tilfælde er det ikke sikkert, at deres klare
Farver og 6mukke Menstre bleve erhvervede særlig i dette
Øjemed. 1 nogle andre mærkelige Tilfælde have de er-
hvervet Skjønhed til Beskyttelse derved, at de ligne andre
skjønne Arter, som leve i det samme Strøg og som ikke
blive angrebne, fordi de paa en eller anden Maade ere
skadelige for deres Fjender.

Honnen af vor ovenfor omtalte Aorora-Somroerfngl og
af en amerikansk Art, Anth. genntia, viser os rimeligvis,
som Hr. Walsh har sagt mig, de Farver, som Slægtens
Stamart oprindelig havde; thi begge Kjøn hos fire eller
fem vidt udbredte Arter ere farvede paa næsten den samme
Maade. Vi kunne her, som i forskjellige tidligere Tilfælde,
antage, at det er Hannerne af Anth. cardamines og genn-
tia, som ere afvegne fra deres Slægts sædvanlige Farv-
ningsmaade. Hos Anth. sara fra Californien ere de orange-
farvede Flige tildels blevne udviklede hos Hunnen, thi
dens V^inger ere i Spidsen rødligt Orangefarvede, men

Digitized by VjOOQ IC

397

blegere end hos Hannen og ogsaa lidt forskjellige i nogle
andre Henseender. Hos en beslægtet indisk Form, Iphias
glancippe, ere Fligene fuldstændig orangefarvede hos begge
Kjøn. Hos denne Iphias ligner Vingernes Underside i en
mærkværdig hej Grad, som Hr. A. Butler har viist mig,
et blegtfarvet Blad, og hos vor engelske Aurora ligner
Underfladen den vilde Petersilles Blomsterskjærm , paa
hvilken man kan se Sommerfoglen hvile om Natten^).
Den samme Fornuftslutning, der faaer os til at tro, at
Undersiderne her ere blevne farvede for at yde Beskyttelse,
faaer os til at benægte, at Vingerne have faaet straalende
orangefarvede Spidser paa Undersiden i dette samme Øje-
med, særligt na'hr denne Karakter er indskrænket til
Hannerne.

Lad os nu betragte Natsværmerne. De Fleste af disse
hvile ubevægeligt med sænkede Vinger hele Dagen eller
den sterste Del af Dagen, og Oversiden af deres Vinger
er ofte afskygget og farvet paa en mærkværdig Maade,
for at de kunne undgaa at blive opdagede, som Hr. Wal-
lace har bemærket. Hos de fleste Bombycidæ og Noctu-
idæ''^) dække Forvingerne under Hvilen Bagvingerne, saa
at de Sidste kunne være stærkt farvede uden megen Risiko,
og de ere da ogsaa saaledes farvede hos mange Arter af
begge Familier. Ved at flyve ville Natsværmere ofte være
istand til at undslippe deres Fjender, men alligevel, da
Bagvingerne saa ere helt synlige, inaa deres straalende
Farver i Almindelighed være blevne erhvervede, ialfald til
en vis ringe Grad, paa Sikkerhedens Bekostning. Men
det følgende Exempel viser os, hvor forsigtig man bør
være med at gjere Slutninger i saa Henseende. De al-
mindelige gule Triphaene-Aiter flyve ofte omkring om Dagen

M Se Hr. T. W. Woods interessaDte lagtUgelser i »The Student«, Sept.

1868, S. 81.
') Hr. Wallace I Hardwicke'a »Scienee Gossip«. Sept. 1867; S. 193

Digitized by

Google

398

eller tidlig om AfteDeo og ere da iøjnefaldende nok paa
Grund af deres Undervingers Farve. Det vilde være
meget naturligt at antage, at denne Vingernes Farve er
Kilden til megen Fare for Insektet, men Hr. J. Jenner
Weir troer, at Undervingeme i Virkeligheden hjælpe dem
til at ondslippe, thi Fnglene hugge efter disse straalende
farvede og skrebelige Flader istedetfor efter Legemet.
Hr. Weir satte saaledes f. Ex. et kraftigt Exemplar af
Triphaena pronuba nd r sit Fnglehos, og den blev stadig
forfulgt af en Redkjelk; men da Fnglen hele Tiden havde
sin Opmærksomhed henvendt paa de farvede Vinger, fik
den ikke Sværmeren fanget fer efter henved et halvt
Hundrede Forsøg, og Smaastykker af Vingerne blev stadigt
revne af. Han gjorde det samme Experiment i aaben LntJt
med en T. fimbria og en Svale, men denne Sværmers be-
tydelige Størrelse var det rimeligvis, der gjorde det lettere
at snappe den^). Vi blive herved mindede om en Be-
mærkning af Hr. Wallace^), den nemlig, at i de brasi-
lianske Skove og paa det malayiske Arkipelag er der
mange almindelige og stærkt prydede Sommerfugle, der
ere daarlige til at flyve, omendskjendt de have meget
stort Vingefang, og de »fanges ofte med gjennemborede og
flængede Vinger, som om de have været grebne af Fugle
og er slupne bort fra dem igjen. Dersom Vingerne havde
været meget mindre i Forhold til Legemet, synes det
rimeligt, at Insektet hyppigere vilde være blevet ramt eller,
gjennemboret paa farlige Steder, og saaledes kan altsaa
Vingernes store Udstrækning have været indirekte gavnlig
for Insektet.«

Pryd. — Dagsommerfuglenes og nogle Aften- og Nat-
sværmeres klare og straalende Farver ere særligt ordnede

') Se ogsaa heroin Hr. Weirs Afbandling i •Transact. Ent. Soc.»,

1869, S. 23.
') •WestmlDster Bevlew, Juli 1867. S. !&

Digitized by

Google

399

for at stilles tilskue, hvad enten de saa ovenikjøbet tjene
til Beskyttelse eller ikke. Straalende Farver ville ikke
være synlige om Natten, og der kan ikke være nogen Tvivl
om, at Sværmerne i det Hele taget ere meget mindre
muntert prydede end Dag-Sommerfuglene, der allesamroen
færdes om Dagen. Men Sværmerne i visse Familier, f. Ex.
Zygænidæ, forskjellige Sphingidæ, Uraniidæ, nogle Arctiidæ
og Saturniidæ, flyve omkring om Dagen eller tidlig paa
Aftenen , og mange af disse ere overordenlig smakke , idet
de ere langt roere broget farvede end de, der kun færdes
om Natten. Men man har 'dog ogsaa lagt Mærke til nogle
ganske faa Undtagelser fra denne Regel, idet der er Arter,
der kun færdes om Natten, som have livlige Farver^).

Der er ogsaa Andet, der taler for denne nævnte
Stillen-tilskue. Som tidligere bemærket, klappe Sommer-
fuglene deres Vinger sammen, naar de hvile, og naar de
sværme om i Solskinnet, løfte og sænke de dem ofte skifte-
vis, idet de altsaa aldeles stille begge Fladerne tilskue;
og omendskjøndt Underfladen ofte er dunkel, fordi dens
Farver ere Beskyttelsesfarver, saa er den dog hos mange Arter
ligesaa stærkt farvet som Oversiden og undertiden paa en
meget forskjellig Maade. Hos nogle tropiske Arter har
Undersiden endogsaa mere glimrende Farver 'end Over-
siden'). Hos en engelsk Perlemodersommerfugl (Argynnis^
aglaia) er kun Underfladen prydet med straalende Sølv-
flader. Den almindelige Regel er imidlertid den, at Over-
fladen, som sandsynligvis vises mest, er farvet mere
straalende og paa en mere forskjelligartet Maade end

M F. Ex. Lithosta: roen Prof. Westwood (•Modern Glass. of Insects*,
Vol. II, S. 390) synes at ^ære forbavset herover. Om Dag- og Nat*
sværmeres Farveforhold , se: ibid. S. 338 og 392; endvidere Harris:
•Treatise on the Insects of Nev«r-England*, 1842, S. 815.

') Saadanne ForskJelUgheder imellem Oversiden og Undersiden hos
forskjellige Arter af Papillo kunne sees paa de smukke Tavler til
Hr. Wallace*s Afhandling om Papilionidæ i det ma^ayiske Arkipelag
i: »Transact. Linn. Soc.% Vol. XXV. Part I, 1865.

Digitized by

Google

400

Underfladen. Herfor yder Underfladen i Almindelighed
EDtomologerne de mest nyttige Karakterer til at finde
ud af de forskjeliige Arters Beslægtethed.

Dersom vi nu vende os til den overordenlig store
Gruppe af Sværroere , som ikke i AlmindeKi^hed stiller
Underfladen af deres Vinger fuldt tilskue, saa er, efter
hvad jeg herer fra Hr. Stainton, denne Side meget sjeldent
af en livligere Farve end Oversiden, ja naaer den ikke
engang i Glands. Nogle- Undtagelser, enten virkelige eller
tilsyneladende, fra Reglen maa mærkes, saaledes f. Ex.
Hypopyra, som er bleven omtalt af Er. Wormald'). Hr.
R. Trimen roeddeler mig, at i Guenées store Værk er der
afbildet tre Sværmere, hos hvilke Underfladen er langt
mere glimrende. Hos den avstralske Gastrophora har f. Ex.
de forreste Vingers Overflade en bleg, graa, okkeragtig
Farve, medens Undersiden er pragtfald prydet ved et Øje
af Koboltblaat, der sidder midt i en sort Plet, der er om-
givet af Orangegalt , udenom hvilket der igjen er Blaahvidt.
Men man kjender ikke Noget til disse Sværmeres Leve-
maade, og derfor kan der ikke gives nogen Forklaring af
disse deres usædvanlige Farveforhold. Hr. Trimen med-
deler mig ogsaa, at Vingernes Underside hos visse andre
Maalere (Geometræ) ^) og firkløvede Noctnæ ere enten
mere spraglede eller mere stærkt farvede end Oversiden,
men nogle af disse Arter have for Skik, »at holde deres
Vinger lige lodret op over Ryggen og at sidde i denne
Stilling temmelig lang Tid,« hvorved de altsaa bære
Undersiden tilskue. Der er andre Arter, der, naar de
sidde paa Jorden eller paa Løvværk , have for Skik pludselig
at lefte nu og da paa deres Vinger. Derfor er det, at
Undei^aden af Vingerne hos visse Sværmere er mere

') •Proc. Ent. Soc.«, 2 MarU 1868.

') Se ogsaa en Meddelelse om den sydamerikaDske Slsgt Erateina

(en af Geometræ) i: »Transact. Ent. Soc.« New Series, Vol. V,

Tab. XV og XVI.

Digitized by

Google

401

straalende farvet end Oversiden , en ikke saa anomal Om-
stændighed, som det ved ferste Øjekast knnde synes.
Blandt Satnrniidæ findes der nogle af de skjenneste af
alle Sværmere 9 idet deres Vinger, ligesom hos vor britiske
Paafngleøje, ere prydede med smakke Smaakredse, og
Hr. F. W. Wood \) har iagttaget, at de ligne Sommer-
fagle 1 nogle af deres Bevægelser, tf. Ex. i den sagte
Viften op og ned med Vingerne , ligesom for at stille dem
tilskue, eif Bevægelse, der er mere karakteristisk for Dag-
sommerfuglene end for dem, der færdes om Natten«.

Det er en mærkelig Kjendsgjerning, at der ikke hos
nogen britisk Sværmer og, saa vidt jeg har kunnet op-
dage, neppe heller hos nogen udenlandsk Art, som har
straalende Farver, er nogen synderlig Forskjel paa Kjøn-
nenes Farver, omendskjendt dette er Tilfældet med mange
glimrende Sommerfugle. Dog beskrives Hannen af en
amerikansk Sværmer, Satnrnia lo, som havende dunkelt
gule Forvinger, underligt tegnede med purpurrøde Pletter,
medens Hunnens Vinger ere purpurbrnne, tegnede med
graa Streger^). De britiske Sværmere, hos hvilke der or
megen Forskjel paa Kjønnenes Farve , ere alle brune, eller
have forskjellige Nuancer af dunkelt Gult, eller ere næsten
hvide. Hos forskjellige Arter ere Hannerne meget mørkere
end 'Hunnerne, og disse Arter høre til Grupper, som i
Almindelighed sværme omkring om Eftermiddagen ^). Paa

') •Proc. Ent. Soc. of London«, 6 Juli 1868, S. XXVII.
«) Harris: »Treatrlce etc- udgivet af Flint, 1862, S. 395
') Saaledes har Jeg f. Ex. lagt Mærke til , at 1 min Søns' Samling ere
Hanneroe mørkere end Hunnerne hos Lasiocampa qiiercus, Odo-
nestis potatoria, Hypogymna dispar, Dasychira pudibunda og Gycnia
mendica Hos denne sidste Art er Porskjellen i Farve særlig
fremtrædende, og Hr. Wallace meddeler mig, at vi her, efter hans
Mening, have et Exempel paa protektiv Formumning, bandet til
det ene af Kjønnene; ^et skal senere blive fyldigere omtalt.
Gycnia*s hvide Huh ligner den meget almindelige Spiloioma men-
thrasti, hos hvilken begge KJøn ere hvide, og Hr Stainton iagttog,
at denne sidste Natsværmer blev vraget med Tegn paa den alier-

Digitized by

Google

402

deD andeo Side har, som Hr. Stainton meddeler mig,
Hannerne i mange Slægter hvidere Bagvinger end Hon-
nerne, hvorpaa Agrotis exclamationis er et godt ExempeL
Hannerne ere saaledes gjorte mere iøjnefaldende end Hon-
neme, da de flyve omkring i Skumringen. Hos Hepialas
homoli er Forskjellen mere adpræget, idet Hannerne ere
hvide og Hunnerne gule med sorte Tegninger. Det er
vanskeligt at gjætte, hvad Meningen kan være med disse
Kjønnenes Forskjelligheder i Nuancer af Mørkt og Lyst;
men vi kunne neppe antage, at de resultere af simpel
Variabilitet med kjensbunden Arvelighed, uden at der der-
ved opnaaes Fordele for Arten.

Efter hvad der i det Foregaaende er sagt, er det
umuligt at indrømme, at Sommerfuglenes og nogle faa
Sværmeres Farver i Almindelighed ere blevne erhvervede
til Beskyttelse til Arten. Vi have seet, at deres Farver og
elegante Mønstre ere ordnede og anbragte ligesom for at
stille dem til Skue. Dette har fåaet mig til at antage, at
Hunnerne i Almindelighed foretrække eller blive mest op-
flammede af de mest glimrende Hanner; thi dersom vi
ikke antage det, saa maa vi, saavidt vi kunne se, sige,
at Hannerne ere smykkede uden nogen Hensigt. Vi vide,
at Myrer og visse lamellicorne Biller ere i Stand til at
føle Hengivenhed foi^ hinanden, og at Myrer gjenkjende
deres Kammerater efter flere Maaneders Forløb. Det er
derfor, abstrakt. taget, ikke urimeligt, al Sommerfuglene,
der sandsynligvis staa ligesaa højt, eller næsten ligesaa
højt, som de nævnte Insekter, have saa store Aandseyner,
at de ere i Stand til at føle Beundring for stærke Farver.
De finde ganske vist Blomsterne efter deres Farve, og

største Væmmelse af et helt Kold unge Kalkuner, som holdt meget
af andre Natsværmere: heraf kan man drage den Slutning, at,
dersom Cycnia I Almindelighed af de britiske Fugle fejlagtig blev
antagen for Spilozoma, vilde den undgaa at blive spist, og dens
hvide Farve, der vilde være Sk>ld I Forvekslingen, vilde saaledes
være til overordenlig megen Nytte.

Digitized by

Google

403

som jeg andetsteds har viist, have de Planter, der ude-
, lukkende blive befrugtede ved ^ndens Hjælp, aldrig
iejnefaldende-farvede Kroner. Man kan ofte se Kolibri-
Sphinxen noget borte fra fare ned i .en Klynge Blomster
midt i det grønne Løvværk, og en Ven har forsikkret mig,
at disse Aftensværmere gjentagne Gange fløj hen paa
Blomster, der vare malede paa Væggene i et Værelse i
Sydfrankrig. Som jeg hører fra Hr. Doubleday flyver den
almindelige Sommerfugl ofte ned til en Papirsstump, der
ligger paa Jorden, idet den uden Tvivl antager den for et
Individ af sin Art. Hr. Collingwood ') siger et Sted, hvor
han taler om, hvor vanskeligt det er at faa fat paa visse
Sommerfugle i det maiayiske Arkipelag, at »et dødt
Exemplar, fæstet til en iøjnefaldende Gren, standser ofte
et Insekt af samme Art i dets hastige Flugt og faaer det
saa langt ned, at det let kan naaes med Nettet, særlig
ifald den Døde er af et andet Kjøn end den Levende.«

Sommerfuglenes Bejlen er en langvarig Historie. Han-
nerne kæmpe undertiden med hinanden, og man kan tidt
se en hel Sværm forfølge eller flokkes om en enkelt Hun.
Dersom nu Hunnerne ikke foretrække een Han fremfor de
andre, bliver Parringen altsaa noget rent Tilfældigt, og
dette synes mig ikke at være meget sandsynligt. Dersom
derimod Hunnerne i Almindelighed, eller ogsaa blot nu og
da, foretrække de smukkeste Hanner, saa ville disses
Farver lidt efter lidt være blevne gjorte mere straalende,
og disse ville være blevne nedarvede til begge Kjøn eller
til et af Kjønnene, alt efter den Nedaivningslov, der i
det paagjældende Tilfælde var den almindelige. Parrings-
valget vil virke meget lettere, ifald man kan stole paa de
i Supplementet til det niende Kapitel af forskjellige An-
givelser udledte Resultat, det nemlig, at Sommerfugle-
hannerne, i det Mindste i udvoksen Tilstand, langt overgaa
Hunnerne i Antal.

M -Rambles of a NaloraUst in the Chinese Seas«, 1868, S. 182.

26*

Digitized by VjOOQ IC

404

Der er imidlertid nogle KjendsgjemiDger, der stride
mod den Antagelse, ^t Sommerfnglenes Hanner skolde
foretrække de skjønneste Hanner; saaiedes bave forskjel-
lige Iagttagere forsikkret mig, at man hyppigt kan se
pyntelige Hanner parrede med snavsede, affarvede eller
forrevne Hanner; men dette er Noget, der temmelig nød-
vendigt maa ske, da Hunnerne bryde deres Pnppebylster
tidligere end Hannerne. Hos Sværmere af Spindernes
(Bombycidæ) Familie parres Kjennene umiddelbart efter at
de have forladt Fappetilstandeli ; thi de kanne ikke tage
Næring til sig paa Grund af deres Munds rudimentære
Tilstand. Flere Entomologer have meddelt mig, at Han-
nerne ligge hen i en næsten dorsk Tilstand og synes ikke
i mindste Maade at give sig af med at vælge sig deres
Hanner. Dette er, efter hvad Opdrættere fra England og
Fastlandet bave meddelt mig,. Tilfældet med Morbærtræets
Silkesommerfugl (Bombyx mori). Dr. Wallace, der ved at
opdrætte Bombyx Cynthia i saa Henseende har havt rig
Erfaring, er overbevist om, at Hannerne hverken vælge
eller vrage. Han har havt omtrent trehundrede af disse
Sværmere levendt sammen med hinanden, og har ofte
fandet de kraftigste Hunner magede med forkrøblede Hanner.
Det omvendte Tilfælde indtræffer sjeldent, thi efter hvad
han troer, forbigaa de kraftige Hanner de svage Hunner,
idet de tiltrækkes mest af dem, der have størst Livskraft.
Vi eré indirekte blevne ledede til den Antagelse, at mange
Arters Hunner foretrække de skjønneste Hanner, men jeg
har itigen Grund til at formode, at enten Sommerfuglenes
eller Sværmernes Hanner tiltrækkes af Hunnernes Skjøn-
hed. Dersom de skjønneste Hunner stadig vare blevne
foretrukne, er det, fordi Farverne hos Sommerfuglene saa
hyppigt kan nedarves til det ene Kjøn, næsten afgjort, at
Hunnerne ofte vilde være blevne gjorte -skjønnere end deres
Hanner. Men herpaa haves der kun nogle faa Exempler,
og disse kunne, som vi straks skulle se, forklares som
frembragte ved Beskyttelsesfarver eller Formumningsfarver.

Digitized by

Google

406

Da Parringsvalget først og fremmest staaer i Forhold
til VariabiliteteD, maa vi herom tilføje Dogle faa Bemæfk-
nioger. Hvad Farvevarieringeo angaaer, saa vilde det være
let at nævne næsten ligesaa mange stærkt variable Som-
merfugle, som det skulde være. Men eet godt Exempel
vil være tilstrækkeligt. Hr. Bates viste mig en hel Række
Exempler af Papilio sesostris og childrenæ; hos den sidstes
Hanner varierede den smukke, emailleagtige , grønne Plet
paa Forvingerne meget i Udstr<ekning, og det hvide Mærke,
ligesom den prs^gtfnlde Purpurstribe paa Bagvingerne,
varierede ogsaa meget i Størrelse, saa der var stor For-
skjél paa de mest og de mindst livlig farvede Hanner.
Skjøndt Hannen af Papilio sesostris er ét skjønt Insekt,
er den dog ikke nær saa smuk som P. childrenæ. Ogsaa
den varierer lidt med Hensyn til Størrelsen af Forvingens
grønne Plet og ved at der nn og da viser sig en purpur-
farvet Stribe paa Bagvingerne, en Stribe, som den synes
at have laant fra sin egen Hun; thi Hunnerne hos denne
og mange andre Arter af Æneasgruppen have denne Pur-
purstribe. Der var derfor ikke nogen stor Afstand imellem
de mest glimrende Exemplarer af P. sesostris og de tarve-
ligste af P. childrenæ, og det er øjensynligt, at naar det
blot kom an paa Variabiliteten, saa vilde der ikke være
nogen Vanskelighed ved at forege Skjønheden hos hvilken-
somhelst af Arterne ved Racev^Ig. Variabiliteten indskræn-
ker sig her næsten til Hannerne alene, men Ur. Wallace
og Hr. Bates have viist*), at Hunnerne hos nogle andre
Arter él'e yderst variable, medens Hannerne ere næsten
uforanderlige. Da jeg ovenfor har nævnt Hepialns hnmuli
som et af de bedste britiske Exempler paa en Forskjel i

') Wallace, om det malayiske Arkipelags Papillonidæ i •Transact.
LiDD. Soc«, Vol. XXV, 1865, S. 8, 36. Et mærkeligt Exempel paa ea
sjelden Varietet, der nøjagtig stod midt imellem to andre udprægede
Varieteter af Hunner, findes hos Wallace. Jevnfør ogsaa Hr. Bates
1: .Proc. Eot Soc«, 19 Nov. 1866, Tab. XL.

Digitized by

Google

406

Farve bos Sværmernes Kjen, vilde det maaske være rig-
tigst at tilføje ^), at paa Shetlaodseerne findes der hyppigt
Hanner, der neje ligne Hunnerne. I et senere Kapitel vil
jeg faa Lejlighed til at vise, at de smakke øjelignende
Pletter eller ocelU, der saa almindeligt findes paa mange
Lepidopteras Vinger, i overordenlig hej Grad ere variable.

Omendskjøndt der kan anføres mange alvorlige Ind-
vendinger, saa synes det dog i det Hele taget sandsynligt,
at de fleste af de Arter af Lepidoptera, som have glim-
rende Farver, skylde Parringsvalget deres Farver, undtagen
i visse Tilfælde (som straks skulle omtales), hvor iøjne-
faldende Farver tjene til Beskyttelse. Den Fyrighed, der
hele Dyreriget igjennem er Hannen ejendommelig, volder,
at han i Almindelighed er villig til at indlade sig med en
hvilkensomhelst Hun, og at det sædvanligt er Hunnen,
der vælger. Naar der derfor er Forskjel paa Kjønnene,
saa skulde, i Fald Parringsvalget her har været virksomt,
Hannen have de mest glimrende Farver, og dette er utvivl-
somt ogsaa det almindelige Forbold. Naar begge Kjøn
have straalende Farver og ligne hinanden, synes det, som
om de Karakterer, Hannen har erhvervet, ere blevne ned-
arvede til begge Kjøn. Men vil na denne Forklaring af
Kjønnenes Lighed eller Ulighed i Farve ogsaa være til-
strækkelig?

Man kjender flere Exempler paa, at samme Sommer-
fuglearts Hanner og Hunner 2) leve paa forskjellige Loka-
liteter, idet de første pleje at flagre om i Solskinnet,
medens de sidste opholde sig i dunkle Skove. Det er
derfor muligt, at forskjellige Livsbetingelser have kunnet

■} Hr. R. Mac Lachlan i tTraDsact Ent. Socs Vol. 11, Part 6, 3 Ser.,

1866, S. 459.
'} Hr. W. Bates: •The Naturalist od the Amaions*, Vol. II, 1863,

S. 228. A. R. Wallace i •Transact. Linn. Soc-, Vol. XXV, 1865,

S. 10.

Digitized by

Google

407

indvirke direkte paa de to Kjøn; men det er dog ikke
sandsynligt^), da de som Larver ere de samme Livs-
betingelser undergivne, og da den Tid, i hvilken de som
Ud voksne ere udsatte for forskjelHge Livsbetingelser, er
saa kort, Hr. Wallace troer, at Hunnerne i alle, eller
næsten alle, Tilfælde have faaet deres mindre glimrende
Farver, for at de herved skulle være bedre beskyttede.
Jeg antager det derimod for at være mere sandsynligt,
at det i de allerfleste Tilfælde er Hunnerne, der næsten
ere blevne uforandrede, medens Hannerne have faaet deres
straalende Farver ved Parringsvalg. Er dette rigtigt, maa
vi vente at finde, at Hunnerne i forskjelHge, men beslæg-
tede Arter ligne hinanden langt mere end de samme
Arters Hanner, og dette viser sig da ogsaa at være Reg-
len. Hunnerne vise os saaledes tilnærmelsesvis de Farver,
som Stamformerne til den paagjældende Gruppe oprindelig
havde. Hunnerne ere imidlertid næsten altid blevne modi-
ficerede til én vis Grad, vjed at nogle af de. Varieringstrin,
ved hvis Ophobning Hannerne ere blevne forskjønnede, ere
nedarvede til dem. Hannerne og Hunnerne af beslægtede,^
men dog forskjellige Arter ville ogsaa i Almindelighed i
deres lange Larvetilstand have været forskjellige Livs-'
betingelser underkastede, og kunne derved være blevne
indirekte paavirkede, skjøndt en paa denne Maade for-
anlediget ringe Farveforandring hos Hannerne ofte vil være
bleven fuldstændig udvisket af de ved Parringsvalget
vundne straalende Farver. Naar vi komme til at omtale
Fuglene, skal jeg drøfte hele Spørgsma,^]et om, hvorvidt
den Forskjel, der er paa Hannernes og Hunnernes Farve,
tildels særligt hos de Sidste, er bleven erhvervet til Be-
skyttelse for dem; her skal jeg derfor kun give de nød-
vendigste Detailler.

M Angaaende Spørgsmaalet i det Hele taget se: »Tbe Variation of
Antmals and PlanU under Domeatication •, Vol. II, 1868. Ghap. XXIII.

Digitized by

Google

408

I alle Tilfælde, hvor den mere almindelige ligelige
INedarvning til begge Kjøo har fundet Sted, vilde UdvæU
gelsen af stærktfarvede Hanner virke hen til, at Hannerne
ogsaa bleve stærkt farvede, og Udvælgelse af donkelt-
farvede Hanner vilde ogsaa gjere Hannerne mere dankle.
Dersom begge Slags Udvælgelser gik for sig paa engang,
vilde de sege at ophæve hinanden. Saavidt jeg kan se,
vilde det være yderst vanskeligt ved Udvælgelse at for-
andre den ene Nedarvningsmaade til den anden. Men ved
Udvælgelse af flere paa hinanden felgende Varieringer, der
fra første Færd af bleve kjønsbnndent nedarvede , vilde der
ikke være den allermindste Vanskelighed ved ene og alene
at give Hannerne straalende Farver og samtidig dermed
eller derpaa at gjere Hunnernes Farver matte. Paa denne
sidste Maade kunne, hvad jeg villigt skal indrømme, Som-
merfugles og 3v®i'meres Hanner være blevne gjorte uan-
seelige for deres Sikkerheds Skyld og tillige vidt forskjel-
lige fra deres Hanner.

Hr. Wallace^) har til Fordel for sin Anskuelse
paa det Stærkeste hævdet, at naar der er Forskjel
paa Kjønnene, saa er Hunnen bleven særlig modificeret
for dens Sikkerheds Skyld, og at dette er blevet be-
virket ved een Form for Arveligheden, nemlig derved,
at Nedarvningen af Karakterer til begge Rjøn ved Kvali-
tetsvalgets Medvirkning er bleven foraudret til Nedarvning
af en anden Form, nemlig Nedarvning til eet Kjøn eller
kjønsbunden Nedarvning. Jeg var i Begyndelsen meget
tilbøjelig til at gaa ind paa denne hans Betragtnings-
maade, men jo mere jeg studerede de forskjellige Klasser
af Dyreriget, jo mindre rimelig forekom den mig. Hr.
Wallace hævder, at begge Kjøn af Heliconidæ, Danaidæ
og Acræidæ ere lige glimrende, fordi de begge ere be-

M A. R. Wallace i >The Journal of Trawel«. Vol. I, 1868, S. 88.
• Westnilnster Revlew«, Juli 1867, S. 37. Se ogsaa D'flrr. Wallace
og Bates 1: •Proc. Eot Soc •, 19 Nov. 1866, S. XXXIX.

Digitized by

Google

409

skyttede mod Fagles og andre Fjenders Angreb ved deres
ubehagelige Lugt, medens Hunnerne i andre Grupper, der
ikke paa en saadan Maade ere blevne nsaarlige, ere blevne
gjorte uanseelige, fordi de have mere Trang til Beskyt-
telse. Denne antagne Forskjel paa »de to Kjens Beskyt-
telse« er temmelig tvivlsom og maa nærmere drøftes. Dét
er indlysende, at stærkt farvede Individer, hvad enten
det er Hanner eller Hunner, i lige hej Grad ville paa-
drage sig deres Fjenders Opmærksomhed, og at matfarvede
Individer i lige hej Grad ville undgaa dem. Men det, der
her er Talen om, det er de Virkninger, som Udryddelsen
eller Bevarelsen af visse Individer af et af Kjønnene har
paa Racens Karakter. Hos Insekterne kan den større eller
mindre Fare, for hvilken et af Kjønnene er udsat, efterat
Hannen har befrugtet Hunnen og efterat denne har lagt
sine Æg, umuligt have nogen Indvirkning paa Afkommet.
Før Kjønnene havde udført deres kjønslige Funktioner
vilde, ifald der var ligemange af dem og ifald de levede
parvis (Alt andet lige). Bevarelsen af Hannerne og Hun-
nerne være lige vigtig for Artens Existens og for Afkom-
mets Karakter. Men hos de fleste Dyr — det er saaledes
Tilfældet hos den dyrkede Silkeorm — kan Hannen be-
frugte to eller tre Hunner, saa Ødelæggelse af Hannerne
ikke vilde være saa skadelig for Arten som Ødelæggelse
af Hunnerne. Paa den anden Side troer Dr. Wallace, at
det Afkom, der hos Sværmerne er fremkommet ved en
anden eller tredie Befrugtning, er tilbøjeligt til at blive
svageligt og derfor ikke vil have saa god Udsigt til at
holde sig ilive. Naar der er et meget større Antal Hanner
end Hunner, saa kan der uden Tvivl ødelægges mange
Hanner, uden at det gjør Arten noget, men jeg kan ikke
se, at Resultaterne af almindelig Udvælgelse, der gik ud
paa Beskyttelse, vilde blive paavirkede af, at Kjønnene
fandtes i ulige stort Antal, thi de mere iøjnefaldende In-
divider vilde rimeligvis blive ødelagte efter det samme
Forhold 9 enten det var Hanner eller Hunner. Dersom

Digitized by

Google

410

HaDnerne varierede mere i Retning af Farve, vilde Resnl-
tatet rigtignok blive et andet, men der er ingen Gmnd til,
at vi her skulle beskæftige os med saa indviklede Detailler.
1 det Hele taget kan jeg ikke indse, at en Ulighed i de
to Kjøns Individantal paa nogensomhelst udpræget Maade
vilde have Indflydelse paa den almindelige Udvælgelses
Indvirken paa Afkommets Karakter.

Lepidopteremes Hunner fordre, som Hr. Wallace
siger, nogle Dage til at lægge deres befrugtede Æg og
til at se sig om efter en passende Læggeplads. I denne
Periode (under hvilken Hannernes Liv ikke er af nogen
Betydning) vilde de stærkest farvede Hunner være udsatte
for Fare og have temmelig megen Udsigt til at blive til-
intetgjorte. Derimod vilde de Hunner, der have mørkere
Farver, holde sig iKve og vilde, kunde man antage, paa
en udpræget Maade paavirke Artens Karakter, enten begge
Kjøns eller det ene Kjøns, det kom nu an paa, hvilken
Form af Arvelighed der var den gjældende. Men man
maa ikke glemme, at Hannerne komme nogle Dage før ud
af Puppen end Hunnerne, og i denne Periode, hvor de
ufødte Hunner vare sikkre, vilde de livligt farvede Hanner
være udsatte for Fare, saa at til Syvende og sidst vilde
begge Kjøn være udsatte for Fare, saa omtrentlig lige
længe, og Undertrykkelsen af iøjnefaldende Farver vilde
ikke gjøre meget mere Virkning i det ene Kjøn end i
det andet.

Det er, som Hr. Wallace bemærker og som enhver
Samler veed, en endnu vigtigere Omstændighed, at Lepidop*
terernes Hunner flyve langsommere end Hannerne. Som en
Følge heraf vilde de Sidste, ifald de ved deres iøjnefaldende
Farver vare stærkest udsatte, være istand til at undfly deres
Fjender, medens de paa samme Maade farvede Hunner
vilde blive udryddede; og saaledes vilde Hunnerne faa mest
Indflydelse paa Omdannelsen af Afkommets Farve.

Der er endnu noget Andet at lægge Mærke til : stærke
Farver ere indenfor Parringsvalget i Almindelighed ikke

Digitized by VjOOQ IC

411

til DOgen Nytte for Hannerne , saa dersom der hos
Hannerne var nogen Variering i Farvens Styrke og
Varieringeme bleve kjønsbandent nedarvede, vilde det
komme an paa et rent Tilfælde, om Hunnerne fik deres
straalende Farver forstærkede, og dette vilde hele Ordnen
igiennem føre til en Formindskelse af Antallet af de Ar-
ter, hvor Hannerne havde straalende Farver, men ikke af
de Arter, hvis Hanner havde det. Da paa den anden
Side straalende Farver antages at være i høj Grad nyt-
tige for Hannerne i deres Elskovskampe, ville de mere
straalende Hanner (som vi skolie se i Kapitlet om Fuglene),
omendskjøndt de ere udsatte for temmelig stor Fare, alligevel
gjennemsnitlig efterlade sig et større Afkom end de mindre
stærkt farvede Hanner. I dette Tilfælde vil, dersom Va-
rieringeme nedarves kjønsbundet til Hankjønnet, kun Han-
nerne faa mere straalende Farver; men dersom Varierin-
geme ikke vare kjønsbundne i deres Nedarvning , saa vilde
Bevarelsen og Forstærkelsen af saadanne Varieringer være
afhængig af, hvorvidt der blev gjort Arten mere Skade,
ved at Hunnerne bleve gjorte iøjnefaldende, end der
blev gjort Hannerne Gavn, ved at visse Individer vare
heldige i Kampen med deres Rivaler.

Ligesom der neppe kan være Tvivl om, at begge Kjøn-
nene hos mange Sommerfugle og Sværmere ere blevne gjorte
mattere i Farven for Sikkerhedens Skyld, saaledes kan
det ogsaa være gaaet med Hunnerne alene i nogle Arter,
hvor sukcessive Varieringer hen imod Mathed i Farven
først viste sig hos Hunkjønnet, og saa lige fra Begyndel-
sen af blev kjønsbundet nedarvet til det samme Kjøn.
Dersom Varieringeme ikke nedarvedes kjønsbundet, vilde
begge Kjøn blive matte i Farven. Vi skulle strax, naar
vi komme til at tale om Formumninger, se, at hos visse
Sommerfugle ikkun Hunnerne ere blevne gjorte i høj Grad
pragtfulde for Sikkerheds Skyld , uden at nogen af de paa
hinanden følgende. Sikkerhed ydende Varieringer ere
blevne nedarvede til Hannen , for hvilken de dog umuligt

Digitized by

Google

412

kunne have været i mindste Grad skadelige » hvorfor de
heller ikke kunne være blevne udryddede ved Kvalitets-
valg. Hvorvidt det nu i hver enkelt Art, hos hvilken der
er Forskjel paa Rjønnenes Farve, er Hunnerne , som ere
blevne særligt modificerede for Sikkerheds Skyld, eller
hvorvidt det er Hannen; der særlig er bleven modificeret
for at være mere tiltrækkende for Hunnerne, idet disse
kun have faaet deres oprindelige Farve let forandret ved
de tidligere omtalte Forhold, eller endelig hvorvidt begge
Rjøn ere blevne modificerede, Hunnen for Sikkerheds Skyld
og Hannen , for at den kunde gjøre mere Indtryk paa Hun-
nerne: det kan kun blive bestemt afgjort, naar vi kjende
hver enkelt Arts Livshistorie.

Hvor der ikke er overordenlig stor Sandsynlighed der-
for, der er jeg uvillig til at indrømme, at der længe har
gaaet en dobbelt Udvælgelsesproces for sig hos en Mængde
Arter, — nemlig saaledes, at Hannerne vare blevne gjorte
mere glimrende derved, at de overvandt deres Rivaler, og
Hunnerne mere roatfarvede ved at være undslupne deres
Fjender. Som Exempel kunne vi tage den almindelige
firombærsommerfugl (Qonepteryx), som kommer frem tidlig
i Foraaret, før nogen anden Art. Hannen hos denne Art
har en langt mere intensiv gul Farve end Hunnen, skjøndt
denne forøvrig er næsten ligesaa iøjnefaldende; og i dette
Tilfælde synes der ikke at være nogen Rimelighed for, at
Hunnen særlig har faaet sin blegere Farve for Sikkerheds
Skyld, omendskjøndt det 'er rimeligt, at Hannen har faaet
sine stærke Farver for at blive mere tiltrækkende i Hun-
nemes Øjne. Hunnen af Anthocharis cardamines har
ikke de smukke orangefarvede Pletter paa sine Vinger,
som Hannen er prydet med. Som en Følge deraf ligner
den saa nøje den hvide Sommerfugl Pieris, der er saa
almindelig i Haver; men der er ikke Noget, der beviser,
at denne Lighed er Arten gavnlig. Tvertimod, da den
ligner begge Kjøn hos forskjellige Arter af samme Slægt,
som leve rundt omkring i forskjellige £gne af Verden,

Digitized by VjOOQ IC

413

er det mere rimeligt, at den ganske simpelt for en stor
Del har beholdt sine oprindelige Farver.

Forskjellige Kjendsgjerninger støtte den Antagelse, at
det hos Flertallet af pragtfuldt farvede Lepidopterer er
Hannen, der er bleven modificeret, idet de to Kjøn ere
komne til at afvige fra hinanden eller ligne hinånden, alt
efter den Arvelighedsform , der har været den gjældende.
Arveligheden paavirkes af saa mange nbekjendte Love og
Betingelser, saa den kommer til at synes os at være
af en kapriciøs Natur*); og vi kunne forsaavidt forstaa,
hvordan det kan være, at der af nærstaaende Arter ere
nogle, hvor der er en forbavsende Forskj el paa Kjønnenes
Farve, medens der er andre, hvor Kjønnenes Farve er
ens. Da de paa hinamlen følgende. Trin i Varieringspro-
cessen nødvendigvis allesammen nedarves igjennem Hunnen,
saa kunde et større eller mindre Antal af saadanne Trin
let blive udviklede hos denne; og saaledes kunne vi forstaa
de talrige Gradationer fra den allerstørste Forskjellighed
til slet ingen Forskjellighed mellem Kjønnene af Arter af
samme Gruppe. Disse Gradationer ere altfor almindelige,
til at de kunde begunstige den Antagelse, at vi her se
Hunner 9 der virkelig undergaa en Forandring og miste
deres straalende Farver for Sikkerhedens Skyld; thi vi
have al mulig Aarsag til at antage, at til enhver given
Tid befinder Flertallet af Arterne sig i en temmelig fæstnet
Tilstand. Med Hensyn til Forskjellighederne mellem Hun-
neme hos Arter af samme Slægt eller 'Familie kunne vi
forstaa, at de i det Mindste tildels ere afhængige deraf,
at Hunnerne faa Del i deres respektive Hanners Farver.
Dette sees godt hos de Grupper, hvor Hannerne ere
prydede i en overordenlig høj Grad; thi Hunnerne i disse
Grupper faa i Almindelighed til en vis Grad Del i deres
Magers Pragt. Endelig finde vi, som allet-ede tidligere

*) »The Variation of Animals and Piants under DomesUcaUon«, Vol. II,
Chap. XII, S. 17.

Digitized by

Google

4t4

anmærket, stadig, at Hunnerne af næsten alle Arter af
samme Slægt, eller endogsaa Familie , ligne hinanden meget
mere i Farve, end Hannerne gjøre det, og dette vil sige,
at Hannerne have undergaaet et større Beløb af Modi-
fikation, end Hannerne.

Formamning. — Dette Forhold blev først fremstillet
i en beundringsværdig Afhandling af Hr. Bates ^), som
saaledes kastede en Strøm af Lys over mange dankle
Problemer. Det var tidligere blevet iagttaget, at visse
sydamerikanske Sommerfagle, der hørte til helt forskjellige
Familier, lignede Heliconidæ saa neje i hver Farvestribe
og Farveskygge, at de kan knnde skjelnes fra hinanden
af erfarne Entomologer. Da Heiiconiderne ere farvede
paa den for dem sædvanlige Maade, medens de Andres
Farvning afviger fra den, der er almindelig for de Grup-
per, til hvilke de høre, saa er det tydeligt, at de Sidste
ere Efterlignerne og Heiiconiderne de Efterlignede. Hr.
Bates bemærkede fremdeles, at de efterlignende Arter ere
forholdsvis sjeldne, medens de efterlignede sværme omkring
i stor Mængde, og begge Hold leve imellem hinanden.
Af den Kjendsgjerning, at Heiiconiderne vare iøjnefaldende
og skjønne Insekter og dog vare saa talrige baade i
Arts- og Individantal,, drog han den Slutning, at de maatte
være beskyttede mod Fuglenes Angreb ved en Udsondring
af en eller anden Slags, eller ved en eller anden Lugt,
og denne Hypothese er nu bleven stadfæstet ved en an-
seelig Mængde mærkelige Beviser^). Hr. Bates slattede,
at de Sommerfagle, som efterlignede de beskyttede Arter,
havde erhvervet det vidunderlig skaffende Udseende, de
nu have, ved Variering og Kvalitetsvalg, for at de fejl-
agtigen kunde blive antagne for de beskyttede Arter og
paa denne Maade andgaa at blive fortærede. Der gjøres

M •Transact. Llno. Soe.i, Vol. XXIII, 1862, S. 495.
*) tProc. Ent Soc, 3 Dcc. 1866, S. XLV.

Digitized by

Google

416

her ikke Forseg paa at forklare de CfteHignedes straalende
Farver, men kun de efterlignende Sommerfugles. Vi maa
forklare de Ferstes Former paa deø samme almindelige
Maade som i de Tilfælde, der tidligere ere omtalte i dette
Kapitel. Siden Hr. Bates Afhandling blev offenliggjort,
ere lignende og ligesaa slaaende Forhold blevne iagttagne
af Ur. Wallace >) i den malayiske Region og af Hr. Trimen
i Syd- Afrika.

Da nogle Skribenter^) have havt megen Vanskelighed
ved at forstaa, hvorledes de første Skridt hen imod For-
mumning kunne, være blevne bevirkede ved Kvalitetsvalg,
saa turde det være rigtigt at bemærke, at der rimeligvis
ikke er bleven gjort Forsøg med Former, der vare af en
vidt forskjellig Farve. Men hos to Arter, der nogenlunde
lignede hinanden, kunde den allerstørste Lighed, dersom
den var heldig^for den ene af Formerne, let være bleven
vunden paa denne Maade; og dersom den efterlignede
Form senere hen, lidt efter lidt, blev modificeret ved Par-
ringsvalg eller paa anden Maade, saa vilde den. efterlig-
nende Form komme til at følge den samme Retning, og
kunde derved blive modificeret, næsten saameget det skulde
være, saa- den tilsidst kunde faa- et Udseende eller en
Farve, der var den ganske ulig, som de andre Medlemmer
af den Gruppe, til hvilken den hørte, havde. Da yderst
smaa Farvevarieringer i mange Tilfælde ikke vilde være
tilstrækkelige til at gjøre en Art saa lig en anden beskyttet

M •Transact. Linn. Soc«, Vol. XXV, 1865, S. 1, endvidere •Transact.
Ent. Soc •, Vol. IV (3 Series), 1867, S. 301.

') Jevnfør en skarpsindig Afhandling I »The Monlh* for 1869, betitlet:
• DiflTlcuMies of the Theory of Nalural Selection«. Forfatteren for-
adsætter mærkeligt nok, at Jeg anseer de FarTevarieringer, ved
livilke visse Arter af forskjellige Familier ere komne til at ligne
hinanden, for frembragte ved Tilbageslag (Altavisme) til en fælles
Stamform; men der er ikke mere Anledning til at« regne disse
Varieringer for frembragte ved Tilbageslag end enhversorahelst
almindelig Variering.

Digitized by

Google

416

Art, at den efterlignende derved vilde blive bevaret, saa
maa.man vel erindre, at naange Arter af Lepidopterer ere
tilbøjelige til betydelige og pladselige Farvevarieringer.
Vi have i dette Kapitel givet nogle faa £xeqap]er, men i
saa Henseende bør man læse Hr, Bates* originale Afhand-
ling om Formamninger, ligesom ogsaa Hr. Wallace's.

I de foregaaende Tilfælde lignede begge Kjøn af den
efterlignende Art den efterlignede; men lejlighedsvis elter*
ligner kan Hannen en straalende farvet og beskyttet Art,
som lever i samme Distrikt som den. Som en Følge deraf
er Hannen forskjellig i Farve fra sin Han, og, hvad der
er et sjeldent og anomalt Tilfælde, den er den stærkest
farvede af de To. . I alle de faa Arter af Hvidsværmere
(Pieridæ), hos hvilke Hunnen er mere iøjnefaldende farvet
end Hannen, efterligner han, som Hr. Wallace meddeler
inig9 nogle beskyttede Arter, der leve > samme Egn.
Hunnen af Diadema anomala er smukt purpnrbrun og
straaler næsten paa hele Oversiden af et silkeagtigt Blaat,
og den efterligner neje Euploea midamus, »en af Østens
almindeligste Sommerfugle,« medens Hannen er bronze-
farvet eller ulivenbrun og kun har et svagt blaat Anstrøg
paa Vingernes Yderend« ^). Begge Kjønnene hos denne
Diadema og hos D. bolina have de samme Livsvaner, saa
den Forskjel, der er paa Ejønnenes Farve, ikke kan
forklares derved, at de ere udsatte for forskjellige Be-
tingelser*), selv om denne Fprklaring var i andre Tilfælde
brugelig »).

Af de ovenfor nævnte Tilfælde, hvor Sommerfugle-
hunnerne vare mere istraalende farvede end Hannerne, se
vi for det Første, at der er opstaaet Varieringer hos

') Wallace: •Notes on Eastern Batterfllea* i »Tranact Ent. Soc.«,

1869. S. 287.
^ I.Wallace i: •WestmtnsterReview, Jnti 1867, S. 37; og i: •ionmal

of TraTcl and Nat. Hist. s Vol. I, 1868, S. 88.
') Se BemærkDlnger hos D*Hrr. Bates og Wallace i: »Proc. Ent. Soc«,

19 Not. 1866, S. XXXIX.

Digitized by

Google

417

HunkjøDnet i vild Tilstand og at disse Varieringer ere blevne
nedarvede adelokkeode, eller næsten udelukkende, til samme
Kjen; og for det Andet se yi, at denne Form for Arve*
ligheden ikke er bleven bestemt af Kvalitetsvalget. Thi
dersom vi antage, at Hunnerne, før de bleve straalende
farvede for at efterligne en eller anden beskyttet Art, hver
enkelt Aarstid vare udsatte for Fare i længere Tid end
Hannerne, eller dersom vi antage, at de ikke kunde und-
slippe deres Fjender saa hurtigt, saa kunne vi forstaa,
hvorfor kun de oprindeligt ved Kvalitetsvalg og kjønsbunden
Arvelighed havde erhvervet de Beskyttelsesfarver, som de
nu have. Men kun under Forudsætning at, at disse
Varieringer udelukkende ere blevne nedarvede til Afkommet
af Hunkjønnet, kunne vi forstaa, hvorfor Hannerne have
holdt sig dankelt farvede; thi det vilde ganske sikkert
ikke paa nogen Maade have været skadeligt for hver enkelt
Han, ved Arvelighed at have faaet Lod i Hunnens Be-
skyttelsesfarver, hvorved den jo havde faaet bedre Udsigt
til at undgaa at blive ødelagt. I en Gruppe som Som^
merfuglenes, hvor straalende Farver ere saa almindelige,
kan det ikke antages, at Hknnerne ere blevne holdte
dunkelt farvede ved Parringsvalg, idet Hunnerne vragede
de Individer, der vare blevne ligesaa smukke som de selv.
Vi kunne derfor slutte os til, at i disse Tilfælde skyldes
det: at det ene Kjøn nedarver visse Karakterer, ikke den
Omstændighed, at en Tendens til ligelig Nedarvning til begge
Kjøn er bleven modificeret ved Kvalitetsvalget.

Det turde være rigtigt her at anføre et analogt Til-
fælde hos en anden Art, hvor visse Karakterer kun ere
blevne erhvervede af Hunnerne, omendskjøndt de ikke,
saavidt vi kunne skjønne, paa nogen Maade ere skadelige
for Hanoerne. Iblandt Spøgelserne (Phasmidæ), ^iger
Hr. Wallace, at »det ofte kun er Hunnen, der saa slaaeode
ligner Blade, medens Hannernes Lighed i saa Henseende
kun kan betragtes som en ren Tilnærmelse.« Hvilke saa
end disse Insekters Livsvaner ere, er det dog i høj Grad

^ligitized by Google

418

usandsynligt, at det sknide vstre skadeligt for Hannen at
slippe for at blive lagt Mærke til, derved at den lignede
Blade*). Heraf kunne vi slutte, at det i dette sidste,
ligesom ogsaa i de tidligere omtalte. Tilfælde, kun var
Hunnen, der oprindelig varierede for visse Karakterers
Vedkommende; og disse Karakterer ere blevne bevarede

•) JeiroførHr. Wallace i: •Wealmlnater Re?iew, Juli 1867, S. 11 og 37.
Hr. Wallace meddeler mig, at man ikke kjender nogen Sommerfugle-
tran, som, for Sikkerhedens Skyld, har en Faire, der er forskjelllg
fra Hannens; og ban spørger mig, hvorledes jeg kan bringe dette
Forbold 1 Overensstemmelse med den Theori, at knn det ene Kjøn
bar varieret og nedarvet sine Varieringer ndelakkeode til sit eget
Kjøn, uden at Udvælgelse bar hjulpet med til at forhindre, at
Varierlngerne bleve nedarvede til det andet Kjøn. Det vilde ganske
vist være en slem Indvending, Ifald det kunde godtgjøres, at over-
ordenlig mange Arters Hunner vare blevne gjorte skjønnere ved
Beskyttelses-Formamning, medens dette aldrig havde været Til-
fældet med Hannerne. Jfen det Antal Exempler, der foreligger,
er altfor ringe, til at man herpaa kan støtte nogen velbegrundet
Dom. Vi kunne indse, at Hannerne, fordi de have Kraft til al
flyve hurtigere og derved kunne andgaa Faren . ikke ville være saa
meget udsatte som Hunnerne for at faa deres Farver modificerede
for deres Sikkerheds Styld; men dette vilde aldeles ikke komme
til at faa nogen Indflydelse paa den Omstændighed, at de ved Arv
fik deres Beskyttelsesfarver fra Hannerne. Endvidere er det sand-
synligt, at Parringsvalget Ilgefcem vilde komme til at forhindre
en skjøn Han fra at faa uanseelige Farver, thi de mindre straa-
lende>]ndtvider vilde være mindre tiltrækkende for Hannerne. Og
ifald vi antage, at en eller anden Arts Han hovedsagelig havde
erhvervet sin Skjønbed ved Parringsvalg, saa vilde denne Skjønhed
dog, ifald den tillige gjorde Nytte som Beskyttelseskarakter, delvis
være bleven erhvervet ved Kvalitetsvalg. Men det overstiger vore
Kræfter at gjøre Forskjel paa Parringsvalg og Kvalitetsvalg. Det
er derfor ikke rimeligt, at vi skulde blive istand til at finde
Exempler paa, at Hannerne ere blevne gjorte pragtfulde ene og
alene ved Beskyttelses-Formumning, skjøndt dette forholdsvis falder
os let nok, naar Talen er om Hannerne, der, saavidt vi. kunne se,
sjeldent eller aldrig ere blevne gjorte skjønnere for at være mere
tiltrækkende for Hannerne, ouiendskjøndt de ofte ere blevne skjøn-
nere ved Nedarvning fra deres mandlige Forfædre.«

Digitized by VjOOQ IC

419

og styrkede ved Kvalitetsvalg til Beskyttelse for HoDnerne
og ere fra første Færd af kuD blevne nedarvede til Han*
kjønnet alene.

Larvernes straalende Farver. — Medens jeg
beskæftigede mig med den Skjønhed, der findes hos saa
mange Sommerfugle, faldt det mig ind, at nogle Larver
vare pragtfuldt farvede, og da Parringsvalget her umuligt
kunde have været virksomt, forekom det mig at v^Bre
lidt overilet, at skrive det fuldkomne Insekts Skjønhed
paa Parrings valget s Regning, ifald ikke deres Larvers
straalende Farver kunde forklares paa en eller anden
Maade. Først og fremmest maa man nu lægge Mærke
til, at Larvernes Farver ikke staa i nogen nær Korrelation
til det fuldkomne Insekts. For det Andet gjøre deres
straalende Farver ikke Nytte som Beskyttelsesfarver, ial-
fald ikke i den almindelige Betydning af dette Ord. Hr.
Bates meddeler mig som et Exempel herpaa, at de mest
iøjnefaldende Larver, han nogensinde saa (Larven af en
Sphinx), levede paa de store grønne Blade af et Træ, der
voksede paa Syd- Amerikas aabne LIanos; den var omtrent
fire Tommer lang, stribet paatvers med Sort og Gult, og
dens Hoved*, Fødder og bagerste Del havde en straalende
rød Farve. Man kunde derfor ikke gaa forbi 'den, uden
at se den, selv flere Alen borte, og den maa altsaa
ogsaa have været Fuglene iøjnefaldende.

Jeg henvendte mig derfor til Hr. Wallace, som har
et medfødt Talent til at løse de vanskeligste Problemer.
Efter nogen Tids Betænkning svarede han: »De fleste Lar-
ver fordre Beskyttelse, Noget, man kan slutte sig til
deraf, at no^le ere forsynede med Torne eller Brændhaar,
og deraf, at mange af dem ere farvede grønne, ligesom
de Blade, af hvilke de leve, eller ogsaa ere farvede saa-
ledes, at de faa en mærkelig Lighed med Kvisten af de
Træer, paa hvilke de færdes.« Jeg kan som et andet
Exempel paa Beskyttelse anføre, at der er en Sværmer-

qigitized by VJOOQ IC

420

merlarve, der, som Hr. J. Hansel Weale meddeler mig»
lever paa de sydamerikanske Mimoser og som laver sig
et Gjemmested, der ikke er til at skjelne fra Minrosens
Torne. Ledet af Betragtninger af denne Nator, ansaa
Hr. Wallace det fbr sandsynligt, at iøjnefaldende farvede
Larver vare beskyttede ved at have en modbydelig Smag;
men da deres Had er yderst fin og da deres Indvolde
strax vælde ud ad Saaret, saa vilde et lille Nap af et Fugle-
næb være ligesaa skæbnesvangert for dem, som om de
vare blevne fortærede. Derfor vilde, som Hr. Wallace
bemærker, »ubehagelig Smag alene ikke være nok til at
beskytte en Larve, med Mindre et eller andet udvortes
Tegn gav det Dyr, der vilde ødelægge den, tilkjende, at
den smagte ubehageligt.« Under disse Omstændigheder
vilde det være i høj Grad fordelagtigt for en Larve straks
og sikkert at blive kjendt som uspiselig af alle Fugle og
andre Dyr. Saaledes vilde de livligste Farver være nyt-
tige og kunde være blevne erhvervede ved Variering og
derved, at de lettest kjendelige Individer havde overlevet.
Denne Hypothese synes ved første Øjekast meget
dristig; men da den blev bragt frem for det entomologiske
Selskab ^), blev den understøttet af forskjellige der frem-
komne Meddelelser; og H. J. Jenner Weir, der holder en
stor Mængde Fugle, har, som han meddeler mig, gjort
talrige Forsøg, og finder, at den Regel er uden Und-
. tagelse, at alle Larver, der færdes om Natten og leve
skjult og have glat Hud, alle de, der ere grønne og alle
de, dér ligne Kviste, fortæres med Graadighed af hans
Fugle. De haarede og tornede Arter blive altid vragede,
og det samme blev fire iøjnefaldende farvede Arter. Naar
Fuglene vragede en Larve, saa viste de tydeligt, ved at
ryste paa Hovedet og ved at rense deres Næb, at de ikke

•Proc. Entomolog. Soc*. 3 Dec. 1866, S. XLV, og 4 Marts 1867,
S. LXXX.

Digitized by

Google

421

holdt af Smagen'). Er, A. Batler gav nogle Salamandre
og Frøer tre iøjnefaldende Larver af Sommerfugle og
Sværmerlarver, men de vragede dem, omendskjøndt de
vare meget lystne efter andre Sorter. Saaledes bliver da
Hr. Wallaces Antagelse sandsynlig, den nemlig, at visse
Larver ere blevne gjorte iøjnefaldende til Bedste for dem
selv, saa de let kanne kjendes af deres Fjender, og
det er her altsaa næsten det samme Princip, som Dro^
gnerihandlerne følge, naar de til Advarsel for Folk mærke
visse Giftsorter med Dødningehoveder eller sorte Etiketter.
Denne Betragtningsmaade vil rimeligvis senere kunne nd-
vides til at gjælde mange andre Dyr, som ere farvede
paa en iøjnefaldende Maade.

Resumé og Slutningsbemærkninger om In-
sekterne. — Kaste vi nu Blikket tilbage over de for*
skjellige Ordner, saa ville vi mindes, at vi have seet, at
Rjønnene ofte ere forskjellige fra hinanden i visse Karak-
terer, uden at vi have kunnet forstaa Betydningen af denne
Forskjel. Det hænder ogsaa ofte, at Kjønnene ere for-
skjellige fra hinanden i Sandse- og Bevægelses-Redskaber,
for at Hannen hurtigt kan opdage og komme hen til Han-
nen, og endnu oftere ere Kjønnene forskjellige deri, at
Hannen er i Besiddelse af forskjellige Dannelser, med
hvilke den kan holde Hunnen, naar den har fundet den.
Men Kjønsforskjelligheder af dette Slags vedkomme os
ikke videre her.

I næsten alle Ordner er der nogle Arter, om hvis
Hanner, endogsaa de svagere, man veed, at de ere i høj
Grad stridbare, og nogle faa ere forsynede med særlige
Vaaben, hvormed de kunne bekæmpe deres Rivaler. Men
Kampene ere ikke nær saa hyppige blandt Insekterne som

') Jevnfør Hr. JennerWetr's Afhandling om Insekter og insektsdende
Fugle I: •Transact. EntSoc-, 1869, S. 21, og envldere Hr. Butler 8
Afhandling sammesteds S. 27.

Digitized by

Google

422

blandt de højere Dyr. Derfor er det saDdsynligvis, at
Haooeme ikke ofte ere blevne gjorte starre og stærkere
eod HaDDerne; tvertimod ere de i Almiodelighed miodre,
for at de kanoe advikles i kortere Tid, saa de kanne
være rede i stor Mængde , ferend Hannerne forlade Pappe-
tilstanden.

1 Homopterernes to Familier have kan Hannerne lyd-
frembringende Redskaber saaledes adviklede, at de kanne
fungere, og i tre af Skindvingernes (Orthoptera) Familier
have kan Hannerne lydfrembringende Redskaber. I begge
Tilfælde brages disse Organer nopherligt i Parringstiden,
og ikke blot til at kalde paa Hannerne med, men ogsaa.
til i Væddekamp med andre Hanner at bedaare og op-
flamme Hunnerne. Ingen, som gaaer ind paa Kvalitets-
valgstbeorien, vil benægte, at disse musikalske Instrumenter
ere blevne erhvervede ved Parringsvalg. I fire andre
Ordner have det ene Kjen eller, endnu almindeligere,
begge Kjen Redskaber, med hvilke de kunne frembringe
forskjellige Lyde, der aabenbart blot ere Lokkeraab. Selv
naar begge Kjen ere saaledes forsynede, vilde de Indi-
vider, som vare istand til at frembringe den stærkeste
eller mest vedholdende Lyd, hverve sig Mager fer deln,
der vare mindre larmende, saa deres Organer ere derfor
rimeligvis erhvervede ved Parringsvalg. Det er lærerigt
at tænke over den vidunderlige Forskjellighed, der er i de
lydfrembringende Redskaber, som visse Hanner eller begge
Kjen i ikke mindre end seks Ordner besidde, og som be-
sades af i det Mindste et Insekt i en yderst fjern Jordperiode.
Vi lære deraf, hvor virksomt Parringsvalget har været
ved at fere til Modifikationer, der undertiden, som f. Ex.
hos Cikaderne, ere af en væsenlig Natur.

Af de i det sidste Kapitel angivne Grunde er det
rimeligt, at de store Horn hos Hannerne af mange ^La-
mellicomia og af nogle andre Biller ere blevne erhvervede,
fordi de* tjene til Prydelse. Saaledes forholder det sig
maaske ogsaa med nogle andre Ejendommeligheder, der

Digitized by

Google

423

kan findes hos Hankjeonet. Paa Grand af Insekternes
ringe Størrelse ere vi tilbøjelige til at undervurdere deres
Udseende. Dersom vi kunde tænke os en Chalcosoma-
Han, Figur 15, med dens blanktpolerede, broncefarvede
Pandserklædning og meget sammensatte Horn^ paa Stør-
relse som en Hest eller blot en Hund, saa vilde den være
et af de mest imponerende Dyr i Verden.

Insekternes Farveforhold er et meget indviklet og dun-
kelt Emne. Naar Hannen afviger lidt fra Hunnen og ingen
af dem er straalende farvet, er det sandsynligt, at de
to Kjøn have varieret paa en lidt forskjellig Maade, idet
Varieringerne era blevne nedarvede til samme Kjøn, uden
at der derved er blevet Noget vundet, eller uden at det
har havt slemme Følger. Naar Hannen har straalende
Farver og er iøjnefaldende forskjellig fra Hunnen, hvad
der f. Ex. er Tilfældet med nogle Guldsmede og mange
Sommerfugle, er det sandsynligt, at kun Hannen er bleven
modificeret og at den skylder Parringsvalget sine Farver,
medens Hunnen har beholdt en oprindelig eller meget
gammel Farvningsmaade , der er blevet lidt modificeret ved
de tidligere omtalte Forhold, og derfor er Hunnen, i det
Mindste i de fleste Tilfælde, ikke bleven gjort mørk eller
mat for Sikkerhedens Skyld. Men Hunnen alene er i
nogle Tilfælde bleven straalende farvet, for at den kunde
komme til at ligne andre beskyttede Insekter, der levede
i samme Strøg. Naar begge Kjøn ligne hinanden og begge
ere dunkelt farvede, saa er der ingen Tvivl om, at de jo
i mangfoldige Tilfælde have faaet disse Farver for Sikker-
heds Skyld. Saaledes er det i nogle Tilfælde, hvor begge
ere stærkt farvede, hvorved de komme til at ligne de dem
omgivende Gjenstande, f. Ex. Blomster eller andre be-
skyttede Arter, eller hvorved de paa en indirekte Maade
beskjærmes, ved at gjøre deres Fjender opmærksomme
paa, at de ere uspiselige. I mange andre Tilfælde, hvor
Rjønnene ligne hinanden og ere straalende farvede, særlig
naar Farverne ere anordnede for at bæres til Skue, saa

Digitized by VjOOQ IC

224

kuDoe vi slatte os til, at de ere blevne erhvervede af
HaDkjennet, for at sknlle tjene til Prydelse, og ere ned-
arvede til begge Kjen. Vi komme endnu snarere til denne
Slotning, naar vi have den samme Farvningsmaade hele
Gruppen igjennem og vi saa finde, at nogle Arters Han-
ner ere vidt forskjellige fra Hunnerne i Farve, medens
begge Kjøn af andre Arter ere ganske ens, og medens der
er intermediære Gradationer, som forbinde begge disse
e:?:treme Tilfælde.

Paa samme Maade som klare Farver ofte delvis ere
nedarvede fra Hannerne til Hunnerne, saaledes har det
været med de mærkværdige Horn, der findes bps mange
Laroellicornia og nogle andre Biller. Saaledes ere frem-
deles de Stemmeorganer eller lydfrerobringende Redskaber,
som ere ejendommelige for Cikadernes og Skindvingemes
Hanner, i Almindelighed blevne nedarvede i en rudimentær
eller ogsaa i en næsten fuldkommen Tilstand til Hunnerne,
men dog ikke saa fuldkomne, saa de kunne bruges til at
frembringe Lyde med. Med Hensyn til Parringsvalget er
ogsaa det en interessant Rjendsgjeming, at de lydfrem-
bringende Redskaber hos visse Skindvingehanner ikke blive
fuldstændigt udviklede fer. ved det sidste Hudskifte, og at
visse Guldsroedehanners Farver ikke ere fuldstændigt ud-
viklede, før kort Tid efter at de have forladt Puppe-
tilstanden og ere færdige til at parres.

Parringsvalget forudsætter, at de mest tiltrækkende
Individer blive foretrukne af det andet Kjen, og da det
hos Insekterne, naarKjennene ere forskjellige, er Hannen,
som med sjeldne Undtagelser er den, der er mest smykket,
og den, som mest Qerner sig fra Artens Type — og da
det er Hannen, som ivrigt søger efter Hunnen, saa maa
vi antage, at Hunnerne i Almindelighed, eller nu og da,
foretrække de skjenneste Hanner, og at disse herved have
vundet deres Skjønhed. At Hunnerne i de fleste, eller i
alle. Ordner kunne vrage en eller anden bestemt Han, det
kunne vi ganske sikkert slutte os til af de mange besyn-

Digitized by VjOOQ IC

425

derlige Bygningsforhold, som findes hos DaDoerDe, f. £x.
store Kjæber, Griberedskaber, Torne, forlængede Ben osv.,
hvorved de kunne gribe Hannen; thi Alt dette viser, at
Sagen har sine Vanskeligheder. I de Tilfælde, hvor for-
skjellige Arter have parret sig med hinanden. Noget, hvor-
paa der anføres mange Exempler, maa Hunnen have været
villig. Skulle vi dømme efter det, vi vide om de for-
skjellige Insekters Forstandsevner og Tilbøjeligheder, saa
er det ikke usandsynligt, at Parringsvalget kan være
kommet til at spille en stor Rolle; men vi have endnu
ikke noget direkte Bevis i saa Henseende, og nogle
Kjendsgjerninger stride mod Antagelsen. Alligevel kunne
vi, naar vi se mange Hanner forfølge den samme Hun,
neppe tro, at Parringen er oyerladt til det blinde Til-
fælde — at Hunnen ikke vælger og ikke paavirkes af de
prægtige Farver eller andre Prydelser, som kun Hannen
bærer til Skue.

Dersom vi indrømme, at Cikadernes og Skindvingernes
Hunner sætte Pris paa de Toner, deres Hanner udsende, og
at de i dette Øjemed indrettede forskjellige Instrumenter
ere blevne fuldkommengjorte ved Parringsvalg , saa er det
temmelig usandsynligt, at andre Insekters Hunner ikke skulde
lægge Mærke til Form og Farveskjønhed, og der er liden
Sandsynlighed for, at Hannerne ikke i Kraft heraf have
vundet saadanne Karakterer. Men den Omstændighed, at
Farve er saa variabel, og den, at Farverne saa ofte ere
blevne modificerede for Artens Sikkerheds Skyld , gjør det
yderst vanskeligt at afgjøre, i hvor mange Tilfælde Par-
ringsvalget har spillet nogen Rolle. Det er nu særlig
vanskeligt i de Ordner, Skindvinger, Hvepse og Biller,
hvor Kjønnene sjeldent ere meget forskjellige fra hinanden
i Farve, thi vi miste derved vore bedste Beviser for, at
der er et Forhold mellem Artens Forplantning og Farve.
Men, som tidligere bemærket, er det hos Billerne i La-
mellicornernes store Gruppe, der af nogle Forfattere sættes
i Spidsen for Ordnen, og hvor vi undertiden se, at Kjøn-

Digitized by

Google

426

nene ere hinanden hengivne, at vi finde* at nogle Arters
Hanner ere forsynede med Vaaben til a^ fere en Parrkigs-
kamp, andre med vidunderlige Horndannelser, medens mange
ere forsynede med Lydredskaber og andre ere prydede
med straalende metalglindsende Farver. Derfor synes det
rimeligt, at alle disse Karakterer ere blevne erhvervede
ved de samme Midler, nemlig ved Parringsvalg.

Naar vi komme til at omtale Faglene, skalle vi se, at
de i deres sekundære Kjenskarakterer frembyde den største
Analogi med Insekterne. Saa ledes ere mange Fuglehanner
i høj Grad stridbare, og nogle ere forsynede med særlige
Vaaben , med hvilke de kanne bekæmpe deres Rivaler. De
have Redskaber, der bruges i Parringstiden til Frembrin-
gelse af Vokal- og Instrnmental-Mosik, de ere hyppigt
prydede med Kamme, Horn, Hndlapper og Fjer af de mest
forskjellige Slags og ere prydede med skjønne Farver, Alt
aabenbart for at kunne falde i Øjnene. Vi ville finde , at,
ligesom hos Insekterne , begge Kjøn i visse Grupper ere lige
skjønne og lige godt forsynede med Prydelser , der ellers i
Almindelighed kun findes hos Hannerne. I andre Grupper
ere begge Kjøn lige matfarvede og prunkløse. Endelig ere
i nogle faa anomale Tilfælde Hannerne skjønnere end
Hannerne. Vi ville ofte i en og samme Fuglegrappe finde
enhver Gradation , lige fra ingen Forskjel mellem Kjønnene
til en overordenlig stor Forskjel. Hvor det Sidste er Til-
fældet ville vi se, at Hunnerne, ligesom Insekternes Hun-
ner, ofte have mere eller mindre tydelige Spor til de
Karakterer, som egenlig tilhøre Hannerne. I allé disse
Tilfælde er Analogien mellem Fugle og Insekter i Virke-
ligheden mærkværdig stor. Den Forklaring, der gjælder
for den ene Klasse, gjælder rimeligvis ogsaa for den anden,
og som vi senere skulle forsøge at vise, er denne For-
klaring temmelig sikkert Parringsvalg.

Digitized by

Google

CHARLES DARWIN.

MENNESKETS AFSTAMNING

PARRING8YALGET.

OVERSAT AF

J. P. JACOBSEN.

ANDET BIND.

MED 51 TRÆSNIT I TEKSTEN.

KJøBENHAVN.

FORIJIGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (P. HEGEL).

THIELES BOGTRYKKERI.

1875.

Digitfeed by

Google

Digitized by

Google

INDHOLD.

Mfte lapitel.
Sekoadmre Ejmiskankterer hos Fisk, Padder og Krybdyr.

Fisk: HaoDenies Bejlen og Kamp — HaDDernes Oyeirægt \ Støi-
relse -— BanoerDes IWlige Farver, Yedbæng, der pryde, og andre be-
syDderlige Karakterer ~ Hannerne faa kun Farverne og Vedhængene
onder Parringstiden — Fisk . hvor begge Kjøn ere pragtfuldt farvede —
Beskyttelsesfarver — Hunnens mindre iøjnefaldende Farver kunne ikke
forklares som Beskyttelsesfarver — Fiske-Hanner, der bygge Rede og
tage sig af Æg og Unger. Padder: Forskjelligheder mellem Kjønnene
i Bygning og. Farve — Stemmeredskaber. Krybdyr: Havskildpadder
— Krokodiler — Snoge, Farver i nogle Tilfælde Beskyttelsesfarver —
Salamandre, deres Kampe — Prydelsesvedhæng — Besynderlige For-
skjelligheder mejlem Hannens og Hunnens Bygning — Farver — Kjøns-
forskjellen næsten ligesaa stor som hos Fuglene 1—36.

Tretteide lapitel.

FogleBéfl Mkimdøre Ejonskarakterer.

Kjønsforskjelligheder — Kamplove ~ Særegne Vaaben — Stemme-
redskaber — Instrumentalmusik — Elskovskaprioler og Dandse —
Prydelser, permanente og midlertidige — Dobbelt og enjLelt aarligt
Fjerskifte — Hannerne stille deres Prydelser tilskue 37—96.

IJorteide lapiteL
Fogle (fortøat).

Hunnernes Valg — Bejlerskabets Varighed — Umagede Fugle —
Sjælelige Evner og Smag for det Skjønne — Hunnerne vise Forkjær-
lighed for eller Antipatbi mod visse Hanner — Fuglenes Variabilitet —
Varieringerne undertiden abrupte — Varieringslove — Dannelsen af
•Øjne« — Karakterers Gradationer — Exempler; Paafuglen, Argus-
Fasanen og Urosllcte * 97—150.

Digitized by

Google

FeMtemle lapitel.

Figle (fortsat).

Drøftelse af Spørgsmaalet om« hvorfor hos nogle Arter kun HaD-
oerDe og hos andre Arter begge Kjøn have straalende Parver — Om
kjonsbunden Arvelighed for forskjellige BygniogsCorholds og den straa-
lende Fjerdragts Vedkommende — Redebygning i Forhold til Farve —
Om at Parringsdragten mistes om Vinteren 151—179.

SekfteiAe itpitel.

Fugle (slnttet).

Den ufærdige Fjerdragt i Forhold til Fjerdragtens Karakter hos
begge Kjøn i voksen TUstand — Seks Klasser af Tilfælde — Kjøns-
forskjelllgheder hos nærbeslægtede eller hinanden repræsenterende Ar-
ters Hanner — Om Hunner, der faa Hannens Karakterer — Ungernes
Fjerdragt i Forhold til de Voksnes Sommer- eller Vinterdragt — Om
at Skjønheden bliver større i Fogleverdenen — Beskyttelsesfarver —
Iøjnefaldende farvede Fugle — Der sættes Pris paa Nyhed — Resumé
af de lire Kapitler om Fugle 179—234.

SytteiAe Itpitel.'

Pattadjreaet sekundåre EJesskarakterer.

Kamplove — Særegne Vaaben, kun hos Hannerne — Aarsagen til
at Hunnerne mangle Vaaben — Vaaben fælles for begge Kjon^ dog op-
rindelig erhvervede af Hannen — Anden Brug af slige Vaaben — Deres
store Betydning — Hannens betydeligere Størrelse — Forsvarsmidler —
Om den Forkærlighed, som et af Kjønnene viser, naar Pattedyr
parres 235—269.

Atteide lapiteL
Patledyrenet tekndare Ejeaskarakterer (foruat).

stemme — Mærkelige Kjønsejendommeligheder hos Sæler — Lugt
— Haarenea Udvikling — Haarets og Hudens Farve — Anomale Til-
fælde, hvor Hunnen er mere prydet end Hannen — Fårver og Prydelser
skyldes Parringsvalget — Farve erhvervet for Sikkerhedens Skyld —
Farver ere, omendskjøndt de ere de samme hos begge Kjøn, ofle frem-
bragte ved Parringsvalg — Om det at Pletter og Striber ofle forsvinde
hos voksne Pattedyr — Om de Flrbændedes Farver og Prydelser —
Resumé 270—310.

Digitized by VjOOQ IC

NMeiAe lapltel.
■eimetketi sékimdmre E]eukanikterør.

Porskjel mellem Mand og Kvinde — Om Aareagerne til denne
ForslLjel og om visse KaralLterer, der ere fæAes for begge Kjøn —
Kamplove — Forskjel hvad Aandsevner og Røst angaaer — Om den
Porskjel Slijønhed har havt paa Menneskets Ægteskaber — De Vilde
have Sands for Prydelser — Deres Forestillinger om Kvlndeskjønhed
— Om Tilbøjeligheden til at lægge overdreven stor Vægt paa enhver
naturlig Ejendommelighed 311—350.

lyfeiAe itpitel.
Sekondmre KJenskarakterer hos leiuietket (fortsat).

Om Virkningerne af fortsat Udvælgelse af Kvinder efter hver enkelt
Races Skjønhedsbegreb — Om de Aarsager, som træde Parringsvalget
hindrende imøde hos vilde og civiliserede Folkeslag — Betingelserne
vare gunstige for Parringsvalget i de første Tider — Om den Maade,
paa hvilken Parringsvalget har virket blandt Menneskene — Om at
Kvinderne i vilde Stammer have nogen Lejlighed til at vælge deres
Mænd — Bfangel af Haar paa Legemet og Udvikling af Skjæg —
Hudens Farve — Resumé 351-380.

EtogtjfeiAe lapiteL
Resmiié og Slvtilig.

.Hovedresultatet: at Mennesket nedstammer fra en eller anden lavere
Form — Udviklingsmaade — Menneskets Genealogi — Intellektuelle og
moralske Evner — Parringsvalg — Slutningsbemærkninger 381—401.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

TOLVTE KAPITEL

SEKUNDÆRE KJØNSKARAKTERER HOS FISK, PADDER OG
KRYBDYR.

Fisk: Hannernes Bejlen og Kamp — Hunnernes Overvsrgt I Stør-
relse — Hannernes liflige Farver, Vedhæng, der pryde, og andre be-
synderlige Karakterer ~ Hannerne faa kun Farverne og Vedhængene
under Parringstiden — Fisk . hvor begge Kjøn ere pragtfuldt farvede —
Beskyttelsesfarver — Hunnens mindre iøjnefaldende Farver kunne ikke
forklares som Beskyttelsesfarver — Fiske-Hanner, der bygge Rede og
tage sig af Æg og Unger. Padder:^ Forskjelligheder mellem Kjøanene
i Bygning og Farve — Stemmeredskaber. Krybdyr: Havskildpadder
— Krokodiler — Snoge, Farver i nogle Tilfælde Beskyttelsesfarver —
Salamandre, deres Kampe — Prydelsesvedhæng — Besynderlige For-
skjelligheder mellem Hannens og Hunnens Bygning — Farver t Kjøns-
forskjellen næsten ligesaa stor som hos Fuglene.

Vi ere nu komne til den store Hvirveldyrrække og
ville begynde med den laveste Klasse, nemlig Fiskenes.
Hannerne hos de plagiostome Fisk eller Tværmundene
(Hajer og Rokker) og de chimæroide Fisk ere forsynede med
Griberedskaber til at holde Hunnerne fast med, i Lighed
med de forskjellige I^annelser, der findes hos saa mange
af de lavere Dyr. Foruden Griberedskaberne have mange
af Rokkernes Hanner Bundter af stærke skarpe Torne paa
Hovedet og flere Rader af Torne langs med »deres Bryst-
finners ydre Underside*. De findes hos Hannerne af nogle

iigitized by Google

Arter, hvis øvrige Legeroe er glat. De advikles kan
midlertidigt i Parriogstiden , og Dr. GtLnther mener, at de
broges som Griberedskaber ved at bejes nedad og indad
paa begge Sider af Legemet. Det er en mærkværdig
Kjendsgjeming, at Hannerne og ikke Hannerne hos nogle
Arter, f. Ex. Sømrokken (Raja clavata), have Ryggen
besat med store krogede Tome^). Fiskenes Opholdssted
volder 9 at der kan vides Lidet om deres Bejlen og ikke
Meget om deres Kampe. Hnndestejle-Hannen (Gastero-
steas leioras) beskrives som tgal af Glæde«, naar Han-
nen kommer frem af sit Smnthul og beseer den Rede,
han har lavet til hende. »Han farer omkring i alle molige
Retninger, hen til det Materiale, han har samlet til at
lave Rede af, saa tilbage til Hannen igjen, og dersom han
ikke nærmer sig Reden, søger han at pnfiFe hende fremad
med Snnden og giver sig saa til at trække hende hen til
Reden ved hendes Hale eller Sidetome t.^) Hannerne
siges at være polygame^), de ere overordenlig tappre og
stridbare, medens •Hannerne ere aldeles fredsommelige. •
Deres Kampe ere nndertiden fortvivlede, »thi disse iltre
Stridsmænd holde hinanden fast i flere Seknnder og tnmle
rundt) den ene o^er den anden, indtil deres Kræfter synes
aldeles ndtemte.« Hos en anden Hnndestcjleart (G. tra-
churas) svømme Hannerne, medens de kæmpe, randt om
hinanden, bides og søge at gjennembore hinanden med de
rejste Sidetome. Samme Forfatter tilføjer^): »disse smaa
Furiers Bid er meget alvorligt. De brage ogsaa deres
Sidetorne med en saa skæbnesvanger Virkning, at jeg har
seet En ligefrem flænge sin Modstanders Bag op, saa

') Yarrell: »Hist of British Plshess Vol. II, 1836, S. 417, 425, 436.

Dr. Gdnther meddeler mig, at det hos R. cUvata kun er floDnen,

der har Torne.
') JeTDfør Hr. R. Wariogton's interessante Afhandlinger i: t Annals

and Biag. of Nat Hist«. Oct 1852 og Not. 1855.
*) Noel Bamphreys: »RWer Gardens«, 1857.
*) Loudon: »Bfag. of Nataral Hist.*, Vol. IH, 1830, S. 881.

Digitized by

Google

Dyret sank til Bunds og døde.« Naar eo Fisk er bleven
overvanden, omister den sin stolte Holdning; de muntre
Farver visne bort, og den skjuler sin Skændsel blandt
fredeligere Rammerater, men er en Tidlang stadig Gjen-
stand for Sejeirherrens Forfølgelser«.

Lakse-Hannen er ligesaa stridbar som den lille Hunde-
stejle, og efter hvad jeg hører fra Dr. Gdnther, gjælder
det Samme om Forelle-Hannen. Hr. Shaw saa en heftig
Kamp mellem to Lakse-Hanner, som varede hele Dagen,
og Hr. R. Buist, der har Overopsynet med Fiskerierne,
meddeler mig, at han ofte fra Broen ved Perth har lagt
Mærke til Hanner, der dreve deres Rivaler bort, medens
Hunnerne vare beskæftigede med Æglægningen. Hannerne
•kæmpe stadig med hinanden og rive og slide stadig i
hinanden paa Ynglepladserne, og Mange gjere hinanden
saa megen Skade, at en Mangfoldighed mister Livet derved,
og man kan se mange svømme om nær ved Flodbredden
i en udmattet og øjensynlig døende Tilstand.« >) Forstan-
deren for den kunstige Fiskeavl i Stormontfield besøgte,
som Hr. Buist meddeler mig, i Juni 1868 den nordlige
Del af Tyne og fandt omtrent tre Hundrede dede Laks,
der paa en enkelt Undtagelse nær alle vare Hanner, og
han var vis paa, at de havde mistet Livet ved at kæmpe
med hinanden.

Det Mærkeligste ved Lakse-Hannen er, at den i Par-
ringstiden, foruden det, at den forandrer sin Farve lidt,
• faaerUnderkjæben forlænget og en bruskagtig Krog gaaer,
opad fra Spidsen af, og naar Kjæberne ere lukkede, ligger
deDM en dyb Hulning mellem Overkjæbens Mellemkjæbe-
ben«2). (Figur 26 og 27). Hos vor Laks varer denne

M tThe Field«, 29 Juni 1867. Angaaende Hr. ShaVs Meddelelse se:
»Edloburgh Revlev, 1848. Ed anden erfaren Iagttager (Scrope:
•Days of Salmon Flshlng«, S. 60) bemærker, at Hannen, dersom
den kunde, vilde, ligesom Hjorten, holde alle andre Hanner borte.

') Yarrell: <Hi8tory of Itritish FIshes-, Vol. 11, 1636, S. 10.

Digitized by VjOOQ IC

ForaodriDg i Bygning kun Parringstiden , men hos Saimo
lycaodon fra Nordvest-Amerika er, som Hr. J. K. Lord^)

Fig. 26.

Hoved«t af en Han «f den almindelif e Laks (Salmo salar) vader Parrfnfstidea.

[Denne Tefainf, lifesom ogtaa de andre i dette Xapltel, ere blevne ndferte af den

▼elbekjendte Kunstner Hr. O. Ford, onder Telvillift TOsja af Dr. Gfinther off efler

Ezemplarer i British Masenm].

troer, denne Forskjel mellem Hannerne og Hannerne per-
manent og bedst udpræget hos de ældre Hanner, som

') »The Naturalist in Vancouvers Island*, Vol. I, 1866, S. 54.

Digitized by VjOOQ IC

tidtigere have været oppe ad Floderne. Hos disse gamle
Hanner udvikles Kjæberne til uhyre Kroge, og Tænderne

Flg. 27.

HoTedet af en Lakie-Hnn.

blive til frygtelige Vaaben og ere ofte mere end en halv
vTomme lange. Ifelge Hr. Lloyd ^) tjener den midlertidige
krogformede Dannelse til at styrke og beskytte Kjæberne,
naar den ene Han anfalder den anden med - frygtelig
Voldsomhed; men de stærkt udviklede Tænder hos den
amerikanske Lakse-Han maa nærmest sammenlignes med

>) •ScandiDEYlan AdTentnresv Vol. I, 1854, S 100, 104.

Digitized by VjOOQ IC

nogle Pattedyrhanners Qagtænder, og deres Øjemed er
snarere af en offensiv end af en defensiv Karakter.

Laksen er ikke den eneste Fisk, hos hvilken der er
Forskjel paa de to Kjens Tænder, dette er ogsaa Tilfældet
hos mange Rokker. Hos Sem-Rokken (Raia clavata) har
den voksne Han skarpe spidse Tænder, der vende bagud,
medens Hannens Tænder ere brede og flade og nærmest
have Udseende af et Flisegulv, saa at disse Tænder hos
den samme Arts Kjen frembyde større Forskjelligheder fra
hinanden, end man ellers ånder i forskjellige Slægter af
samme Familie. Hannens Tænder blive ferst skarpe, naar
den er bleven voksen, i dens Ungdom ere de brede og
flade ligesom Hannens. Som det saa ofte gaaer med
sekundære Kjønskarakterer, træffe vi hos begge Kjen af
nogle Arter, f. Ex. hos Skaden (R. batis), naar de ere
voksne, skarpe spidse Tænder, og det synes her, som om
en Karakter, der var ejendommelig for og oprindelig er-
hvervet af Hannerne, er bleven nedarvet til Afkommet af
begge Kjøn. Tænderne ere ligeledes spidse hos begge Kjea
af R. maculata, men kun naar de ere helt voksne, og
Hannerne faa dem tidligere end Hunnerne. Vi skulle
senere møde analoge Tilfælde hos visse Fugle, hos hvilke
Hannen faa den Fjerbeklædning, der er fælles for begge Kjøn
i voksen Tilstand, i en meget tidligere Alder end Hunnen.
Hos andre Arter af Rokker have Hannerne aldrig, ikke en-
gang som Gamle, skarpe Tænder, og som en Følge deraf
ere begge Kjen i udvoksen Tilstand forsynede med brede
flade Tænder ligesom dem. Ungerne og de voksne Hunner
hos de ovenfor nævnte Arter have ^). Da Rokkerne ere
stærke, dristige og glubende Fisk, kunde der være An-
ledning til at tro, at Hannerne faa deres skarpe Tænder
til at bekæmpe deres Rivaler med; men da mange Dele

') Se Yarreirs Meddelelser om Rokkerne 1 hans: »Hist. of Brillsh
Fishes«, Vol. 11, 1836, S. 416, med en udmærket Tegning, og
S. 422, 432.

Digitized by

Google

hos dem ere modificerede og tillæmpede til at gribe Hun-
nerne med, er det muligt, at deres Tænder bmges til
det Samme.

Hvad Størrelsen angaaer» hævder Hr. Garbonnier^), at
Hunnen er større end Hannen hos næsten alle Fisk, og
Dr. Giinther kjender ikke et eneste Esempel paa, at Han-
nen virkelig er større end Hannen. Hos nogle Gyprino-
donter er Hannen ikke engang halv saa stor som Hannen.
Da Hannerne hos mange Fiskearter i Almindelighed kæmpe
med hinanden, er det forbavsende, at de ikke ved Par-
ringsvalgets Virkninger i det Hele ere blevne sterre og
stærkere end Hannerne. Hannerne lide ander, at de ere
saa smaa, thi ifølge Hr. Carbonnier ere de adsatte for at
blive slagte af Hunner af deres egen Art, naar disse ere
kjedædende, og uden Tvivl ogsaa af andre Arter. Be-
tydelig Størrelse maa paa en eller anden Maade være
vigtigere for Hunnerne, end Styrke og Størrelse er det for
Hannerne i Kampen med deres Rivaler; og den Betydning,
Størrelsen har for Hunnerne, er maaske den, at den gjør
dem det muligt at frembringe en stor Masse Æg.

Hos mange Arter er Hannen kun prydet med straa-
lende Farver, eller ogsaa ere Farverne mere straalende end
hos Hunnen. Hannen er ogsaa undertiden forsynet med
Vedhæng, der ikke synes at være til mere Nytte for ham
i de almindelige Livsforhold, end HaleQerene er det for
Paafuglen. For de fleste af de følgende Kjendsgjerninger
har jeg Dr. Gtinthers store Venlighed at takke. Der er
Grund til at antage, at der hos mange tropiske Fisk er
Forskjel paa Kjønnenes Farve og Bygning, og selv hos
vore britiske Fisk have vi nogle enkelte slaaende Esempler
derpaa. Hannen af Callionymus lyra er bleven kaldet den
ædelstenbesatte Drage, »paa Grund af dens straalende
ædelstensagtige Farvert. Naar den lige bliver taget op
af Havet, er dens Legeme gult i forskjellige Afskygninger

») Citeret i: .The Farmer«, 1868. S. 369.

Digitized by VjOOQ IC

og stribet og plettet af et skinnende Biaat paa Hovedet;
Rygfinnerne ere blegt brnne med merke Længdebaand,
Bagfinnen, Halefinnen og Gatfinnen ere sortebiaa. Hnnnen,
eller den smndsige Drage , blev af Linné og mange Natnr-
forskere efter ham anseet for en særegen »Art; den er
skidden-rødbrun med brun Rygfinne, de andre Finner ere
hvide. Kjennene ere ogsaa forskjellige fra hinanden i
Mandens og Hovedets forholdsvise Størrelse og ligeledes i
Øjnenes Stilling^); men den mest slaaende Forskjel er
den, at Hannens Rygfinne er saa overordenlig stærkt for-

Fig. 28.

Callionymui lyra Ørentø Figur: Han; aedertte: Hua. NB. Otn aedgnt« Flg;« «r
mere formindsket end den »Terite.

længet (Pig. 28). De unge Hanner ligne i Bygning og
Farve de voksne Hunner. Hele Slægten Callionymus^)

') Jeg har taget denne Beskrivelige af Yarreirs: •BriUsh Fishes«, Vol. I,

1836, S. 261 og 266.
^) >Catalogae of Acanth. Flabes In the BriUsh Museum«, af Dr. Gun-

ther. 1861, S. 138-151.

Digitized by

Google

igjeonem har Hannen i Almindelighed stærkere farvede
Pletter end Hunnen , og hos forskjeHige Arter er ikke blot
Hannens Rygfinne, men ogsaa dens Gatfinne meget for-
længet.

Hannen af Skorpionulken (Cothus scorpius) er slankere
og smallere end Hunnen. Der er ogsaa stor For&kjel paa
deres Farve. Det er, som Hr. Lloyd*) bemærker, vanske-
ligt »for Enhver, der ikke har seet denne Fisk i Parrings-
tiden, hvor dens Farver ere mest'straalende, at danne sig
nogen Forestilling om den Blanding af straalende Farver,
med hvilke denne Fisk, der i andre Henseender er saa
stedmoderlig behandlet, da er prydet.* Begge Kjøn af
Labrus mixtus (Læbefisk) ere, skjendt deres Farver ere
meget forskjellige, skjønne; Hannen er orange med stærkt
blaa Striber, og Hunnen er skinnende rød med nogle sorte
Pletter paa Ryggen.

I Cyprinodonternes meget udprægede Familie, der findes
i Qenie Landes Ferskvandssamlinger, afvige de to Kjøn
undertiden meget fra hinanden i forskjellige Karakterer.
Hos Hannen af Mollienesia petenensis^) er Rygfinnen
stærkt adviklet og prydet med en Række af store , runde,
stærktfarvede Øjne, medens denne Finne hos flunnen er
mindre og af en anden Form og kun legnet med uregel-
mæssigt krummede brune Pletter. Hos Hannen er den
nederste Rand af Gatfinnen ogsaa lidt udtrukken og mørk-
farvet. Hos Hannen af en beslægtet Form, Xiphophorus
Hellerii (Fig. 29), er den nederste Rand af Gatfinnen ud-
viklet til en lang Traaddannelse, der, som Dr. Giinther
meddeler mig, er stribet med straalende Farver. I denne
Traaddannelse er der ingen Muskler, og den kan aabenbart
ikke være Fisken til nogen direkte Nytte. Ligesom hos

M •Game BIrds of Sweden* etc, 1867, S. 466.

^) For Oplysning om denne og følgende Art er jeg Dr. Giinther Tak
skyldig. Jeynfør ogsaa hans Afhandling om Central-Amerikas Fisk
1: .Transact. Zoolog. Soc Vol. VI, 1868, S. 485.

Digitized by

Google

CoIIioDymos ligne Hannerne, medens de ere ange, de
voksne Hunner i Farve og Bygning. Kjensforskjeiligheder

Fig 29.

Xiphopbonii Rellerii. Overste Fi^ar: Han; nederste: Han.

som de nysnævnte kunne ganske sammenlignes med dem,
der ere saa hyppige hos Hensefaglene * ).

Hos en silaroid Fisk, der lever i Sydamerikas
Ferskvandssamlinger, nemlig Plecostomos barbatos*) (Fig.
30), er Hannens Mand og Interoperculum beklædt med
Skæg af stive Haar, til hvilke der neppe er Spor hos
Hannen. Qisse Haar ere af en skjælagtig Natur. Hos en
anden Art af samme Slægt springer der biede bøjelige
Føletraade frem fra den forreste Del af Hannernes Hoved,
men hos Hunnen mangle de. Disse Feietraade ere lige-
frem Forlængelser af Hpden og derfor ikke homologe med

M Denne Bemærkning af Dr. Gunther flndea i: •Catalogue of Flshes

In British Museams Vol. III, 1861, S. 141.
') Jevnfør angaaende denne Slægt Dr. GDnther i: »Proc. Zoolog. Soc«,

1868, S. 232.

Digitized by

Google

Fig. 30.

Pleeos'onias btrbatas øTerit« Tignn Hored af «n Han; nederite Fiffor: HoTed a^ ^n Han. .

Digitized by VjOOQ IC

de stive Haar hos den ferstnævute Art, roen der kan jo
neppe være nogen- IS'ivl om, at de gjøre samme Nytte.
Hvilken Nytte denne nu er, det kan jo være temmelig
vanskeligt at afgjere; at de skulde være til Prydelse, det
sypes ikke sandsynligt, roen vi kunne neppe antage, at
stive Haar og bøjelige Traade kunne paa nogen almindelig
Maade være nyttige for Hannerne alene. Monacanthus
scopas, som Dr. Gtinther viste mig- i British Museum,
frembyder et næsten analogt Tilfælde. Hannen har et
Bundt af stive stribede Torne, ligesom Tænderne i en Kam,
paa begge Sider af Halen, og hos et Exemplar, der var
seks Tommer langt, havde de en Længde af næsten halv-
anden Tomme; Hunnen har paa det samme Sted et Knippe
Børster, der nærmest kan sammenlrgnes med en Tand-
børste. Hos en anden Art, M. peronii, har Hannen en
Børste, ligesom Hunnerne i den sidstnævnte Slægt havde,
medens Halens Sider ere glatte hos Hunnen. Hos nogle
andre After er den samme Del af Halen en lille Smule
ru ho& Hannen og fuldkommen glat hos Hunnen, og hos
atter andre ere endelig begge Kjen glatte. Hos det be-
synderlige Uhyre Chimæra monstrosa har Hanne^ paa
Spidsen af Hovedet et fremadbøjet krogformet Ben, hvis
afrundede Ende er bedækket med stærke Torne; hos Hun^
nen »mangler denne Krone ganske«; men hvad Nytte den
gjør, det veed man slet ikke ^).

De Dannelser, vi hidtil have omtalt, ere permanente
hos Hannen, efter at den er bleven voksen; men hos nogle
Aalekvabber (Blennius) og hos en anden nærstaaende Slægt 2)
er det kun i Parringstiden, at der er en Kam paa Han-
nens Hoved, og dens Legeme faaer samtidigt mere levende
Farver. Der kan neppe være Tvivl om, at denne Kam
tjener som en midlertidig Prydelse, thi Hunnen har ikke

M F. Backland i: -Land and Water«, JulK 1868, S. 377. (Her findes

ogsaa en Afbildning.)
') Dr. Gunther i: •Gatalogue of Fishes«, Vol. III, S. 221 og 240.

Digitized by

Google

Spor til den. Hos andre Arter af samme Slægt have begge
Kjøn Kamme, og hos i det Mindste en Art er der intet
af Kjønnene, der har nogen saadan. I dette Tilfælde og
hos Monacanthus have vi gode Exemplar paa, i hvor stor

^ en Udstrækning Kjønskaraktererne hos nærbeslægtede For-
mer knnne variere. Hos mange Chromidæ, f. £x. hos

, Geophagas og særlig hos Cichia, have, som Professor
AgaSiSiz^) meddeler mig, Hannerne en iøjnefaldende Od-,
vækst paa Panden, medens Hunnerne og de unge Hanner
slet intet Saadant have. Professor Agassiz tilføjer: »Jeg
har iagttaget disse Fisk i Yngletiden, naar Udvæksten er
størst, og til andre Tider, naar den aldeles mangler, og
de to Kjøn frembyde ingensomhelst Forskjellighed i Hove-
dets Profil. Jeg kande aldrig blive klog paa, at den ud-
retter nogen særlig Funktion, og Indianerne og Amazon-
beboerne vide heller ikke Noget om, hvad den bruges til.«
Disse Udvækster ligne ved deres periodiske Fremkomst de
kjødede Hudfolder, der findes paa vissø Fugles Hoveder;
men hvorvidt de tjene til Prydelser, det maa foreløbig
forblive uafgjort.

Hannerne af de Fisk, som permanent afvige fra Hun-
nerne hvad Farve angaaer, blive, som Dr. Giinther og
Professor .Agassiz meddele mig, mere straalende i Par-
ringstiden. Dette er ligeledes Tilfældet med en Mængde
Fisk, hos hvilke begge Kjøn til alle Aarets Tider have

. nøjagtig samme Farve. Suderen, Skallen og Aborren ere
Exempler herpaa. Lakse* Hannen er i den nævnte Tid
• tegnet paa Kjæberne med orangefarvede Striber, hvilke
giver den Lighed med en Læbefisk (Labrus), og Legemet
faaer et gyldent Orangeskjær. Hunnerne ere mørke i Farve
og kaldes i vAlmindelighed Blackfish, d. v. s. Sort-Fisk«*^).
En analog eller endnu større Forandring foregaaer med

') Jevnfør ogsaa: •k Joarney In Brazll«, af Prof. og Fru Agassiz,

1868, ^. 220.
^) Yarrell: .Brlllsh Fishes-, Vol. II, 1836, S 10. 12, 35

Digitized by

Google

Graalaksen (Salmo eriox); Hannerne af Saimo* ambla ere
ligeledes i Parringstiden noget stærkere farvede end Han-
nerne'). Farverne hos de forenede Staters Gjedde (Esox
reticalatas), særlig hos Hannen, blive ! Parringstiden i
overordenlig hej Grad straalende og metalglindsende ^). -
Et slaaende Esempe) yder blandt mange andre Hundestejle-
Hannen (Gasterostens leinrns), der af Hr. Warington')
beskrives som »over al Beskrivelse smuk«. Hunnens Ryg
og Øjne ere af en simpel brun Farve. Bugen er hvid.
Derimad have Hannernes Øjne »den mest straalende grønne
Farve, med en metalagtig Glands som den, visse Koli-
briers Fjer har. Struben og Bugen have en straalende
Purpurfarve, Ryggen er askegren, og den hele Fisk seer
ud, som om den var noget gjennem'sigtig og glødede af .en
indvendig Ild.t Efter Parringstiden forandres alle disse
Farver, Strubens og Bugens Rødt blegner. Ryggen bliver
mere grøn, *og de glødende Farver forsvinde.

At der hos Fiskene bestaaer et nært Forhold mellem
deres Farver og deres kjenslige Funktioner er let, at se;

— for det Første deraf, at de voksne Hanner af visse
Arter ere anderledes farvede og ofte langt mere straalende;

— for det Andet, fordi disse samme Hanner, førend de
blive voksne, ligne de voksne Hanner; ~ og endelig fordi
Hannerne selv af de Arter, der til alle andre Tider paa
Aaret have ganske samme Farve som Hunnerne, ofte i
Parringstiden faa skinnende Farver. Vi vide, at Hannerne
ere glødende i deres Bejlen, og at de undertiden kæmpe
fortvivlet med hinanden. Dersom vi kunde antage, at
Hunnerne havde Evne til at vælge og udsøge de stærkest
prydede Hanner, saa vilde alle de ovenfor nævnte Kjends-
gjeminger kunne forstaaes som Resultater af Parringsvalg.

') W. Thompson i: •Annals and Mag. of Kat History«, Vol. VI,

1841, S. 440.
*) »The American Agricultarist*, 1868> S. 100.
3) »Annals and Mag. of Nat History, Okt. 1852.

Digitized by

Google

Dersom det paa den anden Side var almindeligt, at Hun-
nerne lagde deres Æg og lod dem ligge hen og blive be-
fragtede af den første den bedste Han, der tilfældigvis
kom forbi, saa vilde noget Saadant være skæbnesvangert
for Tilvejebringelsen af et Parringsvalg; thi der vilde jo
ikke foregaa Valg af en Mage. Men saavidt man veed,
lægger Hannen aldrig villigt sine Æg, nden der er en
Han i hendes amiddelbare Nærhed, og Hannen befragter
aldrig Æggene uden i en Hnns amiddelbare Nærhed. Det
er, som man kan begribe, overordenlig vanskeligt at faa
noget direkte Bevis paa, at Fiskehnnnerne vælge deres
Mager. £n admærket Iagttager^), som omhyggeligt iagt-
tog Elritzernes (Cyprinas phosinas) Liggen, bemærker, at
paa Grand af at Hannerne, som vare ti Gange saa mange
som Hannerne, flokkedes tæt randt omkring dem, kande
han kan »adtale sig med Tvivl om deres Bevægelser. Naar
en Han kom ind imellem en Flok Hanner, forfulgte de
hende øjeblikkeligt, og dersom hun ikke var færdig til at
lægge sine Æg, trak hun sig over Hals og Hoved tilbage,
men var hun færdig, saa gik hun 4i'istig ind imellem dem
og fik øjeblikkelig en Han paa hver Side trykket tæt op
imod sig, og naar de havde været i denne Stilling en kort
Tid, bleve de afløste af to andre, som kilede sig ind
imellem dem og Hannen, det syntes at behandle alle sine
Elskere med samme Venlighed.« Uagtet denne sidste Be-
mærkning kan jeg ikke, paa Grund af de forskjellige i det
Foregaaende omtalte Omstændigheder, opgive Troen paa,
at de Hanner, der ere Hunnerne mest tiltrækkende paa
Grund af deres mere straalende Farver og andre Prydelser,
i Almindelighed foretrækkes af dem , og at Hannerne saa-
ledes ere blevne gjorte skjønnere i Tidens Løb.

Vi skolie dernæst spørge om, hvorvidt denne Betragt-
ningsmaade, ved Hjælp af Loven om ligelig Nedarven til
begge Kjen, kan udstrækkes ogsaa til de Grupper, hos

>) Londons »Mag. of Nat. History, Vol. V. 1832, S. 681.

Digitized by VjOOQ IC

hvilke HaDnerne og Hunnerne ere pragtfulde i «amiue
eller næsten samme Grad og paa samme Maade. Saadan
en Slægt som Læbefisken (Labms) rummer nogle af de
pragtfuldeste Fisk i Verden. Paafuglefisken (L. pavo) be-
skrives^) f. Ex., med tilgivelig Overdrivelse, som dannet
af polerede Guldskjæl, der danne Omfatning om Lapis
lazuli, Rubiner, Safirer, Smaragder og Ametbyster; der
er derfor stor Rimeligbed for at antage, at vi kunne ud-
strække *denne Betragtningsmaade til den ovenfor omtalte
Slægt; thi vi bave seet, at Kjennene i det Mindste i en
Art ere i høj Grad forskjellige fra hinanden i Farve. Hos
nogle Fisk, som hos mange af dB laveste Dyr, kunde
pragtfulde Farver være det direkte Resultat af Vævenes
og de forhaanden værende Betingelsers Natur, uden at der
havde været nogen Udvælgelse medvirkende. Guldfisken
(Cyprinué auratus) er maaske, at demme efter Analogi
med den almindelige Karpes gyldne Varietet, et Exempel
herpaa, saa det er muligt, at den skylder sine pragtfulde
Farver en enkelt abrupt Variering, der har sin Grund i
de Betingelser, for hvilke denne Fisk har været udsat i
Fangenskab. Det er imidlertid mere sandsynligt, at disse
Farver ere blevne forstærkede ved kunstig Udvælgelse, da
denne Art er bleven omhyggelig opdrættet i Kina i fjerne,
Qerne Tider*). Ude i Natoren synes det ikke rimeligt,

I) Bory de Saint Vincent i: •DicL Glass. d'HIst. Nat.«, Tom. IX.
1826, S. 151.

') Paa Foranledning af nogle Bemærkninger om dette Spørgsmaal i
mil Værk: tOn the Variation of Animals and Piants under Dome-
stication«, tiar Hr. \V. F. Mayers (•Chinese Notes and Qaeries*,
Aog. 186S, S. 123) seet efter i gamle kinesiske Encyklopædier.
Han fandt, at Guldfisk først bleve holdte under Sung- Dynastiet,
som begyndte A D. 960. I Aaret 1129 var der Overflødighed af
disse Fisk. Andetsteds siges der, at siden Aar 1548 er der »i
Hangchow blevet frembragt en Varietet, som fik Navn af lldflsken,
paa Grund af dens kraftige røde Farve. Den bliver almindeligt
beundret, og der er ikke et Hus, hvor den ikke holdes enten for
Profilens Skyld eller af Liebhaveri, og det gjælder om at faa don

Digitized by VjOOQ IC

«t saa højt organiserede Væsner som Fisk, der leve under
saa indviklede Betingelser, skulde blive straalende farvede
uden at komme til at lide derved eller faa nogen Nytte
Af saa stor Forandring , d. v. s. uden at Kvalitetsvalget er
kommet med i Spillet.

Hvad skulle vi da antage om de mange Fisk, bos
hvilke begge Kjøn ere pragtfuldt farvede? Hr. Wallace^)
troer, at de Arter, som søge til Rev, hvor det vrimler af
Koraller og andre pragtfuldt farvede Organismer, ere stærkt
farvede, for at de kunne undgaa deres Fjenders Opmærk-
somhed; men efter hvad jeg kan se, ville de derved blive
gjorte i høj Grad iøjnefaldende. I Tropernes ferske Vande
«r der ingen glimrende Koraller eller andre Organismer,
som Fiskene kunne ligne, og dog ere mange af Amazon-
strømmens Arter smukt farvede, og mange af de kjød-
ædende Karper (Gyprinidæ) i Indien ere prydede med
»pragtfulde Længdelinier af forskjellig Farve ^)a. Hr.
McClelland, der beskriver disse Fisk, gaaer saa vidt, at
han antager, at »deres Farvers ejendommelige Glands
tjener til at gjere dem mere iøjnefaldende for Isfugle,
Terner og andre Fugle, der ere bestemte til at indskrænke
disse Fisks Indi vidantal •; men nu til Dags er der faa
Naturforskere, der ville gaa ind paa, at et Dyr er blevet
gjort iøjnefaldende, for at det derved lettere kan blive øde-
lagt. Det er muligt, at visse Fisk kunne være blevne
gjorte iøjnefaldende for at underrette Fugle og Rovdyr (i
Lighed med hvad der er bleven fortalt om Kaalorme) om,
at de ere uspiselige; men det vides ikke, troer jeg, at
rogensomhelst Fisk, i det Mindste ikke nogen Ferskvands-
fisk, vrages af de fiskefortærende Dyr som uspiselig. I det

røde Farve saa stærk' som muligt (caltivated in rivalry as to its

colour).«
M -WestmlDster Revtews Juli 1867, S. 7.
') »Indlån Gyprinidæ«. ved Hr. J. McClelland; •Asiatlc Researches«,

Vol. XIX, II Del, 1839, S. 230.

Digitized by Google

Hele taget er den rimeligste Antagelse om de Fisk, hos
hvilke begge Kjen ere pragtfuldt faryede, den, at disse
deres Farver ere blevne erhvervede af Hannerne som en
Prydelse og er blevet ligesaa meget , eller næsten ligesaa
meget, nedarvet til det andet Kjøn.

Nn have vi at nndersøge, om naar Hannen afviger paa
en udpræget Maade fra Hunnen i Farve eller anden Prydelse,
om han da alene er bleven modificeret og Varieringerne kjøns-
bundet nedarvede til det mandlige Afkom alene, eller om
Hunnen er bleven særlig modificeret eller gjort uanseelig
for Sikkerheds Skyld og saa saadanne Modifikationer ene
nedarvede til Afkommet af Hunkjønnet. Det er umuligt
Andet end at tro, at mange Fisk have erhvervet sig visse
Farver for Sikkerheds Skyld; Ingen kan se Rødspættens
plettede Overflade og undgaa at lægge Mærke til deus
Lighed med den Sandbund, paa hvilken den lever. Et af
dé mest slaaende Exempler, der nogensinde er blevet an-
ført paa, at et Dyr blev beskyttet ved sin Farve (saavidt
man kan skjønne efter opbevarede Ezemplarer) og sin
Form, er det^ som Dr. Giinther * ) meddeler om en Naalefisk,
som med dens rødagtige flagrende Traaddannelser neppe
er til at skjelne fra den Alge, til hvilken den ved Hjælp
af sin Gribehale holder sig fast. Men det Spørgsmaal,
der her skulde afgjøres, er det, hvorvidt Hunnerne alene
ere blevne modificerede i dette Øjemed. Fiskene frembyde
udmærkede Exempler i saa Henseende. Vi kunne se, at
det ene Kjøn ikke vil blive mere modificeret ved Kvali-
tetsvalg for Sikkerheds Skyld end det andet, naar vi an-
tage, at begge variere, med Mindre det ene Kjøn er udsat
for Fare i en længere Periode eller har mindre Evne til
at undslippe fra en saadan Fare end det andet Kjøn, og
det synes ikke, at Fiskenes Kjen ere forskjellige i saa
Henseende. Porsaavidt som der er nogen Forskjel, ere
Hannerne ved det, at de i Almindelighed ere mindre, og

M •Proc. Zoolog. Soc«, 1865, S. 327, PI. XIV og XV.

Digitized by VjOOQ IC

derved, at de strejfe mere omicring, udsatte for større
Fare end Hunnnerne, og dog er, naar Kjønnene ere for-
skjellige, Hannerne de, der ere mest iøjnefaldende far-
vede. Æggene blive befragtede, umiddelbart efter at de
ere lagte, og naar denne Akt varer i flere Dage, som det
er Tilfældet med Laksen '), bliver Hunnen bele Tiden led-
saget af Hannen. Efter at Æggene ere befrugtede, blive
de i de fleste Tilfælde ladte ubeskyttede af begge For-
ældrene, saa at Hannerne og Hunnerne, hvad Æglægningen
angaaer, ere udsatte for lige Fare og begge ere lige vig-
tige for Frembring'elsen af frugtbare Æg. Som en Følge
deraf vilde de mere eller mindre str^alende Individer af
begge Kjøn have ens Udsigt til at blive tilintetgjorte eller
til at blive bevarede, og begge vilde have lige megen Ind-
flydelse paa deres Afkoms eller paa Racens Farve.

Visse Fiskearter, henhørende til forskjellige Familier,
bygge Reder, og nogle af disse Fisk have Omsorg for
deres Unger, naar de ere udrugede. Begge Kjøn af de
straalende farvede Arter Crenilabrus massa og melops op-
bygge i Fællesskab deres Reder af Alger og Snegle osv. '-)
Men visse Fiskearters Hanner gjere hele Arbejdet og ere
bagefter ene om at passe paa Ungerne. Dette er Tilfældet
med de matfarvede Gobius-Arter^), hos hvilke der ikke
vides at være nogen Forskjel paa Kjønnenes Farve, og
ligeledes med Hundestejlerne (Gasterosteus), hos hvilke
Hannerne faa glimrende Farver i Parringstiden. Hannen
hos den ene Hundestejleart (G. leiurus) udfører i et langt
Tidsrum en Ammes Hverv med en exeroplarisk Omhu og
Aarvaagenhed og er stadig beskæftiget med blideligen at
føre Ungerne tilbage til Reden, naar de strejfe for vidt
omkring. Han driver modigt alle Fjender bort, ogsaa sin

') Yarrell: •British Fishes-. Vol. II, S. 11.

>) Ifølge Hr. Gerbe'fl Iagttagelser; se GOnther: -Reeord of Zoolog.

Literature«, 1865, S. 194.
>) Cuvier: -Regne ADlmal-, Vol. II, 1829, S. 242.

Digitized by

Google

egen Arts Qironer. Det vilde i SaDdhed ikke være DOgen
ringe Lettelse for Hannen , dersom Hannen, efter at have
lagt sine Æg, straks blev opslugt af en eller anden Fjende,
thi ban er ut»dt til nopherligt at drive bende bort fra
Reden ' ).

Hannerne af visse andre Fiskearter, der have deres
Hjem i Syd- Amerika og paa Ceylon og som bere til to
forskjellige Ordner^ have den besynderlige Ejendommelig-
hed, at de udruge de Æg, Hunnen lægger, i deres Monde
eller Gjællebc^ler ^). Hos de af Amazonstreromens Arter,
som have denne Fjendommeligbed, ere Hannerne, som
Professor Agassiz har været saa velvillig at meddele mig,
■ ikke blot i Almindeligbed pragtfuldere end Hunnerne, men
denne Forskjel er sterre i Parringstiden end til uogen-
somhelst anden Tid.« Arterne af Geophagus have den
samme Fjendommelighed, og hos denne Slægt fremkommer
der en iøjnefaldende Udvækst paa Hannens Hoved i Par-
ringstiden. Hos de forskjellige Arter af ChromAæ — en
Meddelelse, jeg ligeledes skylder Professor Agassiz — kan
man finde. Forskjel paa Kjonnenes Farve, »hvad enten ^ de
lægge deres Æg i Vandet iblandt Vandplanterne, eller
lægge dem i Huller og overlade dem ganske til sig selv,
eller de bygge flade Heder i Floddyndet, over hvilke de
sidde og ruge paa samme Maade, som vor Promotis. Det
burde ogsaa bemærkes, at disse, der saaledes. sidde og ruge,
høre til de mest straaiende Arter i deres respektive Familier;
Hygrogonus f. Ex. er saaledes stærkt grøn med store sorte,
øjeformede Pletter, omrandede af det mest skinnende Rødt.«
Om det er hos alle Arter af ChromLdæ, at kun Hannen
sidder over Ægene, det veed tnan ikke. Det er imidlertid

') JevDfør Hr. Waringlon*8 højst Interessante Beskrivelse af Gaste-
rosteos lelurus^s Levevaner I •Annals and Mag. of Nat. Hist.*, No-
vember 1855.

') Prof. Wyman i: •Proc. Boston Soc. of Nat. Hist.., 15 Sept. 1857,
ligeledes W. Turner i: •Journal of Anatoroy and Phys.«, 1 Novb.
1866, S. 78. Dr. Gunther har ligeledes beskrevet andre Tilfa Ide.

Digitized by VjOOQ IC

aabenbarty at. den Gmstændighed , om Æggene ere beskyt-
tede eller ubeskyttede, bar havt liden eller ingen Indflydelse
paa Kjønnenes Farveforskjelligheder. Det er endvidere
aabenbart, at i alle de TiH'æide, hvor kun Hannen passer
paa Reden og Ungerne , vilde Ødelæggelsen af de roere
pragtfuldt farvede Hauuer faa langt mere Indflydelse paa
Racens Rarakter end Ødelæggelsen af de pragtfuldest
farvede Hunner; thi Hannens Død i Rugnings- eller Op-
ahinings-Perioden vilde medføre Ungernes Død, saa at
disse ikke kunde komme til at arve hans Ejendommelig-
beder, og dog er i mange af netop disse Tilfælde Hannerne
mere iøjnefaldende farvede end Hunnerne.

Hos de fleste Lophobranchii (Naalefisk, Søheste, Bi-
pocampus osv.) have Hannerne enten Punge eller balv-
kugleformede Indsænkninger paa Bagkroppen, i Imlke de
af Hunnerne lagte Æg udruges. Hannerne vise sig ogsaa
deres Unger meget bengivne >). I Almindelighed er der
ikke megen Forskjel paa Kjønnenes Farve, men Dr. Giinther
troer, at Søhestenes Hanner ere en Smule mere livligt
farvede end Hunnerne. Slugten Solenostoma frembyder
et meget mærkeligt Undtagelsestilfælde^), thi Hunnen er
langt mere livligt farvet og plettet end Hannen, og kun
hun har en Bugpung og udruger Æggene, saa at Hunnen
af Solenostoma i den sidste Henseende afviger fra alle
andre Lophobranchii; og fra alle andre Fisk afviger den
derved, at den er livligere farvet end Hannen. Det er
usandsynligt, at det, at Hunnens Karakterer her paa en
mærkelig Maade i to Tilfælde er det Sædvanlige modsat,
skulde være et tilfældigt Sammentræf. Da Hannerne hos
forskjellige Fiske-Arter, der ere ene om at sørge for Æg og
Unger, ere mere livligt farvede end Hunnerne, og da her

') Yarrell: .Hist of British Fishes., Vol. Ii; 1836. S. 829. 338.

') Dr. Gunther har. siden han offenliggjorde en Beretning om denne

Art i: -The Fishes of Zanzibar«, af Oberst Playfalr, 1866, S. 187.

Igjeo undersøgt Exemplarene og har tilstillet mig denne Meddelelse.

Digitized by

Google

Soleoostoma-Hunnen bar det nævDte Hverv og har livligere
Farver end HanDeOy saa kande man hævde, at de iøjne-
faldende Farver hos det Kjen, der er det vigtigste for
Afkommets Velfærd, paa en eller anden Maade gjere
Nytte som Beskyttels^sfarver. Men da der ex en Mængde
Fisk, hvis Hanner enten stadigt eller periodisk have liv-
ligere Farver end Hannerne, medens deres Liv paa ingen
Maade er mere væsenligt for Artens Velfærd end Hunner-
nes, saa kan dette, antager jeg, neppe fastholdes. Naar
vi komme til at omtale Faglene, ville vi mede analoge
Tilfælde, hvor ^er er en fuldstændig Venden om af de to
Kjens sædvanlige Attributer , og vi skulle da der meddele,
hvad der synes at være den rimeligste Forklaring, nemlig
at Hannerne have udvalgt de mest tiltrækkende Hunner,
istedetfor at disse, i Overensstemmelse med den i hele
Dyreriget almindelige Regel, skulde have valgt de mest
tiltrækkende Hanner.

I det Hele taget kunne vi antage, at hos de fleste af de
Fisk, hos hvilke der er Forskjel paa Kjønnenes Farver eller
andre ornamentale Karakterer, er det oprindelig Hannerne,
der have varieret og nedarvet deres Varieringer til det
samme Kjøn og ophobet 4em ved Parringsvalg, d. v. s. ved
at tiltrække eller opflamme Hunnerne. I mange Tilfælde
ere imidlertid saadanne Karakterer blevne overførte enten
delvis eller fuldstændigt til Hunnerne. I andre Tilfælde
have begge Kjøn faaet samme Farve for Sikkerheds Skyld ;
roen i intet Tilfælde synes det at være skeet, at Hunnen
har faaet sine Farver eller andre Karakterer særligt roodi-
flcerede i dette Øjemed.

Det sidste Punkt, som vi maa lægge Mærke til, er
det, at man i mange Egne af Verden har Fisk, der frem-
bringe en ejendommelig Larm, der i nogle Tilfælde be-
skrives som velklingende. Man veed kun meget lidt med
Hensyn til de Midler, ved* hvilke saadanne Lyde frem-
bringes, og endnu mindre veed man om, hvortil de tjene.
De i de evropæiske Søer levende Umbrinaers Trommen

Digitized by

Google

«iges at koDDe heres fra en Dybde af tyve Favne. Fiskerne
fra Rochelle forsikkre, at kun Hannerne frembringe denne
Lyd ander Parringstiden, og at det, ved at efterligne Lyden,
er mnligt at tage dem uden Madding t ^). Dersom denne
Meddelelse er paalidelig, saa have vi her i denne Hvirvel*
dyrenes laveste Klasse et Exempel paa Noget, vi skalle
se forekommer i alle de andre Hvirveldyrklasser, og som,
hvad vi allerede have seet, ogsaa findes hos Insekter og
Edderkopper: nemlig at vokale og instrumentale Lyde saa
almindeligt brages som Parringsraab eller som et Tiltræk-
ningsmiddel, at Evnen til at frembringe disse Lyde sand-
synligvis ferst blev adviklet i Forbindelse med Artens
Forplantning.

Padder.

Halepadder'(Urode)a). — Ferst omtale vi de med
Haler forsynede Padder. Hos Salamandrene er der ofte
megen Forskjel paa Kjennenes Farve og Bygning. Hos
nogle Arter advikles der i Parringstiden Gribekløer paa
Hannernes Forben, og paa denne samme Tid ere Bag-
lemmernes Fødder hos Triton palmipes forsynede med en
Svømmehud, som næsten ganske absorberes om Vinteren,
hvorved deres Fødder paa den Tid komme til at ligne
Hunnernes ^). Denne Bygningsdel er uden Tvivl Hannerne
til Nytte under deres ivrige Søgen efter Hunnerne. Hos
vore almindelige Salamandre (Triton punctatus og cristatus)
ad vikles der en stor, meget indskaaren Kam ned ad
Hannens Ryg og Hale under Parringstiden, men den ab-
sorberes om Vinteren. Den er ikke, hører jeg fra Hr.
St. George Mivart, forsynet med Muskler og kan derfor
ikke gjøre Nytte som Bevægelsesredskab. Da den i Par-
ringstiden bliver bræmmet med straalende Farver, kan der
neppe være Tvivl om, at den jo tjener som Prydelse tor

>) Hr. G. Kingsley I: -Nature-, Maj 1870, S. 40.

M Bell: -Hlstory of British Reptilesv anden Udg., 1849, S. 156-159.

Digitized by

Google

Hankjennet« Hos mange Arter bar Legemet stærkt af-
stikkende, skjendt skidne Farver, og disse blive ander

Fig. 81:

J^--/^

TritoA eriitat«! (htlw aatarlif StomUe efttr B«]l'i Brltl«]! Rtptflea).
erørsi« Fifvr: Hu 1 ParringftidM; Bt4ertl« Flfiir: Han.

Parringstiden mere livlige. Hannen af vor almindelige lille
Salamander, Triton punctatns f. Ex., er »brnngraa oven«>
paa, nedenunder gul, hvilket om Foraaret bliver til rigt
straalende Orange med runde merke Pletter*. Kanten af
Kammen er da ogsaa stærkt redt eller violet anleben.
Hunnen har i Almindelighed en gulbmn Farve med spredte
brune Pletter og Underfladen er ofte ganske ensfarvet ^)»
Ungerne have dunkle Farver. Æggene blive befrugtede
under Æglægningen og der bliver ikke senere serget for ^
dem af nogen af Forældrene. Yi kunne derfor slutte os
til, at Hannerne have erhvervet deres stærkt udprægede
Farver og prydende Vedhæng ved Parringsvalg, idet saa
disse Karakterer enten ere blevne nedarvede til det mand-
lige Afkom alene eller til begge Kjen.

Anura eller de egenlige Padder. — Hos mange
Frøer og Tudser ere Farverne aabenbart Beskyttelsesfarver*

') Bell: Ibld.. S. 146. 151.

Digitized by

Google

Dette gjælder saaledes om Løvfreeroes skære grenne Får-
ver og om maoge af de paa Jorden levende Arters dunkle
spættede Farver. Dén mest iøjnefaldende farvede Tudse,
som jeg nogensinde bar seet, nemlig Phryniscus nigricans ^)^
bavde bele Overfladen af sit Legeme saa sort som Blæk,
medens Fodsaalerne og Dele af Bagkroppen bavde Pletter
af det mest skinnende Skarlagenrødt. Den kravlede om-
kring l)aa de nøgne, sandede eller græsbevoksede Stepper
ved La Plata, under en brændende Sol, og kunde ikke
undgaa at blive opdaget af enbver forbigaaende Skabning.
Disse Farver kunne være nyttige derved, at de gjøre den
kjendelig for alle Rovfugle som en ubebagelig Mundfnid;
thi, som Enbver veed, udsondre disse Dyr en giftig
Vædske, der faaer Hundenes Mund til at fraade ligesom
i et Anfald af Vandskræk. Jeg blev saameget mere for-
bavset over denne Tudses iøjnefaldende Farver, som jeg
tæt ved fandt en Salamander (Proctotretus nmltimaculatus),
som, naar den blev forskrækket, gjorde sig flad, lukkede
sine Øjne, og som saa, paa Grund af sine pletvis ordnede
Farver, neppe kunde skjelnes fra Sandet.

Med Hensyn til Forskjel paa Kjønnenes Form, saa
kjender Dr. Gtlnther blandt Frøer og Tudser ikke noget
slaaende Exempel berpaa, dog kan han ofte kjende Han-
nen fra Hunnen derpaa, at den Førstes * Farver ere lidt
stærkere; heller ikke kjender Dr. Giinther nogen slaaende
Forskjel paa Kjønnenes udvortes Bygning, undtagen de
Udvækster, der i Parringstiden udvikles paa Hannens For-
ben, hvilke Udvækster tjene til at bolde Hunnen fast med.
Megalophrys montana^) (Fig. 82) frembyder det bedste
Exempel paa en saadan Forskjel i Bygning hos Rjønnene;
thi hos Hannen er Spidsen af Næsen og Øjelaagene trukne
ud til trekantede Hudlapper, og der er en lille sortKjertel

M Zoology of the Voyage of tbe tBeaglet, 1843. -Repiiles«, ved Hr.

Bell* S. 49.
') Dr. A GAother: -Tbe Reptiles of India*, Ray. Soc, 1864, S. 413.

Digitized by

Gopgle

påa RyggeD — Karakterer , som mangle eller kan ere
svagt adviklede hos HoDDerne. Det er forbavsende, at
Freer og Tudser ikke have erhvervet niere udprægede
RjønsforskjelHgheder; thi omendskjendt deres Blod er koldt,
saa ere dog deres Lidenskaber stærke. Dr. Gunther med-
deler mig, at han adskillige Gange bar fundet en ulykke-
lig Hun tudse ded og knust, fordi den har været for stærkt
omfavnet af tre eller fire Hanner.

Fig. 32.

Uegalophry« moaiMa. De to Figarer til Veastre : lUa ; d« to tU Hejre: Hu.

Men der er dog hos disse Dyr en interessant Forskjel
paa Kjennene, nemlig Hannernes masikalske Evner; men
at tale om Musik, naar det gjælder om de uharmoniske
og eredevende Lyde, som frembringes af Peder Okse-
Hannerne og nogle andre Arter, synes efter vor Smag at
være et mærkværdig uheldigt Udtryk. Alligevel er der
visse Freer, der synge paa en afgjort behagelig Maade.
Nærved Rio de Janeiro plejede jeg ofte at sidde om Af-
tenen for at lytte til en Mængde smaa Levfreer (Hylæ),
der sad paa Græsbladene tæt ved Vandet og udsendte
blide, kvidrende, harmoniske Toner. De forskjellige Lyde

Digitized by VjOOQ IC

udsendes hovedsagelig af Hannerne. Dette gjælder saaledes
om vor almindelige Fres Kvækken ^). I Overensstemmelse
med dette Forhold ere Hannernes Stemmeorganer stærkere
udviklede end Hunnernes. I nogle Slægter ere kun Han«
neme forsynede med Sække, der aåbne sig indadtil i
Svælget'^). Hos den. spiselige Frø, Rana esculenta f. Ex.,
»ere Sækkene ejendommelige for Hannerne og blive, naar
de under Kvækningsakten fyldes med Luft, store runde
Blærer, der staa frem hver paa sin Side af Hovedet nær
ved Mundvigene«. Hannens Kvækken er derved gjort i
hej Grad kraftig, medens Hunnen kun frembringer en
sagte brummende Larm^). Stemmeredskaberne ere over-
ordenlig forskjelligt byggede bos de forskjellige Slægter
af Familien, og deres Udvikling kan i alle Tilfælde til-
skrives Parringsvalget.

Krybdyr.

Havskildpadder (Chelonia). Land- og Sump-
skildpaddernes Kjøn ere ikke paa nogen udpræget Maade
forskjellige. Hos nogle Arter er Hannens Hale længere
end Hunnens. Hos andre er Bugskjellet lidt konkavt hos
Hannen, af Hensyn til Hunnens Ryg. Hannen bos »en
nordamerikansk Sumpskildpadde (Ghrysemys picta) har paa
sine Forben dobbelt saa lange Kløer som Hunnen og den
bruger disse Kløer under Parringsakten ^). Angaaende
Galapagosøernes store Skildpadde (Testudo nigra) siger-
man, at Hannen skal kunne blive større end Hunnen, og i
Parringstiden, men ikke ellers, frembringer Hannen en hæs
Gjøen, som kan høres i mere end hundrede Alens Afstand.
Hunnen derimod giver aldrig nogen Lyd fra sig^).

M Bell: .Hlfttory of British Beptlleg., 1849/ S. 93.
*) J. Bishop i; -Todd's Cyclop, of Anal. and Phys... Vol. IV, 8.1503.
») Bell, ibld., S. 112-114

♦) Hr. C. J. Maynard: -The American Natuiallstt, Dec. 1869, S. 5.%.
^) Jevnfør min: -Journal of Researches durlng the Yoyage of tbe
Beagle«, 1845, S. 384.

Digitized by

Google

Krokodiler. — Der er ber aabenbart ikke nogei
Forskjel paa Kjenoenes Farve, ikke heller veed jeg Noget
om, at Hannerne kæmpe med* hinanden, oro'endskjøndt dette
er sandsynligt, da nogle Arter anstrenge sig over al
Maade for at stille sig til Skae for Hannerne. Bartram ' )
giver en Beskrivelse af Alligator-Hannen, der sager at
vinde Hannen ved at ligge og pladske og breie midt i
Laganen, »oppostet, saa den er lige ved at revne, med
leftet Hoved og leftet Hale, snarrer og hvirvler dén randt
paa Vandets Overflade, ligesom en Indianerhøvding, der
adfører sin Krigsdands«. Under Parringstiden adsendes
der fra Kjertierne paa Krokodilens Underkjæbe en moskas-
agtig Lagt, som opfylder de Steder, hvor I>yret færdes^).

Slanger (Ophidia). — Der er ikke Meget at sige
om Slanger. Dr. Gdnther meddeler mig, at Hannerne
altid ere mindre end Hannerne og i Almindelighed have
længere og smallere Haler, men nogen anden Forskjel i
deres advortes Bygning kjender han ikke. Hvad Farven
angaaer, kan Dr. Gtlnther næsten altid kjende Hannen
fra Hannen paa dens mere stærkt fremtrædende Farver;
saaledes er det sorte Zigzagbaand paa Ryggen af dei
engelske Hagorm skarpere tegnet hos Hannen end hos
Hannen. Forskjellen er meget tydeligere hos de nord-
amerikanske Klapperslanger, hvis Han, som Vogteren i
den zoologiske Have viste mig, øjeblikkelig kan kjendes fra
Hannen derpaa, at den er mere skidengal over hele Legemet«
Hos den sydafrikanske Bacephalas capensis gjenfinde vi
analoge Forskjelligheder, thi Hannen »er aldrig saa sprag-
let med Galt paa Siden som Hannen«^). Derimod er
Hannen af den indiske Dipsatf cynodon sortbran og Bagen
er tildels sort, medens Hannen er rødlig eller galagtig
olivenfarvet og Bagen er enten ensformet galladen eller

') "Travel« through Carolina« osv., 1791, S. 128.

') Oven: •Anatomy of Yertebrates«, Vol. I, 1866, S. 615.

3) Sir Andrev Smith: •Zoolog, of S. Africa: RepUlia-, 1849, Pi. X.

Digitized by

Google

marmoreret med Sort. Hos Tragops dispar fra det samme
Land er Hannen skinnende grøn og Hannen broocefarvet^).
Uden Tvivl gjøre nogle Slangers Farve Nytte som Beskyt-
telsesfarver; dette gjælder saaledes om Træsnogenes grønne
Farver og de forskjellige dankle Pletter hos de Arter , der
leve paa sandede Pladser, men det er tvivlsomt, hvorvidt
Farverne hos mange Arter, f. £x. den almindelige engelske
Hagorm, tjene til at skjule dem, og dette er endna mere
tvivlsomt for de mange fremmede Arters Vedkonraaende,
hvis Farver have en saa elegant Anordning.

Under Parringstiden ere deres lagtfrembringende Anal-
kjertler i Funktion 2). Og det Samme gjælder ogsaa om
Kjertleme hos Øglerne og, som tidligere bemærket, om
Krokodilernes Underkjæbekjertler. Da de fleste Dyrs Han-
ner søge efter Hunnerne, tjene disse lugtfrembringende
Ejertier sandsynligvis snarere til at ægge eller fortrylle
Hunnen, end til at lede hende hen til den Plet, hvor
Hannen findes^). Saa lade Slangehannerne end synes, ere
de dog forliebte; thi man har seet dem flokkes rundt om
den samme Hun, ja endog om en Huns Lig. Man veed
ikke Noget om, at de kæmpe om Hunnerne. Deres For-
staodsevner ere mere udviklede, end man skulde have an-
taget. £n udmærket Iagttager paa Ceylon, Hr. E. Layard^),
saa en Cobra stikke sit Hoved igjennem et snevert-Hul
og sluge en Tudse. »Da den havde gjort det, var den

') Or. A. GuDther: •Reptiles of British India«, Ray. Soc, 1864,
S. 304, 808.

*) Owen: •Anatomy of Vertebrates«. Vol. I, 1866, S. 615.

*) Den berfiTmte Botaniker Sctileiden bemærlLer lejlighedsvis (»Ueber
den Darwinismus* i -Uosece Zeit«, 1869, S 269), at Klapper-
slangernes XYende KJøn brage deres Rangle til at kalde paa hin-
anden med. Jeg y^ed ikke, om dette Udsagn grunder sig paa
nogen direkte Iagttagelse. De nævnte Slanger parres i den zoolo-
giske Have, men Vogterne have aldrig seet Noget til, at de bruge
deres Rangler mere i Brunsttiden end ellers.

*) • Rambles in Ceylon« 1 »Annals and Mag. of Nat. Hist.« Anden
Række, Vol. IX, 1852, S. 333.

Digitized by

Google

blevet saa tyk, at den ikke kande komme tilbage; da den
mærkede det, saa gav den, skjøndt modstræbende, den
' kostelige Mundfnld fra sig, og Tudsen begyndte at kravle bort.
Dette var imidlertid for Meget, selv for en Slanges Filosofi,
og Tadsen blev slagt igjen, og igjen blev Slangen, efter
voldsomme Anstrengelser for at komme ad, nedt til at
give Byttet fra sig. Men nu havde den imidlertid lært
Noget af sit Uheld og den greb Tadsen ved det ene* Ben,
trak den nd og slagte den triamferende.«

Fordi Slanger have nogen Forstand og stærke Liden-
skaber, derfor behøve de ikke at have tilstrækkelig Smag
til at beundre straalende Farver hos deres Mager, hvilket
jo vilde føre til; at Arten var bleven forskjønnet ved
Parringsvalg. Alligevel er det vanskeligt at give nogen-
somhelst afiden Forklaring af visse Arters store Skjønhed;
saaledes de sydamerikanske Koralslanger, som ere glim-
rende røde med sorte og hvide Tverstriber. Jeg husker
nok, hvor forbavset jeg blev over, hvor skjøn den første
Koraislange var, som jeg saa sno sig tvers over en bra-
siliansk Gangsti. Slanger, der ere farvede paa denne
ejendorpmelige Maade, findes, som Hr. Wallace hævder
med Dr. Gunther til Hjemmelsmand^), intet andet Sted
i Verden end i Syd- Amerika, og her er der da heller ikke
mindre end fire Slægter. Af disse er en, Elaps, giftig,
en anden og vidt forskjellig Art er maaske giftig, og de
to andre ere aldeles uskadelige. De Arter, der høre til
disse forskjellige Slægter, bebo forskjellige Strøg og ligne
hinanden saa meget, tat kun en Naturforsker kan kjende
de uskadelige fra de giftige v^. Derfor have rimeligvis, som
Hr. Wallace troer, de uskadelige Arter faaet disse Farver
for en Sikkerhedsskyld efter FormumningspriBcipet; thi de
ville naturligvis blive ansete for farlige af deres Fjender.
Men Grundene til den giftige £laps*s straalende Farver

') 'Westminster Reviev, 1 Juli 1867, S. 32.

/Google

Digitized by ^

blive jo ikke herved forklarede, men det kan jo være de
skyldes Parringsvalget.

Øglerne (Lacertilia). — Nogle og rimeligvis mange
Øglearters Hanner kæmpe med hinanden om Hunnerne.
Saaledes er den i Træer levende Anolis cristatellus i Syd-
Amerika i hej Grad stridbar. »I Foraarstiden og om
Forsommeren træffe to voksne Hanner sjeldent paa hin-
anden, uden at det kommer til Kamp. Saasnart de faa
Øje paa hinanden, nikke de med Hovedet, en to, tre Gange,
og samtidig opspile de Posen under Struben, deres Øjne
flamme af Raseri, og efter at de have svunget deres Haler
fra den ene Side til den anden nogle faa Sekunder, lige-
som for at samle Styrke, springe de rasende ind paa
hinanden, tumle frem' og tilbage og holde fast i hinanden
med Tænderne. Striden ender i Almindelighed med, at
den ene af de Kæmpende mister sin Hale, der saa ofte
bliver fortæret af Sejrherren, a Hos denne Art er Hannen
betydeligt sterre end Hunnen^) og dette er, saavidt Dr.
Gtinther har kunnet se, almindeligt for Øgler af alle Slags.

Der er ofte stor Forskjel paa Kjennene, hvad for-
skjellige udvorten Karakterer angaa. Hannen hos den
ovepfor nævnte Anolis er forsynet med en Kam, der laber
langs nedad Ryggen og Halen og kan rejses efter Behag;
men til denne Kam er der ikke Spor hos Hunnerne. Hos
den indiske Cophotis ceylanica har Hunnen en Ryg-Kam,
men den er meget mindre udviklet end Hannens; og saa-
ledes forholder det sig, efter hvad Dr. Giinther har med-
delt mig, med Hunnerne hos mange Leguaner, Kamæleoner
og andre Øgler. Men hos nogle Arter er Kammen lige
stærkt udviklet hos begge Kjen, f. Ex. hos Iguana tuber-
culata. I Slægten Sitana ere kun Hannerne forsynede med
en stor Strubepose (Figur 33), der kan foldes sammen
ligesom en Vifte, og er biaa, sort og red; men disse

') Hr. N. L. Aasten havde i længere Tid disse Dyr levende, se: »LaDd
and Water«, Juii 1867, S. 9.

Digitized by

Google

straalende Farver vises kun i Parringstiden. Hannen har
ikke saameget som et Rudiment til denne Pose. Hos

Anolis cristatellns findes,
ifelge Hr. Ansten, Strabe^
posen 9 der er straalende
redy marmoreret med Galt,
hos Hannen y skjendt i
en rudimentær Tilstand.
Fremdeles ere hos visse
andre Øgler begge Kjen
lige godt forsynede med
Strubeposer. Her, som i
saa mange foregaaende
Tilfælde, se vi hos Arter,
sii^n* »iBor. Han »ed oppa.ut stnib.po«. der høre til samme Gruppe.

(Efter Gftntherf Replflef of India ) ^^ '

de samme Karakterer ind-
skrænkede til Hannerne, eller mere udviklede hos Han-
neme end hos Hunnerne, eller lige stærkt udviklede hos
begge Kjen. De smaa Øgler af Drage-Slægten (Draco),
som bæres gjennem Luften af deres af Ribben uflderstet-
tede Faldskjærrae og hvis Farvers Glands spotte al Be-
skrivelse, ere forsynede med Hudvedhæng paa Strulten,
•ligesom Hudlappeme hos Hensefuglene«. Disse rejses
naar Dyret ægges. De findes hos begge Kjen, men ere
bedst udviklede hos Hannen, naar den har naaet den
modne Alder, og da er det mellemste Vedhæng undertiden
to Gange saa langt som Hovedet. De fleste af Arterne have
ligeledes en lav Kam paa Halsen, og den er meget mere
udviklet hos de udvoksne Hanner end hos Hunner eller
unge Hanner. ^)

M Alle disse Citater og Bemærkninger angaaende Cophotis, Sitana
og Draco, ligesom' ogsaa de følgende Meddelelser om Ceratophora,
ere tagne fra Dr. Gunther's pragtfulde Værk: "Tbe Reptiles of
British India-, Ray. Soc, 1864, S. 122, 130. 135.

Digitized by

Google

Der er andre og laogt mærkeligere Forskjelligheder
mellem de to Kjen hos visse Øgler. Hannen hos Cera-
tophora aspera har i Spidsen af sin Snade et Vedhæng,
der er halv saa langt som Hovedet. Dette Vedhæng er cylin-
derformet, bedækket med Skæl, bøjeligt og synes at kanne
rejses; hos Hunnen er det ganske rudimentært. Hos en
anden Art af samme Slægt eroder et Skæl, som danner et
lille Horn i Spidsen af den bøjelige Udvækst, og hos en
tredie Art (C. Stoddartii, Fi^. 34) er det hele Vedhæng
omdannet til et Horn, der i Al-
mindelighed er af en hvid Farve, ^' '
men faaer et Purpnrskjær, naar
Dyret bliver ægget. Hornet hos
den voksne Han af denne sidste
Art er en halv Tomme langt, men
er ganske lille hos Hannen og
hos Ungerne. Disse Vedhæng
kunne, som Dr. Giinther sagde til
mig , sammenlignes med Hønse -
fuglenes Kamme og tjene aaben-
bart til Prydelse.

I Kamæleonernes Slægt naaer
Forskjellen mellem Kjennene sit ctratopho« stoddanu. ørerMe

" * x^,^ Figur: Han; nederiU Fij:ur: Hua.

Højdepnnkt. Den øverste Del af

Hjerneskallen hos Hannen af Kamæleon bifurcus (Fig. 35),
en Art fra Madagaskar^ er trukken ud i to store massive
Benåd vækster, der ere bedækkede med Skæl ligesom
Resten af Hovedet, og af denne vidunderlige Bygnings-
modifikation har Hunnen , kun et Rudiment. Endvidere
bærer hos Kamæleon Owenii (Fig. 36), fra Vestkysten af
Afrika, Hannen paa sin Snude og i Panden tre mærkelige
Horn, til hvilke dér ikke^r Spor hos Hunnen. Disse Horn
ere dannede af Benudvækster og bedækkede med en glat
Skede, der udgjør en Del af Legemets almindelige Over-
hud, saa de i Bygning ere identiske med Oksens, Gedens
og de andre skedehornede Drøvtyggeres Hora. Omendskjøndt

, fibigitized by Google

de tre Horn afvige saa meget i Udseende fra de to store
Forlængelser af Ojerneskallen hos C. bifnrcas, saa er der

Chaaølttom bifnrevf. ørent« Pfgur: Haa; aedttft« Fifw: Hra.

dog neppe nogen Tvivl om , at de tjene det samme almin-
delige Formaal i begge disse Dyrs Levnet. Den ferste
Gisnings man Til fremsætte, er den, at Hannerne brage
dem til at kæmpe med ; men Dr. Gflntber, brem jeg skylder
de foregaaende Detailler, Itroer ikke, at saadanne fredelige
Skabninger nogensinde kunne blive stridbare. Vi bUve der-
for nedte til at antage, at disse næsten monstrøse Af-
vigelser i Bygning tjene Hankjennet til Prydelse.

Digitized by VjOOQ IC

Hos mange Øglearter er der lidt Forskjel paa Ejeo-
nenes Farve , idet Hannernes Farver og Striber ere stærkere
og mere skarpt tegnede ^g 3^

end Hunnernes. Dette
er f. Ex. Tilfældet med
den ovenfor nævnte
Cophotis og den syd-
afrikanske Acantho-
dactylns capensis. Hos
en Cordylns fra den
nævnte Verdensdel er
•Hannen enten meget
rødere eller meget grøn-
nere end Hannen. Hos
den indiske Galotes
nigrilabris er der større
Forskjel paa Kjønnenes
Farve; Hannens Læber
ere endvidere sorte,
medens Hunnens ere grønne. Hos vort almindelige lille
levendefødende Firbeen (Zootoca viripara) Der Undersiden
af Kroppen og Grunden af Halen hos Hannen skinnende
orangefarvet, plettet med Sort; lios Hunnen ere disse Dele
blegt graagrønne uden Pletten i). Vi have seet» at kun
Hannerne hos Sitana have Strubepose, og at denne er
pragtfuldt farvet med Blaat, Sort og Rødt. Hos Procto-'
tretus tennis fra Chile er kun Hannen tegnet med Pletter
af Blaat, Grønt og Kobberrødt«). Jeg samlede i Syd-
Åmerika fjorten Arter af denne Slægt, og omendskjøndt
jeg forsømte at lægge Mærke til Kjønnene, mindes jeg

Kuiøleoa OwenU. .eTerat« figni Han; nodertte
Fifnr: Hon.

*) Bell: »History of British Repliles«, anden Udg., 1849, S. 40.

^) Om Protoctretos se: »Zoology of the Voyage of the »Beagle«: Rep-
tilea«, ved Hr. Bell, S. 8. Om de sydafrikanske Øgler se: tZoology
of S. Africa: Reptiles«, ved Sir Andrew Smith, PI. 25 og 89. Om
den indiske Galotes se: tReptiles of British India«, ved Dr. Gun-
ther, S. 143 '

3*DigitizedbyGOOgle

dogy at jeg saa, at kun visse Individer vare tegnede med
smaragdlignende grønne Pletter, medens andre havde
orangefarvede Struber, og det var utvivlsomt i begge Til-
fælde Hanner.

Hos de foregaaende Arter bave Hannerne mere •straa*
lende Farver end Hunnerne; men hos mange Øgler ere
begge Rjen farvede paa den sanune elegante eller endogsaa
pragtfulde Maade, og der er ikke nogen Grund til at an-
tage, at saadanne iøjnefaldende Farver yde nogen Beskyt-
telse. Hos nogle Øgler tjene imidlertid de grønne Farver
uden Tvivl til at skjule dem, og vi have allerede lejlig-
hedsvis nævnt et Ezempel paa, at en Art af Proctotretus
neje ligner sit Opholdssted : Sandet. I det Hele taget kunne
vi nogenlunde sikkert slutte os til, at mange Øglers skjønne
Farver, saavelsom deres forskjellige Vedhæng og andre
besynderlige Bygningsmodifikationer, ere blevne erhvervede
af Hannerne ved Parringsvalg for Skjønhedens Skyld og ere
blevne nedarvede enten til deres mandlige Afkom alene,
eller til begge Rjen. Parringsvalget synes i Virkeligheden
at have spillet en ligesaa vigtig Rolle hos Krybdyrene
som hos Fuglene, men Hunnernes mindre iøjnefaldende
Farver i Sammenligning med Hannernes kunne ikke, som
Hr. Wallace troer, naar Talen er om Fuglene, forklares
derved, at Hunnerne ere udsatte for Fare i Rugetiden.

Digitized by

Google

TRETTENDE KAPITEL

FUGLENES SEKUNDÆRE KJØNSKARAKTEKER.

Kjensforskjelllgheder — Kamplove — Særegne Vaaben — Stemme-
redskaber — Instrumentalmusik — Elskovskaprioler og Dandse —
Prydelser, permanente og midlertidige — Dobbelt og enkelt aarligt
Fjerskifte ^ Haimerne stille deres Prydelser tilskue.

Seknndære Kjeoskarakterer ere mere forskjelligartede
og løjoefaldeode hos Fuglene end hos nogen anden Dyre-
klasse, skjøndt der maaske her ikke forefalder vigtigere
Bygningsforandringer. Jeg vil derfor behandle Spørgsmaalet
temmelig udførligt. Fuglehannerne have undertiden, skjøndt
sjeldent, særegne Vaaben , hvormed de bekæmpe hinanden.
De bedaare Hunnerne ved vokal og instrumental Musik af
den mest forskjellige Slags. De ere prydede med alle
Slags Kamme, Hudlapper, Hududvækster, Horn, luftfyldte
Sække, Toppe, nøgne Penneposer, Fjer og forlængede
Fjer, der ere smagfuldt ordnede paa forskjellige Dele af
Legemet. Næbet, den nøgne Hnd paa Hovedet og Fjerene
ere ofte pragtfuldt farvede. Hannerne bejle undertiden
ved at dandse eller ved fantastiske Kaprioler, som de
enten udføre paa Jorden eller i Luften. I det Mindste i
et Tilfælde udsender Hannen en moskusagtig Lugt, som vi
kunne antage tjener til at bedaare eller opflamme Hunnen,
thi den udmærkede Iagttager Hr. Ramsay^) siger om den

») .Ibis., Vol. III (ny Række), 1867, S. 414

Digitized by VjOOQK

anstralske Moskasand (Biziara lobata), at iden Lagt, som
Hannen i Sommermaanederne udsender , er indskrænket til
dette Kjen, og hos nogle Individer holder den sig hele
Aaret igjennem; jeg har aldrig, selv i Parringstiden, skndt
en Han, som havde den mindste Lagt af Moskast. Saa
kraftig er denne Lugt i Parringstiden , at man mærker den,
længe før' man kan se Faglen ^). I det Hele taget synes
Fuglene at være de mest æsthetiske af alle Dyr, Menne-
sket naturligvis undtaget, og hvad det Skjenne angaaer,
synes de næsten at have den samme Smag som vi. Dette
kan man se af vor Glæde over Fuglenes Sang og derved,
at vore Kvinder, baade de civiliserede og de vilde, pryde
deres Hoved med laante Fjer og bruge Ædelstene, der
neppe ere mere straalende i Farve end visse Fugles nøgne
Hud og Hudlapper.

Før vi give os til at omtale de Karakterer, som
her nærmest vedkomme os, skal jeg blot hentyde til de
Forskjelligheder mellem Kjønnene, som aabenbart staa i
Forbindelse med deres forskjellige Levevaner; thi saa-
danne Tilfælde ere, skjøndt almindelige i. de lavere, dog
sjeldne i de højere Klasser. To Kolibrier, hørende til
Slægten Eustephanus, som lever paa Øen Juan Fernandez,
bleve længe ansete for specifisk forskjellige, men vides nu,
som Hr. Gould meddeler mig, at være forskjellige Kjøn
af samme Art, og de afvige lidt fra hinanden i Næbets
Form. Hos en anden Kolibri-Slægt (Grypus) er Hannens
Næb savtakket i Randen og kroget i Spidsen , hvorved det
afviger meget fra Hunnens. Hos den mærkelige Neomorpha
paa Ny-Zeeland er der en endnu større Forskjel paa Næbets
Form, og det er blevet Hr. Gould meddelt, at Hannen
med dens »lige og stærke Næb« river Barken af Træerne,
for at Hunnen kan faa fat paa de saaledes blottede Larver
med sit svagere og mere krumme Næb. Noget Lignende
kan iagttages hos vor Stillids (Garduelia elegans); thi

M Gould: .Handbook to the Blrds of Aostralia-, 1865, VoMI, S. 883.

Digitized by VjOOQ IC

Hr. J. Jenner Weir har forsikkret mig, at Fnglefængerne
kaone kjende Hannerne paa deres lidt længere Næb. Hau-
oernes Flokke knnne, som en gammel og paalidelig Engle -
fænger forsikkrede mig, hyppig fortære Frøet af Kartebollen
(Dipsacns), som de knnne naa med deres forlængede Næb,
medens Hunnerne i Almindelighed nære sig af Frøene
af Branrod (Scrophularia). Med en ringe Forskjel af
denne Natar som Begyndelse knnne vi se, hvorledes
Næbene hos de to Ejøn kunne komme til at blive meget
forskjellige ved Kvalitetsvalgets Indvirkning. Men i alle
disse Tilfælde, og særlig for de stridbare Kolibriers Ved-
kommende, er det muligt, at Forskjellighederne ved Næbet
først kunne være blevne erhvervede af Hannerne ved deres
Kampe og senere hen have ført til lidt forandrede Livs-
vaner.

Kamplove. — Næsten alle Fugle ere yderst strid-
bare og bruge deres Næb, Vinger, og Ben i Kamp med
hinanden. Vi se det hvert Foraar med vore Graaspurve •
og Rødkjelke. De mindste af alle Fugle, nemlig Koli-
brierne, ere nogle af de mest stridbare. Hr. Gosse^)
beskriver en Kamp, i hvilken et Par Kolibrier toge fat i
hinandens Næb og hvirvlede rundt i en Evighed, til de
vare lige ved at falde ned paa Jorden; og Hr. Montes de
Oca siger, hvor han omtaler en anden Slægt, at to Han-
ner sjeldent mødes uden et voldsomt Sammenstød oppe i
Luften. Naar de holdes i Bure, ter Kampen i Alminde-
lighed endt med, at den Ene af dem har faaet sin Tunge
kløvet, og saa maa den nødvendigvis dø, da den ikke kan
tage Næring til sig.« 2) Hvad Vadefuglene angaa, saa
kæmpe Hannerne af den almindelige Rørhøne (Gallinula
chloropus), »naar den skal parres, voldsomt for Hunnerne,
og de staa næsten lige op og ned i Vandet og slaa med

M Citeret af Hr.Gould i: -IntroduclioD to the Trocilidæ«, 1861, S. 29.
*) Gould, ibld. S. 52.

Digitized by

Google

deres Fødder. • Man har seet to kæmpe sammeD en halv
Time 9 indtil den Ene fik fat paa dens Andens Hoved og
vilde have dræbt den, hvis ikke Iagttageren var skredet
indy og Hnnnen saa hele Tiden til som en rolig Tilskuer. ^)
Hr. Blyth meddeler mig, at Hannerne hos en beslægtet
Fngl (Gallicre^ cristatas) ere en Trediedel større end
Hannerne og ere saa stridbare ander Parringstiden » at de
Indfødte i Øst-Bengalen holde dem fangne og brage dem
til Hanekampe. Der holdes i Indien forsk^ellige andre
Fagle fangne i samme Hensigt » f. Ex. Bnlballeme (Pycno-
notas hæmorrhoas), som ^kæmpe med stort Mod.t')

Den polygame Brashane (Machetes pngnax, Fig. 3?)
er bekjendt for sin overordenlig store Stridbarhed , og om
Foraaret samles Hannerne , der ere betydelig større end
Hannerne, den ene Dag efter den anden paa et bestemt
Sted, som Hannerne have valgt til at lægge deres Æg
paa. Fuglefængerne kjende disse Pletter derpaa, at Grøn-
sværet er noget slidt ved Faglenes Trampen omkring. Paa
de nævnte Steder kæmpe de omtrent som Kamphaner, idet
de tage fat i hinånden med deres Næb og slaa med Vin-
gerne. Den store Fjerkrave randt omkring Halsen er
da adspilet, og ifølge Oberst Montagn ■ fejer den hen
over Jorden for som et Skjold at forsvare de mer^ øm-
findtlige Dele;t og dette er det eneste Exempel, jeg
kjender, paa, at Fagle betjene sig af nogensorohelst Dan-
nelse som Skjold. Men Fjerkraven tjener, paa Grund af
dens forskjellige og rige Farver, rimeligvis hovedsagelig
til Prydelse. Ligesom de fleste stridbare Fugle synes de
altid færdige til Kamp, og holdes de fangne flere sammen,
saa dræbe de ofte hinanden; men Montagu lagde Mærke
til, at deres Stridbarhed bliver større om Foraaret, naar
de lange Fjer paa deres Hale ere fuldt udviklede , og paa
denne Tid fremkalder den mindste Bevægelse hos en

<) W. Thompson: tNat. Hist of Ireland: Birds% Vol. II. 1850, S. 327.
)) JerdoD: -Birds of India«, 1868, Vol. II, S. 96.

Digitized by

Google

af Faglene en almindelig Kamp >). Det vil være til-
strækkeligt at meddele to Exempler paa de med Svømme-
hud forsynede Fugles Stridbarhed: »i Guiana forefalder der
under Parringstiden blodige Kampe mellem den vilde

') Macglllivray: -Hist. Brit. Blrds-, Vol. IV, 1852, S. 177-181.

Digitized by VjOOQ IC

Moskus- Aods (Cairioa moschata) Hanoer, og hvor disse
Kampe have fnodet Sted, ere Strømmene modt om be-
dækkede med Fjer.t *) Fogle, som synes ilde skikkede
til at kæmpe, indlade sig paa heftige Kampe; saaledes
drive hos Pelikanerne de stærkere Hanner de svagere bort,
nappende med deres store Næb og uddelende tunge Slag
med deres Vinger. Sneppe-Hanner kæmpe med hinanden,
•idet de puffe og drage hinanden med deres Næb paa den
mærkeligste Maade af Verden. • Nogle faa Arter antages
aldrig at kæmpe; dette er, ifelge Andubon , Tilfældet med
en af de forenede Staters Spætter (Picus anratus), om-
endskjøndt ■ Hunnerne følges af omtrent et halvt Dusin af
deres muntre Bejlere.« 2).

Mange Fuglearters Hanner ere større end Hunnerne,
og dette er uden Tvivl en Fordel for dem i Kampene mod
deres Rivaler og er blevet vundet ved Parringsvalg. Kjøn-
nenes Forskjel i Størrelse gaaer næsten til Yderligheder
hos forskjellige australske Arter; saaledes have Moskus-
Andrikken (Biziura) og Hannen af Gincloramphus cru-
ralis (beslægtet med vore Pibere) ved Maalning vist sig
at være to Gange saa store som deres respektive Hun-
ner. ^) Hos mange andre Fuglearter ere Hunnerne større
end Hannerne, og som tidligere bemærket vil den ofte
givne Forklaring, den nemlig, at Hunnerne have den største
Del af Arbejdet med at opklække Ungerne , ikke slaa til.
I nogle faa Tilfælde have, som vi senere skulle se, Hun-
nerne aabenbart faaet denne betydelige Størrelse og Styrke
for at kunne besejre andre Hunner og komme i Besiddelse
af Hannerne.

') Sir R. Schomburgk i: -Journal of R. Geograpb. Soc«, Vol. XIII,
1843. S. 31.

') •OmlthologicalBiograpbyt, Vol. I, S. 191. Om Pelikaner og Snep-
per 86 Vol. III, S 381. 477.

>) Gould: tHandbook of Birds of Australia-. Vol. I, S. 395; Vol. II,
S. 383.

Digitized by

Google

Mange Hønsefugles Hanner, særlig af de polygame
Arter, ere forsynede med særegne Yaaben , méd hvilke de
kanne bekæmpe deres Rivaler, og disse Yaaben, de saa-
kaldte Sporer, kanne bruges med frygtelig Virkning. En
paalidelig Forfatter >) har meddelt, at en Høg i Devon-
shire slog ned paa en Kamphøne, der fulgtes af sine
Unger, men at Hanen stormede frem til Undsætning og
hug sin Spore gjennem Voldsmandens Øje og Hjerneskal.
Det var med Vanskelighed, at man fik Sporen draget ud
af Hjerneskallen, og da Høgen, skjøndt død, ikke havde
slappet sit Tag, saa vare de to Fugle næsten som smed-
dede sammen; men da Hanen blev befriet, havde den kun
taget meget lidt Skade. Kamphanens ubetvingelige Mod
er bekjendt. En Herre, som for længe siden var Vidne
til følgende brutale Scene, fortalte mig, at en Hane havde
faaet begge sine Ben brukne ved et eller andet Uheld paa
Kamppladsen, og Ejeren væddede om, at, dersom dens
Ben kunde blive splidsede saaledes sammen, at Fuglen
kunde staa paa dem, vilde den vedblive at kæmpe. Fuglen
blev forbunden paa Stedet og kæmpede med ubetvingeligt
Mod, indtil den fik Dødsstødet. Paa Ceylon har man en
nærbeslægtet og vild Art, Gallus Stanleyi, der kæmper
saa heftigt ^for at forsvare sit Seraille«, at en af de
Kæmpende hyppigt findes død^). En indisk Agerhøne
(Ortygomis gularis), hvis Han er forsynet med stærke
Sporer, er saa stridbar, >at Arrene af tidligere Kampe
vansire Brystet paa næsten hver eneste Fugl, man skyder.« ^)

Næsten alle Hønsefugles Hanner, selv de, der ikke
ere forsynede |ned Sporer, indlade sig i Parringstiden i
heftige Kampe. Tjuren og Urhanen (Tetrao urogallus og
tetrix), der begge ere polygame, have aldeles bestemte
Steder, hvor de mange Uger igjennem samles i Mængde

«) Hr. Hewit 1: •The Poullry Book- af Tegetmeyer, 1866, S. 187.
') Lajard i: •Annals and Mag. of Nat. Hist.., Vol. XIV, 1854, S. 63
>) JerdoD: -Birds of India«, Vol. III, S. 574.

Digitized by

Google

for at kæmpe med hinanden og for at stille deres Yndig-
heder tilskne for Hannerne. Hr. W. Kowalevsky meddeler
migy at han i Rusland har seet Sneen aldeles blodig paa
de Arenaer, hvor Tjnren har kæmpet, og Urhanerne "faa
Fjerene til at flyve i alle Retninger,« naar nogle af dem
»indlade sig paa en kongelig Kamp.« Den ældre Brehm
giver en mærkelig Beretning om »die Balze«, som Urhanens
Elskovsdands og Elskovssang kaldes i Tydskland. Faglen
giver næsten vedvarende de mest besynderlige Lyde fra
sig: »den holder sin Hale ivejret og spreder den nd
ligesom en Vifte, den lefter Hovedet og Halsen med Fjerene
struttende, og den holder sine Vinger nd' fra Kroppen.
Saa gjør den nogle faa Hop i forskjellige Retninger, under-
tiden i en Kreds, og presser Undersiden af sit Næb saa
haardt imod Jorden, at HageQerene slides af. Under disse
Bevægelser slaaer den med Vingerne og drejer sig rundt
i en Evindelighed. Jo fyrigere den bliver, desto mere
vokser dens Livlighed, indtil den tilsidst ligner en aldeles
vanvittig Skabning.« I saadanne Øjeblikke ere Urhanerne
saa ' optagne , at de næsten blive baade blinde og døve , og
dog naa de ikke i denne Henseende Tjurene; som en Følge
deraf kan man skyde den ene Fugl efter den anden paa
en og samme Plet, ja man kan endog tage dem med Haan-
den. Naar disse Dandseevelser ere forbi, begynde Han-
nerne at kæmpe, og det hænder, at en og samme Urhane,
for at vise sin Overvægt over forskjellige Antagonister,
paa en og samme Morgen besøger forskjellige »Balz«-
Pladser, som forblive de samme i flere paa hinanden føl-
gende Åar^).

Paafuglen med dens lange Slæb synes mere lig en
Laps end en Kriger, dog indlader ogsaa den sig under-
tiden paa heftige Kampe. Saaledes meddeler Hr. W. Darwin

') Brehm: •lUust. Thierleben«, 1867, B. IV, S. 351. Nogle af de
OYeofor staaende Meddelelser ere tagne fra: L. Lloyd: »The Game
BIrds of Swedeo« osy., 1867; S. 79.

Digitized by

Google

'45

Fox, at to Paafugle bleve saa opildnede, medens de kæm-^
pede lidt borte fra Ghester, at de stadig kæmpende flej
over den hele By, indtil de satte sig paa Spidsen af
St John^s Taarn.

Hos de Hensefagle, der ere forsynede med Spore,
er den i Almindelighed enkelt; men Polyplektron (se
Figur 51) har to eller flere paa hvert Ben, og en af Blod-
fasanerne (Ithaginis crnentns) er bleven seet med fem
Sporer. Sporerne findes i Almindelighed kan hos Hannen
og repræsenteres hos Hannerne kan af Knuder eller Rudi-
menter; men Hannerne hos Java-Paafuglen (Pavo muticus)
og, efter Hr. Blyths Meddelelse, ogsaa Hannerne hos den
lille rødryggede Fasan (Euplocamus erythrophthalmus) -have
Sporer. Galloperdix-Hannerne have i Almindelighed to
Sporer og Hannerne have i Almindelighed kun en paa
hveil Ben.^) Vi kunne derfor betragte Sporerne som
en Hankjonnet afgjort tilhørende Karakter, omendskjøndt
den nu og da er overført paa Hunnerne i større eller
mindre Grad. Ligesom de fleste andre sekundære Kjens-
karakterer ere Sporerne i høj Grad variable hos samme
Art, baade hvad deres Antal og Udvikling angaaer.

Forskjellige Fugle have Sporer paa deres Vinger,
men den ægyptiske Gaas (Chenalopex ægyptiacus) har kun
»nøgne, budte Knoppen, og dette viser os sandsynligvis en
af de første Udviklingsformer for Sporerne. Hos den
sporevingede Gaas (Plectropterus gambensis) have Hannerne
meget større Sporer end Hunnerne, og de bruge dem, efter
Hr. Bartletts Meddelelse, naar de kæmpe med hinanden,
saa Vingesporeme i dette Tilfælde ere Parringsvaaben ;
men ifølge Livingstone bruges de navnlig til Forsvar for
Ungerne. Palamedeaen (Figur 38) er bevæbnet med et
Par Sporer paa hver Vinge, og det er saa frygtelige
Vaaben, at et enkelt Slag har drevet en Hund hylende

*) JerdoD: »Birds of India«: om Ithaginis, Vol. III, S. 528; om Galle-
perdix, S. 541.

Digitized by VjOOQ IC

bort. Men det synes ikke, som om Sporerne i dette Til-
fælde, ligesaalidt som hos de sporevingede Vagtelkonger,

Ffg. 38.

-<'^^M^&t^

Palamadea cornnto (tflcr Br«hm). Billedet rlaer dta dobbelt« Tiaieapore og l^tad-
daaneliea pa« HoTedet.

Digitized by

Google

ere større hos Hannen end hos Hannen^). Hos visse Viber
maa derimod Vingesporerne betragtes som Kjønskarakterer.
Saaledes bliver hos Hannen af vor almindelige Vibe (Va-
nellas cristatus) Knoppen paa Vingeranden mere frem-
staaende i Parringstiden, og man veed, at Hannerne kæmpe
med hinanden. Hos nogle Arter af Lobivanellos ud-
vikles i Parringstiden en lignende Vorte »til en kort
Hornspore fl. Hos den australske Xobivanellus lobatns
have begge Kjøn Sporer, men de ere meget større hos
Hannerne end hos Hunnerne. Hos en beslægtet Fugleart,
Holopterus armatus, tager Sporen ikke til i Størrelse i
Parringstiden, men man har i Ægypten seet disse Fugle
kæmpe sammen paa samme Maade som vore Viber, ved
pludseligt at vende sig i Luften og slaa ud til Siden efter
hinanden, undertiden med et skæbnesvangert Resultat. Paa
denne Maade drive de ogsaa deres andre Fjender bort^).
Kjærlighedens Tid er ogsaa Kampens; men nogle
Fuglearters Hanner, f. Ex. Kamphanen og Brushanen, ja
endogsaa den vilde Kalkuns og Hjerpens ^) unge Hanner,
ere færdige til at kæmpe, saasnart de se hinan,den. Hun-
nens Tilstedeværelse er teterrima belli causa. De ben*
galske Smaadrenge faa de prægtige smaa Hanner af
Estrelda amandava til at kæmpe sammen ved at stille tre
smaa Bure i en Række med en Hun i Midten. Efter kort
Tids Forløb lukkes de to Hanner ud, og øjeblikkelig op-
staaer der en voldsom Kamp *). Naar mange Hanner samles

^) Om den ægyptiske Gaas se Macgillivray: »British Birds«, Vol. IV,
S. 689. Om Pleclropterus se: •Livingstones Travels«, S. 254. Om
Paiaroedea se Brebm: •Thierieben«, B. IV, S. 740. Jevnfer ogsaa
om denne Fugl Axara: »Voyages dans TAmérique mérid.«, Tom. IV,
1809. S. 179, 253.

^) Se om Tor Vibe, Hr. R. Garr i: tLand and Water-, 8 Aug. 1868,
S. 46. Angaaende Lobivanellus se Jerdon : »Birds of India«, Vol. III,
S. 647, og Gould: »HandboolL of Blrds of Australia«, Vol. II, S. 220.
Om Holopterus se Hr. Allen 1: »Ibis«, Vol V, 1863, S. 156.

3) Audabon: •Ornith. Blograpby«, Vol. II, S. 492, Vol. I, S. 4-13

*) Hr. Blytb: -Land and Water., 1867, S. 212

Digitized by

Google

paa det samme bestemte Sted og kæmpe med hinanden,
saaledes som Hjerpen og flere andre Fngle, saa ledsages
de i Almindelighed af Hannerne ^)| som senere hen parres
med Sejrherrerne. Men i nogle Tilfælde gaaer Parringen
fomd for Kampen , istedetfor at komme efter den. ' Saa-
ledes bejle, ifølge Andnbon^), endel Hanner af den vir-
ginske Natravn (Gaprimnlgns yirginianus) ipaa en hejst
underholdende Maade til Hannen, og ikke saasnart har
denne gjort sit Valg, førend den lykkelige Elsker giver
sig til at jage efter de andre Hanner og driver dem bort
fra sine Enemærken. I Almindelighed forsøge Hannerne
af alle Kræfter paa at drive deres Rivaler bort eller at
dræbe dem, før de parres. Det synes dog ikke at være
en a fravigelig Regel, at Hannerne altid fortrække de sejr-
rige Hanner. Hr. W. Kowalevsky har i Virkeligheden
forsikkret mig, at Tjarhannen undertiden stjæler sig bort
med en ang Han, som ikke har vovet sig til at kæmpe
med de gamle Hanner; det Samme indtræffer ogsaa lej-
lighedsvis med de skotske Kronhjortes Hinder. Naar to
Hanner kæmpe i en enkelt Hans Nærværelse, faaer Sejr-
herren oden Tvivl i Almindelighed sin Vilje; men nogle
af disse Kampe foraarsages derved, at vandrende Hanner
forsøge paa at forstyrre et allerede maget Pars huslige
Lykke 3).

Selv hos de mest stridbare Arter er det sandsynligt,
at Parringen ikke udelukkende er afhængig af Hannens

*) RIcbardson om Tetrao ombellua i: »Fanna Bor. Arner.: BIrda«,
1831, S.d43. L.Lloyd: -Game Birds of Sweden-, 1867. S. 22, 79
om Tjuren og Urhanen. Brehm foraikkrer imidlertid (<ThlerlebeD«
oay., B. IV, S. 352), at i Tydakland ere Hannerne ikke Ulstede Ted
Urhanens Legepladser, men dette er en Undtagelse fra den al-
mindelige Regel , og det kan være, at de ligge i Skjul i Buskene i
Nærbeden, hvad der 'gjældei- om Skandinaviens Urhøns og om
andre Arter i N. Amerika.

») .Ornitboiogical Biograpby, Vol. II, S. 275.

3) Brehm: >Tbierleben« osv., B IV, 1867, S. 990. Andubon: »Ornith.
Biograpby, Vol. II, S. 492

Digitized by

Google

Styrke og Mod; thi saadanne Haooer ere i Almindelighed
prydede med forskjellige Smykker, som ofte blive mere
straalende i Parringstiden og som listeligen stilles til Skae
for Hannerne. Hannerne bestræbe sig ogsaa for at be-
daare eller opflamme deres Mager ved Elskovstoner, Sange
og Kaprioler, og Frieriet er i mange Tilfælde en temmelig
langvarig Aflfaire. Det er derfor ikke sandsynligt , at Han-
nerne ere ligegyldige for det andet Kjens Yndigheder, eller at
de altid ere nedte til at hengive sig til de sejrende Hanner.
Det er mere sandsynligt, at Hannerne opflammes enten
før eller efter Kampen af visse Hanner og saaledes abevidst
foretrække dem. Med Hensyn til Tetrao ambellas gaaer en
god Iagttager*) saa vidt, at han troer, at Hannernes
Kampe ^blot ere en Skinfægtning, der kæmpes, for at de
kanne vise sig i det heldigste Lys for de beandrende Han-
ner, som sidde randt omkring, thi det er aldrig lykkedes
mig at finde en lemlæstet Han og sjeldent mere end en
knækket Fjer.t Jeg skal vende tilbage til dette Emne,
men jeg skal her tilføje, at hos Tetrao capido fra de For-
enede Stater samler der sig omtrent en Snes Hanner paa
en bestemt Plet, og de spanke omkring og faa hele
Laften til at gjenlyde af deres overordenligt larmende
Lyde. Saasnart som en Han har svaret, begynde Han-
nerne en rasende Kamp, og de Svagere fortrække, men saa
søge, ifølge Aadabon, baade Sejrherrerne og de Overvundne
efter Hannen, saa enten maa Hannen saaledes vælge, eller
ogsaa maa Kampen fornyes. Hos en af de Forenede Staters
Stærfagle (Stornella ladoviciana) indlade Hannerne sig
ogsaa paa voldsomme Kampe, iroen ved Synet af en Han
flyve de Alle efter hende, som om de vare gale«.^).

Vokal- og Instramental-Masik. — Hos Faglene
tjener Stemmen som Udtryk for forskjellige Sindsbevægelser,

') -Land and Waters 25 Juli 1868, S. 14.

^) Andubon: •Ornitbological Biography«; om Tetrao cupido, Vol. II,
S. 492; om Sturaus, Vol. II, S. 219.

Digitized by VjOOQ IC

som Kammer, Frygt, Vrede, Stolthed, eller blot Lykke.
Undertiden bruges Stemmen aabenbart for at forfærde.
Dette gjælder saaledes om nogle Fnglenngers hvæsende
Lyd. Andubon') fortæller, at en Nathejre (Ardea nyc-
ticorax, Linné), som han havde tæmmet, plejede at skjule
sig, naar der kom en Rat i Nærheden, og saa »pladselig
at fare op og saa adstede det mest forfærdelige Skrig,
aabenbart glædende sig over Rattens Forfærdelse og Flngt«.
Den almindelige Gaardhane klnkker til Henen, og Henen
til sine Kyllinger, naar der er bleven fondet en god Bid.
Naar Hønen har lagt et Æg, »gjentager han den samme
Tone meget ofte og slatter med een, der er seks Toner
hejere, og holder denne længe« ^), og adtrykker paa den
Maade sin Glæde. Nogle selskabelige Fagle kalde aaben-
bart hinanden til Hjælp, og alt som de flagre fra Træ til
Træ , holdes Flokken samlet ved , at de nopherligt kviddre
til hinanden. Under Gæs* og andre Svømmefugles natlige
Vandringer kan man i Merket over sit Hoved here, hvor-
ledes klingende Toner fra Fortroppen besvares med Toner
fra Bagtroppen. Visse Skrig ere Fare-Signaler, der, hvad
Jægeren har bedrøvelige Erfaringer om, meget godt forstaae&
af Individer af samme Art og ogsaa af Andre. Gaard-
hanen galer, og Rolibrien kviddrer sin Xriamf ad, naar
deres Rival er slagen. Men den rigtige Sang og forskjel-
lige besynderlige Skrig kommer hovedsagelig frem ander
Parringstiden og tjener til at bedaare eller ogsaa blot til at
kalde paa det andet Rjen.

Natarforskeme ere meget aenige angaaende Faglenes
Sang. Der har ikke existeret mange mere omhyggelige
Iagttagere end Montagn, og han hævdede, at »Sangfoglenea
Hanner og mange andre Fnglehanner i Almindelighed ikke
søge efter Hannen; men de sætte sig tvertimod om For-
aaret paa en eller anden iøjnefaldende Plet og adaande

>) »Ornftbological Biography, Vol. V, S. 601.

^) Hr. Daines Barrington t: •Philosoph. Transact.«, 1773, S. 252.

Digitized by

Google

deres folde elskovssvangre Toner, som Hunoen instinkt-
raæssig kjender, og hna begiver sig derfor hen til Stedet
for at vælge sin Maget ^). Hr, Jenner Weir meddeler
mig, at dette ganske vist er Tilfældet med Nattergalen.
Bechstein, som holdt Fugle hele sit Liv igennem, for-
sikkrer, »at Kanariefnglehunnen altid vælger den bedste
Sanger, og at Finkehnnnen i vild Tilstand ad af hundrede
Hanner vælger sig den, hvis Toner behage hende mest« ^).
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at Fuglene nøje lægge
Mærke til hinandens Sang. Hr. Weir har fortalt mig om
* en Dompap, som man havde lært at fløite en tydsk Valts,
og som var en saa stor Virtuos, at den kostede ti Gui-
neer; da denne Fugl første Gang blev sat ind i et Værelse,
hvor der var andre Fugle, og den begyndte at synge, saa
.stillede alle de Andre, det var omtrent en Snes Kanarie-
fugle og Irisker, sig op i dep Side af deres Bur, der var
Dompappen nærmest, og lyttede med stor Interesse til
den nye Sanger. Mange Naturforskere tro, at Fuglenes
Sang næsten udelukkende er »Virkningen af Kappelyst og
Rivalitet« og ikke fremkommer for at bedaare deres Mager.
Denne Mening havde'DainesBarrington og White fra Selborne,
som Begge særligt beskæftigede sig med dette Spørgs-
maal^). Barrington indrømmer imidlertid, »at Overlegenhed
i Sang giver Fuglene en forbavsende Overlegenhed i det
Hele over de Andre, Noget, som er Fuglefængerne vel-
bekjendt.o

Det er vist, at der er en stærk Rivalisering mellem
Hannerne, hvad deres Sang angaaer. Fugle-Liebhavere
sætte deres Fugle imod hinanden for at se, hvilke der

') •brnUbological Dictiooary, 1833, S. 475.

') •Nalurgeschichte der Stabenvdgels 1840, S. 4. Hr. Harrison Weir

skriver ligeledes tU mig: — »Man bar meddelt mig, at de bedst

syngende Hanner i Almindelighed faa en Mage først, naar der holdes

flere i det samme Værelse.-
*) •PbilosopbicalTransactions«, 1773, S. 263. White: •NaturalHlstory

of Selborne., Vol. I, 1825, S. 246.

4« D'igitized by VjOOQIC

synge længst, og Hr. Tarrel fortalte mig» at en første
Klasses Fugl undertiden synger, saa den falder om som
død, eller ogsaa, ifølge Bechstein i), ligefrem døer, fordi
der springer et Kar i Lungerne. Hvilken saa end Grnn-
den kan være, saa er det, efter en Meddelelse fra Hr. Weir,
vist, at Hanfugle ofte dø i Sangtiden. At Vanen at synge
er Noget, der undertiden er aldeles uafhængigt af Elskov,
er tydeligt, thi man har beskrevet*) en steril Kanarie-
fugle-Bastard, der sang, naar den saa sig selv i et Speil,
og derpaa foer ind paa sit eget Billede; ligeledes angreb
den med Raseri en Kanariefugle-Hun, som blev sat i Bur
med den. Fuglefængerne benytte sig stadigt af den Skin-
syge, der bliver vakt ved Sang, idet de skjule en Han,
der synger godt, medens de qdstille en udstoppet Hun,
omgivet af Limpinde. Paa denne Maade har en Mand,
efter hvad Hr. Weir meddeler mig, i Løbet af en enkelt
Dag fknget halvtredsindstyve, og i eet Tilfælde halQerdsinds-
tyve, Bogfinke-Hanner. Evnen og Tilbøjeligheden til at
synge varierer saameget hos Fuglene, at skjøndt Prisen
for en almindelig Bogfinke-Han kun er seks Pence, har
dog Hr.. Weir seet en Fugl, for hvilken Fuglefængeren
forlangte tre Pund ; Prøven paa, at den var en virkelig god
Sanger, var den, at den blev ved at synge, medens Eieren
svang Buret rundt omkring sit Hoved.

De to Ting: at Fagle skulle «yaige saavel af Kappelyst
som for at bedaare Hunnen, er ikke uforenelige med hinanden,
og man kunde jo egenlig nok have ventet, at de fulgtes ad
ligesom Prydelse og Stridbarhed. " Men nogle Forfattere
hævde, at Hannens Sang ikke kan tjene til at fortrylle
Hunnen, fordi Hunnerne hos nogle faa Arter, saasom
Kanariefuglen, Rødkjelken, Lærken og Dompappen — sær-
ligt da, efter hvad Bechstein siger, naar de ere Enker — ud-
sende skjønne melodiske Toner. I nogle af disse Tilfælde

M -Nalurges. der Stubenvogelv 1840, S. 252.
') Hr. Bold I: -Zoologi8t>. 1843-44, S. 659

Digitized by VjOOQ IC ^

maa Vanen til at synge for en Del tilskrives den Omstæn-
dighed, at Hannerne ere blevne stærkt fodrede og holdte
i Fangenskab'^), thi dette virker forstyrrende paa. alle
de sædvanlige Funktioner, der staa i Forbindelse med
Artens Forplantning. Der er allerede blevet meddelt mange
Exempler paa en delvis Overførelse af sekundære Han-
kjønskarakterer paa Hnnnen, saa det er aldeles ikke for-
bavsende, at nogle Arters Hunner have Sangevne. Det
er ogsaa blevet hævdet, at Hannens Sang ikke kan tjene
til at bedaare, fordi visse Arters Hanner, f. Ex. Rød-
kjelkens, synge om Efteraaret^). Men Intet er mere ål-
mindeligt, end at Dyr for Fornøjelsens Skyld udøve en
Færdighed, som til andre Tider er til virkelig Nytte for
dem. Hvor ofte se vi ikke letflyvende Fugle glide og sejle
gjennem Luften, aabenbart blot for Fornøjelsens Skyld.
Kattea leger med den fangne Mus, og Kormoranen med
den fangne Fisk. Væverfnglen (Ploceus) morer sig, naar
den holdes i Bur, med at væve Græsbladenet ind mellem
Burets Stænger. Fugle, som have for Skik at kæmpe i
Parringstiden, ere i Almindelighed rede til at kæmpe til
alle Tider, og Tjurhannerne holde undertiden deres »Bal-
zen« eller »Leek« om Efteraaret paa deres sædvanlige
Forsamlingssteder ^). Der er derfor aldeles ikke noget
Overraskende i, at Fugle-Hannerne blive ved at synge for
deres egen Fornøjelse, efter at Parringstiden er forbi.

Det at synge er, som vi i det foregaaende Kapitel
have viist, til en vis Grad en Kunst, der kan udvikles
meget ved Øvelse. Man kan lære Fugle forskjellige Melo-
dier, og selv den umusikalske Spurv har man lært at synge
som en Irisk. De faa den Sang, som deres Fosterforældre ^),

>) D. BarringtOD, tPhU.Transact •, 1773, S. 262. Bechsteio, •Stoben-

Tégel., 1840, S. 4.
') Dette er ligeledes Tilfældet med Vandstsreo, se Hr. Hepburn 1:

• Zoologist., 1845-46, S. 1068.
') L. Lloyd: •Game Birds of Sweden«, 1867» S. 25.
*) BarringtoD. Ibid. S. 264. Bechstein, ibid. S. 5.

Digitized by

Google

og Qodertideo den^), som deres Naboer, har. Alle de
almiodelige Sangere here til Siddefaglenes Orden , og derea
Stemmeredskaber ere meget mere sammensatte end de
fleste andre Fagles; dog er det en mærkelig Rjendsgjer-
ningy at nogle af Siddefaglene^ saasom Bavne, Krager og
Skader, have Apparatet^), skjendt de aldrig synge og i
vild Tilstand ikke modalere deres Stemmer i nogen syn-
derlig Grad. Hanter forsikkrer^), at hos de virkelige
Sangere ere Svælgets Maskler stærkere hos Hannen end
hos Hannen; men, bortseet fra denne lille Forskjel, er der
ikke nogen Forskjel paa de to Rjeos Stemmeredskaber,
omendskjendt de fleste Arters Hanner synge meget bedre
og mere vedholdende end Hannerne..

Det er mærkeligt, at egenlig kan smaa Fngle synge;
dog maa den avstralske Slægt Menara andtages; thi He-
nara Alberti, der omtrent har samme Sterrelse som en
halvvoksen Kalkun , efterligner ikke blot andre Fagle, men
»dens egen Sang er i hej Giad skjen og forskjelligartett.
Hannerne samles i Flokke og danne »corroborying placest,
hvor de synge, leftende og bredende deres HaleQer lige-
som Paafngle og sænkende deres Vinger^). Det er ogsaa
mærkeligt, at de Fagle, som synge sjeldent, ere smyk-
kede med straalende Farver eller andre Prydelser. Af
vore britiske Fugle have de bedste Sangere, Dompappen
og Stillidsen andtagne , simple Farver. Isfuglen , Biæderen,
Man.delkragen , Hærfuglen, Spætterne osv. frembrige stygge
Skrig, og Tropelandenes straalende Fugle ere neppe nogen-

M Dureaa de la Malle har en msrkelig Meddelelse (se •ÅDoales des
Se Nat«, tredie Række, Zoolog., Tom. X, S. 118) om nogle vilde
Solsorter i hans Hate i Paris, som af en fangen Fugl af sig selT
Isrte en republikansk Vise.

') Bishop i: Todd's •Cyclop. of Anat and Pbys.*, Vol. IV, 1496.

*) Se: Barrington i •Pbilosopb. Transact«, 1773, S. 262.

«) Gould: »Haandbook to the Birds of Austraiia«. Vol I, 1855, S. 808
—310. Je?nfør ogsaa Hr. T. W. Wood i: »The Student«, April
1870, S. 125.

Digitized by

Google

sinde Sangere*). Straalende Farve og Sangevne synes
derfor at træde i Stedet Tor hinanden. Vi kunne indse,
at dersom Fjerbeklædningen ikke varierede i Pragt, eller
dersom pragtfulde Farver vare farlige for Arten, saa maatte
der anvendes andre Midler til at bedaare Hunnerne med,
og det, at Stemmen blev gjort melodies, vilde være et
saadant Middel.

Hos nogle Fugle er der stor Forskjel paa de to Kjøns
Stemmeredskaber. Hos Tetrao cnpido (Figur 39) har Han-
nen to negne orangefarvede Sække, en paa hver Side af
Halsen, og disse blive stærkt oppustede, naar Hannen i
Parringstiden frembringer en underlig hul Lyd, som kan
høres langt bort. Audubou beviste, at Lyden var nøje
forbunden med dette Apparat, som minder os om de Lnft-
sække, der findes paa begge Sider af Munden hos visse
Frø- Hanner; thi det viste sig, at Lyden tog meget af, da
der hos ep tam Fugl blev prikket Hul paa den ene af
Sækkene, og da der blev prikket Hul paa dem begge, for-
svandt Lyden aldeles. Hunnen har »en noget lignende,
men mindre, nøgen Hudplet paa Halsen, men den kan ikke
pustes op« '). Hannen hos en anden Hjerpe-Art (Tetrao
urophasianus) har, naar jden bejler til Hunnen, sin »nøgne
gule Kro oppustet til en vidunderlig Størrelse, ja den er
fuldt halv saa stor|som Kroppen •, og saa frembringer den
forskjellige skrattende, dybe og hule Toner. Med sine
HalsQer oprejste, med Vingerne sænkede og skrabende
hen ad Jorden og sin lange tilspidsede 'Hale udbredt
som en Vifte, stiller den sig i en Mangfoldighed af

M Se 1 saa Henseende Bemærknloger I Gould's •Introduclion to tbe
Trochflidæ-, 1861, S>22.

*) Major W. Ross King: »The Sportsman and Naturalist in Canada«,
1866, S. 144-146. Hr. T. W. Wood har en fortrinlig Beretning
om denne Fugls Stiliinger og Manerer under dens Bejlen. Han
siger, at ØredusiLene og NalLliefjerene rejses saaiedes, at de mødes
OTer Toppen af HoTedet.

Digitized by

Google

groteske Attitader. Ved Hunnen« Kro er der ikke noget
Mærkeligt >)•

RlchardsoD: -Fauna Bor. Aroericana: Birds«, 1831, S. 359. Anda-
bon, ibld. Vol. IV, S. 507.

Digitized by CjOOQ IC

Det synes nn at være teaimeljg sikkert, at den store
Strnbepose hos den evropæiske Trapgaase-Dan (Otis tarda)

A.-^

Og hos mindst fire aodre Arter ikke, som tidligere antaget,
tjener til at opbevare Vand i, men staaer i Forbindelse
med den i Parringstiden frembragte besynderlige Lyd, der

Digitized by VjOOQ IC

omtrent kan udtrykhes ved »Ockt. Medens Fuglen frem-
bringer denne Lyd, stiller den sig i de mest besynderlige
Attituder. Det er en mærkelig Kjendsgjerning, at ikke
alle Hannerne af samme Art have denne Sæk^). En
krageagtig Fugl, der lever i Sydamerika (Cephalopterus
ornatns, Figur 40), kaldes Paraply-V\iglen efter den uhyre
Top, den har paa Hovedet, hvilken Top er dannet af
nøgne hvide Penneposer, over hvilke merkeblaa Fjer rage
frem, som den kan rejse som en stor Kuppel, der ikke er
mindre end fem Tommer i Diameter og som bedækker hele
Hovedet. Denne Fugl har paa Halsen et langt, tyndt,
cylinderformet, kjedet Vedhæng, som er tæt beklædt med
skjælagtige blaa Fjer; sandsynligvis gjer det tildels Nytte
som Prydelse, men det tjener ogsaa som Sangbund, thi
Hr. Bates fandt, at det staaer i Forbindelse med »en
usædvanlig Udviklethed af Luftreret og Stemmeredskaberne.«
Vedhænget pustes op, naar Fuglen frembringer sine under-
lige dybe, stærke og langtrukne Fløjtetoner. Toppen paa
Hovedet og Halsvedhænget ere rudimentære hos Hunnen ^).
Forskjeilige Svømme- og Vadefugles Stemmeredskaber
ere i overordenlig høj Grad sammensatte og ere til en vis.
Qrad forskjeilige hos de to Kjøn. I nogle Tilfælde er
Luftrøret sammenrullet som et Valdhorn og dybt indlejret
i Brystbenet. Hos den vilde Svane (Cygnus ferus) er det
dybere indlejret hos den voksne Han end hos Hunnen og
de unge Hanner. Hos Dykandens Han har den udvidede

M FølgeDde Afhandlinger om dette Emne ere nylig udkomne: Prof.
A. Newton i »Ibis*. 1862, S. 107; Dr. Culien, ibid. 1865, S. 145;
Hr. Flowcr i •Proc. Zool.Soc. 1865, S. 747; og Dr. Muric i -Proc.
Zool. Soc«, 1868, S. 471. 1 denne sidste Afhandling findes der
en udmærket Afbildning af en avstraisk Ran-Trapgaas,. der viser
sig i al sin Herlighed og bar Strubeposen udspilet.

M Bates: »The Naturalist on the Amazons* , 1863, Vol. II, S. 284:
Wallace i: -Proc. Zool. Soc«, 1850, S. 206. En ny Art med et
endnu større Halsvedbæng (C. penduliger. er for nylig bleven op-
daget, se •Ibis*, Vol. I, S. 457.

Digitized by

Google

Del af Luftrøret faaet et Par Haskier i) i Tilgift, meo
BetydniDgen af disse Forskjelligheder mellem Kjennene hos
mange Svemmefogle er aldeles ikke forstaaet, thi nannen
har ikke altid mest Rest; hvad saaledes Hasanden an-
gaaer, saa hvæser Åndriken> medens Anden frembringer
en stærk kvækkende Lyd '). Hos en Traneart (Grus
virgo) gjennemborer Luftrøret hos begge Kjøn Brystbenet,
roen frembyder »visse kjønslige Modifikationer «•. Hos den
sorte Storks Han er der ogsaa en adpræget Forskjel paa
Kjønnene, hvad Luftrørgrenenes Længde og Krumning an-
gaaer^), saa at altsaa i høj Grad væsenlige Bygningsdele
i disse Tilfælde ere blevne modificerede efter Kjønnene.

Det er ofte vanskeligt at danne sig nogen Forestilling
om, hvorvidt de mange besynderlige Skrig og Toner, der
i Parringstiden frembringes af Hannerne, tjene til at be-
daare Hannerne eller blot til at kalde paa dem. Man kan
antage, at Turtelduens og mange andre Duers blide Kurren
behager Hannen. Naar den vilde Kalkuns Hun giver Lyd
fra sig om Morgenen, saa svarer Hannen med en Tone,
der er forskjellig fra den klukkende Lyd , han frembringer,
naar han med oprejste Fjer, raslende Vinger dg udspilede
Kamme spanker foran hende *), Urhanens Spil tjener
ganske vist til at kalde paa Hunnen, thi man har havt
Exempler paa, at det bragte fire eller fem Hunner fra det
Fjerne hen til en fangen Han; men da Urhanen vedbliver

') Bishop l: Todd's -Cyclop af Anal. and Pbys.«, Vol. IV, S. 1499.

>) Skenæbets (PlaUlea) Trachea ere af Figur som et Ottetal, og dog
er denne Fagl (Jerdon: -Blrds of India-, Vol 111, S. 763) stum;
men Hr.^ Blyth meddeler mig , at denne deres Form ikke er kon-
stant, saa den maaske nu er Ifsrd med at forsvinde.

*) »Elements of Comp. Anat.«, ved R. Wagner, engelsk Oversættelse,
1815, S 111. Angoaende Bemærkningerne om Svanen ovenfor,
Jevnfør: Yarrel: •flist of British Birds-, anden Udg., 1845, Vol. III,
S. 198.

«) C. L. Bonaparte, citeret i: »The Naturalist Library: BIrds« , Vol.
XIV, S. 126.

Digitized by

Google

med sit Spil Time for lime i flere paa hinaDden følgende
Dage, og da Tjuren gjør det »med en Lidenskabelighed,
der grændser til Vanvid«, ledes vi til at formode, at de
Hnnner, der allerede ere tilstede, blive bedaarede paa
denne Maade^). Om den almindelige Mandelkrages Rest
veed man , at den forandrer sig i Parringstiden , og den er
derfor paa en vis Maade Kjenskarakter ^). Men hvad skal
man sige om de skingrende Skrig, som f. Ex. nogle Arter
af Macawer frembringe ; have disse Fngle en slet musikalsk
Smag, ligesom de aabenbart have en slet Farvesands, at
dømme efter den uharmoniske Sammensætning, der er
mellem det stærke Blaa og Gule i deres Fjerbeklædning?
Det er i Virkeligheden muligt, at mange Fuglehanners
stærke Rester ere Resultat af de arvelige Virkninger af
fortsat Brug af deres Stemmeredskaber, naar de ere op-
tændte af Elskovens, Skinsygens og Vredens stærke Liden-
skaber, uden at der herved er blevet vundet nogen Fordel;
men til dette Spørgsmaal skulle vi komme tilbage, naar
vi naa til at omtale Pattedyrene.

Vi have hidtil kun talt om Stemmen , men forskjellige
Fuglearters- Hanner frembringe i Parringstiden Noget, man
kunde kalde for Instrumentalmusik. Paafugle og Paradis-
fugle rasle med deres Penneposer, og den vibrerende Be-
vægelse tjener aabenbart blot til at frembringe Støj, thi
den kan neppe forøge deres Fjerdragts Skjønhed. De
kalkunske Haner skrabe med deres Vinger hen ad Jor-
den , og nogle Hjerpearter frembringe paa denne Maade en
surrende Lyd. En anden amerikansk Hjerpe (Tetrao um-
bellus), som med Halen ivejret og udspilet. Fjerkrave •
•stiller sin Skjønhed til Skue for Hunnerne, der ligge
skjulte i Nabolaget«, trommer hurtigt med sine »sænkei^
Vinger« paa Stammen af et faldet Træ eller, ifølge

') L. Lloyd: -The Game Birds of SwedeB«'o8T., 1867, S. 22, 81.
') Jeoner: •Philosopb. TrahsacUons«, 1824, S. 20.

Digitized by

Google

Audnbon, imod sit eget Legeme. Den Lyd, der paa
denne Maade frembringes, sammenlignes af Nogle med en
fjern Torden, af Andre med en rask Trommehvirvel. Hun-
nen trommer aldrig, »men flyver lige hen til det Sted,
hvor Hannen er saaledes beskæftiget«. I Himalaya-Bjer-
gene frembringer Hannen af Ealij -Pasanen ofte en mær-
kelig trommende Lyd med sine Vinger, ikke ulig den Lyd,
der frembringes ved at ryste et stivt Stykke Klædet. Paa
Afrikas Vestkyst samles de smaa sorte Væverfugle (Plo-
ceus?) i en lille Flok paa Baskene rundt om en aaben
Plads og synge og fare igjennem Luften med rystende
Vinger, »som frembringe en hurtig skrattende Lyd, lige-
som en Barne-Skralde«. Den ene Fugl efter den anden
bliver saaledes ved hele Timer igjennem, men kun i Par-
ringstiden. I denne samme Tid frembringe Hannerne af
visse Natravne (Caprimulgus) en hejst besynderlig Lyd
med deres Vinger. De forskjellige Arter af Spætter hamre
paa en klinger Gren med en saa hurtig Bevægelse, at
• Hovedet synes at være to Steder paa engang«. Den paa
denne Maade frembragte Lyd kan høres i en betydelig
Afstand, men det er ikke muligt at give nogen Beskrivelse
af den, og jeg er vis paa, at En, der herte den for første
Gang, aldrig vilde gjætte, hvorledes den blev frembragt.
Da denne pikkende Lyd særlig høres i Parringstiden, er
den bleven betragtet som en Elskovssang, men den er
maaske snarere et Lokkeraab. Man har lagt Mærke til,
at Hunnen, naar den blev dreven fra sin Rede, har kaldt
paa Hannen paa denne Maade, og Hannen svarede og
kom snart tilsyne.' Endelig forener Hærfuglehannen (Upupa
epops) Vokal- og Instrumentalmusik; thi Hr. Swinhoe
saa, at denne Fugl i Parringstiden først trækker sit Vejr
og slaaer Spidsen af sit Næb lodret ned paa en Sten eller
en Træstamme, »og Luften, som tvinges ned igjennem det
rørformede Næb, frembringer da den rette Lydt. Naar
Hannen lader sit Skrig høre uden at slaa med Næbet, er

Digitized by

Google

Lyden en ganske anden*). I de foregaaende Tilfælde
frembringes Lydene ved Bygningsdele, der allerede fore-
findes og som ere nyttige paa anden Maade; men i det
Følgende skolie vi se, at visse Fjer ere blevne særligt
modificerede udtrykkeligt i den Hensigt, at frembringe Lyde.
Den trommende, eller brægende, eller vrinskende, eller tord-
nende Lyd, som forskjellige Iagttagere omtale som ejendom-
melig for den dobbelte Bekkasin (Scolopax gallinago) maa
have forbavset Enhver, som har hert den. Denne Fugl
flyver under Parringstiden »maaske en tusind Fod ivejret«,
og, efter at have gaaet nogen Tid i Zigzag, stiger den
ned til Jorden i en krummet Linie, med udbredt Hale og
sittrende Vinger, med en forbavsende Hurtighed. Lyden
frembringes kun under denne hurtige Nedfart. Ingen var

Flg. 41

Tdre Halefjer af Scolopax galUaago (efter: Proc Zool. Soc. 1858).

istand til at udfinde Aarsagen til Lyden, indtil Hr. Meves
lagde Mærke^ til, at paa begge Sider af Halen vare de
yderste Fjer af en ejendommelig Form (Figur 41), idet de
havde en stiv sabelkrummet Bibbe, og den skjæve Fane

M Om det Ofenforstaaende se: om Paradis-Fugle: ^rehm, •Thier-
leben«, B. III, S. 325. Om HJerpen: Riehardson, »Fauna Bor.
Americana: Birds«, S. 343 og 359; Major W.'Ross Klog: •The
Sportsman in Canada«, 1866, S. 156; Audobon, -American Orni-
tholog. Biograph.*, Vol. I, S. 2l6. Om KaliJ-Fasanen : Jerdon,
• Birds oflodia«. Vol. III, S. 533. Om Væverfuglene: »LiYingstone's
ExpeditlOD to the Zambesi«, 1865, S. 425. Om Spstteme: Mac*
gUlivray, •Hist of British Birds*, Vol. III, 1840, S. 84, 88, 89 og
95. Om Hoopoe: Hr. Swinhoe 1 •Proc. Zoolog. Soc.,« 23 Juni 186a
Om Natravnen: Audobon, ibid. Vol. II, S. 255. Den engelske Nat-
ravn gjør ligeledes om Foraar^t en mærkelig Støj under sin
hurtige Flugt.

Digitized by

Google

usædvanlig laqg og den yderste Del af Straaierne var tæt
sammenføjede. Han fandt, at naar man blæste paa disse
Fjer, eller satte dem fast paa en lang tynd Stok og be-
vægede dem hurtigt gjennera Luften, kunde man nejagtigt
frembringe den trommende Lyd, som den levende Fugl lod
here. Begge Kjøn ere forsynede med disse Fjer, men de
ere i Almindelighed større hos Hannen end hos Hunnen,
og den Førstes give en dybere Tone. Hos nogle Arter,
saaledes hos S. frenata (Figur 42), er der fire Fjer, og
hos S. javensis (Figur 43) ikke mindre end otte Fjer paa
hver sin Side af Halen, „ .^

der ere stærkt modifice-
rede. Der frembringes
forskjellige Toner af de
forskjellige Arters Fjer,
naar man bevæger dem
gjennem Luften, og Sco-
lopax Wilsonii fra de For-
enede Stater frembringer
en hvinende Lyd, naar
den hurtigt daler ned til Jorden ').

Hos Hannen af Chamæpetes unicolor (en stor ameri-
kansk Hønsefugl) er den første VingeQer af første Orden
krummet henimod Spidsen og er meget mere afsmalnende
end hos Hunnen. Hos en beslægtet Fugleart, Penelope
nigra, lagde Hr. Salvin Mærke til en Han, som, medens
den fløj nedad, »med udspilede Vinger frembragte et Slags
bragende og raslende Lyd«, ligesom et Træ, der falder^).
Hos en af de indiske Trapgæs (Sypheotides auritus) har

Ydre Halcfjer af Scolopax frenata.
Fig. 43.

Ydre Halefjer af Seolopaz jaTencia.

M Se Hr. Heves' interessante Afhandling I: •Proc. Zoolog. Soc.*, 1858,

S. 199. Om Sneppens Levevaner se: MacgtlllTray , »Hist British.

birds*, Vol. IV, S. 371. Om den amerikanslie Sneppe se: Capt

Blaktston 1 •Ibis«, Vol. V, 1863, S. 131.
*) Hr. SaNIn i: .Proc Zool. Soc«, 1867, S. 160. Jeg er denne ud-
, mærkede Ornitholog megen Tak skyldig for SkiUer af Chamæpe-

tes's Fjer og for anden Underretning.

Digitized by

Google

kan Hannen sine VingeQer af terste Orden stærkt til-
spidsede, og om en beslægtet Arts Han veed man, at
den frembringer en summende Lyd, naar den bejler til
Hunnen <). I en vidt forskjellig Fnglegrnppe, Kolibriernes
nemlig, have hos visse Arter kun Hannerne Vingefjer af
første Orden, enten med meget brede Ribber eller med
brat indskaaren Fane henimod Spidsen. Saaledes har
f. £x. Hannen af Selasphorns platycercns som voksen den
ferste VingeQer af ferste Orden (Figur 44) indskaaren paa
p. ^ denne Maade. Medens den flyver

fra Blomst til Blomst frembringer
den »en hej, næsten flejtende
Lydt 2; men det forekom ikke Hr.
Salvin, at Lyden blev forsætlig
frembragt.

Tiftftfjw af fønt« Orden hot en I de forskjelligO Arter i Under-

Kolibri, SelMphorai platreercnc. , _. ,, •• i .

(Efter en skit.« af Hr. Sairin.) slægtomo Pipra eller Mauakm
øTer.te Fifur af en Han. nederste havo Hannerne faaot deres Vinge-

Fignr tilSTarende Fjer af en Hun. ^ „ . /^ , » ..« ,

Qer af anden Orden modificerede
paa en endnu mærkeligere Maade, saaledes som det er
beskrevet af Hr. Sclater. Hos den straalende farvede
P. deliciosa ere de tre ferste Vingefjer af anden Orden
tykskaft ede og bøjede indad *imod Legemet; hos den fjerde
og femte (Figur 45 a) er Forandringen større, og hos den
sjette og syvende (6, c) er Skaftet »fortykket i en over-
ordenlig høj Grad, saaledes at det danner en solid Horn-
masset. Fanerne ere ogsaa stærkt forandrede i Form,
sammenlignet med de tilsvarende Fjer ((/, e, /).hos Hun-
nen. Selv de af Vingens Ben, som bære disse ' besynder-
lige Fjer, skulle, efter Hr. Fraser, være meget fortykkede
hos Hanfuglene. Disse smaa Fugle frembringe en over-

M Jerdon: •Birds of Indlas Vol. III, S. 618. 621.
^) Goald: •Introduction to the Trochilidæ*. 1861, S. 49. Salvin:
•Proc. Zool. Soc, 1867, S. 160.

Digitized by

Google

overordenlig stærk Støj, og deres første »skarpe Tone er
ikke tilig Smeldet af en Pidsk« i).

Fig. 45.

■ ^11 t'

Vlagefjer af aaden Orden af Pipia delidosa (efter Br. Sdafeer i Proc. Zool. Soc., 1860).
De tre ørerste Fjer, a, b, c, af Hannen, de tre nederste tilsvarende Fjer, d, e, /,

af Hannen.
<i og d femte Vlngef jer af anden Orden fra Han of Hnn/OTanide. b og e sjette Vinge-
fjer af anden Orden , Overside, e og f sjrende Vingefjer af anden Orden , Underside.

Den Mangfoldighed af Lyde, baade vokale og instru-
mentale, som frembringes af mange Arters Hanner i
Parringstiden, og Forskjelligheden af de Midler, hvormed

») Sclater 1: .Proc. Zool. Soc-, 1860, S. 90, og I; .Ibist, Vol. IV,
1862, S, 176. Endvidere Salvin I: »Ibis., 1860, S. 37.

Jigitized by

Google

saadanne Lyde frembringes, er i hej Grad mærkelig. Vi
fsia derved høje Tanker om deres Betydning for Kjønnene
og mindes, at vi kom til den samme Slutning hos Insek-
terne. Det er ikke vanskeligt at forestille sig de Trin,
ved hvilke en Fugls Toner, oprindelig kun brugte enten
som Raab' etter i et andet Øjemed, knnna være blevne
forbedrede til en melodiøs Kjærlighedssang. Det er noget
vanskeligere, hvor Talen er om de modificerede t^er, ved
hvilke Tromme-, Fløjte- eller brummende Lyde frembringes.
Men vi have seet, at nogle Fugle under deres Bejlen flagre,
ryste eller rasle med deres umodificerede Fjer, saaledes at
Fjerene slaa mod hinanden; og dersom Hunnerne kom til at
udvælge dem, der frembragte disse Lyde bedst, saa vilde
de Hanner, der havde de stærkeste, eller tykkeste, eller
mest tilspidsede Fjer paa en eller anden Del af deres
Legeme, være de heldigste, og saaledes kunde Fjerene lidt
efter lidt blive modificerede i en næsten hvilkensomhelst
Udstrækning. Hunnerne vilde naturligvis ikke lægge Mærke
til alle de derved opstaaede Formforandringer, men blot
til de derved frembragte Lyde. Det er en mærkelig-
Kjendsgjerning, at i den samme Dyreklasse saa forskjellige
Lyde som Bekkasinhalens Troromen, Spættenæbets Pikken,
visse Svømmefugles skarpe, trompetagtige Skrig, Turtel-
duens Kurren og Nattergalens Sang alle kunne være be-
hagelige for de forskjellige Arters Hunner. Men vi maa
ikke anlægge den samme Maalestok tor de forskjellige
Arters Smag, ligesaalidt som vi maa bruge Menneskets
Smag som Maalestok. Og selv hvad Mennesket angaaer
maa vi erindre, hvilke uharmoniske Lyde, saasom Slag
paa Tam-Tam'en og Rørfløjternes pibende Toner, der kunne
behage den Vildes Øren. Hr. S. Baker bemærker*), at,
»ligesom Araberens Mave foretrækker det raa Kjød og den
rygende Lever, ligesom den er taget ud af Dyrets endnu

») -The Nile Tributaries of Abyssinia«, 1867, S. 203.

/Google

Digitized by ^

varme Legeme, saaledes foretrækker hans Øre ogsaa grov
og uharmonisk Musik fremfor al anden«.

Elskovskaprioler og Dandse. — Forskjellige Fug-
les, navnlig Hønsefuglenes, mærkelige Elskovsfagter have
vi allerede lejlighedsvis omtalt, saa der her kun beheves
at tilføjes Lidt. I Nord-Amerika mø^des store Flokke
af en fljerpe, Tetrao phasianellus, hver Morgen i Parrings-
tiden paa en bestemt ophøjet Plet, og her løbe de rundt t
en Kreds med femten eller tyve Fods Diameter, indtil
Jorden ér slidt ganske bar ligesom en Heksering. I disse
Agerhøne-Danse (partridge-dances),* som Jægerne kalde
dem, stille Fuglene sig i de besynderligste Attituder og
fare rundt, Nogle til Højre, Andre til Venstre. Audubon
beskriver en Hejre-Art^ Hanner (Ardea herodias) som
spankende om paa deres lange Ben med stor Værdighed
foran Hunnerne og med haanlig Trods foran deres Rivaler.
Om en af de ubehagelige Aadselgribbe (Catfaartes jota)
fortæller samme Naturforsker, at »Hannernes Fagter og
Paraderen i Begyndelsen af Parringstiden ere i høj Grad
latterlige •. Visse Fugle udføre deres Elkovskaprioler i
Luften, istedetfor paa Jorden, saaledes som vi saa, det
var Tilfældet med den sorte afrikanske Væverfugl. I For-
aarstiden hæver vor lille hvidhalsede Ton-Sanger, Sylvia
ciuerea, sig ofte nogle faa Fod ivejret op over en eller
anden Busk og »flagrer med eo lunefuld og fantastisk Be-
vægelse omkring, hele Tiden syngende, og sætter sig saa
igjen«. Den store engelske Trapgaas stiller sig selv i
ubeskrivelig løjerlige Stillinger, medens den gjør Kur til
Hunnen, saaledes som man kan se det paa Wolf s Billede.
En beslægtet indisk Trapgaas (Otis bengalensis) løfter sig
ved slige Lejligheder »lodret op i Luften med hurtige
Vingeslag, rejser sin Kam og lader Halsens og Brystets
Fjer bruse, og synker saa igjen ned til Jorden«; den gjen-
tager denne Manøvre flere Gange efter hinanden , idet den
samtidig udstøder en ejendommelig summende Lyd. De

Digitized by VjOOQ IC

Hanner, som ere i Nærheden, »felge denne springske Kal-
den •, og naar de komme hen til Hannen, saa slæber han
sine Vinger og udbreder sin Hale ligesom en Kalknnhane ^).
Men det mærkeligste Forhold finde vi hos tre nær-
staaende australske Fugleslægter, nemlig de berømte Kraye-
fugle, nden Tvivl alle nedstammende fra én gammel Art,
som ferst erhvervede det besynderlige Instinkt til at bygge
Lysthuse,* hvori de udfore deres Parringsdandse. Lyst-
husene (Fig. 46), der, som vi senere skalle se, ere stærkt
prydede med Skaller, Ben og Blade, ere byggede paa
Jorden, ene og alene for Frieriets Skyld; Rederne findes
oppe i Træerne. Begge Kjøn hjælpe til med Bygningen
af Lysthuse, men Hannen er Bygmester. Dette Instinkt
er saa stærkt, at det følges i Fangenskab, og Hr. Strange
har beskrevet 2) Manererne hos nogle Fløjels-Krarefngle,
som han havde i sit Fuglehus i Ny Syd- Wales. »Under-
tiden giver Hannen sig til at jage Hunnen over hele Fagle-
huset, gaaer saa hen til Lysthuset, tager en spraglet Fjer
eller et stort Blad op, frembringer en mærkelig Lyd, rq-
ser alle sine Fjer, løber rundt om Lysthuset og bliver saa
opflammet, saa det synes, som om hans Øjne ere lige ved
at trille ud af Hovedet paa ham; han fortsætter med først
at ^rede den ene Vinge, saa den anden, frembringende
en lav Fløjtetoiie, og synes, ligesom Hushanen, at pikke
Noget op fra Jorden, indtil tilsidst Hunnen gaaer blidt
hen imod ham«. Kapitain Stokes har beskrevet en anden
Arts Sædvaner og »Legehuse«, nemlig den store Krave-

M Om Tetrao phasiaoellus , se Richardson: •Fauna Bor. Americaoa«,
S. 361, og om nøjere Detailler Capt. Blaklston i: •Ibis«, 1863.
S. 125. Om Catbartes og Ardea: Audabon: •Ornitb. Biograpby«,
Vol. II, S. 51 og VoL III, S. 89. Om Ton-Sangeren Macglllivray :
•Hist Britisb Birds«, Vol. II, S. 354. Om den indislLe Trapgaas
Jerdon: »Birds of India«, Vol. III, S. 618.

^) Gould: •HandboolK to tbe Birds of Australia-, Vol. I. S. 444, 449.
455. Fløjels-Kraveruglens Lysthuse kan man stadig se i Zoologi-
cal Societys Haver, Regents Park.

Digitized by VjOOQ IC

fag] 9 som blev seet »more sig med at flyve fremad og til-
bage, tage snart en Snegl fra den ene, snart fra den anden

i-
I

i
1

H I

Side, og bære den gjennem Lysthuset i sit Næb.t Disse
mærkelige Bygninger, der blot tjene til Forsamlingsstuer,

/Google

Digitized by ^

hvori begge Kjøn more sig og kure ti) hinanden , maa koste
Fuglene meget Arbejde. Lysthuset hos f. Ex. den brun-
brystede Art er næsten fire Fod langt og atten Tommer højt
og staaer paa en tyk Platform af Pinde.

Prydelse. — Jeg vil først omtale de Tilfælde, hvor
enten Hannerne alene ere prydede eller ogsaa ere det
i meget højere Grad end Hunnerne ; i et følgende
Kapitel de Tilfælde, hvbr begge Kjøn ere lige meget
prydede; og endelig de sjeldne Tilfælde, hvor Hunnen er
mere straalende farvet end Hannen. Det gaaer med Fug-
lenes naturlige Prydelser ligesom med de vilde og civili-
serede Menneskers kunstige Prydelser: det er navnlig
Hovedet, der er Sædet for Udsmykningen^). Som omtalt
i Begyndelsen af dette Kapitel ere Prydelserne i høj Grad
forskjelligartede. Fjerene paa Hovedets For- eller Bag-
side have meget torskjellige Former og kunne undertiden
rejses eller spredes, hvorved deres skjønne Farver blive
fuldstændig stillede til Skue. Elegante Øreduske (se Fig. 39)
forefindes undertiden. Sommetider er Hovedet bedækket
med fløjelsagtige Dun, ligesom hos Fasanen, eller det er
nøgent med livljge Farver, eller bærer kjødede Vedhæng,
Traaddannelser og massive Udvækster. Struben er ogsaa
undertiden prydet med et Skæg eller med Hudlapper og
Vorter. Saadanne Vedhæng ere i Almindelighed stærkt
farvede og tjene uden Tvivl til Prydelse, omendskjøndt de
ikke altid ere prydende i vore Øjne; thi .naar Hannen
bejler til Hunnen, svulme de ofte op og antage en mere
livlig Lød; dette gjælder f. Ex. om den kalkunske Hane.
Naar Tragopan-Fasanens Han (Ceriornis Temminckii) bejler,
svulme de kjødede Vedhæng omkring paa dens Hoved op
til en stor Lap paa Struben og til to Horn, et paa hver
Side af den pragtfulde Top, og alle disse Vedhæng ere

^) Jevnfør i saa Henseende Bemærkninger i Hr. J. Shaw's: •Peeling of
Beauty among Animais* i •Atbenæum«, 24 Not. 1866, S. 681.

Digitized by VjOOQ IC

farvede med det mest intensive Blaat, som jeg nogensinde
har seet. Den afrikanske Næshornsfiigl (Bucorax abys-
sinicus) oppuster det skarlagenrøde , blæreagtige Vedhæng
paa sin Hals, og med sine sænkede Vinger og sin ud-
bredte Hale »seer den hel statelig ud« ^). Selv Øjets Iris
er undertiden mere straalende farvet hos Hannen end hos
Hunnen 9 og om Næbet gjælder det hyppigt, f. Ex. hos vor
almindelige Solsort. Hos. Buceros corrugatus er hele Næbet
og den uhyre Hjelm mere iøjnefaldende farvet hos Hannen
end hos Hannen, og »de store Gruber paa Siderne af
Underkjæben ere ejendommelige for Hankjønnet« '^).

Hannerne ere ofte prydede med forlængede Fjer, der
springe frem fra næsten enhver Del af Legemet. Fjerene
paa Struben og Brystet ere undertiden udviklede til smukke
Kraver og Halsringe. HaleQerene have hyppig faaet en
Tilvækst i Længde, Noget, vi se hos Paafuglen og hos
Argusfasanen. Denne sidste Fugls Legeme er ikke større
end en almindelig Hanes, og dog er der fra Enden af
Næbet og til Spidsen af Halen ikke mindre end fem Fod
og tre Tommer 3). Vingefjerene ere ikke nær saa tidt
forlængede som HaleQerene, thi deres Forlængelse vilde
besværliggjøre Flyvningen. Dog ere de med smukke Øjne
oversaaede SvingQer af anden Rang hos Argusfasanens
Han næsten tre Fod lange, og hos en lille afrikansk Nat-
ravn (Gosmetornis vexillarius) faaer en af SvingQerene af
første Orden en Længde af sex og tyve Tommer, medens
Fuglen selv kun er ti Tommer lang. Hos en anden Nat-
ravnene nærstaaende Slægt ere de forlængede SvingQers
Skafter nøgne, undtagen i Spidsen, hvor der er en Plade *).
Hos igjen en anden Slægt af Natravne ere HaleQerene

M Hr. MoDteiro i: -Ibis«, Vol. IV, 1862, S. 839.
*) >LaDd and Water«, 1868, S. 217.
*) Jardine's »Naturalist Library: Birds«, Vol. XIV, S. 166.
*) Sclater 1: »Ibis«, Vol. VI, 1864, S. 114. Livingstooes »Expedition
to the ZambesI«, 1865, S. 66.

Digitized by VjOOQ IC

endon mere stærkt udviklede » saa vi altsaa kunne te^
at Hannerne hos nærbeslægtede Fnglearter faa det samme
Slags Prydelse gjennem Udviklingen af vidt forskjellige
Slags Fjer.

Det er en mærkelig Rjendsgjeming, at Fjerene hos
Fngle, der here til forskjellige Gmpper, ere blevne modi-
ficerede paa næsten nøjagtig den samme Maade. Saaledes
have SvingQerene hos en af de ovenfor nævnte Natravne
et negent Skaft og ende i en Skive, eller ere, som de
undertiden kaldes, skeeformede. Fjer af dette Slags træffe
vi igjen i Motroot*ens (Eumomota snperciliaris) Hale og
hos en Isfugl, en Finke, en Kolibri, en Papagøje, for-
skjellige indiske Drongo*er (Dicrurus og Edolius, hos en
af hvilke Skiven staaer lodret) og i visse Paradisfugles
Hale. Hos disse sidste Fugle prydes Hovedet af lignende
Fjer med smukke »Øjne«, hvad der ligeledes gjælder om
nogle Hønsefugle. Hos en indisk Trapgaas (Sypheotides
auritus) ende de Fjer, der danne Øreduskene, som ere
omtrent fire Tommer lange, ogsaa i Skiver^). Hos vidt
forskjellige Fuglearter ere Fjerenes Faner traadede eller
dunagtige. Dette gjælder om nogle Hejrer, Ibiser, Paradis-
fugle og Hønsefugle. I andre Tilfælde forsvinder Fanen , og
Skaftet bliver nøgent. Fjer af denne Beskaffenhed have i
i Halen hos Paradisea apoda en Længde af fire og tredive
Tommer^). Naar mindre Fjer ere saaledes blottede, faa
de Udseende af Børster. Dette gjælder saaledes om Fjerene
paa den kalkunske Hanes Bryst. Ligesom enhver flygtig
Mode i Klædedragt bliver beundret af Mennesket, saaledes
synes det, som om hos Fuglene en Forandring af næsten
hvilkensomhelst Slt^s af Fjerenes Bygning eller Farve hos
Hannerne er bleven beundret af Hunnerne. Den Kjends-
gjerning, at Fjerene hos vidt forskjellige Grupper ere

M Jerdon i: »Birds of India«, VoL III, S. 620.
^) Wallace i: •Annals and Mag. of Nat Hist«, Vol. XX, 1857, S. 416,
og i hans: 'Malay Archipelago«, Vol II, 1869, S. 890.

Digitized by

Google

blevne modificerede analogt, er oden Tvivl ferst og frem-
mest afhængig deraf, at alle Fjer næsten have samme
Bygning og Udviklingsmaade og som en Følge deraf Ten-
dens til at variere paa samme Maade. Vi se ofte en
Tendens til analog Variabilitet i Fjerdragten hos Hosfagle-
racer, der høre til forskjellige Arter. Toppe ere saaledes
fremkomne hos forskjellige Arter. Hos en uddød Kalkun-
Varietet bestod Toppen af nøgne Penneposer, der endte
i Dunfaner, saa de altsaa til en vis Grad lignede de
skeformede Fjer, vi ovenfor have beskrevet. Hos visse
Due- og Hønseracer ere Fjerene dunagtige og have en
Tendens til at faa nøgne Skafte. Hos Sebastopol-Gaasen
ere Skolderfjerene stærkt forlængede, krøllede, eller end-
ogsaa vundne i Spiral og med dunagtige Rande ^).

Hvad Farven angaaer, behøves her neppe at siges
Nogetsorohelst, thi Enhver veed, hvor pragtfulde Fuglenes
Farver ere og hvor harmonisk de ere sammensatte. Far-
verne ere ofte roetalglindsende og spillende med Regnbue-
skær. Kredsformede Pletter ere undertiden omgivne af et
eller flere forskjelligt afskyggede Belter og saaledes om-
dannede til Øjne. Der behøves heller ikke at siges Meget
om den vidunderlige Forskjel, der er paa Rjønnene, eller
om mange Fuglehanners vidunderlig store Skjønhed. Den
almindelige Paafugl afgiver et slaaende Exempel. Paradis-
fuglens Hunner ere dunkelt farvede og mangle alle Prydel-
ser, medens Hannerne rimeligvis ere de af alle Fugle, der
ere stærkest prydede, og det paa saa mange Maader, at
man maa se dem, for ri^itig at forstaa det. De for-
længede og orangegyldne Fjer, som have deres Udspring
nedenunder Vingerne paa Paradiseti apoda (se P. rubra.
Figur 47, en meget mindre skjøn Art) beskrives som dan-
nende en Slags Glorie, naar de blive rejst lodret ivejret
og bragte til at vibrere, og midt i denne Glorie »seer

*) Se mit Værk: -On the Variation of Animals and Planta ander
DomeftticaUon*, Vol. I, S. 2S9, 293.

Digitized by

Google

Hovedet ud som en lille Smaragdsol » hvis Straaler dannes
af de to Fjer« ^). Qos en anden overordenlig skjen Art

Pignr 47. Pumdisca robrm, Han (efter Brehm).

M Citeret efter Hr. de Lafresnaye i: »Annals and Mag. of Nal. Hist.«,
Vol. XIII. 1854, S. 157; se ogsaa Hr. Waiiace's meget fyldigere

Digitized by VjOOQ IC

er Hovedet skaldet »og har en rig koboltbiaa Farve og er
stribet af flere Rækker af sorte fløjelsagtige Fjer« ').

tsJi-^NSSLt,

Fifor 48. Lopbornis ornatat , Han og Hun (efter firehm).

Meddelelse: ibid., Vol. XX, 1857. S. 412 og I hans -Malay Ar-
chipelago«.
M Wallace: -The Malay Archipelago« . Vol. II, 1869, S. 405.

Digitized by

Google

anden end Hunnerne. Hos en anden Art (C. nndicollis)
er Hannen ligeledes snehvid, med Undtagelse af en stor
Plet nøgen Bad paa Stråben og rundt om Øjnene » hvilke
Pletter i Parringstiden have en smuk grøn Farve. Hos en
tredie Art (C. tricarunculatus) er blot Hovedet og Halsen
hos Hannen hvid, medens den øvrige Del af Kroppen er
kastaniebrnn » og denne Arts Han er forsynet med tre
traadagtige Udvækster, der ere halvt saa lange som Lege-
met — den ene af dem udgaaer fra Næbets Grund , de to
andre fra Mundvigene ^).

Den farvede Fjerdragt og visse andre Prydelser hos
de voksne Hanner beholdes enten hele Livet igjennem eller
blive periodisk fornyede i Sommer-Parringstiden. Paa den
Tid skifter Næbet og den nøgne Hud omkring paa Hovedet
hyppig Farve; dette gjælder saaledes om nogle Hejrer,
Ibisser, Maager , en af de nys omtalte Klokkefugle osv.
Hos den hvide Ibis bliver da Kinderne, den Del af Strube-
huden, som kan oppustes, og Næbets Grunddel skarlagen-
farvet 2). Hos en af Vagtelkongeme (Gallicrex cristatujs)
udvikles der en stor rød Vorte paa Hannens Hoved i denne
samme Periode. Det gjælder ogsaa om en tynd Hornkam
paa en Pelikanarts (P. erythrorhyncus) Næb; thi efter
Parringstiden kastes disse Hornkamme, ligesom Hjortenes
Horn, og Strandbredderne af en 0 i en Sø i Nevada fandtes
bedækket med disse mærkelige Rester^).

Forandringer i Fjerdragtens Farve efter Aarstiden ere
først afhængige af et dobbelt aarligt Fjerskifte, Jor det
Andet af en virkelig Farveforandring i selve Fjerene, og for
det Tredie deraf, at deres dunkeltfarvede Rande periodisk
kastes, eller ogsaa af disse tre Forhold mere eller mindre

') Hr. Sclater 1: >Intellectual Observer«, Jan. 1867. »Waterton's Wan-
derlngs«, S. 118. Jevnrør ogsaa Hr. Salvin's interessante Afhand-
ling med tilhørends Planclie i: »Ibis-, 1865, S. 90.

') »Land and Water«, 1867, S. 394.

3) Hr. I>. G. Elliot 1: .Proc. Zool. Soc.s 1869, S. 589.

Digitized by

Google

neje forenede. Skiftningen af de slidte Rande kan sam-
menlignes med de meget unge Fagles Dunskifte; thi i de
fleste Tilfælde ndgaa Dunene fra Spidsen af de første
virkelige f^er*).

Ångaaende de Fugle, som skifte Fjer to Gange hvert
Aar, saa er der for det Første nogle Arter, f. Ex. Bekka-
siner, Braksvaler (Glareolæ) og Brokfugle, hos hvilke de
to Kjen ligne hinanden og ikke skifte Farve til nogensom-
helst Tid. Jeg veed ikke, om Vinterdragten er tykkere
og varmere end Sommerdragten, Noget, som, naar der ikke
er nogen Farveforandring, synes at være den rimeligste
Grund til dobbelt Fjerskifte. For det Andet er der Fugle,
f. Ex. visse Arter af Totanus og andre Vadefugle, hvis
to Kjen ligne hinanden, men have en lidt forskjellig Vin-
ter- og Sommerdragt. Forskjellen i Farve er imidlertid i
disse Tilfælde saa ringe, at den neppe kan være til nogen
Fordel for dem, og kan maaske tilskrives den direkte
Virken af de forskjellige Betingelser, for hvilke Fuglene i
de to Aarstider ere udsatte. For det Tredie er der mange
andre Fugle, hvor Ejønnene ligne hinanden, men hvor
Sommer- og Vinterdragt ere vidt forskjellige. For det Fjerde
er der Fugle, hos hvilke der er Forskjel paa Kjønnenes
Farve, men Hunnerne beholde, skjøndt'de skifte Fjer to
Gange, hele Aaret igjennem de samme Farver, medens
Hannerne utidergaa en Forandring — undertiden, dette gjælder
saaledes om visse Trapgæs, en stor Farveforandring. For
det Femte og Sidste er der Fuglearter, hos hvilke de to
Kjen afvige fra hiqanden i baade deres Sommer- og Vin-
terdragt, men Hannen undergaaer et sterre Beløb af For-
andring til hver af de tilbagevendende Tidsperioder end
Hunnen — herpaa er Brushanen (Machetes puguax) et
gpdt Exempel.

Hvad angaaer Aarsagen til eller Øjemedet med For-

') »iNitzsch's Pterylography« , udgivet af P. L. Sclater. Ray Soc,
1867, S. 14

Digitized by

Google

skjellighederne i Farve mellem Sommer- og Vinterdragten,
8aa kan det yære, at de i nogle Tilfælde, f. Ex. hos
Rjpen^) i begge Aarstider tjene til Beskyttelse. Naar
Forskjellen imellem de to Fjerdragter er ringe, saa kan
den maaske, som allerede tidligere bemærket, tilskriyes
Livsbetingelsernes direkte Virken. Men der kan neppe
være Tvivl om, at hos mange Fugle er Sommerdragten til
Prydelse, selv naar begge Kjen ere ens. Vi knnne slntte
os til, at dette er Tilfældet med mange Hejrer, Silkehejrer
08V., thi de faa deres smakke Fjer kun i Parringstiden.
Fremdeles ere saadanne Fjer, Toppe osv., skjendt de findes
hos begge Kjen, i Almindelighed lidt stærkere udviklede
hos Hannen end hos Hunnen; og de ligne de Fjer og
Prydelser, som hos andre Fuglearter udelukkende findes hos
Hannerne. Det er ogsaa bekjendt, at Fangenskab, ved at
paavirke Hannernes Forplantningsredskaber, hyppig hæmmer
Udviklingen af deres sekundære Kjønskarakterer, men ikke
har nogen øjeblikkelig Indflydelse paa andre Karakterer,
og Hr. Bartlett meddeler mig, at otte eller ni Exemplarer af
Strandløberen (Tringa canutus) i den zoologiske Have be-
holdt deres usmykkede Vinterfjerdragt hele Aaret igjennem,
af hvilken Kjendsgjerning vi kunne slutte, at Sommer-
fjerdragten, omendskjøndt den er almindelig for begge Kjen,
er af samme Natur som den udelukkende mandlige Fjer-
dragt hos andre Fugle ^).

') Rypens brunspættede Sommerdragt er ligesaa Tigtig for dens Sik-
kerhed, som dens hvide Vinterdragt; thi det vides, at Fuglen i
Skaadinavien lider meget ved Rovfugles Efterstræbelser om For-
aaret, naar Sneen er forsvunden, førend den har faaet sin Som-
merdragt. Jevnfør Wilhelm von Wright 1 Lloyd: 'Game Birds of
Swedeh-, 1867, S 125

') Angaaende Bemærkningerne om Fjerskifte, se om Snepper osv.:
Maogillivray: -Rist. Brit. Birds«, Vol. IV, S. 371. Om Glareolæ,
Brokfugle og Trapgæs: Jerdon: »Birds of India«, Vel. III, S. 615,
630, 633; om Totanus, Ibid., S. 700; om Rejrernes Fjer, ibid,
S.' 738. og Macgillivray, Vol IV, S. 435 og 444 og Rr.' Stafford
Allen i: .IWs., Vol. V, 1863, S. 33.

Digitized by

Google

Af de foregaaende Kjendsgjerninger, særligt deraf, at
hos visse Fugle intet af Kjønnene forandrer Farve ved det
aarlige Fjerskifte, eller forandrer sig saameget, at det
kan være dem til nogen Nytte, og deraf, at andre Arters
Hanner, som skifte Fjer to Gange om Aaret, dog be-
holde de samme Farver hele Tiden, kunne vi slutte os
til, at den Egenskab at skifte Fjer to Gange om Aaret
ikke er bleven erhvervet, for at Hannen i Parringstiden
48kalde kunne erhverve sig Prydelser, men at clet dobbelte
Fjerskifte, der oprindelig var erhvervet i et bestemt Øje-
«med, senere er blevet benyttet i visse Tilfælde til at faa
en Parringsdragt.

Ved første Øjekast er det en forbavsende Omstændig-
hed, at nogle af de nærbeslægtede Fugles Arter regelmæssig
skifte Fjer to Gange om Aaret, og andre kun een Gang.
Rypen f. Ex. skifter Fjer to, eller endogsaa tre Gange
om Aaret, og Urhanen kun een Gang; nogle af de pragt-
fuldt farvede indiske Honningsngere (Nectarinæ) og nogle
Underslægter af dunkelt farvede Pibere (Anthus) have et
dobbelt, medens andre kun have et enkelt aarligt Fjer-
skifte^). Men de Gradationer, der er i den Maade, paa
hvilken Fjerskiftet foregaaer hos forskjellige Fugle, viser
os, hvorledes Arter,, eller hele Grupper af Arter, oprin-
delig kunne have vundet Evne til at skifte Fjer to Gange
om Aaret, eller, naar de engang havde faaet denne Evne,
kunne have tabt den igjen. Hos visse Trapgæs og Strand-
pibere er Vaar-Fjerskiftet langtfra fuldstændigt, idet nogle
Fjer blive fornyede, og andre skifte Farve. Der er altsaa
Grund til at antage, at hos visse Trapgæs og vagtelkonge-
agtige Fugle., som i Almindelighed skifte Fjer to Gange
om Aaret, er der nogle af de gamle Hanner, som be-
holde deres Parringsdragt hele Aaret igjennem. .Det

M Om Rypens Flerskifte, se Guld: »Birds of Great Britaio«. Om
HonniDgrogleDe, se Jerdon: •Hirds of India«. Vol. I, S. 359, 865,
869. Om Piberens Fjerskifte, se Bl>tlt i: •Ibis«, 1867. S. 32.

Digitized by VjOOQ IC

hænder ogsaa, at der om Foraaret kan bKver føjet nogle
faa, stærkt modificerede Fjer til Fjerdragten; dette gjælder
saaledes om de skiveformede HaleQer hos Tisse indiske
]>rongoer (Bhringa) og om de forlængede Fjer paa Ryggen,
Halsen og i Toppen paa Hovedet hos visse Hejrer. Ved
de her angivne Trin kande ForaarsQerskiftet blive gjort
mere og mere faldstændigt, indtil der var vtlndet et fdld-
stændig dobbelt Fjerskifte. Det kan ogsaa paavises, at
der er en Gradation i Længden af den Tid, i hvilken
enhver af de aarlige Fjerdragter beholdes, saa det alt-
saa kande ske, at den ene åkande komme til at beholdea
hele Aaret, medens den anden blev fnldstændig tabt.
Saaledes behoMer Brashanen (Machetes pugnax) kon sin
Fjerkrave i to Foraarsmaaneder. Hannen af Enkefnglen
(Chera progne) fra Natal faaer sin skjenne Fjerdragt og
sine lange HaleQer i December eller Jannar og mister begge
Dele i Marts. Den beholder dem altsaa kan omtrent i
tre Maaneder. De fleste Arter, som have dobbelt Fjer-
skifte, beholde deres Fjerprydelser i omtrent sex Maaneder.
Hannen hos den vilde Gallas bankiva beholder dog sine
HalsQer i ni eller ti Maaneder', og naar disse ere fældede^
stilles de anderliggend^ sorte Fjer paa Halsen tydeligt tilskne;
men hos denne Arts tamme Efterkommere (de tamme Hans)
blive Hanens Halsfjer straks afløste af nye. Vi se altsaa her,
hvad en Del af Fjerdragten angaaer, et dobbelt Fjerskifte
omdannet til et enkelt Fjerskifte i den tæmmede Tilstand ^).

ADgaaende Bemærkniogerne om partiel Fjerskifte og om, at gamle
Haoner beholde deres Parriogsdragt, se Jerdon, om Trapgss og
Strandløbere i: -Birds of India«, Vol. III, S. 617. 637. 709, 711.
Ligeledes Blyth i: -Land and Water«, 1867, S. 84 Oni Yidaa:
•Ibis-, Vol. 111, 1861, S. 133. Om Drongo, Jerdon: ibld., VoL I,
S. 435. Om Foraarsljerskiftet hos Herodias bobulcus, Hr. S. S.
Allen i: -Ibis-, 1863, S. 33. Om Galios bankiva, Blyth 1: -Annals
and Mag. of Nat Hist-, Vol. I, 1818, S. 455; se ogsaa I saa
Henseende min Bog: "Variation of Animals under Domestication-,
Vol. I, S. 236.

Digitized by

Google

Om Stokandeo (Anas boschas) er det bekjendt, at
Andrikken efter Parringstiden mister sin mandlige Fjer-
dragt for et Tidsrum af tre Maaneder, og i denne Tid
har den Hannens Fjerbeklædning. Spidsandens (Anas
acnta) Han savner sin Fjerdragt i en saa kort Tid som
seks Uger eller to Maaneder; og Monta^u bemærker, at
• dette dobbelte Fjerdkifte indenfor et saa kort Tidsrum
er en højst besynderlig Omstændighed, der synes at byde
alle menneskelige Fornuftslutninger Trods«. Men den, som
troer paa Arternes trinvise Omdannelse, vil ingenlande
blive forbavset ved at finde Gradationer af alle Slags.
Dersom Spidsandens Han skulde erhverve sin ny Fjerdragt
indenfor en endnu kortere Tid, vilde de nye mandlige Fjer
næsten uandgaaeligt blive blandede med de gamle, og
begge igjen med nogle, der vare ejendommelige for Han-
nen. Og dette er aabenbart Tilfældet med Hannen hos
en ikke Qernt beslægtet Fugl, nemlig Skalleslugeren (Mer-
ganser serrator); thi om Hannerne der siges der, at de
• »andergaa en Forandring i deres Fjerdragt, som tit en vis
Grad bringer dem til at ligne Hunnerne •. Ved en lidt
større Hurtighed ved Fjerskiftet vilde det dobbelte Fjer-
skifte blive- fuldstændig tabt^).

Som tidligere sagt blive nogle Fuglehanner mere pragt-
faldt farvede om Foraaret, ikke ved et Vaarljerskifte, men
enten ved en virkelig Forandring i Fjerenes Farve, eller
ved at disses dunkelt farvede og forslidte Rande kastes.
Farveforandringer, der ere foranledigede herved, kunne
vare en længere eller kortere Tid. Hos Pelecanus ono-
crotalus gyder der sig om Foraaret et skjønt Rosenskjær
over hele Fjerdragten, og paa Brystet fremkommer der
citrongule Pletter; men, som Hr. Sclater fortæ ler, vare
disse Farver »ikke længe, idet de i Almindelighed • for-

M Se Macgilllvray: -Hist. British Birds- (Vol. V, S. 34, 70 og 223).
om FjerslLiftet hos Anatid æ. med Citater fra Waterton og Montagu.
Ligeledes Yarrell: -Hist of British Blrds-, Voi. 111, S. 243.

etigitized by Google

SYinde seks Uger eller to Maaneder efterat de ere blevne
erhvervede. Visse Pinker kaste om Foraaret Randene af
deres Fjer og faa derved livligere Farver, medens andre
Finker ingen saadanne Forandring^er nndergaa. Saaledes
har den nordamerikanske Fringilla tristis (ligi^som mange
andre amerikanske Arter) knn livlige Farver, naar Vin-
teren er forbi, medens vor Stillids, som ganske svarer til
denne Fugl hvad Sædvaner angaaer, og vor Sidsken, som
staaer den endnu nærmere hvad Bygning angaaer, ingen
saadan aarlig Forandring undergaaer. Men en Forskjel af
dette Slags i Fjerdragten hos beslægtede Arter er ikke
forbavsende; thi den almindelige Irisk, som hører til
samme Familie, har i England kun purpurfarvet Pande og
Bryst om Sommeren, medens den paa Madejra beholder
disse Farver hele Aaret rundt ^).

Om Fuglehannernes Stillentilskue af deres
Fjer. — Prydelser af alle Slags, erhvervede enten for en
Tid eller for stedse, stilles snedigen tilskue af Hannerne
og tjene aabenbart til at opflamme, tiltrække eller bedaare
Hunnerne. Men Hannerne stille undertiden deres Prydelser
tilskue, uden at der er Hunner i Nærheden. Dette hænder
saaledes undertiden- med Hjerperne paa deres Legepladser,
og ligeledes med Paafuglen; men deniie sidste Fugl ønsker
imidlertid aabenbart en Tilskuer af en eller anden Slags
og fremviser ofte, som jeg tidt har seet det, sin Fjerpragt
for Fjerkræ, ja endogsaa for Svin 2). Alle Naturforskere,
som have lagt Mærke til Fugles Vaner i vild Tilstand eller
i Fangenskab, ere enige om, at Hannerne frydes ved
at stille deres Skjønhed tilskue. Audubon taler hyppigt

M Om Pelicanen, se Sclater i: >Proc. Zool. Soc«, 1868. S. 265. Om
de amerikanske Finker, se Audubon: •Ornitholog. Biographys
Vol. I, S. 174, 221, og Jerdon: »Birds of India«, Vol. H, S. 388.
Om Fringilla cannablna fra Madeira, se Hr. E. Vernon Harcourt i:
• Ibis., Vol. V, 1863, S. 280.

>) Se ligeledes: -Ornamental Poultry-, ved Hr. E. S. Dixon, 1818, S 8.

Digitized by VjOOQ IC

om Hannen som søgende at fortrylle Hunnen paa for-
skjellige Maader. Hr. Gould siger, efter at have beskrevet
nogle Ejendommeligheder ved en Kolibrihan, at han ikke
tvivler om, at det staaer i dens Magt at stille sig til-
skue for Hannen paa den mest fordelagtige Maade. Dr.
Jerdon^) hævder, 'at Hannens skjønne Fjerdragf tjener til

• at fængsle og tiltrække Hunnen«. Hr. Bartlett ved den
zoologiske Have udtalte sig i de stærkeste Udtryk i den
samme Retning.

Det maa være et storartet Syn ovre i Indiens Skove

• at komme bag paa en tyve, tredive Paafugle , -hvis Han-
ner stille deres pragtfulde Slæb tilskue og spanke omkring
i Stads og Stolthed foran de beundrende Hunner*. Den
vilde kalkunske Hane rejser sine glindsende Fjer, breder
sin 'smukt bæltede Hale og sine tverstribede VingeQer og
frembyder i det Hele taget med sine pragtfulde purpurrøde
og blaa Hudlapper et stolt, skjøndt i vore Øjne grotesk
Skue. Lignende Ting ere allerede blevne fortalte om for-
skjellige Slags Hjerper. Lad os vende os til en anden
Orden. Hannen af Rupicola crocea (Fig. 50) er en af
Verdens skjønneste Fugle, idet den er pragtfuld orange-
farvet og idet nogle af dens Fjer ere afskaarne paa en
maérkelig Maade og andre ere dunbløde. Hunnen er brun-
grøn, skatteret med Rødt og har en meget mindre Top
end Hannen. Hr. R. Schomburgk har beskrevet deres
Bejlen; han fandt et af deres Forsamlingssteder, hvor der
var ti Hanner og to Hunher nærværende. Pladsen var
fire til fem Fod i Tverroaal og syntes at være bleven be-
friet for hvert eneste Græsblad og glattet, som om det
var skeet ved Menneskehænder. £n Han »sprang omkring
til aabenbar Fornøjelse for forskjellige andre. Nu bredte
den sine Vinger, kastede Hovedet tilbage, eller foldede

M •BirdsoffndU«, Indledning, Vol. I, S. XXIV; om Paafuglen, Vol 111,
S. 507. Se Goald: •Introduction to the Trochilidæ«, 1861, S. 15
og 111.

Digitized by

Google

sin Hale ud fra hinanden, ligesom en Vifte; nn foer den
omkring med en hoppende Gang, indtil den blev træt.

saa fremklukkede den et Slags Tone, og blev aflest af en
anden. Paa denne Maade viste tre sig paa Brædderne,
den Ene efter den Anden, og trak sig derefter selvtilfredse

Digitized by VjOOQ IC

tilbage for at hvile«. IndiaDerne, der sætte Pris paa disse
Fugles Skind, vente ved et af deres Forsamlingsteder, ind-
til Foglene ere ivrigt beskæftigede med at dandse, og ere
da istand til med deres forgiftede Pile at dræbe en fire,
fem Hanner efter hinanden ^)k Hos Paradisfuglene for-
samler der sig et Dousin eller flere fyldigt befjedrede Han-
ner paa et Træ, for at afholde Bal, som de Indfødte kalde
det, og her flyve de omkring og løfte deres Vinger, rejse
deres udmærket smukke Fjer og faa dem til at vibrere,
saa hele Træet, som Hr. Wallace bemærker, seer ud
som det var lutter viftende Fjer. Naar de ere beskæf-
tigede paa denne Maade, blive de saa optagede deraf, at
en dygtig Bueskytte næsten kan ombringe det hele Selskab.
Paa det malayiske Arkipelag, hvor disse Fugle holdes i
Fangenskab, siges de at være meget omhyggelige med at
holde deres Fjer rene, idet de ofte sprede dem ud fra
hinanden, undersøge dem og Qerne enhver Smudsplet. En
Iagttager, som havde flere Par levende sammen, tvivlede
ikke om, at Hannernes Stillen tilskue, af deres Fjer havde
til Hensigt at behage Hunnerne^).

Goldfasanen (Thaumalea picta) udspiler under sin
Bejlen ikke blot sin pragtfulde Krave og rejser den, men
den stiller sig ogsaa, som jeg selv har seet, paaskraa
overfor Hunnen, paa hvilken Side den saa end ståaer,
aabenbart for at han kan stille en saa stor Flade tilskue
for hende som muligt^). Hr. Bartlett har iagttaget en
Polyplectron-Han (Figur 51) ifærd med at bejle, og han

») -Journal of R. Geograph. Soc.% Vol X, 1840, S. 236
,^) •Annals and Mag. of Nat. Hist«, Vol. XIII, 18M, S. 157; ogsaa
Wallace, ibid., Vol. XX. 1857, S, 412, og -The Malay Archipelago-,
Vol, II, 1869, S 252. Ligeledes Dr. Bennet, citeret i: Brehm:
•Thierleben«, B. III, S. 826.
•) Hr. T. W. Wood har (»The Student«, April 1870, S. 115) givet en
fyldig Beregning om denne Maade at vise sin Pynt paa (hvilken
han kalder den laterale eller eensldlge) for Guldfasanens og den
japanesiske Fasans (Ph. verslcolor) Vedkommende.

Digitized by

Google

har viist mig et Exemplar, der var udstoppet i den Stil-
ling, det da indtog. Denne Fugls Hale og VingeQer ere

1^ .MM''^

prydede med skjenne Øjne, af samme Årt som de, der ere
paa Paafnglens Hale. Naar on Paafoglen skal vise sig, saa
breder den sin Hale og rejser den paatvers af sit Legeme,

Digitized by VjOOQ IC

thi den staaer Ansigt til Ansigt med Hunnen og skal paa
samme Tid fremvise den rige blaa Farve, den har paa
Strube og Bryst. Men Polyplectrons Bryst har en donkel
Farve/ og Øjnene findes ikke paa Halefjerene alene. Som
en Følge heraf stiller Polyplectron sig ikke Ansigt til
Ansigt med Honnen; men den løfter og spreder sine Hale-
Qer lidt skraat, idet den sænker den udspilede Vinge, der
vender mod Hunnen, og løfter den, der vender fra den.
I denne Stilling ere alle Legemets Øjne udstilkde i en
stor spættet Flade for den beundrende Huns Blik. Hvor-
hen hun saa flytter sig, blive de udspilede Vinger og den
skraat holdte Hale vendte hen imod hende. * Tragopan-
Fasanens Han bærer sig næsten ad paa samme Maade;
thi den løfter Fjerene, skjøodt ikke Vingen selv, paa den
Side, som vender fra Hunnen, og som ellers vilde blive
skjulte, saaledes at næsten alle de smukt spættede Fjer
ere stillede tilskue paa samme Tid.

Argusfasanens Maade at forholde sig paa er endnu
mere slaaende. De uhyre stærkt udviklede Vingefjer af
anden Orden, som kun findes hos Hannen, ere prydede
med en Række af fra tyve indtil tre og tyve Øjne, hver
over en Tomme i Tvermaal. Fjerene ere ogsaa elegant
tegnede med skraa mørke Striber og Rækker af Pletter,
Noget, der har Lighed med en Sammenblanding af Tige-
rens og Leopardens Tegning, Øjnene ere saa smukt skat-
terede, at de, som Hertugen af Argyll bemærker*), træde
frem ligesom en Kugle, der ligger løst i en Fordybnings
Men da jeg saa paa Exemplaret i British Museum, som
var udstillet med Vingerne udbredte og hængende nedad,
blev jeg i høj Grad skuffet, for Øjnene forekom mig flade,
ja endogsaa konkave. Men Hr. Gould klarede snart Sagen
for mig, thi han havde gjort en Tegning af en Han,
medens den stillede sin Skjønhed tilskue. Naar den gjør
det, blive begge Vingers lange Fjer af anden Orden strakte

M -The Reign of Law. 1867, S. 208.

Digitized by VjOOQ IC

og udbredte lodret, og disse i Forbindelse med de uhyre
stærkt forlængede HaieQer danne en stor halvkredsformet
opadstaaende Vifte. Disse Fjer ere blevne viste forskjel-
lige Kunstnere, og de have Alle udtalt deres Beondring
over den fuldkomne Skattering. Man maa vel spørge, om
saadanne kunstforstandigt skatterede Ornamenter kunne
være blevne dannede ved Parringsvalgets Hjælp? Men det
vil være bekvemt at opsætte at svare paa dette Spergs-
maal saalænge, til vi i det næste Kapitel komme til at
tale om Gradationsprincipet.

SvingQerene af første Orden , som hos de fleste Hense-
fugle have en ensformig Farve , ere hos Argusfasanen ikke
mindre vidunderlige end SvingQerene af anden Orden. De
have én blid brun Farve med talrige sorte Pletter, af
hvilke hver enkelt bestaaer af to eller tre sorte Prikker
med et mørkt Bælte omkring. Men Hovedprydelsen er en
Plet, der er paralel med den merkeblaa Penne^pose og
hvis Omrids danner en fuldstændig anden Fjer, der ligger
indenfor den virkelige. Dette inderste Parti har en lys
kastaniebrun Farve og er tæt oversaat med sofiaa hvide
Prikker. Jeg har viist forskjellige Personer denne Fjer,
og mange have beundret den, ja endogsaa mere end de
Fjer med Kuglen og Fordybningen, og de have sagt, at
den mere saa ud, som om den var frembragt ved Kunst,
end som et af Naturens Arbejder. Nu ere disse Fjer
under alle almindelige Omstændigheder aldeles skjulte,
men blive stillede fuldstændig tilskue, saasnart de lange
Fjer af anden Orden rejses; dog er det paa en vidt for-
skjellig Maade, thi de spredes ligesom to smaa Vifter
eller Skjolde, hver paa sin Side af Brystet nær ved Jorden.

Argus-Fasanens Han er i hej Grad interessant, fordi
den afgiver et godt Exempel paa, at den mest raffi-
nerede Skjønhed kan tjene til at bedaare Hunnen og ikke
til nogetsomhelst Andet. Vi maa antage, at dette er Til-
fældet, da Svingfjerene af første Orden aldrig stilles til-
skue, og de Kugler i Fordybninger fremstillende Oma-

Digitized by VjOOQ IC

menter ikke blive udstillede i hele deres Faldkommenhed,
nndtagen Daar Hannen indtager sin Bejlerstilling. Argus-
Fasanen har ikke straalende Farver ^ saa dens heldige
Bejlen syaes at have beroet paa dens Fjers betydelige
Størrelse og derpaa, at de ere saa omhyggeligt tegnede
med de mest elegante Mønstre. Mange ville paastaa, at
det er yderst atroligt, at en Fuglehnn skalde kunne skatte
smuk Skattering og udsøgt Tegning. Det er ganske vist
en vidunderlig Kjendsgjerningy om hun besad denne næsten
menneskelige Smag, skjøndt hun maaske mere beundrer
den samlede Virkning, end hver enkelt Detaille. Den, som
troer, at han roligt kan benægte de lavere Dyrs Smag
og Skjelneevne, maa benægte, at Argus-Fasanens Huu
kan skatte saadan raffineret Skjønhed; men han vil da
ogsaa blive nødt til at indrømme, at de mærkværdige At-
tituder, i hvilke Hannen stiller sig, naar den bejler, og
ved hvilke dens Fjerdragts vidunderlige Skjønhed stilles
fuldt tilskue, ere meningsløse; og det er af det Slags
Slutninger, som jeg for mit Vedkommende aldrig vil gaa
ind paa.

Omendskjøndt saamange Fasaner og beslægtede Hønse-
fugle omhyggeligt stille deres skjønne Fjerdragt tilskue for
Hunnerne, er det, som Hr.Bartlett meddeler mi^, mærke-
ligt, at dette ikke er Tilfældet med de dunkeltfarvede
Fasaner, Grossoptilon auritum og Pbasianus Wallichii, saa
disse Fngle synes at være sig bevidste, at de have
liden Skjønhed at stille tilskue. Hr. Bartlett har aldrig
seet nogen Fasanarts Hanner kæmpe med hinanden, dog
har han ikke havt synderlig Lejlighed til at iagttage de
to sidstnævnte Arter. Hr. Jenner Weir har fundet, at
alle Fuglehanner med pragtfuld eller meget karakteristisk
Fjerdragt ere mere^ stridbare end de dunkelt farvede Arter
iudenfor samme Gruppe. Stillidsen er f. Ex. langt mere
stridbar end Irisken, og Solsorten mere stridbar end Dros-
len. De Fugle, som skifte deres Fjerdragt efter Aarstiden,
blive ligeledes mere stridbare i den Periode, da deres

Digitized by

Google

Prydelser ere mest livlige. Uden Tvivl kæmpe oogle
dmikeltfarvede Fagles Hanner heftigt med hinanden, men
det viser sig, at naar Parringsvalget har været meget
virksomt og har givet en Arts Hanner straalende Farver,
saa har det ogsaa ofte givet dem en stærk Tendens til
Stridbarhed. Vi ville mede næsten analoge Tilfælde , naar
vi komme til at omtale Pattedyrene. Paa den anden Side
er Sangevne og straalende Farver sjeldent blevne erhver-
vede begge to af den sanmie Fuglearts Hanner; roen ifald
saa var, vilde de Fordele, der herved ble ve vnndne, have
været ganske ens, nemlig Held til at bedaare Hannen.
Det maa nn alligvel indrømmes, at forskjeilige straalende
Fuglearters Hanner have faaet deres Fjer særligt modi-
ficerede for at kanne /rembringe Instrnmentalmnsik, om-
endskjøndt der, i det Mindste efter vor Smag, ikke kan
være Tale om nogen Sammenligning med mange Sangfugles
Vokalmusik.

Vi ville nn vende os til Faglehanner, som ikke ere
smykkede i nogen særlig høj Grad, men som alligevel,
naar de bejle, stille de tiltrækkende Egenskaber tilskue,
som de maatte være i Besiddelse af. Disse Tilfælde ere
i somme Henseender mere mærkelige end de foran omtalte
og ere kun blevne lidet bemærkede. De følgende Fakta
ere udvalgte af en stor Mængde værdifulde Bemærkninger,
der ere mig velvilligt overladte af Hr. Jenner Weir, som
længe har holdt Fugle af mange Slags, hvoriblandt alle
de britiske Spurve og Verlinger (Fringillidæ og Emberi-
zidæ). Dompappen nærmer sig Hunnen Ansigt til Ansigt
og sætter Brystet frem, saa mange flere af de røde
Fjer sees paa*engang, end det ellers er Tilfældet. Sam-
tidig dermed vrider og vrikker den sin sorte Hale fra den
ene Side til den anden paa en kostelig Maade. Bogfinke-
hannen staaer ogsaa Ansigt til Ansigt med Hunnen, saa-
ledes at den viser sit røde Bryst og sin »Blaaklokke«
(blue bell, et Sportnavn for dens Hoved); Vingerne ere
samtidig lidt udbredte, hvorved de rene hvide Baand paa

Digitized by VjOOQ IC

Skulderen blive gjorte iøjnefaldende« Den almindelige
Irisk breder sit rosenfarTede Bryst, spreder sine brune
Vinger og sin Hale lidt, for at gjøre det mest Molige ud
af deres hvide Ilande. Vi maa imidlertid tage os iagt, naar
vi antage, at Vingerne udbredes ene og alene for at stilles
tilskue,, da der er nogle Fugle, hvis Vinger ikke ere
skjønne, der bære sig saadan ad. Dette er Tilfældet med
Hushanen, men det er altid den Vinge, der vender fra
Hunnen, som bliver udspredt og samtidig dermed skrabes
hen over Jorden. Stillids-Hannen bærer sig anderledes
ad end alle de andre Finker: dens Vinger ere smukke,
idet Skuldrene ere sorte og de sortspidsede Svingfjer have
hvide Pletter og ere bræmmede med Guldgult. Naar den
bejler til Hunnen, svinger den sit Legeme fra den ene
Side til den anden og vender hurtigt sine let udbredte
Vinger, der derved glimte som Guld, fra den ene Side
til den anden. Hr. Weir meddeler mig, at ingen anden
Finkeart drejer sig omkring paa denne Maade, naar den
bejler, ikke engang den beslægtede Sidsken-Han, thi den
vilde ikke blive kjønnere derved.

De fleste af de britiske Verlinger ere simpelt farvede
Fugle, men om Foraaret faa Fjerene paa Rørverlinge-
hannens (Emberiza schoeniculus) Hoved en smuk sort Farve
ved, at de graalige Spidser fældes; disse sorte Fjer rejses,
naar den bejler. Hr. Weir har holdt to avstralske Ama-
dina-Arter i Fangenskab. * A. castanotis er en meget lille
og beskedent farvet Finke med en sort Hale , hvid Krop og
kulsorte øvre HaledækQer; hver af de Sidste ere tegnede
med tre store, iøjnefaldende, ovale hvide Pletter*). Naar
denne Art bejler til Hunnen, spreder den disse delvis
farvede Haledækijer ud fra hinanden og faar dem til at
vibrere paa en meget besynderlig Maade. Hannen af
Amadina Lathami bærer sig ganske anderledes ad. Den

M Angaaende Beskrivelaen af disse Fugle, se Gould: »Handbook to
the Rirds of Australia«, Vol. I, 1865. S. 417.

Digitized by

Google

viser nemlig Hanoon sit pragtfuldt plettede Bryst , sin
skarlagenfarvede Krop og sine skarlagenfarvede øvre Hale-
dækQer. Jeg kan her, efter Meddelelser fra Dr. Jerdon,
tilfeje, at den indiske Bnlbnl (Pycnonotus hæmorrhons) har
karmoisinrede Under-HaledækQer, og man kande nu tro, at
disse Fjers Skjenhed vanskelig knnde blive stillet tilskue.
Men »naar Fuglen er livlig, saa spreder den dem ofte nd
til Siden, saa de endogsaa kunne sees ovenfra ■ >). Den
almindelige Due har paa Brystet Fjer med Regnbueglands,
og Enhver maa have seet, hvorledes Hannen puster Brystet
op, naar den bejler til Hunnen, idet den saaledes gjer det
mest Mulige ud af disse Fjer. En af de smukke avstralske
broncevingede Duer (Ocyphaps lophotes) bærer sig, efter
hvad Hr. Weir har meddelt mig, meget anderledes ad.
Hannen sænker, naar den staaer foran Hannen, sit Hoved
næsten ned til Jorden, spreder og rejser sin Hale lodret
Wejret og breder halvvejs sine Vinger; skiftevis og lang-
somt hæver og sænker den sit Legeme, saa de metal -
glindsende Fjer alle sees paa engang og glimte i Solen.

Der er nu blevet meddelt Fakta nok, der vise, hvor
omhyggeligt Fuglehanner stille deres forskjellige Yndigheder
tilskue, og de gjøre det med den største Dygtighed. Medens
de pudse deres Fjer, have de rig Lejlighed til at beundre
sig selv og til at studere, hvorledes de bedst kunne stille
deres Skjenlied tilskue. Men da alle Hanner af samme
Art vise deres Skjønhed paa ganske den samme Maade,
synes det som om Handlinger, der i Begyndelsen bleve
foretagne med en bestemt Hensigt, ere blevne instinkt-
mæssige. I saa Fald burde man ikke beskylde Fuglene for
bevidst Forfængelighed; og dog, naar vi se en Paafugl spanke
omkring med udspilede og vibrerende HaleQer, saa synes den
at være Stoltheden og Forfængelighedens sande Sindbillede.

De forskjellige Prydelser, som Hannerne besidde, ere
ganske vist af den største Vigtighed for dem, thi de ere

M -Birds of India«, Vol. II, S. 96.

Digitized by VjOOQ IC

i nogle Tilfælde blevne erhvervede paa deres Sikkerheds
Bekostning, idet Prydelserne undertiden i høj Grad be-
lemre deres Flngt eller Leb. Den afrikanske Natravn
(Gosmetornis) , som i Parringstiden har en af sine Ferste-
Ordens SvingQer udviklet til et Slags Vimpel af en uhyre
Længde 9 bliver herved meget forsinket i sin Flugt , skjøndt
den til andre Tider er mærkværdig ved sin Hurtighed. Den
•uhaandterlige Størrelse«, som Argns-Fasanens Vingefjer
af anden Orden have, siges • næsten ganske at forhindre
Fuglen i at flyve«, Paradisfugle-Hannernes smukke Fjer
volde dem megen Ulejlighed i stærk Blæst. Den sydafri-
kanske Enkefugls (Vidua) overordenlig lange HaleQer
gjer æderes Flugt tung«, men saasnart som disse Fjer ere
kastede af, flyve Hannerne ligesaa godt som Hunnerne.
Da Fugle altid parres, naar der er Næring i Overflod, saa
have sandsynligvis Hannerne ikke megen Ulæmpe af deres
hæmmede Bevægelsesevner, naar dé skulle søge efter Føde;
men der kan neppe være Tvivl om, at de jo maa være
meget mere udsatte for at blive Rovfuglenes Bytte. Der
kan heller ikke være nogen Tvivl om, at Paafuglens lange
Slæb og Argus- Fasanens lange Hale og lange Vingefjer
maa gjøre dem til et langt lettere Bytte for snigende Tiger-
katte, end det ellers vilde være Tilfældet. Fremdeles kan
det ikke være Andet, end at de straalende Farver hos
mange Fuglehanner maa gjøre dem iøjnefaldende for Fjender
af alle Slags. Derfor er det, som Hr. Gould har bemærket,
at saadanne Fugle i Almindelighed ere meget sky, som om
de vare sig bevidste, at deres Skjønhed var dem en Kilde
til Fare, og at de ere meget vanskeligere at finde eller komme
i Nærheden af end de dunkelt farvede og samroenlignel-
sesvis tamme Hunner ^ eller end de unge og endnu ikke
prydede Hanner^).

M Om Cosmetornis, se Livingstone: •Expeditfon to the Zambesi«,
1865, S. 66. Om Argusfasanen, Jardine: -Nat. Hist Lib.: Birds«,
Vol. XIV, S. 167. Om Paradisfugle, Lesson, citeret i: Brchm:

Digitized by

Google

•

Det er en endoQ mærkeligere Omstændighed, at Haonerne
bos nogle Fugle, som ere forsynede med særegne Kamp-
vaaben og som i vild Tilstand ere saa stridbare, at de ofte
dræbe binanden, have Ulæmpe af at besidde visse Prydelser.
Folk, der holde Kamphaner, klippe Hanernes Fjerkraver og
afskjære deres Kam og Hodlapper, og Fuglene siges da at
være stynede (dubbed). Hr. Tegemeier paastaaer, at en
ustynet Fugl ler overordenlig uheldigt stillet, idet deres Kam
og Qudlapper afgive et udmærket Hold for Modstanderens
Næb, og da en Hane altid slaaer, hvor den holder, saa
har den ganske sin Fjende i sin Magt, naar den engang
har grebet ham. Selv om Fuglen ikke bliver dræbt, saa
er dog en ustynet Hanes Blodtab meget større end en stynet
Hanes« ^). Unge kalkunske Haner tage altid fat i hinandens
Hudlapper, naar de kæmpe, og jeg antager, at de gamle
Fugle kæmpe paa samme Maade. Man kunde maaske gjøre
den Indvending, at Kam og Hudlapper ikke ere Prydelser
ug ikke i den Henseende kunne være til nogen Nytte for
Fuglene, men selv i vore Øjne bliver den straalende spanske
Hanes Skjønhed meget hævet ved dens hvide Ansigt og
purpurfarvede Kam ; og Ingen , som nogensinde/ har seet
Trapogan- Fasanhannens pragtfulde blaa Hudlapper, naar
de ere oppustede under dens Bejlen, kan ^t Øjeblik være
i Tvivl om, at det, der vindes ved disse Hudlapper, er
Skjønhed. Af de foregaaende Kjendsgjeminger kunne vi
tydeligt se, at Hannens Fjer og Prydelser maa have den
største Betydning for den, og vi kunne endvidere jse» at
Skjønhed i nogle Tilfælde endogsaa er vigtigere end Held
i Kamp.

■Thierleben-, B. III, S. 825. Om Enkefaglen, Barrow: ■TrateU io
Africa«, Vol I, S 243, og -Iblss Vol. Hl, 1861, S. 133. Hr. Gould
om FaglehannerDes Frygtsomhed: •Handbook to Birds of Aastralia«,
Vol. 1. 1855, S. 210, 457.
M Tegetmcler: .The Poultry Book«, 1866, S. 189. '

Digitized by

Google

FJORTENDE KAPITEL.

FUGLE. — FORTSÆTTELSE.

Hunnernes Valg — BejlerskabeU Varigbed — Umagede Fugle —
Sjælelige Evner og Smag for dot Skjenne — Hunnerne vise Forkjær-
lighed for eller Antlpathi mod visse Hanner — Fuglenes VarlabilUet —
Varierlngerne undertiden abrupte — Varierlngslove — Dannelsen af
•Øjne« ~ Karakterers Gradationer — Exempler: Paafuglen, Argus-
Fasanen og Urostlcte.

Naar Rjennene afvige fra hinanden i Skjønhed, i
Syngeevne, eller ved at frembringe hvad jeg har kaldt
Instrumentalmusik, saa er det' næsten altid Hannen, der
overgaaer Hunnen. Disse Egenskaber ere, som vi nys
have seet, aabenbart i hej Grad vigtige for Hannen, Naar
de kun erhverves fgr en Del af Aaret, saa skeer det altid
kort fer Parringstiden. Det er kun Hannen, som med
Omhu stiller sine forskjellige Yndigheder tilskue og som
ofte udfører besynderlige Kaprioler paa Jorden eller i
Luften i Hunnens Paasyn. Enhver Han driver, ifald den
kan, alle sine Rivaler bort eller dræber dem. Heraf kunne
vi slutte, at det er Hannens Hensigt at faa Hunnen til
at parres med sig, ^og for at opnaa dette, søger han at
opflamme eller bedaare hende paa forskjellige Maader.
Dette mener Alle de, som omhyggelig have studeret Fug-
lenes Livsvaner. Men der bliver et Spørgsmaal tilbage,
som bliver i højeste Grad væsenlig for Parringsvalget, del

Digitized by VjOOQ IC

nemlig, om enhver Han af samme Art i lige bej Grad
opfiammer og tiltrækker Hannen, eller om hun virkelig
vælger eller foretrækker visse Hanner. Dette Spørgsmaal
kan besvares bekræftende, stettet af mangt et direkte og
indirekte Bevis. Det er langt vanskeligere at afgjere,
hvilke £genskaber der bestemme Hannens Valg. Men her
have vi igjen nogle direkte og indirekte Beviser for, at
det for en stor Del er Hannens ydre tiltrækkende Egen-
skaber, skjøndt aden Tvivl dens Ihærdighed, Mod og andre
sjælelige Evner komme med i Spillet. Vi ville begynde
med de indirekte Beviser.

Bejlerskabets Varighed. — Den lange Tid, i
hvilken begge Kjøn af visse Fuglearter mødes med hin*
anden , den ene Dag efter den anden paa et bestemt Sted,
bestemmes rimeligvis tildels derved, at Bejlingen er en
langvarig Affaire, og tildels vel ogsaa derved, at Parrings-
akten gjentages. Saaledes varer i Tydskland og Skandi-
navien Urhanernes Lege fra Midten af Marts, hele April
Maaned til midt i Maj. En fyrgetyve eller halvtredsinds-
tyve eller endnu flere Fugle samles paa Legepladsene, og
den samme Plads bliver ofte besøgt i flere paa hinanden
følgende Aar. Tjurens Lege vare fra Slutningen af Marts
og til Midten eller endogsaa til Slutningen af Maj. I
Nord- Amerika varer Tetrao phasianellus^s RAgerhønedandse
en Maaned eller meret. Andre Hjerpearter,,baade i Nord-
Araerika og Øst-Siberien^), bære sig omtrent ligesaadan
ad. Fuglefængerne kjende de Tuer, hvor Brushønsene
samles, paa at Græsset er slidt bort, og dette viser, at
den samme Plet bliver længe søgt. Indianerne fra Guiana

*) Nordmann beskriver (Boll. Soc. Imp. des Nat. Moscow«, 1861,
Tome XXXIV, S. 264) den i Amurlandet ieirende Tetrao urogal-
loides's Lege. Han regner, at der var over hundrede Hanner for-
samlede, Hunnerne, der Jigge skjulte i det omliggende Buskads,
slet Ikke medregnede. Den Larm. de frembringe, er forskjelllg
fra den, man hører hos T. urogallus eller Tjnren.

Digitized by

Google

kjende meget godt de ryddede Kamppladse, hvor de kunne
vente at finde de smakke Bjerghaner, og de Indfødte i
Ny-Guinea kjende de Træer, hvor der samles fra ti til
tyve fyldigt befjedrede Paradisfugle-Hanner. I dette sidste
Tilfælde er det ikke udtrykkidlig sagt, at Hunnerne 'samles
paa de samme Træer, men dersom Jægerne ikke ere blevne
særlig spurgte derom, vilde de rimeligvis ikke omtale dem,
da deres Skind er værdiløst. Smaaflokke af eu afrikansk
Væver (Ploceus) samles i Parringstiden og udføre flere
Timer itræk deres yndefulde Evolutioner. Store Masser af
Tredækker-Bekkasiner (Scolopax-major) samle sig i Mørk-
ningen i en Mose og de søge hen til det samme Sted i
det samme Øjemed i flere paa hinanden følgende Aar, og
her kan man se dem springe omkring som »ligesaa mange
store Rotter« med brusende Fjer, slaaende med deres
Vinger og frembringende de besynderligste Skrig').

Nogle af de ovenfor omtalte Fugle, nemlig Urhanen,
Tjuren, Fasanhjerpen , Brushanen, Tredækkerbekkasinen
og maaske nogle andre ere, som man troer, polygame.
Hos saadanne Fugle kunde man have troet, at de stærkere
Hanner ganske simpelt vilde have drevet de svagere bort
og saa straks have taget saamange Hunner i Besiddelse
som muligt; men dersom det er nødvendigt for Hannen at
opflamme eller behage Hunnen, saa kunne vi forstaa,
hvorfor Bejlingen varer saalænge og hvorfor saa mange
Individer af det samme Kjon ere samlede saa lang Tid
paa den samme Plet. Visse Arter, som ere strengt mono-
game, holde ligeledes Bryllupsforsamlinger; dette synes i
Skandinavien at være Tilfældet med en af Ryperne, og

') Angaaende de ovenfor nævnte HJerpers Forsamlinger, se Brehm:
•Thierleben*, B. IV, S. 850; ligeledes L. Lloyd: •Game Birds of
Skeden«, 1867, S. 19, 78. RIchardson: »Fauna Bor. Americana:
Birds«, S. 362. Henvisninger angaaende andre Fugles Forsamlinger
findes ovenfor. Om Paradisea, se Wallace i »Annals and Mag. of
Nat. Hist s Vol XX, 1857, S. 412. Om Sneppen, L. Lloyd: ibid ,
S. 221.

ITgitized by Google

100

deres Le^e vare fra Midten af Marts til Midtea af Maj.
I Avstralien danner Lyrehalen, Menura superba, »smaa
rande Tuer«, og Menura Alberti skraber sig lidet dybe
Buller eller, som de Indfedte kalde dem, »corroborying piaces«,
hvor begge Kjen antages at fersamle sig. Lyrehalernes (M.
superba) Forsamlinger ere undertiden meget store; og der
er nylig bleven offenliggjort en Meddelelse^) af en Rej-
sende, som i en Dal nedenunder sig, der var tæt beklædt
med kort sti^rt Græs, hørte »en Larm, som fuldstændig
forbavsede ham«. Da han listede sig fremad, saa han til
sin Forbavselse omtrent hundrede og halvtredsindstyve af
de pragtfulde Lyrehale-Hanner ^opstillede i Slagorden og
kæmpende med ubeskriveligt Raseri«. Kravefuglens (Cla-
mydera) Lysthuse ere Tilflugtssted for begge Kjen i Par-
ringstiden, og iher møde Hannerne og strides med hinanden
om Hannernes Gunst, og disse møde der ogsaa og koket-
tere med Hannerne«. Hos to af Slægterne bliver det
samme Lysthus søgt i mange Aar itræk^).

Den almindelige Skade (Corvus pica, Linné) plejede,
som Hr. W. Darwin Fox har meddelt mig, at samles fra
alle Bele af Delamere-Skoven for at højtideligholde det
• store Skadebryllup«. For nogle Aar siden vrimlede
det saaledes af disse Fugle, at en Skovfoged paa en
Morgen dræbte nitten Hanner, og en Anden dræbte ved
et enkelt Skud syv Fugle, der sad ved Siden af hinanden.
Dengang de -vare saa talrige, havde de f&r Skik meget
tidlig om Foraaret at samles paa bestemte Steder, hvor
man kunde se dem i Flokke, sladdrende, undertiden kæm-
pende, larmende og flyvende omkring blandt Træerne. Den
hele Affaire blev aabenbart af Fuglene anseet for at være
af den største Vigtighed. Kort efter Mødet skiltes de
Alle ad , og Hr. Fox og Andre lagde da Mærke til , at de

1) Citeret af Hr. T. W. Wood i .Student-, April 1870, S. 125.

2) Gould: -HaDdbook to the Blrds of Australia«, Vol. I, S. 300, 308,
448, 451 Om den ovenfor omtalte Rype, se Lloyd: ibid., S. 129.

Digitized by VjOOQ IC

101

vare magede for den Saison. I et Distrikt, hvor en Art
ikke findes i stor Mængde, kan der naturligvis ikke holdes
store Forsamlinger, og den samme Art kan have for-
skjellige Vaner i de forskjellige Lande. Jeg har f. Ex-
aldrig seet nogen Beretning om regelmæssige Forsamlinger
af Urhøns i Skotland, og dog ere disse Forsamlinger saa
velbekjendte i Tydskland og Skandinavien, at de have
særegne Navne.

Umagede Fugle. — Af de Kjendsgjerninger, der
nu ere meddelte, kunne vi slutte os til, at hos Fugle,
henhørende til vidt forskjellige Grupper, er Bejlingen
ofte en langvarig, delikat og besværlig Affaire. Der er
endog, saa usandsynligt det ogsaa ved første Øjekast
synes. Grund til at antage, at nogle Hanner og Hunner
af samme Art, der bebo det samme Strøg, ikke altid be-
hage hinanden og som en Følge deraf heller ikke mages.
Man har mange Beretninger om, at enten Hannen eller
Hunnen i et Par er blevet skudt og den ledige Plads
besat med en anden. Dette er blevet hyppigere iagttaget
hos Skaden end hos nogen anden Fugl, maaske fordi baade
dens Udseende og dens Rede ere saa iøjnefaldende. Den
berømte Jenner siger, at i Wiltshire blev den ene af et
Par. skudt ikke mindre end syv Dage itræk; »men Alt til
ingen Nytte', for den overlevende Skade fandt snart en
anden Mage;« og det sidste Par fik Unger. Den ny Mage
findes i Almindelighed den følgende Dag, men Hr. Thompson
anfører et Exempel paa, at den er bleven remplaceret den
samme Dags Aften. Selv om en af de gamle Fugle bliver
dræbt, efterat Æggene ere udrugede, vil der ofte blive fundet
en Mage. Dette skete efter to Dages Forløb, saaledes som
en af Hr. J. Lubbocks Skovfogeder nylig har iagttaget').

M Om Skaderne: Jenner i »PhiLTransact.., 1824, S. 21. Macgillivray:
• Hist. British Birds«, Vol. I, S. 570. Thompson i »Annals and
Mag. of Nat. Hist.., Vol. VIII, 1842, S. 494.

Digitized by VjOOQ IC

102

Den første og mest iøjnefaldende Gisning er den, at Skade-
Hannerne maa være meget talrigere end Hannerne, og at
det i de ovenfor anførte Tilfælde, saaveUom i mange, der
kunde have været meddelte, har været Hannerne, der ere
blevne dræbte. Dette holder aabenbart Stik i nogle Til-
fælde; thi Skovfogederne i Delamere-Skoven forsikkrede
Hr. Fox, at de Skader og sorte Krager, som de tidligere
dræbte i stor Mængde, den Ene tæt ved den Anden nær
ved deres Beder, Allesammen vare Hanner, og de for-
klarede sig dette deraf, at Hannerne let bleve dræbte,
medens de bragte Føde til deres rugende Hanner. Mac-
gillivray anfører imidlertid » paa en udmærket Iagttagers
Autoritet, et Exempel paa, at tre Skader bleve dræbte
paa den samme Rede, den Ene efter den Anden, og de
vare alle Hunner; og et andet Exempel paa, at seks
Skader bleve dræbte den Ene efter den Anden, medens
de sad paa de samme Æg, hvilket gjør det sandsynligt,
at de fleste af dem vare Hanner, skjøndt det, som jeg
hører fra Hr. Fox, nok hænder, at Hannen sætter sig paa
Æggene, naar Hunnen er dræbt.

Hr. J. Lubbocks Skovfoged har gjentagne Gange, men
hvormaoge vidste han ikke, skudt den ene af et Par
Skovskader (Garmlus glandarius) og har altid kort efter
fundet den Overlevende maget igjen. Hr. W. D, Fox,
Hr. F. Bond o. A. have skudt den ene af et Par Ravne-
Krager (G. corone), men snart efter var der igjen et Par
i Reden. Disse- Fugle ere nu temmelig almindelige, men
Vandrefalken (Falco peregrinus) er sj,elden, dog siger
Hr. Thompson, »at dersom de ovre i Irland dræber en
gi^mmel Han eller Hun i Parringstiden (Noget, der ikke
saa sjeldent gaaer paa), saa bliver der fundet en anden
Mage inden faa Dages Forløb, saa Rederne tiltrods for slige
Uheld stedse afgive et fuldstændigt Kuld af Unger«. Hr.
Jenner Weir har kjendt den samme Tingenes Tilstand for
Vandrefalkene ved Beachy Head. Den samme Iagttager
meddeler mig, at tre Taarnfalke (Falco tinnunculus). Alle

Digitized by VjOOQ IC

' 103

Hanner, bleve dræbte den Ene efter den Anden, roedens
de vare Hanner i den samme Rede efter hinanden; to af
^disse havde fnldkommen udviklet Fjerdragt. Selv om den
sjeldne Gnldørn (Aquila cbrysaétos) blev det forsikkret
Ur. Birkbeck fra Skotland, at dprsom den Ene af et Par
bliver dræbt, bliver der snart fondet en Anden i dens
Sted. Saaledes er det ogsaa blevet iagttaget hos Slør-
uglen (Strix flamroea), at »den Overlevende hurtig fik en
Mage, og saa gik Ødelæggelsen sin Gang igjen«.

White fra Selborn, som anfører Exemplet med. Uglen,
tilføjer, at han kjendte en Mand, som fordi han troede
at Agerhønsene, naar de vare magede, bleve ødelagte ved
at Hannerne fægtede, plejede at skyde disse, og skjøndt
ban havde gjort den samme Hun til Enke flere Gange,
blev hun dog altid straks forsynet med en frisk Mage.
Denne samme Naturforsker gav Ordre til, at de Spurve,
som berøvede Hussvalerne deres Reder, skulde skydes,
men den Ene som blev tilbage, »enten det saa var en
Han eller Hun, fik sig øjeblikkelig en Mage, og saadan
kunde det blive ved i lang Tid.« Jeg kunde tilføje
analoge Tilfælde vedrørende Bogfinken, Nattergalen og
Rødstjerten. Med Hensyn til. den sidste Fugl (Phoenicura
ruticilla) bemærker Skribenten , at den paa ingen Maade
var almindelig i Nabolaget, og han udtrykker sin For-*
bavselse over, hvorledes den rugende Hun saa hurtig og
med saa god Virkning kunde meddele, at hun var Enke.
Hr. Jenner Weir har omtalt et næsten lignende Tilfælde
for mig: ved Blackhead seer han aldrig den vilde Dompap
eller hører dens Toner, og dog kommer der, naar en af
hans fangne Hunner er død, en vild Han efter nogle faa
Dages Forløb og sætter sig i Nærheden af den umagede
Hun, hvis Lokkeraab ingenlunde er stærkt. Jeg skal kun
nævne et Exeropel til, som skyldes den samme Iagttager.
Den ene af et Par Stærer (Sturnus vulgaris) blev skudt
om Morgenen, ved Middagstid havde den fundet en ny
Mage, der ogsaa blev skudt, men før Aften var Parret

Digitized by

Google

104

igjeo komplet, saa den utrøstelige Eoke eller EnkemaDd
blev trøstet tre Gauge i Løbet af den samme Dag. Hr.
Engleheart meddeler mig ogsaa, at han i flere Åar plejede .
at skyde den Ene af et Stærpar, som byggede i et Has i
Blackheath, men Tabet blev altid strax erstattet. Et Aar
holdt han Tal paa dem, han skjed, og fandt, at han fra
samme Rede havde skudt fem og tredive Fugle. Der var
baade Hanner og Hanner, men hvormange. af hver kunde
han ikke sige. Tiltrods for al den Ødelæggelse blev der
dog opklækket et Kuld Unger ^).

Disse Forhold ere • ganske vist mærkværdige. Hvordan
kan det være, at saamange Fugle ere rede til øjeblikkelig
at Indtage en afdød Mages Plads? Skader, Skovskisider,
Ravnekrager, Agerhøns og nogle andre Fugle blive aldrig
sete alene om Foraaret, og dette er ved første Øjekast
en meget forbavsende Omstændighed. Men Fugle af samme
Kjøn, dog naturligvis ikke virkelig magede, leve under-
tiden i Partier eller smaa Flokke ; dette vides saaledes at
være Tilfældet med Duer og Agerhøns. Fugle leve ogsaa
undertiden sanmien tre og tre, hvad man har iagttaget
med Stærer, Ravnekrager, Papegøjer og Agerhøns. Blandt
Agerhønsene har man Exempler paa, at to Hunner have
levet sammen med een Han og to Hanner med een Hun. I
alle saadanne Tilfælde er det sandsynligt, at Forholdet let
vil kunne brydes. Visse Fuglearters Hanner kunne na og
da høres udsende deres Elskovssang længe efter den egen-
lige Tid, og de vise derved, at de enten have mistet eller
aldrig faaet en Mage. Den ene Mages tilfældige Død
eller Sygdom vilde efterlade den anden fri og ene; og der
er Grund til at tro, at Faglehunner i Parringstiden ere

') Om Vandreralken, se Thompson: -Nat. Hist. of Ireland Birds«.
Vul. I, 1849, S. 39. Om Ugler, Spurve og Agerhøns, se White:
• Nat. Hist. of Selborne-, Udg. fra 1825. Vol. I, S. 139. Om Phoc-
Dlcura, se Loudon*s -Mag. of Nat Hist-«, Vol. VII, 1834, S. 245.
Brehm (•Thierlcben«, B. IV, S. 991) taler ogsaa om Fugle, der
have maget sig tre Gange paa een og samme Dag.

Digitized by

Google

105

særlig udsatte for at dø tidligt. Fremdeles vilde Fugle,
som have faaet deres Reder ødelagte, eller golde Par,
eller forsinkede Individer, let blive /orledte til at forlade
deres Mager, og vilde rimeligvis være glade ved at faa
hvad Andel de kunne i Fornøjelser og Pligter i Retning
af at opelske et Afkom, om det end ikke var deres eget ').
Saadanne Omstændigheder som disse forklare rimeligvis
de fleste af de foregaaende Tilfælde*). Ikke desto mindre
er det en besynderlig Kjendsgjerning, at der indenfor det
samme Distrikt, lige i Hjertet af Parringstiden, kan være
saamange Hanner og Hunner, der stedse ere rede til at
indtage afdøde Magers Plads. Hvorfor mages ikke saa-
danne ensomme Fugle straks med hinanden? Have vi

') Se White (»Nat. Hl8t. of Selborne«, 1826. Vol. I, S. 140) om, at der
tidlig paa Aaret findes Snoiaaflokke af Han-Agerbøns, hvorom jeg
ogsaa andetstedsfra bar faaet Meddelelser. Se Jenner: om Kjens-
orgaoernes forsinkede Udvikling hos visse Fnglearler, i »Phil.
Transact.s 1824. Angaaende Fugle, der leve- tre og tre, bar jeg
Hr. Jenner Weir at ts^kke Tor Meddelelser om Stæren og Papagejer,
og Hr. Fox for Meddelelse om Agerhøns; om Ravnekrager, se:

• The Field«. 1868, S. 415. Om at forskjcllige Fuglehanner synge
efter Sangtiden, jevnfør Hr. L. Jenyns: »Observations in Natural
History., 1846, S. 87.

') Følgende Exempel skyldes Hr. F. O. Morris (-The Times«, 6 Aug.
1868), der meddeler del paa Hr. O. W. Forester's Autoritet.

• Skovfogeden hersteds fandt iaar en Høgerede med fem Unger i.
Han tog fire af dem og dræbte dem, men lod den Femte blive,
efter at have klippet dens Vinger, i den Rensigt at bruge den som
et Slags Lokke/ugl, ved Hjælp af hvilken han vilde komme de
Gamlg tillivs. De bleve begge skudte næste Dag, medens de
madede Ungen. Han troede hermed al være færdig, men da han
den næste Dag kom igjen, fandt han to andre barmhjertige Høge,
der havde adopteret den Forældreløse og vare komne den til Hjælp
i dens Nød. Han dræbte disse to og forlod Reden. Da han senere
kom igjen, fandt han to andre barmhjertige Høge ifærd med at
udføre den samme Ejærlighedsgjerning. Den ene af dem dræbte
han, den anden fik ogsaa noget af Skuddet, men var ikke til at
finde. Nu kom der Ikke flere og paatog sig denne frugtesløse
Mission.«

Digitized by VjOOQ IC

106

ikke Grund til at antage, og det er ogsaa Noget , der er
faldet Hr. Jenner Weir ind, at da. maoge Fngles Bejlen
synes at være en langvarig og kjedsommelig Affaire, aaa
hænder det stundom, at visse Hanner og Hunner ikke i
den rette Tid have Held til at opvække hinandens Kjær-
lighed og som Følge deraf ikke mages? Denne Antagelse
vil synes meget mindre usandsynlig, naar vi have seet,
hvor voldsomme Fuglehannerne undertiden ere i deres
Modbydelighed og Forkjærlighed for bestemte Hanner.

Fuglenes Sjæleevner og deres Smag for det
Skjonne. — Før vi iadlade os videre paa Spørgsmaalet
om, hvorvidt Hunnerne udvælge de mest tiltrækkende Han-
ner eller tage den Første den Bedste de støde paa, vi]
det være raadeligt i al Korthed at se, hvorledes det for-
holder sig med Fuglenes Sjæleevner. Deres Forstand bliver
i Almindelighed, og maaske med Rette, sat lavt, dog
kunde der meddeles nogle Kjendsgjerninger, der vilde føre
til en Slutning af den modsatte Beskaffenhed > ). Men
svage Forstandsevner kunne, som vi se hos Mennesket,
godt forenes med stærke Lidenskaber, skarp Opfattelse og
Smag for det Skjønne, og det er disse Egenskaber, der
her vedkomme os. Det er ofte blevet sagt, at Papegøjer
blive hinanden saa inderlig hengivne, at naar den Ene
doer, sygner den Anden længe. Men Hr. Jenner Weir
antager, at man hos de fleste Fugle har overvurderet
Lidenskabernes Styrke. Alligevel har man, naar den ene
af et Par vilde Fugle er blevet skudt, hørt den Over-
levende flere Dage efter hinanden frembringe en klagende

') Hr.Yarrell f Ex. siger (-Hist. British Blrds«, Vol. III, 1845. S. 585).
al en Maage ikke var istand til at sluge en lille Fogl, han
havde givet den. Maagen holdt et Øjeblik op og leb saa, lige-
som om den var kommen i Tanker om Noget, hen til eo Vand-
beholder, dyppede Fuglen i Vandet til den var rigtig gjennemblødt
og slugte den straks. Siden den Tid har den altid taget sin Til-
flugt til det samme Middel 1 lignende Tilfælde.

Digitized by

Google

107

Kalden, og Hr. St, John meddeler O forskjellige Kjends-
gjerninger, der vise magede Fugles Hengivenhed for
hinanden. Stære kunne imidlertid , som vi have seet,
blive trøstede tre Gange i Løbet af den samme Dag for
Tabet af deres Mager. I den zoologiske Have have Pape-
gøjer tydelig nok gjenkjendt deres tidligere Herrer efter
nogle Maaneders Forløb. Duer have en saa fortræfifelig
Stedhukommelse, at man har Exempler paa, at de ere
vendte tilbage til deres tidligere Hjem efter ni Maaneders
Forløb, og dog, det har jeg har hørt af Hr. Harrison
Weir, dersom man adskiller et Par, der ellers naturligt
vilde vedblive at være magede for Livstid, i nogle faa
Vinteruger og parrer dem med andre Fugle, ville de To,
naar de blive bragt saromen igjen, sjeldent eller aldrig
gjenkjende hinanden. Fugle vise sig undertiden i Besid-
delse af velvillige Følelser; de opføde Unger*, der ere for-
ladte af deres Forældre, selv om de tilhøre andre Arter,
men dette burde maaske betragtes som fejlende Instinkt.
Det hænder ogsaa, at de, som i en tidligere Del af
dette Arbejde er viist, ernære voksne Fugle af deres
egen Art, naar de ere blevne blinde. Hr. Buxton har en
mærkelig Beretning om en Papegøje, der tog sig af en
forfrossen og forkrøblet Fugl, der tilhørte en anden Art,
rensede dens Fjer og forsvarede den mod Angreb fra de
andre Papegøjer, som gik fri omkring i hans Have. Det
er en endnu mere mærkelig Kjendsgjerning, at disse Fugle
aabenbart have Syropathi med deres Kammeraters Glæder.
Da et Par Kakaduer byggede Rede i et Akasietræ, »saa
var det latterligt at se, hvilken extravagant Interesse der
vaktes hos andre Fugle af samme Art for denne Sag.«
Disse Papegøjer vare ogsaa ubegrændset nysgjerrige og havde
tydeligt »en Forestilling om Ejendom og Besiddelse«. ''^)

») -A Tour In Satherlandshlrc«, Vol. I, 1849. S. 185.
*) •Acclimalisation of Parrots«, ved Hr. G. Baxton i •Anuals and Mag
of Nat Hist«, Nov. 1868. S. 381.

Digitized by

Google

ros

Fugle have skarpe Iagttagelsesevner, fiohver parret
Fugl gjenkjender natarligvis sin Mage. Audubon paastaaer,
a( af de Forenede Staters Spottefngl (Mimos polyglottos)
bliver der en vis Mængde hele Aaret mndt i Louisiana,
medens de Andre udvandre til Øststaterne; naar disse
vende tilbage, blive de øjeblikkelig gjenkjendte og altid
angrebne af deres Bredre fra Syden. I Fangenskab kanne
Fugle kjende forskjellige Personer fra hinanden. Noget,
der viser sig ved den stærke og vedvarende Antipathi eller
Tilbøjelighed, som de uden nogen tydelig Aarsag vise
overfor visse Individer. Jeg har hørt mangfoldige Exempler
herpaa med Skovskader, Agerhøns, Kanariefugle og særlig
Dompappe. Hr. Hussey har beskrevet, hvor mærkeligt en
tam Agerhøne gjenkjendte Enhver, og dens Sympathier og
Antipathier vare meget stærke. Denne Fugl syntes »at
holde af muntre Farver, og man kunde ikke tage nogen
ny Kjole eller Hue paa, uden. at det vakte dens Opmærk-
somhed.! '). Hr. Hewitt har omhyggelig beskrevet Sæd-
vanerne hos nogle Ænder (nyligt afstaromede fra vilde
Fugle), som, naar en fremmed Hund eller Kat nærmede
sig, over Hals og Hoved styrtede ned i Vandet og ud-
mattede sig ved Forsøg paa at undslippe; men Hr. Hewitt's
egne Hunde og Katte kjendte de saa godt; at de plejede
at ligge og sole sig ved Siden af dem. De Qemede sig
altid fra en fremmen Mand og det gjorde de ogsaa fra den
Dame, der passede dem, dersom hun gjorde nogen stor
Forandring i sin Paaklædning. Audubon fortæller, at han
opklækkede og tæmmede en vild Kalkun, som altid
løb bort for enhver fremmed Hund; denne Fugl flyg-
tede til Skovene, og nogle Dage efter saae Audubon,
troede han, en vild Kalkun og pudsede sin Hund efter
den; men til hans Forbavselse løb Fuglen ikke bort,
og Hunden angreb den ikke, da den naaede hen til

') »The Zoologlst-, 1847—48, S. 1602.

Digitized by VjOOQ IC

109

den, thi de gjenkjeDdte gjensidig hinanden som gamle
Venner ^).

Hr. Jenner Weir er overbevist om, at Fugle lægge
særlig Mærke til andre Fugles Farver , undertiden af Skin-
syge, undertiden som et Tegn paa Slægtskab. Han slap
saaledes en Rør-Verling (Emberiza schoeniculus), hvis
Hoved nylig havde faaet sin sorte Farve, ind i sit Fugle-
hus, og der var Ingen, der lagde Mærke til den nysankomne
Fugl, undtagen en Bogfinke, hvis Hoved ligeledes er sort.
Denne Bogfinke var en meget fredsommelig Fugl og havde
aldrig før yppet Klammeri med Nogen af sine Kammerater,
blandt hvilke der var en anden Rør-Verling, men hvis
Hoved endnu ikke var blevet sort; men den Rør-Verling,
der havde det sorte Hoved, blev saa ubarmhjertig be-
handlet, at den maatte tages bort. Hr. Weir var ogsaa
nødt til at slippe en Rødkjelk ud, da den heftig angreb
alle Fugle, der havde noget Rødt i deres Fjerdragt, men
de åndre Arter lod den i Fred; den dræbte ligefrem en
rødbrystet Korsnæb og var nærved at gjøre det af med en
Stillids. Paa den anden Side har samme Iagttager lagt
Mærke til, at nogle Fugle, første Gang de slippes ind i
Fuglehuset, straks naar de komme derind flyve hen til de
Arter, der ligne dem mest i Farve, og sætte sig ved
deres Side.

Da Fnglehannerne med saa megen Omhu stille deres
Fjerpragt og andre Prydelser tilskue i Hunnernes Nær-
værelse, er det i høj Grad sandsynligt, at disse lægge
Mærke til deres Bejleres Skjønhed. Det er imidlertid
vanskeligt at faa direkte Bevis for d^res Evne til at sætte
Pris paa Skjønhed. Naar Fugle stirre paa sig selv i et
Spejl (Noget, hvorpaa der anføres mangfoldige Exeropler),
kunne vi ikke være sikkre paa, at de ikke ere skinsyge

M Hevitt om Vildænder, se: »Journal of Horticultare«, 13 Jan. 1863,
S. 39. Aadubon om den vilde Kalkun, se: •Ornith. Biogcaphy«,
Vol. I, S. 14. Om Spottedroslen: ibid., Vol. I, S. 110.

Digitized by

Google

110

paa den formodede Rival , omeodskjendt det- ikke er den
Slutning, som nogle af Iagttagerne ere komne til. Det er
maaske denne Følelse, der, som Lord Lilford meddeler^),
gjer, at enhvev straaiende Gjenstand øver en saa stærk
Tiltrækningskraft paa Brushanerne, saa man paa de joniske
Øer har havt Exempler paa, at den »styrter ned. efter et
stærkt farvet Tørklæde , uden at bryde sig om de gjentagne
Skud». Den almindelige Lærke kan drages ned fra Him-
len og fanges i stor Mængde, ved at man lader et lille
Spejl glimte i Solen. Er det Beundring eller Nysgjerrig-
hed, der faaer Skaden, Ravnen og andre Fugle til at
stjæle og skjule straaiende Gjenstande, saasom Selvsager
og Juveler?

Hr. Gould fortæller, at visse Kolibrier smykke Yder-
siden af deres Reder »med den største Smag; instinkt-
mæssig fæstne de derpaa smukke Stumper af flade Lav-
arter, de store Stykker paa Midten og de smaa paa deo
Del, der er fæstnet til Grenen. Nu og da bliver en smuk
Fjeder snoet ind imellem eller sat fast paa Ydersiden, idet
Penneposen altid anbringes saaledes, at Fjeren staaer frem
over Redens Overflade«. Det bedste Bevis paa Skjøn-
hedssands afgive imidlertid de tre Slægter af avstralske
Kravefugle (Clamydera), som vi allerede tidligere have
nævnt. Deres Lysthuse (se Figur 46, Side 69), hvor de
to Kjøn forsamles og gjøre besynderlige Kaprioler, ere
forskjelligo i Bygning, men hvad der her nærmest ved-
kommer os, er, at de ere dekorererede paa en forskjellig
Maade hos de forskjellige Arter. Flejels-Kravefnglen
samler livligt farvede Gjenstande, saasom Papegøjernes
blaa HaleQer, afblegede Ben og Skaller, som den stikker
ned mellem Grenene eller ordner foran Indgangen. Hr.
Gould fandt i et Lysthus en smukt forarbejdet Sten-Toma-
havk og en blaa Bomuldsklud, der aabenbart var kommet
fra en af de Indfødtes Lejrpladser. Disse Gjenstande

') .Ibl8.. Vol. II, 1860, S.^B44.

Digitized by VjOOQ IC

lll

blive stadigt omordnede og baarne omkring, naar Fuglene
ere ved at lege. Den plettede Kravefugls Lysthus »er paa
en smuk Maade overbygget med høje Græsser, der ere
anordnede saaledes, at Toppene næsten gaa sammen, og
Prydelserne ere meget rige«. Runde Stene bruges til at
holde Græsstraaene i deres rette Stilling og til at danne
Stier, der udstraale fra Lysthuset. Stene eg Skaller blive
ofte bragte dertil fra en stor Afstand. Regentfuglen pryder,
efter Hr. Ramseys Beskrivelse, sit korte Lysthus med
blegede Landsnegle, henhørende til en fem, seks Arter,
og med »Bær af fonskjellige Farver, blaa, røde og sorte,
som, naar de ere friske, give Huset et meget smukt
Udseende. Desuden var der flere nysplukkede Blade og
unge Skud af en blegrød Farve, Alt i det Hele taget
tydende hen paa en afgjort Skjønhedssands«. Med Rette
kan Hr. Gould sige, »at disse stærkt dekorerede Forsam-
lingshaller roaa betragtes som de mest vidunderlige £xempler
paa Fuglearkitektur, man endnu kjender;« og, som vi se,
er der ForskjeJ paa de forskjellige Arters Smag.*).

Hunnerne foretrække visse Hanner fremfor
andre. — Efter disse indledende Bemærkninger om Fug-
lenes Skjelneevne og Smag vil jeg meddele alle de mig
bekjendte Fakta, som have Noget at gjøre med den For-
kjærlighed, Hunnerne vise for visse Hanner. Det er vist,
at indbyrdes forskjellige Arter af Fugle i vild Tilstand nu
og da parres med hinanden og frembringe Hybrider. Der
kunde nævnes mange Exempler. Saaledes fortæller Mac-
gillivray, hvorledes en Solsort-Han og en Drossel-Hun
»bleve forelskede i hinanden« og fik Unger 2). For flere

>) Om Kolibriernes smykkede Reder, se Gould: •Introduction to the
Trochilldæ«, 1861, S. 19. Om Kravefuglen, se Gould: -Hand-
book to the Blrds of Australla«, 1865, Vol. I, S. 444— 61; Ramsay
I .Ibis., 1867, S. 456.

') »Hist. of British Blrds«, Vol II, S. 92.

Digitized by

Google

112

Aar siden forelaa ,cler Beretninger om, at man i Stor-
britanien atten Gange havde forefundet Bybrider mellem
den sorte Hjerpe og Fasanen^), men de fleste af disse
Tilfælde kunde maaske forklares derved, at enlige Fugle
ikke have kunnet finde Nogen af deres Art at parres med.
Hos andre Fugle er, som Hr. Jenner Weir har Grund til
at tro. Hybrider undertiden Resultatet af den tilfældige
Forbindelse mellem Fugle, der bygge i hinandens umiddel-
bare Nærhed. Men disse Bemærkninger gjælde ikke om
de mange Exempler, man har paa, at tæmmede Fugle og
Husfugle, der henhøre til indbyrdes forskjellige Arter, ere
blevne aldeles bedaarede af hinanden, omendskjøndt de
levede sammen med Fugle af deres egen Art. Saaledes
meddeler Waterton^), at af en Flok paa treogtyve kana-
diske Gæs var der en Hun, der parredes med en enlig
Raj-Gasse, der dog er saa forskjellig i Udseende og
Størrelse, og de efterlod sig hybrid Afkom. En Blis-
andrik (Mareca penelope), der levede med Hunner af sin
egen Art , vides at have maget sig med en Spidsand •
(Querquednla acuta). Lloyd beskriver det mærkværdige
Kjærlighedsforhold, der var imellem en Gravandrik (Tadoma
vulpanser) og en almindelig And. Der kunde endnu til-
føjes mangfoldige Exempler, og Hr. E. Dixon bemærker,
at »de, som have holdt mange forskjellige Gaase- Arter
sammen, kjende vel, hvilke uberegnelige Forbindelser de
hyppig danne, og at det er ligesaa rimeligt, at de parres
og faa Unger med en Race'(Art), der er dem allerfjemest,
som med en af deres eget Hold«.

') .Zoologist., 1853-54, S. 3946.

^) Waterton: -Essays od Nat Hist«, 2 Række, S. 42. 117. Hrad de
følgende Meddelelser angaa, se for Mareca's Vedkommende: Lon-
don's -Mag. of Nat. Hlst^, Vol. IX, S. 616; L. Lloyd: •Scandl-
navian Adventares-, Vol. I, 1854, S. 452; Dixon: -Ornamental and
Domestic Poultry«, S. 137; Hewitt 1: •Journal of Horticultare«,
13 ian. 1863, S. 40; Bechstéin: -Stubenvogel-, 1810, S. 230.

Digitized by

Google

113

Hr. W. D. Fox meddeler mig, at han paa samme Tid
havde et Par chinesiske Gæs (Anser cygnoides) og en alminde-
lig Gasse med tre Gæs. De to Hold bleve holdte aldeles ad-
skilte fra hinanden 9 indtil Chineser- Gassen forførte den ene
af de almindelige Gæs til at leve med sig. Fremdeles var
der af de nnge Fngle, som bleve adrugede af den almindelige
Gaases Æg, kan fire rene, de atten andre vare Hybrider;
saa at den chinesiske Gasses bedaarende Egenskaber synes
at have været større end den almindelige Gasses. Jeg
vil kan nø^ne et andet Tilfælde. Hr. Hewitt meddeler,
at en Vildand, der var adraget i Fangenskab, »efter et
Par Saisoner at have levet med sin egen Andrik, straks
forlod ham, da jeg' satte* en Spidsandrik .til dem. Det var
aabenbart en af det Slags Forelskelser, der komme ved
det første Øjekast, thi han svømmede kjertegnende omkring
den Nysankomne, omendskjøndt han øjensynlig var for-
skrækket og ikke særlig tilbøjelig til at gjengjelde hendes
Hengivenhed. Fra den Time af glemte han sin gamle
Mage. Vinteren kom og gik og da det blev Foraar syntes
Spidsanden at være bleven bedaaret af hendes Ømhed, thi
de lavede Rede sammen og fik syv øller otte Unger. ■

Hvad det i disse forskjellige Tilfælde har været,
der har bedaaret. Andet end det Nye, derom kanne
vi ikke danne os nogen Forestilling. Men undertiden
komme Farverne med i Spillet, thi for at faa Hybrider
mellem Grønsidskenen (Fringilla spinus) og Kanariefuglen
er det, ifølge Bechstein, det allerbedste at sætte Fugle af
samme Farve sammen. Hr. Jenner Weir satte en Kanarie- '

fugle-Hun ind i sit Fuglehas, hvor der var Irisk-, Stillids-,
Sidsken-, Grønfinke- og Bogfinke-Hanner og endnu andre
Hanner, for at se hvilken af dem hun vilde vælge. Men
der var ikke Skygge af Tvivl, Grønfinken gik af med
Sejren. De magedes og efterlod sig Bastardafkom.

Naar Talen er om Individer af samme Art, saa er
der ikke saa megen Udsigt til, at den Kjendsgjerning, at
Hannen foretrækker at parres med den ene Han fremfor

Digitized by VjOOQ IC

114

med deo anden, skal vække saa megen Opmærksomhed,
som naar Talen er om forskjellige Arter. Man kan bedst
iagttage saadanne Tilfælde hos Hnsfagle og Fngle, der holdes i
Fangenskab; m%n de ere ofte fodrede for stærkt og onder-
tiden ere deres Instinkter blevne forvanskede i overordenlig
stærk Grad. Hvad dette sidste angaaer, kande jeg anføre'
Beviser nok, hentede fra Doerne og særlig fra Hønsene,
men det kan ikke ske her. Forvanskede Instinkter konne
ogsaa forklare nogle af de ovenfor omtalte hybride For-
bindelser; men i mange af disse Tilfælde blev det tilladt
Faglene at svømme frit omkring paa store Damme, og der
er ikke nogen Grand til at antage, at de bleve onatarligt
stimulerede ved stærk Fodring.

Med- Hensyn til Fagleoe i vild Tilstand, saa er den
første og mest iøjnefaldende Antagelse, som Enhver vil
falde paa, den, at Hannen i Parringssaisonen tager den
første Han, som han møder; men han har i det Mindste
Lejlighed til at vælge, da han næsten altid efterstræbes
af mange Hanner. Aadobon — som roan maa hnske paa
tilbragte et langt Liv med at strejfe omkring i de For-
enede Staters Skove for at iagttage Faglene — tvivler ikke
om, at Hannen frit vælger sin Mage; saaledes siger han
om en Spætte- Art, at Honnen ledsages af et halvt Doasin
mantre Bejlere, som blive ved at gjøre besynderlige Ka-
prioler, »indtil en af dem tydelig bliver foretrakken.«
Hannen af den rød vingede Stær (Agelæas phoeniceas)
følges ligeledes af flere Hanner, »indtil han træt søger ned
paa Jorden, modtager deres Kor og snart gjør sit Valgi.
Han beskriver ogsaa, hvorledes forskjellige Natravne-
Hanner fare igjennem Laften med forbavsende Hartighed,
idet de plodselig vende sig og derved frembringe en ejen-
dommelig Larm , »men ikke saasnart har Hannen gjort sit
Valg, før de andre Hanner blive drevne af Vejen ■. En
af de Forenede Staters Gribbe (Cathartes aura) samles i
Flokke, en otte, ti Hanner og Hanner, paa omstyrtede
Træstammer »og vise den stærkeste Lyst til at behage

Digitized by VjOOQ IC

115

hinanden indbyrdes ■ og efter mange Kjertegnelser flyver
hver Han bort med sin Mage. Audubon iagttog ligeledes
omhyggeligt de vilde Flokke af Kanadags&s (Anser cana-
densis) og giver en malende Beskrivelse af deres Elskovs-
kaprioler, han siger, at de Fugle, som havde været magede
i Forvejen ■ begyndte paa deres Bejlen igjen allerede i
Jannar Maaned, medens de Andre kappes og kokettere
Timer itræk hver Dag, indtil Alle syntes tilfredse med
det Valg, de havde gjort; og det var då let at se, at d^,
uagtet de bleve sammen i Flok, dog anstrengte sig for at
holde sig parvis. Jeg har ogsaa lagt Mærke .til, at jo
ældre Foglene vare, desto kortere vare Magnings-Prelimi-
nairerne. Pebersvendene og de gamle Jomfraer trak sig
roligt tilbage og lagde sig ned i nogen Afstand fra Resten,
om det var af Ægrelse eller fordi de ikke vilde forstyrres
af Larmen, er ikke godt at vide» ^). Mange lignende
Meddelelser angaaende- andre Fngle knnde meddeles efter
den nævnte Iagttager.

Lad os nn gaa til Hasfuglene og de Fugle, der holdes
i Fangenskab. Jeg vil begynde med at meddele den Smule
jeg har lært om Hønsenes Bejlen. Jeg har modtaget lange
Breve om dette Emne fra de Herrer Hewitt og Tegetmeier
og næsten en hel Afhandling af den afdøde Hr. Brent.
Enhver vil indrømme, at disse Mænd, der ere saa fordel-
agtig bekjendte fra de Værker, de have udgivet, ere om-
hyggelige og erfarne Iagttagere. De tro ikke, at Hunnerne
foretrække visse Hanner paa Grund af den Skjønhed, deres
Fjerdragt har, men man maa ogsaa tage Hensyn til den
kunstige Tilstand, i hvilken de saa længe ere blevne
holdte. Hr. Tegetmeier er overbevist om, at en Kamp-
hane, der var vanheldet ved at blive stynet og som har faaet
sin Fjerkrave klippet, vilde blive ligesaa villigt modtaget
som en Hane, der havde beholdt alle sine naturlige

') Audubon: •Ornitholog. Biograpby^, Vol. 1, S. 191, 349; Vol. II,
S. 42, 275; Vol. III, S. 2.

attized by Google

116

Prydelser. Hr. Brent indrammer imidlertid , at Hannens
Skjenhed rimeligvis hjælper med til at opflamme Hnnnen;
og hendes Indvilligelse er nødvendig. Hr. Hewitt er over-
bevist om, at Parringen paa ingen Maade er rent tilfældig,
thi Hannen foretrækker næsten altid den kraftigste, trod-
sigste og stridbareste Han. Derfor er ^et næsten unyttigt,
siger han, »at forsege paa at holde rene Raoer, dersom
en Kamphane med godt Helbred og i god Stand har Ad-
gang til Hensegaarden, thi næsten hver eneste Hene vil
forlade sin Hane og ty til Kamphanen, selv om denne
ikke lige&em driver alle Haner af den Yarietetet, hvortil
han hører, bortt. Under almindelige Omstændigheder synes
Haner og Hens at komme til en Forstaaelse ved Hjælp af
visse Fakter, som Hr. Brent har beskrevet mig. Men
Hens søge ofte at undgaa nnge Haners ivrige Opmærksomhed.
Gamle Høns og Høns af en stridbar Natnr holde, som
samme Forfatter har meddelt mig, ikke af fremmede
Haner og give ikke efter, førend de ere blevne pryglede
til at samtykke. Ferguson beskriver imidlertid, hvorledes
en trættekjær Høne blev overvunden ved en Shanghai-
Hanes fine Kur ').

Der er Grund til at antage, at Duer af begge Kjøn
foretrække at parres med Fugle af samme Race og Mark-
duerne kunne ikke lide nogen af de stærkt forbedrede
Racer*). Hr. Harrison Weir har fornylig hørt af en paa-
lidelig Iagttager, som holder blaa Duer, at disse drive
alle anderledes farvede Varieteter bort, saasom røde, hvide
og gule, og af en anden Iagttager ^har han hørt, at en
gulbrun Brevdue-Hun ikke efter gjentagne Forsøg^ kunde
faaes til at parres med en sort Han, derimod magedes
den øjeblikkelig med en gulbrun. I Almindelighed synes
Farven aletie kun at have ringe Indflydelse paa Magning

M "Rare and Prlze Poultryt, 1854, S. 27.

>) 'The Variation of ' Animals and Plants onder Domesti cation>.
Vol. II. S. 103.

Digitized by VjOOQ IC

117

af Dåerne. Hr. Tegetmeier plettede paa min Opfordring
nogle af sine Fogle med Magentaredt, men de' Åndre lagde
ikke videre Mærke dertil.

Dnehunner have nu og da en stærk Modbydelighed for
visse Hanner,, uden at det er mnligt at angive Grnnden
dertil. Saaledes sige de Herrer Boitard og Gorbié, hvis
Erfaringer strække sig over fire og fyrgetyve Åar: »Naar
en Hnn har Antipati for en Han, med hvilken man vil
mage hende, saa afslaaer han ihærdigt hans Kjærtegh, til
Trods for Lidenskabens Ild, til Trods for det Kanariefrø og
Hampefrø , man har fodret hende med for at opildne hende,
ja trods man lukker hende inde et halvt eller endogsaa et
helt Aar; de fyrige Tilnærmelser, Lefleriet, de kjælne
Bevægelser, den ømme Kurren, Intet af alt dette formaaer
at behage hende, formaaer at bevæge hende. Oppustet,
surmulende kryber hun sammen i en Krog af sit Fængsel,
og fjerner sig ikke derfra uden for at drikke og spise eller
for med et Slags Raseri at afvise Hannens Kjærtegn , naar
den bliver vel nærgaaende.t i). Paa den anden Side har
Hr. Harrison Weir selv iagttaget, og har ogsaa hørt det'
fra forskjellige Due-Opdrættere , at Dnehunner nu og da
fatte en stærk Kjærlighed til en bestemt Han og forlade
deres egen Han for ham. Ifølge en anden erfaren Iagt-
tager, RiedeP), er der nogle Hunner, der ere meget
lette paa Traaden, og som foretrække næsten en hvilken-
somhelst fremmed Han for deres egen Mage. Nogle for-
liebte Hanner, som vore engelske Dneliebhavere kalde for
»muntre Fugle« (gay birds), ere saa heldige med deres
Galanteri, at de, som Hr. H. Weir meddeler mig, maa
lukkes inde paa Grund af de Ulykker, de afstedkomme.

M Boltard og Gorblé: »Les Pigeons«, 1824, S. 12. Prosper Lucas
(»Traité de THéréd, Nat. i, Tom. II, 1850, S. 296) har selv Iagttaget
nssten ens Forhold hos Dåerne.

') -Die TaubeDzucht«, 1824, S. 86.

Digitized by

Google

118

Ifølge Audaboa hænder det, at de vilde Kalkuner i
de Forenede Stater »gjøre Kor til de tamme Hunner , der
i Almindelighed modtage dem med stor Glædet , saa at
disse Hanner aabenbart fortrække de vilde Hanner fremfor
deres egne. *)

Her er et endna mærkeligere Tilfælde. Hr. R. Heron
har i mange Aar lagt Mærke til Paafhglenes Sædvaner og
han holder en stor Mængde af dem. Han siger, at Hun-
nerne i Almindelighed foretrække en bestemt Paafnglehane.
De holdt Alle saameget af en gammel spraglet Hane , saa
at de, da han et Aar var lukket inde, skjøndt saaledes
at han stadig kunde sees, stedse vare forsamlede tæt op
til hans Fængsels Tremmer og vilde ikke tillade en sort-
vinget Hane at komme dem nær. Da han blev sluppet
løs om Efteraaret, bejlede den bedste af Hønsene straks
til ham og var heldig i sin Bejlen. Det næste Aar blev
han lukket inde i et Hus, og da gjorde alle Hønsene Kur
til hans Rival* ^). Denne Rival var en sortvinget Paafugl,
som i vore Øjne er langt skjennere end den almindelige.

Lichtenstein , som var en god Iagttager og ved Kap
det gode Haab havde udmærket Lejlighed til at gjøre
Iagttagelser, forsikkrede Rudolphi om, at Enkefuglens
(Chera progne) Hun skiller sig fra Hannen, naar den mister
de lange Halefjer, med hvilke den er prydet i Parrings-
tiden. Jeg antager, at dette er blevet iagttaget paa fangne
Fugle »). Her er et andet slaaende Tilfælde : Dr. Jager*),
Direktør for den zoologiske Have i Wien, siger, at en
Sølvfasan-Han , som havde triumferet over de andre Han-
ner og var Hunnernes erklærede Elsker, fik sin skjønne

>) -OrDlthological Biography«» Vol. I. S. 13.

*) •Proc. Zool. Soc.«» 1835, S. 54. Den kortvingede Paafugl anseer
Hr. Sclater for eo egen Art, og den er bleven kaldt Pavo nigri-
penois.

') Rndolphi: tfieytrage lor Anthropologie«, 1812, S. 184.

*) -Die Darwlnsche Theorie und Ibre Stellang zu Moral und Reli-
gion., 1869, S. 59.

Digitized by

Google

119

Fjerdragt spoleret. Den blev øjeblikkelig afløst af en Rival,
der gik af med Sejren og senere efter førte Flokken.

Det er nn ikke nok med at Hunnen vælger, i nogle
Tilfælde bejler han til Hannen, ja kæmper endogsaa for
at komme i Besiddelse af ham. Hr. R. Heron sfger, at
hos Paafuglene blive de første Tilnærmelser altid gjorte af
Hannen; noget Lignende finder, ifølge Andabon , Sted med
den vilde Kalkuns gamle Hanner. Hos Tjuren flagre Hun-
nerna rundt om Hannen, medens han paraderer paa Lege-
pladsen, og de søge at faa ham til at henvende sin Op-
• mærksomhed paa dem*). Vi have seet, at en tam Vild-
and efter langvarig Bejlen forførte en tilbageholden Spids-
andrik. Hr. Bartlett troer, at Lophophorus, ligesom saa
mange andre Hønsefugle, egenlig er polygam, men man kan
ikke sætte to Hanner i Bur med en Han, da de kæmpe
saameget sammen. Det følgende Exempel paa Rivalisering
er saameget mere forbavsende, som det angaaer Dom-
pappe, der i Almindelighed mages for Livstid. Hr. Jenner
Weir satte en mørkfarvet og grim Hun ned i sit Fuglehus
og hun angreb øjeblikkelig en anden maget Hun saa
nbarmhjertig, at denne maatte Qernes. Den ny Hun be-
sørgede hele Kurmageriet og var tilsidst heldig; thi hun
blev maget med Hannen; men nogen Tid efter fik hun
Len som forskyldt, thi da hun ikke mere var saa stridbar
satte Hr. Weir den anden Hun ind igjen, og Hannen for-
lod den nye Hun og vendte sig til sin første Kjærligheds-
Gjenstand.

Som oftest er Hannen saa ivrig, at den tager en
hvilkensomhelst Hun, og den foretrækker ikke, saavidt vi
kunne se, den ene for den anden. Men Undtagelser fra
denne Regel forekomme, som senere skal blive viist,

') Angaaende Paafuglen, se Hr. R. Heron: •Proc. Zoolog. Soc.«, 1835,
S. 54, og Hr. E S. Dixon: •Ornamental Poultry, 1848, S. 8. Om
Kalkunen, Audobon: Ibid., S. 4. Om Tjaren, se Lloyd: •Game
Birds of Sweden., 1867, S. 23

Digitized by

Google

120

aabenbart i nogle faa Grupper. Ångaaende Hosfaglene', saa
har jeg der kuo hert omtale et Tilfælde, hvor Haonerae
viste nogen Forkjærligbed for bestemte Honorer, og det var
Hushanen,, som ifølge Hr. Hewitt's store Authoritet fore-
trækker de yngre Høns for de ældre. Paa den anden Side
er Hr. Hewitt overbevist om, at, naar der skal dannes
hybride Forbindelser mellem Fasanbanen og almindelige
Høns, saa vil Fasanhanen altid foretrække de ældste Fugle.
Den synes ikke at blive det allermindste paavirket af
deres Farve, men »den viser sig i høj Grad lunefuld i disse
Forhold.« *) Af uforklarlige Grunde viser den den mest'
afgjorte Aversion for visse Høns, og Opdrætteren kan
gjøre sig saa megen Uroage han vil, denne Aversion er
ikke til at overvinde. Hr. Hewitt har meddelt mig, at
nogle Høns slet ingen Tiltrækningskraft udøve paa Han-
nerne af deres egen Art, saa at de maa holdes til flere
Haner hele Saisonen igjennem, og ikke et af fyrgetyve
eller halvtredsindstyve Æg vil vise sig at være frugtbart.
Paa den anden Side, siger Hr. Ekstrem, at man hos
Havlit- Anden (Hareida glaciaiis) ihar lagt Mærke til, at
visse Hunner blive langt mere søgte end de øvrige, og i
Virkeligheden seer man ofte et Individ omgivet af seks
eller otte forliebte Hanner«. Hvorvidt dette nu er troligt
eller ikke, skal jeg ikke kunne sige; tnen de* indfedte
Jægere skyde disse Hunner for at udstoppe dem og bruge
dem som Lokkefugle^).

Hvad nu det angaaer, at Fuglehunner have Forkjær-
lighed for visse Hanner, maa vi buske paa, at vi kun
kunne dømme om del Valg, der gjøres, idet vi ved Hjælp
af vor Fantasi sætte os selv i den samme Stilling. Der-
som en Beboer af en anden Planet saae endel unge Bonde-
knøse paa et Marked gjøre Kur til en ung Pige og komme
i Klammeri om hende, ligesom Fuglene paa deres For-

') Hr. Hewitt, elleret i Tegctmeler's •Poultry Books 1866, S. 165.
^) Citeret i Lloyd's »Game BIrds of Sveden«, S 346

Digitized by

Google

121

samlingspladser, vilde han komme til at tro, at hnn havde
Magt til at vælge, blot ved at iagttage den Ivrighed Bej-
lerne udfoldede for at behage hende og for at vise deres
Stads. Nu staaer det saaledes med Faglene: de have
skarpe Iagttagelsesevner og de synes at have nogen Smag
for det Skjønne, enten det saa viser sig i Farve eller i
Toner. Det er vist, at Hunnerne nu og da, hvorfor vides
ikke, have den største Modbydelighed eller Forkjærlighed
for visse Hanner. Naar Kjennene afvige fra hinanden i
Farve eller i andre Prydelser, saa er det med faa Und-
tagelser Hannerne, der ere de stærkest smykkede, enten
hele Aaret rundt eller kun i Parringstiden. De stille
omhyggeligen deres forskjellige Prydelser tilskue, anstrenge
deres Stemmer og udføre besynderlige Kaprioler i Hun-
nernes Nærværelse. Selv velbevæbnede Hanner, om hvem
man kunde have troet, at deres Held var afhængigt af
Kamplovene, ere i de fleste Tilfælde stærkt smykkede og
deres Prydelser ere blevne erhvervede paa Kraftens Be-
kostning. I andre Tilfælde ere Prydelserne blevne er-
hvervede paa Sikkerhedens Bekostning, idet de bleye mere
udsatte for Rovpattedyr og Rovfugle. Hos forskjellige
^rter pleje mange Individer af samme Kjen at samles paa
den samme Plet, og deres Bejlen er en langvarig Aflfaire.
Der er endogsaa Grund til at antage, at Hannerne og
Hunnerne i det samme Distrikt ikke altid ere saa heldige
at behage hinanden og blive magede.

Hvad skulle vi da slutte af disse Rjendsgjerninger og
Betragtninger? Stiller Oannen sine Yndigheder tilskue
med saamegen Kappelyst til ingen Nytte? Have vi ikke
Ret til at tro, at Hunner vælger og at hun indlader sig
med den Han, der behager hende mest? Det er ikke
sandsynligt, at hun bevidst tager Sagen under Overvejelse,
men hun bliver mest opflammet eller tiltrukket af de
skjønneste, tonerigste Hanner. Man behøver nu heller
ikke at antage, at Hunnen studerer hver Farvestribe eller
hver Farveplet, f. Ex. at Paafuglehønen beundrer hver

Digitized by

Google

122

lille Del i Paafaglehanens pragtfalde Hale — huo faaer
rimeligvis kuD lodtryk af Helheden. Meo naar vi have
herty hvor omhyggeligt Årgas-Fasanens Han stiller sine
elegante VingeQer af første Orden tilskue og stiller sine
med Øjne forsynede Fjer i den rette Stilling for at de
konne gjere deres falde Virkning, eller hvorledes Stillids-
Hannen skiftevis viser sine galstænkte Viiger, saa skolde
vi alligevel ikke være saa sikkre paa, at Honnen ikke
lægger Mærke til hver lille Skjønhedsplet. Som tidligere
bemærket kanne vi kan dømme om, hvorvidt der gjøres
noget Valg, ved Analogi mellem vort og Faglenes Sind;
og, dersom vi andtage ^Forstanden, saa er der ikke
nogen Grandforskjel mellem Fuglenes Sjæleevner og vore.
Af disse forskjellige Grande kanne vi slutte os til, at
Faglenes Magning ikke er overladt til Tilfældet, men at
de Hanner, som ved deres forskjellige Bedaaringsmidler
ere bedst istand til at bedaare eller opflamme Hannen, i
Almindelighed ere heldige overfor disse. Dersom man ind-
rømmer dette, saa er det ikke synderlig vanskeligt at
forstaa, hvorledes Fuglehannerne lidt efter lidt have er-
hvervet deres forskjellige prydende Egenskaber. Alle Dyr
frembyde individuelle Forskjelligheder og ligesom Mennesket
kan modificere sine Husfagle ved at advælge de Individer, der
synes ham de skjønneste, saaledes vil ogsaa det, at Han-
nerne sædvanlig, eller blot no og da, fortrække de mest
tiltrækkende Hanner, temmelig sikkert føre til at disse
blive modificerede, og saadanne Modifikationer kunne i
Tidens Løb næsten forøges saameget som det skulde være,
selvfølgelig dog kun saaledes, som det var foreneligt med
Artens Existens.

Fuglenes Variabilitet, særligt hvad deres
sekundære Kjønskarakterer angaaer. — Variabilitet
og Arvelighed ere de Hovedhjørnestene, paa hvilke Ud-
vælgelsen bygger. At Husfagle have varieret meget og at
deres Varieringer ere blevne nedarvede, er vist. At de

Digitized by VjOOQ IC

123

vilde Fogle frembyde individuelle Forskjelligheder, ind-
rømmes af Enhver y og at de andertiden ere blevne om-
dannede til forskjellige Racer , vil heller ingen benægte ^).
Der er to Slags Varieringer, som umærkeligt gaa over i
hinanden » nemlig Smaaforskjelligheder mellem alle Med-
lemmer af samme Art, og mere stærkt udprægede Af-
vigelser» som forekomme nu og da. Disse sidste træffes
sjeldent hos de vilde Fugle og det er meget tvivlsomt,
om de ofte ere blevne erhvervede ved Udvælgelse og saa
nedarvede til de følgende Generationer 2). Alligevel kan
det være Umagen værd at ^anføre nogle faa Tilfælde,
særligt vedrorende Farven (med Undtagelse af almindelig
Albinisme og Melanisme), som det er lykkedes mig
at samle.

') Ifølge Dr. Blaslus (-Ibisi, Vol. II, 1860, S. 297) er der 425 uom-
tvistelige Arter af Fugle, som ruge i Evropa, foruden 60 Former,
der ofte regnes for egne Arter. Af de sidste mener Blasius, at
Icun ti i Virlieligheden ere tvivlsomme, medens de andre halvtreds
burde slaaes sammeu med deres nærmeste Slægtninge ; dette viser,
at der maa finde betydelig Varieren Sted hos nogle af vore evro-
pæislie Fugle. Det er ogsaa et blandt Naturforskerne uafgjort
Spørgsmaal, hvorvidt forsltjellige nordamerilianslLe Fugle bør regnes
for at være speciflsli forskjellige fra de tilsvarende evropæiske Arter.

') • Arternes Oprindelse«, S. 106. Jeg havde stedse havt for Øje, at
saadanne sjeldne og stærkt udprægede Afvigelser i Bygning, som
kunde fortjene Navn 'af Honstrositeter, sjeident kunde blive be-
varede ved Kvalitetsvalg, og at Bevaringen af endogsaa meget held-
bringende Varieringer til en vis Grad vilde bero paa Tilfældet. Jeg
havde heller ikke paa nogen Maade undervurderet de individuelle
Forskjelligheders Betydning, og herved kom jeg til saa stærkt at
hævde Betydningen af Menneskets ubevidste Racevalg , som er Re-
sultatet af at de mest skattede Individer af hvert Læg J>evares,
uden at Mennesket paa nogensomhelst Maade har isinde at forandre
Racens Karakter. Men det var først da Jeg havde læst en dygtig
Artikel i »North BriUsh R^vievir« (HarU, 1867, S. 289 og flg.)» der
har været mig til. mere Nytte end noget andet Tidsskrift, at Jeg
saa, hvor store Chancerne vare imod Bevarelsen af Varieringer,
smaa eller stærkt udprægede, som kun viste sig hos enkelte
Individer.

Digitized by

Google

124

Det er vel bekjeodt, at Hr. Goald sjeldeo iDdremmer
Tilstedeværelsen af Varieteter, hao anseer meget smaa
Forsk jelligheder for specifiske; og nn siger han*), at nær
ved Bogota er der visse Kolibrier, henhørende til Slægten
Cynanthos, der ere delte i to eller tre Racer eller Varie-
teter, som afvige fra hinanden i Halens Farve, — tidet
hos nogle af dem alle Fjer ere blaa, medens Andre have
de otte midterste bræmmede i Spidsen med smnkt Gfent«.
Det synes ikke, som om der i dette eller de følgende Hi-
fælde er blevet iagttaget Mellemformer. Hos en af de
avstralske Papegøjers Hanner »ere Laarene hos Nogle
skarlagenfarvede , hos Andre græsgrønne«. Hos en anden
Papegøje fra det samme Land »er der nogle Individer,
hvis Tværbaand tvers over Vingen er skinnende gult, medens
den samme Del hos Andre er rødfarvet.« ^). I de Forenede
Stater have nogle faa af den skarlagenfarvede Tanagers
(Tanagra rnbra) Hanner »et smakt, gloende rødt Tvær-
baand paa de mindre VingedækQer» ^); men denne Va-
riering synes at være meget sjelden , saa at dens Bevarelse
ved Paningsvalg kan kunde ske ander usædvanlig gunstige
Omstændigheder. Den bengalske Honningvaage (Pernis
cristata) har enten en lille rudimentær Top paa Hovedet
eller slet ingen; men en saa ringe Forskjel vilde det
imidlertid ikke have været værd at lægge Mærke til, havde
ikke de sydindiske Former af denne samme Art havt »en
adpræget Nakketop, dannet af flere Fjer af forskjellig
Længde.« *).

Det følgende Tilfælde er i visse Henseender mere in-
teressant. £n broget Ravnevarietet, hvis Hoved, Bryst,
Bagkrop, Halefjer og endel af Vingerne ere hvide, findes kan

I) »iDtroduct. to tbe Trochiltdæ*, S. 102

>) Goald: »Handbook of Birds in Australia«, Vol. 11, S. 32 og 6a
*) Audubon: -Omitholog. Biography«, 1838, Vol. IV, S. 389. '
*) Jerdon: »Blrds of JDdia», Vol. 1, S. 106, og Hr. Blyth i: »Land aad
Waler., 1868, S. 381.

Digitized by VjOOQ IC

125

paa Færøerne. Deo er ikke meget sjelden der, thi Graba
saae under sit Besøg der otte eller ti levende Individer.
Omendskjøndt denne Varietets Karakterer ikke ere ganske
konstante, er den dog af forskjellige udmærkede Omitbo-
loger bleven gjort til en egen Art. Den Omstændighed,
at de brogede Fugle bleve forfulgte og efterstræbte med
megen Aliarm af Øens andre Ravne, var Hovedaarsagen
til, at Briinnich antog dem for specifisk forskjellige, men
dette vides nu at være en Fejltagelse *).

I de forskjellige Dele af de nordlige Have findes en
mærkværdig Varietet af den almindelige Tejste (Uria troile)
og paa Færøerne hører, ifølge Graba, af hver fem Tejster
den ene til denne Varietet., Dens Karaktermærker ^) ere
en ren hvid Ring rundt om Øjet med en smal krummet
hvid Linie af halvanden Tommes Længde, udgaaende fra
den bagerste Del af Ringen. Denne iøjnefaldende Karak-
ter har gjort, at Fuglen af forskjellige Ornithologer er
bleven regnet for en særegen Art og har faaet Navnet
Uria lacrymans (ringeløjet Tejste), men nu veed man, at
den blot er en Varietet. Den parres ofte med den almin-
delige Art og dog har man aldrig seet Mellemformer, hvad
der i og for sig ikke er mærkeligt, da Varieringer, som
komme pludseligt, ofte, hvad jeg andetsteds har viist^)»
nedarves enten uforandrede eller slet ikke. Vi se saa-
ledes, at to forskjellige Former af samme Art kunne leve
ved Siden af hinanden i det samme Strøg, og der kan
ikke være nogen Tvivl om, at dersom den ene havde været
noget heldigere stillet end den anden, vilde den snart
have mangfoldiggjort sig og udryddet den anden. Dersom
f. Ex. den brogede Ravnehan, istedetfor at den blev for-

M Graba: tTagebuch, Reise nach Fåroi, 1830, S. 51—54. Mac-
ginivray: •Hist British BIrds«, Vol. III, S. 745. »Ibis«, Vol. V,
1863, S. 469.

*) Graba: Ibld., S. 54. Macglllivray: ftid.. Vol. V, S. 327.

3) •Variation of Anlmals and Piants ander Domestication«, Vol. 11, S. 92.

Digitized by VjOOQ IC

126

f^S^ ^S j^^t ^^^ ^^ ^^^^ Kammerater 9 havde været meget
tiltrækkende, ligesom den før omtalte brogede Paafagle-
Haoe, for de almindelige sorte Hanner, saa vilde den
brogede Varietet bave tiltaget hortigt og dette vilde have
været et Tilfælde af Parringsvalg.

Med Hensyn til de smaa individaelle Forskjelligheder,
som i større eller mindre Grad ere fælles for alle en
Arts Individer, saa have vi al mnlig Grund til at tro, at
vi i dem maa se det, der er det Vigtigste for Udvælgelses-
arbejdet. Sekundære Rjønskarakterer ere i høj Grad til-
bøjelige til at variere, baade hos Dyr i tæmmet Tilstand og
hos Dyr ude i Naturen *). Der er, som vi have seet i vort
Sttende Kapitel, ogsaa Grund til at tro, at Varieringerne
ere mere tilbøjelige til at fremkomme hos Hankjønnet end
hos Hunkjønnet. Alle disse Omstændigheder ere i høj
Grad gunstige for Parringsvalget. Om nu de Karakterer,
der saaledes ere erhvervede, nedarves til det ene Kjøn
eller til begge Kjøn, det afhænger, som jeg i det følgende
Kapitel haaber at kunne vise, i de fleste Tilfælde udeluk-
kende af den Form for Nedarving, der er den herskende
i den omtalte Gruppe.

Det er ' undertiden vanskeligt at danne sig nogen
Mening om, hvorvidt visse smaa Forskjelligheder hos Fug-
ledes to Kjøn ligefrem ere Resultatet af Variabilitet med
kjønsbunden Nedarving uden Parringsvalgets Hjælp, eller
hvorvidt- Forskj el lighederne ere blevne forstyrrede ved
denne sidste Proces. Jeg hentyder her ikke til de utal-
lige Tilfælde, i hvilke Hannen har pragtfulde Farver off
andre PrydelseV, i hvilke Hunnen kun har liden Andel;
thi disse Tilfælde skyldes temmelig sikkert den Omstæn-
dighed, at Karakterer, der oprindelig vare erhvervede af
Hannen, ere nedarvede i større eller mindre Grad til
Hunnen. Men hvad skal man sige om visse Fugle, hos

M Angaaende disse Punkter se ogsaa: •Variation of Animals and
Piants under Domestication«, Vol. 1, S. 253; Vol. II, 73, 75.

Digitized by

Google

127

hvilke der f. Ex. er lidt Forskjel i Farve paa de to Kjøns
Øjne? *) I nogle Tilfælde ere Øjnene meget forskjellige.
Saaledes er Hannens Øjne hos Storkene af Slægten Xeno-
rhynchos merkebrnne, medens Hunnernes ere garomigutgnle.
Hos mange Næshornsfugle (Bnceros) have, efter Meddelelse
fra Hr. Blyth^), Hannerne stærkt purpurfarvede Øjne,
medens Hunnernes ere hvide. Hos Buceros bicomis er
den bagerste Del af Hjelmen og en Stribe paa Udvæksten
paa Næbet sorte hos Hannen, men ikke hos Hunnen.
Skulle vi nu antage, at disse sorte Mærker og Øjnenes
Purpurfarve er bleven bevaret og forøget hos Hannerne
ved Parringsvalg? Dette er meget tvivlsomt; thi Hr. Bart-
lett viste mig i den zoologiske Have, at denne Næshorns-
fugls Mund indeni er sort hos Hannen og kjødfarvet hos
Hunnen; og deres udvortes Udseende eller Skjønhed vilde
ikke blive paavirket derved. I Chili ^) lagde jeg Mærke
tH, at den omtrent etaarige Kondors Iris er mørkebrun,
men at den, naar Dyret er udvokset, skifter om til Gul-
brunt hos Hannen og skinnende Rødt hos Hunnen. Hau-
nen har ogsaa en lille, paaiangs gaaende, blyfarvet Kjød-
lap eller Kam. Hos mange Hønsefugle pynter Kammen
meget og faaer levende Farver under Bejlingen , men hvad
skulle vi tro om Kondorens dunkeltfarvede Kam, som ikke
synes os at pynte det Allermindste? Det samme Spørgs-
maal kan man gjøre om forskjellige andre Karakterer,
saaledes om Puklen ved Grunden af Næbet hos den chi-
nesiske Gaas (Anser cygnoides), hvilken Pukkel er meget
større hos Hannen end hos Hunnen. Der kan ikke gives
noget bestemt Svar paa disse Spørgsmaal, men vi burde
være forsigtige med at antage, at Pukler og forskjellige
kjødede Vedhæng ikke kunne udøve nogen Tiltrækningskraft

') Se r. Ex. om Iris hos Podica og Gallicrex i •Ibis«, Vol. II, 1860,

S. 206; Vol. V, 1863, S. 426.
^) Jevnfør ogsaa Jerdon: »Birds of India«. Voi. I, S. 248 — 45.
>) »Zoology of the Voyage of H. M. S. Beagle-, 1841, S. 6.

. Digitized by

Google

128

paa Hannen, naar vi erindre, at de vilde Menneskeracer
se Prydelser i forskjellige afskyelige Ting, f. Ex. dybe Ar
i Ansigtet, hvor Kjødet er trukket ad til Udvækster,
Skillevægen i Næsen gjennemboret af Pinde eller Ben og
Haller i Øren og Læber, stærkt adspilede.

Hvorvidt uvæsenlige Afvigelser, som de ovenfor om*
talte, mellem de to Ejen ere blevne bevarede ved Par*
ringsvalg eller ikke, saa maa disse Forskjeliigheder, lige-
som alle andre, i Begyndelsen være afhængige af Yarierings*
lovene. Ifølge Principet for korrelativ Udvikling varierer
Fjerene ofte paa forskjellige Dele af Legemet, eller over
Legemet paa samme Maade. Dette oplyses meget godt
ved visse Hense-Racer. Hos alle Racerne ere Fjerene
paa Halsen og Lænderne forlængede hos Hannerne; naar
na begge Rjøn faa en Top, som er en ny Karakter for
Slægten , saa £aa Fjerene paa Hannens Hoved samme Form
som de paa Halsen og Lænderne, aabenbart ved Korre-^
lation , medens de paa Hannens Hoved have den alminde-
lige Form. Farven af de Fjer, der danne Hannens Top,
staaer ligeledes ofte i Korrelation til den Farve, Halsens
og Lændernes Fjer har. Noget man kan se ved at sam-
menligne disse Fjer hos gold- og sølvspættede polske
Høns, Hoadans- og Créve-coeur-Racerne. Hos nogle vilde ^
Arter kunne vi iagttage ganske den samme Korrelation
hos disse samme Fjers Farve, saaledes hos Hannerne af
de pragtfulde Guldfasaner og Amherst-Fasaner.

Hver enkelt Fjers Bygning foraarsager i Almindelig-
hed, at enhver Forandring i dens Farve bliver symetrisk;
vi se dette hos de forskjellige marmorerede, spættede og
stribede Hønseracer; og ifølge Korrelationsprincipet blive
Fjerene over hele Legemet ofte modificerede paa samme
Maade. Vi ere saaledes istand til uden nogen Ulejlighed
at opklække Racer, hvis Fjer ere tegnede og farvede
næsten ligesaa symetrisk som de vilde Arters. Hos mar-
morerede og spraglede Fugle ere Fjerenes farvede Rande
skarpt tegnede; men hos en Bastard, som jeg frembragte

Digitized by VjOOQ IC

129

mellem eo sort spansk Hane, der havde grenagtig Glands,
og en hvid Kamphøne, vare alle Fjerene grønlig sorte,
andtagen henimod deres Spidse, som var galhvid; men
mellem den hvide Tderende og den nederste sorte Del var
der paa hver Fjer et symetrisk buet Bælte af Merkebrnnt.
I nogle Tilfælde bestemmer Fjerens Midtribbe Fordelingen
af Farven; dette var saaledes Tilfælde med KropQerene
hosten Bastard mellem den samme spanske Hane og en
sølvspraglet polsk Høne; Midtribben tilligemed et smalt
Stykke paa hver Side af den havde en sortegrøn Farve,
randt om det var der et regelmæssigt Bælte af Mørke-
brnnt, bræmmet med branagtigt Hvidt. I disse Tilfælde
se vi Fjerene blive symetrisk skatterede, ligesom de, der
give mange vilde Arters Dragt et saa elegant Udseende.
Jeg har ogsaa lagt Mærke til en Varietet af den almindelige
Dae, hos hvilken Tværstriberne paa Vingen symetrisk vare
delte i Bælter af tre klare Skatteringer, istedetfor at være
ligefrem Sort paa en blaagraa Grand, ligesom hos Forældrene.
I mange store Faglegrapper kan man iagttage, at
Fjerdragten er forskjelligt farvet hos hver enkelt Art, idet
dog visse Pletter, Tegn eller Striber, skjøndt ogsaa de
have en anden Farve, findes hos alle Arterne. Analoge
Tilfælde træffe vi hos de Dne-Racer, der i Almindelighed
beholde de *to Tværstriber paa Vingerne, omendskjøndt
disse kanne være røde, gale, sorte, hvide eller blaa og
Resten af Fjerdragten have en hel anden Farve. Her er et
mere mærkeligt Tilfælde, hvor nemlig visse Tegninger be-
holdes, omendskjøndt de ere farvede næsten paa en Maade,
der er den naturlige lige stik modsat; den oprindelige Dae
har en blaa Hale; den yderste Halvdel af de to yderste
HaleQers Tderrand er hvid; na er der en Undervarietet,
der har en hvid Hale istedet for en blaa og det lille Parti,
der var hvidt hos Stamarten, er her sort. ^)

M Bechstein: »Natorgeschichte DeuUcblandsv B. IV, 1795, S. 81 om
en Uoderyarietet af •Monck-Daen«.

Digitized by VjOOQ IC

130

Øjnenes eller de øjelignende Pletters Dan*
nelse og Variabilitet. — Da ingen Prydelser ere
skjønnere end de Øjne, der findes paa forskjellige Fuglearters
Fjer, paa nogle Pattedyrs Haarbeklædning , paa Krybdyrs
og Fiskes Skjæl, paa Paddernes Hnd, og paa Vingerne hos
mange Sommerfugle og andre Insekter, saa fortjene de
her at blive særlig omtalte. Et Øje bestaaer af en Plet
indeni en li^ing af en anden Farve, ligesom Pnpilen inHeni
Iris, men Midtpletten er ofte omgivet af fiere koncentriske
Bælter. Øjnene paa Paafnglens Balefjer, ligesom ogsaa
de paa Takvingernes (Vanessa), ville være alminde-
lig bekj endte. Hr. Trimen har givet mig en Beskrivelse
af en sydafrikansk Natsværmer (Gynanisa Isis), beslæg-
tet med vort Natpaafagleøje, hos hvilken et pragtfuldt
Øje indtager næsten hele Bagvingens Overflade; det be-
staaer af en sort Midte, der omslntter et halvgjennem-
sigtigt, halvmaaneformet Mærke, og er omgivet af paa
hinanden følgende Bælter af Okkergalt, Sort, Okkergnlt,
Blegrødt, hvidt Blegrødt, Brunt og Hvidt. Endskjøndt vi
ikke kjende de Udviklingsstadier, disse vidunderligt skjønne,
og sammensatte Prydelser have gjennemløbet, saa har
Processen, i det Mindste hos Insekterne, rimeligvis dog
været teitaroelig simpel; thi, som Hr. Trimen har skrevet
til mig, »ingen Karakter, der henhører til Tegning eller
Farve, er saa variabel hos Sommerfuglene som Øjnene,
og det baade i deres Antal og Størrelse.« Hr. Wallace^
som først henledte min Opmærksomhed paa dette Spørgs-
maal, viste mig en Række Exemplarer af vor almindelige
Hipparchia janira, hvor man kunde se talrige Gr&dationer^
lige fra en lille siropel sort Plet til et elegant skatteret
Øje. Hos en sydafrikansk Sommerfugl (CylloLeda, Linné)
af samme Familie ere Øjnene endnu mere variable. Hos
nogle Exemplarer (Fig. 52 Å) ere store Felter paa Vin-
gens Overside sortfarvede og indeslutte uregelmæssige hvide
Tegn; og fra denne Tilstand kan der følges en komplet
Trinrække lige til et nogenlunde fuldkomment Øje (Å^) og

Digitized by

Google

131

dette er blevet frembragt ved en Sammentrækning af de
uregelmæssige Farveklatter. Hos en anden Bække af

Fig. 52.

Cyllo Leds, Uxaé, efter en Tegning mf Hr. Trimen. hvor der Tites Øjnenes extreme

Varieringstilstande
A Ezemplar frm M snritins , en Forvinges £ Ezemplnr fra Java, en Bagvinges Over-
Overflade, flade.
^1 Ezemplar fra Natal, dito dito. £^ Ezemplar fra Manritius. dito dito.

Exemplarer kan man følge en Trinrække, lige fra yderst
smaa hvide Prikker, begrændsede af en neppe synlig sort
Linie (B), til et fuldkommen symetrisk og stort Øje (B^)^).
I Tilfælde som disse .fordrer Udviklingen af et fuldkomment
Øje ikke noget langt Forløb af Variering og Udvælgelse.

>) Dette Træsnit er blevet skaaret efter en smuk Tegning, som Hr.
Trimen har været saa venlig at tegne for mig; se ligeledes hans
Beskrivelse af den vidunderlig stærke Varieren hos denne Sommer-
fugls Farve og Vingeform (•Rhophalocera Africæ Austraiis«, S. 186).
Jevnfør ligeledes en interessant Afhandling af Hr. H. H. Higgius
om Lepidopterernes Ocellis' Udvikling i: ^Quarterly Journal of
Science«, Juli 1868, S. 325.

Digitized by

Google

132

Hos Fuglene og mange andre Dyr kommer man ved at
sammenligne de beslægtede Arter til (Ten SIntning, at der ofte
dannes kredsformedeTletter derved, at Striberne afbrydes
og sammendrages. Hos Tragopan-Fasanen repræsentere
svage hvide Linier hos Hannen Hannens skjønne hvide
Pletter^), og noget Lignende gjælder om Argns-Fasanens
to Esjøn. Hvordan det saa er, saa er der Meget, der
taler stærkt til Gonst for den Antagelse, at paa den ene
Side en merk Plet ofte dannes ved^ at den farvende Materie
trækkes hen imod et Gentraipankt, bort fra et omliggende
Bælte, der saaledes gjeres lysere. Og paa den anden
Side, at en hvid Plet ofte dannes derved, at Farven drives
bort fra det centrale Pankt, saaledes at den ophobes i et
omkredsende mørkere Bælte. I begge Tilfælde fremkommer
der et Øje. Det farvende Stof synes at være tilstede i
en næsten konstant Mængde, men det er fordelt enten
centripetalt eller centrifagalt. Den almindelige Perlehønes
Fjer afgive et godt Exempel paa hvide Pletter, omgivne
af mørkere Bælter, og hvorsomhelst de hvide Pletter ere
store og staa nær ved hinanden, flyde de sorte Bælter
sammen. Hos Argns-Fasanen kan man paa den samme
Vingener se mørke Pletter omgivne af et blegt Bælte og
hvide Pletter af et mørkt Bælte. Saaledes synes Dannelsen
af et Øje i dets simpleste Tilstand at være en simpel Affaire.
Ved hvilken senere Trinrække de mere indviklede Øjne,
der ere omgivne af mange paa hinanden følgende Farve -
bælter, ere blevne frembragte, derom gjør jeg ikke For-
dring paa at vide nogen Besked. Men naar vi erindre de
bæltede C^er hos forskjelligtfarvede Hønses Bastardafkom og
Øjnenes overordenlig store Variabilitet hos mange Sommer-
fugle, saa seer det ikke ud som om Dannelsen af disse
skjønne Prydelser var nogen meget indviklet Proces, og
den afhænger sandsynligvis af en eller anden ringe og lidt
efter lidt foregaaet Forandring i Vævenes Natur.

>) Jerdon: »Birds of Indias Vol. III, S. 517.

Digitized by VjOOQ IC

133

Sekundære Kjenskarakterers Gradation. —
Exempler paa Gradation ere vigtij^e for os, da de vise,
at det i det Mindste er muligt, at stærkt sammensatte
Prydelser kunne være blevne erhvervede ved smaa paa
hinanden følgende Trin. For at finde den Trinrække, som
endnu levende Fuglehanner virkelig have gjennemgaaet for
at erhverve deres pragtfulde Farver og andre Prydelser,
saa burde vi kunne se hele den lange Række af deres
gamle og addøde Stamformer, men dette er aabenbart
umuligt. Vi kunne imidlertid som oftest faa Noget at
holde 08 til, ved at sammenholde alle en Gruppes Arter,
dersom Gruppen da er stor, thi nogle af dem ville sand-
synligvis, i det Mindste tildels, have beholdt Spor af deres
tidligere Karakterer. Istedetfor at indlade os paa ked-
sommelige Detailler, vedrørende forskjellige Grupper, hos
hvilke der kunne nævnes slaaende Exempler paa Grada-
tion, forekommer det mig at være det Bedste at tage et
eller to meget karakteristiske Tilfælde, som f. Ex. Paa-
fuglen , for at se om vi kunne faa nogen Oplysning om de
Trin, ved hvilke denne Fugl er bleven saa pragtfuldt
smykket. Paafuglehanen er navnlig mærkelig ved dens
Haledækfjers overordenlig store Længde; Halen selv 'er
ikke meget forlænget. Fanerifobeme staa næsten hele
Fjerens Længde igjenném enkeltvis eller ere opleste; men
dette er Tilfældet med Fjerene hos mange Arter og hos
nogle Varieteter af Hushans og Husduer. . Faneribbeme
gaa sammen oppe imod Midtribbens Spidse for at danne
den ovale Skive eller Øjet, som ganske vist er en af de
skjenneste Gjenstande i Verden. Øjet bestaaer af et
metalglindsende, intensiv folaat, indskaaret Centrum,^ om-
givet af et rigt grent Bælte, hvorom der er et bredt kob-
berbrunt Bælte, der saa igjen er omgivet af fem andre
smalle Bælter med lidt forskjelligt metalglindsende Farve-
skjær. En lille Ubetydelighed ved Øjet fortjener at be-
mærkes. Faneribberne ere et lille Stykke langs med det
ene af de concentriske Bælter mere olier mindre uden

Digitized by

Google

134

Sideribber, hvonred eodel af Øjet bliver omgivet af et
næsten gjennemsigtigt Bælte, hvilket giver det et hejst
fuldendt Udseeade. Men jeg har andetsteds ' ) beskrevet
en nejagtig analog Variering hos en Eamphane-Cnder*
varietets Fjerkrave, hvor den metalglindsende Fjerspidse
»adskilles fra Fjerenes nederste Del ved et syme-
trisk formet, gjennemsigtigt Bælte, der dannes af Fane-
ribbernes nøgne Dele.« Den nederste Rand eller Basis
af Øjets merkeblaa Centram er dybt indskaaret der, hvor
Midtribben deler det. De omgivende Bælter have ligeledes,
som man kan se paa Tegningen (Fig.* 53) Spor til Ind-

Fig. 53.

PaafvgleQer, omtrent to Trediedele af den natnrlige Storrelse, mod slor OmhQ tofaet

af Hr. Ford. Det fjennemsi^tige Bælte er paa Tegningen den jderste hvide Bae, som

knn omgirer Øjets øvre Del.

') •Variation of Animals and Planta nnder Domesticatlon«, Vol I, S. 254.

Digitized by VjOOQ IC

135

skjæringer eller snarere Brud. Disse lodskjæringer ere
almindelige hos den indiske og javanske Paafugl (Pavo
cristatas og P. maticas); og de syntes n>ig at fortjene en
nærmere Betragtning » da jeg antog, at de stode i Forbin-
delse med Øjets Udvikling*; men længe kande jeg ikke
gjætte Meningen med dem.

Dersom vi gaa ind paa den gradvise Udviklingstheori,
saa maa der tidligere have existeret mange Arter, som
frembed ethvert af de paa hinanden felgende Udviklings-
trin, som fere til Paafuglehanens vidunderligt forlængede
Haledækfjer, fra alle almindelige Fugles korte HaldækQer,
og fremdeles til Paafuglens pragtfulde Øjne fra alle andre
Fugles simple Øjne eller blot farvede Pletter, og ligesaadan
med alle Paafuglens andre Karakterer. Lad os nu be-
tragte de beslægtede Hensefugle for at se, om der findes
Spor til irogen endnu existerende Gradation. Polyplektrons
Arter og Underarter bebo Lande, der stede op til Paa-
fuglens Hjemstavn, og de ligne saameget denne Fugl, at
de undertiden kaldes for Paafugle-Fasaner. Hr. Bartlett
har ogsaa meddelt mig, at de ligne Paafuglene i Stemme
og i nogle af deres Sædvaner. Om Foraaret spanke
Hannerne, som vi tidligere have beskrevet, omkring foran
de sammenlignelsesvis simpelt farvede Hunner, idet de
brede og rejse deres Hale- og VingeQer, der ere prydede
med talrige 0}ne. Jeg beder Læseren slaa tilbage til
Tegningen (Figur 51, Side 88) af en Polyplectron. Hos
P*. Napoleonis findes Øjnene kun paa Halen, og Ryggen
har en rig metalglindsende blaa Farve, Noget, hvorved
denne Art nærmer sig Java-Paafuglen. P. Hardwickii har
en ejendommelig Hovedtop, omtrent som den, der findes
hos den ovenfor nævnte Paafugl. Øjnene paa de for-
skjellige Polyplectron-Arters Hale og Vinger ere enten
kredsformede eller ovale og bestaa af en smuk, metal-
glindsende, grønblaa eller grenlig purpurfarvet Rundkreds
med en sort Rand. Denne Rand gaaer hos P. chinquis
over til Brunt og har igjen en* flødefarvet Bræm om sig,

Digitized by

Google

136

saa at Øjet her er omgivet af forskjellige^ skjendt ikke
glimreDde skatterede , koncentriske Bælter. HaledækQere«
nes usædvanlige Længde er en anden højst mærkværdig
Rarakter hos Polyplectron ; thi hos nogle af Arterne ere
de halv saa lange, og hos Andre to Trediedel saa lange,
som de rigtige HaleQer. HaledækQerene have Øjne lige-
som* hos Paafoglen. Saaledes er det aahenbart, at de
forskjeHige Arter af Polyplectron , trinvis nærme sig til
Paafnglen ved deres HaleQers Længde, deres Øjnes Bælter
og nogle andre Karakterer.

Tiltrods for dette fik den første Polyplectron-Art, jeg
kom til at undersøge, mig næsten til at opgive min Søgen,
thi jeg fandt ikke blot, at de rigtige HaleQer, der hos
Paafnglen vare ganske simple, her vare prydede med Øjne^
men at alle Øjnene paa alle Fjerene vare grondforskjellige
fra Paafaglens , idet der var to paa samme F^er (Fig. 54),
et paa hver Side af Midtribben. Heraf sluttede jeg, at
Paafaglens tidlige Stamformer ikke kunne have lignet en
Polyplectron. Men ved at fortsætte min Søgen lagde
jeg Mærke til, at hos nogle af Arterne stode de to Øjne
meget nær ved hinanden, at de paa Halei^erene af P.
Hardwickii berørte hinanden og endelig, at de paa denne
Arts HaledækQer, ligesom ogsaa hos P. malaccense (Fig. 55),
ligefrem fløde sammen. Da det kun er den midterste Del,
der flyder sammen, bliver der en Indskjæring baade for-
oven og forneden, og de farvede Bælter der omkring ere
ligeledes indskaame. Der bliver saaledes dannet et enkelt
Øje paa b^er enkelt HaledækQer, endskiøndt det endnu
tydeligt røber sin dobbelte Oprindelse, Disse sammen-
flydende Øjne ere forskjeHige fra Paafuglens enkelte Ø^ne
derved, at de ere indskaarne i begge Ender, istedetfor
kun at være det forneden. Forklaringen af denne Forskjel
er imidlertid ikke vanskelig; hos nogle Arter af Poly-
plectron staa nemlig de to ovale Øjne paa sanmie Fjer
paralelt med hinanden, hos andre Arter (f. Ex. hos P.
chinquis) convergerer de den ene Vej ; og nu er det jo

Digitized by VjOOQ IC

137

indlysende, at en delvis Flyden-saromen af to konvergerende
Øjne vilde frembringe en dybere Indskjæring ved den

Flg. 54.

divergerende Ende end ved den
konvergerende. Det er ligeledes
indlysende, at, dersom Konver-
gensen var stærk og Sammensmelt-
ningen fuldstændig, vilde Indskjæ-
ringen ved den konvergerende Ende
være tilbøjelig til ganske at for-
svinde.

Halefjerene hos begge Paa- |
fuglearter mange aldeles Øjne, og ,
dette staaer aabenbart i Forbindelse \
med*, at de ere aldeles dækkede og
skjulte af de lange Haledækfjer. I
denne Henseende afvige de mærke-
ligt fra Polyplectrons HaleQer, der
hos de fleste Arter ere prydede
med større Øjne end Haledækfjerene.
Dette fik mig til omhyggeligt at
undersøge de forskjellige Polyplec-
tron- Arters HaleQer, for om muligt
at opdage, om Øjnene bos nogen
af dem viste Tendens til at for-
svinde, og til min store Tilfreds-
stillelse var jeg saa heldig at finde,
at det forholdt sig saaledes. De
midterste HaieQer paa P. Napo-
leonis have de to Øjne paa begge
Sider af Midtribben fuldkommen
udviklede, men de inderste Øjne
blive mindre og mindre iøjnefi^l- Poiypi*c»n>n »»laoceMe. Partiaf

, , . , ,. i-r • *r- «*» Haledekfjer, hvor de to øjae

dende, jo yderligere Halefjerene ,fldei, iiyde .ammen. Naturlig
sidde, indtil der paa den yderste stetrei««.

Fjer kun er en blot og bar Skygge eller et rudimentært
Spor tilbage paa Indersiden. Fremdeles smelte hos P.

Poljplcetron ohinqiai. Parti af

ea flaledakfjer .med do to øjn«

NatarlJf Sterrelie

Digitized by

Google

138

malaccense^ som vi have seet, Øjneoe paa HaledækQerene
saimneD; og disse Fjer ere usædvanlig lange » idet de ere
to Trediedel saa lange som HaleQereae, saa at de i begge
disse Henseender ligne Paafbglens HaleQer. Nu er hos
denne Art knn de to midterste Halefjer prydede, hver af
dem med to stærkt farvede Øjne, idet Øjnene ere fuld-
stændigt forsvandne fra alle de andre HaleQers Indersider.
Som en Følge heraf nænne denne Polyplectronarts Hale-
fjer og HaledækQer sig i Bygning og Udstyrelse meget til
til de tilsvarende Fjer hos Paafhglen.

Forsaavidt da som Gradations-Principet giver Oplys-
ning om de Trin, ved hvilke Paafaglens pragtfulde Hale
er bleven erhvervet, beheves der neppe noget mere. Vi
kunne forestille os en Stamform til Paafuglen i en næsten
nøjagtig intermediær Tilstand mellem den nulevende Paa-
fugl med dens overordenlig stærkt forlængede Haledækfjer,
der ere prydede med enkelte Øjne, og en almindelig
henseagtig Fugl med korte HaledækQer, der blot ere spæt-
tede af en eller anden Farve, og vi ville da med Sjælens
Øje se en Fugl, der har HaledækQer, som kunne rejses og
bredes, prydede med to tildels sammenflydende Øjne og
lange nok til næsten at kunne dække HaleQerene — disse
sidste have allerede tildels mistet deres Øjne; vi ville,
kort sagt, se en Polyplectron. Indskæringen i Midtpletten
og de omkringliggende Bælter hos begge Paafuglearters
Øjne synes mig at tale tydelig til Gunst for denne An-
skuelse; og dette Forhold er ellers uforklarligt. Polyplec-
tron-Hannerne ere uden Tvivl meget smukke Fugle, men
sete i nogen Afstand kan deres Skjønhed, Noget, jeg
tidligere saa i den zoologiske Have, ikke sammenlignes
med Paafuglens. Af Paafaglens kvindelige Stamformer maa
mange igjennem en lang Rækk^ af Afstamninger have sat
Pris paa denne Overlegenhed; thi de. have ubevidst, ved
stadig at foretrække de skjønneste Hanner, gjort Paafuglen
til den pragtfuldeste af alle levende Fugle.

Digitized by

Google

139

ArgasfasaneD. — En anden admærket Undersøgel-
sesgjenstand afgiver Øjnene paa Argasfasanens VingeQer.
De ere skatterede paa en saa vidanderlig Maade, at de
ligne Kagler, der ligge i Fordybninger, og som en Følge
deraf ere de forskjellige fra almindelige Øjne. Jeg antager
ikke, at Nogen vil anse denne Skattering, som har vakt
mange erfarne Kanstneres Benndring, for tilfældig — for
at være den tilfældige Sammenblanding af Farvestoffets
Atomer. At disse Prydelser skulde være blevne dannede
ved Udvælgelse af mange paa hinanden følgende Varierin-
ger, af hvilke ikke en eneste oprindelig stilede imod at frem-
bringe Indtrykket af en Kugle i en Fordybning, synes
ligesaa utroligt, som at en af Rafaels Madonnaer skulde
være blevne til ved Udvælgelse af tilfældige Malerfuskerier,
frembragte af en lang Række af unge Kunstnere, af hvilke
Ingen fra første Færd af havde isinde at tegne en men-
neskelig Skikkelse. For at finde ud af, hvorledes Øjnene
ere blevne udviklede, kunne vi ikke her have Hjælp af
en lang Række af Forfædre eller af forskjellige nærbeslæg-
tede Former, thi saadanne- existere ikke nu. Men lykke-
ligvis ere Vingens forskjellige Fjer tilstrækkelige til at
give os en Nøgle til Opgavens Løsning, og de vise tyde-
ligt, at en Gradation i det Mindste er mulig fra en blot
og bar Plet til et fuldstændigt Øje, der forestiller en Kugle
i en Fordybning.

De Vingener, der have Øjnene, ere bedækkede med
mørke Striber eller Rækker af mørke Plettei, hver Stribe
eller Række løber skjævt ned med Ydersiden af Midtribben
til et Øje. Pletterne ere i Reglen forenede ved en Tværlinie,
der gaaer hen til den Række, i hvilken de staa. De flyde ofte
sammen, enten i Længderækken, og saa komme de til at
danne en Længdestribe, eller ogsaa paatvers, det vil sige
med de tilstødende Rækkers Pletter, og saa komme de
til at danne Tværstriber. En Plet opløses undertiden i
mindre Pletter, uden at dens Stilling forøvrigt forandres.

Digitized by

Google

140

Det vil være det heldigste ferst at beskrive et fdld-
kororoent Øje, der forestiller en Kugle i en Fordybning.

Det bestaaer af en
^^ ^ meget sort Ring/ der

omgiver en Plet, der
er skatteret saaledes,
at den neje ligner en
Kngle. Den her med-
delte Pig. er bleven vid-
underlig smnkt tegnet
og skaaret af Hr. Ford,
men et Træsnit kan
ikke vise Originalens
overordenlig fine Af-
skygninger. Ringen er
næsten altid lidt brudt
eller afbrudt (se Fig. 56)
etsteds i den øvre Halv-
del lidt tilhøjre for og
ovenover den hvide
Skattering paa den
indelukkede Kugle; den
er ogsaa undertiden
brudt forneden tilhøjre.
Disse smaa Brud have

Arfns-FManen. Del af en Vinfefjer af anden Orden n j •

ned to fuldkomne ejne a og b, A, B G oiv. merke ^U bOStemt Botydnmg.

Pletter . der løbe »kjært ned til et eje. Ringen er altid meget

(Me^et af Fanen paa begrfe Sider, scrligt paa reostre ,

Side af Midtribben, er skaaret bort.) fortykket, med Utydeligt

tegnede Grændser oppe
i Hjørnet paa venstre Haand , naar man holder Fjeren lige
ivejret i den Stilling, i hvilken den her er tegnet. Neden-
under denne fortykkede Del er der paa Kuglens Overflade
en skjæv, næsten snehvid Teprning, der gaaer over i blegt
Blaa^raat, som gaaer over til gulagtige og brune Skygger,
der lidt efter lidt blive mørke ned imod Kuglens nederste
Rand. Det er denne Skattering, der saa vidunderligt

Digitized by VjOOQ IC

141

frembringer Indtrykket af Lys, der falder paa en konvex
Overflade. Dersom man undersøger en af Kuglerne, vil
man finde, at den nederste Del har en brunere Farve og
er utydelig skilt ved en krummet Skraalinie fra den øverste
Del, som er mere gul og mere graablaa; denne Skraa-
linie løber retvinklet paa den hvide Lysplets Længdeakse,
ja paa al den anden Skattering med; men denne For-
skjel i Farverne, som naturligvis ikke kan vises i Træ-
snittet, kommer ikke det Allermindste i Konflikt med
Kuglens fnldkomne Afskygning >). Man maa særlig lægge
Mærke til, at hvert Øje staaer i tydelig Forbindelse med
en mørk Stribe eller Række af mørke Pletter, thi begge
forekomme imellem hinanden paa samme Fjer. Saaledes
løber paa Figur 56 Striben A til Øjet a, B løbep til b;
Striben C er brudt foroven og gaaer ned til det paaføl-
gende Øje, der ikke findes paa Træsnittet; D til det der
nedenfor og saa fremdeles med Striberne E og F. Endelig
ere de forskjellige Øjne adskilte fra hinanden ved et blegt
Mellemrum, der er forsynet med uregelmæssige $orte Teg-
ninger.

Jeg vil dernæst beskrive det andet Yderpunkt i Ræk-
ken, nemlig det første Spor til et Øje: Den korte, nær-
mest til Kroppen liggende Vingeljer af anden Orden
(Fignr 57), er ligesom de andre Fjer tegnet med skraa,
temmelig uregelmæssige Længderækker af Pletter. Den

') Naar Argusfasanen udfolder sine Viogefjer som en stor Vifte, saa
staa de, der ^re nærmest ved Legemet, mere opret end de ydre,
saa at Skatteringen af de kagleligDende Ocelli helst maatte være
forskjelllg paa de forskjellige Fljer for at gjøre den fulde VirkniDg,
fordi Lyset falder forskjelligt paa dem. Hr T. W. Wood. der har
en KunstDers øvede Øje, forsikkrer (•Field«, Avis. 28 Maj 1870,
S. 457), at dette er Tilfældet, meo Jeg har omhyggeligt undersøgt
to udstoppede Exemplarer (og Hr. Gould havde givet mig de dertil
nødvendige Fjer for at Undersøgelsen kunde blive nøjagtigere) og
kan ikke se, at denne Fuldkommenhedstilstand er bleven naaet,
hvad heller Ikke Andre, til hvem jeg har viist disse Fjer, kunde.

Digitized by

Google

142

Fig. 57..

nederste Plet. eller den nærmest ved Midtribben i de fem
nederste Midtrækker (den allernederste andtagen), er en

Smule sterre end de andre
Pletter i samme Række og
en lille Smnle længere tvers-
over. Den er ogsaa for«
skjellig fra de andre Pletter
derved, at den foroven er
kantet med en mat gulbrun
Skygge. Men denne Plet er
paa ingen Maade mere mær-
kelig end de , der findes paa
saa mange Fugles Fjer, og
kunde let blive fuldstændig
overseet. Den næstnederste
Plet i hver Række er aldeles
ikke forskjellig fra dem, der
ere ovenfor den i samme
Række, skjendt den, som vi
skalle se, i den følgende Række
Fjer bliver i høj Grad for-

Den n^erste D«l af en Vinfefjer af anden and ret. Do Størrø Pletter
Orden« nermeat tU LegemeL . , , -,

indtage nøjagtig den samme
relative Stilling paa denne Fjer, som de længere Vinge-
fjers faldkomne Øjne.

Ved at betragte de næste to eller tre VingeQer af
anden Orden, kan der følges en absolut umærkelig Grada-
tion fra en af de ovenfor beskrevne nederste Pletter i
Forbindelse med den næstnederste i samm^ Række, til et
mærkeligt Ornament, som ikke kan kaldes jet Øje og som
jeg i Mangel af bedre Betegnelse kalder et »elliptisk Or-
nament«. Man kan se det paa medfølgende Figur (Fig. 68).
Her se vi forskjellige skraa Rækker, il, B, C, D osv. (se
det med Bogstaver forsynede Diagram) af mørke Pletter
af den sædvanlige Beskaffenhed. Enhver Række Pletter
løber ned til og er forbundet med et af de elliptiske Orna-

Digitized by VjOOQ IC

143

roenter, nøjagtig paa samme Maade som hver Stribe i
Figar 56 løber ned til og er. forbanden med et af de en

Fig. 58.

Del af en af de nar til Legemet siddende Vingefjer af anden Orden, Tisende de saa-

kaldte elliptiske Oraamenter. Fi^ren til Højre er knn medtaget for Bogstavbetegnel-
sens Skyld

Å^ B, C osv. Rakker af Pletter, lebende c Den naste Plet eller Tegning i saaime

ned til og dannende de elliptiske ^akke.

Oraamenter. d Aabenbart en afbrodt Forlangelse af

b Nederste Plet eller Tegning i Rakken JB. Fletten e i Rakken B.

Kagle i en Fordybning forestillende Øjne. Betragte vi na
en eller anden Række, f. Ex. B, saa er den nederste Plet
eller Tegning {b) tykkere og betydeligt længere end de
øvre Pletter, og dens venstre Tderende er tilspidset og
krummet opad. Dette sorte Mærke er foroven skarpt
bræmmet af et temmelig bredt Stykke rigt skatterede
Farver, begyndende med et smalt brant Bælte, der gaaer
over til Orange, derfra over til blegt Blaagraat, som i den
Ende, der vender mod Midtribben, bliver meget blegere.
Denne Tegning svarer i enhver Henseende til den store

Digitized by VjOOQ IC

144

skatterede Plet, 4er bleT beskreveD ovenfor (Fig. 57),
men er stærkere adviklet og mere straalende farvet. Til
hejre og ovenover denne Plet (6) med dens stærke Skat-
tering er der en Jang smal sort Tegning (c), der herer til
den samme Række og som er krummet en lille Smole
nedad*, saaledes at den indvendige Bue vender imod b.
Den har paa Undersiden en smal Bræmme af Qalbmnt.
Til Venstre for og ovenover c i den samme skraa Retning,
men altid mere eller mindre adskilt fra c, er der en anden
sort Tegning {d). Denne Tegning er i Almindelighed næsten
trekantet og nregelmæssig af Form , men den i Diagrammet
med Bogstav forsynede Plet er i Almindelighed smal,
langstrakt og regelmæssig. Den er aabenbart en afbrudt
Side-Forlængelse af Tegningen e. Noget jeg slutter mig
til deraf, at der er Spor til lignende Forlængelser hos de
ovenfor liggende Pletter; men jeg er. ikke sikker paa det.
Disse tre Tegninger, b, c ogd^ og de medfølgende skjenne
Skatteringer, danne tilsammen det saakaidte elliptiske
Ornament. Disse Ornamenter staa i en Række, paralelt
med Midtribben, og svare aabenbart i Stilling til de en
Kagle i en Fordybning forestillende Øjne. Af Tegningen
kan man ikke danne sig nogen Forestilling om deres yderst
elegante Udseende, da de orangegule og blaagraa Afskyg-
ninger, der staa saa smu^t imod de sorte Tegninger, ikke
kunne sees der.

Mellem et af de elliptiske Ornamenter og et fuld-
konmient en Kugle i en Fordybning forestillende Øje, er
Gradationen saa fuldkommen, at det neppe er muligt
at afgjere, naar man skal begynde at bruge den sidste
Betegnelse. Jeg beklager, at jeg ikke ha^r givet end^
en Tegning foruden Figur 58, som staaer omtrent midt-
vejs i Rækken mellem en simpel Plet og et fuldkom-
ment Øje. Overgangen fra elliptisk Ornament til Øje
bevirkes ved, at den nederste sorte Tegning (b) og den
øverste forlænges og krununes i modsatte Retninger, til-
ligemed det, at den uregelmæssige trekantede eller småle

Digitized by VjOOQ IC

145

Tegning (d) trækkes sammen, saa at tilsidst disse tre
Tegninger smelte samroen og danne en uregelmæssig ellip-
tisk Ring. Denne Ring gjeres efterhaanden mere kreds-
formet og regelmæssig, samtidig med at dens Diameter
vokser. Spor til Forening af alle de tre forlængede Pletter
eller Tegninger knnne endnn iagttages hos mange af de
mest faldkomne Øjne*. Den sorte Rings brudte Tilstand
ved Øjets øvre Side paa Figur 56 have vi henledt Op-
mærksomheden paa. Den uregelmæssige, småle, næsten
trekantede Tegning (d) danner aabenbart derved, at den
trækker sig sammen og gjeres mere ligelig, den evre for-
tykkede Del af Ringen tilvenstre for det fuldkomne, en
Kugle i en Fordybning forestillende Øje. Den nederste .
Del af Ringen er altid en Smule tykkere end de andre -
Dele (se Fig. 56), og dette er en Felge af, at den nederste
sorte Tegning hos det elliptiske Ornament {b) oprindelig
har været tykkere end den øverste Tegning (c). Man kan
følge ethvert Stadium af Sammensmeltning og Modifikation;
og den sorte Ring, som omgiver Øjets Kugle, er uom-
tvistelig dannet ved Sammensmeltning og Modifikation af
de tre sorte Tegninger 6, c, d af det elliptiske Ornament.
De uregelmæssige Zigzagtegninger mellem paa hinanden
følgende Øjne (se igjen Figur 56) skyldes tydelig nok den
Omstændighed, at de noget mere regelmæssige, men meget
lignende Tegninger, imellem de elliptiske Ornamenter ere
blevne brudte.

De paa hinanden følgende Stadier i de en Kugle i en
Fordybning forestillende Øjne kan man ligesaa tydeligt
følge. De brune, orangefarvede og blegt blaagraa småle
Bælter, som bræmme den nederste sorte Tegning i det
elliptiske Ornament, kan man se blive mere og mere
afdæmpede og afpassede efter hinanden og deres øverste
lysere Dele, henimod det venstre Hjørne, blive gjorte
endnu lysere, saa at de næsten blive hvide. Men selv i
de mest fuldkomne, en Kugle i en Fordybning forestillende.
Øjne kan man iagttage en ringe Forskjel i Farvernes Tone,

/ lQ)igitized by Google

146

men ikke i deres Skatteriog, mellem Kaglens evre .og
nedre Del (Noget vi tidligere særligt have henledt Opmærk-
somheden paa); Grændselinien er skraa og gaaer i samme
Retning som de klartfarvede Skatteringer hos det ellip-
tiske Ornament. Saaledes kan næsten enhver lille Detaille
i de en Kagle i en Fordybning forestillende Øjnes Form
og Farve sees at være frembragt/ ved smaa Forandringer
af de elliptiske Ornamenter, og de Sidstes Udvikling kan
følges i lignende smaa Trin fra Sammensmeltningen af to
næsten almindelige Pletter, af hvilke den nederste (Fig. 57)
har nogle matte gnlbrone Skygger foroven.

Tderenden af de længere Fjer af anden Orden, som
have de en Kagle i en Fordybning forestillende Øjne, ere
prydede paa en ejendommelig Maade (Fig. 59). De skjæve
Længdestriber standses pladseligt opefter og forvirres, og
her ovenfof er hele Fjerens øvre Del (a) bedækket med
hvide Prikker, omgivne af smaa sorte Ringe paa mørk
Grand. Selv den skjæve Stribe, der horer til det øverste
Øje (6) repræsenteres kan af en meget kort, uregelmæssig,
sort Tegning, med den sædvanlige krammede, paa tvers
gaaende Nederdel. Da denne Stribe saaledes er skaaret
kort af foroven, kunne vi, efter hvad der er gaaet i For-
vejen, forstaa, hvordan det kan være, at den øverste for-
tykkede Del af Ringen mangler hos det øverste Øje; thi,
som tidligere sagt, er denne fortykkede Del aabenbart
dannet ved en brndt Forlængelse af den ovenfor liggende
Plet i samme Række. Derved, at den øverste og for-
tykkede Del af Ringen mangler, kommer det øverste Øje,
skjøndt fuldstændigt i alle andre Henseender, til at se ud
som om dets Overdel var bleven skaaret skraat af. Jeg
antager, at det vilde falde Enhver som troer, at Argus-
Pasanens Fjerdragt blev skabt saadan, som vi na se den,
vanskeligt at forklare det øverste Øjes ufuldkomne Til-
stand. Jeg bør tilføje, at hos de Vingefjer af anden
Orden, der ere langt borte fra Legemet, ere alle Øjnene
mindre og ikke saa fuldkomne som de andre Fjers, idet

Digitized by VjOOQ IC

147

Fig. 59.

de øverste Dele af den ydre 9orte Ring miangle, ligesom i

det nys omtalte Tilfælde. Ufuldkommenheden her synes

at staa i Forbiiulelse med den

Kjendsgjerning y at Pletterne

paa denne Fjer vise mindre

Tendens end sædvanlig til at

flyde sammen til Striber, de

ere tvertimod ofte opløste i

endna mindre Pletter, saa at der

gaaer to eller tre Rækker ned

til hvert Øje.

yi have nn seet, at der
kan dannes en fuldstændig
Række , lige fra to næsten al-
mindelige Pletter, der i Begyn-
delsen ere fuldstændig adskilte
fra hinanden til et af de vid-
anderlige en Kagle i en For-
dybning forestillende Ornamen-
ter. Hr. Gould, som velvilligt
gav mig nogle af disse Fjer, er
ganske, enig med mig om Gra-
dationens Fuldstændighed. Det
er indlysende, at de Udvik-
lingsstadier, der kunne sees paa

Fjerene af en og samme Fugl Parti n« ved spidsen »r en &f vinge-
aldeles ikke nødvendigt vise os
den Trinrække, som Artens
uddøde Forfædre have gjennem-
løbet; men det er rimeligt, at
de give os en Forestilling om
de virkelige Trin, og i det
Mindste vise de os virkeligt, at ' «^w^o»»«»* »J*-
Gradation er mhlig. Naar man nu husker paa, hvor om-
hyggeligt Årgus-Fasanens Han stiller sine Fjer tilskue for
Hunnen, og desuden de mange Ejendsgjerninger, der gjer

^^Digitized by Google

fjerene af anden Orden, der hare fuld-
komne en Kniple i en Fordybnings fore-
stillende Øjne.
a Den everste Del.

' Det everste nfttldkomne en Kniple i en
Fordybning forestillende øje. (Skat-
teringen orenoTer den hvide Plet i
Spidsen af Øjet er her en Smnle
for mørk.)

148

det sandsyDJigt, at Hannerne foretrække de mest tiltrækkende
Hanner, saa vil Ingen, som gaaer ind paa Parringsvalgs-
Theorien, nægte, at en almindelig merk. Plet, med lidt
gulbrnn Skattering, ved Omdannelse og Sammensmeltning
af de op til hinanden liggende Pletter, tilligemed en ringe
Foregelse i Farve, kan blive omdannet til et af de saa-
kaldte elliptiske Ornamenter. Disse sidste Ornamenter
ere blevne viste tU mange Personer, af hvilke Nogle end-
ogsaa ansaa dem for skjennere end de en Kagle i en
Fordybning forestillende Øjne. Eftersom Fjerene af anden
Orden bleve forlængede ved Parringsvalg, og altsom de
elliptiske Ornamenter fik sterre Tværmaal, bleve deres
Farver aabenbart mindre straalende; og saamaatte Fjerenes
Prydelse vindes' ved Forbedringer i Tegningen og i Skat-
teringen, og dette er blevet drevet saa vidt, indtil de
vidunderlige en Kagle i en Fordybning forestillende Øjne
endelig ere blevne udviklede. Saaledes kanne vi forstaa
— og saavidt jeg kan se ikke paa liogen anden Maade —
Argas-Fasanens Vingeners- Prydelsers naværende Tilstand
og Oprindelse.

Ved Hjælp af de Oplysninger vi have faaet ved Grada-
tionsprincipet; ved det vi vide om Y arieringslovene ; ved
de Forandringer, som ere foregaaede hos mange af vore
Hasfugle, og endelig (som vi senere endnu mere tydeligt
skulle se) ved unge Fagles ikke færdige Fjerdragt — kunne
vi undertiden med temmelig stor Sikkerhed angive den
Trinrække, som Hannerne have gjennemløbet for at er-
hverve deres straalende Fjerdragt og forskjellige Prydelser;
men i mange Tilfælde rave vi om i idel Mørke. Hr. Gould
udpegede mig for flere Åar siden en Kolibri (Urosticte
Benjamini), der var mærkelig ved den besynderlige For-
skjel, der var paa de to Kjen. Foruden en pralende
Strube har Hannen grenlig-sorte HaleQer, af hvilke de
fire midterste ere hvide i Spidsen; hos Hunnen er, som
hos de fleste beslægtede Arter, de tre yderste HaleQer paa

Digitized by VjOOQ IC

149

hver Side tilspidsede , saa at Hannen har de fire midterste,
medens Hannen har de seks yderste Fjer prydede med
hvide Spidser. Hvad der gjer Sagen mærkelig er, at,
omendskjendt Halens Farve er mærkelig forskjellig hos de
to Kjeti hos mange Kolibriarter, saa kjender Hr. Gonld
dog ikke en eneste Årt foraden Urosticte, hos hvilken
Hannen har de fire midterste Fjer hvide i Spidsen.

<- Hertagen af Argyll forbigaaer, hvor han omtaler dette
Tilfælde <), Parringsvalget og spørger: »Hvilken Forklaring
kan Kvalitetsvalgstheorien give af saadanne specifiske
Varieringer som disse ?§ Han svarer: »aldeles ingen«, og
jeg er ganske enig med ham. Men kan man ogsaa [sige
det om Parringsvalget? Naar vi se paa hvor mange
Maader Kolibriernes Haléijer variere, hvorfor kunne saa
ikke de fire midterste Fjer have varieret hos denne Art
alene saaledes, at de have faaet hvide Spids'er. Varierin-
gerne maa have været trinvis eller noget abrupte, ligesom
i det nylig omtalte Tilfælde med Kolibrier fra Bogota, hos
hvilke kun visse Individer have »de midterste HaleQer
bræmmede i Spidsen med smukt Grent«. Hos Urosticte-
Hannen bemærkede jeg yderst smaa eller rudimentære
hvide Spidser paa de to yderste af de fire midterste sorte
HaleQer, saa at vi her have en Angivelse af, at der er
foregaaet en Forandring af et eller andet Slags med denne
Arts Fjerdragt. Dersom vi indrømme Muligheden af, at
de midterste Hafefjer hos Hannen variere i Hvidhed, saa
er der intet Besynderligt i, at der af saadanne Varieringer
er foregaaet en Udvælgelse, der har havt Hensyn til Kjen-
net; de hvide Spidser tilligemed de smaa Øreduske forøge
visselig, som Hertugen af Argyll indrømmer, Hannens
Skjønhed; og Hvidhed skattes aabenbart af andre Fugle,
hvad man kan slutte sig til af saadanne Ting, som at
Klokkefnglens Han er snehvid. Man maa ikke glemme
Hr. R. Herons Meddelelse om, at hans Paafuglehøns,

') »The Reign of Law, 1867, S. 247.

Digitized by VjOOQ IC

150
v
deagaDg de vare stængede ude Ara den spraglede Paafagler
hane, ikke vilde have Noget med nogen anden Hane at
gjere og i den Saison intet Afkom frembragte. Der er
da heller ikke noget Besynderligt i, at Varieringer af
Urostictes* HaleQer skulde være blevne særligt advalgte
for Skjenhedens Skyld; thi den næste Slægt i Familien har
sit Navn Metallnra af sine HaleQers Glands. Hr. Goald
tilfejer, efter at have besigtiget Urostictes besynderlige Fjer-
dragt, »at Prydelse og Forandring er det eneste der er
ment ^med det, det tvivler jeg ikke om«*). Indremmes
dette, saa kaone vi indse, at de Hanner, der vare be-
fjedrede paa den mest elegante og nyeste Maade, vilde
have været heldigst stillede, ikke i den almindelige Kamp
for Tilværelsen, men i Væddekampen med andre Hanner,
og vilde som en Felge deraf have efterladt sig det sterste
Antal Efterkommere til at tage deres nys erhvervede
Skjønhed i Arv.

->) •Introdactlon to the TrochiUdæ«, 1861, S. 110.

Digitized by

Google

FEMTENDE KAPITEL.

FUGLE. — FORTSÆTTELSE.

Drøftelse af Spergsmaalet om, fi vorfor ho8 Dogle Arter kuD Hed-
nerne og hos andre Arter begge KJød have straalende Farver — Om
kJøDsbuDdeo Arvelighed for forskJelUge BygDingsforholds og den straa-
lende Fjerdragts Vedkommende — Redebygning 1 Forhold til Farve —
Om at farrlngsdragten mistes om Vinteren.

Vi skulle i dette Kapitel beskjæftige os med det
Spergsmaaly hvorfor Hnnneo hos maoge Fuglearter ikke
har faaet de samme Prydelser som Hanuen, og hvorfor
begge Kjøn hos mange andre Arter ere lige stærkt eller
næsten lige stærkt prydede. I det følgende Kapitel skulle
vi drøfte det Spørgsmaal^ hvorfor Hunnen i nogle faa Til-
fælde er mere iøjnefaldende farvet end Hannen.

I min Arternes Oprindelse ' ) udtalte jeg i al Korthed,
en Formodning om, at Paafnglens lange Hale vilde være
ubekvem og Tjurhanens iøjnefaldende sorte Farve farlig for
Hunnen i Rugetiden og at, som en Følge heraf, disse
Karakterers Nedarving fra Hannen til Afkommet af Hun-
kjøn var bleven hæmmet ved Kvalitetsvalg. Jeg er endnu
stadig af den Formening, at dette kan være hændet i nogle
faa Tilfælde, men efter nøjere at have reflekteret over

1) •Origin of Species«, 4 Edit., S. 241.

Digitized by VjOOQ IC

152

alle de Kjeudsgjernioger, jeg bar været istaad til at samle,
er jeg nu tilbøjelig til at tro, at, naar der er nogen For-
skjel paa Kjenuene, saa ere de paa hinanden følgende
Varieringer i Almindeligbed fra ferste Færd af bleToe
kjønsbondet nedarvede til det Kjøn, hos hvilket de først
viste sig. Siden jeg fremsatte disse Bemærkninger er
Spørgsmaalet om Farve i Forhold til Kjøn blevet drøftet
i nogle meget interessante Afhandlinger af Hr. Wallace ^),
som troer, at de paa hinanden følgende Varieringer i næsten
alle Tilfælde i Begyndelsen havde Tendens til at blive
ligeligt nedarvede til begge Kjøn; men at Hannen blev
frelst ved Kvalitetsvalg fra at erhverve Hannens iøjne-
faldende Farver, fordi bon ellers vilde være bleven farlig
stedt ander Rngetiden.

Denne Antagelse gjør en kjedsommelig Diskussion af
et vanskeligt Pankt nødvendig, nemlig om Nedarvningen af
en Karakter, der først arves af begge Kjøn, senere ved
Udvælgelse kan blive kjønsbanden i sin Nedarvning. Vi
maa baske, paa, hvad der blev viist i Indledningskapitlet
til Parringsvalget, at Karakterer, der kun udvikles hos det
ene Kjøn, altid ere latent tilstede hos det andet. Lad os
tænke os et Tilfælde! Jeg troer, at vi paa den Maade
bedst kan komme ud af Vanskeligbederne ved Spørgs-
maalet. Lad os antage, at en Dueliebbaver ønskede at
danne en Dnerace, hos hvilken kun Qannerne skulde have
en bleg blaa Farve, medens Hunnerne beholdt deres skifer-
blaa Farve. Da alle Slags Karakterer hos Duerne i Al-
mindelighed nedarves ligelig til begge Kjøn, maatte Lieb-
haveren søge at omdanne denne sidste Form for Arvelighed
til kjønsbunden Nedarving. Alt hvad han kunde gjøre
vilde være at blive ved at udvælge enhver Handue, som
var det allermindste blegere i sin blaa Farve; og det
naturlige Resultat heraf, dersom det blev fortsat længe og

') •We8tmin8ter Revtev«. Juli 1867. •Journal of Travel«, Vol. I,
1868, S. 73.

Digitized by

Google

153

dersom de blege Varieringer bleve strengt nedarveder eller
ofte kom igjen, vilde blive , at hele hans Flok fik en lysere
blaa Farve. Men vor Liebhaver vilde blive nedt til Ge-
neration efter Generation at parre sine lyseblaa Hanner
med ^kiferblaa Hanner, thi han ensker, at disse beholde
deres Farve. Resultatet vilde i Almindelighed blive, enten
at der blev frembragt et Hold brogede Bastarder eller,
hvad der er mere sandsynligt, at den blegblaa Farve vilde
hartigt og fuldstændigt gaa tabt, thi den oprindelige Farve,
den skiferblaa, vilde blive nedarvet overvejende stærkt.
Lad os imidlertid antage, at der blev frembragt nogle
blegblaa Hanner og skiferblaa Hanner i de paa hinanden
følgende Generationer og at dq altid bleve krydsede med
hinanden, saa vilde de skiferblaa Hanner, om jeg maa
bruge dette Udtryk , have meget blaat Blod i deres Aarer,
thi deres Fædre og Bedstefædre osv. ville alle have været
blaa Fugle. Under disse Omstændigheder en det forstaae-
ligt (skjendt jeg ikke kjender noget bestemt Faktum, som
gjør det sandsynligt), at de skiferblaa Hunner kunde er-
hverve en saa stærk latent Tendens til Blegblaahed, at
de ikke vilde undertrykke denne Farve hos deres mandlige
Afkom, medens deres kvindelige Afkom stadig arvede den
skiferblaa Farve. I saa Fald vilde man naa det forønskede
Resultat, at danne en I^ace^ hvis to Rjøn stadigt vare
forskjellige af Farve.

Den overvældende Vigtighed eller snarere Nødvendig-
hed af, at den i det. ovenfor nævnte Tilfælde forlangte
Karakter, nemlig Blegblaahed, er tilstede, skjøndt i en
la'tent Tilstand, hos Hannen, saa at det mandlige Afkom
ikke bliver mindre blegblaat, vil bedst forstaaes af det
Følgende: Sømmering-Fasanens Han har en Hale paa syv
og tredive Tommers Længde, medens Hunnens kun er
otte Tommer; den almindelige Fasanhans Hale er omtrent
tyve Tommer lang og Hannens tolv Tommer. Dersom nu
Sømmering-Fasanens Hun med den korte Hale blev kryd-
set med den almindelige Fasan^Han, kan der ikke være

Digitized by

Google

154

Dogea Tvivl om, at det mandlige hybride Afkom vilde faa
en meget længere Hale end den almindelige Fasans
ublandede Afkom. Dersom derimod den almindelige Fasan-
Han, hvis Hale er næsten to Gange saa lang som Søm-
mering-Fasanhunnens , bier krydset med den Sidstnævntes
Han, saa vilde det mandlige hybride Afkom faa en meget
k ortere Hale end Semmering- Fasanens ablandede Afkom ^).

Vor Liebhaver roaatte for at danne sin ny Race, hvor
Hannerne havde en adpræget, blegblaa Farve, medens
Hunnerne bleve uforandrede, blive ved med at advælge
Hanner gjennem mange Generationer og hvert Stadium af
Bleghed maatte fæstes hos Hannerne og gjeres latent hos
Hunnerne. Det Hele vilde nu være en meget vanskelig
Opgave og det er aldrig blevet forsøgt, men det var muligt
det kunde lykkes. Den væsenligste Hindring vilde være
at den blegblaa Farve tidligt og fuldstændigt mistedes,
fordi det vilde være nødvendigt at gjentage Krydsningerne
med skiferblaa Hunner, der ikke fra Begyndelsen af havde
nogen latent Tendens til at frembringe blegblaat Afkom.

Dersom paa den anden Side en eller to Hanner kom
til at variere, om det saa var aldrig saa lidt, i Bleghed,
og Varieringerne fra første Færd af i deres Nedarvning
bleve bundne til Hankjønnet alene, saa vilde det Arbejde,
at danne en ny Race af den fo/langte Beskaffenhed være
let, thi saadanne Hanner maatte simpelthen udvælges og
parres med almindelige Hunner. Man har i Virkeligheden
et ganske analogt Tilfælde i de belgiske Dueracer^), hos
hvilke kun Hannerne ere tegnede med sorte Striber. Hvad
Hønsene angaa, saa træffe vi jevnlig der Farve- Varieriri-
ger, der i deres Nedarvning ere bundne til Hankjønnet.

M TemmiDck siger, at Halen hos HunoeD af Phasianos SoemmerriDgli
kuD er seks Tommer lang. »Planches colorlées«, Vol. V, 1838,
S. 487 og 488; de ovenfor givne Maal ere mig meddelte af Hr.
Sclater. Om den almindelige Fasan se Macgillivray: >Hist. Brit.
Birds., Vol. I, S. 118-121.

') Dr. Ghapais: »Le Pigeon Voyageur Beige«, 1865, S. 87

Digitized by

Google

155

Selv naar denne Form for Arvelighed er den herskende,
kunde det hænde, at nogle af de paa hinanden følgende
Stadier i Varieringsprocessen kunde blive nedarvede, til
Hunnen , som da i en ringe Grad vilde komme til at ligne
Hannen, Noget som vi træffe hos visse Hønseracer. Eller
ogsaa kunde de fleste, roen ikke alle de paa hinanden
følgende Stadier blive nedarvede til begge Kjøn og Hunnen
vilde da komme til at ligne Hannen meget nøje. Der kan
neppe være nogen Tvivl om, at dette er Grunden til, at
Kropduehannen har en meget større Kro og Brevduehan-
nen meget større Hudlapper end deres respective Hunner;
thi Liebhaverne have ikke anvendt større Udvælgelseskunst
paa det ene Kjøn end paa det andet og de have heller
iklLO ønsket, at disse Karakterer skulde blive stærkere
udviklede hos Hannen .end hos Hunnen og dog forholder
det sig saaledes med begge Racer.

Den samme Fremgangsmaade maatte følges og de
samme Vanskeligheder vilde opstaa, dersom man ønskede .
at danne en Race, hvor kun Hunnerne havde en eller
anden uy Farve.

Endelig kunde vor Liebhaver ønske at danne en Race,
hvor de to Kjøn afveg fra hinanden og begge to igjen fra
Stamarten. Her vilde Vanskeligheden være overordenlig
stor, med mindre de paa hinanden følgende Varieringer
fra første Færd af vare kjønsbundne paa begge Sider, og
saa vilde der ingen Vanskeligheder være. Vi kunne se
dette hos Hønsene; , saaledes ere de stribede Hamborger-
hønses to Kjøn meget forskjellige fra hinanden og ligeledes
fra de to Kjøn hos Stamarten Gallus bankiva, og begge
holdes nu konstante i al deres Fortrinlighed ved fortsat
Udvælgelse, hvilket vilde være umuligt, dersom ikke de Karak-
terer, hvori de ere forskjellige fra hinanden, vare bundne
i deres Nedarving hos begge. Hos de spanske Høns træffe
vi et endnu mærkeligere Tilfælde; Hannen har en uhyre
stor Kam, men nogle af de paa hinanden følgende Varie-
ringer, ved Ophobning af hvilke Kammen blev erhvervet,

Digitized by VjOOQ IC

156

synes at væi'e blevne nedarvede til Hannen; thi hendes
Kam er mange Gange sterre end den, Stamartens Hun
har. Men Hannens Kam er i en Henseende forskjellig fra
Hannens, den er nemlig tilbøjelig til at hænge forover; og
for ikke l^nge siden er det bleven en af Henseliebhaveriets
Love, at dette altid skal være Tilfældet, og man har været
meget heldig i saa Henseende. Nu maa Kammens Held-
ning være kjensbonden i sin Nedarvning, ellers vilde nemlig
Hannens Kam blive forhindret i at staa opret, hvilket vilde
være en Vederstyggelighed for enhver Liebhaver. Paa den
anden Side maa Kammens Stivhed hos Hannen ligeledes
være en kjensbonden Karakter, ellers vilde Hannens Kam
blive forhindret i at hænge forover.

Å{ det Foregaaende have vi seet» at det, selv om
man havde en næsten aindskrænket Tid til sin Raadighed,
vilde være en yderst vanskelig og indviklet Proces, skjendt
maaske ikke nogen Umalighed, ved Udvælgelse at forandre
en Form af Nedarvning til en anden. Derfor er JBg
meget atilbejelig til at indrømme, at dette ofte er skeet
med de vilde Arter, med mindre der kan faaes .bestemt
Bevis i hvert enkelt Tilfælde. Paa den anden Side vilde
der ved Hjælp af de paa hinanden følgende Varieringer,
der fra første Færd af vare kjønsbandne i deres Nedarving,
ikke være det Mindste til Hinder for at gjøre en Hanfagl
vidt forskjellig i Farve og i enhver anden Karakter fra
Hannen, medens denne blev ladt aforandret, eller blev lidt
forandret, eller særlig modificeret for Sikkerheds Skyld.

Da straalende Farver ere til Nytte for Hannerne i
deres Rivalisering med andre Hanner, saa vilde saadanne
Farver blive advalgte, hvad enten de bleve ndelakkende
nedarvede til det samme Kjøn eller ej. Man kande derfor
vente, at Hannerne ofte i en større eller mindre Grad fik
Lod i Hannernes Pragt; og dette indtræffer da ogsaa med
en Mangfoldighed af Arter. Dersom alle paa hinanden
følgende Varieringer bleve nedarvede ligeligt til begge Kjøn,
vilde Hannerne ikke være til at kjende fra Hannerne, og

Digitized by VjOOQ IC

157

dette hænder ligeledes med mange Fngle. Men dersom
dunkle Farver vare meget vigtige for Hunnens Sikkerhed i
Rugetiden, som f. Ex. hos Jordfugle, vilde de Hunner, som
varierede i Glands eller som fra Hannerne arvede nogen
tydelig Tilgift i Glands, sent eller tidligt blive tilintet-
gjorte. Men Hannernes Tendens til i en ubegrændset
Tidsperiode at vedblire at nedarve deres egen Pragt til
deres kvindelige Afkom , maatte ophæves ved en Forandring
i Nedarvingens Form, og dette vilde, som vi tidligere
have viist, være yderst vanskeligt. Det rimeligste Resultat
af en længe fortsat Udryddelse af de mere livligt farvede
Hunner (ligelig Nedarving til begge Kjøn antages gjæl-
dende) vilde være en Formindskelse eller Tilintetgjerelse
af Hannernes straalende Farver, fordi de stadigt maatte
krydses med de dunklere Hunner. Det vilde være ked-
sommeligt at tænke sig alle de andre mulige Resultater;
men jeg kan minde Læseren om hvad der er viist i det
ottende Kapitel, at dersom der fandt en kjønsbunden
Variering i Pragt Sted hos Hunnerne, saa vilde, selv om
Farverne ikke vare dem til den mindste Skade og de som
en Felge deraf ikke bleve tilintetgjorte, saa vilde de, siger jeg,
dog ikke blive begunstigede eller udvalgte, thi Hannen mod-
tager i Almindelighed en hvilkensomhelst Hun og udvælger
ikke de mest tiltrækkende Individer. Som en Felge heraf
vilde disse yarieringer være udsatte for at forsvinde og vilde
kun faa ringe Indflydelse paa Racens Rarakter, og dette
kan hjælpe os til at forklare, at Hunnerne i Almindelighed
have mindre straalende Farver end Bannerne.

I det Kapitel, vi nys henviste til, blev der anført
Exempler og der kunde have været tilføjet saamange det
skulde være, paa Varieringer, der indtræffe i forskjellige
Aldre og arves i samme Alder. Det blev ogsaa viist, at
de Yarieringer, som indtræffe sent, i Almindelighed ned-
arves til det samme Kjøn som det, hos hvilket de første
Gang viste sig, medens Varieringer, der fremkomme tid-
ligt, have en Tilbøjelighed til at blive* nedarvede til begge

Digitized by VjOOQ IC

,158

Ejen; men jeg mener ikke, at alle Tilfælde af kjønsbnnden
Nedarven kan forklares paa denne Maade. Det blev- frem-
deles viist, at dersom en Hanfngl varierede ved at blive
mere pragtfuld medens den var nng, saa vilde saadanne
Varieringer ikke være til nogen Nytte ferend den var
bleven voksen og forplantningsdygtig og sknide til at rivali-
sere med de andre Hanner. Men b(\s de Fngle, som leve
paa Jorden og som i Almindelighed trænge til at blive
beskyttede ved dunkle Farver vilde straalende Farver være
langt farligere for de unge og uerfarne end for de voksne
Hanner. Som en Følge deraf vilde de Hanner, der varierede
i Pragt medens de vare nnge, være mere ndsatte, og blive
adryddede ved Kvalitetsvalg; paa den anden Side vilde de
Hanner, som varierede paa denne Maade naar de næsten
vare kjønsmodne, uagtet de vare noget mere udsatte for
Fare, kunne holde- sig ilive og vilde, fordi de vare be-
gunstigede ved Parringsvalg, forplante deres Farver. Det
at de straalende farvede unge Hanner blive udryddede og
det, at de voksne ere heldige i deres Bejlen, kan efter
Theorien om, at der existerer et Forhold mellem Varierings-
perioden og Nedarvingens Form, forklare, at hos mange
Fuglearter have kun Hannerne erhvervet straalende Farver
og nedarvet dem alene til deres mandlige Afkom. Men
jeg har paa ingen Maade til Hensigt at hævde, at Alderens
Indflydelse paa Nedarvingens Form indirekte er den eneste
Aarsag til den store Forskjel i Farvepragt mellem mange
Fuglearters Kjøn.

Hos alle de Fugle, hvis Kjøn ere forskjellige fra hin-
anden i Farve, er det et interessant Spørgsmaal, om kun
Hannerne ere blevne modificerede ved Parringsvalg, idet
Hunnerne ere blevne ladte uforandrede eller kun tildels
forandrede derved; eller om Hunnerne ere blevne særlig
modificerede ved Kvalitetsvalg for Sikkerheds Skyld. Jeg
vil derfor omtale dette Spørgsmaal temmelig udførligt; ja
udførligere end dets virkelige Vigtighed berettiger det til;

Digitized by VjOOQ IC*

169

thi herved kanne vi paa en bekvem Maade komme til at
tage forskjellige sideordnede Punkter nnder Overvejelse.'

Førend ,vi indlade os paa Spørgsmåalet om Farve,
særlig i dets Forhold til Hr. Wallaces Betragtninger , kande
det være nyttigt under et lignende Synspunkt at omtale
nogle andre Forskjelligheder mellem Kjennene. I Tydsk-
land') fandtes der tidligere en Hønserace, hos hvilken •
Hønsene vare forsynede med Sporer. De vare gode til at
lægge Æg, men de ødelagde deres Reder saa stærkt med
deres Sporer, at man ikke kunde lade dem ligge paa deres
egne Æg. Derfor faldt det mig engang ind, at dét var
rimeligt, at Sporernes Udvikling hos de vilde Hønsefugles
Hunner var blevet hæmmet ved Kvalitetsvalg paa Grund
af den Skade deres Reder derved tog. Dette syntes saa-
meget mere sandsynligt, som Vingesporerne, der ikke
kunne gjøre nogen Skade under Rugningen, ofte ere lige-
saa vel udviklede hos Hunnen som hos Hannen, skjøndt
de i ikke saa faa Tilfælde ere noget større hos Hannen.
Naar Hannen er forsynet med Sporer paa Benene, har
Hunnen næsten altid Rudimenter deraf, idet Rudimenterne
undertiden kun bestaa af et Skjæl, som hos Arterne af
Gallus. Heraf kunde man slutte, at Hunnerne oprindelig
havde været forsynede med veludviklede Sporer, men at
disse senere vare gaaede tabt enten ved Ikke-Brug eller ved
Kvalitetsvalg. Men dersom man gaaer ind paa denne Be-
tragtningsmaade , maatte den udstrækkes til utallige andre
Tilfælde og den forudsætter, at de nulevende sporebærende
Arters kvindelige Forfædre engang vare belemrede med et
skadeligt Vedhæng.

Hos nogle faa Slægter og Arter, f. Ex. Galloperdix,
Acomus og den javanske Paafugl (Pavo muticus) have
Hunnerne saavelsom Bannerne veludviklede Sporer. Skulle
vi heraf slutte , at de bygge et andet Slags Rede end dem,
deres nærmeste Slægtninge bygge , hvilke Reder ikke kunne

') Bechstein: tNaturgesch. Deutschlandss 1793, Bd. III. S. 339.

Digitized by VjOOQ IC

160

tage Skade af deres Sporer, sa^ der her ikke har været
nogen Grand til at Qeme dem? Eller skulle vi antage,
at disse Hanner særlig trænge til Sporer for at kanne for-
svare sig? Det er en rinaeligere Slutning, at baade det,
at Hannerne have Sporer, og det, at de ikke have dem,
har været Resultatet af at forskjellige Årveligheds-Love
.have været herskende uafhængig af Kvalit^etsvalget. Om
de mange Hanner, der have rudimentære Sporer, kunne vi
antage, at nogle af de paa hinanden følgende Varieringer,
ved hvilke de bleve udviklede hos Hunnerne, indtraf meget
tidligt' og som en Følge deraf bleve nedarvede til Hannerne.
I de andre og langt sjeldnere Tilfælde, hvor Hunnerne
have fuldt udviklede Sporer, kunne vi slutte os til, at alle
de paa hinanden følgende Varieringer bleve nedarvede til
dem og at de lidt efter lidt erhvervede den nedarvede
Vane, ikke at ødelægge deres Reder.

Stemmeredskaberne og de til Lydfrembringelse for-
skjelligt modificerede Fjer, ligesom ogsaa Instinktet til at
bruge disse Ting, ere ofle forskjellige hos de to Kjøn, men
ere undertiden ens hos begge. Kunne saadanne Forskjel-
ligheder forklares ved, at Hannerne have erhvervet disse
Organer og Instinkter, medens Hunnerne ere blevne fri
for at arve dem, paa Grund af den Fare, for hvilken de
vilde være blevne udsatte, idet de kuDde komme til at
henlede Rovfugles og Rovdyrs Opmærksomhed paa sig?
Dette forekommer mig ikke sandsynligt, naar vi tænke paa
den Mængde af Fugle, der ustraffet oplive Landet med
deres Stemmer i Foraarstiden ^). Det er en sikkrere Slut-
ning, at da vokale og instrumentale Organer kun ere til
Nytte for Hannerne under deres Bejlen, saa blevé" disse

M Dalnes BarriDgton mener Imidlertid (»Phil. Transact*, 1773. S. 164)
at det er sandsynligt, at kan faa Faglehunner synge, fordi Sang-
evnen vilde være farlig for dem I Bagetiden. Han tilføjer, at noget
Lignende muligvis er Giunden til at Hunnens PJerbeklædnIng er
mindre pragtfuld end Hannens.

orgitized by

Google

161

Organer udviklede ved Parriogsvalg og fortsat Brug hos
dette Kjen alene — idet de paa hinanden følgende Varie-
ringer og Virkningerne af Bmg fra første Færd af i en
større eller mindre Grad have været bundne til det mand-
lige Afkom i deres Nedarving.

Der kunde anføres mange analoge Tilfælde; Fjerene
paa Hovedet f. Ex., der i Almindelighed ere længere hos
Hannen end hos Hunnen, undertiden lige lange hos begge-
Kjøn og engang imellem mangle hos Hunnen, — og det
hænder, at alle disse Tilfælde træffes indenfor den samme
Fuglegruppe. Det vilde blive vanskeligt at forklare en
saadan Forskjel mellem Kjønnene derhen , at Hunnen havde
havt Nytte af at have en lidt kortere Top end Hannen og
at den derfor var blevet formindsket eller fuldstændig
undertrykt af Kvalitetsvalget. Men jeg vil tage et heldigere
Exempel, nemlig Halens Længde. Paaiuglehauens lange
Hale vilde have været ikke blot ubekvem, men farlig for
Paafuglehønen i Rugetiden og medens hun gik omkring med
sine Kyllinger. Der er derfor a priori ikke den mindste
Usandsynlighed for, at Halen er bleven hæmmet i sin Ud-
vikling ved Kvalitetsvalg. Men de forskjellige Fasan-Arters
Hunner, der aabenbart ere udsatte for ligesaa megen Fare
paa deres aabne Reder som Paafuglehønen, have Haler af
en anseelig Længde. Lyrehalens (Menura superba) Hunner
have lange Haler ligesaavel som Hannerne, og de bygge
en lukket Rede, hvilket er noget meget Ano(nalt hos en
saa stor Fugl. Naturforskerne have undret sig over, hvor
Lyrehale-Hunnen har gjort af sin Bale i Rugetiden ^ men
nu veed man^), at den »gaaer forlænds ind i Reden og
saa drejer sig rundt med Halen bøjet hen over Ryggen
eller oftere om paa Siden. Herved bliver med Tiden
Halen ganske skjæv og man kan deraf saa nogenlunde se,
hvorlænge Fuglen har ligget paa Æggene t. Begge Kjøn
hos en avstralsk Isfugl (Tanysiptera sylvia) have de

') Hr. Ramsay i: •Proc. Zoolog. Soc-, 1866, S. 50.

Digitized by VjOOQ IC

162

midterste HaleQer stærkt forlængede ; og da HaDnen bygger
sin Rede i et Hal, blive disse Fjer, efter Meddelelse fra
Hr. R. B. Sharpe, meget forkrøllede under Ragningen.

I disse to Tilfælde maa HaleQerenes store Længde
være Hannen temmelig ubekvem; og da hos begge Arter
Hannens HaleQer ere noget kortere end Hannens, kunde
man hævde, at Kvalitetsvalget havde hindret dem i at
komme - til deres fulde Udvikling. At dømme efter det,
vilde Paafuglehønen, dersom Halen først var bleven standset
i sin Udvikling dengang den blev ubekvem eller farlig lang,
have faaet en meget længere Hale end den hun i Virke-
ligheden har, thi hendes Hale er i Forhold til hendes
Legemes Størrelse ikke nær saa lang som mange Fasan-
hunners og ikke nær saa lang som Ealkunhønens. Man
maa ogsaa huske paa, at saasnart Paafaglehønens Hale blev
farlig ved sin Længde og sin Udvikling og som en Følge
deraf hæmmet, saa vilde, i Overensstemmelse med denne
Betragtningsmaade , Paafdglehønen stadig have virket til-
bage paa sit mandlige Afkom og saaledes have hindret
Paafuglehanen fra at erhverve den pragtfulde Hale, den
nu har. Vi maa derfor antage, at Halens Længde hos
Paafuglehanen og dens Korthed hos Hønen maa være
fremkommet derved, at de Varieringer, der fordredes hos
Hanen fra første Færd af, kun ere blevne nedarvede til
det mandlige Afkom.

Yi komme til en næsten lignende Slutning angaaende
Halens Længde hos de forskjellige Fasanarter. Hos* Øre-
fasanen (CrosQoptilon auritum) er Halen lige lang hos
begge Kjøn, nemlig seksten eller sytten Tommer. Hos den
almindelige Fasan er den omtrent tyve Tommer lang hos
Hannen og tolv bos Hunnen; hos Sømmerings-Fasanen syv
og tredive Tommer hos Hannen og kun otte hos Hunnen
og endelig er den hos Reeve*s Fasan undertiden falde to
.og halvfjerdsindstyve Tommer hos Hannen og seksten hos
. Hannen. Saaledes varierer hos de forskjellige Arter Hun-
nens Hale meget i Længde, uden Hensyn til Hannens, og

Digitized by VjOOQ IC

163

dette kan, synes det mig, med større Sandsynlighed for-
klares ved Arvelighedslovene, d. v. s. ved at de paa hinanden
følgende Varieringer fra første Færd af have været mere
eller mindre nøje bnndne i deres Nedarving til Hankjønnet
— end ved Kvalitetsvalgets Virksomhed , paa Grand af at
Halens Længde havde været til Skade for de forskjellige
Arters Hanner i en større eller mindre Grad.

Lad os na se, hvad Hr. Wallace siger om Faglenes
Farve i Forhold til deres Kjøn. Han troer,, at de straa-
lende Farver, dér oprindeligt vare blevne erhvervede af
Hannerne ved Parringsvalg, i alle eller næsten alle Til-
fælde vilde være blevne nedarvede til Hunnerne, medmindre
Nedarvingen blev hæmmet ved Kvalitetsvalget. Jeg maa
her erindre Læseren om, at forskjellige Kjendsgjerniager,
der staa i Forbindelse hermed, allerede ere blevne med-
delte under Krybdyr, Padder, Fisk og Sommerfugle. Hr.
Wallace støtter, som vi skulle se, i dét følgende Kapitel
hovedsagelig, men ikke udelukkende, sin Antagelse paa
følgende Sætning^), den nemlig, at naiar begge Kjøn ere
farvede paa en slaaende iøjnefaldende Maade, saa er Reden
af en saadan Beskaffenhed, at den skjuler den rugende
Fugl; men hvor der er en udpræget Forskjel paa Kjøn-
nene i deres Farve, idet Hannen er livligt og Hunnen mat
farvet, der er Reden aaben og den rugende Fugl synlig
for Alles Blik. Saavidt som dette passer, støtter det
ganske vist den Antagelse, at de Hunner, som ruge paa
aaben Rede , ere blevne særlig modificerede for Sikkerheds
Skyld. Hr. Wallace indrømmer, at der, som man nok
kunde vente, er nogle Undtagelser fra hans to Regler,
men det er et Spørgsmaal, om Undtagelserne ikke ere saa
talrige og alvorlige, at de tage Magten fra Reglen.

Der er for det Første meget Vigtigt i den Bemærkning *)

M •Journal of Travel % udg. af A. Marray, Vol. I. 1868, S. 78.
*) •Journal of Travel«, udg. af A. Marray, Vol. I, 1868, S. 281.

11*

Digitizedhy

Google

164

af Hertogea af Argyll, at en stor lokket Rede er mere
iøjnefaldende for Fjenden, særlig da for alle kjedædende
Dyr, der leve paa Træer, end en aaben og mindre Bede.
Ikke heller maa vi glemme, at bos mange Fngle, som
bygge aabne Reder, sidde Hannerne paa Æggene og hjælpe
med at fodre Ungerne ligesaa meget som Hannerne gjere
det; dette er f. Ex. 'Tilfældet med Pyranga æstiva^), en
af de pragtfuldeste Fugle i de Forenede Stater, idet Han-
nen er skarlagenrød og Hnnnen lys bmnliggron. Dersom
nn straalende Farver havde været yderst farlige for Fngle,
medens de ruge paa deres aabne Reder, saa vilde Han-
nerne i disse Tilfælde have døjet meget. Det kunde imid-
lertid være af saa overvældende Betydning for Hannen at
være straalende farvet, for at den kunde overvinde sine
Rivaler, saa at dette vilde mere end veje op mod en
Forøgelse af Faren.

Hr. Wallace indrømmer, at hos Kongekrageme (Di-
crurus), Piroleme (Orioles) og Pittidæ ere Hunnerne iøjne-
faldende farvede og dog bygge de aabne Reder; men han
fremhæver, at den første Gruppes Fugle ere i høj Grad
stridbare og kunne forsvare sig selv; at de i den anden
Gruppe ere overordenlig omhyggelige for at skjule deres
Reder, hvilket dog ikke altid holder Stik 3); og at Hun-
neme hos den tredie Gruppes Fugle kun have straalende
Farver paa Undersiden. Foruden disse Exempler danner
hele den store Duefamilie, hvis Arter undertiden have
straalende og næsten altid iøjnefaldende Farver, og som
notorisk ere udsatte for Rovfuglenes Angreb, en alvorlig
Undtagelse fira Reglen, 'thi Duer bygge næsten altid aabne
og meget udsatte Reder. I en anden stor Familie, nemlig
Kolibriernes, bygge alle Arterne aabne Reder og dog ere
hos nogle af de mest pragtfulde Arter Rjønnene ens og

M Audnbon: •Ornithologlcal Biography, Vol. I, S. 2d3.
') JerdoD: »Btrds of Indiai, Vol. II, S. lOa Gould: tHaDdl»ook of
the Birds of Australlav Vol. 1, S. 468.

Digitized by

Google

165

hos de fleste af dem ére HoDnerne, skjøndt mindre glim-
rende end Hannerne, do^meget livligt farvede. Det kan
heller ikke hævdes » at alle Elolibrihanner, som have straa-
lende Farver, slippe for at blive opdagede ved at være
grønne; thi nogle af dem ere paa Oversiden rød^« blaa og
anderledes farvede').

Angaaende Fngle, som bygge i Huller eller som lave
lokkede Reder, saa vinde de, som Hr. Wallace bemærker,
andre Ting end det, at blive skjulte. De ere f. Ex. i Ly
for Regnen, have det varmere og ere i de hede Egne be-
skyttede mod Solens Straaler^), saa at det ikke er nogen
kraftig Indvending mod hans Theori, at mange Fugle, hos
hvilke begge Kjen ere dunkelt farvede, bygge Reder, der
ligge i Skjul ^). Næshornfuglenes (Buceros) Hunner f. Eo^.,
baade de indiske og afrikanske, ere i Rngetiden overordenlig
omhyggeligt beskyttede; thi Hannen murer Hullet, i hvilket
Hunnen ligger paa sine Æg, til og lader der kun blive
en lille Aabning, igjennem hvilken han mader hende; hun
bliver saaledes holdt i strengt Fangenskab hele Rugetiden
igjennem^); og dog ere Næshornsfuglenes Hunner ikke

M Hunnen af Eupetomena macroara har saaledes mørkeblaat Hoved
og mørkeblaa Hple og redlige Laar; Hannen af Lampornis porpby-
raras er sortegrøn ovenpaa og Øjepletten og Strubens Sider ere
parparfaryede ; Hunnen af Edlampis jugalarls er sortegrøn paa
Bagsiden af Hovedet og paa Ryggen; men Laarene og Halen ere
purpurfarvede. Der kunde anføres mange andre Exempler paa
meget iøjnefaldende Hunner. Jevnfør Hr. Gould's pragtfalde Værk
om denne Familie.

*) Hr. Salvin lagde i Guatemala (»Ibis«, 1864, S. 875) Mærke til at
Kolibrierne vare meget mere avillige til at forlade deres Reder I
meget varmt Vejr, naar Solskinnet var stærkt, end naar Vejret var
køligt, eller naar det regnede, eUer Himlen var ovértrakken.

') Som Exempler paa duokeltfarvede Fugle, der bygge skjulte Reder,
kan jeg nævne de Arter, henhørende til otte avstralske Slægter,
som ere beskrevne i Gould's »Handbopk to the Birds of Au8tralla>i
Vol. I, S. 340, 362, 865, 383, 887, 889, 891, 414.

') ierdon: »Birds of India«, Vol. I, S. 244.

Digitized by

Google

166

mere iøjnefaldende farvede end andre Fagle af samme
Størrelse 9 der l^ve i aabne I(^er. Hr. Wallace ind-
remmer, at det er en kraftigere Indvending imod hans
Theoriy at i nogle faa Grnpper» hvor Hannerne have
straalende Farver , medens Hunnerne ere dnnkle, ndmge
dog disse Sidste deres Æg i lukkede Reder. Dette er
saaledes Tilfældet med de avstralske Grallinæ og Malo-
ridæ, med Nectariniæ og flere af de avstralske Meli-
phagidæ. *)

Give vi os nu i Lag med de engelske Fngle , saa ville
vi se, at der ikke er noget nært og almindeligt Forhold
mellem Hunnens Farver og dens Redes Beskaffenhed. Om-
trent fyrgetyve af vore britiske Fugle (herfra ere de ude-
lukkede, som ere saa store, at de kunne forsvare sig)
bygge i Huller i Brinke, Klipper eller Træer, eller bygge
lukkede Reder. Tage vi Stillidsens, Bogfinkens eller Sol-
sortens Hunners Farver som Maalestok for den Grad af
løjnefaldenhed, som ikke er i høj Grad farlig for den rugende
Hun, saa kan af de ovenfor nævnte fyrgetyve Fugle kun tolv
Arter betragtes som saa iøjnefaldende, at det er farligt,
de øvrige otteogtyve blive saaledes ikke iøjnefaldende^).

M Om disse sidste Arters Redebygning og Farver se Gould^s ofland-
book Ae, Vol. I. S. 604, 527.

^) Jeg har i saa Henseende seet efter i Macgllii?ray's t British fiirds«,
og siLjøndt der i nogle Tilfælde kan være TtIVI om den Grad, 1
hvilken Reden er sl^ult, og om den Grad, i hvilken Hunnen er
iøjnefaldende, saa kan dog vel følgende Fugle, der alle lægge deres
Æg i Huller eller i bedækkede Reder, efter den Maalestok, der
ovenfor er anvendt, neppe ansees for iøjnefaldende: Passer, 2 Arter;
Stnrnus, hos hvilken Hunnen er betydeligt mindre straalende end
hos Hannen; Cinclns; Motacilla boernla(?); £rithacu8(?); Froticola,
2 Arter; Saxicola; RuUcUla, 2 Arter; Sylvia, 8 Arter; Pams. 8 Ar-
ter; Mecistura; Anortbnra; Certbia; Gitta; Yunx; Mascicarpa, 2 Ar-
ter; Himndo, 3 Arter; og Gypselus. Efter den samme Blaalestok
kunne de følgende tolv Fuglearters Hunner ansees for iøjnefaldende,
nemlig: Pastor, Motacilla alba, Parus major og P. cærnleus, Upupa,
Piens, 4 Arter, Goracias, Alcedo og Merops.

Digitized by

Google

167

Ikke heller er der noget nært Forhold mellem en udpræget
Forskjel paa Kjennenes Farve og Redens Beskaffenhed.
Saaledes er Husspurvens (Passer domesticus) Han meget
forskjellig fra Hunnen , Skovspurvens (P. montanus) Han
er næsten slet ikke forskjellig fra Hunnen og dog bygge de
Begge godt skjulte Reder. Paa de to Kjen af den almin-
delige graa Fluesnapper (Muscicapa grisola) kan inan neppe
kjende Forskjel, medens Kjønnene hos den brogede Flue-
snapper (M. Inctuosa) ere forskjellige, og de bygge Begge
i Huller. Sortdroslens (Turdus merula) Hun er meget for-
skjellig. Ringdroslens (T. torquatus) Hun mindre forskjellig
og Sangdroslens (T. musicus) Hun næsten slet ikke for-
skjellig fra deres respektive Hanner, og dog bygge de Alle
aabne Reder. Paa den anden Side bygger den ikke meget
fjernt staaende Vandstær (Ginclus aquaticus) en lukket
Rede; og de to Kjen ere hos den næsten lige saa for-
forskjellige som hos Ringdroslen. Den sorte og den
rede Bjerpe (Tetrao tetrix og T. Scoticus) bygge aabne
Reder paa lige godt skjulte Steder, men hos den ene Art
er der megen Forskjel paa Kjennene og hos den anden
meget lidt.

Uagtet de foregaaende Indvendinger kan jeg. ikke, efter
at have læst Hr. Wallaces udmærkede Afhandling, tvivle
om, at, naar vi betragte den hele Verdens Fugle, ville vi
finde, at et stort Flertal af de Arter, hos hvilke Hun-
nerne ere iøjnefaldende farvede (og i dette Tilfælde ere
Hannerne med faa Undtagelser ligesaa iøjnefaldende) bygge
Reder, der ere skjulte for Sikkerhedens Skyld. Hr. Wal-
lace nævner^) en lang Række af Grupper, i hvilke denne
Regel holder stik, meii^et vil her være nok somExempler
at nævne saadanne mere bekjendte Grupper som Isfugle,
Tukaner, Trogonider, Gapitonidæ, Musophagæ, Spætter og
Papegøjer. Hr. Wallace troer, at éfterhaanden som Han-
nerne lidt efter lidt ved Parringsvalg fik deres straalende

*) iJoarDal of Travel«, ndg. ved A. Marray, Vol. I, S. 78.

Digitized by VjOOQ IC

168

Farver, bleve disse nedarvede til HuoDerne og bleve ikke
udryddede ved Kvalitetsvalg paa Grand af den Beskyttelse,
de allerede da havde af deres Maade at bygge Rede paa,
I Overensstemmelse med denne Antagelse blev den na-
værende Maade at bygge Rede paa erhvervet fer de na
forhaanden værende Farver. Men det synes mig langt
mere sandsynligt, at i de fleste Tilfælde bleve Hannerne,
efterhaanden som de bleve gjorte mere og mere straalende
ved at faa Andel i Hannens Farver, lidt efter lidt førte
til at forandre deres Instinkter og (nnder Forudsætning af
at de oprindelig byggede aabne Reder) at sege Beskyttelse
ved at bygge lakkede eller skjulte Reder. Ingen, der
studerer f. Ex. Audubons Beretning om Forskjellighedeme
ved den samme Arts Reder i den nordlige og sydlige Del
af de Forenede Stater^), vil have nogen stor Vanskelighed
ved at indrømme, at Fugle enten ved en Forandring i
deres Vaner eller ved et Kvalitetsvalg af saakaldte spon-
tane Instinktvarieringer, let kunde blive bragte til at
modificere deres Maade at bygge Rede paa.

Denne Maade at betragte Forholdet, saavidt det ræk-
ker, mellem Hunfugles stærke Farver og deres Maade at
bygge Rede paa, støttes af visse analoge Tilfælde, som
vi træffe i Ørkenen Sahara. Her som i de fleste andre
Ørkener have forskjellige Fugle og mange andre Dyr paa
en vidunderlig Maade faaet deres Farver tillempede til
den omliggende Egns Farveskjær. Ikkedestoroindr^ er der,
efter Meddelelse fra Hr. Tristram, nogle mærkelige Und-
tagelser fra Reglen; saaledes er Hannen af Monticola
cyanea iøjnefaldende ved sin klare blaa Farve og Hunnen
er næsten ligesaa iøjnefaldende ^d sin spraglede brune
og hvide Fjerdragt; begge Kjøn hos to Arter af Dromolæa

') Se mange BemærkniDger i: •Ornitbologlcal Biography«. ievDfør
ligeledes nogle mærkelige Iagttagelser om de italienske Fugles
Reder Ted Eagenio Bettini i: tAtU della Societå Italiana«, Vol. XI,
1869, S. 487.

Digitized by VjOOQ IC

169

ere skinnende sorte, saa at disse tre Fugle ere langt fra
at blive beskyttede af deres Farver og dog holde de sig
ilive; thi de have faaet den Vane, naar de ere i Fare at
tage deres Tilflugt til Huller og Spalter i Klipperne.

Med Hensyn til de ovenfor nævnte Fuglegrupper, hos
hvilke Hunnerne have iøjnefaldende Farver og bygge skjulte
Reder, er det ikke nødvendigt at antage, at hver af de
enkelte Arter fik sit Redebygningsinstinkt særlig modificeret,
men blot, at de ældre Stamformer til hver Gruppe efter-
haanden kom til at bygge lukkede eller skjulte Reder og
senere nedarvede dette Instinkt tilligemed deres straalende
Farver til deres modificerede Efterkommere. Denne An-
.tagelse er, saavidt den holder stik, interessant, den siger
* nemlig, at Parririgsvalg i Forbindelse med ligelig eller
næsten ligelig Kedarving af begge Kjøn, har indirekte be-
stemt hele Fuglegrupperd Maade at bygge Reder paa.

Selv i de Grupper hos hvilke, ifølge Hr. Wallace,
Hunnerne, fordi de ere beskyttede under Rugningen, ikke
have faaet. deres straalende Farver fjernede ved Kvalitets-
valg, afvige Hannerne ofte lidt og nu og da temmelig be-
tydeligt fra Hunnerne. Dette er et megetsigende Forhold,
thi saadanne Forskjelligheder i Farve maa forklares der-
ved, at nogle af Varieringeme hos Hannerne fra første
Færd af ere blevne bundent nedarvede til samme Kjøn,
eftersom man neppe kan paastaa, at disse Forskjellig-
heder, særlig naar de ere meget smaa, ere til Beskyttelse
for Hunnen. Saaledes bygge alle Arter i Tragonidernes
pragtfulde Gruppe deres Reder i Huller; og Hr. Gould
giver Afbildninger') af begge Kjøn hos fem og tyve Arter
og hos dem alle, en af dem delvis undtagen, ere Kjøn-
nene undertiden lidt forskjellige, undertiden iøjnefaldende
forskjellige i Farve, — idet Hannerne altid ere smukkere
end Hunnerne, skjøndt disse ogsaa ere kjønne. Alle Ar-
ter af Isfugle bygge i Huller og hos de fleste af Arterne

*) Se hans »^ODOgraphy of tbe Trogooidæ«, første Udgave.

Digitized by VjOOQ IC

170

ere KjeDoene lige straalende, og forsaavidt bolder Hr.
Wallaces Regel stik; men hos nogle avstralske Arter ere
Hannemes Farver nærmest mindre levende end Hannernes,
og hos en pragtfuldt farvet Art ere Kjennene saa for*
skjellige, at man ferst troede det var forskjellige Arter. ')
Hr. R. B. Sharpe, som særlig har staderet denne Gruppe,
har viist mig nogle amerikanske Arter (Geryle), hos hvilke
Hannens Bryst har et sort Bælte. Fremdeles er hos Car-
cinentes Forskjellen mellem Kjennene iøjnefaldende. . Hos
Hannen er Oversiden dnnkelblaa med sorte Baand , medens
Undersiden tildels er gnlbmn og der er meget Redt op{)e
ved Hovedet; hos Hannen er Oversiden redbron med sorte
Baand og Undersiden hvid med sorte Tegninger. Det ei;
en interessant Kjendsgjerning, fordi der herved vises,«
hvorledes den samme ejendommelige Stil af kjenslig Farv*
ning ofte karakteriserer beslægtede Former, at i tre Arter
af Dacelo er Hannen kan forskjellig fra Hannen derved,
at dens Hale er mat blaa med sorte Tværbaand, medens
Hannens er bron med sortladne Tværstriber, saa at Halen
her er forskjellig i Farve hos de to Kjen, nejagtig paa
samme Maade som hele Overfladen af Carcineates to Kjøn.
Hos Papegøjer, der ligeledes bygge Reder i Haller,
finde vi analoge Tilfælde; hos de fleste af Arterne ere
begge Kjen straalende farvede og ikke til at kjende fra
hinanden, men hos ikke faa Arter have Hannerne noget
livligere Farver end Hannerne eller ere endogsaa meget
forskjellige fra dem. Saaledes er, foraden andre stærkt
udprægede Forékjelligheder, hele Undersiden hos Hannen
af Aprosmictas scapulatus skarlagenrød, medens Strube
og Bryst hos Hunnen er grønt med rødt Anstrøg; hos
Euphema splendida er der en lignende Forskjel, idet An-
sigtet og Vingedækfjerene hos Hunnen have en blegere

M Ved Navo Cyanalcyon. Gould*8 tHandbook of the Birds of Auatra-
lia., Vol. I S. 133; se ogaaa: S. 130, 136.

Digitized by

Google

171

blaa Farve eod hos HanneD*). I Mejsenes (Parinæ) Fa-
milie, som bygge skjnlte Reder, er HanneD hos vor almin-
delige Blaamejse (Paras cæruleas) »meget mindre straalende
farvet« end Hannen, og hos den pragtfulde gule Sultans-
mejse fra Indien er Forskjelien meget større ^).

I Spætternes store Gruppe 3) ere Kjønnene i Almin-
delighed næsten ens, men hos Megapicns validus ere alle
de Steder paa Hovedet, Halsen og Brystet, som ere pur-
purrøde hos Hannen, blegbrune hos Hunnen. Da Hannens
Hoved hos forskjellige Spættearter er straalende purpur-
redt, medens Hunnens ikke er det, faldt det mig ind, at
denne Farve muligvis kunde gjøre Hunnen iøjnefaldende
paa en farlig Maade , naar hun stak Hovedet ud af Hullet,
hvori Reden laa, og at, som en Følge deraf, denne Farve,
i Overensstemmelse med Hr. Wallaces Antagelse, var
bleven fjernet. Denne Antagelse styrkes ved hvad Mal-
herbe fortæller om Indopicus carlotta; nemlig at de unge
Hunner, ligesom de unge Hanner, have noget Purpurrødt
deroppe ved Hovedet, men at denne Farve forsvinder hos
den voksne Hun, medens den bliver stærkere hos den
voksne Han. Ikkedestomindre maa de følgende Betragt-
ninger gjøre denne antagelse yderst tvivlsom: Hannen
faaer sin rigelige Del i Rugningen *) og vil saaledes næsten
være ligesaa udsat for Fare som Hunnen; hos mange Arter
ere begge Kjøns Hoveder lige straalende purpurfarvede;
hos andre Arter er Forskjelien mellem Rjønnene, hvad
Mængden af det Røde angaaer, saa ringe, at det neppe
kan gjøre nogen mærkelig Forskjél paa den Fare, denne

M EDhfer Afskygning I Forskjellighed mellem KJønoene kan sees hos

Avstralieos Papegejer. Se Gould's • Handbook &c. • , Vol. U, S. 14—102.
') Macgllliyray's •BrlUsh Birdss Vol. 11, S. 4da Jerdon: 'Blrds of

Indias Vol. Il, S. 282.
*) AUe de følgende Meddelelser skrive sig fra Hr. Malherbes pragtfulde

tMonographie des Picidées«, 1861.
*) Aadabons •Ornithological Biographyi, Vol. II, S. 75; se ogsaa:

•Ibiss Vol. I, S. 268.

Digitized by

Google

172

Farve udsætter Pnglen for» og endelig varierer Hovedets
Farve hos de to Kjen ofte lidt paa andre Maader.

De £xempler vi no have meddelt om smaa og trin-
vise Forskjelligheder i Farve mellem Hanner og Hanner
af de Grupper , i hvilke Kjennene i Almindelighed ligne
hinanden, referere ^sig allesammen til Arter , som bygge
lukkede eller skjulte Reder. Men man kan ligeledes iagt-
tage lignende Gradationer hos Grupper, i hvilke Kjennene
i de fleste Tilfælde ligne hinanden, men som bygge aaboe
Reder. Ligesom jeg tidligere har nævnt de avstralske
Papepejer som Exempel , kan jeg her nævne' de avstralske
Duer^) uden at indlade mig paa Detailler. Det fortjener
særlig at lægges Mærke til, at i alle disse Tilfælde ere
de smaa Forskjelligheder i Kjønnenes Fjerdragt af den
samme almindelige Natur, som de nu og da forekommende
større Forskjelligheder. Vi have allerede som en god
Illustration til dette Forhold nævnt de Isfugle, hos hvilke
enten Halen alene eller Fjerdragtens hele Overside er for-
skjellig paa samme Maade hos de to Kjen. Lignende
Forhold kan man iagttage hos Papegøjer og Duer. For-
skjellighederne i Farve mellem den samme Arts Kjen ere
ogsaa af den samme almindelige Natur, som Forskjellig-
hederne i Farve hos de forskjellige Arter af samme Gruppe,
thi naar i en Gruppe, i hvilken Kjennene i Almindelighed
ere ens, Hannen afviger betydeligt fra Hunnen, saa ere
hans Farver ikke i en hel ny Stil. Heraf kunne vi slutte,
at indenfor den samme Gruppe ere begge Kjøns særegne
Farver, naar de ere ens, og Hannens Farver, naar han
afviger lidt, eller endogsaa naar han afviger betydeligt fra
Hunnen , i de fleste Tilfælde blevne bestemte af den samme
almene Aarsag, nemlig Parringsvalget.

Det er, som tidligere bemærket, ikke rimeligt, at
Forskjelligheder i Kjønnenes Farve, naar de ere meget
smaa, kunne tjene Hunnen til Beskyttelse. Antage vi

') Goold: •Haodbook of the Birds of AosUtUav Vol. II, S. 109— 149.

Digitized by VjOOQ IC

173

imidlertid at de gjøre Nytte, saa kunde man tænke sig,
at de vare i en Overgangstilstand; men vi have ingen
Gmnd til at antage, at mange Arter paa engang under-
gaaer Forandringer. Vi knnne derfor vanskeligt indrømme,
at de talrige Hanner, som afvige lidt i Farve fra deres
Hanner, nu Allesammen begynde at blive dunkle for en
Sikkerhejds Skyld. Selv om vi se hen til noget mere ud-
prægede Kjensforskjelligheder, er det saa sandsynligt, at
f. Ex. Bogfinkens Hoved, Purpuret paa Dompaphunnens
Bryst, det Grønne hos Sidskenhunnen, Toppen hos den
guldtoppede Fuglekonges Hun , at Alt dette er blevet gjort
mindre stra'alende ved Udvælgelsens langsomme Proces for
Sikkerhedens Skyld? Jeg troer det ikke, og jeg troer det
endnu mindre om de Smaaforskjelligheder, der findes hos de
to Kjøn hos de Fuglearter, som bygge skjulte Reder. Paa
den anden Side kunne Forskjellighedeme i Rjønnenes
Farvning, enten de ere store eller smaa, for en stor Del
forklares som paa hinanden følgende Varieringer, der ere
blevne erhvervede af Hannerne ved Parringsvalg, og som
fra første Færd af have været mere eller mindre bundne i
deres Nedarving til Hunnerne. At Kjønsbundenhedens
Styrke var forskjellig hos de forskjellige Arter af samme
Gruppe, vil ikke forbavse Nogen, der har studeret Arve-
lighedslovene, thi de ere* saa indviklede, at det for os
i vor Uvidenhed seer ud, som om de vare kapriciøse i
deres Virkemaade ^).

Saavidt jeg kan se, er der meget faa Fuglegrupper
med et betydeligt Artsantal, hos hvilke alle Arter have
begge Kjøn ens og straalende farvede; men dette synes,
ifølge Meddelelse fra Hr. Sclater, at være Tilfældet med
Musophagæ eller Bananæderne. Ikke heller troer jeg, at
der findes nogen stor Gruppe, i hvilken der hos alle Arter
er stor Forskjel paa Kjønnenes Farve. Hr. Wallace

M Jevnfør Bemærkotnger i saa Henseende i mit Værk: •Variation
under Domestication«, Vol. II, Kap. XII.

Digitized by

Google

174

meddeler mig, at de sydamerikaDske Sidensvanser (CotiD-
gidæ) afgive et af de bedste fixempler; men hos nogle af
Arterne, hos hvilke Hannen har et pragtfuldt rødt Bryst,
har Hunnen ogsaa noget Redt paa Brystet; og Hannerne
i andre Arter vise Spor til Grønt og andre Farver, der
findes hos 'Hannerne. Ikkedestomindre er der forskjellige
Grnpper, der nærme sig stærkt til absolat Lighed eller
absolnt Forskjellighed mellem Kjønnene, og dette er, efter
hvad der nys er blevet sagt om Arvelighedens fluktuerende
Natur, noget temmelig Forbavsende. Men at de samme
Love for en stor Del ere herskende hos beslægtede Dyr,
er ikke forbavsende. Af Hushønsene haves der et stort
Antal Racer og Underracer, og hos disse er der i Al-
mindelighed Forskjel paa Kjønnenes Fjerdragt, saa at det
er blevet omtalt som en mærkelig Omstændighed, naar de
hos visse Underracer ligne hinanden. Paa den anden Side
er der af Husduen ligeledes blevet frembragt et stort An-
tal forskjellige Racer og Underracer, og hos disse ere med
faa Undtagelser de to Kjøn aldeles identiske. Dersom
derfor andre Arter af Gallns og Columba bleve holdte i
tæmmet Tilstand og de varierede, kunde man uden Risiko
forudsige, at de samme almindelige Regler om kjenslig
Lighed eller Ulighed, der ere afhængige af Nedarvingens
Form, i begge Tilfælde vilde holde stik. Paa en lignende
Maade har den samme Form for Nedarving i Almindelig-
hed været herskende i samme Gruppe af vilde Fugle,
skjøndt der forefindes udprægede Undtagelser fra denne
Regel. Indenfor samme Familie, ja endogsaa indenfor
samme Slægt, kunne de to Kjøn være aldeles ens eller
meget forskjellige i Farve. Der er allerede blevet med-
delt Exempler paa, at dette finder Sted indenfor samme
Slægt, saaledes hos Spurve, Fluesnappere, Drosler og
Hjerper. I Fasanernes Familie ere, hos næsten alle Ar-
terne, Hannerne og Hunnerne- vidunderligt forskjellige, men
hos Ørefasanen (Crossoptilon auritum) ere de ganske ens.
Hos to Arter af Chloefaga, en Gaaseslægt, kan man ikke

Digitized by VjOOQ IC

175

kjende HannerDe fra Hunnerne undtagen paa Størrelsen,
medens de hos to andre saa lidt ligne hinanden , at man
let kunde antage dem for at høre til forskjellige Arter').
Arvelighedslovene kunne alene forklare de følgende
Tilfælde, .hvor Hunnen ved i en sen Livsperiode at er-
hverve Karakterer, der ere Hannerne ejendommelige, til-
sidst komme til at ligne ham mere eller mindre fuldstæn-
digt. Her kan da Beskyttelse neppe være kommet med i
Spillet. Hr. Blyth meddeler mig, at Hunnerne hos Oriolus
melanocephalus og hos nogle beslægtede Arter, naar de ere
saa voksne, at de ere færdige til Parring, hvad Fjer-
dragten angaaer afvige anseeligt fra de voksne Hanner;
men efter det andet og tredie Fjerskifte afvige de kun
ved at deres Næb har en let grønlig Farve. Hos Dverg-
rørdrummerne (Ardetta) faa, ifølge den samme Autoritet,
»Hannen ved sit første Fjerskifte sit endelige Udseende,
men Hunnen ikke førend ved det tredie eller Qerde Fjer-
skifte; i Mellemtiden har hun en Mellemting af en Dragt,
og den bliver saa endelig byttet for en Fjerdragt, der seer
ud som Hannens«. Saaledes erhverver ogsaa Vandrefalkens
(Falco peregrinus) Hun sin blaa Fjerdragt senere end
Hannen. Hr. Swinhoe siger, at hos en af Drongo-Torn-
skaclerne (Dicrurus macrocercus) skifter Hannen, medens
han næsten endnu er en Unge, sin bløde brune Fjerdragt
og bliver ensformet skinnende grønlig sort; men Hunnen
beholder i lang Tid de hvide Striber og Pletter paa Skul-
derQerene og faaer ikke fuldstændig Hatinens ensformede
sorte Farve i de første tre Aar. Den samme udmærkede
Iagttager bemærker, at Hunnen hos den chinesiske Ske-
hejre (Platalea) i det andet Aars Foraar ligner Hannen
fra det første Aar, og at den aabenbart ikke før i det
tredie Foraar faaer den samme fuldstændige Fjerdragt som
Hannen har i en meget tidligere Alder. Hunnen af Bom-
bycilla carolinensis afviger meget lidt fra Hannen, men de

M •Ibis., Vol. VI, 1864, S. 122.

Digitized by VjOOQ IC

176

Vedhæng, der pryde ViogeQerene og se ud som Perler af
rødt Lak, blive ikke udviklede saa tidligt hos hende som
hos Hannen. Overkjæben hos Hannen af en indisk Pape-
gøje (Palæomis Javanicus) er koralrød fra den tidligste
Ungdom af; men Hr. Blyth har baade hos fangne og
vilde Fagle lagt Mærke til, at den hos Hannen i Be-
gyndelsen er sort 9 og ikke bliver red før Fuglen i det
Mindste er et Aar gammel , i hvilken Alder Kjønnene
ligne hinanden i alle Henseender. Hos den vilde Kalkun
blive begge Rjøn tilsidst forsynede med en Tot Børster
paa Brystet, men hos toaarige Fugle er Totten omtrent
fire Tommer lang hos Hannen og neppe synlig hos Hunnen.
Naar imidlertid den Sidste har naaet sit Qerde Aar, er
den fra fire til fem Tommer lang').

I disse Tilfælde have Hunnerne en normal Udviklings-
gang, idet de tilsidst blive ligesom Hannerne ; og saadanne
Tilfælde maa ikke forveksles med dem, i hvilke sygelige eller
gamle Hunner antage mandlige Karakterer, eller dem, hvor
fuldkommen frugtbare Hunner, medens de ere unge, ved
Variering eller af en eller anden ubekjendt Aarsag, faa
Hunnens Karakterer.*) Men alle disse Tilfælde have det
fælles, at de ifølge Theorien om Pangenesis ere betingede
af gemmulæ, der ere affødte af alle Dele af Hannen, og ere
tilstede, skjøndt skjult, hos Hunnen, og det, at de blive

M Om Ardetta, Oversættelse af Covlers »Regne ADimtls Ted Hr. Bljtb.
ÅDmærknlog anHer Texten S. 159. Om Vaodrefalken , Hr. Blytb i
Cbarlesworths •Nag. of Nat. Hist.«, Vol. 1, 1837, S. 804 Om Di-
crurus. »Ibis«, 1863, S. 44. Om Platalea. •Ibis«, Vol. VI, 186i
S 366. Om Bombycilla, Audubons »Ornitbolog. Biograpby«, Vol. I,
S. 229. Om Palæomis, se ogsaa Jerdon: »Blrds of India-, Vol. I,
S. 263. Om den bylde Kalkun, Aodobon: ibid. Vol. I, S. 15. Jeg
bører fra Judge Caton, at Honnerne 1 , Illinois meget sjeldent
bave Top.

>) Hr. Biytb bar (Oversættelse af Cuviers »Regne Animal«, S. 158^
anført Lanios, Ruticilia, Linaria og Anas som Exempler berpaa.
Aodubon omtaler noget Lignende for Tjranga æstiva's Vedkom-
mende (•Ornith. Biogr.*, Vol. V, S 519).

Digitized by

Google

177

adviklede , felger af en eller anden lille Forandring i deres
konstituerende Vævs Valgslægtskab.

Der maa tilføjes nogle faa Ord om Forandringer i
Fjerdragten i Forhold til Aarstiden. Af tidligere angivne
Grnnde kan der neppe være Tvivl om, at de elegante
Fjer og lange hængende Fjer, Toppe osv. hos Silkehejrer
og andre Hejrer og mange andre Fugle, som knn udvikles
og bæres om Sommeren, udelukkende tjene til Prydelse
eller have Hensyn til Parringen, skjøndt de ere fælles for
begge Kjøn. Hannen bliver saaledes gjort mere iøjne-
faldende i Rugetiden end om Vinteren ; men saadanne Fugle
som Hejrer og Silkehejrer ville være istand til at forsvare
sig. Men da Dunfjer rimeligvis ville være ubekvemme og
i al Fald ikke til nogen Nytte om Vinteren, er det muligt,
at den Sædvane at skifte Fjer 'to Gange om Aaret, kan
være erhvervet lidt efter lidt ved Kvalitetsvalg for at fjerne
ubekvemme Prydelser i Vintertiden. Denne Betragtnings-
maade kan dog ikke gjælde for de mange Vadefugle, hos
hvilke Sommer- og Vinterdragter afvige meget lidt i Farve.
Hos forsvarsløse Arter, hos hvilke enten begge Kjøn eller
kun Hannerne blive yderst iøjnefaldende i Parringstiden, —
eller hvor Hannerne paa den Tid erhverve saa lange Hale-
eller VingeQer, at deres Flugt besværes, saaledes som det
er Tilfældet med Cosmetornis og Vidua — der synes det
ganske vist i Begyndelsen højst rimeligt, at det andet
Fjerskifte er blevet vandet i det særlige Øjemed, at kaste
Prydelserne bort. Vi maa imidlertid erindre, at mange
Fugle, saasom Paradisfuglene, Argusfasanen , Paafuglen,
ikke fælde deres Fjer om Vinteren; o^ det kan neppe hæv-
des, at der er Noget i disse Fugles Konstitution, i det
Mindste kan man ikke hævde det for Hønsefuglenes Ved-
kommende, der gjør et dobbelt Fjerskifte umuligt, thi
Rypen skifter Fjer tre Gange om Aaret ^ ). Det maa derfor

') Se Gould: •Blrds of Great Britaio«.

/Google

Digitized by ^

178

betragtes som tvivlsomt, hvorvidt de mange Arter, som
fælde deres Fjerprydelser, eller tabe deres straalen de Far-
ver om Vinteren, have erhvervet denne Sædvane paa Grond
af den Besværlighed eller Fare, de ellers vilde være ud*
satte for.

Jeg antager derfor, at den Sædvane at skifte Fjer to
Gange om Aaret, i de fleste eller alle Tilfælde, fra første
Færd af blev erhvervet i et eller andet bestemt Øjemed,
maaske for at faa en varmere Vinterdragt; og at Varieringer
i Fjerdragten, som opstode om Sommeren, bleve ophobede
ved Parrings valg og nedarvede til Afkommet til den samme
Tid af Aaret; idet saadanne Varieringer bleve nedarvede
enten til begge Kjøn eller kan til Hannerne efter den Form
for Arvelighed, der var den herskende. Dette synes mere
rimeligt end at disse Arter i alle Tilfælde oprindelig havde
Tendens til at beholde deres Fjerprydelser om Vinteren,
men bleve befriede derfor ved Kvalitetsvalg, paa Grund af
de Ulemper eller Farer, det medførte.

Jeg har i dette Kapitel bestræbt mig for at vise, at
man ikke kan stole paa de Grunde, der anføres til Gunst
for den Anskuelse, at Vaaben, straalende Farver og for-
skjellige Prydelser nu kun findes hos Hannerne paa Grund
af, at en Tendens til ligelig Nedarving til begge Kjøn ved
Kvalitetsvalgets Hjælp er bleven' omdannet til en Nedarving
til Hankjønnet alene. Det er ogsaa tvivlsomt, hvorvidt
mange Fuglehnnners Farver skyldes den Omstændighed, at
Varieringer, som fra første Færd af vare bundne i deres
Nedarving til Hunkjønnet, bleve bevarede for Sikkerhedens
Skyld. Men det vil være bekvemt at opsætte enhver videre
Diskussion om dette Emne indtil jeg i det følgende Kapitel
kommer til at omtale den Forskjel, der er paa Ungernes
og de Gamles Fjerdragt.

Digitized by

Google

SEKSTENDE KAPITEL

FUGLE. — SLUTNING.

Den ufærdige Fjerdragt \ Forhold til FJerdragtens Karaltter bos
begge KJøD i Toltsen TilstaDd — Seles Klasser af Tilfælde — KJøds-
forskjelllgbeder bos nærbeslægtede eller blDanden repræsenteroDde Ar-
ters Hanner — Om Hanner, der faa Hannens Karakterer — Ungeroes
Fjerdragt i Forbold 111 de Voksnes Sommer- eller Vinterdragt — Om
at Skjøn beden bliver større i Fogieverdenen — Beskyttelsesfarrer —
Iøjnefaldende farvede Fogle — Der sættes Pris paa Nybed — Resmné
af de fire Kapitler om Fogle.

Vi maa nu heDvende vor Opmærksomhed paa den til
Alder boDdne Nedarving af Karakterer i dens Forhold til
ParriDgsvalget. Sandbeden og Vigtigheden af Loven om
Nedarving fra en Alder til den tilsvarende behøve vi ikke
at drøfte her, da der i Forvejen er talt nok om dette
Spørgsmaal. Forend vi anføre de forskjellige temmelig
indviklede Regler eller Klasser af Tilfælde, under hvilke
alle Forskjelligheder i Fjerbeklædningen mellem Ungerne
og de Gamle, saavidt jeg veed, kunne opføres, vil det
være heldigt at meddele nogle faa almindelige Bemærk-
ninger.

Hos alle Slags Dyr kunne vi, naar Ungerne afvige i
Farve fra de Voksne, og de Førstes Farver ikke, saavidt
vi kunne se, ere til nogen Nytte, baade om dem og om
forskjellige embryologiske Dannelser antage, at de skyldea

12*

Digitized by

Google

180

den Omstændighed, at Ungerne have beholdt en ældre
Stamforms Karakter. Men denne Betragtningsmaade kan
kun hævdes med Bestemthed, naar Ungerne af forskjellige
Arter nøje ligne hinanden og ligeledes ligne andre voksne
Arter, der here til samme Gruppe; thi de Sidste ere de
levende Beviser paa, at en saadan Tingenes Tilstand tid-
ligere var mulig. Unge Lever og Puma'er ere tegnede
med svage Striber eller Rækker af Pletter, og da mange
beslægtede Arter, baade Unge og Gamle, ere tegnede paa
samme Maade, saa vil ingen Naturforsker, som troer paa
Arternes gradvise Udvikling, tvivle om, at Levens og
Pumaens Stamform var et stribet Dyr, idet Ungerne have
beholdt Spor af Striberne, ligesom de sorte Kattes Kil-
linger, der, naar de ere udvoksne, ikke ere det mindste
stribede. Mange Hjorte- Arter, der som Voksne ikke ere
plettede, ere som unge bedækkede med hvide Pletter, og
det Samiøe gjælder om nogle faa Arter i voksen Tilstand.
Saaledes er fremdeles Ungerne i hele Svinefamilien (Suidæ)
og hos visse temmelig fjernt beslægtede Dyr, f. Ex. Ta-
piren, tegnede med mørke Længdestriber; men her er det
en Karakter, der aabenbart er nedarvet fra en uddød
Stamform og som nu kun er bevaret hos Ungerne. I alle
saadanne Tilfælde have de Gamle faaet deres Farver for-
andrede i Tidens Løb, medens Ungerne kun ere blevne
lidet forandrede, og dette er skeet ifølge Loven om Ned-
arving fra en bestemt Alder til en tilsvarende Alder.

Denne samme Lov gjælder om mange Fugle, hen-
hørende til forskjellige Grupper, i hvilke Ungerne nøje
ligne hinanden og afvige meget fra deres respektive voksne
Forældre. Ungerne hos næsten alle Hønsefugle og hos
nogle Qernt beslægtede Fugle, saaledes som Strudsene,
ere, medens de ere bedækkede med Dun, stribede paa-
langs, men denne Karakter peger tilbage paa en Tingenes
Tilstand, der ligger saa Ijernt, at den neppe vedkommer
os. Unge Kok*snæb (Loxia) have i Begyndelsen lige Næb'
ligesom andre Finker, og naar de have deres ufærdige

Digitized by VjOOQ IC

181

stribede Fjerdragt ligne de den voksne Bødirisk og Sidsken-
han, ligesom ogsaa Ungerne af Stillidsen, Grensidskenen
og nogle andre beslægtede Arter. Ungerne hes mange
Slags Verlinger (Emberiza) ligne hinanden og ligeledes den
voksne Tilstand af Kornverlingen (E. miliaria). I næsten
hele Drosselgrappen have Ungerne plettet Bryst — en
Rarakter, sohi mange Arter beholde hele Livet igjennem,
men som hos andre ganske forsvinder, som f. Ex. hos
Tnrdus migratorius* Fremdeles er hos mange Drosler
* Fjerene paa Ryggen spraglede førend de skiftes første
Gang, og denne Karakter beholdes hele Livet igjennem
hos visse af Østens Arter. Ungerne hos mange Arter af
Tornskader (Lanins), hos nogle Spætfer og hos en indisk
Dae (Chalcophaps indicas) have Tværstriber paa Under-
siden; og visse beslægtede Arter eller Slægter ere som
Voksne tegnede paa ligneqde Maade. Hos nogle nær-
staaende og beslægtede indiske Gøge (Chrysocj^ccyx) ere
Arterne i ndvoksen Tilstand temmelig forskjellige fra hin-
anden i Farve, men Ungerne kan man ikke kjénde For-
skjel paa. Hos en indisk Gaas (Sarkidiornis melanonotas)
ligne de ange Fugle, hvad Fjerdragten angaaer, meget en
nærstaaende Slægt, Dendrocygna, i dens ndvoksne Tilstand.^)
Senere skalle vi komme til at omtale lignende Forhold hos
visse Hejrer. Unge Sorthjerper (Tetrao tetrix) ligne baade
de Unge og de Gamle af visse andre Arter, f. Ex. Rød-
hjerpen eller T. scoticos. Endelig er, som Hr. Blyth, der
saa nøje har studeret dette Spørgsmaal, saa heldigt har
bemærket, mange Arters naturlige Slægtskab bedst at faa

') Angaaeode Drosler, Tornskader og Spetter se Hr. Blylh i Gbarles-
worths »Mag. of Nat. Hist-, Vol. I, 1837, S. 304; ligeledes en An-
mærkning uoder Teksten i hans Oversættelse af Gu viers > Regne
Animal«, S. 159. For Loxia bar jeg Hr. Blyth som Hjemmelsmand.
Om Drosler se ogsaa Audubon: •Ornith. Biography«, Vol. 11, S. 195.
Om Chrysococcyx og Chalcophaps: Blyth, citeret i Jerdons »Birds of
Indias Vol. III, S. 4a5. Om Sarkidiornis, Blyth i: >Ibiss 1867,
S. 175.

Digitized by

Google

182

Øje paa, naar de have deres ufærdige Fjerdragt; og da
alle organiske Væsners sande Slægtskab hidrerer fra, at de
nedstamme fra den samme Stamform, er denne Bemærk-
ning en stærk Bekræftelse af den Antagelse, at den nfær-
dige Fjerdragt tilnærmelsesvis viser os Artens tidligere
Tilstand eller, hvad der er det Samme, dens Forfædres
Tilstand.

Omendskjøndt mange ange Fngle af forskjellige Ordner
saaledes lade os se et Glimt af deres Qerne Forfædres
Fjerdragt, saa er der dog ogsaa mange andre Fugle, '
baade dnnkelt-farvede og livligt-farvede , som neje ligne
deres Forældre. Hos saadanne Arter kunne de forskjel-
lige Arters Unger ikke ligne hinanden nejere end For-
ældrene ligne hinanden; ikkeheller kunne de frembyde
slaaende Ligheder med beslægtede Former, der ere i ud-
voksen Tilstand. De aabne os kun et ringe Indblik
til deres Forfædres Fjerdragt undtagen for saavidt, at
naar de Unge og de Gamle ere farvede paa den samme
almene Maade en hel Arts-Gruppe igiendem, saa er det
sandsynligt, at deres Forfædre vare farvede paa en lig-
nende Maade.

Vi skulle nu betragte de Klasser af Tilfælde eller
Regler, under hvilke Forskjellighedeme og Lighederne
mellem de Unges og de Gamles Fjerdragt hos begge Kjøn,
eller hos kun det ene Rjen, kunne indordnes.- Regler af
dette Slags bleve først opstillede af Cuvier, men da vort
Kjendskab til Sagen er blevet større, maa disse Regler
modificeres og udvides noget. Dette har jeg forsøgt at
gjøre saa godt som Emnets store Indviklethed tillod, idet
jeg har støttet mig til de Meddelelser, jeg fra forskjellige
Kilder kunde faå; men det er nødvendigt, at en eller
anden kyndig Ornitholog giver os en fyldig Behandling af
dette Emne. For at faa at vide, i hvilken Udstrækning
enhver Regel gjælder, har jeg optegnet de Kjendsgjer-
ninger, der findes i de fire store Værker, nemlig Macgil-
livray om Brittaniens Fugle, Audubon om Nord- Amerikas,

Digitized by VjOOQ IC

183

JerdoD om Indiens og Goold om Aostraliens. Jeg forad-
skikker den Bemærkning, for det Første, at de forskjellige
Tilfælde eller Regler gaa over i hinanden, og for det
Andet, at naar det siges at Ungerne ligne deres Forældre,
saa menes der ikke hermed, at de ere ganske ens, thi
hines Farver ere næsten altid mindre livlige og Fjerene
ere blødere og ofte af en anden Form.

Kegler eller Klasser af TilMde.

I. Naar den voksne Han er smukkere eller mere iøjne-
faldende end den voksne Hun , ligne Ungerne i deres
første Fjerdragt nøje den voksne Hun, hvad der
f. Ex. er Tilfældet med den almindelige Høne og
Paafuglen; eller, hvad der lejlighedsvis hænder, de
ligne Hannen meget mere end de ligne den voksne Han.
II. Naar den voksne Hun er mere iøjnefaldende end den
voksne Han, hvad der undertiden, men sjelden,
hænder, ligne Ungerne af begge Kjøn i deres første
Fjerdragt den voksne Han.

III. Naar den voksne Han ligner den voksne Han, have
Ungerne af begge Kjøn en særegen første Fjerdragt.
Exempel herpaa er Rødkjælken.

IV. Naar den voksne Han ligner den voksne Hun, ligne
Ungerne af begge Kjøn i deres første Fjerdragt de
Voksne. Exempler: Isfaglen, mange Papegøjearter,
Krager og Graairisker.

V. Naar de Voksne af begge Kjøn have en forskjellig
Vinter- og Sommerdragt, saa ligne Ungerne, hvad
enten Hannen er forskjellig fra Hannen eller ej, de
Voksne af begge Kjøn i deres Vinterdragt, eller,
hvad der er langt sjeldnere, i deres Sommerdragt,
eller de ligne kan Hannerne, eller Ungerne kanne
have en intermediær Karakter, eller de kanne endelig
afvige meget fra de Voksne i begge deres Dragter.

VI. I nogle faa Tilfælde afvige Ungernes to Kjøn fra
hinanden i deres første Fjerdragt, idet de ange

Digitized by

Google

184

Hanner mer eller mindre ligne de voksne Hanner,
og de unge Hanner mer eller mindre nøje de voksne
Hunner.

Klasse I. — I denne Klasse ligne Ungerne af begge
Kjøn mer eller mindre nøje den voksne Hun, medens den
voksne Han, ofte paa en meget iøjnefaldende Maade, er
forskjellig fra den voksne Hun. Der kunde nævnes utal-
lige Exempler i alle Ordner , men det vil være tilstrække-
ligt at minde om den almindelige Fasan, Anden og Hts-
spurven. I denne Klasse gaa de forskjellige Tilfælde over
i hinanden. Saaledes kunne de to Kjøn i voksen Tilstand
være saalidt forskjellige fra hinanden og Ungerne saalidt
forskjellige fra de Voksne, at det er tvivlsomt, hvor-
vidt saadanne Tilfælde bør regnes til denne Klasse eller
til tredie eller Qerde. Fremdeles kunne Ungerne af begge
Kjøn, istedetfor at være ganske ens, være lidt forskjellige
fra hinanden 9 ligesom i vor sjette Klasse. Overgangs-
tilfældene ere imidlertid faa i Antal eller ere i det Mindste
ikke stærkt udprægede i Sammenligning med dem, der
bestemt høre til nærværende Klasse.

Den nærværende Regel faaer et tydeligt Udtryk i de
Grupper, i hvilke det er den almindelige Regel, at de to
Kjøn og Ungerne ere aldeles ens; thi naar Hannen i disse
Tilfælde er forskjellig fra Hunnen, hvad der f. Ex. er
Tilfældet med visse Papegøjer, Duer, Isfugle osv., ligne
Ungerne af begge Kjøn de voxne Hunner.^). I nogle

*) Se f. Ex. Hr. Goulds Meddelelse (•Handbook of the Birds of Au-
stralia«, Vol. 1. S. 133) om CyanalGyon, bos bvilken imidlertid den
ODge Han, omendskjøodt den ligner den voksne Hun, er mindre
straalende fanret. Hos nogle Arter af Dacelo bave Hannerne blaa
Haler og Hunnerne brune og Hr. R. B. Sbarpe meddeler mig, at
bos de unge Hanner af D. Gaudichaudi er Halen i Begyndelsen
brun. Hr. Gonid bar beskrevet (ibid. Vol. 11, S 14, 20, 37) begge
Kjøn og Ungerne af visse sorte Kakaduer og af Konge-Lorien , bos
hvilke det Samme gjslder. Fremdeles Jerdon (»Birds of India*,

Digitized by VjOOQ IC

185

anomale Tilfælde se vi det samme Forhold mere tydeligt
frenistillet; saaledes afviger Hannen af Heliothrix auri-
calata (en af Kolibrierne) iøjnefaldende fra Hannen derved,
at den h^r et pragtfuldt . Bryst og smukke Øreduske,
medens Hannen er mærkelig derved, at den har en meget
længere Hale end Hannen. Nu ligne Ungerne af begge
Kjøn (undtagen i det, at de have Broncepletter paa Brystet)
den voksne Hun i alle Henseende, ogsaa hvad den læn-
gere Hale angaaer, saaledes at Hannens Hale faktisk bliver
kortere, naar den naaer den modnere Alder, og dette er
et yderst usædvanligt Forhold. *). Endvidere er Fjerdrag-
ten hos den store Skalleslugers (Mergus merganser) Han
mere iøjnefaldende farvet, og Skulderfjerene og Vinge-
fjerene af anden Orden ere meget længere end hos Hun-
nen, men saa møde vi et Tilfælde, som Vi, saavidt
jeg veed, ikke finde igjen hos nogen anden Fugle- Art,
det nemlig, at den voksne Hans Top, omendskjøndt
den er bredere end Hunnens, er betydelig kortere, idet
den kun er lidt over en Tomme lang, medens Hunnens
Top er to og en halv Tomme lang. Nu ligne Ungerne af
begge Kjøn i alle Henseender den voksne Hun, saaledes
at deires Toppe ere længere, men smalere, end den
voksne Hans. '^)

Naar Ungerne og Hunnerne nøje ligne hinanden og
begge ere forskjellige fra Hannen, saa er det rimeligst,
heraf at drage den Slutning, at kun Hannen er bleven
modificeret. Selv i saa anomale Tilfælde som hos Helio-
thrix og Skalleslugeren er det rimeligt, at begge de voksne
Kjøn oprindeligt vare forsynede, henholdsvis med en meget

Vol. I, S. 260) om PalæorDls rosa, hos hvilken UngerDe ligne
Hunnen mere end Hannen. Se Audubon (•Ornith. Biography«,
Vol. Il, S. 475) om Golumba passerina's to Kjøn og Unger.

') Det er Hr. Gould, der viste mig Eiemplarerne , jeg skylder denne
Meddelelse; se ligeledes hans »Introduction to the Trochilidæ«,
' 1861, S. 120.

') Macglllivray: »Hist BriU Birds-, Vol. V, S. 207— 2U.

Digitized by

Google

186

forlænget Hale og eo meget forlæDget Top^ idet saa disse
Karakterer sideD delvis ere gaaede tabt for en af de voksne
Hanner, af en eller anden ubekjendt Aarsag, og nedarvede
i deres formindskede Illstand til Hannen alene paa den
Tid, da den er bleven moden. Den Antagelse, at i den
nærværende Klasse kan Hannen er bleven modificeret, hvad
Forskjelligheder mellem Hannen og Hnnnen med dens
Unger angaaer, faaer en stærk Støtte i nogle mærke-
lige, af Hr. Blyth*) meddelte Forbold, angaaende nær-
beslægtede Arter, der repræsentere hinanden i forskjellige
Lande; thi hos adskillige af disse Arter ere de voksne
Hanner andergaaede et vist Beløb af Forandring og ere
lette at kjende , medens Hannerne og Ungerne ikke ere til
at kjende fra hinanden og derfor absolut oforandrede.
Dette er Tilfældet med visse indiske Sladderfbgle (Tham-
nobia), med visse Honningfagle (Nectarinia) , Tornskader
(Thephrodornis), visse Isfogle (Tanysiptera) , Kalij-Fasaner
(Gallophasis) og Træ- Agerhøns (Arboricola).

I nogle analoge Tilfælde, nemlig hos Fugle, der have
en forskjellig Sommer- og Vinterdragt, men hos hvilke de
to Kjøn næsten ere ens, kan man let kjende Forskjel paa
visse nærbeslægtede Arters Kjøn, naar de ere i deres SoHimer-
eller Parringsdragt, medens de ikke ere til at kjende fra
hinanden, naar de ere i deres Vinterdragt , iigesaalidt som
naar de have deres ufærdige Fjerbeklædning. Dette er
Tilfældet med nogle af de nærbeslægtede indiske Vipstjerter
eller Motacillæ. Hr. Swinhoe*) meddeler mig, at tre
Arter af Ardeola (en Hejreart), som repræsentere hinanden

M Se hans beundriDgsværdige Artikel i: ■ Journal of the Aslatic Soc,
of Bengal«, Vol. XIX, 1850, S. 223; se ligeledes Jerdon: »Blrds of
India*, Vol. I, IntrodQcUon, S. XXIX. Aogaaende Tanysiptera for-
talte Prof. Schlegel Hr. Biyth, at han blot ved at sammenligDe de
voksne Hanner kande ndflnde fbrskjelllge bestemt adskilte Racer.

>) Se iigledes Hr. Swinhoe i: -Ibis«, Juli 1863, S. 131; og en fore-
løbig Meddelelse med et Uddrag af eo Bemærkning af Hr. Blyth i :
•Ibis«, Jan. 1861, S. b2

Digitized by

Google

187

paa forskjellige Kontinenter, ere »ganske forbavsende for-
skjellige«, naar de ere prydede med deres Sommer-
tjer, men ere vanskelige, ja næsten umulige, at kjende
fra hinanden om Vinteren. Ungerne af disse tre Arter
ligne i deres ufærdige Fjerdragt nøje de Voksne i deres
Vinterdragt. Dette Tilfælde er saa meget mere interes-
sant, som hos to andre Arter af Ardeola begge Kjøn
baade Vinter og Sommer beholde næsten den samme Fjer-
dragt som den^ de tre førstnævnte Arter have om Vin-
teren og i uudvokset Tilstand; og denne Fjerdragt, som
er almindelig for flere forskjellige Arter i forskjellige Aldre
og til forskjellige Aarsti^er, viser os rimeligvis hvorledes
Slægtens Stamform var farvet. I alle disse Tilfælde er
Parringsdragten, der, som vi konne antage, oprindelig blev
erhvervet af den voksne Han' i Parringstiden og nedarvet
til de Voksne af begge Kjøn til den tilsvarende Aarstid,
bleven modificeret, medens Vinterdragten og den ufærdige
Dragt ikke ere blevne forandrede.

Nu opstaaer naturligt det Spørgsmaal, hvordan det
kan være, at i disse sidste Tilfælde begge Kjøns Vinter-
dragt, og i de tidligere Tilfælde de voksne Hunners Vinter-
dragter, ligesaavel som Ungernes ufærdige Fjerdragter, aldeles
ikke ere blevue paavirkede. De Arter, som repræsentere
hinanden i forskjellige Lande, ville næstea altid have
været udsatte for forskjellige Betingelser, men vi kunne
neppe forklare Modifikationep af Fjerdragten alene hos
Hannerne som en Virkning heraf, naar vi se, at Hunnerne
og Ungerne, skjøndt de have været udsatte for ganske
de samme Betingelser, ikke ere blevne paa virkede. Der
er neppe i Nataren nogen anden Kjendsgjeruing , der mere
tydelig viser os af hvor underordnet Betydning Livsbetin-
gelsernes direkte Virkning er i Sammenligning med en af
Udvælgelse styret Ophobning af ubestemte Varieringer, end
den forbavsende Forskjel, der er paa de to Kjøn hos
mange Fugle, da begge Kjen maa have levet af den samme
Føde og have været udsatte for det samme Klima. Ikke

Digitized by

Google

188

desto mindre kan dette ikke helt forhiodre os fra at an-
tage, at nye Betingelser i Tidernes Løb kande frembringe
nogen direkte Virkning; vi se kun, at denne ikke er pær
saa vigtig, som Resultaterne af en af Udvælgelse styret
Ophobning. Naar imidlertid eb Art vandrer hen til et nyt
Land; og dette maa gaa forud for Dannelsen af repræsen-
tative Arter, saa vil den Forandring i Livsbetingelserne,
som de næsten altid ville blive udsatte for, faa dem til
at undergaa et vist Beløb af fluktuerende Variabilitet, at
dømme efter en meget almindelig Analogi. 1 dette Til-
fælde vil Parringsvalget, som afhænger af et til Forandring
meget tilbøjeligt Element — nemlig Hunnernes Smag eller
Beundring — have faaet nye Farve- Skatteringer eller
andre Forskjelligheder til at virke paa og til at ophobe;
og da Parringsvalg stedse er virksomt, vilde det (at dømme
efter hvad vi vide om Resultaterne af Menneskets ube-
vidste Racevalg af Husdyrene) være en forbavsende Rjends-
gjerning, ifald forskjellige Distrikters Dyr, som aldrig
kunne komme til at krydses og saaledes sammenblande
deres nys erhvervede Karakterer, ikke efter tilstrækkelig
lang Tids Forløb vare forskjelligt modificerede. Disse Be-
mærkninger gjælde ligeledes om Sommer- eller Parrings-
Qerdragten, hvad enten den kun findes hos Hannerne eller
den er fælles for begge Kjøn.

Omendskjøndt Hunnerne hos de ovenfor nævnte nær
beslægtede .Arter tilligemed deres Unger neppe afvige det
allermindste fra hinanden, saa at det kun er Hannerne,
man kan kjende, afvige dog i de fleste Tilfælde Hunnerne
af en og samme Slægts Arter aabenbart fra hinanden.
Men Forskjellighederne ere sjeldent saa store mellem dem,
som mellem Hannerne. Dette se vi tydeligt i hele Hønse*
familien, idet f. Ex. Hunnerne af den almindelige og
japanske Fasan og særlig af Guld-Fasanen og Amherst-
Fasanen — af Sølv-Fasanen .og den vilde Høne — ligne
hinanden meget i Farve, medens Hannerne ere overorden-
ligt forskjellige fra hinanden. Saaledes forholder det sig

Digitized by VjOOQ IC

189

med Hunnerne af de fleste Cotingidæ , Fringillidæ og mange
andre Familier. Der kan i Virkeligbeden ikke vær^ nogen
Tvivl om, at i^ det Hele taget ere Hunnerne blevne meget
mindre modificerede end Hannerne. Nogle faa Fugle frem**
byde imidlertid en mærkelig og uforklarlig Undtagelse,
saaledes ere Hunnerne af Paradisea apoda og P. papuana
mere forskjellige fra hinanden end deres respektive Han-
ner ^), idet den sidste Arts Hun er ren hvid paa Undersiden,
medens Hunnen hos P. apoda er mørkebrun paa dette Sted.
Saaledes afvige endvidere, efter Meddelelse fra Professor
Newton, Hannerne af to Arter af Oxynotus (Tornskader),
som ere Repræsentanter for hinanden paa Øerne Mauritius
og Bourbon^)/ kun lidt fra hinanden i Farve, medens
Hunnerne ere meget forskjellige. Hos Arten fra Bourbon
synes Hunnen tildels at have beholdt en Fjerdragt i en
ufærdig Tilstand; thi ved første Øjekast »kunde man an-
tage hende for en Unge af Arten fra Mauritinsn. Disse
Forskjelligheder kunne sammenlignes med dem, der, uaf-
hængige af Menneskets Racevalg og i det Hele taget paa
en uforklarlig Maade, fremkomme hos visse Underracer
af Kamphaner, hos hvilke Hunnerne ere meget forskjellige,
medens Hannerne neppe ere til at kjende fra hinanden. ^)
Da jeg forklarer Forskjellighederne mellem de be-
slægtede Arters Hanner ved Parringsvalg i en saa vid
Udstrækning , hvorledes kunne saa Forskjellighederne
mellem Hunnerne forklares i alle almindelige Tilfælde?
Vi behøve ikke her at give os af med de Arter, som
høre til forskjellige Slægter; thi hos disse vil TiUem-
pelse til forskjellige Livsvaner og andre Kræfter være
komne med i Spillet. Angaaende Forskjellighederne mellem
Hunner indenfor samme Slægt synes det mig, efterat jeg

') WalUce: .The Malay Archlpelago-, Vol. II, 1869, S. 394.

') Disse Arter ere beskrevne med kolorerede Figurer af Hr. F. Pollen

1: -Ibis., 1866, S. 275.
*) •Variation of Anlmals Ae. nnder Domestication • , Vol. I, S. 251.

Digitized by

Google

190

har seet forskjellige store Gmpper igjennem, næsten vist»
at det vigtigste Middel har været Overførelse i en sterre
eller mindre Grad til Hannen af de Karakterer, som Han-
neme have erhvervet ved Parringsvalg. Hos mange britiske
Finkearter knnne de to Kjen enten være lidt eller meget
forskjellige fra hinanden, og dersom vi sammenligne Hon-
nerne af Grensidskenen, Bogfinken, Stillidsen, Dompappen,
Korsnæbet, Sparven osv. med hinanden, ville vi se, at de
hovedsagelig afvige fra hinanden i de Pankter, i hvilke de
tildels ligne deres respektive Hanner; og Hannernes Farver
konne roligt tilskrives Parringsvalget. Hos mange Arter af
Hensefagle er der overordenlig stor Forskjel paa Kjønnene;
Exeropler herpaa ere Fasanen, Paafdglen og Hønen, medens
der hos andre Arter har været en delvis eller endogsaa
fuldstændig Overførelse af Karakter fra Han til Han.
Hannerne af de forskjellige Arter af Polyplectron have
ogsaa, navnlig paa Halen, deres Hanners pragtfalde Øjne,
men i en mattere Tilstand. Agerhønens Han er kan for-
skjellig fra Hannen derved, at det røde Tegn paa hendes
Bryst er mindre, og den vilde kalkanske Høne er kon
forskjellig fra Hanen derved, at den har meget mattere
Farver. Hos Perlehønen er de to Kjøn ikke til at kjende
fra hinanden. Det er ikke usandsynligt, at denne sidste
Fugls simple, men ejendommelig plettede Fjerdragt er
bleven erhvervet af Hannerne ved Parringsvalg og saa er
bleven nedarvet til begge Kjøn; thi den er ikke væsenlig
forskjellig fra den meget smukkere plettede Fjerdragt, der
er ejendommelig for Tragopan-Fasanens Hanner alene.

Man barde lægge Mærke til, at i nogle Tilfælde er
Overførelsen af Karakterer fra Hannen til Hannen aaben-
bart skeet paa et Qernt tilbageliggende Tidspunkt, idet
Hannen senere er nndergaaet store Forandringer, uden at
overføre nogen af sine sidst erhvervede Karakterer til
Hunnen. Hunnen og Ungerne af Sorthjerpen (Tetrao tetrix)
lien^ f. Ex. temmelig nøje begge Kjøn og Ungerne af
Rødhjerpen (T. scoticus); og vi kunne som en Følge heraf

Digitized by VjOOQ IC

191

slutte 08 til , at Sort^jerpen nedstammer fra en eller anden
gammel Art, hos hvilken begge Kjøn vare farvede paa
næsten samme Maade som Rødhjerpen. Da begge Kjøn
hos denne sidste Art have mere tydelige Tværstriber ander
Parringstiden end til nogen anden Tid og da Hannen af-
viger lidt fra Hannen hvad, dens mere stærkt adprægede
røde og brane Farve angaaer^), kunne vi slutte os til, at
dens Fjerdragt i det Mindste til en vis Grad er bleven
paavirket af Parringsvalg. I saa Fald kunne vi endvidere
antage, at Sorthjerpehunnens Fjerdragt, der næsten seer
ligesaadan ud, blev frembragt paa en lignende Maade i
en eller anden tidligere Periode. Men siden den Tid har
Sorthjerpehannen faaet sin smukke, sorte Fjerdragt med
dens kløvede og til Siden krøllede Halefjer; men af disse
Karakterer har der neppe været nogen Nedarven til Hun-
nerne, undtagen at dens Hale viser Spor til den krøllede
kløftede Fjer.

Vi kunne derfor slutte os til, at Hunnerne af for-
skjellige, skjøndt beslægtede Arter, ofte have faaet deres
Fjerdragt gjort mere eller mindre forskjellig ved de for-
skjellige Grader i Nedarvingen af Karakterer, der ere er-
hvervede baade i tidligere og senere Tider af Hannerne
ved Parringsvalg. Men det fortjener særlig at blive be-
mærket, at straalende Farver ere blevne langt sjeldnere
nedarvede end andre Farver. Hannen f. Ex. af Blaakjelk-
sangeren (Cyanecula snecica) har et stærkt blaat Bryst
med et næsten trekantet rødt Mærke paa. Nu ere Mærker
af tilnærmelsesvis samme Form blevne nedarvede til Hun-
nen, men Pletten i Midten er gulagtig istedetfor rød og
er omgivet af spættede Fjer istedetfor af blaa. Hønse-
fuglene frembyde mange analoge Tilfælde; thi ingen af de
Arter, saadan som Agerhøns, Vagtler, Perlehøns osv.,
hos hvilke Fjerdragtens Farver i en betydelig Grad ere
blevne overførte fra Hannen til Hunnen, have straalende

M MacgllliTray: »Hist British Birds«, Vol. I, S 172-74.

Digitized by VjOOQ IC

192

Farver. Et godt Exempel herpaa have vi hos de Fasaner,
hos hvilke HaoDen i Almindelighed er langt mere straa-
lende end Hnnnen, men hos den ørede Fasan og Wal]ich*s
Fasan (Crossoptilon anritum og Phasianns Wallichii) ligne
de to Kjøn nøje hinanden og deres Farver ere matte. Vi
kunne gaa saa vidt, saa at -vi kanne antage, at dersom
nogen Del af Fjerdragten hos disse to Fasaners Hanner
var bleven straalende farvet, saa vilde dette ikke være
bleven nedarvet til Hunnerne. Disse Forhold ere stærke
Støtter for Hr. Wallace*8 Antagelse, den nemlig, at hos
Fugle, der ere udsatte for nogen Fare i Rngetiden, er
Nedarvingen af straalende Farver fra Hannen til Hunnen
bleven forhindret ved Kvalitetsvalg. Vi maa imidlertid
ikke glemme, at den anden tidligere meddelte Forklaring
er mulig, den nemlig, at de Hanner, som varierede og
bleve straalende, medens de vare unge og uerfarne, ville
have været udsatte for megen Fare og ville i Alminde-
lighed være blevne ødelagte; de ældre og mere forsigtige
Hanner ville derimod, ifald de varierede paa en lignende
Maade, ikke blot have været istand til at holde sig ilive,
men ville have været begunstigede i deres Rivalisering
med andre Hanner. Nu, have Varieringer, der indtræffe i
en sen Livsperiode, Tendens til udelukkende at blive ned-
arvede til det samme Kjøn, saa at de yderst straalende
Farver ikke i dette Tilfælde vilde være blevne nedarvede
til Hunnerne. Paa den anden Side vilde Prydelser af en
mindre iøjnefaldende Art, saaledes som de, der findes
hos den ørede Fasan og Wallich*s Fasan ikke have
været farlige, og dersom de fremkom i den tidlige
Ungdom, vilde de i Almindelighed være blevne nedarvede
til begge Kjøn.

Foruden Virkningerne af en delvis Overførelse af
Karakterer fra Hanner til Hunner » maa nogle af For-
skjellighedeme mellem nærbeslægtede Arters Hunner til-
skrives Livsbetingelsernes direkte eller bestemte Ind-

Digitized by

Google

193

virkeD^). Hos Hannerne vil enhver saadan Indvirkning i
Almindelighed ikke knnne bemærkes paa Grund af de
straalende Farver, der bleve erhvervede ved Parringsvalg ;
men ikke saaledes med Hannerne. £nhver af de utallige
Forskjelligheder i F^erdragt^ som: vi se hos vore Hnsfngle,
er natarligvifl Resultatet af en elles anden bestemt Aarsag,
og ander naturlige og mere ensformede Betingelser vilde
en eller anden Farve, under Forudsætning af at den paa
ingen Maade var skadelig, næsten noied Sikkerhed senere
eller tidligere blive den herskende. Den uhindrede Kryds-
ning af mange Individer, der hørte til samme Art, vilde
tilsidst stræbe at gjøre enhver saaledes erhvervet Farve-
forandring ensformet i dens Karakter.

Ingen tvivler om, at hos mange Fugle have begge
Kjøn faaet deres Farver tillempede for Sikkerhedens Skyld.
Omendskjøndt det vilde være en vanskelig, maaske en
umulig Proces, saaledes som vi i det sidste Kapitel have
viist det, ved Ddvælgelse at omdanne en Form af Ned-
arving til en anden, vilde der dog ikke være den mindste
Vanskelighed ved at lempe Hunnens Farver, uafhængigt af
Hannens, efter Omgivelserne ved en Ophobning af Varierin-
ger, der fra første Færd af vare bundne i deres Nedarving
til Hunnerne. Dersom Varieringerne ikke vare saaledes
bundne, vilde Hannens straalende Farver blive svækkede
eller udvidskede. Hvorvidt nu kun Hunnerne af mange
Arter saaledes ere blevne særligt modificerede, det er for
Øjeblikket meget tvivlsomt. Jeg ønsker at jeg kunde følge
Hr. Wallace helt, thi saa vilde der ikke være saa mange
Vanskeligheder. Enhver Variering, som ikke gjorde Hun-
nen nogen Nytte i Retning af Beskyttelse, vilde straks
blive fjernet, istedetfor simpelthen at gaa tabt derved, at
den ikke udvalgtes, eller ved uhindret Krydsning, eller
derved, at den blev udryddet, naar den blev overført til

') Se om dette Emne Kap. XXIII i »Variation of Animals and Piants
under Domestication*.

Digitized by

Google

154

Hannen og paa nogen Maade var skadelig for denne. Saa-
ledes vilde Hannens Fjerdragt blive holdt konstant i sin
Karakter. Det vilde ogsaa være en Lettelse, dersom vi
kande indremme, at de donkte Farver hos mange Arters
tvende Kjøn vare blevne erhvervede og bevarede , Arterne
til Beskyttelse — f. Ex. hos Graairisken og Gjerdesmntten
(Accenter modalaris og Troglodytes valgaris), om hvilke
vi ikke bestemt vide, om Parringsvalget har været virksomt
hos dem. Vi borde imidlertid tage os iagt, naar vi antage,
at Farver« der forekomme os matte, ikke ere tiltrækkende
for visse Arters Hunner. Vi barde haske vel paa saa-
danne Exérapler som den almindelige Hnssporv, hos hvilken
Hannen afviger meget fra Honnen, men dog ikke har
nogensomhelst straalende Farve. Der er rimeligvis ikke
Nogen, der vil benægte, at mange Hensefagle, som leve
paa flad Jord, have erhvervet de Farver, de na have, i
det Mindste tildels, for Sikkerheds Skyld. Vi vide, hvor
godt de ere skjolie paa denne Maade; vi vide, at Ryper,
medens de skifte om fra Vinter- til Sonmierdragt, begge
hvilke Dragter ere til Beskyttelse, meget let blive Rov-
fuglenes Bytte. *Men kunne vi tro, at de meget smaa
Forskjelligheder i Farve og Tegning mellem f. Ex. Sort-
og Rødhjerpens Hun, virkelig ere til Beskyttelse? Ere
Agerhøns, saadan som de nu ere farvede, bedre beskyttede
end de vilde være, ifald de lignede Vagtler? Tjene
Smaaforskjellighederne mellem Hunnerne af den egenlige
Fasan, den japanske Fasan og Guldfasanen til Beskyttelse,
eller kunde de ikke indbyrdes have ombyttet deres Fjer-
dragt uden Skade? Efter hvad Hr. Wallace har iagttaget
angaaende visse Hønsefugles Levevaner ovre i Østen, mener
han, at saadanne smaa Forskjelligheder ere nyttige. Hvad
mig angaaer, saa vil jeg blot sige, at jeg ikke er over-
bevist derom.

Tidligere, da jeg var tilbøjelig til at lægge megen Vægt
paa Beskyttelsesprincipet, som Noget der forklarede Hun-
fuglenes mindre straalende Farver, faldt det mig ind, at

Digitized by VjOOQ IC

195

det var muligt,, at begge Kjøn og Ungerne oprindelig
kande have været lige straalende farvede, men at saa
senere Hunnerne paa Grund af den Fare , de vare udsatte
for under Rugningen, og Ungerne paa Grund af deres
Uerfarenhed, vare blevne gjorte dunkle for Sikkerhedens
Skyld. Men denne Anskuelse er der ingen Beviser der
statter og den er ikke sandsynlig; thi vi komme herved
til i Fantasien at udsætte Hunner og Unger gjennem lange
Tider for Farer, mod hvilke det saa senere bliver nød-
vendigt at beskytte deres modificerede Efterkommere. Vi
maa ogsaa ved en trinvis Udvælgelsesproces indskrænke
Hunnerne og Ungerne til næsten nøjagtig de samme Farver
og Tegninger og de maa nedarve dem til de tilsvarende Kjøn
og den tilsvarende Livsperiode. Det er ogsaa, naar man
antager, at Hunnerne og Ungerne paa hvert af Modifika-
tionsprocessens Trin have havt Del i en Tendens til at
blive lige saa straalende farvede som Hannerne, en noget
besynderlig Kjendsgjerning, at Hunnerne aldrig ere blevne
gjorte matfarvede uden at Ungerne ere blevne gjorte del-
agtige i den samme Forandring, thi der er, saavidt jeg
kan se, ingen Arter hos hvilke Hunnerne ere dunkelt
farvede og Ungerne stærkt farvede. En delvis Undtagelse
dannes imidlertid af visse Spætters Unger, thi de have
»hele den øvre DeKaf Hovedet farvet med Rødtt, hvilket
senere hen enten svinder ind til en rød Kredslinie hos de
Voksne af begge Kjøn eller , ganske forsvinder hos de
voksne Hunner. *)

Sluttelig synes, med Hensyn til nærværepde Klasse af
Tilfælde, den rimeligste Anskuelse at -være den, at flere
paa hinanden følgende Varieringer i Farvepragt eller i
andre til Prydelse tjenende Karakterer, der fremkomme
hos Hannerne i en temmelig sen Livsperiode, . ene ere

AuduboD: •Omith. Biography, Vol.!, S. 19a MacgiUivray: •Hist.
British BIrds«, Vol. III, S. 85. Se ogsaa hvad der tidligere er
meddelt om Indopicas earlotta.

13*

Digitized by

Google

196

blevne bevarede; og at de fleste eller alle disse VarieriD-
ger, paa Gmnd af den sene Livsperiode i hvilken de
fremkom, fra første Færd af kun ere blevne nedarvede til
det voksne mandlige Afkom. Enhver Variering i Farve-
glandsy som indtraf hos Hnnneme eller Ungerne , vilde
ikke have været dem til nogen Nytte og vilde ikke være
bleven udvalgt, tvertimod, havde den været farlig, vilde
den være bleven udryddet. Saaledes vilde Hannerne og
Ungerne enten være blevne ladte uforandrede eller, og det
har været det hyppigste, vilde være blevne delvis modi-
ficerede véd Nedarving fra Hannerne ved at faa nogle af
disses- paafølgende Varieringer. Begge Rjøn ere maaske
blevne direkte paavirkede af de Livsbetingelser for hvilke
de længe have været udsatte; men Hunnerne ville, fordi
de ikke paa anden Maade ere blevne videre modificerede,
tydeligst vise alle saadanne Virkninger. Disse Forandringer
og alle andre ville være blevne holdte ensformede ved den
uhindrede Krydsning mellem mange L)divider. I nogle
Tilfælde, særlig da hos Jordfugle, kunne Hunnerne og
Ungerne muligvis være- blevne modificerede uafhængigt af
Hannerne for Sikkerhedens Skyld, saaledes at de have
taaet den samme dunk^tfarvede Fjerdragt.

Klasse U. Naar den voksne Hun er mere
iøjnefaldende end den voksne Han, ligne Ungerne
af begge Kjøn i deres første Fjerdragt den voksne
Han. — Denne Klasse er den foregaaende nøjagtig mod-
sat; thi Hunnerne have her mere straalende Farver eller
ere mere iøjnefaldende end Hannerne; og saavidt man
kjender Noget til Ungerne, saa ligne de de voksne Hanner
istedetfor de voksne Hunner. Men Forskjellen mellem
Kjønnene er aldrig saa stor, som den kan være mellem
mange Fugle i første Klasse, og Tilfældene ere sammen-
lignelsesvis sjeldne. Hr. Wallace, som var den Første,
der henledte Opmærksomheden paa det mærkelige Forhold,
der er mellem Hannernes mindre straalende Farver og

Digitized by VjOOQ IC

197

deres Deltagelse i Rogniogens Besværligheder , lægger stor
Vægt paa dette Puokt^) og mener ^ at vi her have et
afgjørende Bevis for, at dunkle Farver ere blevne erhver-
vede for at Faglene kunne være beskyttede i Rugetiden.
Jeg synes 9 at der er en anden Antagelse, der er rime-
ligere. Da Tilfældene ere mærkelige og ikke talrige, skal
jeg i Korthed meddele Alt hvad jeg i saa Henseende har
været istand til at finde.

I en Afdeling af Slægten Tumix (vagtelagtige Fogle)
er Hunnen altid større end Hannen (ja, hos en af de av-
stralske Arter er den næsten dobbelt saa stor) og dette
er et usædvanligt Tilfælde hos Hønsefuglene. Hos de fleste
Arter er Hunnen stærkere og klarere farvet end Hannen ^),
men i nogle faa Arter ere Kjønnene ens. Hos Turnix
taigoor fra Indien »mangler Hannen det Sorte paa Struben
og Halsen og dens Fjerdragts hele Tone er lettere og
mindre skarpt udpræget end Hannens. • Hunnen synes at
være den, der giver mest Lyd fra sig, og den er ganske
vist langt mere stridbar end Hannen, saa at de Indfødte
ofte holde Hunnerne og ikke Hannerne fangne for at lade
dem kæmpe sammen ligesom Kamphaner. Ligesom de
engelske Fuglefængere «ætte en Han ud som Lokkefugl
nær ved en Snare for at fange andre Hanner ved at op-
ægge deres Kappelyst, saaledes anvender ihan i Indien
Hunnerne af denne Turnix. Naar Hunnerne ere stillede
saaledes ud, begynde de snart deres »stærke Murren, som
kan høres langt borte, og alle de Hunner, der ere indenfor
Hørevide, løbe hurtigt hen til Pletten og begynde at
kæmpe med den fangne Fugl.« Paa denne Maade kan
der i Løbet af en enkelt Dag fanges fra tolv til tyve Fugle,

') •WestmiDsterRevlewi, J all 1867, og A. Morray: •Journal of Travel«,

1868. S. 83.
M Om de aysiralske ArUr se Goold: •Handbook etcs Vol II, S. 178,

180, 186, 188. Paa det britiske Itdseum kan man se Exemplarer

af den avstralske Pedionomus torquatos, der vise lignende Por-

sl^elllgheder mellem Kjønnene.

Digitized by

Google

198

Allesammeo bækkende Hanoer. De Indfødte forsikkre, at
naar. Hannerne have lagt deres Æg, samles de i Flokke
og overlade Hannerne Rugningsaffairen. Der er ingen
Grand til at betvivle Sandbeden af denne Forsikkring, som
støttes af nogle Iagttagelser, Hr. Swinhoe bar gjort i
Cbina^). Hr. Blytb troer , at Ungerne af begge Kjøn ligne
de voksne Hanner.

Hannerne af de tre Arter af spraglede Snepper (Rbyn-
cbæa) »ere ikke blot større, men ogsaa langt rigere far-
vede end Hannerne.«*) Hos alle andre Fagle, bos bvilke
der er Forskjel paa Lnftrørets Bygning hos de to Kjøn,
er det mere adviklet og sammensat bos Hannen end bos
Hannen; men hos Rhyncbæa Aastralis er det simpelt hos
Hannen, medens det hos Hannen gjør fire forskjellige
Snoninger inden det gaaer sammen med Langerne. ^) Denne
Arts Han bar derfor faaet et højst mandigt Udseende.
Hr. Blytb forvissede sig ved Undersøgelsen af mange Exem-
plarer om, at Luftrøret ikke gjør nogen Snoning hos
noget af Kjønnene bos R. Bengalensis, hvilken Art saa
nøje ligner R. Aastralis, at den ikke er til at kjende fra
den andtagen paar de kortere Tæer. Denne Kjendsgjerning
er et andet slaaende Exempel paa -den Lov, at sekundære
Kjønskarakterer ofte ere vidt forskjellige bos nær beslægtede
Former; omendskjøndt det er en meget sjelden Omstændig-
hed, at saadanne Forskjelligheder vedrøre Hnnkjønnet. ' Hos
R. Bengalensis siges Ungerne af begge Kjøn i deres første
Fjerdragt at ligne de voksne Hanner^). Der er ogsaa Grand
til at antage, at Hannen paatager sig at rage, thi Hr.
Swinhoe^) fandt før Slntningen af Sommeren Hunnerne
samlede i Flokke, ligesom Hannerne af Tarnix.

M Jerdon: -Blrds of Indlas Vol III, S. 596. Br. Swinhoe i: •Ibis«,

1865, S. -542; 1866, S. 131, 405. .
>i Jerdon: -Blrds of India«, Vol. III, S. 677.
^) Gonlds tHandbook of the Birda of Auatralla«. Vol. II, S. 275.
*) »The Indlån Field-, Sept 1858, S. 3.
') -Ibia«. 1866, S. 298.

Digitized by

Google

199

Den bredoæbede Vandtræders og OdiDshanens (Pbala-
ropas falicarias og P. hyperborens) fiuoner ere større og
i deres Sommerdragt »mere livligt klædte end HanoerDe«,

men Forskjellen paa Kjønnenes Farve er langtfra iøjne-
faldende. Ran Hannen af den brednæbede Vandtræder
(P. falicarias) paatager sig, ifølge Professor Steenstrup,

Digitized by

Google

202

Hob FalklandseenieB Aadselglente (Milvago leacoras) blev
jeg meget forbavset over ved Disektionen at finde , at de
Individer, hos hvilke alle Farverne vare stærkt udprægede
og hos hvilke Vokshoden og Benene vare orangefarvede^
vare voksne Honner, medens de som havde dunklere Far-
ver og graa Ben vare Hanner eller Unger. Hos en
avstralsk Trækryber (Climacteris erythrops) afviger Hun-
nen fra Hannen derved, »at den er prydet med skjønne
straalende rødlige Tegninger paa Struben , medens Hannen
der ingen Tegninger har.« Endelig overgaaer hos en av-
stralsk Natravn »Hunnen altid Hannen i Størrelse og i
Farvernes Glands; Hannerne have paa den anden Side to
hvide Pletter paa VingeQerene af første Orden, der ere
mere iøjnefaldende end Pletterne hos Hunnen.^)

Vi se altsaa, at de Tilfælde i hvilke Hunfuglene have
mere iejnefaldende Farver end Hannerne, medens Dngeme
i deres ufærdige Fjerdragt ligne de voksne Hanner istedet-
for de voksne Hunner, saaledes som i den foregaaende
Klasse, ikke ere talrige, omendskjøudt de findes spredte
i forskjellige Ordner. Det Beløb af Forskjel, der er

Om BfUvago 86: »Zoology of the Voyage of the • Beagle*: Birds«,
1841, S. 16. Aogaaende Glimacterit og Natravnen (Eurottopodos)
86 Gould: -Haudbook of the Birda of Aaatralia«, Vol. I, S. 602 og
97. Den Dyteelandske Grataod (Tadorna rariegata) ft'embyder et
ganske anomalt TUfslde ; HuDneDs Hoved er ^nemlig af en ren hvid
Farre og Ryggen er rødere eud Hannens; Hannens Hoved har en
fyldig mørk Broncefarre og dens Ryg er beklsdt med fint skifer-
farvede Fjer, saa at den maa ansees for at vsre sl^ønnere end
Hannen. Hannen er større og mere stridbar end Hunnen og sidder
ikke paa Æggene. I alle disse Henseender kommer den altsaa Ind
onder den første Klasse; men Hr. Selater Iagttog (•Proc. Zool.
Soc.«, 1866, S. 150) med megen Forbavselse, at Ungerne af berøe
KJøn , naar de vare omtrent tre Maaneder gamle , Istedetfor at ligne
de voksne Honner, lignede de voksne Hanner, Idet de havde mørke
Hoveder og Halse; i dette Tilfælde synes det saaledes, som om
Hunnerne vare blevne modificerede , medens Hannerne og Ungerne
have beholdt et tidligere Stadiums Flerdragt

Digitized by

Google

203

mellem KjeoDeoe, er oden Sammenligning mindre end det,
der hyppig træffes i den sidste Klasse, saa at Grunden
til Forskjellen, hvilken den saa har været, har indvirket
enten mindre energisk paa flonneme i denne Klasse eller
paa Hannerne i foregaaende Klasse. Hr. Wallace troer,
at Hannerne have faaet deres Farver gjort mindre iøjne-
faldende for at de kanne være beskyttede i Rngetiden;
men Forskjellen mellem Kjønnene synes neppe i noget af
de foregaaende Tilfælde at være stor nok til at man roligt
kan gaa ind paa denne Antagelse. I nogle af Tilfældene
ere Hunnernes straalende Farver næsten indskrænkede til
Undersiden og Hannerne vilde ikke, ifald de havde været
saaledes farvede, have været udsatte for Fare, medens
de sad paa Æggene. Man burde ogsaa huske paa,« at
Hannerne ikke blot ere i en ringe Grad mindre iøjne-
faldende farvede end Hunnerne, men desuden ere mindre
og mindre stærke. De have fremdeles ikke blot erhvervet
sig det moderlige Rngéinstinkt, men ere ogsaa mindre
stridbare og larmende end Hunnerne og i et enkelt Til-
fælde have de simplere Stemmeredskaber. Saaledes er der
blevet bevirket en næsten fuldstændig Ombytning af de to
Kjøns Instinkter, Vaner, Temperament, Farve, Størrelse
og nogle enkelte Bygningsforhold.

Dersom vi nu kunde antage, at Hannerne i denne
Klasse havde mistet noget af den Fyrighed, der er al-
mindelig for det mandlige Kjøn, saaledes at de ikke længer
søge ivrigt efter Hunnerne, eller dersom vi kunde antage,
at Hunnerne ere blevne meget talrigere end Hannerne —
og hvad en indisk Turnix angaaer, saa siger man at dens
Hunner .»træffes langt almindeligere end Hannerne«') —
saa er det ikke usandsynligt, at Hunnerne vilde være blevne
førte til at gjere Kur til Hannerne, istedetfor at blive
gjort Kur til af dem. Dette er i Virkeligheden til en vis
Grad Tilfældet med nogle Fugle og vi have jo saaledes

Jerdon: -Birds of India*, Vol. 111, S. 598.

Digitized by VjOOQ IC

2()4

seet, at det gjælder om Paafaglen, deo vilde Kalknn
og vis^e Slags Hjerper. Naar vi se ben til de flest«
Faglehanners Sa&dvaoer, saa maa Turnix- og Ema-flao-
Bernes Størrelse, Styrke og usædvanlige Stridbarhed be-
tyde , at de anstrenge sig med at drive rivaliserende Hun-
ner bort for at komme i Besiddelse af Hannen, og denne
Antagelse gjer alle Forholdene tydelige; thi Hannerne ville
rimeligvis blive mest bedaarede eller opflanunede af de
Hunner, som vare mest tiltrækkende for dem paa Grund af
deres livlige Farver, Prydelser eller Stemmemidler. Par-
ringsvalget vilde da snart komme i Arbejde mpå stadig at
forstærke Hunnernes tiltrækkende Egenskaber, medens det
lod Hannerne og Ungerne ganske som de vare, eller ogsaa
modificerede dem en lille Smule.

Klasse III. Naar den voksne Han ligner den
voksne Hun have Ungerne af begge Kjen en
ejendommelig ferste Fjerdragt. — I denne Klasse
ligne begge Kjen hinanden ^ naar de ere voksne, og ere
forskjellige fra Ungerne. HerUl høre mange Fugle af
mange Slags. Man kan neppe skjelne Redkjælkehannen
fra Hunnen, medens Ungerne ere vidt forskjellige med
deres spraglede, skidden-olivenfarvede og brune Fjerdragt.
Hannen og Hunnen hos den pragtfuldt skarlagenfarvede
Ibis ere ens, medens Ungerne ere brune, og Skarlagens-
farven, omendskjøndt den er almindelig for begge Kjen,
er aabenbart alligevel en Kjønskarakter, thi den er ikke
godt udviklet hos Fugle i Fangenskab, ganske i Analogi
med hvad der saa ofte hænder hos Hanfugle med glimrende
Farver. Hos mange Arter af Hejrer er der stor Forskjel
paa Ungerne og dø Voksne og hines Sommerdragt har,
omendskjøndt den er fælles for begge Kjøn, tydelig Karak-
ter af at være en Parringsdragt. Unge Svaner ere skifer-
farvede, medens de voksne Fugle ere blændende hvide;
men det vilde være overflødigt at anføre flere Exempler.
Denne Forskjel mellem Ungerne og de Gamle afhænger

Digitized by VjOOQ IC

206

aabenbart, ligesom i de to første Klasser, deraf, at Un-
gerne have beholdt eir tidligere eller ældre Pjerdragts Til-
stand, som • er blevet ombyttet for en ny F^'erdragt af
begge Kjøns gamle Fngle. Naar de Voksne have straa-
lende Farver, kunne vi af de Bemærkninger, der nys ere
gjorte om den skarlagenfarvede Ibis og mange Hejrer og
af Analogien med den første Klasses Arter slutte os til , at
saadanne Farver ere blevne erhvervede af de næsten voksne
Hanner ved Parringsvalg, men at Nedarvingen, til For-
skjel fra hvad der hænder i de to første Klassei', ikke har
været bunden til samme Kjøn, skjøndt den har været
bunden til samme Alder. Som en Følge deraf ligne begge
Kjøn hinanden, naar de ere voksne og ere forskjellige
fra Ungerne.

Klasse IV. Naar de voksne Hanner ligne de
voksne Hunner, saa ligne Ungerne af begge Kjøn
i deres første Fjerdragt de Voksne. — I denne
Klasse ligne Ungerne og de Voksne af begge Kjøn, hvad
enten deres Farver ere glimrende eller matte, hinanden.
Jeg troer, at saadanne Tilfælde ere almindeligere end de
i de sidste Klasser. Exempler herpaa have vi her i Eng-
land i Isfuglen, nogle Spætter, Skovskaden, Skaden, Kragen
og mange smaa matfarvede Fugle, som Graairisken og
Gjærdesmutten. Men Ligheden imellem de Unge og de
Gamle i deres Fjerdragt er aldrig absolut fuldstændig og
gaaer gradvis over til Ulighed. Saaledes ere Ungerne af
nogle Medlemmer af Isfuglefamilien ikke blot mindre liv-
ligt farvede end de Voksne, men mange af Fjerene paa
Undersiden ere bræmmede med Brunt'), sandsynligvis et
Spor af en tidligere Tilstand hos Fjerdragten. Hyppigt
ligne i den samme Fuglegruppe selv indenfor den samme
Slægt, f. Ex. hos en avstralsk Slægt af Papegøjer (Platy-

M Jerdon: »Bird« of Indias Vol. I, S. 222, 228. Gonld: .Handbook
of the Birds of Anstralla«, Vol. I, S. 124, 130.

Digitized by

Google

206

cercus) Ungeroe af nogle Arter ganske nøje deres Forældre
af begge Kjøn » som ere ens * ) , medens Ungerne af andre
Arter afvige betydeligt fra Forældrene. Hos den alminde-
lige Skovskade ere begge Kjøn og Ungerne ganske ens,
men hos Kanada-Skovskaden (Perisorens canadensis) af-
vige Ungerne saa meget fra deres Forældre , at de tidligere
bleve beskrevne som en særskilt Art.*).

Før jeg gaaer videre maa jeg tillade mig den Be-
mærkning, at i denne og de to næste Klasser ere For-
holdene saa indviklede og Slntningerne saa tvivlsomme, at
de, der ikke have nogen særlig Interesse for Spørgsmaalet,
gjøre bedst i at springe dette Parti over.

De straalende eller iøjnefaldende Farver, som karak-
terisere mange af Fagleae i denne Klasse, knnne sjeldent
eller aldrig gjøre Nytte som Beskyttelsesfarver, saa at det
rimeligste er, at Hannerne have erhvervet dem ved Par-
ringsvalg og dernæst nedarvet dem til Hnnneme og
Ungerne. Det er imidlertid mnligt, at Hannerne kunne
have advalgt de mest tiltrækkende Hanner, og ifald disse
nedarvede deres Karakterer til Afkommet af begge Kjøn,
vilde der derved være fremkommet de samme Resul-
tater, som ved at Hannerne havde* valgt de mest til-
trækkende Hanner. Men der er en Del, der taler for,
at dette sjeldent eller aldrig har fnndet Sted i nogen
af de Fnglegrapper , hos hvilke Kjønnene i Almin-
delighed ere ens; thi selv om nogle faa af de * paa
hinanden følgende Varieringer ikke vare blevne nedarvede
til begge Kjøn, vilde Hannerne i en ringe Grad have
overgaaet Hannerne i Skjønhed. Nøjagtig det Modsatte
indtræffer i vild Tilstand , thi i næsten enhver stor Gruppe,
i hvilken Kjønnene i Almindelighed ligne hinanden, ere
Hannerne af nogle faa Arter i en ringe Grad mere straa-
lende farvede end Hannerne. Det er fremdeles- muligt, at

M Gould, ibid. Vol. II, S. 37. ^\, 56.

') AuduboD: •Ornitb. Biography, Vol. II. S. 55.

Digitized by

Google

207

Hannerne kunne bave advalgt de skjenneste Hanner og
disse Hanner igjen have advalgt de skjenneste Hanner,
roen det er tvivlsomt, hvorvidt der er nogen Rimelighed
for, at denne dobbelte Udvælgelsesproces har kannet finde
Sted, eftersom det ene Kjen er meget ivrigere end det
andet og ligeledes er det tvivlsomt, hvorvidt dette vilde
have været mere virksomt end Udvælgelse fra den ene af
Siderne alene. Det er derfor den rimeligste Antagelse, at
Parringsvalget i denne Klasse, hvad Prydelserne angaaer,
har virket i Overensstemmelse med det, der er den al-
mindelige Regel gjennem hele Dyreriget, nemlig virket paa
Hannerne ; og at disse have nedarvet deres 'trinvis erhver-
vede Farver enten ligeligt, eller næsten ligeligt, til deres
Afkom af begge Kjen.

Der er et andet Spergsmaal, der er mere tvivlsomt,
nemlig hvorvidt de paa hinanden følgende Varieringer ferst
viste sig hos Hannerne efterat disse næsten vare voksne, eller
om de allerede viste sig dengang de vare ganske ange.
I ethvert Tilfælde maa Parringsvalget have virket paa
Hannen, naar han maatte strides med Rivalerne om at
komme i Besiddelse af Hannen; og i begge Tilfælde ere
de saaledes erhvervede Karakterer blevne nedarvede til
begge Kjøn og alle Aldre. Men disse Karakterer maa,
ifald de bleve erhvervede af Hannerne i voksen Tilstand,
være blevne nedarvede til de Voksne alene først og saa i
en eller anden derpaa fedende Periode være blevne ned-
arvede til Ungerne. Thi det er bekjendt, at naar Loven
om Nedarving til tilsvarende Aldre glipper, saa arver Af-
kommet ofte Karakterer i en tidligere Alder end den, i
hvilken de ferst viste sig hos deres Forældre. ^) Tilfælde,
der aabenbart have været af dette Slags, har man iagt-
taget hos vilde Fogle. Hr. Blyth har f. Ex. seet Exem-
plarer af den redhovedede Tomskade (Lanias rufas) og af
Islommen (Golymbas glacialis), der, medens de vare ange.

' ) •Variation of Animals and Plants under Domestication «, Vol, II, S. 79.

Digitized by VjOOQ IC

208

paa eo ganske anomal Maade havde antaget Forældrenes
Fjerdragt > ). Fremdeles kaste Ungerne af den almindelige
Svane (Cygnas olor) ikke deres mørke Fjer og blive ikke
hvide forend de ere atten Maaneder eller to Aar gamle;
men Dr. F. Forel har en Meddelelse om tre kraftige onge
Fngle, der hørte til et Kald paa fire og bleve fødte aldeles
hvide. Disse unge Fngle vare ikke Albinos (Hvidfodte),
hvad man kande se af Farven paa Næbet og Benene , der
næsten var den samme som hos de Voksne.^)

Det vilde imidlertid være Umagen værd at give Hhi-
strationer til de tre ovenfor omtalte Maader, paa hvilke, i
nærværende Klasse , Ungerne og de to Kjen ere komne til
at ligne hinanden. Jeg skal derfor omtale Slægten Passer ^).
Hos Husspnrven (Passer domesticos) er Hannen meget for-
skjellig fra Hannen og fra Ungerne. Disse ligne hinanden
og ligne ligeledes for en stor Del begge Kjen og Ungerne
af Palæstinasparven (P. brachydactylns) og desuden ogsaa
nogle beslægtede Arter. Vi kanne derfor antage , at Has-
sparvens Han og Unger tilnærmelsesvis vise os den Fjer-
dragt, som Slægtens Stamform havde. Na ligner hos
Skovspurven (P. montanas) begge Rjøn og Ungerne nøje
Hasspnrvens Han, saa at de Alle ere blevne modificerede
paa den samme Maade *og Alle afvige fra deres tidlige
Stamforms typiske Farve. Dette kan være blevet bevirket
ved, at en af Skovspurvens mandlige Forfædre har varieret,
enten da den næsten var voksen eller da den var ganske
ang, idet den saa i begge Tilfælde nedarvede sin modi-
ficerede Fjerdragt til Hannen og Ungerne, eller endelig

>) Charleaworth: »Ifag. of Nat mats Vol. I, 1837, S. 305. 306.

') •BnlletiD de la Soe. Vaadoise dea Se. Nat.«, Vol. X, 1869, S. 132.
Den polske Svanea (Cygnns immatabilia , Yarrell) Ællinger ere altid
hvide; men denne Art kan, efter Br. Sclatera Meddelelse til mig,
ikke anaees for andet end en Varietet af den almindelige Svane
(Cygnna olor).

') Meddelelser angaaende denne Slægt skylder jeg Hr. Blytb. Spurven
fra Palæstina hører til Underslægten Petronia.

Digitized by

Google

209

kan den have varieret, da den var voksen, og have ned-
arvet sin Fjerdragt til hegge Kjøn i deres voksne Tilstand
og paa Grnnd af, at der har været et Bmd paa Loven om
Nedarving til tilsvarende Aldre, kan den i en eller anden
senere Periode have nedarvet sin Fjerdragt til Ungerne.

Det er nrouligt at afgjøre , hvilken af disse tre Maader
der i Almindelighed har været den herskende i nærværende
Klasse. Den Antagelse, at Hannerne varierede medens
de vare unge og nedarvede deres Varieringer til Afkommet
af begge Kjen, er maaske den mest sandsynlige. Jeg kan
her tilføje, at jeg, rigtignok med ringe Held, har bestræbt
mig for, ved at raadspørge forskjellige Værker, at komme
til en Afgjørelse om, hvorvidt den Periode, i hvilken
Varieringen er indtruffen hos Fnglene i Almindelighed, har
havt nogen afgjørende Indflydelse paa Karakterernes Ned-
arving til et af Kjønnene eller til dem begge. De to Reg-
ler, hvortil jeg ofte har henviist (nemlig at Varieringer,
der indtræffe aent, nedarves kun til det samme Kjen,
medens de, der fremkomme tidligt, nedarves til begge
Kjøn), holde aabenbart stik i første*), anden og fjerde
Klasse, men de slaa fejl i ligesaa mange andre Klasser,
nemlig i tredie, ofte i femte ^) og i den lille sjette Klasse.
Men, saavidt jeg kan skjønne, gjælde de for et betyde-
ligt Flertal af Fuglearter. Hvad enten det nu er saa eller
ej, saa kunne vi af de Kjendsgjerninger, der ere meddelte

') HaDnerne af Tanagra æstlva og Fringilla cyanea brage f. Ex. tre
Aat, HannerDe af Fringilla ciris fire Aar til faldstsndigt at er-
hverve deres skjøone Fjerdragt (SeAudabon: »OrDith. Biograpby«,
Vol. I, S. 238, 280, 378. Strøm-Anden brager tre Aar (ibid. Vol.
ni, S. 614). Efter Hr. J. Jenner Weir kan man kjende Guldfasanena
Han fra dens Han allerede naar den er tre Maaneder gammel,
men den viser sig ikke i sin fnlde Pragt før sidst i September i
det følgende Aar.

') Saaledes varer det fire Aar før Ibis tantalus og Gros Amerlcanas
og to Aar før Ardea Ladovlcana faa deres Fjerdragt faldstændigt.
Se Audabon: ibld. Vol. I, S. 221; Vol. III, S. 133, 139, 211.

Digitized by VjOOQ IC

210

i det ottende Kapitel, slutte os til, at Varieringsperioden
har været et væsenligt Element for Afgjerelsen af Ned-
arvingsformen.

Det er vanskeligt hos Fuglene at afgjere med hvilken
Maalestok vi skulle maale om Varieringsperioden bør kal-
des tidlig eller seen; om vi i saa Henseende skulle bruge
Alder i Forhold til Livsvarighed, eller til Reproduktions-
evnen, eller til det Antal Fjerskifter, Arten undergaaer.
Fuglenes Fjerskifte, selv indenfor den samme Familie, af-
viger undertiden meget fra hinanden, uden at man kan
angive Grunden dertil. Nogle Fugle skifte Fjer saa tid-
ligt, at næsten alle KropQerene ere kastede af førend de
første Vingefjer ere fuldt udviklede , og vi kunne ikke tro,
at dette var Tingenes oprindelige Tilstand. Bliver Fjer-
skiftningsperioden fremskyndet, saa vil den Alder, i hvilken
den færdige Fjerdragts Farver forst udvikledes, falskelig
forekomme os at have været en tidligere end den virkelig var.
Dette kan oplyses ved en Frerogangsmaade , som nogle
Fugleliebhavere følge. De plukke nemlig nogle faa Fjer
ud paa Dompap-Ungens Bryst og fra de unge Guld-Fasaners
Hoved eller Hals for at forvisse sig om deres Kjøn; thi
hos Hannerne blive disse Fjer øjeblikkelig remplacerede af
farvede Fjer^). Den virkelige Levealder kjendes kun hos
faa Fugle , saa vi neppe kunne bruge den til vor Maalestok.
Og med Hensyn til den Periode, i hvilken Reproduktions-
evnen erhverves, saa maa det siges at være en Kjendsgjer-
Qjng, om end en mærkelig, at forskjellige Fugle lejlig-
hedsvis parres medens de have deres ufærdige Fjerdragt ^).

M Hr. Blytb i: Charlesworth's »Mag. of Nat Hist«, Vol. I, 1837,
S. 300. Hr. Bartlett bar givet mig Underretning om Goldfasanen.

') I Audubon: tOrnitb. Biograpby«, finder jeg følgende Tilfælde om-
talte. Den amerikanske Flnesnapper (Muscicapa raticilla, Vol. I,
S. 203). Ibis tantalus tager fire Aar til at opnaa fnldstsndig
Modenhed , men yngler nndertiden i det andet Aar (Vol. III, S. 133).
Grus Americana brager ligesaa lang Tid, men yngler før dens
Fjerdragt er' bleven belt udviklet (Vol. III, S. 211). Hos Ardea

Digitized by

Google

211

Den KjeodsgjerDingy at Fugle parres i deres ufærdige
Fjerdragt, synes at staa i Strid med den Antagelse, at
Parringsvalget skulde have spillet en saa vigtig Rolle, som
jeg troer det har, ved at give prydende Farver, Fjer osv.
til Hannerne og, ved Hjælp af ligelig Nedarven, ogsaa til
mange Arters Hunner. Denne Indvending vilde have Kraft,
ifald de yngre og mere prydede Hanner vare ligesaa hel^
dige med at vinde Hunnerne og at forplante sig som de
ældre og skjennere Hanner. Men vi have ingen Grund til
at antage, at dette er Tilfældet. Audubon taler om,
at de uudvoksne Hanner af Ibis tantalus parres, som en
sjelden Begivenhed. Det Samme gjør Hr. Swinhoe,
naar han omtaler Oriolus*s uudvoksne Hanner. >) Dersom
Ungerne hos nogensomhelst Art, i deres ufærdige F^er-
dragt, havde mere Held med at vinde sig Mager end
de Voksne, saa vilde den færdige Fjerdragt sandsynligvis
snart gaa tabt, eftersom de Hanner, som længst beholdt
den ufærdige Dragt, vilde blive de herskende, og saaledes
vilde Artens Karakter tilsidst blive modificeret.^) Dersom

cærulea ere de Voksne blaa og UDgerne hvide, og man kao træffe
hvide, spraglede og advoksDe Fugle rugende Imellem hverandre
(Vol. IV, S. 58); men Hr. Blyth meddeler mig, at visse Hejrer
aabenbart ere dimorfe, da man kan finde hvide og farvede Individer
paa samme Alder. Strøm-Anden (Anas histrioniea, Linné) brager
tre Aar til at faa sin Fjerdragt fnldstændig, skjøndt den hyppig
yngler i det andet Aar (Vol III, S. 614). Om den bvidbovedede Ørn
(Falco leacocepbalas , Vol. III, S. 210) veed man ligeledes, at den
yngler før den er ganske færdig. Nogle Arter af Oriolns yngle
ligeledes (ifølge d'Hrr. Blyth og Svirinboe i •Ibis«, Juli 1868, S. 68)
før de fuldstændigt have faaet deres Fjerdragt

^) Se sidste Anmærkning.

*) Andre Dyr, henhørende til vidt forskjel lige Klasser, ere ogsaa sæd-
vanligvis eller lejlighedsvis istand til at yngle før de fnldstændig
have faaet de Karakterer, der betegne dem som Voksne. Dette er
Tilfældet med Laksens unge Hanner. Om adskillige Padder vides
det, at de have ynglet, skjøndt de havde Larvetilstandens Bygning.
Fritz Maller har (»Fur Darwin«, 1864; eng. Overs. 1869, S. 79)
viist, at visse amflpode Krebsdyr blive kjønsmodne som Unger, og

Digitized by VjOOQ IC

212

paa den anden Side Ungerne aldrig havde Held med sig
til at vinde Hanner , saa vilde den Vane at forplante sig
tidligt, rimeligvis senere eller tidligere ganske bHve ad-
ryddet, fordi den vilde være overflødig og medføre Kraftspild.
Visse Fagles Fjerdragt bliver ved at tiltage i Skjøn-
bed mange Aar efter at de ere faldkommen advoksede;
dette er saaledes Tilfældet med Paafaglens Hale og med
Toppe og DanQer bos visse Hejrer, f. Ex. Ardea Lado-
vicana^); men det er meget tvivlsomt, bvorvidt den fort-
satte Udvikling af saadanne Fjer er Resnltatet af Ud-
vælgelsen af flere paa binanden følgende beldige Varierin-
ger, eller ligefrem Følge af fortsat Vækst. De fleste Fisk
vedblive at tage til i Størrelse, saalænge de ere ved godt
Helbred og bave tilstrækkelig Næring, og det kan være
der gjælder en lignende Lov for Faglenes Fjer.

Klasse V. Naar de Voksne af begge Kjøn
have en forskjellig Vinter- og Sommerdragt, saa
ligne Ungerne, hvad enten Hannen er forskjellig
fra Hannen eller ej, de Voksne af begge Kjøn i
deres Vinterdragt, eller ogsaa, men langt sjeld-
nere, i deres Sommerdragt; eller de Hgne kan
Hannerne; eller ogsaa kanne Ungerne have en
intermediær Karakter, eller de kanne afvige i

Jeg antager dette for et Exempel paa Ynglen før Modenheden er
indtraadt, fordi de endna ikke have faaet deres faldt adYlklede
Griberedskaber. Alle saadanne KJendsgjernlnger ere hejst Interes-
sante, idet de Ylse os Maaderne, paa hvilke Arterne knnne faa
deres Karakterer stssrkt modificerede i Overensstemmelse med Hr.
Cope's Synsmaade, som han har udtrykt som •Slægtskarakteremes
Forsinkelse og Fremskyndelse- (• retardation and a<^eeleration of
generic characters«), men jeg kan ikke slutte mig til den ud-
mærkede Forskers Anskuelser i deres hele Udstrækning. Se Hr.
Cope: »On the Origin of Genera« 1 »Proc. of Acad. Nat Se. of
Philadelphia«, Oct 1868.
M Jerdon: »Birds of India«, Voi. III, S. 507, om Paafuglene. Andnbon:
ibid., Vol. III, S. 139, om Ardea.

Digitized by

Google

213

høj Grad fra de Voksne i begge deresFjerdragter.
— I denne Klasse ere Tilfældene særligt mdviklede, hvad der
ikke er forbavsende, da de ere afhængige af Arvelighed,
der i en sterre eller mindre Grad er banden paa tre for-
skjellige Maader, nemlig banden af Kjen, Alder og Aars-
tid. I nogle Tilfælde gjennemgaa en og samme Arts In-
divider i det Mindste fem forskjellige Stadier i deres Fjer-
dragt. Hos de Arter, hvor Hannen afviger fra Hannen i
Sommertiden alene eller, hvad der er sjeldnere, til begge
Aarstider^), ligne Ungerne i Almindelighed Honnerne, —
dette er saaledes Tilfældet med den saakaldte nordameri-
kanske Stillids og aabenbart ogsaa med de pragtfalde
Malarier fra Avstralien ^). Hos de Arter, hvis Kjen ere
ens baade Sommer og Vinter, kanne Ungerne ligne de
Voksne, for det Første i deres Vinterdragt, for det Andet,
hvad der er meget sjeldnere, i deres Sommerdragt, for
det Tredie konne de staa midt imellem disse to Tilstande
og for det Fjerde kunne de afvige i meget høj Grad fra
de Voksne, til alle Aarstider. Vi have et Exempel paa
det første af disse fire Tilfælde hos en af de indiske Silke«^
hejrer (Buphus coromandas), hos hvilke Ungerne og de
Voksne af begge Kjen ere hvide om Vinteren, medens de
Voksne blive rødgule om Sommeren. Hos den indiske
Anastomus oscitans træffe vi et lignende Tilfælde, men det
forholder sig omvendt med Farverne, thi Ungerne og de
Voksne af begge Kjen ere graa og sorte om Vinteren,
medens de Voksne blive hvide om Sommeren.^) Som et

M Oplysende Exempler findes i: MacgillWray: •Hist. Brit. Blrds«,
Vol. IV; angaaende Tringa osy., S. 229, 271; angaaende Machetes,
S. 172; Cbaradrins hialicaia, S. 118; Gharadrias plavialis, S. 94.

^) Om den nordamerikanske Stillids (Frlngilla tristis, Linné), se
Audabon: »Ornith. Biography«, Vol. I, S. 172. Om Malarl: Gonld:
•Handbook of the Birds of Australia«, Vol. I, S. 818.

*) Hr. Bly tb bar Jeg at takke for Meddelelsen om Baphas; se end-
videre Jerdon: • Birds of India«, Vol, 111, S. 749. Om Anastomus
se Blytb i: tlbis«, 1867, S. 173.

Digitized by

Google

214

Exempel paa det andet Tilfælde vil jeg nævoe , at Ungenie
af den almiDdelige Ålk (AIca torda, Linné) paa et tidKgt
Stadiam af deres Fjerdragt ere farvede ligesom de Voksne
om Sommeren; og at Ungerne af den hvidtoppede Spnrr
fra Nordamerika (Fringilla leycophrys), saasnart den er
blevet flyvefærdig, faaer elegante hvide Striber paa Hovedet,
men som saa forsvinde baade hos Unge og Gamle om
Vinteren^). Med Hensyn til det tredie Tilfælde, det nem-
lig , at Ungerne have en intermediær Karakter mellem de
Voksnes Sommer- og Vinterdragt, saa paastaaer Tarrell '),
at dette indtræffer med mange Vadefugle. Hvad endelig det
angaaer, at Ungerne afvige meget fra begge Kjøns færdige
Sommer- og Vinterdragt, saa er dette Tilfældet med nogle
nordamerikanske og indiske Hejrer og Silkehejrer, — hvis
Unger alene ere hvide.

Jeg vil kun gjere nogle faa Bemærkninger om disse
indviklede Tilfælde. Naar Ungerne ligne Hunnen i dens'
Sommerdragt, eller de Voksne af begge Kjen i deres
Vinterdragt, saa afvige Tilfældene her kun deri fra dem,
der ere anførte under Klasse I og HI, at de Karakterer,
der oprindeligt ere erhvervede af Hannerne i Parrings-
tiden, ere blevne bundne i deres Nedarven til den til-
svarende Aarstid. Naar de Voksne have en forskjellig
Sommer- og Vinterdragt og de Unge afvige fra begge, saa
er Tilfældet vanskeligt at forstaa. Vi kunne indrønmie,
at det er sandsynligt, at Ungerne have beholdt et gammelt
Fjerdragtsstadium ; vi kunne ved Hjælp af Parringsvalget
forklare de Voksnes Sommer- eller Bryllupsdragt, men
hvad skulle vi sige om deres forskjellige Vinterdragt? Der-
som vi kunde indrømme , at denne Fjerdragt i alle Tilfælde

>) Om Alca, se: Macgilli^ray : tHIst. Brit. Birds-, Vol. V, S. 347-
Om Fringilla leucophrys: Aodubon: ibid. Vol II, S. 89. Jeg skal
senere komme til at omtale, at UDgerne hos Tisse Hejrer og
Bapbus-Arter ere hvide.

') »History of British Birds-, Vol. I, 1839, S. 159.

Digitized by

Google

215

tjener til Beskyttelse, saa vilde det vaére ea simpel Sag
at forklare, hvordan den er bleven erhvervet; men der
synes ikke at være nogen god Grund til at antage dette.
Man knnde formode, at de vidt forskjellige Livsbetingelser
om Sommeren og om Vinteren paa en direkte Maade havde
paavirket Fjerdragten; dette kan have havt nogen Ind-
flydelse, men jeg har ikke megen Tro paa, at en saa stor
Forskjel som den, vi undertiden se mellem de to Fjer-
dragter, er blevet saaledes foraarsagel. Det er en rime-
ligere Forklaring, at ét gammelt Slags Fjerdragt, der var
bleven delvis modificeret ved Nedarving af nogle af Som-
merdragtens Karakterer, er bleven beholdt af de Voksne
om Vinteren. Sluttelig er det altsaa tydeligt, at alle
Tilfælde i nærværende Klasse ere afhængige deraf, at
Karakterer, der ere blevne erhvervede af de voksne Han-
ner, ere blevne bundne paa forskjellig Maade i deres Ned-
arven, nemlig til Alder, Åarstid og Kjøn; men det vilde
ikke være Umagen værd at forsøge paa at stille disse
indviklede Forhold ud fra hinanden.

Klasse. VI. Ungerne afvige i deres første
Fjerdragt fra hinanden, naar de børe til for-
skjellige Kjøn, idet de unge Hanner mere eller
mindre nøje ligne de voksne Hanner og de unge
Hunner mere eller mindre de voksne Hunner. —
De Tilfælde , der henhøre til nærværende Klasse , ere , om-
eadskjøndt de tilhøre forskjellige Grupper, ikke talrige, og
dog skulde det, ifald Erfaringen ikke havde lært os det
Modsatte, synes at være den naturligste Ting af Verden,
at Ungerne altid først til en vis Grad skulde ligne de
Voksne af samme Kjøn og saa efterhaanden komme til
at ligne dem mere og mere. Den fuldvoksne Han hos den
sorthovedede Sanger (Sylvia atricpilla) har et sort Hoved,
medens Hunnens er rødbrunt, og Hr. Blyth har meddelt
mig , at Ungerne af begge Kjøn kunne kjendes fra hinanden
ved Hjælp af denne Karakter, selv som ganske smaa. I

Digitized by

Google

216

Drosselfamilien har man bemærket et osædvanligt stort
Antal lignende Tilfælde; Solsortens Han (Tordus memla)
kan som Lille skjelnes fra Hannen, eftersom SvingQerene,
der ikke skiftes saa snart som KropQerene« beboMe en
brunlig Farve indtil det andet almindelige Fjerskifte * ).
Spottefuglenes (Turdus polyglottus, Linné) to Kjen afvige
meget lidt fra binanden, dog kan man let meget tidligt
kjende Hannerne fra Hunnerne derpaa, at deres Farve er
snebvid^). Hannerne hos en Skovdrossel og hos en Klippe-
drosselart, nemlig Orocetes erytbragastra og Petrocincla
cyanea, have mange af deres Fjer farvede smukt blaa,
medens Hunnerne ere brune, og de spæde Unger af Han-
kjennet af begge Arter have paa deres vigtigste Vinge- og
HaleQer en Bræmme af Blaat, medens Hunnernes ere
bræmmede af Brunt ^), saa at netop de Fjer, som hos
den unge Solsort antage deres færdige Karakter og blive
sorte efter de andre, hos disse to Arter antage denne
Karakter og blive blaa efter de andre. Den sandsynligste
Forklaring af disse Tilfælde er den, at Hannerne, til For-
skjel'fra hvad der indtræffer i Klasse I, have nedarvet
deres Farver til deres mandlige Afkom i en tidligere Alder
end den, i hvilken de selv forst erhvervede dem; thi
dersom de havde varieret medens de vare ganske unge,
vilde de sandsynligvis have nedarvet alle deres Karakterer
til deres Afkom af begge Kjen^).

M Blyth i: Chaflesworth's -Mag. of Nat. Hist«, Vol. I, ISaj, S. 362,
og Meddelelser til mig.

') Audubon: .Ornlth. Blography, Vol. I. S. 113.

•) Hr. C. A. Wright i: .Ibis«, Vol. VI. 1864. S. 65. Jerdon: »Birds
of India. Vol. I, S. 515.

*) Endvidere kunne følgende Exempler anføres: de unge Hanner af
Tanagra rubra iLunne kjendes fra de nnge Hunner (Aadobon: »Or-
nith. Biography, Vol. IV, S. 392) og saaledes forholder det sig
ogsaa med Afkommet af en blaa indisk Nøddeknækker (Dendrophila
frontalis) (Jerdon: tBirds of India«. Vol 1. S. 389) Hr. Blyth
meddeler mig ogsaa. at de to Kjøn hos den sortstribede Dige-
smatte (Saxicola rnbicola) meget tidlig kunne kjendes fra hinanden.

Digitized by VjOOQ IC

217

Hos Aituras polytmus (en af Kolibrierne) har Hannen
pragtfulde sorte og grønne Farver og to af Halefjerene ere
meget stærkt forlængede; Hannen har en almindelig Hale
og lidet iøjnefaldoDde Farver; men nn begynde de unge
Hanner, istedetfor, i Overensstemmelse med den alminde-
lige Regel , at ligne den voksne Han, lige fra første Færd
af at antage de Farver, der ere ejendommelige for Han-
neme, og tieres HaleQer blive tilmed snart forlængede,
denne Meddelelse skylder jeg Hr. Goald, som ogsaa har
givet mig den følgende mere slaaende og tidligere ikke
offenliggjorte Meddelelse. To Kolibrier, der høre til Slæg-
ten Eostephanas og begge ere smakke, bebo den lille 0
Jaan Fernandez og ere altid blevne regnede som specifisk
forskjellige. Men man har for nylig overbevist sig om at
dfn Ene, som er livlig valdnøddebrant farvet med et
gyldenrødt Hoved, er Hannen, medens den Anden, som
er elegant spættet med Grønt og Hvidt og har et metal-
glindsende grønt Hoved, er Hannen; nu ligne Uagerne fra
første Færd af til en vis Grad de Voksne af det tilsvarende
Kjøn, idet Ligheden lidt efter lidt bliver mere og mere
fuldstændig.

Betragte vi noget oærmere dette sidste Tilfælde og
lade vi, ligesom tidligere. Ungens Fjerdragt lede os, saa
kunde det se ud, som om begge Kjøn vare blevne gjorte
uafhængige af hinanden, og ikke som om det ene Kjøn
delsvis havde overført sin Skjønhed til det andet Kjøn.
Hannen har aabenbart erhvervet sig sine straalende Farver
ved Parrings valg, paa samme Maade som f. Ex. Paafuglen
eller Fasanen i vor første Klasse og Hunnen paa samme
Maade som Rhynchæa- eller Tumix-Hunneme i vor fnden
Klasse. Men det er meget vanskeligt at forstaa, hvor-
ledes dette kan være skeet samtidig med den samme Arts
to Kjøn. Hr. Salvin siger, som vi have seet i ottende
Kapitel, at hos visse Kolibrier er der et langt større An-
tal Hanner end Hunner, medens der af andre Arter,
som bebo. det samme Land, er en langt større Mængde

Digitized by

Google

218

Honner end Hanner. Dersom vi nn kande antage, at
Hannerne hos Juan Femandez- Arten i en eller anden tid-
ligere lang Periode havde overgaaet Hannerne stærkt i
Individ-Antal og at Honnerne i en anden lang Periode
havde overgaaet Hannerne stærkt i Individ- Antal, saa
ville vi kunne forstaa, hvorledes Hannerne til en Tid og
Hannerne til en anden Tid knnne være blevne gjorte skjenne
ved Udvælgelse af de livligst farvede Individer af hvert
af Kjennene ; idet saa begge Kjen nedarvede deres Karak-
terer til deres Unger i en noget tidligere Alder end sæd-
vanlig. Om dette er den rigtige Forklaring, skal jeg ikke
indlade mig paa at paastaa, men Sagen er for mærkelig
til at den kan forbigaaes oden særlig Omtale.

Vi' have na i mangfoldige Tilfælde og f alle seks Klas-
ser seet, at der bestaaer et meget nært Forhold mellem
Ungernes og de Voksnes Fjerdragt, enten af det ene eller
af begge Kjøn. Disse Forhold knnne meget godt forklares
ved den Lov, at det ene Kjen — og i de fleste Tilfælde
er det Hannen — først ved Variering og Parringsvalg er-
hvervede straalende Farver og andre Prydelser og ned-
arvede dem paa forskjellige Maader i Overesstemmelse med
de^ bekjendte Arvelighedslove. Hvorfor Varieringer ere
indtrufne i forskjellige Livsperioder, endogsaa undertiden
hos Arter af samme Gruppe, det vide vi ikke; men
hvad Nedarvingsformen angaaer, saa synes det som om
den Alder, i hvilken Varieringeme først viste sig, har
været en væsenlig bestemmende Aarsag.

Af Loven om Nedarvingen til tilsvarende Aldre og
deraf, at en hvilkensomhelst Variering i Farve, som frem-
kom hos Hannerne i en tidlig Alder, og da ikke blev ud-
valgt, men tvertimod ofte blev udryddet som farlig, medens
lignende Varieringer, som fremkom i eller nær ved Parrings-
tiden, ere blevne bevarede, deraf følger det, at Ungernes
Fjerdragt ofte vil være bleven ladt umodificeret eller kun
lidt modificeret. Vi faa saaledes nogen Forstand paa den

Digitizpd by VjOOQ IC

219

Maade, paa hvilken de no existerende Arters Forfædre
vare farvede. Hos et stort Antal Afarter i fem af vore
seks Klasser ere de Voksne af det ene Rjen eller af dem
begge stærkt farvede, i det Mindste i Parringstiden, roedens
Ungerne altid have mindre straalende Farver end de
Voksne, eller have ganske matte Farver; thi, saavidt jeg
kan se, har man ingen Exempler paa, at Ungerne af
matfarvede Arter have straalende Farver, eller paa, at
Ungerne af glimrende farvede Arter have endnn mere
glimrende Farver end deres Forældre; men i den Qerde
Klasse, i hvilken Ungerne og de Gamle ligne hinanden,
er der mange Arter (skjendt paa ingen Maade alle), der
ere straalende farvede, og da disse danne hele Grapper,
kunne vi heraf slotte os til, at deres Forfædre ligeledes
havde prægtige Farver. Bortseet fra denne enkelte Und-
tagelse, synes det som om den hele Verdens Fngle have
taget stærkt til i Skjønhed siden det Tidspunkt, om hvilket
der tildeels foreligger Efterretninger, i deres ufærdige
Fjerdragt.

Om Fjerdragtens Farve i Forhold til Be-
skyttelse. — Man'vil have seet, at jeg ikke kan være
enig med Hr. Wallace i den Antagelse, at dunkle Farver,
naar de kun findes hos Hunnerne, i de fleste Tilfælde sær-
ligt ere blevne erhvervede til Beskyttelse for Arten. Som
tidligere bemærket kan der imidlertid ikke være nogen
Tvivl om, at begge Kjøn hos mange Fngle have faaet
deres Farver modificerede i dette Øjeroed, saaledes at de
kanne nndgaa at vække deres Fjenders Opmærksomhed;
eller i nogle Tilfælde for at de kunne komme nær paa
deres Bytte uden at blive bemærkede, ganske i Lighed
med det, at Uglerne have faaet deres Pjerdragt gjort blød
for at deres Flngt kande blive lydløs. Hr. Wallace be-
mærker^), at »det kun er i Troperne, i Skove, som aldrig

') •WestmlDSter Review^ Juli 1867, S. 5.

Digitized by VjOOQ IC

220

miste deres Bladhang, at vi finde hele Faglegrapper, hvis
Hovedfarve er Grent«. Eobver, som nogensinde har prøvet,
hvor vanskeligt det er at opdage Papegejer paa et lev-
klædt Træ 9 vil gaa ind paa denne Betragtningsmaade; vi
maa nn alligevel huske paa, at mange Papegøjer ere
prydede med purpurrøde , blaa og orangegule Farver, der
neppe kunne være Beskyttelsesfarver, Spætter leve over-
ordenlig meget paa Træer , men foruden de grønne Arter
er der mange sorte og sort- og hvidbrogede Arter — og
alle Arter ere aabenbart udsatte for næsten samme Fare.
Det er derfor sandsynligt, at de Fugle, der leve i Træer,
have erhvervet de stærkest afstikkende Farver ved Par-
ringsvalg; men at de grønne Farver ved Kvalitetsvalgets
Hjælp have været heldigere stillede end de andre Farver,
fordi de have tjent til Beskyttelse.

Med Hensyn til Fugle, der opholde sig paa Jorden, vil
Enhver indrømme, at de ere farvede saaledes, at de ligne
den dem omgivende Overflade, hvor vanskeligt det er at se
Agerhøns, Snepper, Strandpibere, Skovsnepper, Lærker
og Natravne, naar de sidde paa Jorden. Dyr, der leve i
Ørkener, afgive de mest slaaende Exempler; thi den nøgne
Flade afgiver intet Skjulested og allé de mindre Pattedyr,
Krybdyr og Fugle søge Sikkerhed ved deres Farver. Som
Hr. Tristram har bemærket*) med Hensyn til Saharas
Beboere, ere de alle beskyttede ved deres • Isabellefarver
eller Sandfarver«. Naar jeg i min Erindring tilbagekalder
de Ørkenfugle, som jeg har seet i Syd- Amerika, ligesom
ogsaa de fleste af Storbritaniens Jordfugle , saa forekommer
det mig, at begge Kjøn i saadanne Tilfælde ere ensfar-
vede. Jeg henvendte mig da til Hr. Tristram med Fore-
spørgsel om Saharas Fugle og han har venligst tilstillet
mig følgende Meddelelse. Der er 26 Arter, henhørende
til femten Slægter, som aabenbart have faaet deres Fjer-
dragt farvet for Sikkerhedens Skyld, og ^enne Farvning

• Ibis., 1859. Vol. I, S. 429 og flgd-

Digitized by VjOOQ IC

221

er saa meget desto mere paafaldende, som den hos de
fleste af disse Fagle er forskjellig fra deres Slægtfarve.
I tretten Arter af seks og tyve ere begge Rjøn farvede
paa samme Maade; men disse henhøre til Slægter, hos
hvilke dette er den almindelige Regel , saa at vi herved
ikke faa noget at vide om, hvorvidt Beskyttelsesfarverne
ere de samme hos begge Ørkenfnglenes Rjøn. Af de
andre tretten Arter høre tre til Slægter, i hvilke Ejøn-
nene i Almindelighed ere forskjellige fra hinanden, men
hos disse ere Kjønnene ens. Hos de øvrige ti Arter af-
viger Hannen fra Hnnnen, men Afvigelserne findes sæd-
vanlig paa Undersiden af Legemets Fjerdragt, som er
skjult, naar Fuglen ligger paa Jorden. Hovedet og Næbet
har den samme sandede Farve paa begge Kjøn. Hos disse
ti Arter er altsaa Oversiden paa begge Rjøn bleven paa-
virket og gjort ens ved Rvalitetsvalg for Sikkerhedens
Skyld, medens Undersiden alene hos Hannerne er bleven
gjort forskjellig ved Parringsvalg for Skjønhedens Skyld.
Da begge Rjøn ere lige vel beskyttede, saa se vi her
tydeligt, at Hunnerne ikke ved Kvalitetsvalg ere blevne
forhindrede fra at nedarve deres mandlige Forfædres Far-
ver; vi maa derfor, som tidligere udviklet i saa Henseende,
kalde Loven om kjønsbunden Nedarving tilhjælp.

Over den hele Verden ere begge Kjøn hos mange
Arter af blødnæbbede Fugle, særlig af dem, som opholde
sig i Rør og Siv, dunkelt farvede. Dersom deres Farver
havde været straalende vilde de uden Tvivl have været
meget mere iøjnefaldende for deres Fjender; men om de
særlig have erhvervet deres matte Farver for herved at
vinde Beskyttelse synes, saavidt jeg kan se, temmelig
tvivlsomt. Det er endnu mere tvivlsomt, om saadanne
matte Farver kunne være blevne erhvervede til Prydelse.
Vi maa imidlertid huske paa, at Fugle-Hanner, omend-
skjendt de ere matfarvede, ofte afvige meget fra deres
Hunner, hvad der saaledes er Tilfældet med den alminde-
lige Spurv, og dette fører os til at antage, at saadanne

Digitized by

Google

222

Farver ere blevne vundne ved Parringsvalg, fordi de ud-
øve en vis Tiltrækningskraft. Mange af de blednæbbede
Fugle ere Sangere , og man ber nu vel erindre , at vi i et
tidligere Kapitel have viist, at de bedste Sangere sjelden
ere prydede med straalende Farver. Det kunde se ud,
som om Fuglehunneme i Almindelighed have udvalgt deres
Mager enten for deres skjønne Stemmers eller muntre
Farvers Skyld , men ikke for begge Dele i Forening. Nogle
Farver, hvis Bestemmelse aabenbart er den at være Beskyt-
telsesfarver, saaledes som Skovsneppens og Natravnens, ere
ligeledes tegnede og skatterede med stor Elegance efter vor
Smag. I saadanne Tilfælde kunne -vi antage, at baade
Kvalitetsvalg og Parringsvalg have virket i Forening for
Beskyttelse, og Prydelse. Hvorvidt der existerer nogen
Fugl, som ikke har noget særligt Tiltrækkende, hvorved
den kan bedaare det andet Kjøn, synes tvivlsomt. Naar
begge Kjøn ere saa dankeltfarvede , at det vilde være
dristigt at antage, at Parringsvalget her har været i Virk-
sombed, og naar der ikke kan anføres noget direkte Bevis
for] at saadanne Farver tjene til Beskyttelse, saa er det
bedst, at vi tilstaa vor fuldstændige Uvidenhed angaaende
Aarsagerne, eller, hvad der næsten er det Samme, at
anse Resultatet for frembragt ved Livsbetingelsernes direkte
Indvirkning.

Der er mange Fuglearter, hos hvilke begge Kjøn
ere iøjnefaldende, skjøndt ikke prægtigt farvede, saaledes
som de talrige sorte, hvide eller brogede Arter, og disse
Farver ere rimeligvis frembragte ved Parringsvalg. Hos
den almindelige Solsort, hos Rypen, Urhanen, Sortanden
(Oidemia) og selv hos en af Paradisfnglene (Lophorina
atra) ere kun Hannerne sorte, medens Hunnerne ere brune
og plettede, og der kan neppe være nogen Tvivl om, at
jo Sortheden i disse Tilfælde har været en parringsvalg!
Karakter. Det er derfor til en vis Grad sandsynligt, at
den fuldstændige og delvise Sorthed hos begge Kjøn hos
saadanne Fugle som Krager, visse Kakkaduer, Storke,

Digitized by VjOOQ IC

223

Svaner og mange Havfugle ligeledes er Resultatet af Par-
ringsvalg i Forbindelse med ligelig Nedarving til begge
Kjøn;. thi den sorte Farve kan neppe i noget Tilfælde
gjøre^ Nytte som Beskyttelsesfarve. Hos forskjellige Fugle,
hvor Hannen alene er sort, og hos Andre, hvor begge
Kjøn ere sorte, er Næbet eller Huden paa Hovedet præg-
tigt farvet, og den herved frembragte Farvemodsætning
forøger deres Skjønhed meget; Exempler herpaa ere Sol-
sorthannens straalende gule Næb, den purpurfarvede Hud
over Øjet hos Urhanen og Tjuren, det forskjelligt og
prægtigtfarvede Næb hos Sortandrikken (Oidemia), det'tøde
Næb hos Gorvus graculus, Linné, hos den sorte Svane og
sorte Stork. Dette faaer mig til at anføre, at det ikke
er aldeles utroligt, at Tukanerne kunne skylde Kvalitets-
valget deres Næbs enorme Størrelse, da der paa disse
stilles forskjellige livlige Farver tilskue^); den nøgne Hud
omkring Munden og Næbet og Øjnene er ligeledes præg-
tigt farvet og Hr. Gould siger, hvor han omtaler en af
Arterne 2), at Næbets Farver ^uden Tvivl ere i den skjøn-
neste og mest straalende Tilstand i Parringstiden«. Det,
at Tukanerne ere belemrede med uhyre store Næb, der
dog ere gjorte saa lette som muligt ved deres svampede
Bygning, i et Øjemed, der tilsyneladende er saa uvæsen-
ligt, det nemlig, at stille smukke Farver tilskue, det er
ikke mere usandsynligt end det, at Argus-Fasanens Han

M Der er iDgensinde bleven givet en tilfredsstillende Forklaring af
Tukan-Næbets uhyre Størrelse og endnu mindre af dets straalende
Farver. Hr. Bates (»The Naturalist on the Amazons«, Vol. II, 1863,
S. 341) siger, at de bruge deres Næb til dermed at naa Frugter
paa Grenenes yderste Spidse; og ligeledes, efter andre Forfattere,
til dermed at tage Æg og Unger ud af andre Fugle Reder. Men,
«om Hr. Bates indrømmer, »Næbet kan neppe ansees for et til
denne Anvendelse meget godt formet Redskab«. Næbets brede,
tykke og lange Hovedmasse kan ikke forstaaes som hørende til et
blot og bart Griberedskab.

') Ramphastos carinatus, Gould: tMonograph of Ramphastidæ«.

Digitized by

Google

224

og nogle andre Fogle skulle være belemrede med Fjer saa
lange, at de besvadrliggjøre Fuglenes Flugt.

Ligesom kun Hannerne i forskjellige Arter ere sorte,
medens Hunnerne ere dunkeltfarvede, saaledes' er og^aa i
nogle faa Tilfælde kun Hannerne helt eller delvis hvide,
dette gjælder saaledes om forskjellige Arter af den syd-
amerikanske Chasmorhynchus , den antarktiske Rajgaas
(Bemicla antarctica), Sølvfasanen osv., medens Hunnerne
ere brune eller dunkeltspraglede. Det er derfor Hgesom
før sandsynligt, at begge Kjøn hos mange Fugle, saaledes
som hvide Kakkadner, forskjellige Silkehejrer med deres
skjønne Fjer, Ibiser, Maager, Terner o. A. have er-
hvervet deres mer eller mindre færdige Fjerdragt ved Par-
rings valg. De Arter, som leve i Sneregioneme, høre
selvfølgelig andensteds hen. Den hvide Fjerdragt hos
nogle af de ovenfor nævnte Fugle viser sig kun hos begge
Kjøn, naar de ere kjønsmodne. Dette er ligeledes Til-
fældet med visse Suler, tropiske Fugle osv. og med Sne-
gaasen (Anser hyperboreus). Da den Sidste ruger paa
den nøgne Jord, naar den ikke er dækket med Sne, og
da den gaaer Syd paa om Vinteren, saa er der ingen
Grund til at antage, at dens snehvide færdige Fjerdragt
tjener den til Beskyttelse. Hos Anastomus oscitans, som
vi tidligere have omtalt, have vi endnu et bedre Bevis
for, at den hvide Fjerdragt er en Parringskarakter , thi
den udvikles kun om Sommeren, og Ungernes ufærdige
Vinterdragt og de Voksnes Fjerdragt er graasort. Hos
mange Arter af Maager (Lams) faaer Hoved og Hals en
snehvid Farve om Sommeren, medens disse Dele om Vin-
teren hos de unge Fugle ere graa og spraglede. Paa
den anden Side indtræffer akkurat det Modsatte med de
mindre Maager (Gavia) og hos Terner (Stema); thi
Bovederne af de unge Fugle ere i de første Aar, og det
Samme gjælder om de Voksnes Hoved om Vinteren, enten
snehvide eller af en meget blegere Farve end i Parrings-
tiden; dette sidste Tilfælde er endnu et Exempel paa den

Digitized by VjOOQ IC

225

Innefulde Maade, paa hvilken Parringsvalget ofte synes at
have virket*).

Aarsagen til at Vandfugle saa meget hyppigere have
faaet en hvid Fjerdragt end Jordfaglene staaer rimeligvis
i Forbindelse med den Omstændighed, at de ere større og
have sterre Flyveevne, saa at de let kunne forsvare sig
eller let undslippe Rovfugle, for hvis Angreb de desuden
kun ere lidet udsatte; som en Følge heraf er Parrings-
valget ikke her blevet paavirket eller styret af Hensyn til
Sikkerheden. Der kan ikke være Tvivl om, at hos Fugle,
som færdes paa det aabne Verdenshav, kunne Hannerne
og Hunnerne nieget lettere finde hinanden, naar de ere
blevne gjorte iøjnefaldende, ved at være blevne gjorte
fuldstændig hvide eller sorte; og det kan derfor gjeme
være 9 at disse Farver gjøre samme Nytta som mange
Landfngles Lokkeraab. Naar en hvid eller sort Fugl
opdager et Aadsel, der svømmer om paa Havet eller er
drevet op paa en Banke, og Fuglen flyver ned derpaa,
saa kan den sees i stor Afstand og saaledes fra en stor
Afstand af lede andre Fugle af samme eller en anden
Art hen til Byttet; men da dette vilde være til Skade for
den, der først har fundet Aadslet, saa vilde de Individer,
som vare de hvideste eller sorteste, ikke derved havB
forskafi'et sig mere Næring end de mindre stærkt farvede
Individer. Derfor kunne iøjnefaldende Farver ikke være
blevne gradvis erhvervede i dette Øjemed ved Kvalitets-
valgets Hjælp. 2).

M Om Larus, Gayia og Stema se: Macglllivray: »Hist. Brit. Bfrds«,
Vol. y, S. 515, 584» 626. Om Anser hyperborens, Audabon: tOr-
nith. Biography«, Vol. IV, S^ 562. Om Anastomus, Hr. Blyth i:
•Ibis., 1867, S. 173.

') Det maa bemærkes, at af Gribbene, som strejfe vidt og bredt om-
kring 1 Atmosfærens højere Regioner, ligesom Havets Fugle over
Oceanet, ere tre eller fire Arter ganske, eller for en stor Del,
hvide og mange andre Arter sorte. Denne Kjendsgjerning taler

• 15

Digitized by

Google

226

Da ParrJDgBvalget er afhængigt af noget saa Om-
skifteligt som Smag, kunne vi forstaa, hvordan det kan
være, at der indenfor den samme Fnglegrappe, hvis Med-
lemmer næsten have de samme Levevaner, kan findes
hvide el]er næsten hvide, saavelsom sorte eller næsten sorte
Arter, — f. Ex. hvide og sorte Kakaduer, Storke, Ibiser,
Svaner, Terner og Stormfugle. Brogede Fugle træffes
undertiden ogsaa i samme Gruppe, Exempler herpaa ere den
sorthalsede Svane, visse Terner og den almindelige Skade.
At en stærk Farvemodsætning er Fuglene behagelig, vil man
komme paa det Rene med ved at gjennemgaa en eller
anden stor Samling eller en Række kolorerede Tavler, thi
Ejennene afvige ofte fra hinanden, saaledes at de blegere
Dele hos Hannen ere mere hvide og de forskjelligt farvede
^ørke Dele hos den ere endnu mørkere end hos Hunnen.

Det kan endogsaa se ud som om blot og bar Nyhed,
eller Forandring for Forandringens egen Skyld, undertiden
har virket bedaarende paa Fuglehunnerne, ganske paa
samme Maade som Forandringer i Moden virker paa os.
Hertugen af Argyll siger ^) — og jeg er glad ved at have
den usædvanlige Tilfredsstillelse at følge i hans Rjølvande,
selv om det kun er for et kort Stykke — »jeg er bleven
mere og mere overbevist om at Variering, blot og bar
Variering, maa betragtes som et Maal og Øjemed i Na-
turen«. Jeg vilde ønske Hertugen havde forklaret hvad
han mener med Naturen. Menes der, at Universets Skaber
har anordnet en Forskjellighed i Resultaterne for sin egen
eller for Menneskets Fornøjelse? I den første Antagelse
savner jeg ligesaa meget skyldig Ærbødighed, som jeg
savner Sandsynlighed i den sidste. Det forekommer mig
at være en bedre Forklaring at antage, at Fuglenes Smag
er paavirket af deres Luner. Hannerne af visse Papegøje-

for deo ÅDtagelse, at disse iøjnefaldende Farver konne hjølpe

Kjønnene til at. finde hinanden I Parringstiden.

»Tlie Journal of Travel«, udg. af A. Marray, Vol. I, 1868, S. 286.

Digitized by VjOOQ IC

227

Arter f. Ex. kunne, i det Mindste efter vor Smag, neppe
siges at være skjønnere end Hannerne, men de afvige fra
hinanden i saadanne Ting, som, at naar Hannen har »en
smal, straalende smaragdgren Ring« om Halsen, saa har
Hannen i Stedet for en rosenfarvet Ring, eller Hannen
har en sort Halsring i Stedet for »en gal Halvmaane for-
paa«, og har et blegt rosenrødt Hoved i Stedet for at
have det blomme-blaat^). Da saa mange Fnglehadner
have lange Halefjer eller lange Fjertoppe til deres Hoved-
prydelfili, saa synes den tidligere beskrevne korte Hale
hos en Rolibrihan og den korte Fjertop hos Skalleslageren
næsten at ligne en af de mange hinanden stik modsatte
Forandringer, som vi beundre ved vore egne Dragter.

Nogle Medlemmer af Hejrefamilien afgive et endnu
mærkeligere Exempel paa, at Nyheder i Farve ere blevne
foretrukne alene for Nyhedens Skyld. Ungerne af Ardea
asha ere hvide, medens de Voksne ere mørkt skiferfarvede,
og ikke blot Ungerne, men ogsaa de Voksne i deres Vin-
terdragt hos den beslægtede Buphus coromandns ere hvide,
og denne Farve omdannes i Parringstiden til rigt Galrødt«
Det er utroligt, at Ungerne af disse to Arter, ligesaavel
som Ungerne hos andre Medlemmer af samme Familie^),
særligt skulde være. blevne gjorte snehvide og derved gjorte
iøjnefaldende for deres Fjender, eller at de Voksne af en
disse to Arter særligt skulde være blevne gjorte hvide om
Vinteren i et Land, som aldrig er bedækket med Sne.
Paa den anden Side have vi Grund til at tro, at mange
Fugle have erhvervet Hvidhed som Parringsprydelse. Vi

^) Om Slægten Palsornls, se: Jerdon: »BIrds of India«, Vol. I,
S. 258-260.

*) Ungerne af Ardea rufeseens og A. coemlea fra de forenede Stater
ere ligeledes hvide, medens de Voksne ere farvede saaledes som
deres Artsnavn angiver. Aadubon (•Ornith. Biography«, Vol. III,
S. 416; Vol. IV, S. 58) synes helt fornøjet ved den Tanke, at
denne mærkværdige Forandring I F^jerdragteds Farve i høj Grad
vU tbringe Systematikerne i Knibe«.

15* Digitizedbv Google

228

kunne derfor slutte os til , at en tidlig Stamform til Ardea
asha og Baphus erhvervede sig en hvid Fjerdragt i et
Parringen vedkommende Øjemed, og nedarvede denne Farve
til deres Unger, saa at de Unge og de Gamle bleve hvide,
ligesom visse nulevende Silkehejrer; idet saa Ungerne
have beholdt den hvide Farve, medens de Voksne have
ombyttet den med mere stærkt udprægede Farver. Men
dersom vi kunde se endnu længere tilbage i Tiden, til
endnu ældre Stamformer for disse to Arter, saa vilde vi
rimeligvis finde, at de Vokisne vare merktfarvedi- Jeg
slatter mig til, at dette vilde være Tilfældet, i Analogi med
mange andre Fugle, som ere mørke medens de ere unge
og hvide i voksen Tilstand ; og endnu mere i Analogi med
Ardea gularis, hvis Farver ere de modsatte af dem, Ardea
asha har, thi Ungerne ere mørktfarvede og de Voksne
hvide, idet Ungerne have beholdt et tidligere Stadiums
Fjerdragt. Det synes derfor som Ardea asha*s, Buphu's
og nogle beslægtede Arters Stamformer som Voksne i den
lange Afstamningsrække have undergaaet følgende Farve-
forandringer: først en mørk Farve, saa rent hvide, og saa,
paa Grund af en anden Modeforandring, om jeg saa maa
sige, deres nuværende skifergraa, rødlige eller gulrøde
Farver. Disse paa hinanden følgende Forandringer kunne
kun forstaaes, naar man antager, at Nyheder have været
Gjenstand for Fuglenes Beundring, ene og alene fordi
de vare nye.

Resumé af de fire Kapitler om Fugle. — De
fleste Fuglehanner ere i høj Grad stridbare i Parringstiden
og nogle ere i Besiddelse af Vaaben, der ere særligt skik-
kede til at bekæmpe Rivalerne med. Men de mest strid-
bare og bedst væbnede Hanners Held i Kampen for Kjær-
lighed er sjeldent eller aldrig ene afhængigt af Hannens
Magt til at drive Hannerne paa Flugt eller til at dræbe
dem, men disse Hanner have desuden særegne Midler til
at bedaare Hunnerne. Hos nogle er dette Middel deres

Digitized by VjOOQ IC

229

Saogevne, eHer Evnen til at udstede besynderlige Skrig,
eller til at frembringe Instrumen talmusik , og som en Felge
heraf afvige disse Hanner fra Hunnerne i deres Stemme-
redskaber og i Bygningen af visse Fjer. Disse besynder-
ligt modificerede Midler til at frembringe forskjellige Lyde
lade os fatte høje Tanker om disse Midlers store Betyd-
ning for Bejlingen. Mange Fugle søge at bedaare Hun-
nerne ved Elskovsdanse eller Raprioler, udførte paa Jorden
eller i Luften, og undertiden paa særegne dertil indrettede
Pladser. Men Prydelser af mange Slags, de mest straa-
lende Farver, Kamme, Hudlapper, skjønne Fjer, lange
Fjer, Hudlapper osv., ere langt fra de almindeligste Midler.
I nogle Tilælde synes Nyheden alene at have virket be-
daarende. Hannernes Prydelser maa være i høj Grad vigtige
for dem, thi i ikke saa faa Tilfælde ere de blevne erhvervede,
uagtet de have bidraget til at udsætte Arten for større Fare
fra deres Fjender og undertiden endogsaa uagtet de led Tab
i Evnen til at bekæmpe deres Rivaler. Overordenlig mange
Arter faa ikke deres pragtfulde Dragt førend de ere komne
til Rjønsmodenhed eller ogsaa have de den kun i Par-
ringstiden, eller ogsaa blive Farverne paa dette Tidspunkt
mere livlige. Visse prydende Vedhæng forstørres, svulme
op og faa prægtige Farver under selve Parringsakten.
Hannerne stille deres Yndigheder til Skue med den yderste
Omhu og saaledes at de kunne gjøre mest Virkning, og
dette gjøres naar Hunnerne ere tilstede. Bejlingen er
undertiden en langvarig Historie og mange Hanner og
Hunner samles paa en bestemt Plads. At formode at
Hunnerne ikke sætte Pris paa Hannernes Skjønhed, er
det Samme som at sige, at al deres Pragt og deres Be-
stræbelser for at bære Pragten til Skue ere unyttige, og
dette er utroligt. Fugle have en meget fin Skjelneevne og
i nogle faa Tilfælde kan det bevises, at de have Smag for
det Skjønne. Man veed desuden, at Hunnerne nu og da
vise en stærk Forkjærlighed for eller Antipathi mod visse
mandlige Individer.

Digitized by

Google

230

Dersom mao indremmery at Hannenie foretrække eller
abevidst opflammes af de skjenneste Hannery er det klart, at
Hannerne derved langsomt , men sikkert , vilde blive gjorte
mere og mere tiltrækkende ved Parringsvalgets Hjælp. At
det er dette Kjøn, der særlig er blevet modificeret, knnne
vi slntte os til af den Rjendsgjeming, at i næsten enhver
Slægt, i hvilken Ejennene ere forskjellige fra hinanden,
der afvige Hannerne mere fra hinanden indbyrdes, end
Hannerne gjøre. Dette seer man tydeligt i visse nær-
beslægtede, hinanden repræsenterende Arter, hvis Hanner
man har Vanskelighed ved at henføre til den rigtige Art,
medens Hannerne ingen saadanne Vanskeligheder frembyde.
Vilde Fngle frembyde individuelle Varieringer, som ere
mere end tilstrækkelige til, at Parringsvalget kan virke
paa 'Grandlag af dem; men vi have seet, at de nu og da
frembyde mere stærkt adprægede Varieringer, som saa
hyppigt vende tilbage, at de øjeblikkelig vilde blive fæst-
nede, ifald de tjente til at bedaare Hannen. Varierings-
lovene vilde have bestemt de i Begyndelsen optrædende
Forandringers Natar og vilde i høj Grad have indvirket
paa Slatningsresaltatet. Beslægtede Arters Hanner frem-
byde en Mængde af. Gradationer, der angive Beskaffen-
heden af de Stadier, der ere tilbagelagte, og forklare visse
Karakterer paa den interessanteste Maade, saaledes f. Ex.
de indskaarne Øjne paa Paafaglens HaleQer og de vid-
anderligt skatterede Øjne paa Argasfasanens Vingefjer.
Det er indlysende, at de straalende Farver, Fjertoppene,
de skjønne Fjer osv. hos mange af Faglenes Hanner ikke
kunne være blevne erhvervede for at tjene Dyret til Be-
skyttelse, thi i Virkeligheden udsætte de det undertiden
for Fare. At de ikke skyldes Livsbetingelsernes direkte
og bestemte Indvirkninger, derom kunne vi være over-
beviste, fordi Hunnerne have været ndsatte for de samme
Betingelser og dog ofte i overordenlig høj Grad ere for-
skjellige fra Hannerne. Omendskjøndt det er sandsynligt,
at forandrede Betingelser, som virkede en lang Periode

Digitized by VjOOQ IC

231

igjeoDem, have kairaet faa en bestemt Indvirkning paa
begge Kjen, saa vilde dog det væsenligste Resnitat heraf
være bleven en torøget Tendens til flnktuerende Variabilitet
eller en Forøgelse af de individuelle Fprskjelligheder; og
saadanne Forskjelligheder ville have afgivet et admærket
Grundlag for Parringsvalgets Virkning.

Arvelighedslovene synes, uafhængigt af Udvælgelsen,
at have bestemt, hvorvidt de Karakterer, Hannerne have
erhvervet for Skjønhedens Skyld, eller med hvilke de
kunne frembringe forskjellige Lyde, eller med hvilke de
kunne bekæmpe hinanden, ere blevne nedarvede til Han-^
nerne alene eller til begge Rjøu, enten for stedse eller
periodisk til en vis Aarstid. Hvorfor forskjellige Karak-
terer undertiden ere blevne nedarvede paa den ene Maade
og undertiden paa den anden, det veed man i de fleste
Tilfælde ikke; men Variabilitetsperioden synes ofte at have
været den bestemmende Aarsag. Naar begge Kjøn have
arvet alle Karaktererne, maa de nødvendigvis ligne hin-
anden ; men da de paa hinanden følgende Varieringer kunde
blive forskjelligt nedarvede, saa kan man, endogsaa inden-
for enhver Slægt, finde den samme Gradation lige fra
den allerstørste Lighed mellem Kjønnene til den aller-
største Ulighed. Hos mange nærbeslægjtede Arter, der
have næsten de samme Livsvaner, ere Hannerne hoved-
sagelig komne til at afvige fra hinanden ved Parringsvalgets
Indvirkning; medens Hunnerne navnlig ere blevne for-
skjellige derved, at de i en større eller mindre Grad have
faaet Andel i de Karakterer, der saaledes ere blevne er-
hvervede af Hannerne. Endvidere vilde Virkningerne af
Livsbetingelsernes bestemte Indflydelse ikke være blevne
udviskede hos Hunnerne saaledes som hos Hannerne, ved
Ophobningen af stærkt udprægede Farver og andre Prydel-
ser. Individerne af begge Kjøn ville, hvordan de saa end
have været paavirkede, i de paa hinanden følge Perioder
have holdt sig næsten ens, paa Grund af den uhindrede
Krydsning mellem mange Individer.

Digitized by

Google

232

Hos de Arter y hvor der er Forskjel paa Kjennenes
Farver, er det moligt, at der først existerede en Tendens
til at nedarve de paa hinanden følgende Varieringer ligelig
til begge Kjen; og at Hannerne bleve forhindrede fra at
erhverve Hannernes straalende Farver paa Grund af den
Fare, de herved vilde blive ndsatte for i Kogetiden. Men,
saavidt jeg kan se, vilde det være en ohyre vanskelig
Proces, ved Kvalitetsvalgets Hjælp at omdanne en Form
for Nedarvingen til en anden. Derimod vilde der ikke
være den mindste Vanskelighed ved at gjøre en Hun mat-
farvet, idet Hannen alligevel beholdt sin straalende Farve;
ved Udvælgelsen af de paa hinanden følgende Varieringer,
som fra ferste Færd af vare bnndne i deres Nedarving til
det samme Rjøn, vilde dette let kunne ske. Om na
virkelig mange Arters Hunner ere blevne saaledes modi-
ficerede, det kan foreløbig ikke afgjøres. Naar Hunnerne
have faaet ligesaa iøjnefaldende Farver som Hannerne ved
HJ8&lp af Loven om Karakterernes ligelige Nedarving til
begge Kjen, ere deres Instinkter ofte blevne modificerede
og de komme til at bygge lukkede eller skjulte Reder.

I en lille og mærkelig Klasse af Tilfælde ere de to
Kjøns Karakterer og Vaner blevne fuldstændigt ombyttede;
thi Hunnerne ere her større og stærkere, mere støjende
og mere prægtigt farvede end Hannerne. De ere endogsaa
blevne saa stridbare, at de ofte kæmpe med hinanden,
ligesom de mest stridbare Arters Hanner. Dersom de,
hvad der synes rimeligt, pleje at drive rivaliserende Hunner
bort, og ved at stille deres straalende Farver eller andre
Yndigheder til Skue, bestræbe sig for at gjøre sig til-
trækkende for Hannerne, saa kunde vi forstaa, hvordan
det kan være gaaet til, at de efterhaanden ved Hjælp af
Parringsvalget og kjønsbunden Nedarving ere blevne skjøn-
nere end Hannerne — idet disse ere blevne lidet eller
slet ikke modificerede.

Naar Loven om Nedarving til tilsvarende Alder er
herskende, men ikke den om kjønsbunden Nedarving, saa

Digitized by VjOOQ IC

283

ville Ungerne, dersom Forældrene variere meget sent —
og vi vide, at dette stadigt finder Sted hos vort Fjerkræ
og lejlighedsvis ogsaa hos andre Fugle — ikke blive paa-
virkede, medens de Voksne af begge Kjen ville blive
modificerede. Dersom begge disse Arvehighedslove ere
herskende og et af Kjønnene varierer sent, saa vil kun
det ene Kjen blive modificeret, medens det andet Kjøn og
Ungerne ikke ville blive paavirkede. Naar Varieringer i
Farveglands eller andre iøjnefaldende Karakterer indtræffe
tidligt. Noget, der uden Tvivl ofte hænder, saa ville de
ikke blive paavirkede af Kvalitetsvalget, førend Pamngs-
tiden kommer, og som en Følge heraf ville de, ifald de
ere farlige for Ungerne, blive ndryddede ved Kvalitetsvalg.
Deraf kunne vi forstaa, hvordan det kan være, at Varie-
ringer, der opstaa sent, saa ofte ere blevne bevarede for
Hannernes Udsmykning, medens Hunnerne og Ungerne
næsten ikke ere blevne paavirkede og derfoif ere ens. Hos
Arter, som have en forskjellig Sommer- og Vinterdragt
og hvis Hanner enten ligne eller afvige fra Hunnerne til
begge Aarstider elier kun om Sommeren, der bliver den
Grad og den Maade, i hvilken og paa hvilken Ungerne og
de Gamle ligne hinanden, overordenlig indviklet, og denne
Indviklethed har aabenbart sin Grund deri, at Karakterer,
der først vare erhvervede af Hannerne, ere blevne ned-
arvede paa forskjellige Maader og i forskjellige Grader,
bundne til Alder, Kjøn og Aarstid.

Da Ungerne af saamange Arter kun ere blevne lidet
modificerede, hvad Farver og andre Prydelser angaa, ere
vi istand til at danne os en Mening om deres gamle For-
fædres Fjerdragt; og vi kunne se, at vore nu existerende
Arters Skjønhed, hvad den hele Klasse 'angaaer, er taget
meget til siden den Tid, om hvilken der foreligger in-
direkte Indberetninger i den ufærdige Fjerdragt. Mange
Fugle, s&rlig de, som færdes meget paa Jorden, have
uden Tvivl været dunkelt farvede for Sikkerhedens Skyld.
I nogle Tilfælde har Fjerdragtens øverste, udsatte Overflade

Digitized by VjOOQ IC

234

været saaledes farvet hos begge Kjøn, medens Undersiden
kan hos UaoQerne er bleven prydet paa forskjellig Maade
ved Parriogsvalgets Hjælp. — Endelig kunne vi af de
Kjendsgjerninger, der ere meddelte i disse fire Kapitler,
slutte os til, at Kampvaaben« Redskaber, hvormed der
frembringes Lyde, Prydelser af mange Slags og straalende
og iejnefaldende Farver, i Almindelighed ere blevne er-
hvervede af Hannerne ved Variering og Ruringsvalg og
ere blevne nedarvede paa forskjellig Maade, i Overens-
stemmelse med de forskjellige Arvelighedslove — medens
Hunnerne og Ungerne i Sammenligning hermed kun ere
blevne lidet modificerede.')

') Jeg er Hr. Sclater megen Tak skyldig, fordi bao har havt den
Godbed at gjennemse dUse fire Kapitler om Fugle og de to føl-
gende om Pattedyr. Jeg har herved* undgaaet at tage fejl af Arts-
oavneoe og at meddele Fakta , som denne udmærkede Naturforsker
veed bestemt ere upaalidelige. Men selvfølgelig er han aldeles
ikke anstarllg for Unøjagtigheden af de Exempler, der ere hentede
fra forskjellige Avtoriteter.

Digitized by

Google

SITTENDE KAPITEL

PATTEDYBENES SEKUNDÆRE KJØNSKARAKTEREE.

KamploTe — Særegne Vaabeo, kun hos Hannerne — Aarsagen til
at Hannerne mangle Vaaben — Vaaben fælles for begge Kjen , dog op-
rindelig erhvenrede af Hannen — Anden Brag af slige Vaaben — Deres
store Betydning — Hannens betydeligere Størrelse -^ ForsYarsmidler —
Om den Forkjærlighed , som et af Kjønnene Tiser, naar Pattedyr parres.

Hos Pattedyrene synes det, som om Hannen snarere
vinder Hannen ved Kamp end ved at stille sine Yndig-
heder til Skne. De mest frygtsomme Dyr, der ikke ere
forsynede med noget særligt Vaaben, de kunne kæmpe
med, indlade sig i fortvivlede Kampe i Parringstiden. Man
bar seet to Harehanner kæmpe med hinanden, indtil den
ene af dem dede; Mnldvarpehanner kæmpe ogsaa under*
tiden med et sergeligt Resultat; Egernhanner »kæmpe
hyppigt og saare ofte hinanden farligt« ; det Samme gjøre
Bæverbanneme, saa at ineppe et eneste Skind er uden
Flænger.«^). Det Samme lagde jeg Mærke til paa Gua-

M Se Waterton's Meddelelse om to Harer, der kæmpede, i: »Zoolo-
gist«. Vol. I, 1813, S. 211. Om Maldvarpe: Bell: »Hist. of BriUsh
Qaadrapeds«, første Udg , S. 100. Om Egern: Audabon og Bach-
man: •ViYiparoas Qaadrapeds of N. America«, 1846, S. 269. Om
Bævere: Hr. A. H. Green i: •Journal of Lin. Soc. Zoolog.«, Vol. X,
1869, S. d62.

Digitized by

Google

236

Dacos-Skiodene fra Patagonien; og ved en enkelt Lejlighed
Tar der flere af dem saa optagne af at kæmpe, at de uden
Frygt stormede tæt forbi mig. Livingstone fortæller om
mange syd -afrikanske' Dyr, at de næsten altid havde
flænger, som de havde faaet i tidligere Stridigheder.

Vanddyrene kæmpe lige saa vel som Landdyrene. Det
er bekjendt, hvor hidsigt Sælhnndehannerne kæmpe i Par-
ringstiden,, baade med Tænder og Kløer, og deres Skind
ere ligeledes ofte bedækkede med Ar. Spermacethvalernes
Hanner ere meget skinsyge i Parringstiden og i deres
Kampe »faa de ofte deres Kæber indeni hinanden og vende
sig om paa Siderne og tnmle omkring«, saa at nogle
Naturforskere tro, at den vanskabte Tilstand , i hvilken man
ofte seer deres Underkæber, skyldes disse Kampe*).

Det er bekjendt, at alle Dyrehanner, som ere for-
synede med særegne Kampvaaben, indlade sig paa heftige
Kampe. Hjortenes Mod og fortvivlede Sammenstød ere
ofte blevne gjorte til Gjenstand for Beskrivelse; i for-
skjellige Dele af Verden har man fundet deres Skeletter med
Hornene klemte saadan ind i hinanden, at de ikke kunde
faaes nd, Noget, der viste hvor sørgeligt baade Sejer-
herren og den Overvandne vare omkomne^). Intet Dyr i
Verden er saa farligt som en brunstig Elefant. Lord
Tankerville har givet mig en Beskrivelse af Kampene
mellem de vilde Tyre i Chillingham Park, Efterkommere af

M Om Sælernes Kampe, se: GapU C. Abbot 1: •Proc. Zool. Soc.s
1868, S. 191; ligeledes Hr. R. Brown, ibid. 1868, S. 436; ligeledes
L. Lloyd: »Game Blrds of Sweden«, 1867, S. 412; endvidere
PeonaDt Om SpermacethvaleD se: Hr J. H. Thompson i: •Proc,
Zool. Soc.., 1867, S. 246.

>) Se: Scrope ('Art of Deer-stalking«, S. 17) .om hvorledes Hornene
hos Cervus elaphus knnne gribe ind i hinanden. Richardsoo 1:
■ Fanna Bor. Americana^, 1829, S. 252, siger, at man har fundet
Wapitien, Moose-dyret (et Slags Elsdyr) og Rensdyret indTiklede
med hinanden paa denne Maade. Hr. A. Smith fandt ved Gap det
gode Haab to Gnaer i denne *Tilstand. '

Digitized by

Google

237

den gigaDtiske Bos primigenios, der ingenlande ere degene-
rerede hvad Modety men nok hvad Størrelsen angaaer. I 1861
var der flere, der kæmpede om Overherredømmet, og man
lagde Mærke til, at to af de yngre Tyre angrebe Hjordens
gamle Ferer, overvældede ham og gjorde ham ukampdygtig,
saa at Vogterne troede, at han laa delelig saaret inde i
Naboskoven. Men faa Dage efter gik en af de unge Tyre
alene ind i Skoven og da kom »Jagtens Konge«, som
havde ligget og ægget sig selv op til Hævn, frem og i en
Haandevending dræbte den sin Modstander. Saa gik han rolig
tilbage til Hjorden og styrede den længe uden Modsigelse.
Admiral B. J. Snlivan meddeler mig, at den Gang han
boede paa Falklandsøerne, indførte han en ung engelsk
Hingst, som i Selskab med otte Hopper græssede paa
Højene nær ved Port William. Paa disse Højder var der
to vilde Hingste, af hvilke hver havde en lille Flok Hop-
per, tog det er vist, at disse Hingste aldrig vilde have
stødt sammen uden at have givet sig til at kæmpe. Begge
havde de forsøgt, hver for sig, at kæmpe med den engelske
Hingst og drive den væk fra dens Hopper, men det var
mislykkedes. En Dag kom de frem sammen og angreb
den. Dette blev seet af Rapitainen, som passede paa
Hestene og som, da han red hen til Stedet, fandt den
ene af de to Hingste i Kamp med den engelske Hingst,
medens den anden var ved at drive Hopperne bort og
havde allerede faaet fire skilt fra de øvrige. Kapitainen
gjofde Ende paa Sagen ved at drive hele Selskabet ind i
Gorraren, thi de vilde Hingste vilde ikke forlade Hopperne.«
Dyrehanner, der iforvejen ere forsynede med Hngge-
og Skæretænder, som de bmge i Livets almindelige Øje-
med, saaledes som Rovdyrene, Insektædeme og Gnaverne,
ere sjeldent forsynede med Vaaben, der særligt ere til-
lempede til at bekæmpe deres Rivaler med. Med Hannerne
hos mange andre Dyr forholder det sig ganske anderledes.
Dette seer man deraf, at Hannerne hos Hjortene og visse Arter
af Antiloper have Horn, medens Hannerne ere hornløse.

Digitized by

Google

238

Hos mange Dyr ere HjeraetæDderne i Over- eller UnderkæbeD,
eller paa begge Steder, meget større hos Hannerne end
end hos Honneme, eller mangle hos de Sidste, undertiden
paa et skjalt Rudiment nær. Visse Antiloper, Moskus-
dyret, Kamelen, Hesten, Vildsvinet, forskjellige Aber,
Sælhunde og Hvalrosser afgive Exempler paa disse for-
skjellige Tilfælde. Hos Hvalroshunnen mangle Stedtændeme
undertiden aldeles.^) Hos den indiske Elefantban og hos
Dugonhannen^) afgive Fortænderne i Overkæben Angrebs-
vaaben. Hos Narhvalens Han er kun en af Tænderne ud-
viklet til det velbekjendte spiralvredne Horn, som man
kalder det, der undertiden er en ni til ti Fod langt. Det
antages, at Hannerne brage disse Horn, naar de kæmpe
med hinanden; thi idet er sjeldent at faa et, der ikke er
brækket, og nu og da finder man ogsaa et, hvor Spidsen
af et andet er klemt ind i Bruddet 3). Tanden paa den
anden Side af Hovedet bestaaer hos Hannen af et Rudi-
ment, der omtrent er ti Tommer langt og indkilet i Kæben.
Det er imidlertid ikke meget usædvanligt at finde dobbek-
homede Narhvalhanner, hos hvilke begge Tænder ere vel
udviklede. Hos Hunnerne ere begge Tænder rudimentære.
Kaskelothaonen har sterre Hoved end Hunnen og dette er
aabenbart til Nytte for disse Dyr i deres Søslag. Endelig
er den voksne Næbdyrhan forsynet med et mærkeligt Ap-
parat, nemlig en Spore paa Forlemmerne, som nøje
ligner en Giftslanges Gifttand; man veed ikke hvad
den bruges til, men der er jo Grund til at tro, at

M Hr. Lamont (»Seasons with the Sea-Horsea«, 1861, S. 143), aiger,
at en ordeolig Stødtand af HyalroshanueD Tejer fire Pand og er
længere end Hannens, der vejer omtrent tre Pnnd. Det hedder I
Beakrivelaen , at Hannerne ksmpe frygteligt Om leJUghedaTis
Mangel paa StødUender hoa Hannerne, se Hr. R. Brown: •Proe.
Zool. Soc s 1868, S. 429.

*) Owen: •Anatomy of Vertebrates«, Vol. III, S. 283.

*) Hr. Hr. Brown: •Froc. Zool. Soc.>, 1869, S. 553.

Digitized by

Google

239

den brages til Forsvarsvaaben * ). Hos Hutinen er den et
rent Rudiment.

Naar Hannerne ere forsynede med Vaaben, som Hun-
nerne ikke have, saa kan der neppe være Tvivl om, at
de bruges i Kampen mod andre Hanner og at de ere
blevne erhvervede ved Parringsvalg. Det er ikke sand-
synligt, i de fleste Tilfælde i det Mindste ikke, at Hun-
neme virkelig ere blevne fri tor at erhverve saadanne
Vaaben, fordi de have været unyttige eller overflødige,
eller paa en eller anden Maade skadelige. Tvertimod, da
de af mange Hanner ofte bruges i forskjellige Øjemed og
særligt til at forsvare sig med imod Fjenderne, er det en
forbavsende Kjendsgjerning, at de ere saa svagt udviklede
eller aldeles mangle hos Hunnerne. Uden Tvivl vilde Ud-
viklingen af store forgrenede Horn hvert Aarhos Hinden
og Udviklingen af uhyre store Stødtænder hos Elefant-
hunnen have været et frygteligt Kraftspild, under Forud-
sætning af, at disse Redskaber slet ikke vare Hunnerne
til nogen Nytte. Som en Følge deraf vilde Varieringer i
disse Organers Størrelse, som førte til at Qerne dem, være
komne under Kvalitetsvalgets Kontrol, og dersom disse
Varieringer vare kjønsbundne i Nedarvingen til det kvindelige
Afkom, saa vilde de ikke være komne i Strid med deres
Udvikling hos Hannerne ved Parringsvalg. Men hvordan
kunne vi efter denne Betragtningsmaade forklare Tilstede-
værelsen af Horn hos visse Antilopehunner og af Stød-
tænder hos visse Dyrs Hunner, hvor de kun ere ganske
lidt mindre end Hannernes. Forklaringen herpaa maa
næsten i alle Tilfælde søges i Varieringslovene.

Da Rensdyret er den eneste Art i hele Hjortefamilien,
hos hvilket Hunnen er forsynet med Horn, omendskjøndt
noget mindreø tyndere og noget mindre grenede end hos
Hannen, saa kqnde det synes naturligt, at de paa en eller
anden Maade vare særlig nyttige for dem. Der er imid-

M Oven om Kaskeloten og Omithorynchus , ibid. Vol. III, S. 638, 641.

Digitized by VjOOQ IC

240

lertid Noget, der taler for det Modsatte. Hannen beholder
sine Horn fra den Tid, da de ere fdldt udviklede, nemlig
i September, hele Vinteren igjennem indtil Maj, da han
feder sine Unger; medens Hannen kaster sine Horn meget
tidligere, nemlig mod Slutningen af November. Da begge
Kjøn have de samme Fornødenheder og følgelig de samme
Levevaner, og da Hannen kaster sine Horn om Vinteren,
er det meget usandsynligt, at de kunne være til nogen
særlig Nytte. paa denne Aarstid, der optager den største
Del af den Tid, i hvilken hun bærer Hornene. Det er
heller ikke sandsynligt, at hun skulde have nedarvet
Horn fra en eller anden Stamform til hele Hjortefamilien;
thi af den Kjendsgjerning, at kun Hannerne hos saa mange
Arter i alle Egne af Verden have Horn, kunne vi slutte
os til, at flette var Gruppens oprindelige Karakter, det
synes derfor, som om Horn maa være blevne nedarvede
fra Hannen til Hunnen i en Periode, der fulgte efter den
Tid, da de forskjellige Arter bøjede af fra en fælles Stam-
form, men det synes ogsaa, som om dette ikke skete for
at give den nogen særegen Fordel derved. ^).

Vi vide, at Hornene udvikles i en ganske overorden-
lig tidlig Alder hos Rensdyret, men hvad Aarsagen dertil
kan have været, veed man ikke. Det er imidlertid aaben-
bart bleven bevirket af Nedarving af Horn til begge Kjøn.
Efter Hypothesen om Pangenesis er det forstaaeligt, at en
meget lille Forandring i Hannens Konstitution, enten i
Pandens Væv eller i Homanlæget, kunde føre til at de
udvikledes tidligt; og da Ungerne af begge Kjøn have
næsten den samme Konstitution før Parringstiden, saa vilde
Hornene, dersom de vare udviklede i en tidligere Alder

^) Om BygniDgea af Rensdyrets Horn og om KastniDgen af HoroeDe,
se: Hoffberg: •Amoenitates Acad.«, Vol. IV, 1788, S. 149. Se:
Richardson: »FauDa Bor. Americana«, S. 241, angaaende den
amerikanske Varietet eller Art; endTidere Major W. Rosa Ring:
•The SporUman in Canada«. 1866, S. 80.

Digitized by

Google

241

hos Haoaerne, bave Tendens til at blive ligeligt udviklede
hos begge Kjøn. Det vil stette denne Anskuelse at huske
paa, at Hornene altid nedarves gjennem Hnnneu og at der
hos hende er en latent Evne til at udvikle dem, Noget
man kan se hos gamle eller syge Hunner J) Endvidere
have Hunnerne af nogle andre Hjortearter, enten normalt
eller lejlighedsvis, Hornrudimenter; saaledes har Hunnen af
Cervulus moschatus tberstebesatte Forhøjninger, der ende
i en Knude, istedetfor Horn«; og »hos de fleste Ezemplarer
af Wapiti-Hunnen (Cervus canaden«is) er der en skarp
Benudvækst istedetfor Horn.» ^) Af disse forskjellige Ting
kunne vi slutte, at det, at Rensdyrhunnen er i Besiddelse
af rigtig godt udviklede Horn, skyldes den Omstændighed,
at Hannerne først have erhvervet dem som Vaaben til at
bekæmpe andre Hanner med og dernæst, at de af en eller
anden ubekjendt Aarsag ere blevne udviklede usædvanlig
tidligt hos Hannerne og som en Følge deraf nedarvede til
begge Kjøn.

Lad os nu se paa de skedehornede Drøvtyggere. Hos
Antiloperne kan. der dannes en hel Trinrække, begyndende
med de Arter, hvis Hunner ganske mangle Horn — forbi
dem, som have Horn saa smaa, at de næsten ere rudi-
mentære , saaledes som Antilocapra Americana — til dem,
som have meget vel udviklede Horn, men aabenbart
mindre og tyndere end hos Hannerne og undertiden af en anden

M Isldore Geoffroy St. Hillaire: -Essais de Zoolog. Générales 1841,
S. 513. Andre mandlige Karakterer end Hornene blive undertiden
OTerførte paa Hannerne; saaledes siger Hr. Boner (•Ghamois Hun-
ting in the Moantains of Bavaria«, 1860, anden Udg., S. 363) an-
gaaende en gammel Hnngemse, Mklie blot var Hovedet af et meget
mandhaftigt Udseende, men der gik ogsaa langs ned ad Ryggen
en Kam af lange Haar, der ellers kun findes hos Bukkene*.

^) Om Gervulus, Dr. Gray: »Gatalogue of the Mammalia in British
Museum«, Part III, S. 220. Om Cervus Ganadenbis eller ^aplti,
se: Hr.J. D. Gaton: »Ottawa Acad. of Nat Sciences«, M^1868, S. 9.

Digitized by

Google

242

Form^), og eodeode hos dem, hos hvilke begge Kjeo have
lige store Horn. Hos Antiloperne, ligesom hos Rensdyret,
bestaaer der et Forhold mellem Hornenes Udviklingsperiode
og deres Nedarving til det ene eller til begge Kjøn; det
er derfor sandsynligt, at det at de ere tilstede eller mangle
hos nogle Arters Hunner, og deres mere eller mindre fnld-
komné Tilstand hos Hannerne af andre Arter, har sin
Gmnd i, ikke at de ere til nogen særlig Nytte, men sim-
pelthen i den Arvelighedsform, der har været den herskende.
Det er i Overensstemmelse med denne Anskuelse, at
endogsaa i den samme lille Slægt begge Kjen af nogle
Arter og Hannerne alene af andre Arter kanne være saa-
ledes forsynede. En mærkelig Kjendsgjerning er det, at
Hr. Blyth, uagtet Hunnen «f Antilope bezoartica normalt
mangler Horn, har seet ikke mindre end tre Hunner for-
synede dermed, og der var ingen Grund til at antage, at
de enten vare syge eller gamle. Denne Arts Hanner have
lige spiralvredne Horn, der næsten ere parallele med hin-
anden og rettede bag ud. Hunnens have en meget for-
skjellig Form, thi de ere ikke spiralvredne og staa vidt
fra hinanden og krumme sig saaledes, at deres Spidser
vende fremad. Det er en endnu mærkeligere Kjendsgjer-
ning, at Hornene hos de kastrerede Hanner, efter Hr.
Blyths Meddelelse, have den samme ejendommelige Form
som hos Hunnerne, men ere længere og tykkere. I alle
Tilfælde er Forskjelligheden mellem Hornene hos Hannen
og Hunnen og hos kastrerede og ikke-kastrerede Hanner
afhængig af forskjellige Aarsager, — af den mere eller
mindre fuldstændige Nedarving af mandlige Karakterer til
Hunnerne, — af Artens Stamforms tidligere Tilstand, —
og tildels maaske deraf, at Hornene bleve forskjelligt
nærede , omtrent paa samme Maade som Hushanens Sporer,

M Hornene af Hunnerne [hos Ant Euchore ligne f. Ex. Hornene hos
en anden Art, nemlig Ant. Dorcas, var. Corlne, se Desmarest:
»Mammalogie«, S. 465.

Digitized by

Google

243

naar de sættes ind i Kammen eller i andre Dele af Legemet,
antage forskjellige abnorme Former, fordi de blWe nærede
paa en anden Maade.

Hos alle de vilde Gede- og Faarearter ere Hornene
større hos Hannen end hos Hannen \og mangle andjertiden
ganske hos den sidste^). I forskjellige tamme Racer af
Faar og Geder ere kan Hannerne forsynede med Horn,
og det er en betegnende Ejendsgjerning, at i en saadan
Faarerace paa Gaineakysten blive Hornene, efter Med-
delelse fra Hr. Winwood Reade, ikke udviklede hos de
kastrerede Hanner, saa at de i denne Henseende paa virkes
paa samme Maade som Hjortene. I nogle Racer, saaledes
som i den fra North Wales, hos hvilke begge Kjøn egenlig
ere forsynede med Horn, ere Faarene meget tilbøjelige til
at miste Hornene. Et paalideligt Øjenvidne, som i en
bestemt Hensigt eftersaa en Flok af disse samme Faar i
Læmmetiden, meddeler mig, at Hornene ved Fødslen i
Almindelighed ere bedre adviklede hos Hannen end hos
Hannen. Hos den voksne Moskasokse (Ovibos rooschatas)
er Hannens Horn større end Hannens og hos denne
sidste gaa de ikke sammen ved Granden^). Hvad det
almindelige Hornkvæg angaaer, bemærker Hr. Blyth: »Hos
de fleste vilde okseagtige Dyr ere Hornene baade længere
og tykkere hos Tyren end hos Itoen, og hos Banteng-Koen
(B.os sondaicas) ere Hornene meget smaa og bøjede stærkt
tilbage. Hos de tamme Racer af Hornkvæg, baade af den
paklede og ikke-paklede Type, ere Hornene korte og tykke
hos Tyren, længere og mere slanke hos Koen og hos
Staden; og hos den indiske Bøffel ere de kortere og tyk-
kere hos Tyren, længere og mere slanke hos Koen. Hos
den vilde Gaoar (B. gaarus) ere Hornene for det Meste
baade længere og tykkere hos Tyren end hos Koen.« ^)

M Gray: »CaUlogue Mamm. Brit. Mus.«, Part III, 1852, S. 160.
') Richardsan: •Fauna Bor. Americana«, S. 278.
') tLand and Water*, 1867, S. 346.

16«igitized by Google

244

Saaledes er hos de fleste skedehornede Drøvtyggere Han-
Dens Horn enten længere eller kraftigere end Hnnnens.
Jeg kan her tilføje, at hos Rhinoceros simns er Honnens
Horn i Almindelighed længere, men mindre kraftige end
Hannens; og hos nogle andre Arter af Næshom sknlle de
være kortest hos Hannen.^) Af disse forskjellige Rjends-
gjerninger kanne vi uddrage den Slntning, at alle Slags
Horn, selv om de ere lige stærkt adviklede hos begge
Kjøn, oprindelig bleve erhvervede af Hannerne for med
dem at overvinde andre Hanner, ogsaa ere blevne nedarvede
mere eller mindre fuldstændigt til Hannen, alt efter hvad
Styrke den ligelige Nedarvingsmaade har havt.

Elefantens Stødtænder ere hos de forskjellige Arter
eller Racer forskjellige hos de to Kjon, næsten paa samme
Maade som Drøvtyggernes Horn. I Indien og paa Malacca
ere kuil Hannerne forsynede med veludviklede Stødtænder.
Elefanten fra Ceylon betragtes af de fleste Naturforskere
som en særegen Race, men af nogle som en særegen Ait,
og hos den tfindes der ikke een af hundrede,, der har
Stødtænder, og de faa, der have dem, ere udelukkende
Hanner.«^) Den afrikanske Elefant er utvivlsomt en egen
Art, og Hunnen har store veludviklede Stødtænder, skjendt
ikke saa store som Hannens. Denne Forskjel paa Stød-
tænderne hos de forskjellige Racer og Arter af Elefanter
— den store Variabilitet i Hjortenes Horn, f. Ex. i en
betydelig Grad hos det vilde Rensdyr — det at Hunnen
af Antilope bezoartica nu og da har Horn — det at nogle
faa Narhvaler have to Stødtænder — og det at Stød-
tænderne ganske mangle hos nogle Hvalroshunner; — det
er altsammen Exempler paa de sekundære Kjønskarak-

M Hf. Andrew Smith: •Zoology of S. Africa«, PI. XIX. Owen: »Ant-

tomy of Vertebrates-, Vol. 111, S. 624.
>) Hr. J. EmersoD Tennent: »Ceylon«, 1858, Vol. II, S. 274. Om

Malacca se: •Journal of Indian Archipelago«, Vol. IV, S. 857.

Digitized by

Google

245

terets yderst store Variabilitet og paa, at de ere yderst
tilbøjelige til at afvige fra hinanden hos nærbeslægtede
Former.

Omendskjøndt Stødtænder og Horn i alle Tilfælde op-
rindelig synes at være blevne udviklede som Vaaben til
Brdg i Kjenskampene, saa tjene de dog ofte til Nytte
i andre Øjemed. Elefanten broger sine Stedtænder , naar
den angriber Tigeren; ifølge Bruce flænger den med dem
Træstammerne saalænge til den lettere kan kaste dem
omkuld , og paa samme Maade forskaffer den sig Palmernes
melede Marv; den afrikanske Elefant bruger ofte den ene
Stødtand y og altid den samme , for at undersøge Jord-
bunden, og saaledes forvisse sig om at den kan bære dens
tunge Krop. Den almindelige Tyr fbrsvarer Hjorden med
sine Horn, og i Sverig har man, ifølge Lloyd, havt
Exempler paa, at Elsdyret har slaaet en Ulv ihjel med et
eneste Slag af sine store Horn. ' Der kunde anføres mange
lignende Exempler. Næsten det besynderligste andenhaands
Brug, der saaledes lejlighedsvis gjøres af et Dyrs Horn,
er det Raptain Hutton^) har iagttaget hos den vilde Ged
(Capra ægagrus) fra Himalaya, og som da ogsaa fortælles
om Stenbukken, nemlig, at n^ar Bukken er saa uheldig
at falde ned fra et højt Sted, saa bøjer den Hovedet ind
under sig og bryder saaledes Stødets Heftighed ved sine
kraftige Horn. Hunnen kan ikke bruge sine Horn paa
denne Maade, da de ere mindre, men da hun er mere
rolig af sig, saa har hun ikke saameget Brug for dette
sælsomme Værge.

Enhver Dyrehan bruger sine Vaaben paa sin ejen-
dommelige Maade. Den almindelige Vædder løber til og
støder med en saadan Kraft med Roden af sine Horn, at
jeg har seet en kraftig Mand kastet overende saa let, som
havde det været et Barn. Geder og visse Faarearter,

>) •GalcuUa Jouroal of Nat. Hist*, Vol. II. 1843. S. 526

Digitized by VjOOQ IC

246

f. Ex. O vis cycloceros fra Afghanistan ^)y rejse sig-paa
Bagbenene og ikke blot støde, men »hugge nedad og stede
opad ligesom med en Sabel med den med Lister forsynede
Kant af deres halvmaaneformede Horn. Da O. cycloceros
engang overfaldt en stor almindelig Vædder, der var en
bekjendt Slagsbroder, overvandt den den alene vedrdet
Nye ved dens Fægtemaade, idet den altid gik ind paa sin
Modstander og slog den tværsover Ansigtet og Snnden med
et hurtigt Kast med Hovedet og saa sprang sin Vej , inden
den anden kunde faa Tid til at stede.« Man har Med-
delelser om, at en Gedebuk i Pembrokeshire , Høvdingen
for en Flok, der i flere Generationer havde levet i for-
vildet Tilstand, har dræbt flere andre Bukke i Tvekamp;
denne Buk havde overordenlig store Horn, der maalte
39 Tommer i lige Linie fra Spids til Spids. Den almin-
delige Tyr steder, som Enhver veed, sin Modstander og
kaster den i Vejret; men om den italienske £^øffel siges
der, at den aldrig bruger sine Horn, den giver et vold-
somt Sted med sin konvexe Pande, og saa tramper den
paa sin faldne Fjende med Knæerne — et Instinkt, som
den almindelige Tyr ikke har. ^) Derfor bliver en Hund,
som seger at snappe en Befi'el i Molen, ejeblikkelig knust.
Vi maa imidlertid erindre, at den italienske Beffel længe
har været tæmmet og at det paa ingen Maade er vist,
at den vilde Stamform havde Horn af samme Skik-
kelse. Hr. Bartlett meddeler mig, at da en kapsk Beflfel-
hun (Babalus cafi^er) blev sat ind i et Indelukke til en Tyr
af samme Art, angreb hun ham og han pufi^ede hende til
Gjengjæld omkring med stor Voldsomhed, men det var
aabenbart for Hr. Bartlett, at hvis ikke Tyren havde vist

M Hr. Blytb 1: tLand and Water*, Marts 1867, S. 134, med Hr. Capt
Hutton og Andre som Hjemmelsmand. Om de vilde Pembrokeshire-
Geder se: »The Field«, 1869, S. 150.

>) Hr. E. M Bailly: 'Sur Tusage des Cornes« Ae i •Ånnalei des
Se. Nat.., Tom. Il, 1824, S. 369.

Digitized by

Google

247

en værdig Overbærenhed, saa kande den let have dræbt
hende ved et enkelt Sted tilsiden med sine uhyre Horn.
Giraffen brttger sine korte haarbedækkede Horn, som ere
lidt længere hos Hannen end hos Hannen, paa en mærkelig
Maade; thi med sin lange Hals svinger den Hovedet om
til Siden, næsten med Snnden opad og Hornene nedad,
med en 'saadan Kraft, at jeg har seet en haard Planke
faa et dybt Mærke af et enkelt Slag.

Hos Antiloper er det undertiden vanskeligt at danne
sig nogen Forestilling om, hvordan de kunne komme til at
brage deres underligt formede Horn; saaledes har Spring-
bukken (Antilope enchore) temmelig korte oprette Horn og
de skarpe Spidser ere bøjede indad næsten i en ret Vinkel,
saaledes at de vende imod hinanden. Hr. Bartlett veed
ikke, hvorledes de bruges, men mener, at de kunne give
Modstanderne et slemt Saar paa begge Sider af Ansigtet.
•De letkrummede Horn hos Oryx leucoryx (Fig. 61) ere

Fig. 61.

Oryx leucorjx, Haa (fra Knowiley Menageri).

bøjede tilbage og ere saa lange, at deres Spidser naa
længere end over Midten af Ryggen, med hvilken de næsten
gaa parallelt. De synes saaledes at være mærkværdig ilde
skikkede til at kæmpe, men Hr. Bartlett meddeler mig,

Digitized by VjOOQ IC

248

at naar to af disse Dyr berede sig til Kamp, lægge de
sig ned paa Knæ med Hovedet imellem deres Forben og
i denne Stilling ligge Hornene tæt op til Jorden og næsten
parallelt med den og Spidserne pege fremad og en Hlle
Smole opad. De Kæmpende nærme sig da lidt efter lidt
til hinanden og bestræbe sig for at faa de opadvendte
Spidser ind ander hinandens Legeme; dersom dette lykkes
en af dem, saa springer den pladselig op, kaster samtidigt
dermed Hovedet tilbage og kan paa denne Maade saare
eller maaske endog gjennembore sin Modstander. Begge
Dyr lægge sig samtidigt paa Knæ tor at de kunne vogte
sig saa meget som mnligt for denne Manevre. Der for-
tælles, at en af disse Antiloper har bragt sine Horn med
Held endogsaa imod en Leve; og dog vilde den, da den
er nedt til at beje Hovedet ned mellem Forbenene for at
faa Hornspidserne bøjede fremad, i Almindelighed være
meget ufordelagtig stillet, naar den blev angrebet. DeC
er derfor ikke sandsynligt, at Hornene ere blevne om-
dannede saaledes, og have faaet deres store Længde
og ejendommelige Stilling , til Beskyttelse mod Rovdyr.
Vi kunne imidlertid se, at saasnart som en af Oryx's
gamle Forfædre havde faaet nogenlunde lange Horn, der
vare bøjede lidt bagud, saa vilde den i Kampene med
sine Rivaler være nødt til at bøje sit Hoved noget indad
eller nedad, saadan som nu visse Hjorte gjøre; og det er
ikke usandsynligt, at den kunde have faaet den Vane,
først lejlighedsvis og senere regelmæssig, at lægge sig paa
Knæ. I dette Tilfælde er det næsten vist, at de Hanner,
som havde de længste Horn, vilde have været meget for-
delagtigere stillede end de, der havde de korte Horn;
og saa vilde Hornene lidt efter lidt være blevne gjorte
længere og længere ved Parringsvalg , indtil de fik deres
nuværende mærkelige Længde og Stilling.

Hos mange Slags Hjorte frembyde Hornenes Forgrening
en mærkelig Vanskelighed; thi det er sikkert, at en enkelt
lige Spids vilde frembringe et langt farligere Saar end

Digitized by VjOOQ IC

249

forskjellige divergerende Spidser. I Hr. Philip Egerton*8
Museum er der et Horn af en Kronl^jort (Cervos elaphus),
der er tretten Tommer langt og med tikke mindre end
femten Ender eller Grenet; og paa Moritsburg gjemmes
der endnu et Gevier af en Kronhjort, der er skudt 1699
af Frederik den Første, hvert af disse Horn har det for-
bausende Antal af 33 Ender. Richardson afbilder et Par
Horn af det vilde Rensdyr med 29 Ender ^). Af den
Maade, paa hvilken Hornene ere forgrenede og særligt
deraf, at Hjortene lejlighedsvis kæmpe med hinanden ved
at sparke med Forbenene^), sluttede Hr. Bailly ligefrem,
at deres Horn vare mere til Skade for dem end til Nytte!
Men denne Forfattejr overseer de almindelige Rampe mel-
lem de rivaliserende Hanner. Da jeg var helt i Vilderede
angaaende Takkernes Brug eller Nytte, saa spurgte jeg
mig for hos Hr. Mc Neill i Colinsay , som længe omhygge-
ligt har iagttaget Kronhjortens Levevis; han meddeler mig,
at han aldrig har seet noget af selve Hornene blive brugt,
men at Øjetakkerne, derved at de vende nedad, beskytte
Panden godt, og Spidsen af dem bruges ligeledes til An-
greb. Hr. Philip Egerton meddeler mig ogsaa baade med
Hensyn til Kronhjorte og Daadyr, at naar de kæmpe,
styrte de sig pludselig ind paa hinanden og, idet de støtte
deres Horn imod hinandens Legeme, opstaaer der en for-
tvivlet Kamp. Naar saa En tilsidst bliver nødt til at give
efter og svinger rundt, saa bestræber Sejerherren sig for
at hugge Øjentakkerne ind i den undertvungne Fjende.

M Oven om Hornene hos Gerrus elaphus, •British Fossil Mammals«,
1846, S. 478; »Forest Crcatures«, ved Charles Boner, 1861, S. 76,
62. Richardson, om Rensdyrets Horn: »Fauna Bor. Amerlcana«,
1829, S. 240.

'*) Hr. J. D. Gaton (»Ottawa Acad. of Nat. Science«, Maj 1868, S. 9) siger,
at de amerikanske Hjorte kæmpe med Forbenene, naar tSpørgs-
maalet om hvem der er den Overlegne først er bleven løst og
anerkjendt i Hjorden«. Bailly: »Sur Tussage des Cornes« I • An-
nales des Se. Nat«, Tom. H, 1824, S. 371.

Digitized by

Google

250

Det synes saaledes som om de yderste Grene navnKg eller
udelukkende bruges til at puffe med eller til at forsvare
sig med. Ikke desto mindre bruges hos nogle Arter de
øverste Grene som Angrebsvaaben ; da en Mand en Gang
blev angreben af en Wapiti-Qjort (Cervns Canadensis) i
Judge Catons Park i Ottawa og flere Personer forsøgte
paa at befri ham, « løftede Hjorten slet ikke sit Hoved fra
Jorden; den holdt i /Virkeligheden sit Ansigt næsten lige
med Jorden, med Mulen omtrent inde mellem Forbenene,
undtagen da den vendte sit Hoved til den ene Side for
som Forberedelse til et nyt Sted at gjere de nødvendige
Iagttagelser.! I denne Stilling vare Spidserne af Hornene
rettede lige mod dens Modstandere. »Da den drejede
Hovedet raaatte den nødvendigvis løfte det noget , fordi
dens Horn vare saa lange, at den ikke kunde vende
Hovedet uden at løfte dem paa den ene Side, medens den
anden derved kom til at røre ved Jordene. Hjorten drev
ved denne Fremgangsmaade lidt efter lidt de Folk, der
vare komne til Undsætning, en 150 til 200 Fod bort og
Manden, den havde angrebet, blev dræbt.*)

Omendskjendt Hjortenes Horn ere udmærkede Vaaben,
troer jeg dog ikke, at der kan være tiogen Tvivl om, at
en enkelt Spids vilde være langt farligere end et forgrenet
Gevier; og Judgde Caton, som har stor Erfaring i Alt,
hvad der angaaer Hjorte , er ganske enig med mig i saa
Henseende. Ikke heller synes de forgrenede Horn, hvor-
vel de ere i høj Grad vigtige som Forsvarsvaaben mod
Rivaler, fuldkommen velskikkede til dette Øjemed, da de
ere tilbøjelige til at blive klemte ind imellem hinanden.
Det er derfor faldet mig ind, at det kunde være, at de
tjente til Prydelse. At Hjortenes grenede Gevier og visse
Antilopers lyredannede Horn, med deres yndefulde Dob-
beltbøjning (Fig. 62) ere skjønne Prydelser, vil Ingen

M Jevnfør en hejst interessant Meddelelse i Appendixet til Hr. J. D.
Catons ovenfor citerede Afhandling.

Digitized by

Google

251

nægte. Dersom da Hornene, ligesom Fortidens Ridderes
pragtfulde Rustninger, bidrage til at givQ Hjorte og Anti-
loper et endnu stateligere Udseende, saa kunne de være

Fig. 62.

StMpsiwros Kadu. (Efter Andrew SmJth'c ..Zoolon' of Soath AMca*'.

blevne delvis modificerede i dette Øjeroed, skjøndt de
væsenligst vilde blive modificerede til at gjøre Nytte som
Kampvaaben; men jeg har ingen Beviser for at denne
Antagelse er rigtig.

Digitized by

Google

252

Der er foroylig bleven ofifenliggjort en interessant
Meddelelse y af hvilken man seer, at der i en Egn i de
Forenede Stater er en Hjorteart, hvis Horn ere i Færd
med at blive modificerede ved Parringsvalg og Kvalitets-
valg. En Korrespondent siger i en udmærket amerikansk
Tidende^), at lian i de sidste en og tyve Aar har gaaet
paa Jagt i Adirondacks, hvor der er Overflødighed af
Cervns Virginianas. Omtrent for Qorten Aar siden hørte
han for første Gang Tale om spigerhornede (spike-hom)
Bakke. Disse bleve Aar for Aar mere almindelige; om-
trent for fem Aar siden skød han en af dem, og senere
endnu en, og nu blive de hyppig dræbte. »Spigerhoroet
afviger meget fra Cervns Virginianus's almindelige Takker.
Det bestaaer af et enkelt Spidst Horn, slankere end Takken
og neppe halvt saa langt. Det staaer frem ud over Panden
og ender i en meget skarp Spids. Saadanne Horn give deres
Ejermajid en betydelig Overlegenhed over den almindelige
Buk. Foruden det, at de gjøre den istand til at løbe
hurtigere igjenpem. Skovtykninger og Underskov (enhver
Jæger veed, at Hinde og aargamle Bukke løbe meget
hurtigere end de store Bukke, naar disse ere forsynede
med deres ubekvemme Gevierer), er Spigerhomet et bedre
Vaaben end de almindelige Takker. Dette gjør» at de
spigerhornede Bukke ere mere fordelagtigt stillede end
de almindelige Bukke og derfor faa Overhaand over dem,
og med Tiden kunne de nok komme til ganske at afløse
dem i Adirondacks. Uden Tvivl fremkom den første spiger-
hornede Buk blot ved et rent Natnrspil , men dens Spiger-
horn gav den en fordelagtig Stilling og satte den istand
til at forplante dens Ejendommelighed. Dens Efter-
kommere, som vare ligesaa fordelagtigt stillede, have
forplantet Ejendommeligheden i et stedse stigende For-
hold, indtil de nu ganske langsomt fortrænge de alminde-
lige Hjorte fra deres Fødeegn. •

1) -The American Naturalist«, Dec. 1869, S. 552.

Digitized by VjOOQ IC

253

PattedyrhanDer, som ere forsynede med Stedtænder,
brage dem paa forskjelIig*Maade, ligesom Tilfældet var
med Hornene. Vildsvinet slaaer til Siden opad; Moskus-
hjorten nedad med stor Virkning. ^) Skjendt Hvalrossen
har en saa kort Hals og et saa lidet smidigt Legeme/ isaa
kan den dog baade slaa opad, nedad og* til Siden med
lige stor Færdighed.«^) Den indiske Elefants Kæmpe-
maade er, efter Meddelelse fra afdøde Dr. Falconer, for-
skjellig efter Stødtændernes Stilljng og Krumning. Naar
de ere rettede fremad og opad, er den istand til at slynge
en Tiser meget langt bort — der siges endog tredive Fod;
naar de ere korte og vende nedad bestræber den sig for
ved et pludseligt Stød at nagle Tigeren fast til Jorden og
er, som en Følge heraf, farlig for Rytteren, som let kan
blive kastet ud af Hoodahen. ^)

Meget faa Pattedyrhanner have to forskjellige Slags
Vaaben, der ere tillæmpede til at bekæmpe deres Rivaler
med. Hannen af Muntjac-Hjorten (Cervulus) er imidlertid
en Undtagelse, da den er forsynet med Horn og frem-
staaende Hjørnetænder. Men af det, dei; kommer efter,
kunne vi slutte os til, at en Form for Værge ofte i Tider-
nes Løb er bleven afløst af en anden Form. Hos Drøv-
tyggerne staa Hornenes Udvikling i Almindelighed i om-
vendt Forhold til blot nogenlunde vel udviklede Hjørne-
tænder. Saaledes ere Kameler, Guanacoer, Bjerghjorte
og Moskusdyr hornløse og de have brugelige Hjørnetænder,
•der altid ere mindre hos Hunnerne end hos Hannerne«.
Kamelgrnppen har i Overkjæben, foruden de ægte Hjørne-
tænder, et Par Fortænder, der ere dannede som Hjørne-
tænder. ^) Paa den anden Side have Hjorte og Antiloper

') PaUas: ^Spicilegta Zoologica«, Fase. XIII, 1779, S. 18

').Lamont: -Seaspos with the Sea-Horses«, 1861, S. 141.

') Jevnfør ligeledes Gorse (>Pfailosoph. Traosact«, 1799, S. 212) om
den Maade, paa hvilken den med korte Stødtænder forsynede
Mooknah-Varietet af Elefanten angriber andre Elefanter.

*) Owen: »Anatodfiy of Vertebrates«, Vol. III, S. 849.

Digitized by

Google

254

Horn og de have sjelden Hjørnetæoder og, naar de fiodes
ere de altid smaa, saa at det er tvivlsomt, hvorvidt de
ere til Nytte for Dyret i dets Kampe. Hos Antilope mon-
taoa findes de kun som Radimenter hos de unge Banner
og forsvinde a]t eftersom de blive ældre, og de mangle
hos Hannen i alle Aldre, men hos Hannerne hos visse
andre Antiloper og Hjortearter veed man, at der no og
da findes Rodimenter af disse Tænder.^) Hingste have
smaa Hjernetænder, som -enten ganske mangle eller findes
i rudimentær Tilstand hos Hoppen; men det synes ikke,
som de brages til at kæmpe med; thi Hingste bid^ med
deres Fortænder og lakke ikke deres Mand op paa vid
Gab ligesom Kameler og Gaanakoer. Naar den voksne
Han har Hjørnetænder, der na ere i en ufaldkommen Til-
stand, medens Hannen ingen har, eller blot har rene
Radimenter, saa kunne vi slutte os til, at Artens gamle
mandlige Stamform var forsynet med brugelige Hjørne-
tænder, som tildeels vare blevne nedarvede til Hannerne.
Det, at disse Tænder ere blevne reducerede hos Hannerne,
synes at have været Følgen af |en eller anden Forandring
i deres Maade at kæmpe paa, ofte (4og ikke hos Hesten)
fordi der er blevet udviklet nye Vaaben.

Stødtænder og Horn ere aabenbart af stor Betydning

for deres Ejermænd , thi der brages meget organiseret Stof

til at danne dem. En enkelt Stødtand af den asiatiske

• Elefant — en af de uddøde uldklædte Arter — og af den

afrikanske Elefant vides at have vejet henholdsvis 150,

^) Se Ruppei i: 'Prpc. Zooi. Soc.>, 12 Januar. 1836, S. 3, om Hjøroe-
tænderne hos Hjorte og AoUloper. foruden en Note af Ur. Bfartio
om en amerikansk Hind. Jevnrør ligeledes ;Palconer: (tPalæont.
Memoires and Notes«, Voi. I. 1868, S. 576) om Hjørnetænder hos
en voksen Hind. Hos Moskushjortens gamle Hanner (Pallas: •Spic.
Zool.t, Fase. XIII. 1779, S. 18) vokse Hjørnetænderne undertiden
saa stærkt, at de naa en Længde af tre Tommer, medens vi hos
Hunnerne kun finde et Rudiment, der neppe staaer en half Tomme
op over Gummerne

Digitized by

Google

255

160 og 180 Pand; ja, der er endogsaa Forfattere, der
anføre større Tal. ^) Hos Hjorte, hos hvilke Hornene
periodisk fornyes', maa der trækkes endnu større Vexler
paa Konstitutionen; thi Hornene veje f. Ex. hos de ameri-
kanske Elsdyr fra halvtredsindstyve til tredsindstyve Pond,
og det uddøde irske Elsdyrs Horn veje fra halvtreds til
halvfjerdsindstyve Pund — den Sidstnævntes Hjerneskal
vejer gjennemsnitlig kun fem Pund og et Fjerdingpund.
Uagtet Hornene hos Faarene ikke periodisk fornyes, saa
volder dog det at de udvikles, ifølge mange Landmænds
Mening, Opdrætteren et betydeligt Tab. Desuden ere
Hjorte, naar det kommer an paa at flygte for Rovdyr,
belæseede med en Tillægsva&gt, som er til Skade for dem
i Væddeløbet, og desuden sinke Hornene dem meget, naar
de skulle igjennem en Skovegn. Hos det amerikanske
Elsdyr er der f. Ex. fem og en halv Fod fra Hornspids
til Hornspids og, omendskjøndt den manøvrerer saa ud-
mærket med dem, at den ikke saameget som brækker en
vissen Gren, naar den gaaer roligt, saa kommer den dog
ikke til at bære sig saaledes ad, naar den stormer bort
fra en Flok Ulve.' • Under Løbet stikker den Snuden i
Vejret for at kunne lægge Hornene vandret tilbage; og
denne Hovedets Stilling gjør, at den ikke kan se Jor-
den tydeligt.«*) Spidserne af det store irske Elsdyrs
Horn stode virkelig otte Fod- fra hinanden! Medens Hor-
nene ere bedækkede med en haarbevokset Hud, som hos
Kronhjorten holder sig i omtrent tolv Uger, ere de meget
følsomme for Slag, saa at de tydske Hjorte paa denne
Tid til en vis Grad forandre deres Levemaade og undgaa
tætte Skove og søge hen til ungt Krat og lave Tyk-

•) Emerson Tenncnl: .Ceylon., 1859, Vol. II, S. 275; Owen: .British

Fossil Mammals.« 1846, S. 245.
') .Richardson: .Fauna Bor. Americana*, om Moose-HJorten (Alces

palmata), S. 236, 237; endvidere om Hornenes Vidde: .Land and

Water«, 1869, S. 143. Se ligeledes Owen: •British Fossil Mam-

måls«, om det Irslie Elsdyr*, S. 447, 455.

Digitized by

Google

256

niDgerJ) Disse Forhold minde os om, at Faglehanner
have erhvervet sig Pragtfjer paa^ Flugtens Bekostning og
andre Prydelser med Tab af deres Evne til at, bekæmpe
deres Rivaler.

Hos Pattedyr, hvor der, som det ofte er Tilfældet,
er Forskjel paa Kjennenes Størrelse, ere Hannerne alUd
de største og stærkeste. Efter Meddelelse fra Hr. Goald'
sees dette særligt tydeligt hos Avstraliens Pungdyr, hvis
Hanner synes at blive ved at vokse usædvanligt Isenge.
Det mærkeligste Exempel herpaa er imidlertid en af Sæl-
hundene (Callorhinus ursinus)^ hvis fuldvoksne Hun ikke
engang vejer en Sjettedel af hvad den fuldvoksne Han
vejer. 2) Som Hunter for lang Tid siden bemærkede*), er
Sædet for Hannens større Styrke altid de Dele af Legemet,
som komme i Virksomhed, naar de kæmpe med de rivali-
serende Hanner, — et Exempel herpaa er saaledes Tyrens
kraftige Hals. Pattedyrhannerne ere ogsaa mere modige
og mere stridbare end Hunnerne. Der kan neppe være
Tvivl om, at disse Karakterer ere blevne erhvervede til-
dels ved Parringsvalg, idet at nemlig igjennem lange Tider
de stærkeste og modigste Hanner have ^besejret de svage;
tildels ere de ogsaa erhvervede ved de arvelige Virkninger
af Brug. Det er sandsynligt, at de paa hinanden følgende
Varieringer i Styrke, Størrelse og Mod, hvad enten de
skyldes den saakaldte spontane Variabilitet eller Virknin-
gerne af Brug, ved Ophobningen af hvilke Pattedyr-Hannerne
have erhvervet disse karakteristiske Egenskaber, indtraf
temmelig sent og som en Følge deraf for en stor Del bleve
bundne i deres Nedarving til begge Kjøn.

Med dette for Øje bestræbte jeg mig for at faa
Efterretninger om den skotske Hjortehund, hos hvilken der

') -Forrest Crealurcs« Ted C. Boner, 1861, S. 60.

') Se den meget Interessante Afhandling af Hr. J. A. Allen I: •Boll.

Mus. Comp.Zool. of Cambridge; United Statea«, Vol. II, Nr. 1, S. 82.

Den omhyggelige Iagttager, Kapt. Bryant, overværede Vejningen.
') tAnimal Economy«, S 45

Digitized by

Google

257

er mere Forakjel paa Kjenneoes Størrelse end hos nogen
anden Itace (skjendt der ogsaa er temmelig betydelig Forskjel
hos Blodhundene) eller end hos nogen anden vild Hånde*
art, jeg kjender. Som Følge deraf henvendte jeg mig til
Hr. Cnppelsy en velbekjendt Opdrætter af disse Hande»
som har vejet og maalt mange af sine egne Ilande og som
med stor Beredvillighed har samlet de følgende Kjends-
gjerninger for mig fra forskjellige Kilder. Udmærkede
Hanhunde maale til Skulderen fra otteogtyve Tommer,
hvilket er lidt, til treogtredive eller endogsaa fireogtredive
Tommer i Højde, og de veje fra mindst firsindstyve Pand
indtil et hundrede og tyve Pund eller endnu mere. Hun-
nemes Højde varierer fra treogtyve til syvogtyve , eller
endogsaa otteogtyve Tommer, og de veje fra halvtredsinds-
tyve til halvQerdsindstyve eller endogsaa firsindstyve Pand. ^)
Hr. Capples mener, at det temmelig rigtige Gjennemsnits-
tal vil være for Hannerne mellem femoghalvfems og hundrede
Pund og for Hunnerne halvQerdsindstyve; men der er Grund
til at antage, at begge Kjen tidligere naaede en større
Vægt. Hr. Cuppies har vejet Unger, der vare QortenDage
gamle; i et Kuld var Gjennemsnitsvægteu for fire Hanner
seks og en halv Unce mere end for to Hunner; i et andet
Kuld var Gjennemsnitsvægteu for fire Hanner mindre end
een Unce mere end en Huns Vægt; da de samme Hanner
vare tre Uger gamle var deres Gjennemsnitsvægt syv og
en halv Unce mere end Hunnens Vægt, og da de vare
seks Uger næsten Qorten Uncer mere. Hr. Wrigth til
Yeldersley House siger i et Brev til Hr. Cuppies: «Jeg
har opskrevet mange Kuld Hvalpes Størrelse og Vægt og
efter min Erfaring er der meget lidt Forskjel paa Han-

Se ogsaa Richardson : »Manual on the Dog«, S. 59. Mange værdi-
fulde Meddelelser om den skotske Hjortehund skyldes Hr. M'Neill,
der Tar den Første, der henledte Opmærksomheden paa den For-
skjel, der er paa Kjønnenes Størrelse, i: Scrope's 'Art of Deer
Stalking«. Jeg haaber, at Hr. Cuppies har i Sinde at udgive en
fuldstændig Beretning og Historie om denne berømte Race.

/Google

Digitized by '

258

hvalpene og Tævehvalpene indtil de blive en* fem til seks
Maaneder gamle, saa begynde Hannerne at tage til og
tage Magten fra Tæverne baade i Vægt og Størrelse. Ved
Fedselen og flere Uger efler kan det hænde, at en Tæve-
hvalp er sterre* end nogle af Hanhvalpene, men de Sidste
gaa altid af med Sejren senere. • Hr. M*Neill til Colinsay
mener, at »Hannerne ikke naa deres fulde Størrelse før
de ere to Åar gamle, medens'Hunneme naa den tidligere.«
Ifølge Hr. Cnpples Erfaring blive Hanhnndene ved at vokse
i Højde til de ere tolv eller atten Maaneder gamle og de
tage til i Vægt til de ere atten eller fireogtyve Maaneder
gamle; medens Hannerne holde op at vokse i Højde i en
Alder af fra fai til Qorten eller femten Maaneder og i Vægt
i en Alder fra tolv til femten Maaneder. Af disse for-
skjellige Meddelelser er det tydeligt, at den falde Forskjel
i Størrelse mellem Hannerne og Hannerne af den skotske
Hjortehand ikke naaes førend temmelig sent. Det er
næsten adelakkende Hannerne, der brages til Jagt; thi,
som Hr. M*Neill meddeler mig, have Hannerne ikke til-
strækkelig Styrke og Vægt, til at magte en faldvoksen Hjort.
Efter de Navne at dømme , der brages i gamle Sagn , synes
det, efter hvad Hr. Capples meddeler, som om Hannerne
i meget gamle Tider vare de mest fejrede, idet Tæveroe
kan bleve nævnte som Mødre til berømte Hanner. Derfor
er det gjennem mange Generationer Hannen, der aavnlig
er bleven prøvet i Styrke, Størrelse, Mod og Hnrtighed
og de bedste af dem vil man have sørget for at faa Afkom
af. Da Hannerne imidlertid ikke naa deres falde Størrelse
før paa et temmelig sent Tidspankt, saa ville de, i Over-
ensstemmelse med den ofte omtalte Lov, have havt Ten-
dens til at nedarve deres Karakterer til deres mandlige
Afkom alene; og saaledes kan rimeligvis den store For-
skjel i Størrelse, der er mellem de skotske Hjertebåndes
Hanner og Tæver, forklares.

Nogle faa Pattedyrhanner have særegne Organer eller
Dele, der ere saaledes adviklede, at de ndelakkende tjene

Digitized by VjOOQ IC

259

som Forsvarsvaaben mod de andre Hanners Angreb. Nogle
Slags Hjorte bmge, som vi have seet, udelukkende eller
hovedsagelig de øverste Ender af deres Horn til at for-
svare sig med; og Oryx-Antilopen parerer, efter hvad
Hr. Bartlett meddeler mig, overordenlig dygtigt med sine
lange, fint bøjede Horn, der imidlertid ligeledes bruges som
Angrebsvaaben. Efter hvad den nysnævnte Iagttager be-
mærker, parere Næshorneue, naar de kæmpe, hinandens
Stød (der gaa udad til Siden) med deres Horn, som klappre
Jydeligt mod hinanden, ligesom Vildsvinets Stødtænder.
Omendskjøndt Vildsvineomerne kæmpe hidsigt med hin-
anden, saa er det dog, ifølge Brehm, sjeldent at de faa
farlige Saar, da Slagene falde paa Stødtænderne eller paa
det Lag bruskagtig Hud, der bedækker Skulderen og som
de tydske Jsagere betegne som Skjoldet; — dette er altsaa
et Parti, der særligt er ^^

modificeret til at tjene som
Forsvarsvaaben. Vild-
svinene bruge i deres Ung-
dom (se Fig. 63) Stød-
tænderne i Underkjæben
til Kamp, men, naar
Svinet bliver gammel't,
blive Tænderne, efter hvad
Brehm siger, krummede
saameget indad og opad

over Trynen, at de ikke Hovedet af den almindelige VUdsvIneome i dens

længer kunne bruges hertil. uv. roraar. (Efter Brehm.)

De kunne imidlertid endnu vedblive at gjere Nytte og
endogsaa endnu mere end forhen, nemlig som Forsvars-
vaaben. Til Erstatning for Underkjæbens Stødtænder, der
ikke længer kunne fungere som x\ngrebsvaaben, vokse
Overkjæbens Stødtænder, der altid staa lidt ud til Siden,
saameget i Længde og krumme sig saameget opefter, at
Dyret paa sine gamle Dage kan bruge dem til Angrebs-

17*

Digitized by VjOOQ IC

260

vaaben. Alligevel er et gammelt Vildsvin ikke saa farligt
for MeDoesket som et, der er seks eller syv Aar. >)

Hos Celebes-Hjortesvinets udvoksne Orbe (Fig. 64)
ere Underkjæbens Stødtænder frygtelige Vaaben i Dyrets
Ungdom, ligesom hos det evropæiske Vildsvin, medens
Overkjæbens Stødtænder ere saa lange og ere krammede
saameget indad med Spidsen (undertiden saa meget, at

Fig. 64.

Kranie af Hjortesrinet. (Efter Wallace: „The Malay Arehipelaffo")

de røre ved Panden), at de ere aldeles ubrugelige som
Angrebsvaaben. De ligne mere Horn end Tænder og ere
aabenbart saa unyttige i Egenskab af Tænder, at man
tidligere antog, at Dyret hvilede sit Hoved ved at sætte
dem om en Gren. Deres konveze Sider kunde imidlertid
gjøre udmærket Nytte som Forsvarsvaaben , naar Hovedet

') Brehm: •Tbierleben«, fi. II, S. 729-732

Digitized by

Google

261

blev holdt lidt paa skraa og deraf kommer det roaaske,
at de hos gamle Dyr ti. Almindelighed ere brækkede af
8om ved at kæmpe »J). Her have vi da det mærkelige
Tilfælde, at Hjortesvinets øvre ^tedtæoder i Dyrets Ung-
dom regelmæssig have en saadan Vækst, at de derved
aabenbart gjøres skikkede til Forsvarsvaaben , medens hos
den evropæiske Vildorne de nedre Stødtænder i en mindre
Grad og kun. paa Dyrets gamle Dage faa saa næsten den
samroe Form og saa paa samme Maade ene og alene gjøre
Nytte som Forsvarsvaaben.

Hos Vortesvinet (Phacochoerus æthiopicns, Figur 65)
krumme Stødtænderne i Overkjæben opad hos Ornen i

Fig. 65.

Hored af det aihiopiske VortesTin , efter „Proc. Zool. Soo.'* 1869. (Jeg seer nu , at

denne Tegning forestiller Horedet af en Hnn. men den riser i formindsket Maalestok

Omens Karakterer.)

dens Ungdom, og da de ere spidse, ere de frygtelige Vaa-
ben. Stødtænderne i Underkj^Bben ere skarpere end Over-
kjæbensy men da de ere saa korte, er det neppe rimeligt,

*) Se Hr. Waliace's interessante fieretning om dette Dyr i: tThe
Malay Archipelagov 1869, Vol. I, S. 435.

Digitized by

Google

262

at de kunne brages som Aogrebsvaaben. De maa imid-
lertid styrke dem .i Overkjæben meget, da de ere slidte
saaledesy at de sidde tæt op til Roden af dem. Hverken
de everste eller nederste Stødtænder synes at være blevne
særligt modificerede til at gjøre Nytte som Forsvarsvaaben,
omendskjøndt de dog ndentviyl til en vis Grad brages som
saadanne4 Men Vortesvinet har desaden særegne Forsvars-
vaaben; paa hver Side af Hovedet under Øjet findes der
en temmelig stiv, men dog bøjelig, bruskagtig, aflang Pode
(Fig. 65), som staaer to eller tre Tommer frem ndadtil;
og det forekom baade Hr. Bartlett og mig; da vi betrag-
tede et levende Exemplar af Arten, at disse Puder, naar der
stødtes nedenfra, af Modstanderens Stødtænder vilde blive
skudte opad og derved paa en beundringsværdig Maade
komme til at beskytte de noget udstaaende Øjne. Jeg
kan, med Hr. Bartlett til Hjemmelsmand, tilføje, at denne
Arts Orner, naar de kæmpe, staa ligeoverfor hinanden
Ansigt til Ansigt.

£ndelig har det afrikanske Flodsvin (Potamochoerus
penicillatus) en haard, bruskagtig Knold paa hver Side af
Ansigtet, nedenunder Øjnene, som ganske svarer til Vorte-
svinets bøjelige Pude; det har ogsaa to Benudvækster paa
Overkjæben ovenover Næseboerne. En Orne af denne Art,
som fandtes i zoologisk Have , brød for nylig ind i Vorte-
svinets Bur. De kæmpede hele Natten igjennem og fandtes
om Morgenen meget udmattede, men ikke videre farligt
saarede. En betegnende Omstændighed, som viser, hvad
Meningen, er med de ovenfor beskrevne Puder og Ud-
vækster, er den, at de vare bedækkede med Blod og vare
frygteligt flængede og forrevne.

Løvens Manke skjærmer godt mod den eneste Fare,
dette Dyr er udsat for, nemlig Angreb af andre Løver;
Hanløverne indlade sig, efter Meddelelse fra Hr. A. Smith,
i frygtelige Rampe med hinanden, og en ung Løve tør
ikka komme en gammel nær. I 1857 brød i Bromwich en
Tiger ind i et Løvebur og nu fulgte der et frygteligt

Digitized by VjOOQ IC

263

Skuespil; Løvens Maoke skjærmede dens Hals og Hoved
fra at tage synderlig Skade ^ men Tigeren fik tilsidst Held
til at rive Bagen op paa den og faa Minater efter var
den ded.« ^) Den brede Krave randt om den kanadiske
Losses (Felis Canadensis) Strabe og Hage er meget læn-
gere hos Hannen end hos Hannen; men om den gjer
Nytte som Forsvarsvaaben veed jeg ikke. Det er bekjendt,
at Sælhandehanner kæmpe heftigt med hinanden, og viss/s
Arters Hanner (Otaria jubata^) have store Manker, roedens
Hunnerne ingen have eller i alt Fald kun have smaa. Kap
det gode Haabs Bavianers Han (Cynocephalas porcarius) har
en meget længere Manke og større Hjernetænder end Han-
nen og Manken tjener den sandsynligvis til Beskyttelse;
thi da jeg spurgte en af Vogterne i zoologisk Have, uden
at lade ham f orstaa i hvad Hensigt jeg spurgte , om nogen
af Abekattene særligt vare tilbøjelige til at bide hinanden
Nakken, fik jeg det Svar, at det var der ingen af dem
der gjorde, undtagen den ovenfor nævnte Bavian. Ehren-
berg sammenligner den voksne Hamadryas-Bavians Manke
med en ung Løves Manke, men hos Ungerne af begge
Kjøn og hos Hunnerne skal Manken næsten mangle.

Det forekom mig sandsynligt, at den amerikanske
Bison-Hans uhyre store uldne Manke, som næsten naaer
ned til Jorden og som er meget mere udviklet hos ^an-
neme end hos Hunnerne, gjorde Nytte som Forsvarsvaaben
i disse Dyrs skrækkelige Kampe, men en erfaren Jæger
fortalte Judge Caton, at han aldrig havde seet Færd til
Noget, der kunde støtte denne Antagelse. Hingsten har
eu tættere og fyldigere Manke end Hoppen; og jeg -har
særlig forespurgt mig hos to store Opdrættere og Trainerere,

M 'The Times *! IONoy. 1857. Angaaende Canada LosseD se Audubon
og Bachman: 'Qaadrapeds of N. America*, 1846, S. 139.

') Dr. Murie om OUria i: »Proc. Zoolog. Soc«, 1869. S. 109. 1 den
OTenfor citerede Afhandling (S. 75) udtaler Hr. J. A. Ailen sin
Tvivl om, hvorvidt Halsens Haar, der ere længere hos Hannen end
hos Hunnen, fortjene Navn af Manke.

Digitized by

Google

264

som have havt mange Fnldblodsheste i deres Varetægt,
og de have forsikkret mig, at de ■ stadig sege at faa hin-
anden fat i Nakken«. Af de ovenstaaende Meddelelser
følger det nu ikke ligefrem, at naar Haaret paa Halsen
gjør Nytte som Forsvarsvaaben , at det saa ogsaa oprin-
delig er blevet ndviklet i dette Øjemed, skjøndt det i nogle
Tilfælde [synes rimeligt, saaledes f. Ex. for Løvens Ved-
kommende. Hr. M*Neill meddeler mig, at de lange Baar
paa Kronhjortens (Cervns elaphns) Strube tjene den til
Beskyttelse, naar den bliver jaget; thi Hundene søge i
Almindelighed at gribe den i Struben; men det er ikke
rimeligt, at disse Haar særligt ere blevne udviklede i dette
Øjemed; thi i saa Fald kunne vi være sikkre paa, at
Ungerne og Hunnerne vilde have været beskyttede paa
lignende Maade.

Om Forkjærlfghed eller Valg ved Parringen,
saaledes som det viser sig ved begge Kjøn hos
Pattedyrene. — Førend jeg i det næste Kapitel be-
skriver den Forskjel, der er paa Kjønnene, hvad angaaer
Røst, Lugt og Prydelser, vil det være bekvemt her at
undersøge, hvorvidt der gaaer noget Valg forud for Par-
ringen. Foretrækker Hunnen nogen bestemt Han, enten fer
eller efter at Hannerne have kæmpet om Overherredømmet,
eller udvælger Hannen, naar den ikke er polygam, nogen
bestemt Hun? Det synes at være den almindelige Mening
hos Opdrætterne, at Hannen tager imod en hvilkensomhelst
Hun; og dette er, da Hannen er saa ivrig, i de fleste
Tilfælde rimeligvis sandt. Om Hunnen i Almindelighed er
ligegyldig for hvilken Han hun faaer, er mere tvivlsomt.
I det Qortende Kapitel, der bandler om Fugle, er der
anført en hel Del direkte og indirekte Beviser, som vise,
at Hunnen vælger sin Mage; og det vilde være en be-
synderlig Anomali, om Pattedyrene, som ere højere organi-
serede og have højere Sjæleevner, om de ikke i Almin-
delighed eller ofte valgte. Hunnen kunde i de fleste Tilfælde

, Digitized by VjOOQ IC

265

undslippe, dersom den Han, der friede ti] hende, ikke
behagede hende eller ikke opflammede hende; og naar
hun, hvad der uophørligt indtræfl'er, blev' forfulgt af flere
Hanner, vilde hun ofte, medens de kæmpe med hinanden,
have Lejlighed til at slippe bort med eller i det Mindste
midlertidig parres med en anden Han. Det sidste Tilfælde
har man i Skotland ofte seet indtræfi'e med Kronhjortens
Hind, efter hvad Hr. Philip Egerton meddeler mig. ^)

Det er neppe muligt, at man skulde kunne kjende meget
til, hvorvidt Pattedyrhunnerne i vild Tilstand udøve noget Valg
ved Parringen. De følgende meget mærkelige Detailler
om en af Øresælernes (Callorhinus ursinus) Bejlen med-
deles 2) med Hr. Kaptain Bryant, der havde god Lejlighed
til at anstille Iagttagelser, som Hjemmelsmand. Han siger:
»Mange af Hunnerne synes, naar de komme til den 0,
hvor de yngle, at have Lyst til at vende tilbage til en
bestemt Han og de kravle hyppigt op paa de fremsprin-
gende Klipper for at se hen over Skærene og de raabe og
lytte, som efter en kjendt Stemme. Saa gaa de hen paa
et andet Sted og gjøre det Samme igjen .... Saasnart
'som en Hun naaer Kysten, gaaer den nærmeste Han ned
for at møde hende, idet han samtidig frembringer en Lyd,
der ligner den, hvormed en Høne kalder paa sine Kyl-
linger. Den bukker for hende og kjærtegner hende indtil
den kommer mellem hende og Vandet, saa at hun ikke
kan slippe ud igjen. Saa forandrer han sin Opførsel og
med et barskt Brøl driver han hende hen til en Plads i
sit Harem. Dette bliver ved indtil den nederste Række

M I sin fortræffelige Beskrivelse af den tydske Kronhjorts Sædvaner
(•ForestCreatares«, 1861, S. 81) siger Hr. Boner: -medens Hjorten
forsvarer sin Ret mod een Voldsmand, trænger en anden Ind I
hans Harems Helligdom og fører den ene Trofæ bort efter den
anden. Nøjagtig det Samme hændes hos Sælerne, jevnfør Hr.
J. A. Allen, ibid. S. 100.

^) Hr. J.A. Allen 1: *Ball. Mas Comp. Zoolog, of Cambridge, United
SUtes-, Vol. II, Nr. 1, S. 99-

Digitized by

Google

266

af Haremmer næsten er lyldt. Saa benytte Hannerne,
der ere højere oppe, sig af det Øjeblik , da deres mere
heldige Nabaur ere fraværende, til at stjæle deres Koner.
Dermed bære de sig saaledes ad, at de tage dem i Manden
og løfte dem op over de andre Hanners Hoved og placere
dem omhyggeligt i deres eget Harem, idet de bære dem
omkring ligesom Katte bære deres Killinger. De der ere
endnu højere oppe følge den samme Metode, indtil hele
Pladsen er optaget. Hyppigt komme to Hanner op at
slaaes om en og samme Han og begge gribe hende paa
en Gang, slide hende i to Stykker, eller flænge hende
frygteligt med deres Tænder. Naar hele Rammet er fyldt,
spadsere de gamle Hanner fornøjede omkring og betragte
deres Familie og skjænde paa dem, som ere nrolige eller
forstyrre de Andre og drive alle Paatrængende bort med
stor Heftighed. Denne Opsynsbestilling holder ham i stadig
Bevægelse.«

Da man kjender saa lidt til de vi]åe Dyrs Bejlen har
jeg bestræbt mig for at komme paa det Rene med, hvor-
vidt vore tæmmede Pattedyr udøve noget Valg ved deres
Parringer. Hunde har man bedst Lejlighed til at iagt^
tage, da man lægger nøje Mærke til dem og forstaaer
dem saa godt. Mange Opdrættere have udtalt sig meget
bestemt om dem. Saaledes bemærker Hr. Mayhew: »Han-
nerne kuone udtrykke deres ømme Følelser; og milde
Rørelser har ligesaa megen Magt over dem, som de vides
at haye i andre Tilfælde, hvor højere Dyr ere med i
Spillet. Tævehundene ere ikke altid kloge i deres Kjær-
lighedsforhold, men ere tilbøjelige til at kaste sig selv bort
til ganske gemene Køtere. Dersom en Tævehund er opdraget
sammen med en Kammerat af et meget simpelt Udseende,
saa opstaaer der ofte herved et meget ømt Forhold mellem
Parret, som ingensinde senere forstyrres. Lidenskaben,
thi det er virkelig en Lidenskab, faaer da en næsten mere
end romantisk Varighed. ■ Hr. Mayhew, som særlig lagde
Mærke til de mindre Racer, er overbevist om, at Hunnerne

Digitized by VjOOQ IC

267

særlig tiltrækkes af meget store Hanner. ^) Den velbekjendte
Veterinær Blaine siger ^)9 at hans egeb Mopsehnn blev
en Hønsehnnd saa hengiven og en Hun af Hensehande-
racen blev en Keter saa hengiven, at ingen af Tæverne
vilde parres med en Han af deres egen Race før efter
flere Ugers Forløb« To lignende og paalidelige Beretninger
ere blevne mig meddelte angaaende to Hønsehundshunner,
der begge havde forelsket sig i Terrier.

Hr. Copples meddeler mig, at han personlig kan
garantere mig for Nøjagtigheden af de følgende mærkelige
Tilfælde. Der var nemlig en admærket og intelligent Ter-
rierhan, der elskede en Naboen tilhørende Hønsehund i en
saadan Grad , at de ofte maatte slæbe hende bort fra ham.
Da de vare blevne skilte for stedse vilde hun, omend-
skjøndt der gjentagne Gange viste sig Mælk i hendes
Brystvorter, aldrig have det Mindste at gjøre med de
Uande, der gjorde Kur til hende ^ og fik til Ejerens store
Sorg aldrig Hvalpe, Hr. Cup pies meddeler ogsaa, at en
Hjortehundstæve, som han nu (1868) har, tre Gange har
født Hvalpe og ved hver Lejlighed viist udpræget For-
kjærlighed for en af de største og smukkeste, men ikke
mest ivrige af fire Hjortehundshanner, der levede saromen
med hende og allesammen vare i deres Livs Foraar. Hr.
Cuppies har lagt Mærke til, at Hunnen i Almindelighed
er velvilligere stemt overfor en Han, som hun er vant til
og kjender, idet hendes Skyhed og Frygtsomhed gjør hende
mindre vel stemt .mod en fremmed Hund. Hannen synes
derimod snarere at have Forkjærlighed for fremmede Tæve-
hunde. Det synes at være sjeldent, at Hannen ikke vil
indlade sig med en bestemt Hund, men Hr. Wrigth til
Y^ldersley House , en stor Hundeopdrætter, meddeler mig,
at han har seet Exempler herpaa. Han nævner saaledes

^1 E Msyhew: tDogs, thelr Management • , 2 Udg., 1864. S. 187—92.
») Citeret af Alex. Walker I: »On Inlermarrlage«, 1838, S. 276, are
endvidere ogsaa S. 244.

Digitized by

Google

268

en af sine egne Hjortehnnde, som aldeles ikke vilde tage
Notice af en bestemt Boldoghan, saa at der maatte ao-
vendes en anden Hjortehnnd. Det vilde være overflødigt
at nævne andre Exempler og jeg skal kan tilfeje, at Hr.
Barr, som omhyggeligt' har opdrættet mange Blodhnnde,
siger, at næsten hvert Øjeblik vise bestemte Individer en
afgjort Forkjærlighed for Individer af det andet Kjen.
Endelig har Hr. Cnpples, efter at have lagt Mærke til
dette Spergsmaal endna et Åar, nylig skrevet til mig:
•Jeg har faaet fold Bekræftelse paa min tidligere Med-
delelse om, at Qnnde ved Parringen foretrække bestemte
Individer, idet de ofte paavirkes af Størrelse, livlig Led
og individael Karakter, ligesom ogsaa af den Omstændighed,
hvorvidt de ere kjendte med de paagjældende Individer.«

Ångaaende Heste meddeler Hr. Blenkiron, den største
Væddeløbsheste-Opdrætter i Verden, mig, at Hingste saa
hyppigt vise sig lanefdlde i deres Valg, idet de vende sig
fra en Hoppe og uden nogen synlig Aarsag forbinde sig
med en anden, at man sædvanligvis maa bruge Kunstgreb.
Den berømte »Monarqne« vilde f. Ex. ikke indlade sig paa
nogen Forbindelse med Moderen til »Gladiateur«, og man
maatte derfor tage sin Tilflugt til List. * Vi kunne tildels
forstaa Grunden til, at saa værdifulde Væddeløbsbingste,
der ere saa efterspurgte, ere saa kræsne i deres Valg.
Hr. Blenkiron har aldrig kjendt Noget til, at en Hoppe
har vraget en Hingst, men dette er indtrafi^et i Hr. Wright*8
Stald, og man maatte søge at bedrage Hoppen. Prosper
Lukas*) anfører forskjellige Citater efter franske Avtori-
teter og siger: »det hænder, at Hingste forelske sig i en
bestemt Hoppe og ikke ville have med andre at gjøre.«
Med Baélen som Hjemmelsmand meddeler han lignende
Ting om Tyre. Hoffberg siger i sin Beskrivelse af de
tæmmede Rensdyr i Lapland: »Hunnerne indlade sig helst
med de største og stærkeste Hanner og flygte hen til dem/

') .Traité de Tfléréd. Nat«, Tom. II, 1850, S. 2%.

Digitized by VjOOQ IC

269

naar de yngre Hanner forfølge dem^ og de Gamle jage
saa de Unge paa Flngt.«,^). En Gejstlig, som bar opfedt
mange Svin, forsikkrer mig, at Seer ofte vrage en Orne
og straks indlade sig med en anden.

Man seer saaledes, at der ikke kan være Tvivl om,
at de fleste af vore Huspattedyr vise sig i Besiddelse af
stærk individael Åntipatbi og Forkjærlighed, og man seer
ligeledes, at dette fælder hyppigere om Hannen end om
Hannen. Derfor er det usandsynligt, at de vilde Patte-
dyrs Parring aldeles sknlde være overladt Tilfældet. Det
er langt sandsynligere, at Hnnnerne bedaares eller op-
dammes af bestemte Hanner, som have visse Karakterer
mere adprægede end andre Hanner; men hvilke disse
Karakterer ere, kunne vi sjelden eller aldrig med Sikker-
hed angive.

') •Amoenltates Acad.<, Vol. IV, 1788. S. 160.

Digitized by

Google

AHENDE KAPITEL

PATTEDYRENES SEKUNDÆRE KJØNSKARAKTERER. —
FORTSÆTTELSE.

Stemme — Iterkelige KJønBejeDdommeligheder hos Sæler ~ Lugt
— Haarenes Udvikliog — Haarets og Hudens Parre — Anomale Til-
fælde, h?or Hunnen er mere prydet end Hannen — Parrer og Prydelser
skyldes Parrlngsvalget — Panre ertiTerret for Sikkerhedens Skyld —
Parver ere, omendskjøodt de ere de samme hos begge Kjen, ofte frem-
bragte Ted Parrlngsvalg — Om det at Pletter og Striber ofte forsTinde
bos voksne Pattedyr — Om de Firhændedes Parrer og Prydeiser — Resumé.

Pattedyr betjene sig af deres Stemme i forskjellige
Qjemed, nu er det for at give tilkjende, at der er Fare
paa Færde, nu er det et Individ i Flokken, der kalder
paa et andet, nu er det Moderen, der kalder paa sine
Unger, som ere blevne borte for hende , eller ogsaa er det
Ungerne, 'der kalde paa Moderen, for at hun skal komme
og beskytte dem; men med alle disse Tilfælde have vi
her Intet at gjere. Os vedkommer kun den Forskjel, der
er paa de to Kjens Stemmer, som f. Ex. hos Leven og
Levinden eller hos Tyren og Koen. Næsten alle Dyrehanner
bruge deres Stemme meget mere i Brunstiden end paa
noget andet Tidspunkt, og nogle, som f. Ex. Giraffen og
Pindsvinet^), siges at være fuldstændig stumme undtagen

') Owen: »Anatomy of Vertebrales*, Vol. IH, S. 585.

Digitized by VjOOQ IC

271

netop paa denne Tid. Da Hjortenes Struber (d. v. s. Strube-
hovedet og Skjoldkirtlerne*) blive periodisk udvidede ved
Qegyndelsen af Parringstiden ^ saa kunde man tro, at deres
kraftige Stemmer paa en eller anden Maade var af stor
Betydning for dem, men dette er meget tvivlsomt. Efter
hvad der er mig meddelt af to erfarne Iagttagere, Hr. M*Neill
og Hr. P. Egerton, synes det som om de unge Hjorte
under treaars Alderen hverken brele eller skrige; og at
de Gamle tage paa at skrige i Begyndelsen af Parrings-
tiden, først kun nu og da og med Maade, medens de rast-
løst vandre omkring og søge efter Hinderne. Forud for
deres Kampe skrige de stærkt og langtrukkent, men under
selve Kampen ere de tause. Alle Slags Dyr, som sæd-
vanligvis bruge deres Stemme, frembringe forskjellige Lyde
ved enhver stærk Sindsbevægelse, som f. Ex. naar de ere
forbittrede og ved at lave sig til til Kamp; men dette kan
ogsaa blot være Resultatet af deres nerveuse Tilstand , som
føre til en krampagtig Trækning i næsten alle Legemets
Muskler, som naar et Menneske skjærer Tænder og knytter
sine Hænder i Raseri eller Smerte. Der er ingen Tvivl
om, at Hjorte udfordre hinanden paa Liv og Død ved at
skrige ad hinanden; men det er ikke rimeligt, at denne
Sædvane ved Parringsvalget, d. v. s. derved, at de mest
højrøstede Hanner have været de mest heldige i Kampene,
kan have ført tiJ en periodisk Udvidelse af Stemmered-
skaberne, thi de Hjorte, som havde de kraftigste Rester,
vilde ikke, med mindre de samtidig havde været de stær-
keste, bedst bevæbnede og mest modige, have været for-
delagtigere stillede end deres mere svagrøstede Rivaler.
Fremdeles vilde de Hjorte, som havde svagere Stemme,
dog, omendskjøndt de ikke vare saa vel skikkede til at
udfordre andre Hjorte, alligevel være blevne dragne hen
til Valpladserne ligesaa vel som de, der havde de stær-
keste Stemmer.

») Ibid S. 595.

Digitized by VjOOQ IC

272

Det er maligt, at LevensBrel kan være den tii nogeD
virkelig Nytte derved , at den slaaer dens Modstander med
Rædsel; thi naar den er forbittret, saa rejser den sin
Manke og forseger saaledes instinktmæssig paa at se saa
skrækkelig nd som maligt. Men det er ikke rimeligt, at
Hjortens Skrigen, selv om den er den til Nytte paa denne

'Maade, sknlde have været saa vigtig, at den skolde have
ført til den periodiske Udvidelse af Struben. Nogle For-
fattere antage, at Skriget bruges til at kalde ad Hinden
med; men de ovenfor omtalte erfarne Iagttagere meddele
mig, at Hinden ikke søger efter Hannen, skjøndt Hannerne
meget ivrigt søge efter Hinden, hvad man jo nok kan
tænke sig- efter hvad man veed om de omtalte Pattedyrs
Levevis. Paa den anden Side bringer Hunnens Rest hur-
tigt en eller flere Hanner hen til hende'). Noget, som
Jægerne vel vide og som de benytte sig af ved at efter-
ligne hendes Bladren. Dersom vi kunde antage, at Hannen
havde Evne til at opflamme eller bedaare Hunnen ved sin
Stemme, saa kunde man forstaa, at Stemmeorganemes
periodiske Udvidelse skyldtes Parringsvalget i Forbindelse
med Nedarving, bunden til samme Kjon og samme Åars-
tid, men vi have ingen Beviser, der tale for denne An-
tagelses Rigtighed. Efter det, vi nu vide, synes Hjortens
stærke Røst i Parringstiden ikke at være den til nogen
særlig Nytte ved dens Bejlen eller dens Rampe eller paa
nogen anden Maade. Men kunde vi dog ikke antage, at
den hyppige Brug af Stemmen under stærk Ophidselse,

, foranlediget af Elskov, Skinsyge,' Vrede, mange Genera-
tioner igjennem, tilsidst maatte indvirke paa Hjortens
saavel som paa andre Handyrs Stemmeredskaber, og at
disse Virkninger saa nedarvedes? Dette synes mig, efter
hvad vi nu vide, at være den rimeligste Antagelse.

*j Se f. Ex. Major W. Ross King (•The SporUmaD i GtDadt«, 1866.
S. 53, 131) om Moosehjoiteos og det Tilde Rensdyrs LlYST&oer.

Digitized by

Google

273

GoriilahanneD har en frygtelig Stemme og, naar den
er voksen, er den forsynet med en Strubepose, Noget,
som ogsaa den voksne Orang-Utang ofte er.*) Gibbonerne
ere nogle af de mest larmende af alle Abekatte, og den Art,
der lever paa Sumatra (Hylobates syndactylus), er ogsaa
forsynet med en Strubepose; men Hr. Blyth, som har havt
Lejlighed til at iagttage dem, troer ikke at Hannen gjor
mere Spektakel end Hunnen. Det er derfor rimeligt, at
disse Abekatte bruge deres Stemme til at kalde paa hin-
anden indbyrdes med; og dette er i Virkeligheden Tilfældet
med nogle Pattedyr, f. Ex. Bæveren.-) En anden Gibbon,
Hylobates agilis, er i høj Grad mærkelig derved, at den
har Evne til at udsende en fuldstændig og korrekt Oktav
af Sangtoner^), og det er rimeligt, at de to Kjøn bruge
disse til at lokke hinanden med; men jeg skal komme til-
bage til dette Spørgsmaal i næste Kapitel. Den amerikanske
Mycetes caraya*s Stemmeorganer ere en Trediedel Gang saa
store hos Hannerne som hos Hunnerne og ere vidunderlig
kraftige. Naar det er varmt Vejr faa disse Abekatte Skovene
til at gjenlyde fra Morgen til Aften af deres larmende
Skrig. Hannerne gjøre Begyndelsen til denne frygtelige
Koncert, i hvilken saa undertiden Hunnerne med deres
mindre kraftige Røster tage Del og Spektaklet fortsættes
ofte hele Timer igjennem. En udmærket Iagttager, Rengger * ),
kunde ikke se, at der var nogen særlig Aarsag, som for-
anledigede dem til at begynde paa Koncerten; han antager,
at de, ligesom mange Fugle, ere glade ved deres egen
Musik og søge at overgaa hverandre deri. Hvorvidt nu
de ovenfor omtalte Abekatte have faaet deres kraftige
Røster for at besejre deres Rivaler og bedaare Hunnerne

M Owen: -Anatomy of Vertebratess Vol. III, S. 600.

») Hr. Green i: »Journal of Linn. Soc, Vol.*X, Zoology, 1869, 8.36*2.

') C. L. Martin: »General Inlroduction to the Nat. Hist. of Maram.

Animals«. 1841. S. 431.
*) tNaturgescbichte der Såugethiere von Paraguay«, 1830. S. 15, 21.

1Q *

Digitized by VjOOQ IC

274

— eller hvorvidt Stemmeredskaberne ere blevne styrkede
og advidede ved de arvelige Virkninger af længe fortsat
Brog, uden at der er opnaaet et bestemt Gode derved

— derom skal jeg ikke have nogen bestemt Mening; men
den første Antagelse synes mig, i alt Fald for Hylobates
agilis*s Vedkommende, at være den rimeligste.

Jeg kan her nævne to meget mærkelige Rjønsejen-
dommeligheder, der træffes hos Sælerne, da nogle For-
fattere have antaget, at de paavirke Stemmen. Naar
Søelefanten (Macrorhinns proboscideos) er omtrent tre Åar
gamn^el er Næsen meget forlænget i Parringstiden og kan
bevæges opad. Naar den saaledes staaer i Vejret er den
undertiden en Fod lang. Hannen har ingensinde noget
Saadant og hendes Stemme er en anden. Hannens Røst
er en vild hæs Gnrglen, som kan høres langt bort, og
man troer at den forstærkes ved Snablen. Lessoo sam-
menligner Snablens Bevægelse opad med Hadlappernes
Opsvalmen hos de hønseagtige Fogles Hanner, medens de
bejle til Hunnen. Hos en anden beslægtet Sælhundeart»
nemlig Klapmydsen (Cystophora cristata) er Hovedet be-
dækket med en Blære eller Hætte. Denne bliver indeni
støttet af Næsens Skillevæg, som gaaer langt tilbage og
hæver sig som en Kam paa syv Tomroers Højde. Hætten
er beklædt med korte Haar og er fprsynet med Mnskler;
den kan pustes op indtil den er mere end lige' saa stor
som Hovedet. I Brunsttiden kæmpe Hannerne heftigt paa
Isen og deres Brølen »siges undertiden at være saa stærk,
at den kan høres fire Mile bort.« Naar de blive angrebne
af Mennesker, saa brøle eller skrige de, ligesom de hver
Gang, de komme i en irritabel Sindsstemning, puste
Blæren op. Nogle Naturforskere tro, at Stemmen derved
forstærkes, men man har ogsaa angivet, at denne over-
ordenlig mærkelige. Pannelse bruges til flere andre Ting.
Hr. R. Brown mener, at den tjener til Beskyttelse imod
Uheld af alle Slags. Denne sidste Antagelse er ikke
rimelig, dersom det, Sælfangerne længe have paastaaet.

Digitized by VjOOQ IC

276

er rigtigt, nemlig at Hætten og Blæren ere meget svagt
adviklede hos Hunnen og hos de nnge Hanner.*)

Lugt. — Hos nogle Dyr, saaledes hos det berømte
amerikanske Stankdyr» synes den voldsomme Stank, som de
udsende, udelukkende at gjøre Tjeneste som Forsvarsvaaben.
Hos Spidsmusene (Sorex) have begge Rjen abdominale
Desmerkirtler , og der kan ikke være Tvivl om at den Lugt,
disse udsende, tjener dem til Beskyttelse, naar man seer,
hvorledes de vrages af vore Rovfugle og af vore Rovdyr;
ikke desto mindre tage Kirtlerne til i Vækst hos Hannerne
i Parringstiden. Hos mange Pattedyr ere Kirtlerne lige
store hos begge Kjøn^): men man veed ikke hvad de
bruges til. Hos andre Arter findes Kirtlerne kun hos
Hannerne eller ere stærkere udviklede hos dem end hos
Hunnerne; og de komme næsten altid i større Virksomhed
i Brunsttiden. I denne Tid svulme ogsaa Kirtlerne paa
begge Sider af Elefanthannens Ansigt op og udsondre en
stærk moskusagtig lugtende Vædske.

Gedebukkenes ramme Afsondring er vel bekjendt og
den, der er ejendommelig hos visse Hjortehanner, er vid-
underlig stærk og vedholdende. Ved La Plata Flodens
Bredder har jeg funden hele Luften opfyldt af Lugten af
Cervus campestris en halv Mil til Luvart for det Sted,

') Om Søelefunten se en Artikel af Lesson 1: * Diet Class. Hist. Nat. ■,
Tom. XIII, S. 418. Om Cystophora eller Stemmatopas se Dr. Deliay:
•Annals of Lycenm of Nat. Hist. New Yorii-, Vol. I, 1824, S. 94.
Peonant har ogsaa skaffet sig Underretning om dette Dyr hos Sæl-
jægerne. Den fyldigste Fremstilling findes hos Hr. Brown, der
tvlyler om Blærens rudimentære Tilstand hos Hunnen, se: tProc.
Zoolog. Soc«, 1868. S. 435.

') Saaledes Bævernes Castoreum, se fir, L. H. Morgans interessante
Værk: -The American Beawer« , 1868, S. 300. Pallas (-Spic.
Zoolog.«, Fase. VIII, 1779, S. 23) omtaler Pattedyrenes Desmerkirtler
paa en fyidestgjørende Maade. Owen (»Anatomy of Vertebrates«,
Vol. 111, S. 634) omtaler ogsaa disse Kirtler, desuden Elefantens
og (S. 763) Spidsmatens.

/Google

Jtgitized by ^

276

hvor Hjorden opholdt sig; og et Silkelommetørklæde, som
jeg havde bragt til at bære en Hud hjem 1^ havde endna,
skjeadt det gjentagende Gange var bleven bmgt og vadsket.
Spor af Lagten da jeg et Aar og syv Maaneder efter tog
det frem. Dette Dyr har ikke denne stærke Lagt fer det
er over et Aar gammelt , og dersom det bliver kastreret,
medens det er Kid, faaer det den aldrig.') Foraden den
almindelige Lagt, af hvilken visse Drøvtyggeres hele Legeme
synes at være gjennemtrængt i Parringstiden, er der mange
fljorte, Antiloper, Faar. og Geder, der have Desmerkirtler
paa forskjellige Steder, særligt i Ansigtet. De saakaldte
Taaresække eller Saborbitalgruber høre hertil. Disse Kirt-
ler afsondre et halvtflydende, stinkende Stof, som under-
tiden er saa rigeligt tilstede, at det gaaer over hele
Ansigtet, hvad jeg har seet hos en Antilope. De ere »i
Almindelighed større hos Hannerne end hos Honnerne og
ved Kastrering forhindres de fra at udvikle sig.«^) Ifølge
Desmarest mangle de aldeles hos Hunnen af Antilope snb-
gutturosa. Der kan derfor ikke være nogen Tvivl om, at
de staa i nært Forhold til Forplantelsesfunktionerne. Det
hænder ogsaa, at de hos nærstaaende Former findes hos
nogle og mangle hos andre. Hos det voksne Moskusdyrs
Han (Mosehus moschiferus) er et nøgent Rum randtomkriog
Halen bedagget med et ildelugtende Fluidum, medens dette
Sted hos den voksne Hun og hos Hannen, indtil den er
to Aar gammel, er bedækket med Haar og uden Lugt.
Den virkelige Mosknsa^æk er, paa Grund af det Sted,
hvor den er anbragt, nødvendigvis kun tilstede hos Han-
nen, og er saaledes nok et lugtafsondrende Organ. Det

M Rengger: •Naturgeschlchte der Såagetbiere von Paragaay- , 1830»
S. 855. Denne Iagttager har ogsaa nogle mærkværdige Meddelel-
ser om den Lugt, de odseDde.

^) Owen: •Anatomy of Vertebrates*, Vol. III, S. 632. Jevnfør ogsaa
Dr. Maries Iagttagelser om deres Kirtler i: tProc. Zoolog. Soc«,
1870, S. 840. Desmarest om Antilope sobgutturosa i: tMamma-
logle., 1820, S. 455.

Digitized by VjOOQ IC

277

er en mærkelig Omstændighed, at det Stof, der udsondres
af denne sidstnævnte Kirtel, ifølge Pallas, hverken for-
andres i Kvalitet eller tiltager i Kvantitet under Branst-
tiden; alligevel paastaaer denne Naturforsker, at det paa
en eller ^nden Maade staaer i Forbindelse med Forplant-
ningsakten. Den Forklaring, han giver af dets Brug, er
imidlertid utilfredsstillende og hviler blot paa Gisning.')
I de fleste Tilfælde, hvor kun Hannen i Parringstiden
afsondrer en stærk Lugt, tjener denne rimeligvis til at op-
flamme og bedaare Hunnen. Vi maa nu i saa Henseende
ikke dømme efter vor egen Smag; thi det er velbekjendt,
at Rotter lokkes af visse Essentser og Katte af Baldrian,
Stoffer, som langtfra ere os behagelige, og at Hunde holde
af at lagte til Aadsler og at rulle sig i dem, skjøndt de
ikke æde dem. De samme Grunde, som den Gang vi
talte om Hjortens Stemme, fik os til at forkaste den An-
tagelse, at den brugtes tii at hidkalde Hinden, gjør ogsaa,
at vi ikke kunne indlade os paa at antage, at Lugten
tjener til at bringe- Hunnerne langt borte fra hen til
Hannerne. Stærk og længe fortsat Brug kan ikke her
være kommet med i Spillet, saaledes som da Talen var
om Stemmeredskaberne. Den Lugt, der udsendes, maa
være af stor Betydning for Hannerne, eftersom store og
sammesatte Kirtler, forsynede med Muskler til at ud-
tømme Sækken med og til at lukke eller aabne Mundingen
med, i nogle Tilfælde ere blevne udviklede. Disse Or-
ganer kunne kun forstaaes udviklede ved Parringsvalgets
Hjælp, ifald de stærkest lugtende Hunner ere heldigst
stillede hvad det angaaer, at vinde Hunner og at efter-
lade sig Afkom, som kunde arve deres efterhaanden mere
og mere fuldkomment udviklede Kirtler og Dufte.

Haarets Udvikling. — Vi have seet, at Han-
pattédyrene ofte have Haaret paa deres Halse og Skuldre

^) Pallaa: •Spicllegia Zoologs Fase. XIII, 1799, S. 24: Desmoulins:
<Dict Class. d'HIst. Nat.«, Tom. 111, S. 586.

Digitized by

Google

278

stærkere adviklede end HnDneme, og der knnde tilfejes
maoge flere Exempler herpaa. Undertiden beskytter et
saadant Haarlag Hannen, naar den kæmper; men om
Haaret i de fleste Tilfælde er særlig blevet udviklet i dette
Øjemed y er meget tvivlsomt. Vi knnne næsten være sikkre
paa, at dette ikke er Tilfældet, naar vi have at gjere
med en tynd smal Haarkam, dér leber ned ad Ryggen i
hele dens Længde;' thi en Kam af dette Slags vilde neppe
paa nogensomhelst Maade beskytte og det er ikke rime-
ligt, at et saadant Sted som Midten af Ryggen særlig
skolde være udsat. Alligevel ere saadanne Kamme onder-
tiden kun tilstede hos Hannerne eller ere meget stærkere
udviklede hos dem end hos Hannerne. To Antiloper, Trage-
laphus scriptas *) (se Fig. 68, S. 296) og Portax picta kunne
nævnes som Exempler. Haarkammene hos visse Hjorte og
hos den vilde Gedebak stritte lige i Vejret, naar disse
Dyr ere forbittrede eller forskrækkede;^) men der er ingen
Rimelighed for at antage, at de ere blevne erhvervede for
at indjage Fjenderne Skræk. £n af de ovennævnte An-
tiloper, Portax picta, har en stor veludviklet Dusk af
sorte Haar paa Struben og den er meget større hos Han-
nen end hos Hunnen. Hos Åmmotragus tragelaphns fra
Nord Afrika, et Medlem, af Faarefamilien, ere Forbenene
næsten skjulte af en overordenlig stærk Haarvækst, som
udgaaer fra Halsen og Benenes everste HaTvdel; men
Hr. Bartlett troer ikke, at denne Kappe gjør Hannen deo
mindste Nytte, skjendt den er mere adviklet hos denne
end hos Hunnen.

Mange Pattedyrarters Hanner ere forskjellige fra Hun-
nerne derved, at de have mere Haar eller Haar af en
anden Beskafi^enhed i visse Dele af Ansigtet. Kun Tyren

M Dr. Gray: •Gleanings from the Menagerie at Knowsley«, PI. 28.
') JudgeCatoD om Wapitien: »Transact. Ottawa Acad. Nat Sciences«,

1868, S. 36» 40; Blyth: »Land and Water« om Gapra »gagras,

1867, S. 37.

Digitized by

Google

279

har krøllet Haar paa PandeD. ^) Hos tre nærstaaende
Uoderslægter af Gedefamilien have kun HaDnerne Skjæg,
og det andertiden meget stort; hos to andre Slægter have
begge KjoD Skjæg, men dette forsvinder hos nogle af den
almindelige Geds tamme Racer og hos Hemitragus har
ingen af Kjennene Skjæg. Hos Stenbukken er Skjæget
ikke udviklet om Sommeren og er til andre Aarstider saa
lille, at det maa kaldes rudimentært. 2) Hos nogle Abe-

Fig. 66.

..-"^^K

Pitheeia Satanat. Han (eftar Brehm).

katte findes Skjæget kun hos Hannen ; dette gjælder saaledes
om Orang-Utangen, eller det er meget større hos Hannen

M Hunters »Essays and Observations«, udg. ved Owen, 1861, Vol. I,

S. 236.
*) Se Dr. Grays •Cat. of Mammalia In British Museum«, Part III,

1852, S. 141.

Digitized by

Google

280

end hos Hannen, hvad der er Tilfældet med Mycetes caraja
og Skovdjævelen (Pithecia Satanas, Fig. 66). Dette gjælder
ogsaa om de Whiskers, der findes hos nogle Aiter af
Macacus^), og, som vi have seet, ogsaa om nogle Bavian-
arters Manker. Men hos de fleste Åbearter ere de for-
skjellige Haardaske omkring Ansigtet og paa Hovedst ens
hos begge Kjøu.

Hannerne hos de forskjellige Medlemmer &f Okse-
familien (Bovidæ) og hos visse Antiloper, ere forsynede
med en Doglap eller en stor Hudfold paa Halsen, som
ikke er nær saa stærkt udviklet hos Hunnen.

Hvad kunne vi nu slutte os til af saadanne Kjens-
forskjelligheder som disse? Ingen vil paastaa, at visse
Gedebukkes Skjæg, eller Tyrens Doglap, eller Haarkam-
mene ned ad Ryggen hos visse Antilopehanner, ere direkte
til Nytte for dem eller nyttige i almindelig Forstand. Det
er muligt, at det uhyre Skjæg hos Pithecia-Hannen og
det store Skjæg hos Oraug-Utangen kan beskytte disse
Dyrs Struber, naar de kæmpe; Vogterne i de zoologiske
Haver have meddelt mig, at mange Abekatte angribe
hinanden ved at bide i Struben; men det er ikke rimeligt,
Skjægget er blevet udviklet i et Øjemed, der er forskjel-
ligt fra det, i hvilket Whiskers, Knebelsbarter og andre
Haarduske i Ansigtet tjene, og der er Ingen, der vil
mene, at disse Ting gjere Nytte som Beskyttelsesmidler.
Runne vi da anse alle disse Haar- og 'Hudvedhæng for
Virkningen af en aldeles hensynsies Variabilitet hos Han-
nerne? Det kan ikke nægtes, at det er muligt; thi hos
mange tæmmede Pattedyr have visse Karakterer, der
aabenbart ikke skyldes Attavisme eller Tilbageslag til en
eller anden vild Stamform, viist sig hos Hannerne og findes
kun hos disse, eller ere stærkere udviklede hos dem end
hos Hunnerne; — Exempler herpaa ere: Puklen hos det
indiske Zebu-Kvægs Hanner, Halerne hos de fedthalede

') Rengger: •Såugethiere- etc, S. 14; Demarest: •Mammalogle*. S. 66.

Digitized by VjOOQ IC

281

Væddere, Pandens buede Omrids hos forskjellige Faare-
racer, Manken hos en amerikansk Races Væddere, og
endelig Manken, de lange Haar paa Bagbenene og Dog-
lappen hos Berbnra-Gedebukken. ^ ) Den Manke, som kan
findes hos Vædderne hos den ovenfor nævnte afrikanske
Faarerace er en virkelig sekundær Kjønskarakter, thi den
udvikles ikke, efter Meddelelse fra Hr. Winwood Reade,
dersoni Dyret kastreres. Omendskjøndt vi, som jeg har
viist i mit Værk »Variation under Domesticatiom burde
være yderst forsigtige med at slutte, at en bestemt Karakter,
selv hos Dyr, som holdes af halvt civiliserede Folk, ikke
har været Racevalget underkastet og saaledes er bleven
forstærket, saa gjælder dette sandsynligvis ikke om de
nysnævnte Tilfælde, i Særdeleshed da Karaktererne kan
ere tilstede hos Hannen, eller ere stærkere udviklede hos
denne end hos Hunnen. Dersom man bestemt vidste, at
den afrikanske mankede Vædder nedstammede fra den
samme Urstok som de andre Faareracer, eller om Berbura-
Gedebukken med dens mange Lapper osv. nedstammede
fra det samme Hold som de andre Gedebukke , og dersom
der ikke er bleven anvendt nogen Udvælgelse overfor disse
Karakterer, saa maa det skyldes almindelig Variabilitet i
Forbindelse med kjønsbunden Nedarving.

I saa Fald vilde det være muligt at sige det Samme
om mange analoge Karakterer, der træffes hos Dyr i vild
Tilstand. Jeg kan alligevel ikke faa mig selv til at tro,
at dette er rigtigt i mange Tilfælde, saaledes f. Ex. at
det skulde gjælde om den mærkværdige Haarvækst, der
findes paa Ammotragus- Hannens Strube og Forben, eller
om Pithecia-Hannens uhyre store Skjæg. Angaaende de

M Se KapUlerne om diase forskjellige Dyr I første Bind af min
•Variation of Anlmals aad Piants under Domestication • ; ligeledes
Vol. II. S. 78; endvidere Kap. XX , om Udvælgelse hos halvcivili-
serede Folkeslag. Om Berbura-Gcden se Dr. Gray: 'Catalogue«,
Ibld. S. 157.

Digitized by

Google

282

Antiloper, hos hvilke Hannen, naar den er Toksen, er
stærkere farvet end Hunnen, og angaaende de Abekatte,
hos hvilke dette ligeledes er Tilfældet, og hos hvilke An-
sigtets Haar have en anden Farve end Hovedets øvrige
Haar og er ordnet paa den mest forskjelligartede og
elegante Maade, saa mener jeg, at det er rimeligt, at
disse Haarkamme og Daske ere blevne erhvervede til
Prydelse; og det veed jeg ogsaa er somme Natarforskeres
Mening. Dersom denne Antagelse er rigtig, kan der ikke
være synderlig Tvivl om, at disse Karakterer ere blevne
erhvervede, eller i det Mindste blevne modificerede, ved
Parringsvalg.

Haarets og den negne Hads Farve. — Jeg vil
først i Korthed nævne alle de Exeropler, jeg kjender,
paa at Han -Pattedyr have en anden Farve end Hunnerne.
Efter Meddelelse fra Hr. Gould er det sjeldent, at Pang-
dyrenes Kjen ere forskjellige fra hinanden i denne Hen-
seende; men den store røde Kængara danner en slaaende
Undtagelse, tidet nemlfg en fin blaa Farve er fremherskende
hos de Dele af Hannen, der ere rede hos Hannen.« >)
Hos Didelphis opossum fra Cayenne skal Hannen være lidt
mere rød end Hannen. Angaaende Gnavere bemærker
Dr. Gray: »afrikanske Egern, særlig de, der findes i de
tropiske Egne, have en meget mere straalende og mere
livlig farvet Pelts til visse Aarstider end til andre; og
Hannens Pelts er i Almindelighed mere straalende end
Hunnens. a ^). Dr. Gray meddeler mig, at han særlig
nævner de afrikanske Egern, fordi de paa Grund af deres
usædvanlig livlige Farver bedst kunne vise Forskjellen.
Hunnen hos den russiske Mus minutus har en blegere og

>) Osphranter rufus, Geuld: -Mammals of Åustralia«, Vol. II, .1863.

Om Didelphis, De&marest: •Mammalogie«, S. 256.
') »Annals and Mag. of Nat. Hist.«, Not. 1867, S. 325. Om Mas

minulus, Desmarest: •Mammalogie«, S 304.

Digitized by

Google

283

mere skidden Farve end Hannen. Hos nogle faa Flagermus
er Hannens Pelts lysere og mere straalende end Hannens. ^)
De paa Landjorden levende Rovdyr og Insektædere
frembyde sjeldent kjøn^lige Forskjelligheder af noget Slags,
og deres Farver ere næsten altid ganske ens hos begge
Kjøn. Oceloten (Felis pardalis) er imidlertid en Undtagelse,
thi Hunnens Farve er i Sammenligning med Hannens
»mindre , iøjnefaldende, idet det Gule er mattere, det
Hvide mindre rent, og Striberne ere mindre brede og de
sorte Pletter have mindre Tværmaal.« ^). Hos den be-
slægtede Felis mitis er der ogsaa Forskjel paa Kjønnene,
men i en endnu mindre Grad, idet Hunnens Hovedfarve
er lidt blegere end Hannens og de sorte Pletter ere mindre
sorte. De i Vandet levende Rovdyr eller Sælerne afvige
derimod undertiden betydeligt fra hinanden i Farve og de
frembyde, som vi alt have seet, andre mærkelige Kjøns-
forskjelligheder. Saaledes er den sydlige Halvkugles Øresæl
(Otaria nigrescens) ovenpaa frisk brun, medens Hunnen,
hvis Farver tidligere naa deres fuldfærdige Tilstand end
Hannens, ere mørkegraa- ovenpaa, medens Ungerne af
begge Kjøn have en meget mørk chokoladebrun Farve.
Hos den nordiske Svartside (Phoca groenlandica) er Han-
nen brunlig graa med en mærkelig saddelformet mørk Plet
paa Ryggen; Llunnen er meget mindre og har et ganske
andet Udseende, idet den er mat hvid eller gulagtig straa-
farvet, med læderbrun Lød paa Ryggen«. Ungerne ere i
Begyndelsen ganske hvide og kunne »neppe skjelnes fra
Isblokkene og Sneen, hvorved altsaa deres Farve kommer
til at virke som Beskyttelsesfarve.a ^i)

MJ. A. AUeo I: •Balletin of Mus. Gomp. Zoolog, of Cambridge,

United SUtes«. 1869, S. 207,
*) Demarest: »Mammalogle«, 1820, S. 228. Om Felis mitls. Rengger:

ibid. S. 194.
*) Dr Murle om Otarfa i: •Proc. Zoolog. Soc«, 1869, S. 108. Hr.

R.Brown om P. groenlandica, fbid. 1868, S. 417. Se ligeledes om

Sælernes Farve, Demarest, ibid. S. 243, 249.

Digitized by

Google

284

Hos Drøvtyggerne træffer maa hyppigeVe Forskjel paa
Kjønnenes Farve end hos nogen anden Orden. En saadan
Forskjel er almindelig hos Strepsiceros- Antiloperne, saa-
ledes er Portax picta- Hannen blaagraa og meget mørkere
end Hannen, og den firkantede hvide Plet paa Stmben og
de hvide Tegninger paa Fodleddet og de sorte Pletter paa
Ørerne ere hos dem alle mere udprægede. Vi have seet,
at hos denne Art ere Kammene og Haartotterne meget
mere adviklede hos Hannen end hos de kullede Hanner.
Hannen bliver, efter Meddelelse fra Hr. Blytb, uden at
fælde sine Haar, periodisk mørkere i Brunstiden. Man
kan ikke kjende de nnge Hanner fra de ange Hanner fer
de ere ovec en tolv Maaneder gamle; og dersom Hannen
inden den Tid kastreres, skifter den, ifølge samme Avtori-
tet, aldrig Farve. Vigtigheden af det sidstnævnte Faktam,
som Kjendetegn paa, at vi her virkelig have med kjenslig
Farve at gjøre, bliver indlysende, naar man hører >), at
hverken den rede Sommerdragt eller den blaa Vinterdragt
hos den virginske Hjort bliver paavirket af Kastrering.
Hos de fleste eller hos alle de stærkt prydede Arter af
Tragelaphus ere Hannerne mørkere end de knllede U anner
og deres Haarkamme ere stærkere adviklede. Hos Han-
nerne af den pragtfalde Antilope: Derby*s Eland, er Kroppen
rødere, hele Halsen meget mørkere sort og de hvide
Baand, som danne Grændsen mellem disse Farver, bredere
end hos Hannen. Hos den kapske Eland er Hannen lidt
mørkere end Hannen.^)

Hos den indiske Sortbak (A. bezoartica), der hører
til en anden Antilopegrnppe , en Hannen meget mørk.

<) JadgeCaton I: -Trans Ottawa Acad. of Nat. Scienees-, 1868. S. 4.

') Dr. Gray: •Gat. of Mammals in Brtl. Mos.s Part III, 1852, S. 134
—142; ligeledes Dr. Gray: »Gleanlngs from tbe Menagerle oC
Knowsley«, hYor der er en piagtfuld Tegning af Oreas derblanos,
se Texten om Tragelaphus. Om den kapske Eland (Oreas canna)
se Andrew Smith: »Zoology of S. Afrtca«, PI. 41 og 4.. Der er
ogsaa mange af disse Antiloper i Zoologieal Soclety's Haver.

Digitized by

Google

285

næsten sort, medens den kullede Han har en gulbrun
Farve. Efter hvad Hr. Blyth meddeler mig, have vi hos
denne Art en Række Kjendsgjerninger, der ere parallele
med de Forhold, vi have omtalt hos Portax picta, nemlig
det, at Hannen periodisk skiftede Farve i Brunsttiden,
endvidere Kastreringens Indvirkning påa denne Forandring
og endelig det, at Ungerne* ikke vare til at kjende fra
hinanden. Hos Antilope niger er Qannen sort, medens
Hannen saavelsom Ungerne ere brune; hos A. sing-sing har
Hannen meget mere straalende Farver end den kullede
Hun og dens Bryst og Bug ere mørkere; hos Hannen af
Antilope caama ere de Tegninger og Striber, der findes paa
forskjellige Dele af Legemet, sorte, medens de hos Hun-
nen ere brune; hos den brogede Gnu (A. gorgon) »ere
Hannens Farver næsten d^e samme som hos Hunnen, kun
dybere og med et klarere Skjær.« ') Andre analoge
Exempler kunde anføres.

Banteng-Tyren (Bos sondaicus) fra det malayiske Ar-
chipelag er næsten sort, med hvide Ben og Bagparter;
Koen har en klar, lys kaJQTebrun Farve, og det Samme
gjælder om. Tyrekalvene indtil de blive omtrent tre Aar
gamle, thi saa skifte de hurtigt Farve. Den kastrerede
Tyr faaer Koens Farve. Kemas-Gedens Hun er blegere
og Hunnen af Capra ægagrus skal have en mere ensformet
Farve end deres respektive Hanner. Hos Hjorte er det
sjeldent, at der er nogen Forskjel paa Kjønnenes Farve.
Judge Caton meddeler mig imidlertid, at hos Wapiti-
hjortens Hanner (Cervus canadensis) er Halsen, Bugen og
Benene meget mørkere end hos Hunnen; men om Vinteren
svinde de mørke Farver efterhaanden hen og blive borte.

M Om Anl. nIger se: -Proc. Zoolog. Soc.% 1850. S 133. Angaaende
en beslægtet Art, hos hvilkea der er eu lignende Forskjel paa
Kjennenes Farve, se Hr. S, Baker: »The Albert Nyanza«, 1866,
Vol. Il, S. 327. Om A. sing-sing, Gray: -Gat Brit Mus.«, S. 100.
Demarest: •Mammalogie« , S. 468, om A. caama. Andrew Smith:
• Zoology o' S.^ Africa«, om Gnuen.

Digitized by

Google

286

Jeg kab her nævne, at Jadge Caton bar i sin Park tre
Racer af virginske Hjorte, som afvige lidt fra hinanden i
Farve, men Forskjellighederne findes næsten allesammen
hos den blaa Vinter- eller Parringsdragt, saa at dette
Tilfælde kan sammenlignes med dem, der er meddelt i det
foregaaende Rapitef om nærbeslægtede eller hinanden nær
repræsenterende Fuglearter, som knn afvige fra hinanden,
i deres Parringsdragt. 1) Hinderne hos den sydamerikanske
Cervus palodosus, ligesom ogsaa Kiddene af begge Rjen,
have ikke de sorte Striber paa Næsen og den sorte
Linie paa Brystet, som er karakteristisk for de voksne
Hanner.^) Endelig er den voksne Han af den smukt
farvede og plettede Axis* Hjort betydeligt mørkere end
Hinden, efter hvad Hr. Blyth bar meddelt mig, og den
kastrerede Han faaer aldrig den merke Farve.

Den sidste Orden , som vi komme til at omtale — thi
jeg veed ikke, at der findes Forskjel paa Kjennenes Far-
ver i andre Pattedyrgrupper — er Primaternes Orden.
Hannen af Lemnr macaco er kulsort, medens Hunnen er
redlig-gul , men i hej Grad variabel i Farve. ^) Af den
nye Verdens Firhændede ere jHunueme og Ungerne hos
Mycetes caraya graagule og ens; i det andet Aar bliver
den unge Han rødbmn, i det tredie Aar sort, undtagen
Maven, som imidlertid bliver ganske sort i det Qerde eller
temte Aar. Der er ogsaa en stærk udpræget Forskjel paa
Kjennenes Farve hos Mycetes seniculus og Cebus capucinus.
Ungerne af den første Art, og jeg troer ogsaa den anden
Arts, ligne Hunnerne. Hos Pithecia leucocephala ligne

■) »OtUwa Academy of Sciences«, 21 Maj 1868, S. 3, 5.

^) S. MQller om Banteng I: iZoog. IndiacheD Archipel«, 1839—44,

Tab. 35; ae ogaaa Raffles, citeret af Qr. Blyth i »Land and Water«,

1867, S, 476. Om Geder, Dr. Gray I -Gat. Brit. Mas«, S. 146;

Desmarest: »Hammalogle«, S. 482. Om GerYuspalndosas, Rengger:

ibid.. S. 345.
*) Sclater i: .Proc. Zool. Soc.«, 1866, S. I. Ogsaa de Herrer Pollen

og van Dam bekræfte denne Kjendsgjernlng. .

Digitized by

Google

287

Ungerne ligeledes Hannerne , som ere brunlig sorte ovenpaa
og lyst rustrøde nedenunder, medens de voksne Hanner
ere sorte. Baarkrandsen rundt om Ansigtet paa Ateles
marginatus er gul hos Hannen og hvid hos Hunnen. Hos
den gamle Verdens Aber ere Hannerne af Hylobates hoolock
altid sorte med et hvidt Baand over Brynene, Hunnerne
variere fra hvidbrunt til en mørk Farve, der er blandet
med sort, men de ere aldrig aldeles sorte. ^) Hos den
smukke Cercopithecus Diana er den voksne Hans Hoved
intensivt sort, medens . Hunnens er mørkegraat; hos den
Første er Skindet mellem Lemmerne af en elegant gulbrun
Farve, hos den Sidste er det blegere. Hos den ligesaa
smukke og mærkelige Abe Cercopithecus cephus er den
eneste Forskjel paa Rjønnene den, at Hannens Hale er
kastaniebrun og Hunnens' graa; men Hr. Bartlett meddeler
mig, at alle Farverne blive stærkere udprægede, naar den
er voksen, medens de hos Hunnen blive som de vare i dens
Ungdom. At dømme efter de kolorerede Figurer, Salomon
Mtliler meddeler, er Hannen af Semnopithecus chrysomelas
næsten sort, medens Hunnen er blegbrun. Hos Cerco-
pithecus cynosurus og griseo-virides er en Legemsdel, som
kun findes hos Hannerne, af den mest straalende blaa og
grønne Farve og staaer i stærk Modsætning til den nøgne
stærkt røde Hud paa Bagdelen af Legemet.

Endelig afviger i Bavianfamilien den voksne Han af
Cynocephalus hamadryas fra Hunnen ikke blot ved sin uhyre
Manke, men ogsaa lidt ved Haarets Farve og ved de nøgne
Cailus-Dannelser. Hos Mandrillen (Cynocephalus leuco-
phæus) ere Hunnerne og Ungerne af en meget blegere Farve
end de voksne Hanner og ere mindre grønlige. Intet andet

M Om Myceteø, Rengger: ibid., S. 14; og Brehm: • 111 ustri ries Thier-
leben«, B. 1. S. 96, 107. Om Ateles, Desmarest: •Mammalogie*,
S. 75. Om Hylobates, Blyth i: »Land and Water«, 1867, S. 135.
Om Semaoplthecos , S. MQller I: »Zoog. Indischen Archipel«,
Tab. X.

Digitized by

Google

288

Medlem af hele Pattedyrs-Klassen er farvet paa eo saa
mærkelig Maade som den voksne Han hos en Mandrille-
Art (Cynocephalas mormon). Naar Dyret bliver voksent,
faaer Ansigtet en smak blaa Farve og Næseryggen og
Næsetippen blive straalende røde. Helge nogJe Forfattere

Kis. 67.

Hoved af en Handrillchan (efter Gerrais „Hist. Nat det Maamiférat").

er Ansigtet ogsaa tegnet med hvidlige Striber og er til-
dels skygget med Sort, men disse Farver synes at være
variable. Paa Panden er der en Haarkam og paa Hagen
et gult Skjæg, »alle de øverste Dele af deres Laar og det
store nøgne Sted paa deres Bagdel ere farvede med det
mest livlige Rødt og med en Blanding af Blaat, som

Digitized by VjOOQ IC

289

kirkelig ikke er uden Elegance. » ^) Naar Dyret er opirret
faa alle de negne Dele en mere livlig Farve. Forskjellige
Forfattere have brugt de stærkeste Udtryk for at beskrive
disse glimrende Farver, soni de sammenligne med de mest
prægtige Fagles. En anden 'hajst mærkelig Ejendommelighed
er den, at, naar de store Hjørnetænder ere fuldt udviklede,
dannes der paa hver Kjæbeside uhyre Benudvækstpr, som
have dybe Længdefarer, og den nøgne End over dem har
prægtige Farver, saaledes som nys beskrevet (Fig, 67).
Hos de voksne Hanner og hos Ungerne af begge Kjøn ere
disse Udvækster neppe til at opdage; og de nøgne Dele
«re meget mindre prægtigt farvede, medens Ansigtet er
næsten sort, blandet med Blaat. Hos den voksne Hun
bliver imidlertid Næsen med visse regelsmæssige Tids-
mellemrum farvet med Rødt.

I alle de omtalte Tilfælde er Hannen prægtigere eller
stærkere farvet end Hunnen og afviger mere end denne
fra Ungerne af begge Kjøn. Men, ligesom en omvendt
Farvningsmaade er karakteristisk for Rjønnene hos nogle
faa Fugle, saaledes. har hos Rhesus- Abekatten (Macacus
rhesus) Hqnnen et stort nøgent Hudparti rundt om Halen
af en straalende carmosinrød Farve , som , efter hvad Vog-
terne i zoologisk Have have fortalt mig, periodisk -bliver
endnu livligere, og dens Ansigt er ogsaa blegrødt; der-
imod viser hos den voksne Han og hos Ungerne af begge
Rjøn, efter hvad jeg saa i zoologisk Have, hverken den
nøgne Hud paa Bagdelen eller Ansigtet Spor til Rødt. Det
synes imidlertid, efter nogle offenlig foreliggende Meddelel-
ser, som om Hannen nu og da, eller til visse Tider, frem-

') Gertais: •Hist. Nat. des Mammiféres«, 1854, S. 103. Der er med-
delt Tegninger af Hannens Kranie. Desroarest: tMammalogie«,
S 70. Géoffroy St Hllalre og F. Cuvier: »Hist Nat. des Mamm •
1824, Tom. I.

Digitized by VjOOQ IC

290

byder noget Spor tii Redt og, omendskjendt den saaledes
er- mindre prydet end Honnen, følger den dog ved sin
betydelige Sterrelse og derved, at den har sterre Hjørne-
tænder, mere udviklede Whiskers og mere fremstaaende
Øjenbner, den almindelige Regel om, at Hannen over-
gaaer Hannen.

Jeg har nu meddelt alle de £xempler, jeg kjender,
paa at der er /Forskjel paa Kjønnenes Farve hos Patte-
dyrene. •Hannens Farver afvige enten ikke tilstrækkeligt
fra Hannens, eller ere ikke saaledes beskafne, at de kanne
gjøre Nytte som Beskyttelsesfarver og kanne derfor ikke
forklares som saadanne. I nogle, maaske i mange. Til-
fælde kan det være, at Forskjelligbederne ere Resultatet
af Varieringer, der ere bundne til det ene Kjøn og ned-
arvede til dette samme Kjøn, uden at der derved er bleven
noget vandet og derfor maa det være skeet uden Udvælgelsens
Hjælp. Exempler af dette Slags træffe vi hos vore Husdyr,
saaledes det at visse ^Kattes Hanner ere rastrøde , medens
Hunnerne have Skildpadde-Skals Tegning. Analoge Tilfælde
træffes i Naturen; Hr. Bartlett har seet mange sorte Varie-
teter af Jaguaren, Leoparden, ulveagtige Pungaber og Vom-
batten og han er vis paa at de alle, eller næsten alle, vare
Hanner. Paa den anden Side hænder det, at begge Kjen
af Ulve, Ræve og aabenbart ogsaa amerikanske Egern fødes
sorte. Det er derfor meget muligt, at Hannernes sorte
Farve hos nogle Pattedyr, særlig naar denne Farve er
medfødt, simpelthen er Resultatet af, at der uden Udvæl-
gelsens Hjælp er indtruffen en eller flere Varieringer, som
fra første Færd af vare kjønsbundne i deres Nedarving.
Det kan ikke desto mindre neppe indrømmes, at de for-
skjelligartede, livlige og hinanden stærkt modsatte Farver
hos visse Pattedyr, f. Ex. hos de ovenfor nævnte Abekatte
og Antiloper, kunne forklares paa denne Maade. Vi maa
vel huske paa, at disse Farver ikke vise sig hos Hannen
ved Fødslen, hvad der ellers gjælder om de fleste almin-

Digitized by VjOOQ IC

291

delige Varieringer, men først naar de ere eller ere nær
ved at være kjønsmodDe, og at de, til Forskjel fra al-
mindelige VarieriDger, naar Hannen kastreres aldrig komme
ij£jen eller senere forsvinde. Det er i det Hele taget en
meget rimeligere Slutning den, at de stærkt adprægede '
Farver og andre Prydelser hos Pattedyrhannerne ere til
Nytte for dem i deres Rivaliseren med andre Hanner, og at
de som en Følge deraf ere blevne erhvervede ved Parrings-
valg. Sandsynligheden af denne Antagelse styrkes derved,
at den Forskjel, der er paa Kjønnenes Farve, næsten
udelukkende, som man kan se ved at gjennemgaa de
ovenfor anførte Detailler, findes hos de Grupper og Under-
grupper af Pattedyr, som frembyde andre og udprægede
Kjønskarakterer, der ligeledes skyldes Parringsvalgets Ind-
virkning.

Pattedyr lægge aabenbart Mærke til Farven. Hr.
S. Baker lagde gjentagne Gange Mærke til, at den afri-
kanske Elefant og Næshornet med særligt Raseri . angreb
hvide og graa Heste. Jeg har andetsteds*) viist, at halv-
vilde Heste aabenbart foretrække i^t parres med dem, der
have samme Farve, og at Hjorde af Daadyr af forskjellig
Farve længe have undladt at blande sig med hinanden,
omendskjøudt de levede sammen. Det er en endnd mere
betegnende Omstændighed, at en Zebrahoppe ikke vilde
indlade sig med en Æselhingst førend den blev malet saa-
ledes, at den lignede en Zebra, og da gav den, ^om John
Hunter bemærker, »sig gjerne af med den. I dette mærkelige
Tilfælde have vi et Instinkt, vakt vecKblot og bar Farve,
og som var saa stærk i sin Virkning, at det overvandt alt
andet ellers. Men det var ikke Hannen, der fordrede dette,
det "at Hunnen var et Dyr, der nogenlunde lignede den
selv, var tilstrækkeligt til at opildne den.« 2)

M -The Variation of Animals and Plants onder Domestication«, 1868»

Vol. II, S. 102, 103.
') •Essays and Observations by J. Hunter*, udg. af Owen, 1861,

Vol. I, S. 194.

ISfgitized by Google

292

I et tidligere Kapitel have vi seet , at de højere Dyrs
Sjæleevner ikke ere forskjellige i Art, omeDdskjendt de
ere meget forskjellige i Grad, fra de tilsvarende Evner
hos MenoesJLet, særligt da hos de lavere og vilde Racer;
og det synes endogsaa som om deres Smag for det Skjenne
ikke er vidt forskjellig fra Pattedyrenes. Ligesom de
afrikanske Negere faa Kjedet i deres Ansigter til at staa
i parallele Rækker »eller Ar, der staaer stærkt frem over
den virkelige Overflade, hvilke mindre tækkelige Misdannelser
betragtes som store personlige Yndigheder;« ^) — ligesom
Negefne, som ogsaa Vilde i mange Egne af Verden, male
deres Ansigter med røde, blaa, hvide eller sorte Tvær-
striber, — saaledes synes den afrikanske Mandnllehan at
have faaet sit dybt furede og livligt farvede Ansigt, fordi
den derved er bleven mere tiltrækkende for Hunnen.
Ganske vist er der for os noget overordenlig Grotesk i,
at den bageste Del af Legemet er bleven farvet, Dyret
til Prydelse, endnu mere pragtfuldt end Ansigtet; men i
Virkeligheden er det jo ikke mere besynderligt, end at
mange Fugles Haler ere blevne særlig' smykkede.

Vi have ikke for Øjeblikket noget Bevis paa, at
Pattedyrhanneme søge at stille deres Yndigheder tilskue
for Hannen; og den udspekulerede Maade, paa hvilken
dette gjøres af Fuglehannerne, er det stærkeste Argument
til Gunst for den Antagelse, at Hunnerne beundre eller
opflammes af de Prydelser og Farver, der stilles tilskue
for dem. Der er imidlertid en slaaende Parallelisme imel-
lem Pattedyr og Fugle i alle deres sekundære Kjønskarak*
terer^ nemlig hvad deres Vaaben til at bekæmpe Rivalen
med, deres prydende Vedhæng og deres Farver angaaer.
I begge Klasser ligne Ungerne af begge Kjøn , uaar Hannen
er forskjellig fra Hunnen, næsten altid hinanden, og i det
store Flertal af Tilfælde ligne de den voksne Hun. I
begge Klasser faaer Hannen de Karakterer, der ere dens

M Hr. S. Baker: -The Niie Tributaries of Abyssinla«. 1867.

Digitized by VjjOOQIC

293

KjøQ ejeDdoiumelige, kort før Parringsalderen ; dersom den
kastreres, faaer den enten aldrig saadanne Karakterer eller
mister dem senere. I begge Klasser er Farveforandrinsen
undertiden banden til Aarstiden og de nøgne Deles Fa^er
blive undertiden mere straalende under Parringsakten. I
begge Klasser er Hannen naBsten altid mere livligt og
stærkere farvet end Hunnen og er prydet med større Haar-
eller Fjet kamme eller andre Vedhæng. I nogle faa Und-
tagelsestilfælde ere begge Klassers Hunner mere prydede
end Hannerne. Hos mange Pattedyr og hos i det Mindste
en Fugleart udsender Hannen en stærkere Lngt end Hun-
nen. I begge Klasser er Hannens Stemme kraftigere end
Hunnens. Der kan jo nu angaaehde denne Parallelisme
neppe være Tvivl om, at den jo skyldes den samme Aar-
sag, hvilken denne saa er, baade hos Pattedyr og Fugle;
og Resultatet kan , hvad de udsmykkende Karakterer an-
gaaer, sikkert, saavidt jeg kan se, tilskrives en længe
herskende Forkjærlighed hos det ene Kjøns Individer for
visse Individer af det andet Kjøn, i Forbindelse med at
de have havt Held til at efterlade sig det største Antal
Efterkommere, som saa have nedarVet deres mægtige Til-
trækkelsesmidler.

' Ligelig Nedarving til begge Kjøn af orna-
mentale Karakterer. — Hos mange Fugle ere Prydel-
ser, som vi ved Analogi bringes til at antage oprindelig
bleve erhvervede af Hannerne, blevne ligeligt nedarvede,
eller saa omtrent ligeligt, til begge Kjøn; og nu bliver
der Spørgsmaal om, hvorvidt dette ogsaa gjælder om
Pattedyrene. Hos et anseeligt Antal Arter, særligt de
mindre, have begge Kjøn, uafhængigt af Parringsvalget,
faaet deres Farver, for at de skulle tjene dem til Be-
skyttelse, men ikke, saavidt jeg kan se, i saa mange
Tilfælde og heller ikke paa en nær saa slaaende Maade,
som hos de fleste af de lavere Klasser. Audubon bemærker,

Digitized by

Google

294

at han ofte antog Moskosrotten ^), naar den sad paa
Bredden af en maddret Strøm, for en Jordklamp, saa stor
var dens Lighed med en saadan Gjenstand. Her er et
bekjendt Exempei paa Beskyttelsesfarvens store Nytte, dog
gjelder dette Sidste tildels ikke om en nærstaaende Art,
nemlig Kaninen; thi naar dette Dyr løber til sin Hole er
det, paa Grand af sin opadvendte snehvide Hale, iøjne-
faldende for Jægeren og uden Tvivl ogsaa for alle Rovdyr.
Ingen har nogensinde tvivlet om, at de Pattedyr, som
leve i snebedækkede Egne, ere blevne gjorte hvide for at
knnne være beskyttede mod deres Fjender, eller for at de
lettere knnne stjæle sig ind paa deres Bytte. I Egne«
hvor Sneen aldrig ligger længe paa Jorden, vilde en hvid
Dragt være skadelig; som en Følge heraf ere saaledes
farvede Arter yderst sjeldne i de varmere D'fele af Verden.
Det fortjener at bemærkes, at mange Pattedyr, som bebo
nogenlunde kolde Egne, om de end ikke faa en hvid
Vinterdragt, saa dog blive blegere i denne i^arstid; og
dette er aabenb^irt det direkte Resnltat af de Betingelser,
for hvilke de længe have været udsatte. Pallas*) siger,
at der i Siberien finder en Forandring af denne Natnr Sted
med Ulven, te Maararter (Mustela), den tamme Hest,
Eqvns hemionns, den tamme Ko, to Arter at Antiloper,
Moskusdyret, Raadyret, Elsdyret og Rensdyret. Raadyret
f. Ex. har en rød Sommerdragt og en graahvid Vinter-
dragt; og denne sidste kan maaske tjene Dyret til Be-
skyttelse, medens det vandrer i^'ennem de lovløse Tyk-
ninger, naar Sne og Rim ligger paa Grenene. Dersom de
ovenfor nævnte Dyr efterhaanden skulde udbrede sig videre
til Egne, der stadigt vare bedækkede med Sne, vilde
deres blege Vinterdragt sandsynligvis ved Kvalitetsvalgeta

^) Piber zlbeticns, Aadubon og Bachmann i •Qaadrupeds of North

America«, 1846. S 109.
^) »NoTæ spectes Qnadrupedum e Glirinm ordlne« , 1778. S. 7. Det

Jeg her kalder Raaen er Capreolus Sibericus subecaudatus Pallas.

Digitized by VjOOQ IC

295

MedvirkniDg efterhaaoden blive gjort hvidere og hvidere,
indtil den blev saa hvid som Sne.

Omendskjøndt vi maa indrømme, at mange Pattedyr
have faaet de Farver, de nu have, for at de skalle tjene
dem til Beskyttelse, saa er der dog en Mængde Arter,
hvis Farver ere altfor iøjnefaldende qg for besynderligt
anordnede, til at vi skulde knnne antage, at de gjøre
Nytte i saa Henseende. Som Exempel kunde man nævne
visse Antiloper; naar vi se, at den firkantede hvide Plet
paa Struben, de hvide Tegninger paa Fodledene og de
runde, sorte Pletter paa Ørerne, alle ere mere udprægede
hos Hannen af Portax picta end hos Hunnen; — naar vi
se, at Farverne ere mere levende, at de småle hvide
Linier paa Boyen og den brede hvide Tværstribe paa
Skulderen ere mere fremtrædende hos Hannen af Oreas
Derbyanus end hos Hunnen; — naar vi se en lignende
Forskjel paa Kjønnene hos den besynderligt prydede Trage-
laphus scriptus (Fig. 68); — saa kunne vi heraf uddrage
den Slutning, at disse Farver og forskjellige Tegninger i
det Mindste ere blevne forstærkede ved Parringsvalg. J)et
er ubegribeligt, hvorledes saadanne Farver og Tegninger
skulde kunne være direkte til Nytte, eller til Nytte i al-
mindelig Forstand, for disse Dyr; og da de temmelig
sikkert ere blevne forstærkede ved Parringsvalg, er det
sandsynligt, at de oprindelig bleve erhvervede ved denne
samme Virksomhed og saa senere tildels nedarvedes til
Hunnerne. Gaaer man ind paa denne Betragtningsmaade,
kan der neppe være Tvivl om, at de ligesaa besynderlige
Farver og Tegninger hos mange andre Antiloper, omend-
skjøndt de ere fælles for begge Kjøn, ere blevne erhvervede
og nedarvede paa. samme Maade. Saaledes har f. Ex,
begge Kuduens Kjøn (Strepsiceros Kudu, Fig. 62) smalle
hvide lodrette Linier paa deres Bagparter og et elegant,
kantet hvidt Mærke paa deres Pander. Begge Kjøn ere
meget besynderligt farvede i Slægten Damalis; hos D.
pyg&rgå er Ryggen og Halsen purpurladen-rød, afskygget

Digitized by

Google

296

hed ad Bovene til Sort, og brat adskilt fra den hvide 'Bag-
og et stort hvidt Pa^ti paa Lænderne ; Hovedet har endna
mærkeligere ("arver; en stor aflang hvid Maske, fint stribet
med Sort, bedækker Ansigtet helt op til Øjnene (Fig. 69);

FIg. 68.

TrageUpbQt scri|>tas, Han. (Fra Knowsley Meaa^riet.)

der er tre hvide Striber paa Panden, og Ørerne ere teg-
nede med Hvidt. Denne Arts Kalve have en ensartet, bleg
galbrun Farve.. Hos Damalis albifrons afviger Hovedets
Farve fra den sidst omtalte Art deri, at der er een hvid
Stribe istedet for tre, og derved, at Ørerne næsten ere

Digitized by CjOOQ IC

297

ganske hvide. >) Efter, saa godt jeg har kunnet, at have
studeret Kjønsforskjellighederne hos Dyr, henhørende til
aHe Klasser, kan jeg ikke undlade at komme til det Re-
sultat, at de mærkeligt anordnede Farver hos mange
Antilopearter, omendskjendt de ere fælles for begge Rjen,

Fig. 69.

Dftmalia pjgar^a. Han. (Fra Knowsley Menageriet.)

ere fremkomne ved Parringsvalg, der oprindelig er anvendt
overfor Hannerne.

Det Samme kan mnligvis gjælde o'm Tigeren, et af
Verdens skjønneste Dyr, hvor det ikke er muligt at kjende
Hannerne fra Hunnerne ved Hjælp af Farven, ikke engang

M Jevnfer de smukke Tavler I A. Smith's »Zoology of S. Afrlca« og
Dr. Gray's »Gleanings from Che Menagerle of Koovsley«.

Digitized by

Google

298

for Folk, der handle med vilde Dyr. Hr. Wallace troer ^),
at Tigereas stribede Skind »falder saa nøje sammen raed
Bambnsgræssets lodrette Stammer, at Dyret har stor Hjælp
af denne Lighed, naar det sniger sig ind paa sit Bytte.«
Men denne Antagelse forekommer mig ikke tilfredsstillende.
Der er ^n lille Smule, der taler for, at denne Skjenhed
skyldes Parringsvalget, thi hos to Arter af Felis ere
analoge Tegninger og Farver stærkere hos Hannerne end
hos Hannerne. Zebraen er stribet paa en iøjnefaldende
Maade, og paa Sydafrikas aabna Sletter konne Striber
ikke være til Beskyttelse. BarchelP) beskriver en Hjord
saaledes: »deres jevne Striber glimtede i Solen og deres
stribede Dragts Klarhed og Regelmæssighed afgav et saare
skjent Skae, og der er neppe noget andet Pattedyr, der
overgaaer dem i Skjenhed ■. Her er der ikke Noget, der
taler for Parriugsvalg, da Rjennene have samme Farve
hele Hestegruppen igjennem. Ikke desto mindre vil den,
der mener, at de lyse og mørke Striber paa Antilopernes
Sider skyldes Parringsvalget, rimeligvis meåe, at det Samme
gjælder om Kongetigeren og den skjønne Zebra. "

Vi have i et tidligere Kapitel seet, at naar ange Dyr,
hvilken Klasse de saa tilhøre, have næsten de samme
Levevaner som deres Forældre og dog ere farvede ander-
ledes end disse, saa kan man antage, at de have beholdt
en eller anden gammel og uddød Stamforms Farve. I
Svinefamilien og i Tapirslægten ere Ungerne tegnede med
Længdestriber, og afvige saaledes fra enhver af disse to
Gruppers nulevende Arter, naar disse ere advoksae. Hos
mange Slags Hjorte ere Kalvene forsynede med elegante
hvide Pletter, som Forældrene ikke have Spor af« Der
er en Trinrække fra Axis- Hjorten,' hos hvilken begge Kjen
i alle Aldre og til alle Aarstider ere smokt spættede (dog
har Hannen lidt stærkere Farver end Hinden) — til Arter,

') .Weslmlnster Rcview, I Juli 1867, S. 5.

») .Travcis in South Africa., 1824, Vol. II, S. 315-

Digitized by

Google

299

hos hvilke hverken de Gamle eller de Unge ere^ spættede.
Jeg skal nævne nogle af Rækken« Trin. Den mantchu-
riske Hjort (Cervns Mantchu/icus) er spættet hete Aaret
randt, men Pletterne ere, det har jeg seet i den zoologiske
Have, meget tydeligere om Sommeren, paa hvilken Tid
Skindets Farve i det Hele taget er lysere end om Vin-
teren, hvor Farven er mørkere og Hornene fuldt udviklede.
Hos Svinehjorten (Hyelaphus porcinus) ere Pletterne i høj
Grad iøjnefaldende om Sommeren, paa hvilken Tid Skindet
er rødligt brunt, men de forsvinde ganske om Vinteren,
naar Skindet er brunt. ' ) Hos begge disse Arter ere
Kalvene spættede. Hos den virginske Hjort ere Kalvene
ligeledes spættede, og omtrent fem Procent af de udvoksne
Dyr, dør opholde sig i Judge Caton*s Park have, efter
Meddelelse fra Ejeren, midlertidigt, naar den røde- Som-
merdragt afløses af den blaaladne Vinterdragt, en Række
Pletter paa hver Side, og der er altid lige mange af jdem,
men de variere meget i Fyldighed. Fra dette Trin er der
ikke ret langt til en fuldstændig Mangel paa Pletter til
alle Aarstider hos de Voksne; og endelig herfra heller
ikke langt til at Pletterne mangle i alle Aldre, hvad der
gjælder om visse Arter. Deraf ^ at der findes en fuld-
stændig Række og særligt deraf, at saa mange Arters
Sider ere spættede, kunne vi slutte os til, at de nulevende
Medlemmer af Hjortefamilien ere Efterkommere af en eller
anden gammel Af t, der, ligesom Axis- Hjorten, var spættet
i alle Aldre og til alle Aarstider. £n endnu ældre Stam-
form lignede rimeligvis til en vis Grad Hyomoschus aqua-
ticus, — thi dette Dyr er spættet og de hornløse Hanner
have lange fremspringende Hjørnetænder, af hvilke der
endnu findes Rudimenter hos nogle ægte Hjorte. Dette

M Dr. Gray: •Gleanlogs from the Menagerie of Knowsley«. S. 64,
Hr. Blylh »Iger (tLand and Water«, 1869, S. 42) om STinchjortcn
fra Ceylon, at den er roere iøjnefaldende spættet med HTidt end
den almindelige Svinehjort, paa den Tid af Aaret, da den faaer
nye Horn.

Digitized by

Google

300

Dyr er ddsuden interessant derved, at det er en af de
Former, der forbinde to Grupper med hinanden; thi paa
Grund af visse Karakterer ved dets Benbygning staaer det
midt imellem Tykhndene og Drøvtyggerne, sotn man tid-
ligere troede vare ganske adskilte fra hinandem ■ )

Vi møde na her en mærkelig Vanskelighed. Dersom
vi indrømme, at de farvede Pletter og Striber ere blevne
erhvervede som Prydelser, hvordan kan det saa vflere, at
saamange nulevende Hjorte, Efterkommerne af et fra første
Færd af spættet Dyr, i deres voksne Tilstand have tabt
deres voksne Prydelser? Jeg kan ikke besvare dette
Spørgsmaal paa tilfredsstillende Maade. Vi kunne saa
nogenlunde være sikkre paa, at Plelterne og Striberne
forsvandt hos vore nu existerende Arters Forfædre ved
Kjønsmodenheden eller i Nærheden deraf, saaledes at de
bleve beholdte af de Unge og, paa Grund af Loven om
Nedarving til tilsvarende Alder, af de Unge af alle paa
hinanden følgende Generationer. Det maa have været en
stor Fordel for Løven og Pumaen, eftersom de i Almin-
delighed færdedes paa meget aabne Steder, at have mistet
deres Striber og saaledes være blevne gjorte mindre iøjne-
faldende for deres Bytte; og dersom de paa hinanden føl-
gende Varieringer, ved* hvilke dette opnaaedes, indtraf
temmelig sent, saa vilde Ungerne have beholdt deres
Striber, hvad vi nu ogsaa veed de have. Angaaende
Hjorte , Svin og Tapirer har Fritz Mdller i en Henvendelse
til mig foreslaaet at antage, at disse Dyr, ved at deres
Pletter og Striber bleve Qernede ved Kvalitetsvalg, vilde
være blevne mindre iøjnefaldende for deres Fjender, og
at de særlig vilde have erhvervet denne Beskyttelses-
karakter, saasnart som Rovdyrene tiltog i Størrelse og
Antal i Tertiærperioden. Det kan være, at dette er den
virkelige Forklaring, men det er meget underligt, at Ungerne

') Falconer and Cautley I: •Proc. Geolog. Soc«, 1843, og Falconer's
Pal. Memoirt., Vol. I, S. 196.

Digitized by

Google

301

ikke skulde være blevne ligesaa godt beskyttede^ og endnu
mere besynderligt, at de Voksne hos nogle Arter skulde
have beholdt deres Pletter, enten tildels eller fuldstændigt,
en Del af Aaret. Vi vide, . omendskjøndt vi ikke kunne
sige hvad Aarsagen er dertil, at naar det tamme Æsel
varierer og bliver redbmnt, graat eller sort, saa forsvinde
Striberne paa Skuldrene og endogsaa de nedad Ryggen. Meget
faa Heste, undtagen de lysebrune Former, have Striber
nogetsteds paa deres Legeme og alligevel have vi Grand
til at tro, at den oprindelige Hest var stribet paa Benene,
ned ad Ryggen og jimeligvis ogsaa paa Skuldrene.^) Der-
for kan det, at Pletter og Striber ere forsvundne hos de
nulevende Hjorte, 'Svin og Tapirer i voksen Tilstand,
gjerne skyldes en Forandring i deres Beklædnings Hoved-
farve, men om denne Forandring blev bevirket ved Par-
ringsvalg eller Kvalitetsvalg, eller om den skyldes Livs-
betingelsernes direkte Indvirkning, eller en eller anden
ubekjendt Aarsag, det er umuligt at afgjere. En Iagt-
tagelse, som Hr. Sclater har gjort, oplyser godt, hvor
uvidende vi ere om de Love som bestemme, at Striber
komme tilsyne og forsvinde: — de Æselarter, som leve i
Asien, mangle Striber og have ikke engang Skuldrenes
Tværstriber, medens de, som leve i Afrika, ere iøjne-
faldende stribede, med Undtagelse af Asinus tæniopus, som
kun har en Skulder-Tværstribe og i Almindelighed nogle
svage Tværstriber paa Benene; og denne Art beboer Øvre-
Ægypten og Abyssinien, en Egn, der ligger næsten lige
midt imellem de to nylig nævnte Verdensdele.^)

Firhændede. — Inden vi slutte, vil det være raade-
ligt at føje nogle faa Bemærkniager til dem, der allerede

') >The Variation of Animals and Planta UDder Domesticatloo«, 1868,

Vol. I, S. 61-64.
') -Proc. Zool. Soc«, 1862, S. 164. Se ligeledes Dr. HartmaDn 1:

•Ann. d. Landw.*, Bd. XLIII, S. 222.

Digitized by

Google

302

ere meddelte om ornamentale Karakterer hos Abekatte.
Hos de fleste af Arterne ligne Kjennene hinanden i Farye,
men» som vi have seet, afvige hos nogle af dem Hannerne
fra Hannerne særligt i den Farve, som de nøgne Dele
have, og i Skjæg, Whiskers og Manke. Mange Arter ere
farvede saa besynderligt eller saa smukt og ere forsynede

FIg, 70.

HoTed af Semnopitheou« rabienndas. Denne of de felfende FfgnreT (efter Prof. Gerrai«)
ere meddelte for at Tiie hvor innrrigt Horedeta Haar er ordnet, of ndriUei.

med saa mærkelige og elegante Haarkamme, at man,
naar man betragter disse Karakterer, ne^^e kan antage
Andet, end at de ere erhvervede til Prydelse. De hos-
staaende Figurer (Fig. 70 — 74) tjene til at vise, hvordan
Hovedets Haar er anordnet hos forskjellige Arter. Det er
neppe fatteligt, at disse Haarkamme og Hudens og Skin-
dets med hinanden stærkt kontrasterende F'arver, kunne

Digitized by

Google

303

være Resultatet af blot og bar Variabilitet, uden at Ud-
vælgelse har været medvirkende; og det er uforstaaeligt,
at de have været til Nytte i almindelig Forstand for disse
Dyr. Rimeligvis ere de derfor blevne erhvervede ved
Parringsvalg, omendskjendt de ere blevne nedarvede lige-
ligt, eller næsten ligeligt, til begge Kjen. Hos mange af

Fig. 71.

Fig. 72.

Hoved af Semnopitbecns comatot.
Fig. 73.

Hoved af Cebas capucinQi.

Fig. 74.

Hoved af Ateles marginatns.

Hoved af Cebus vellerosat.

de Firhændede have vi et yderligere Bevis paa, at Par-
ringsvalget har været virksomt, i Bannernes betydelige
Størrelse og Styrke og deri, at deres Hjørnetænder ere
stærkere udviklede end Hunnernes. Med Hensyn til den

Digitized by

Google

304

besynderlige Maade, paa hvilken begge Kjen ere farvede
hos nogle Arter og med Hensyn til Skjenheden hos andre,

Fig. 75.

Cercopithecut petaurUta (eftar Brtba).

ville nogle f'aa Exempler være tilstrækkelige. Hos Gerco-
pithecas petanrista (Fig. 75) er Ansigtet sort, medens

Digitized by CjOOQ IC

305

Whiskers og Hageskjæget er hvidt, og der er en skarp be-
græodset rund hvid Plet paa Næsen , bedækket med korte

Fig. 76'

C«reopitheeui Diftaa (efter Brehm).

hvide Haar, Noget, der giver Dyret et næsten latterligt
Udseende. Semnopithecns frontatus har ligeledes et sort-

^ Digitized by VjOOQ IC

306

ladeot Ansigt 9 har et langt sort Skjæg og paa Panden eo
stor nøgen Plet af en blaahvid Farre; Ansigtet hos Macacns
lasiotns er skidden kjedfarvet med en skarp begrændset
red Plet paa hYer Kind. Cercocebus æthiops har et gro*
tesk Udseende : sort Ansigt, h?ide Whiskers og hvid Hals-
krave, kastaniebrant Hoved og en stor negen hvid Plet
over hvert Øjelaag. Hos overordenlig mange Arter er
Hageskjæget, Rindskjæget og Haarkraveme mndt om An-
sigtet af en anden Farve end det øvrige Hoved, og naar
det er forskjelKgt, er det altid lysere ^), ofte hvidt, under-
tiden straalende gnlt eller rødligt. Hos den sydamerikanske
Brachynrns calvus har hele Ansigtet »en glødende skar-
lagenred Farve«; men denne Farve kommer ikke tilsyne
førend Dyret næsten er kjønsmodent. ^) Ansi|[tets nøgne
Hod er vidunderlig forskjellig hos de forskjellige Arter.
Den er ofte bmn eller kjedfarvet med fuldstændig hvide
Dele og ofte ligesaa sort som den mest sodede Neger.
Hos Brachynrns er den skarlagenrøde Farve mere straa-
lende end hos den stærkest rødmende kaukasiske Me*
Ansigtsfarven er undertiden mere bestemt orangegul end
hos nogen Mongol, og hos forskjellige Arter er den blaa,
slaaende over til violet eller graat. Hos alle de Arter,
Hr. Bartlett kjender, hos hvilke de Voksne af begge Kjen
have stærkt farvede Ansigter, .ere Farverne matte eller
mangle i den første Ungdom. Dette gjælder ligeledes om
Mandrillen og Rhesus, ^os hvilke Ansigtet og Legemets
bagerste Dele kun have straalende Farver hos det ene
Kjøn. I disse sidste Tilfælde have vi al mulig Grund til
at tro, at Farverne bleve erhvervede ved Parringsvalg ; og
vi føres naturligt til ogsaa at lade denne Antagelse gjælde

') Jeg lagde Mærke til det i zoologisk Haye; og man kan se mange
Eiempler paa det Samme, naar man kaster Blikket paa de kolo-
rerede Tavler i Geoffroy St. Hilaires og F. Gaviers »Hist Nat des
Mammiféres«, Tom. I, 1824.

') Bates: »Tbe Naturalist oo the Amazons«, 1863. Vo). il, S. 810.

Digitized by

Google

307

de foregaaende Arter » skjøndt begge Ejod, naar de ere
voksne, have <}eres Ansigter farvede paa samme Maade.

Omendskjøndt mange Abekatte-Arter i vore Øjne
langtfra ere skjenne, saa er der dog andre Arter, som
almindeligt blive beundrede for deres elegante Udseende
og straalende Farver. Semnopithecus nemæas beskrives
som overordenlig smuk, uagtet dens Farver ere temmelig
ejendommelige; det orangefarvede Ansigt er omgivet af
lange* Whiskers af en skinnende Hvidhed, den har en
kastaniebrun Streg over Øjenbrynene, Skindet paa Ryggen
har en fin graa Farve og der er en firkantet Plet over
Lænden, Halen og Underarmen ere snehvide; Brystet er
glindsende kastaniebmnt, Baglemmernes Laar ere sorte og
Benet kastanieredt. Jeg skal kun omtale to andre Abe-
katte for deres Skjenheds Skyld, og jeg har udvalgt de
følgende, eftersom de i deres Farve frembyde nogle smaa
Kjønsforskjelligheder, hvilket til en vis Grad gjør det
sandsynligt, at. begge Kjøn skylde Parringsvalget deres
elegante Udseende. Hos Cercopithecns cephus er Peltsens
Hovedfarve spraglet Grønt og Struben er hvid; hos Hannen
er Halens Ende kastaniebrun; men Ansigtet er dog den
stærkest prydede Del, idet Huden hovedsagelig er blaa-
graa, afskygget til Sort nedenunder Øjnene, Overlæben
fin blaa og paa sin nederste Rand beklædt med en tynd
sort Knebelsbart ; Kindskjæget er orangefarvet og den
øverste Del sort, saaledes at det danner et Baand, som
gaaer tilbage henimod Ørerne, hvilke Sidste ere beklædte
med hvidlige Haar. I Zoological Societys Have har jeg
ofte hørt Besøgende beundre en anden Abekats Skjønhed,
nemlig den, der med Rette kaldes Cercopithecns Diana
(Fig. 76); Skindets Hovedfarve er Graat, Brystets og
Underarmens Inderside har en hvid Farve, en stor tre-
kantet, skarp begrændset. Plet paa Bagsiden af Ryggen
har en rig kastaniebrun Farve ; hos Hannen har Indersiden
af Laaret og Bagkroppen en fin gulbrun Farve og den
øverste Del af Hovedet er sort; Ansigtet og Ørerne ere

2P3igitized by Google

308

intensivt sorte og staa i smak Modsætning til en hvid
Tværkam over Øjenbrynene og til et langt, hvidt, spidst
Skjæg, der er sort ved Grunden, i)

Hos disse og mange andre Abekatte paatvinge deres
Farvers Skjenhed og ejendommelige Anordning, og endnu
mere den forskjelligartede og elegante Anordning af deres
Hoveders Haarkamme og Totter, mig den Overbevisning,
at disse Karakterer udelukkende ere blevne erhvervede ved
Parringsvalgets Hjælp for at tjene til Prydelse.

Résnmé. — Kampen for at komme i Besiddelse af
Hunnerne synes at være almindelig hele den store Patte-
dyrklasse igjennem. De fleste Naturforskere ville ind-
rømme, at Hannens betydelige Størrelse, større Styrke,
Mod og Stridbarhed, dens særegne Angrebsvaaben, saavel-
som dens særegne Forsvarsvaaben , Altsaromen er blevet
erhvervet eller modificeret ved den Form af Udvælgelse,
som jeg har kaldt Parringsvalg. Dette bestaaer ikke i
Overlegenhed i den almindelige Kamp for Tilværelsen , men
i at visse Individer af det ene Kjen, i Almindelighed Han-
kjønnet, have havt Held til at overvinde andre Hanner
og have efterladt sig et større Antal Efterkommere, som
kunde nedarve deres Overlegenhed, end de mindre heldige
Hanner.

Der er en anden og mere fredelig Slags Strid, i hvilken
Hannerne bestræbe sig for at opflamme eller bedaare Hunnerne
ved forskjellige Lokkemidler. Dette kan være bleven bevirket
ved den kraftige Lugt, som Hannerne udsende i Parrings-
tiden; og de lugtafsondrende Kirtler ere da blevne erhvervede
ved Parringsvalg. Om den samme Betragtningsmaade ogsaa
kan gjøres gjældende overfor Stemmen, er tvivlsomt; thi

') Jeg bar seet de fleste af de OTenfor omtaMe^Aber i Zoologicai
Soeiely*8 Have. BeskiiyeUen af SemDopithecilll'DemsQS er hentet
fra Hr. W. C. MartiD's -Nat. Hift of Hammalia«. 1841, S. 460; ae
ligeledes S. 475, 523.

Digitized by

Google

ao9

Hannernes Stemmeredskaber kunne være blevne styrkede
ved Brag i den voksne Alder, ander kraftig Paavirkning
af Elskov, Skinsyge eller Vrede, og saa nedarvede til det
samme Kjøn. Forskjellige Kamme, Toppe og Kapper af
Haar, som enten kan findes hos Hannen eller ere stærkere
udviklede hos dette Kjen end hos Hunnerne, synes i de
fleste Tilfælde kun at være Prydelser, omendskjøndt de
undertiden gjøre Nytte som Forsvarsmidler mod Rivaler.
Der er endogsaa Grund til at formode, at Hjortenes for-
grenede Takker og visse Antilopers elegante Horn , omend-
skjøndt de egenlig ere Angrebs- og Forsvarsvaaben , tildels
ere blevne modificerede for Pyntens Skyld.

Naar Hannen afviger i Farve fra Hunnen, har den i
Almindelighed mørkere og hinanden mere modsatte Farver.
Yi møde ikke i denne Klasse de pragtfulde røde, blaa,
gule og grønne Farver, som ere saa almindelige hos
Fuglehannerne og hos mange Hudre Dyr. Men visse Fir-
hændedes nøgne Dele danne imidlertid en Undtagelse, thi
saadanne Partier, der ofte ere løjerligt anbragte, ere hos
nogle Arter farvede paa den mest straalende Maade. Han-
nens Farver kunne i andre Tilfælde skyldes bimpel Yariering,
uden Medvirkning af Udvælgelse. Men naar Farverne ere
forskjelligartede og stærkt fremtrædende, naar de ikke
udvikles førend Kjønsmodenheden er nærved at indtræde
og naar de mistes efter Kastrering, saa kunne vi neppe
slippe for at komme til den Slutning, at de ere blevne
erhvervede ved Parringsvalg for at tjene til Prydelse og
ere blevne nedarvede udelukkende, eller næsten udeluk-
kende, til samme Kjøn. Naar begge Kjøn ere farvede paa
samme "Maade og Farverne ere ordnede paa en iøjne-
faldende og mærkelig Maade, uden at der er den mindste
Udsigt til at de kunne gjøre Nytte som Beskyttelsesfarver,
og særligt naar de findes sammen med forskjellige andre,
prydende Vedhæng, saa føres vi ved Analogi til den samme
Slutnings den nemlig, at de ere blevne erhvervede ved
Parringsvalg, omendskjøndt nedarvede til begge Kjøn. At

Digitized by

Google

310

ieJDefaldende og forskjelligartede Farver, hvad enten de
kuQ findes hos Hannerne eller ere fælles for begge Kjøn,
i Almindelighed ere forbundne med andre sekundære Kjens-
karakterer i de samme Grupper og Undergrupper, hvilke
Karakterer staa i Forbindelse med Parrtngskamp eller
Prydelse, dette vil vise sig at holde Stik, naar vi se til-
bage paa de forskjellige Exempler, der ere meddelte i
dette og det foregaaende Kapitel.

Loven om Karakterers ligelige Nedarven til begge Kjen
har, hvad Farver og andre Prydelser angaaer, været her-
skende i en ganske anderledes stor Udstrækning hos
Pattedyr end hos Fugle; men angaaende Yaaben, som
Horn og Stødtænder, saa ere disse ofte blevne nedarvede
enten udelukkende eller i en meget højere Grad til Hanner
end til Hunner. Dette er en meget forbavsende Omstæn-
dighed; thi da Hannerne i Almindelighed bruge deres Vaaben
til at forsvare ^ig med mod Fjender af alle Slags, saa vilde
disse Yaaben ogsaa have været til Nytte for Hunnerne.
Det, at de mangle hos dette Kjøn, har, saavidt jeg kan
se, kun sin Forklaring i den Nedarvingsform, som har
været den herskende. Endelig har hos Pattedyrene Striden
mellem Individer af samme Kjøn, denne Strid være nu af
fredelig eller blodig Natur, med de sjeldneste Undtagelser,
været indskrænket til Hannerne; saaledes at disse langt
hyppigere end Hunnerne ere blevne modificerede ved Par-
ringsvalg til at kunne kæmpe med hinanden eller til at
bedaare det andet Kjøn.

Digitized by

Google

WHENDE KAPITEL

MENNESKETS SEKUNDÆRE KJØNSKARAKTERER.

Porskjel mellem Mand og Kviode — Om Aarsageroe til denne
Forekjel og om visse Karakterer, der ere fælles for begge KJøn —
KamplOve — ForslLjei hvad Aandsevner og Røst angaaer — Om den
Forskjel Skjønbed har havt paa Menneskets Ægteskaber — De Vilde
have Sands for Prydelser — Deres Forestillinger om Kvindeskjønhed
— Om Tilbøjeligheden til at lægge overdreven stor Vægt paa enhver
naturlig Ejendommelighed

Hos Menneskene er Forskjellen paa de to Rjøn større
end hos de fleste Firhændede, men ikke saa stor som hos
somme af dem, f. Ex. Mandrillen. Manden er i Almin-
delighed betydeligt højere, tnngere og stærkere end Kvin-
den, har mere kantede Skuldre og mere tydeligt frem-
trædende Maskler. Paa Grand af det Forhold, der er
mellem Maskelndvikling og Brynenes Springen frem^), er
Baen over Øjet i Almindelighed stærkere hos Manden end
hos Kvinden. Mandens Legeme og særHg hans Ansigt er
roere haaret og hans Stemme har en anden og kraftigere
Klang. Der siges, at i visse Stammer er Kvindernes
Farve lidt forskjellig fra Mændenes, men om det er rig-
tigt, veed jeg ikke; hos Evropæerne have Kvinderne maaske

') Schaafhaosen , Overs I •AnlhropologicalReviewt, Octl868, S. 419,
420. 427.

Digitized by

Google

312

de skjæreste Farver, hvad man kan se, naar begge Kjen
have været ligemeget udsatte for Vejrets Paavirkning.

Manden er modigere, mere stridbar og energisk end
Kvinden og han har ogsaa større Opfindsomhed. Hans
Hjerne er absolnt større, men om den ogsaa relativt er
større, naar man tager Hensyn til at Kvindens Legeme
er mindre end hans, derom har man endnu ikke tiUulde
overbevist sig, det jeg troer. Hos Kvinden er Ansigtet
rundere, Kjæberne og Hjerneskallens Basis er smallere.
Konturerne af hendes Legeme ere rundere og for visse
Deles Vedkommende mere fremstaaende, desuden er bendes
Brystben bredere end Mandens »); men denne sidste Karak-
ter maa muligvis snarere regces til de primære Kjøns-
karakterer, end til de sekundære. Endelig bliver hun
tidligere kjønsmoden end Manden.

Hos Mennesket, ligesom hos Hanner i alle Dyreklasser,
blive de Karakterer, der udmærke Manden, ikke helt ud-
viklede før han natten er kjønslig moden, og i Tilfælde
af Kastrering udvikles de aldrig. Skjæget er f. Ex. en
seknndær Kjønskarakter og Børn af Hankjønnet ere skjæg-
løse, omendskjøndt de allerede i en tidlig Alder have
Overflødighed af Haar paa deres Hoved. Det skyldes
rimeligvis den Omstændighed, at de paa hinanden følgende
Varieringer, ved hvilke Manden erhvervede sine mandlige
Karakterer, fremkom temmelig sent, at de kun nedarves
til Hankjønnet. Børn af Han- og Hunkjønnet ligne hin-
anden nøje, ligesom Ungerne af saa mange Slags Dyr,
hvor de voksne Individer, der tilhøre forskjelligt Kjøn , ere
forskjellige fra hinanden; de ligne ligeledes mere den ud-
voksne Kvinde end den udvoksne Mand. Kvinden faaer
dog tilMdst visse ejendommelige Karakterer, og hvad Dan-
nelsen af hendes Hjerneskal angaaer, saa siges den at

M Ecker. Overs, i •Anthropologlcal Revlew«, Oct 1868, S. 351- 366.
Welcker har med megen Omhu sammenllgDet Fonneo af Ivlndens
og Mandeos Kranier.

Digitized by

Google

313

staa midt imellem Mandens og Barnets^). Fremdeles,
ligesom Ungerne af nærbeslægtede , men dog forskjellige.
Arter ikke afvige nær saameget fra hinanden indbyrdes,
som fra de Voksne, saaledes gaaer det ogsaa med Børn
af de forskjellige Menneskeracer. Nogle have ' endogsaa
hævdet, at Raceforskjellighederne ikke ere til at opdage,
naar man betragter Bernehjerneskaller. ^) Hvad Farven
angaaer, saa er det nyfedte Negerbarn rødligt nøddebraot
og bliver snart skifergraat. Den sorte Farve kommer i
Sudan frem inden Åarets Udgang; men i Ægypten ikke
før efter tre Aars Forløb. Negernes Øjne ere i Begyn-
delsen blaa og Haaret snarere kastaniebront end sort,
og er knn krøllet i Enden. Avstralbefolkningens Børn
ere umiddelbart efter Fødslen gnlbrnne og blive mørke i
en senere Alder. Paragaay-Gaaraniernes Børn ere hvid-
gule, men i Løbet af nogle faa *Uger faa de deres For-
ældres gulbrune Farve. Lignende Iagttagelser har man
gjort i andre Dele af Amerika. ^)

Jeg har særlig omtalt de ovenstaaende velbekjendte
Forskjelligheder mellem Mænd og Kvinder, fordi de paa
en saa mærkelig Maade falde sammen med de Forskjel-
ligheder, vi træffe hos de Firhændedes Hanner og Hunner.
Hos disse Dyr er Hunnen kjønsmoden i en tidligere Alder
end Hannen, i det Mindste gjælder dette med Bestemthed
om Gebus azaræ. ^) Hos de fleste Arter ere Hannerne

M Ecker & Welcker, ibid. S. 352, 365; Vogt: •Vorlesungen uber
den Meoschen«, 1865, Eng. Overs., S. 81.

') Schaaf haaseD , •ADthropol. Review«, ibid. S. 429.

') Prooer-Bey, om Negerbørn, citeret hos Vogt: •Vorlesangen fiber
den Menscheo«, 1865, Eng. Over., S. 189; om andre Meddelelser
om Negerbørn se Citater efter Winterbottom og Camper, hos Law-
rence: •Lectores on Physlology ete.«, 1822, S. 451. Om Guara-
Diernes Børn, se Rengger: »Såogetbiere etc«, S. 3. Jevnfør end-
videre Godron: tSar TEspéce*, Tom. II, 1859, S. 253. Om Av-
itraliens Beboere, te Waltz: »Introdact to Anthropoiogy« , eng.
Overs , 1863, S. 99.

*) Reogger: »Såagelhlere* etc, 1830, S. 49.

Digitized by

Google

314

større og meget stærkere end HDonerney herpaa er Goril-
laen et velbekjendt Exempel. Selv hvad en saa nbetydellig
Karakter angaaer, som den, at Baen over Øjet er stærkere
fremspringende, afvige visse Abekattes Hanner fra Han-
nerne^) (^ stemme i saa Henseende overens med Men-
neskene. Hos Gorillaen og bos visse andre Abekatte bar
Kraniet hos den voksne Han en stærkt adpræget Sagittal-
kam, som mangler hos Hannen, og Ecker fandt, at der
hos Avstralmænd og Avstralkvinder var Spor til en saa-
dan Forskjel. ^) Naar der er nogen Forskjel paa Stemmen
hos Abekattene, saa er Hannens den kraftigste. Vi have
seet, at visse Abekattehanner have et veludviklet Skjæg,
som enten ganske mangler eller er meget mindre veludviklet
hos Hunnerne. Man har intet Exempel paa, at Hage-
skjæg, Kindskjæg eller Knebelsbarter er sterre hos Abe-
hunnen end hos Hannen. Selv hvad Skjægets Farve an-
gaaer er der en mærkelig Parallelisme mellem Mennesket
og de Firhændede; thi naar der hos Manden er nogen
Fotskjel paa Skjægets og Hovedhaarets Farve, hvad der
ofte er Tilfældet, saa er Skjæget, troer jeg, ufravigelig
altid lysest, ofte redligt. Mine Iagttagelser i saa Hen-
seende angaa England, og Dr. Hooker, som gjorde mig
den Tjeneste at lægge Mærke til denne Ubetydelighed,
under sit Ophold i Rusland, fandt ingen Undtagelser fra
Reglen. I Calcutta var Hr. J. Scott, ved den botaniske
Have, saa venlig omhyggeligt at iagttage de mange Men-
neske-Racer, man der har Lejlighed til at se; han har
ogsaa gjort Iagttagelser i andre Egne af Indien, nemlig
angaaende to Racer i Sikhim, Bhoteaerne, Hinduerne,
Burmeserne og Kineserne. Omendskjøndt de fleste af disse
Racer have meget lidt Haar i Ansigtet, saa fandt han dog

M Det er ligeledes Tilfældet med Macacus cynomolgiis (Desmarest:
»Mammaiogiet, S. 65; og med Hylobates agilis (Geffroy St-Hllalre
og F. CuTier: •Hist Nat. des Mamm.% 1824 Tom. I, S. 2).

') -Antbropol. Review, Oct. 1868, S. 353.

Digitized by

Google

315

altid, at 9 naar der var oogeo Forskjel pa^i Skjægets og
Hovedbaarets Farve , saa var det første altid det lyseste.
Na afviger, som allerede tidligere omtalt, Skjæget hos
Abekattene hyppigt paa en slaaende Maade, hvad Farven
angaaer, fra Hovedhaaret, og i slige Tilfælde er Skjæget
altid det lyseste og er ofte snehvidt, undertiden galt eller
rødligt. ')

Hvad Legemets almindelige Haarbeklædning angaaei:,
saa er hos alle Racerne Kvinderne mindre haarede end
Mændene og bos nogle faa Firhændede er Legemets Under-
side mindre haaret hos Hunnen end hos Hannen. ^) Endelig
ere Abekattehannerne, ligesom Mændene, tapprere og
hidsigere end Hunnerne. De fere Flokken o^ naar der
er Fare paa Færde, gaa de i Spidsen. Vi se saaledes,
hvor nær Parallelisme der er mellem Menneskets og de
Firhændedes Kjønsforskjelligheder. Men hos nogle faa
Arter, saasom visse Bavianer, Gorillaen og Orang-Utangen,
er der ikke saa lidt mere Forskjel paa Kjønnene, hvad
Hjørnetændernes Størrelse, Haarets Udvikling og Farve og
særlig de negne Huddeles Farve angaaer, end der er hos
Menneskene.

Menneskets sekundære Kjønskarakterer ere alle i høj
Grad variable, selv indenfor Grændserne af den samme

') Hr. Blyth meddeler mig, at ban aldrig har seet mere end een Abe,
boa hTllkeo Hageakjæg, Whiskers osv. blev hvidt med Alderen,
saaledes som det saa lidt skeer med os Mennesker. Dette Indtraf
Imidlertid hos en gammel fangen Macacus cynomolgas , bvls Over-
skjæg var »mæryærdigt langt og menneskeagtigt.« I det Hele taget
havde denne gamle Abekat en fornøjelig Lighed med en af Evropas
regjerende Fyrster og den havde ogsaa faaet Øgenavn efter ham.
Hos visse Menneskeracer bliver Hovedhaaret ncppe nogensinde
graat, saaledes meddeler Hr D. Forbes mig, at han aldrig har
seet et Exempel herpaa hos Aymaraerne og Qaichuaerne i Syd-
Amerika.

') DeUe er Tilfaldet med forskjelllge Arter af Hylobatea, se GeoOVoy
St.-Hllaire og F. Cuvler: -HUt. Nat. des Mamm.«, Tom. I. Se
ogsaa angaaende H. lar: -Penny Encyciopedie«, Vol. II, S. 149, 160.

Digitized by

Google

316

Race eller Uoder-Art; og de ere meget forskjelllge hos
de forskjellige Racer. Disse to Regler holde i Alminde*
lighed Stik hele Dyreriget igjennem. Ved de admærkede
Iagttagelser, der bkve gjorte ombord paa »Novara« ^),
faDdt mao , at Avstralmændeoe koa vare fem og tredsinds-
tyve Millimeter højere end Kyinderoe, medens Gjeonem-
snitsforskjellen hos Javaneserne var 218 Millimeter, saa
at Forskjellen paa Kjennenes Hejde hos denne sidste Race
er mere end tre Gange saa stor som den er hos Avstral-
beboerne. De talrige Maalinger hos forskjellige andre
Racer, som bleve foretagne med Hensyn til Højde, tU
Halsens og Brystets Omkreds og til Rygsøjlens og Armenes
Længde, viste næsten alle, at Hannerne afveg mere fra
hinanden indbyrdes end Hunnerne. Af dette Faktom lære
vi, at, hvad de nævnte Karakterer angaa, saa er det
Hannen, som særlig er bleven modificeret, siden Racerne
hver gik sin Vej fra deres fælles og oprindelige Kilde.

Den Grad, i hvilken Skjæget og Legemets Haar-
beklædning er adviklet, er mærkelig forskjellig hos Blænd,
der børe til forskjellige Racer, og endogsaa hos forskjellige
Familier af samme Race. Vi Evropæere knnne se dette
med os selv. Paa Øen Sanct Kilda faa» ifølge Martin^),
Mændene ikke deres Skjæg, som ovenikjøbet er meget
tyndt, førend de ere tredive Aar gamle eller saa. I £v-
ropa og Asien er Skjæget fremherskende indtil vi komme
forbi Indien, skjøndt det ofte mangler hos de Indfødte paa
Ceylon , hvad allerede Diodorns havde lagt Mærke til i
Oldtiden. 3) Paa den anden Side Indien forsvinder Skjæ-
get saaledes hos Siameserne, Malayerne, Kaimakkerne,
Kineserne og Japaneserne; ikke desto mindre ere Ai-

M Dr Weisbacb adfandt dette Resoltat efter Maalioger, adførte af
Or. K Scherier og Dr. Schvars, te: •Reise der Novara: Anthro-
polog TheU«, 1867. S. 216, 281, 234, 236, 239, 269.

=•) .Voyage to St. Kilda« (3 Edit. 1753). S. 87.

'; Hr. J. E. TenoeDt: . Ceylon. , Vol. II, 1859, S. 107.

Digitized by

Google

317

noerae^), som bebo de nordligste Øer i det japanske Ar-
kipelag, de mest haarede Mænd i Verden. Hos Negerne
er Skjæget tyndt eller mangler og de have intet Rind-
skjæg, hos begge Rjen er Legemet i Almindelighed næsten
blottet for fine Donhaar. ^) Paa den anden Side have
Papnaerne fra det malayiske Arkipelag, som næsten ere
ligesaa sorte som Negerne , vel udviklet Skjæg. 3) Af det
stille Oceans Beboere havde Fidjianerne store baskede
Skjæg, medens Befolkningen paa de ikke langt derfra
liggende Arkipelager Tonga og Samoa ere skjæglese, men
disse Mennesker hore til forskjellige Racer. Ellicé-Grap-
pens Beboere høre alle til samme Race; dog have Mæn-
dene kan paa en eneste 0, nemlig Nunemaya, »prægtige
Skjæg«, medens dé paa de andre Øer ■! Reglen have et
Doasin strattende Haar. istedetfor Skjæg.«*)

Paa hele det store amerikanske Fastland kunne
Mændene gjerne kaldes for skjæglese, men hos næsten
alle Stammerne er der nogle faa korte Haar tilbøjelige til
at komme frem i Ansigtet, særlig hos Oldinger. Catlin
mener, at hos de nordamerikanske Stammer er af tyve
Mænd de atten af Naturen ganske aden Skjæg; men nu
og da kan man se en Mand, som har glemt at plakke
Haarene ud i sin Ungdom, med et blødt Skjæg paa en
eller to Tommers Længde. Guaranyerne fra Paraguay ad-
skille sig fra alle de omboende Stammer derved, at de

M Quatrefages: ■Revae des Cours Scientiflques*, 29Aug. 1868, S. 630.
Vogt: •YorlesuDgen tbber den Menscbeus eng. Overs., S. 127.

') Om Negrenes Skjæg, se Vogt: •Vorlesongeo*, ibid. S. 127; WaiU:
•Introdact. to Anthropology«, eng. Overs., 1863, Vol. I, S. 96. Det
er mærkeligt, at fuMblods Negrene og deres krydsede Afkom i
Amerika have næsten ligeaaa stærkt haarede Legemer som Euro-
pæerne. ('Investigations in Military and Anthropological Statistics
of American Soldiers«, 1869, S. 569.)

*) Wallace: -The Malay Arch.., Vol. II, 1869, S. 178.

M Dr. J. Barnard Davis: »On Oceanic Races« 1 »Anthrop. Review«,
April 1870, S. 185, 191.

Digitized by

Google

318

have et lille Skjæg, ja endogsaa nogle Haar paa Legemet,
meo intet Kindskjæg. ^). Hr. D. Forbes, som særlig har
bavt sin Opmærksomhed henvendt paa dette Spørgsmaal,
har meddelt mig, at Aymareme og Qaichaarerne fra Kor^
dilleras ere mærkelig haarløse, dog viser der sig, naar de
blive gamle, nogle faa strittende Haar paa Hagen. Mæn-
dene i disse to Stammer have meget lidt Haar paa de
forskjellige Dele af Legemet, hvor Evropæeme have Haar
i Overflødighed, og Kvinderne have Intet paa de tilsvarende
Steder. Hovedhaaret derimod opnaaer en overordenlig stor
Længde hos begge Rjen, idet det ofte naaer næsten ned
til Jorden; og dette er ligeledes TUfældet med nogle af
de nordamerikanske Stammer. Hvad Haarmængde angaaer
ofc hvad Legemets almindelige Form angaaer, er der ikke
saa stor Forskjel paa Kjønnene*hos Amerikas Indfødte,
som der er paa de fleste andre Menneskeracer. 2) Dette
er analogt med, hvad der er Tilfældet med nogle beslæg-
tede Abekattearter; saaledes ere de to Ejen hos Chim-
panseen ikke saa forskjellige, som de ere hos Gorillaen
eller hos Orang-Utaogen. ^).

I de foregaaende Kapitler have vi seet, at hos Patte-
dyr, Fagle, Fisk, Insekter osv., ere mange Karakterer,
som der er al mnlig Grand til at antage, oprindelig bleve
erhvervede ved Parringsvalg af kun det ene Kjen, blevne
nedarvede til begge Kjan. Da denne samme Nedarvings-
form aabenbart for en stor Del har været gjeldende hos
Menneskene, vil det spare os megen anyttig Gjentagelse,

't Catlin: »North AmericaD Indianst, 3 Edit, Vol. II, S. 227. Om
Gaaranlerne, se Azara: •Voyages dans rAmériqaeHérld.«, Tom. II,
1809, S. 58: ligeledes Rengger: •Såagethlere yoo Paraguays S. 3.

^) Prof. og Fra Agasslz (»JoaVney io Brasil*, S. 580) bemærke, at
der er mindre Forskjel paa de to Kjøo hos de amerikanske Indianere
end bos Negere og bøjere staaende Racer. Se ligeledes Rengger:
ibid. S. 3, om Gaaranierne.

^) Rutimeyer: »Die Grenzen der Thierwelt; eine Betrachtung la Dar-
win*s Lehre-, 1868, S. 51

Digitized by

Google

319

at omtale de Karakterer, der ere ejendommelige for Han-
kjeonet, sammen med visse andre Karakterer, der ere
fælles for begge Kjøn.

Kamplov. — Hos barbariske Nationer , f. Ex. hos
Åvstralbeboerne, ere Kvinderne den stadige Anledning til
Krig, baade mellem de forskjellige Stammer og mellem
Individer af samme Stamme. Saaledes var det uden Tvivl
ogsaa i gamle Dage: tnam fait ante Helenam malier teter-
rima belli caasa«. Hos de nordamerikanske Indianere er
Striden bleven sat i System. Den admærkede Iagttager
Heame ^) siger: »Det har altid været Skik blandt disse-
Folk, at Mændene kæmpede for den Kvinde, som de vare
hengivne; og naturligvis gaaer den stærkeste Part altid aflT
med Sejren; en svag Mand faaer, med ipindre han er en
god læger og meget yndet, sjelden Lov til at beholde en
Kvinde, som en stærkere Mand synes det er værd at
lægge Mærke til; saaledes forholder det sig i alle Stammer
og herved fremkommer der en stor Kappelyst iblandt Ung-
dommen, som ved alle Lejligheder, lige fra deres Barndom
af, prøve deres Styrke og Færdighed ved at kæmpe med
hinanden.« Om de sydamerikanske Gnanaer siger Azara,
at Mændene sjeldent gifte sig før de ere tyve Åar gamle
eller mere,- da de før dentie Alder ikke kanne overvinde
deres Rivaler.

Der kunde anføres lignende Ezempler; men selv om
vi ikke havde noget Bevis herpaa, kanne vi, efter Ana-
logien med de højere Firhændede^), næsten være sikkre
paa, at Kamp om Kvinderne havde fundet Sted hos

•A Jooroey f^om Prince of Wales Fon«, 8to edit, Doblln 1796,
S. 104. Hr. i. Labbock (-Origlo øf CiylUsatton«, 1870, S. 69)
meddeler omtrent llgoeode Exempler fra Nord-Amerika. Om Gaa-
oas i Syd- Amerika, se Azara: »Voyagea« etc, Tom. II, S. 94.
Om GorlllahannerDes Kampe, se Dr. Savage 1: •Boston Journal of
Nat Hist«, Vol. V, 1847, S. 423. Om Presbytis entellus, se:
•Indian Field«, 1859, S. 146.

Digitized by

Google

320

Meanesket paa hans første UdviklingstriD. Det, at der
deo Dag idag na og da viser sig HjørDetÆnder, som rage
frem over de andre Tænder , og med Spor til et Diastema
eller aabent Ram, hvori de ligeoverfor siddende Hjeme-
tænder knnne optages, er efter al Sandsynligbed et Til-
fælde af Tilbageslag (Attavisme) til en tidligere Titstand,
i hvilken Menneskets Forfædre vare forsynede med disse
Vaaben, ligesom saa UMinge nulevende Firhændedes Han-
ner. Det blev i et tidligere Kapitel bemærket, at efter-
haanden som Mennesket blev oprejst og stadig bragte sine
Hænder og Arme til Kamp med Stokke og Sten, ligesom
^ogsaa til anden Gjerning, vilde han være kommet til at
brage sine Kjæber og Tænder mindre og mindre. Kjæberne
øg de til dem hørende Maskler vilde da være ble\^e
redacerede ved Ikke-Brag, hVad ogsaa Tænderne, paa
Grand af de ikke ret forstaaede Principer: Korrelation og
Vækstbesparelse, vilde; thi vi se overalt, at Dele, som
ikke længer ere til nogen Nytte, blive redacerede i Stør-
relse. Ved saadanne Omdannelser vild^ den oprindelige
Ulighed mellem Kjæber og Tarader hos Menneskeslægtens
to Kjøn tilsidst ganske blive advidsket. Dette Tilfælde
svarer næsten til hvad der finder Sted hos mange Drøv-
tygger-Hanner, hos hvilke Hjørnetænderne ere blevne re-
dacerede til rene Rudimenter eller ere forsvandne, aaben-
bart som en Følge af, at Hornene ere blevne adviklede.
Da den vidunderlige Forskjel, der er paa de to Kjøns
Hjerneskaller hos Gorillaen og Orang-Utangen , staaer i
nøje Forhold til Udviklingen af de uhyre Hjørnetænder hos
Hannerne, saa kunne vi slutte, at Reduktionen af Kjæber
og Tænder hos Menneskets gamle mandlige Forfædre har
ført til en ligesaa slaaende Qg heldig Forandring i hans
Udseende. *

Der kan ikke være Tvivl om, at det at Manden er
større og stærkere end Kvinden, sammen med det, at hans
Skuldre ere bredere og hans Muskler mere udviklede og
hans Legemes kantede Omrids, hans større Mod og Strid-

Digitized by VjOOQ IC

321

barhed altsammeD for en stor Del skyldes Nedarving fra
en gammel mandlig Stamform, der, ligesom de nalevende
menneskelignende Aber, var saaledes karakteriseret. Disse
Karakterer vilde imidlertid være blevne bevarede, eller
endogsaa forøgede, i de lange Tider, da Mennesket var i
en barbarfsk Tilstand, derved, at de stærkeste og tappreste
Mænd have staaet sig bedst i den almindelige Kamp for
Tilværelsen, ligesom ogsaa hvad det angaaer, at efterlade
sig det største Antal Efterkommer^. Det er ikke rimeligt,
at Manden erhvervede sig sin større Styrke derved, at
Virkningerne af at han havde arbejdet haardere for sin
egen og sin Families Underhold, nedarvedes; thi hos alle
barbariske Nationer udretter Kvinden i det Mindste lige
saa haardt Arbejde som Mændene. Hos <;iviliserede Folk
er Kampen for at komme i Besiddelse af Hunnen for længe
siden holdt op; paa den anden Side maa Mændene i Al-
mindelighed' arbejde haardere end Kvinderne for Begges
Udkomme; og saaledes vil deres større Styrke være bleven
holdt vedlige.

Forskjel paa de to Kjøns Sjæleevner. — Over-
for saadanne Forskjelligheder mellem Mand og Kvinde er
det rimeligt, at Parringsvalget har spillet en meget vigtig
Rolle. Jeg veed vel, at nogle Forfattere tvivle om, hvor-
vidt der er nogen medfødt Forskjel; men dette er i det
Mindste sandsynligt, at dømme efter Analogi med de lavere
Dyr, som frembyde andre sekondære Kjønskarakterer.
Ingen vil benægte, at Tyren har et andet Sindelag end
Koen, Vildsvineornen end Vildsvinesoen, Hingsten end
Hoppen og, hvad Vogterne i Menagerierne vel vide, de større
Abers Hanner end dejres Hunner. Kvinden synes, hvad
hendes sjælelige Evner angaaer, navnlig at være forskjellig
fra Manden derved, at han er blidere og mindre selvisk;
og dette holder endogsaa Stik hos vilde Folk, hvad man
kan se af et velbekjendt Sted i Mungo Parks Rejser og
ogsaa af Beretninger fra mange andre Rejsende. Kvinden

Digitized by VjOOQ IC

322

viser paa Grond af sit Moderiostinkt i hej Grad disse
Egenskaber overfor sine Børn; det er derfor rimeligt, at
han ogsaa ofte adstrækker dem til sine Medskabninger.
Manden er andre Mænds Rival; han glæder sig ved
Væddekamp, og dette ferer til Ærgjerrighed, som ahfor
let gaaer over til Selviskhed. Disse sidste. Egenskaber
synes at være hans natnrlige og alykkelige medfødte Ret>
tighed. Det indrømmes almindeligt, at hos Kvinden er
Induktionen, den hurtige Opfattelse og maaske ogsaa Efter-
lignelsesdriften stærkere end hos Manden; men i det
Mindste nogle af disse Egenskaber ere karakteristiske for
de lavere Racer og saaledes for en forbigangen og lavere
Civilisations-Tilstand.

Hovedforskjellen paa de to Rjøns iotellektuelle Evner
viser sig derved, at Manden naaer højere, i hvad han saa
tager sig for, end Kvinden — hvad enten der saa ad-
fordres Dybsindighed, Forstand eller Indbildningskraft, eller
blot Brug af Sandser og Hænder. Dersom man lavede to
Lister over de mest fremragende Mænd og Kvinder i Poesi,
Maleri, Billedhuggerkunst, Musik — heri indbefattet baade
Komposition og Udøvelse, Historie, Videnskab og Filosofi,
med et halvt Dousin Navne under hver Overskrift, vilde
den ene af de to Lister ikke kunne taale nogen Sammen-
ligning med den anden. Yi kunne derfor, ifølge Loven
om Afvigelse fra det Gjennemsnitlige , der er saa godt
belyst af Hr. Galton i hans Værk »On Hereditary Geniust,
slutte, at dersom Mænd ere afgjort fremragende fremfor
Kvinder i mange Ting, saa maa Gjennemsnittet af Mandens
Sjæleevner være større end Kvindens.

Mandens halvmenneskelige mandlige Forfædre og Mænd,
der leve i en barbarisk Tilstand, have kæmpet med hin-
anden mange Generationer igjennem om at komme i Be-
siddelse af Kvinderne. Men blot og bar legemlig Størrelse
og Styrke vilde kun hjælpe lidt til at vinde Sejr, med
mindre de vare forbundne med Mod, Udholdenhed og fast
Energi. Hos de selskabelige Dyr maa de unge Hanner

Digitized by

Google

323

gaa mangen en Strid igjennem inden de vinde én Hnn, og
de ældre Hanner roaa sikkre sig ved fornyede Rampe for at
kanne beholde deres Hunner. Hvad Manden angaaer, saa
maa han forsvare sine Kvinder saavelsom deres Børn mod
Fjender af alle Slags og hans Jagt maa opholde dem Alle.
Men for at undgaa Fjender eller for at angribe dem med
Held, for at fange vilde Dyr og* for at opfinde og tildanne
Vaaben, udkræves der Hjælp fra de højere Sjæleevner,
nemlig Iagttagelse, Forstand, Opfindsomhed eller Indbild-
ningskraft. Disse forskjellige Evner ville saaledes stadigt
være blevne prøvede og udvalgte hos den voksne Mand;
de ville fremdeles være blevne styrkede ved Brug i denne
samme Livsperiode. Som en Følge deraf kunde vi, i
Overensstemmelse med det Princip, hvortil vi saa ofte
have hentydet, vente, at de i det Mindste ville have
Tendens til at blive nedarvede, navnlig til det mandlige
Afkom i den tilsvarende Manddomsalder.

Naar nu to Mænd, eller en Mand og en Kvinde, komme
til at kappes, og de have enhver eneste aandelig Egenskab
lige fuldt udviklet, kun at den Ene har større Energi, Ud-
holdenhed og Mod end den Anden, saa vil denne Ene i
Almindelighed blive den mest fremragende og i hvad det saa
er, Kampen drejer sig om, vinde Sejr. ^) Man kan sige,
at han har Geni — thi en stor Autoritet har forklaret
Geniet som Taalmodighed, og Taajmodighed betyder i denne
Forstand urokkelig, ubetvingelig Udholdenl^ed. Men denne
Betragtning af Geniet er maaske mangelfald, thi uden
saadanne højere Evner som Indbildningskraft og Fornuft
kan der ikke i mange Ting opnaaes noget Stort. Disse
sidstnævnte Egenskaber, saavelsom de tidligere omtalte,

') J. Stuart Mlll bemæiler (•The SubJecUoo of Womeo«, 1869, S. 122),
•KviDdeos Underkuelse*, oversat af Dr. G. Brandes, S. 121: »Og
finde vi ikke, at de Ting, i hvilke Mænd mest overgaa Kvinder,
ere de, som udfordre den kraftigste Fasttiolden ved og Udtiamren
af en enkelt Ide, medens Kvinderne gjøre det bedst, som skal
udføres hurtigst?«

Digitized by VjOOQIC

324

ville være blevne udviklede . hos Manden tildels igennem
Parringsvalget, — d. v. s. derved, at de rivaliserende Han-
ner have kæmpet med hinanden, — og tildels gjennem
Kvalitetsvalg, — d. v. s. ved at have været heldige i den
almindelige Kamp for Tilværelsen — ; og da i begge Til-
fælde Striden vil have gaaet for sig blandt Voksne, ville
de saaledes erhvervede Karakterer være blevne mere fyl-
digt nedarvede til det mandlige end til det kvindelige
Afkom. Det passer med denne Betragtningsmaade, at
;)ogle af vore Aandsevner ere blevne modificerede eller
styrkede ved Parringsvalg, at de for det Første, hvad der
almindelig indrammes, nndergaa en betydelig Forandring,
naar Kjønsmodenheden indtræder, og for det Andet, at
Evnnker hele deres Liv igjennem staa tilbage i disse
samme Egenskaber. Saaledes er Manden endelig blevet
Kvinden overlegen. Det er i Sandhed heldigt, at Loven
om ligelig Nedarving af Karakterer til begge Kjen har
været saa almindelig gjældende hele Pattedyrklassen igjen-
nem; ellers er det rimeligt, at Manden vilde være bleven
Kvinden ligesaa overlegen i Begavelse, som Paafaglehaneo
er Paaføglehønen overlegen i Fjerpragt.

Man maa vel huske paa, at den Tendens, der er hos
Karakterer, som ere erhvervede sent af et af Kjønnene,
til at blive nedarvede til det samme Kjøn i den samme
Alder, og at den Tendens, der er hos Karakterer, der ere
erhvervede tidligt, til at blive nedarvede til begge Kjøn,
ere Regler, der, omendskjøndt de ere almindelige, dog
ikke altid holde Stik. Dersom de altid holdt Stik knnde
vi (men her gaaer jeg egenlig udenfor mine Grændser)
slutte os til, at de arvelige Virkninger af Drenges og
Pigers Opdragelse vilde blive nedarvede ligeligt til begge
Kjøn, saa at den Ulighed, der nu er mellem Kjønnenes
Aandsevner, ikke kunde udslettes ved en lignende tidlig
Opdragelse; ikke heller kan den være bleven foraarsaget
af, at de tidligt ere blevne opdragne forskjelligt. For at
Kvinden skulde naa det samme Standpunkt som Manden,

Digitized by VjOOQ IC

325

skolde huD , naar han næsten var voxen , forsøges i Energi
og Udholdenhed og eve sin Forstand og Indbildningskraft
saa stærkt som moligt, og da vilde hnn rimeligvis ned-
arve disse Egenskaber til dine voksne Døttre. Den hele
Mængde af Kvinder kande imidlertid ikke løftes paa denne
Maade, medmindre mange Generationer igjennem de Kvin-
der, som udmærkede sig ved de ovenfor nævnte kraftige
Dyder, bleve gifte og affødte et større Antal Efterkommere
end andre Kvinder. Omendskjøndt, saaledes som vi tidligere
bemærkede angaaende Legemsstyrke, Mænd nu ikke kæmpe
for at komme i Besiddelse af Kvinder og denne Udvæl-
gelsesform saaledes er forsvanden, saa maa de dog i
Almindelighed som Voksne gaa en stærk Kamp igjennem
for at opholde sig selv og deres Familier; og dette vil
søge at opretholde eller endogsaa forøge deres Aandsevner
og som en Følge heraf ogsaa den Ulighed, der er mellem
Kjønnene. *)

Stemmemidler og Evnen til at frembringe
Lyde. — Hos nogle Arter af Firhændede er der stor
Forskjel paa Kjønnene i udvoksen Tilstand , hvad Stemmen
og Stemmeorganerne angaaer; og Manden synes at have
arvet denne Forskjel fra sine gamle Forfædre. Hans
Stemmebaand er omtrent en Trediedel længere end Kvin-
dens og Drengenes, og Kastrering bar den samme Ind-
virkning paa ham, som den har paa de lavere Dyr, thi
den »standser Skjoldbraskens og andre Deles Vækst fortil.

M Ed Iagttagelse af Vogt (•Vorlesungeo«, eng. Overs., S. 81) vil det
være rettest her at anføre. Hbd siger: >det er mærkværdigt, at
Forskjellen mellem KJøonene, hvad Kraniets Rummelighed angaaer,
bliver større Jo mere udviklet Racen er; saaledes overgaaer'den
evropæiske Mand den evropæiske Kvinde i denne Henseende meget
mere end Negeren overgaaer Negerinden. Huschke har omtalt
dette og Welckers Maalinger af Negeres og Tjdskes Hjerneskaller
stadfæster det.« Vogt mener imidlertid, at der endnu behøves
flere Undersøgelser for at afgjøre Spørgsmaalet.

Digitized by

Google

326

Noget y der ledsages af en Forlængelse af StemmebaaD-
dene.i^) AngaaeDde Aarsagen til denne Forskjel mellem
Kjennene har jeg Intet at tilføje til de Bemærkninger, der
findes i det foregaaende Kapitel om de Virkninger, som
længe fortsat Brag af Stemmeorganerne har hos Hannen
under Paarirkning af Elskov, Vrede og Skinsyge. Ifølge
Hr. Dnncan Gibb^) er Stemmen forskjellig hos de for-
skjellige Menneskeracer; og hos de Indfødte i Tartariet,
Ghina osv. skal der ikke være saa stot Forskjel paa
Hannens og Hannens Stemme, som der er hos de fleste
andre Racer.

Evnen til at synge og Kjærligheden til Sang og Masik
bør ikke her forbigaaes, omendskjøndt den ikke er Kjøns-
karakter hos Mennesket. Omendskjøndt de Lyde, som
frembringes af alle Slags Dyr, kunne være nyttige i mange
Retninger, saa kan maix dog med Sikkerhed hævde, at
Stemmeredskaberne oprindelig bragtes og fuldkommengjordes
med bestemt Hensyn til Artens Forplantning. Insekter og
nogle faa Edderkopper ere de laveste Dyr, som vilkaarligtr
frembringe Lyde, og dette skeer i Almindelighed ved Hjælp
af 9mukt indrettede Gnideredskaber , der ofte kun findes
hos Hannerne. De saaledes frembragte Lyde, troer jeg.
i alle Tilfælde bestaaer af een Tone, der gjentages rhyt-
misk^); og de ere undertiden endogsaa behagelige for
Menneskeøren. De synes hovedsagelig og i nogle Tilfælde
udelukkende at bruges til enten at hidkalde det andet
Kjøn eller til at bedaare det. v

Om de Lyde, som Fiskene frembringe, siges der i
nogle Tilfælde, at de kun frembringes af Hannerne i Parrings-
tiden. Alle de luftaandende Hvirveldyr have nødvenigvis
et Apparat, hvormed de knnne indaande og udstøde Luft,

M Oweo: •Aoatomy of Vertebrates«. Vol. 111. S. 603.
') -Journal of Aothropoiog. Soc s Aprii 1869, S. LVII og LXVI.
') Dr. Scudder: »Notes on Stridolatlon« 1 •Pn>c. Boston Soc. of NaL
Hist.., Vftl. XI, April 1868.

Digitized by

Google

327

et Apparat, der ender i et Rør, der kan lakkes i den ene Ende.
Naar derfor de Medlemmer, hvoraf denne Klasse oprindelig
bestod, bleve stærkt ophidsede og deres Maskler voldsomt
sammentrukne, vil der temmelig bestemt nvilkaarligt være
bleven frembragt Lyde; og disse kande, dersom de vare
til Nytte paa nogensomhelst Maade , let være blevne modi-
ficerede eller forstærkede ved Bevarelsen af dertil skikkede
Varieringer. Padderne ere de laveste Hvirveldyr, der
aande Laft, og mange af disse Dyr, navnlig Froer og
Tadser, have Stemmeredskaber, som broges aophørligt i
Parringstiden, og som ofte ere stærkere adviklede hos
Hannen end hos Hannen. Hos Skilpadden er det kun
Hannen, der giver Lyd fra sig, og det kan i Parrings-
tiden. Ailigatorhannerne brøle eUer gjo ogsaa i Parrings*
tiden. Alle og Enhver veed i hvor stor en Maalestok
Faglene bruge deres Stemmeredskaber ved deres Bejlen og
der er ogsaa Arter, der frembringe Noget, man kunde
kalde Instrumentalmasik.

I Pattedyrklassen , - som her særligt vedkommer os,
brager næsten alle Arters Hanner deres Stemme meget
mere i Parringstiden end til nogensomhelst anden Tid; og
nogle ere absolut stamme undtagen paa denne Tid. Hos
andre Arter brage begge Kjøn eller ogsaa kun Hunnerne
deres Stemmer til Parringsraab. Se vi nu paa dette og
paa, at nogle Pattedyrs Stemmeredskaber ere meget stær-
kere udvikkde hos Hannen end hos Hunnen enten altid
eller kun midlertidigt i Parringstiden; og tage vi ogsaa
det med i Betragtning, at hos de fleste af de lavere Klas-
ser tjene de Lyde, der frembringes af Hannerne, ikke blot
til at hidkalde, men ogsaa til at opflamme eller bedaare
Hunnen, saa er det forbavsende, at vi endnu ikke have
noget Bevis paa, at disse Organer bruges af Hanpatte-
dyrene til at bedaare deres Hunner. Den amerikanske
Mycetes caraya danner maaske en Undtagelse og det gjør
rimeligvis ogsaa en af de Aber, som staa Mennesket
nærmere, nemlig Hylobates agilis. Denne Gibbon har en

Digitized by

Google

328

overordeolig høj, men harmoDisk Stemme. Hr. Waterhonse
meddeler'): »Det forekom ^ig, som om Intervallerhe i
den op- og nedstigende Skala nejagtigt vare Halvtoner,
og jeg er sikker paa, at den højeste Tone bestemt var
Oktav til den dybeste. Tonernes Beskaffenhed er ganske
musikalsk, og jeg tvivler ikke om, at en >god Violinist
vilde være i Stand til at give en korrekt Fremstilling af
Gibbonens Komposition, men saa stærke Toner som den
kan han ikke frembringe. • Hr. Waterhonse meddeler der-
paa Noderne. Professor Owen, som ligeledes er Musiker,
bekræfter ovenforstaaende Meddelelse og bemærker, at
denne Gibbon »er det eneste dyriske Pattedyr, som man
kan sige om, at det synger». Den synes at være meget
ophidset, naar den er færdig med sin Musik. Ulykkeligvis
er der aldrig bleven lagt neje Mærke til dens Sædvaner
i vild Tilstand; men at dømme efter Analogi med næsten
alle andre Dyr^ er det i høj Grad rimeligt, at den særligt
frembringer sine Toner i Parringstiden.

Opfattelse af musikalske Kadenser og af Rhythme er
rimeligvis fælles for alle Dyr, om end ikke Giæden ved
disse Ting er det, og er uden Tvivl afhængig af deres
Nervesystems almene fysiologiske Beskaffenhed. Selv Krebs-
dyr, som ikke ere i Stand til at frembringe nogen vil-
kaariigLyd, ere i Besiddelse af visse Hørehaar, som man
har seet vibrere, naar den rette Tone blev anslaaet. ')
Det er velbekjendt, at visse Hunde hyle, naar de høre
bestemte Toner. Sælhunde holde aabenbart af Musik og
deres Kjærlighed dertil »var de Gamle velbekjendt og vore
Dages Jægere drage sig ofte denne Omstændighed til
Nytte.« 3) Hos alle de Dyr, navnlig Insekter, Padder

M Meddelt i W. C. L. Martin's: »Geoeral lotrcdact to MaL Hist. of
Mamm. Aoimals«, 1841, S. 432. Owen: >ADat of Vertebrates^,
Vol. III, S. 600.

') Helmholtz: >Théorie Phys. de la Masique«, 1868, S. 187.

•) Hr. R. Brown I; ■Proc. Zool. Soc«, 1868. S. 410.

Digitized by

Google

329

og Fogle, hvis Hanner i Parringstiden uophørlig frembringe
harmoniske Toner eller blot rhytmiske Lyde, er det rime-
ligt, at Hannerne kanne sætte Pris paa dem og opflammes
eller bedaares af dem, ellers vilde Hannernes uophørlige
Bestræbelser og de indviklede Dannelser, som de ofte
udelukkende ere i Besiddelse af, være unyttige.

Det indrømmes almindeligt, at Menneskets Sang er
Grundlaget og Oprindelsen til Instrumentalmusiken. Da
hverken Glæden over eller Evnen til at frembringe musi-
kalske Toner er Egenskaber, der ere til den mindste direkte
Nytte for Mennesket overfor Livets almindelige Forhold,
saa maa de regnes blandt de mest mystiske, med hvilke
han er begavet. De eie tilstede i en meget raa, og som
det synes næsten latent Tilstand, hos Mennesker af alle
Racer, selv de vildeste; men saa forskjellig er de for-
skjellige Racers Smag, at vor Musik ikke gjør de Vilde
den mindste Fornøjelse, og deres Musik er for vore Øren
forfærdelig og meningsløs. Dr. Seeman siger i nogle in«>
teressante Bemærkninger om dette SporgsmaaP): »at han
tvivler om hvorvidt, selv iblandt de vestevropæiske Nationer,
nøje forbundne som de ere ved nært og hyppigt Samkvem,
den ene Nations Musik forstaaes paa samme Maade af de
andre, som af Nationen selv. Rejse vi ostpaa finde vi, at
der ganske vist er et forskjelligt Tonesprog, Glædessange
og Dandseakkompagnementer ere ikke længere som hos os
i Dur, men i Moll.« Hvad enten nu Menneskets halv-
menneskelige Forfædre, ligesom den førnævnte Gibbon,
havde Evne til at frembringe og uden Tvivl ogsaa Evne
til at sætte Pris paa harmoniske Toner, eller ej, saa have
vi al mulig Grund til at tro, at Mennesket havde disse
Evner i en meget fjern Tid, thi Sang og Musik ere yderst

') • Journal of Anthropolog. Soc.t, Oct. 1870, S. CLV. Jevnf»r ogsaa
nogle af de sidste Kapitler i Hr. J. Lubbock's -Prehistoric Times«,
2 Edit, 1869, som indeholder en udmærket Fremstilling af de
Vildes Sæder.

Digitized by

Google

330

gamle Kunster. Digtekansten, der kan betragtes som af-
fedt af Sangen, er ligeledes saa gammel, ftt mange ere
blevne forbavsede over, at den skulde være opstaaet i de
tidligste Aldre om hvilk« vi have Efterretninger.

De musikalske Egenskaber, som ikke ganske mangle
hos nogen af Racerne, knnne advikle sig hurtigt og stærkt,
dette se vi med Hottentotterne og Negerne, som med
Lethed ere blevne udmærkede Musikere, omendskjeodt de
ikke i deres Hjemstavn udøve Noget, som vi vilde kalde
for Musik. Men der er intet Anomalt i denne Omstæn-
dighed. Nogle Fuglearter, som aldrig af sig selv give
sig til at synge, kunne uden stor Vanskelighed lære
at synge; saaledes har Husspurven lært Iriskens Sang.
Da disse to Arier ere nær beslægtede og here til Orde-
nen Insessores, der næsten rummer alle Verdens syn-
gende Fugle ^ er det meget muligt eller rimeligt, at en af
Spurvens Forfædre kan have været en Sanger. Det er
^n meget mærkeligere Kjendsgjerning, at Papegøjerne, der
here til en Gruppe, som er forskjellig fra Insessores og
har anderledes dannede Stemmeredskaber, kan lære ikke
blot at tale, men ogsaa at fløjte Melodier af Menneskets
Opfindelse, saa at de maa have nogen musikalsk Evne.
Ikke desto mindre vilde det være temmelig dristigt at an-
tage, at Papegøjerne nedstamme fra en eller anden gammel
Stamform, som var en Sanger. Der kunde anføres mange
analoge Exempler paa, at Organer og Instinkter, der op-
rindelig ere tillempede til et Øjemed, ere blevne brugte i
ganske andre Øjemed.') Derfor kan den Evne til stærk

' ) Efter at dette Kapitel var trykt har jeg seet en Yærdlfold Artikel af
Hr. Chaansey Wright (>Nortt) Arner. Reviews Oct. 1870, S. 293),
hvor ban omtaler det ovennævnte Spørgsmaal og 1 den Anledniog
bemærker: »Mange Gange medføre Naturens Love Konsekvenser,
som gjer, at Erb verveisen af een nyttig Evne bringer mange andre
Fordele .eller ogsaa skadelige Egenskaber med sig — virkelige
eller mulige — som ikke ere komne under Nyttighedsprincipets
Paavirkning.« Det l^er fremsatte har, som Jeg i nærværende Værks

Digitized by

Google

331

musikalsk Udvikling, hvoraf de vilde Menneskeracer ere i
Besiddelse, skyldes enten det, at vore halvmenneskelige
Forfædre have udøvet et eller andet Slags plump Musik,
eller blot det, at de i et eller andet bestemt Øjemed have
erhvervet de passende Stemmeredskaber. Men i dette
sidste Tilfælde maa vi antage, at de allerede, ligesom i
det ovenfor omtalte Exempel med Papegøjerne og hvad
der ligeledes synes at gjælde andre Dyr, havde nogen
Sands for Melodi.

Musik paavirker enhver Sindsbevægelse, men opvækker
ikke selv hos os saadanne skrækkelige Sindsbevægelser,
som Rædsel, Raseri osv. Den vækker Ømhedens og Kjær-
lighedens blidere Følelser, som let gaaer over til Hen-
givenhed. Den opflammer ligeledes Sejrsfølelsen og den
stolte Kamplyst. Disse kraftige og blandede Følelser
kunne vel være Ophav til Følelsen for det Sublime. Vi
kunne, som Dr. Seeman bemærker, sammentrænge en
større Følelseskraft i en enkelt MusiJktone, end der kan
rummes paa hele skrevne Sider. Næsten de samme Be-
vægelser, men meget svagere og mindre sammensatte,
føles rimeligvis af Fuglene, naar Hannen lader sine Sang-
toner strømme i Væddekamp med andre Hanner for at
bedaare Hunnen. Kjærlighed er endnu vore egne Sanges
almindeligste Gjenstand. Som Herbert Spencer bemærker,
vækker Musik »slumrende Følelser, hvis Tilstedeværelse
vi ikke havde anet og Meningen med hvilke vi ikke kjende«,
eller, som Richter siger, »fortæller os om Ting, vi ikke
have seet og aldrig skulle se.t ^) Naar der paa den anden

andet Kapitel segle at viae, nogen Betydning for Menneskets Er-
hvervelse af nogle af dets aandelige Ejendommeligheder.
') Jevnfør den meget interessante Behandling af Muslimens Oprindelse
og Funktioner i Rr. Herbert Spencers: -Essays^, 1858, S. 359.
Hr. Spencer kommer til ganske det modsatte Resultat af det» Jeg
er kommen til. Han mener, at de Tonefald eller Kadenser, som
brages 1 bevæget Tale, danne det Grundlag, paa hvilket Muslken
har uddannet sig; medens Jeg mener, at musikalske Toner og

Digitized by VjOOQ IC

332

Side føles og udtrykkes levende Sindsbevægelser ved hej-
tidelig Tale eller endogsaa blot i daglig Tale , brages der
instinktmæssig musikalske Kadenser og Rytfamer. Abe-
katte udtrykke ogsaa stærke Felelser ved forskjellige Toner
— Vrede og Utaalmodighed ved lave, Frygt og Smerte
ved heje Toner. ^) De Felelser og Ideer ^ som opvækkes
ved Musik eller ved Kadenserne i lidenskabelig Tale,
fifynes, fordi de ere saa ubestemte og dog saa dybe, ligesom
sjælelige Tilbageslag til længst forbigangne Aldres Sinds-
bevægelser og Tanker.

Alle disse Musiken vedkommende Kjendsgjerninger
blive til en vis Grad forstaaelige , dersom vi kunde an*
tage, at musikalske Toner og Rythmer bleve brugte af
Menneskets halvmenneskelige Stamform i Parringstiden, i
hvilken alle Slags Dyr bevæges af de stærkeste Liden-
skaber. I dette Tilfælde vilde harmoniske Toner, paa Grund
af det dybtliggende Princip om nedarvede Associationer,
rimeligvis paa en varg og ubestemt Maade kalde en længst
forsvunden Alders stærke Felelser hos os til Live. Naar
vi huske paa, at nogle Pattedyrhanner have deres Stemme-
redskaber meget mere udviklede end Hunnerne, og at en
anthropomorf Art udsender en hel Oktav velklingende
Toner og gjerne kan siges at synge, saa synes det ikke
urimeligt at antage, at Menneskets Forfedre, enten Han-
nerne eller Hunnerne eller ogsaa begge to, ferend de havde

Rhytmer først bleve erhvervede af MeoneskeDes mandlige og kvinde-
lige Forfædre for dermed at bedaare det andet Kjøn. Derved bleve
musikalske Toner bragte i nøje Forbindelse med nogle af de
stærkeste Lidenskaber, et Dyr er Istand til at føle og de blive som
en Følge deraf brogte instinktmæssigt eller ogsaa ved Association,
som naar stærke Lidenskaber give sig Luft i Tale. Hr. Spencer
giver ikke nogen fyldestgjørende Forklaring af (og Jeg kan heUer
ikke give nogen saadan), hvorfor høje og dybe Toner baade hos
Mennesket og de lavere Dyr udtrykke visse Sindsbevægelser. Br.
Spencer drøfter ogsaa paa en meget interessant Maade Forholdet
mellem Poesi. Recitativ og Sang.
') Rengger: •Såugethiere von Paraguay«, S. 49.

Digitized by

Google

333

erhvervet Evnen til at give deres indbyrdes Kjærligbed
Udtryk i et artikuleret Sprog, søgte at bedaare hinanden
ved velklingende Toner og Rytbmer. Der vides saa lidet
om den Maade, paa hvilken de Firbændede benytte deres
Stemme i Parringstiden, saa at vi næsten ikke kanne danne
os nogen Mening om, hvorvidt Sangevnen forst erhvervedes
af vore mandlige eller af vore kvindelige Forfædre. Man
siger almindeligt, at Kvinderne have smukkere Stemmer
end Mændene, og dersom vi deraf kunde drage nogen
Slutning, maatte det jo være den, at de først erhvervede
Sangevnen for at drage det andet Kjøn til sig. ^) Men i
saa Fald maa dette være skeet for lang Tid siden, før
Menneskets Forfædre vare blevne menneskelige nok til at
behandle og skatte deres Kvinder blot som nyttige Slaver.
Den begejstrede Taler, -Skjalden eller Musikeren aner kun
lidet, naar han med skiftende Toner og Tonefald vækker
de (stærkeste Følelser tillive i Tilhørernes Bryst, at han
bruger de samme Midler, hvormed langt ti4bage i Tiden
hans halvmenneskelige Forfædre opflammede hinanden^
Lidenskaber under deres Bejlen og Rivaliseren.

Om den Indflydelse, Skjønhed har paa Ægte-
skabsforbindelserne. — Hos civilicerede Folk paa-
virkes Manden for en stor Del, men ingenlunde udeluk-
kende, ved Valget af sin Kone af Udseendet; men vi have
særligt med Fortiden at gjøre, og den eneste Maade paa
hvilken vi kunne danne os en Mening om Spørgsmaalet i
hin ucivilieerede Tid, er at studere de nulevende halv-
civilicerede og vilde Folkeslags Sædvaner. Først maa vi
se om Mændene af de forskjellige Racer foretrække Kvin-
der, der have visse bestemte Egenskaber, eller omvendt
om Kvinderne foretrække visse Mænd, og saa maa vi
undersøge om de herved bestemte Valg, fortsatte gjennem

') JeYnfør en interessant BehandliDg af dette Spprgsmaal hos Håckel:
■Generelle Morph.^, B. II, 1866. S. 246.

Digitized by

Google

334

mangfoldige GeneratloDer, knnne frembringe nogen synlig
Virkning paa Racen enten hos det ene af Kjennene eller
hos dem begge; dette Sidste afhænger af, hvilken Ned-
arvningsforro der har været den herskende.

Vi ville nu nogenlande udferligt omtale, hvor stor
Vægt de Vilde lægge paa deres Udseende. * ) At de have
^en stærk Passion for Smykker, er bekjendt; der er endog
en engelsk Filosof, der paastaaer, at Klæderne ferst bleve
dannede til Prydelse og ikke for Varmens Skyld. Som
Prof. Waitz bemærker finder Mennesket, »hvor fattigt og
usselt det end er, en Fornøjelse i at pynte sigi. Hvor
ivrige de nøgne Indianere i Sydamerika ere efter at stadse
sig op, seer. man deraf,' at »eif Mand, der er over Middel-
højde, arbejder strengt en Fjortendagstid for med Meje at
tjene saameget, at han kan skaffe sig den chica, som
han maa bmge til at male sig red med.t^) De gamle
barbariske Folk, der .boede i EVropa i Rensdyrtiden,
bragte enhvef glimrende eller mærkværdigt udseende Gjen-
stand, de vare saa heldige at støde paa, til deres Huler.
Allevegne pynte de Vilde sig — nutildags med Fjer,
Halsbaand, Armbaand, Ørenringe osv. De bemale sig paa

M Ed fyldig og fortræffelig BeretnlDg om den Maade, paa hTilken d«
Vilde i alle Verdensdele smykke sig, findes tn en iUUeosk Rej-
sendes Haand, Prof. Mantegazxa, i: »Rio de la Plata, Viaggi e
Studit, 1867, S. 525— 545; alle de følgende Meddelelser skriye sig.
naar der Ikke findes andre HenviÅninger, fra dette Værk. JeYofør
ogsaa Waits: ilDtroduct. to Anthropologie* , eng OTers. , Yo!. I,
1863, S. 275 og passim. Laurence har ogsaa meget detaillerede
Beskrivelser i lians »Lectures on Physiology«, 1822. Efter at dette
Kapitel var skrevet har Hr. J. Lobbock adgivet sin •Origin of Civi-
iisations 1870, i hvilket Værk der er et ioteressaot Kapitel t>m det
foreliggende Emne og hvoraf (S. 42, 48) Jeg har taget nogle Med-
deleiser om Vildes Farvoing af deres Tænder og Haar og om deres
GJenDemboring af deres Tænder.

') Humboldt: •Personal NarraUve«, eng. Overs., Vol. IV, S. 515; om
den Fantasi, der udøres ved Malning af Legemet, S. 522; om For-
andring af Læggenes Form, S. 466.

Digitized by

Google

335

de forskjelligste Maader. »Dersom bemalede Folkeslagt,
bemærker Hamboldt, »vare blevne iagttagne med samme
Opmærksomhed som beklædte, vilde man have bemærket,
at det er en hejst fragtbar Indbildningskraft og en yderst
omskiftelig Lnnefaldhed« der har skabt Moderne i Bemaling,
saavelsom Moderne i Klædedragt.«.

Etsteds i Afrika males Øjenlaagene sorte; et andet
Sted farves Neglene gule eller purpurrøde. Mange Steder
farves Haaret med forskjellige Farver. I visse Egne gjeres
Tænderne sorte, røde, blaa osv., og i det malayiske Ar-
kipelag ansees det for en Skam at have Tænder, der ere
hvide som efi Hunds; der kan ikke nævnes et eneste stort
Land, fra Polarregionerne ned til Ny-Zeeland, hvor ikke
all^ de Indfedte tattovere sig. De gamle Hebræere og de
gamle Britter gjorde det. I Afnka tattovere nogle af de
Indfødte sig, men det er langt almindeligere at danne
Ophøjninger paa Huden ved at ridse i forskjellige Dele af
Legemet og saa indgnide Saarene med Salt; og dette mene
Beboerne af Kordofan og Darfur gjør en Person meget
tiltrækkende. I de arabiske Distrikter kan ingen Skjønhed
være fuldkommen, medmindre Rinder »eller Tindinger ere
blevne flængede.« ») I Sydamerika, fortæller Humboldt,
»vilde en Moder blive beskyldt for en skammelig Lige-
gyldighed for sine Børn, dersom hun ikke anvendte kunetige
Midler for at danne Barnets Lægge efter Landets Mode.«
Baade i den gamle og den nye Verden blev tidligere
lljerneskallen omdannet paa den mærkværdigste Maade hos
de smaa Bom; og det er endnn Tilfældet mange Steder,
hvor saadan Vanskabthed ansees for skjøn. De Vilde i
Columbia^) f. Ex., anse et meget fladtrykt Hoved for en
»meget væsenlig Skjønhed«.

M »The Nile Trlbotarlea«, 1867; »The Albert NVanfa«, 1866, Vol. I,

S. 218.
*) Citeret hos Pritchard: »Phys. HUt. of Mankind«, 4 Edit.» Vol. I,

1851, S. 821.

Digitized by

Google

336

Haaret behandles med særdeles stor Omsorg i for-
skjellige Egne; det faaer Lov til at vokse saa langt det
vil, saa det naaer helt ned til Jorden, eller ogsaa kæmmes
det op til »en fast kroset Top, som er Papoaens Stolthed
og Hæder.« ^) I Nordafrika •behøver en Mand en Tid af
otte til ti Aar til at gjere sin CoiflFdre perfekt. • Hos
andre jPolkeslag rages Hovedet og i visse Dele af Syd-
amerika og Afrika blive endogsaa Øjenbrynets Haar rykkede
ud med Rode. De Indfødte ved Øvre-Nil slaa de fire
Fortænder ind, fordi de ikke ønske at ligne Umælende.
Længere syd paa, hos Batokaerne, slaaes Overkjæbens to
Hjørnetænder ind, hvilke, som Livingstone^) bemærker,
giver Ansigtet et græsseligt Udseende paa Gmnd af Under-
kjæbens Vækst; men dette Folk synes, at det seer meget
stygt pd at beholde sine Hjørnetænder, og raabte, da de
saa nogle Evropæere: »se hvilke ^store Tænder!« Den
store Høvding Sebitaani^ forsøgte forgjæves at forandre
denne Mode. I forskjellige Dele af Afrika og i det
malayiske Arkipelag file de Indfødte Hjørnetænderne til,
saa de blive takkede som en Sav, eller ogsaa bore de
Haller i dem og stikke Knapper fast i Hellerne.

Ligesom det hos os særlig er Ansigtet, der beundres
for dets Skjenhed, saaledes er det hos de Vilde ogsaa den Del
af Legemet, der navnlig bliver lemlæstet. I alle Verdens-
dele bliver Næsevæggen eller sjeldnere Næseboervingeme
gjennemborede og der slikkes Ringe, Pinde, Fjer eller
andre Prydelser ind i Hullet. Ørerne gjennembores overalt
og prydes paa lignende Maade som Næsen; hos Bota-
kuderne og Lenguaerne i Sydamerika udvides Hullet lidt
efter lidt, saa meget at den nederste Rand tilsidst berører
Skuldrene, I Nord- og Sydamerika og i Afrika gjennem-

M Om Papuaerne, Wallace: »The Malay ArchJpelagos Vol. II, S. 445.

Om Amerikanernes Frisure, Hr. S. Baker, »The Albert N'yaDxa-,

Vol. I, S. 210.
») .Travels., S. 533.

Digitized by

Google

337

bores snart Overlæben, snart Underlæben og hos Boto-
kuderne er Hullet i Underlæben saa stort , at en Træplade,
der er fire Tommer i Tværmaal, kan anbringes i det.
Mantegazza giver en fornøjelig Historie til Bedste, om
hvorledes en sydamerikansk Indfedt, der havde solgt sin
Tembeta — det store malede Træstykke, som stikkes
^ igjennem Hullet —^ skammede sig og hvorledes hans Lands-
mænd, gjorde Nar ad ham. I Mellemafrika bore Kvinderne
Hul i* Underlæben og bære en Krystal deri, og naar nu
Tungen bevægede sig, »saa dinglede Krystallen frem og til-
bage, hvad der tog sig højst latterligt ud medens de talte.«
Latooka-Høvdingens Kone fortalte Hr. S. Baker ^), »at
hans Kone vilde forbedre sit Udseende meget, hvis hun
vilde trække de fire Fortænder i Underkjæben ud og stikke
den lange spidse Krystal igjennem Underlæben.« Hos de
sydligere boende Makaloloer gjennembores Overlæben og
en stor Ring af Metal og Bambus, den saakaldte pelelé,
anbringes der. »Dette fik i eet Tilfælde Læben til at rage
to Tommer frem foran Nissen og naar Damen smilede,
voldte Sammentrækningen af Musklerne, at den løftedes
op over Øjnene. »Hvorfor bære Kvinderne disse Ting?«
spurgte man den ærværdige Høvding Chinsurdi. Øjensynlig
forbavset over et saadant Spørgsmaal svarede han: »Fordi
det er kjønt! Det er det eneste Kvinderne have, Manden
har Skjæg, det har Kvinden ikke. Hvad vilde hun være
for et Menneske uden pelelé? Han vilde da ikke være en
Kvinde med saadan en Mandfolkemund og saa ingen
Skjæg!«« 2)

Der er neppe nogen Del af Legemet, som det er
muligt at omdanne paa en unaturlig Maade, der er ude-
lukket. Det er forfærdeligt at tænke sig alle de Lidelser, dette
maa have foranlediget, thi mange af Operationerne fordre

>) »The Albert N'yania-, 1866, Vol. I, S. 217.
') LWingstone: »British Associatioo«, 1860. Beretning 1 »AtheDænmt,
7 Juli 1860. S. 29.

Digitized by

Google

388

flere Åar til at blive færdige; de maa altsaa forestilk sig
disse Græsseligheder som bydende nedvendige. Bevæg-
grandeDe ere forskjellige; Mændene male deres Legemer
for at se skrækindjagende ad i Kampen ; visse Lemlæstel-
ser staa i Forbindelse med de religiøse Ritus, andre be-
tegne, at det paagjældende Individ er modent, atter andre
Mandens Rang; efter andre igjen skjelnes de forskjellige
Stammer fra hinanden. Da Moderne hos de Vilde ere af
lang Varighed 1), blive de snart skattede som Skjelne-
mærker, hvad saa den oprindelige Anledning til dem har
været« Men Selvbehagelighed, Forfængelighed og Andres
Beundring synes at være de almindeligste Bevæggmnde.
Med Hensyn til Tattoveringen fortalte Missionærerne paa
Ny-Zeeland, at da de forsøgte at overtale nogle Piger til
at lade være dermed, fik de til Svar: tvi maa nødven-
digvis have nogle faa Streger paa Læben, ellers blive vi
saa skrækkelig stygge, naar vi blive gamle. • Om Mæn-
dene paa Ny-Zeeland siger en meget kyndig Forfatter^):
• at have skjent tattoverede Ansigter var de Unges honette
Ambition, baade for at blive dejlige i Kvindernes Øjne og
for at blive iøjnefaldende i Krigen.« En Stjerne tattoveret
paa Panden og en Plet. paa Hagen ansees af Kvinderne i
en Del af Afrika for at være aldeles liimodstaaelige Yndig-
heder. 3) Paa de fleste, men ikke paa alle Steder ere
Mændene mere pyntede end Kvinderne, og ofte anderledes;
undertiden, skjøndt sjeldent, ere Kvinderne næsten slet
slet ikke pyntede. Da Kvinderne hos de Vilde maa ud-
føre den største Del af Arbejdet og da de ikke faa Lov
til at spise af de bedste Fødemidler, stemmer det jo godt

') Hr. S. Baker (ibid. Vol. I, S. 210) siger, hvor han taler om Central-
Afrikas Vilde, »hyer Stamme har sin egen og aforaoderlige Maade
at ordne sit Haar paa.^ Jevnfør Agassix (Journey in Braxil«, 1868,
S. 318) om Amazon-lDdianenies aforaoderlige Maade at tattoYere
sig paa.

3) Hr. R. Taylor: -New Zealand and iU InhabiUnts«, 1855, S. 152

') Mantegazza: »Viaggi e Stadi-, S. 542.

Digitized by

Google

339

med den Selviskhed, der udmærker Manden, at han ikke
faaer Lov til at faa eller brage de smukkeste Prydelser.
Det er endelig, som de foregaaende Citater udviser, en
mærkelig Kjendsgjerning, at de samme Moder, nemlig: at
omdanne Hovedets Form, at smykke Haaret, at bemale
sig, at tattovere sig, at stikke Huller gjennem Næsen,
Læberne eller Ørerne, at slaa Tænderne ind eller at tilfile
dem osv. osv. nu ere herskende og længe have været det
i de længst fra hinanden bortliggende Dele af Verden;
Det er højat usandsynligt, at disse Skikke, som følges af
saa mange forskjellige Folkeslag, skyldes Overlevering fra
-en fælles Rilde. Det betyder snarere, at Menneskenes
Hu, selv om de høre til nok saa forskjellige Racer, er
saa næsten den samme. Noget som ogsaa de næsten al-
mindelig udbredte Skikke at dandse, at forklæde sig og
at lave højst primitive Billeder taler for.

Efter disse indledende Bemærkninger om de Vildes
Beundring for forskjellige Prydelser og for Misdannelser,
som i vore Øjne tage sig særdeles hæslige ud, ville vi
undersøge, hvorvidt Mændene blive tiltrukne af deres
Kvinders Udvortes og hvilken Forestilling de have om
Skjønhed. Da jeg har hørt hævde,, at Vilde ere ganske
ligegyldige for deres Kvinders Skjønhed, idet de blot
sætte Pris paa dem som Trælle, vil det ikke være af
Vejen at bemærke, at dette slet ikke stemmer med den
Omsorg Kvinderne have for at pynte sig eller med deres
Forfængelighed. BnrchelP) har en morsom Beretning om
en Buskmands-Kone, der brugte saameget Fedt, rødt.
Okker og Glandspudder, at »det vilde have ruineret enhver
ikke meget rig Ægtemand.« Hun var ogsaa »meget for-
fængelig og var sig sin Overlegenhed kun altfor vel be-
vidst.« Hr. Winwood Reade meddeler mig, at Negrene
paa Vestkysten ofte tvistes om deres Kvinders Skjønhed.

') .Travels In S. Afrlca«, 1824, Vol. I, S. 414

Digitized by VjOOQ IC

340

Nogle kompetente Iagttagere have ment, at den frygtelig
almindelige Skik at alaa Børnene ihjel, for en Del maa
tilskrives den Omstændighed, at Kvinderne enske at be-
holde deres Skjenhed. ^). I forskjellige Egne l>ære Kvin-
derne Amaletter og lave Elskovsdrikke for at vinde Mæn-
denes Kjærlighed, og Hr. Brown nævner fire Planter, som
bmges hertil af Kvinderne i Nordamerika. ^)

Heame^), som levede mange Aar blandt de ameri-
kanskeindianere og som var en fortræfiPelig Iagttager, siger
i Anledning af Kvinderne: »spørg en Indianer fra Norden,
hvad Skjønhed er,, og han vil svare: et bredt, fladt An-
sigt, smaa Øjne, fremstaaende Kindben, tre eller fire
brede sorte Streger tvers over hver Kind, en plomp Krog-
næse, sortgnl Hud og Bryster, der naa ned til Bælte-
stedet.« Pallas, som rejste i den nordlige Del af det
kinesiske Rige, siger: »man foretrækker her de Kvinder,
som have Mandschn-Fa^onen, det vil sige som have brede
Ansigter, fremstaaende Kindben, meget brede Næser og
enorme Øren;« ^) og Vogt bemærker, at Skjævøjetheden,
som er ejendommelig for Kinesere og Japanesere, over-
drives i deres Malerier, »som det synes for at vise hvor
kjønt det er i Modsætning til de rødhaarede Barbarers
Øjne.« Det er almindelig bekjendt, hvad Hac gjentagne
Gange omtaler, at Kineserne fra det Indre anse Evropæeme
for hæslige med deres hvide Had og fremspringende Næser.
Hos de Indfødte paa Ceylon er Næsen efter vore Begreber

') Angaaende Henvisninger, se Gerland: tUeber das Anssterben der
Natarrdlker«. 1868, S. 51, b% 55; ligeledes Aiara: »Voyages &€.«,
Tom. 11, S 116.

') Om de Frembringelser af Planteriget, der brages hos Indianerne i
Nordvestamerika, se: ■Pbarmacentical Joamal«, Vol. X.

*) -A Journey from Prince of Wales Fort«, 8vo edlt, 1796, S. 89.

*) Citeret af Pritchard 1: tPbys. Hist of Mankind«, 3 edit, Vol. IV.
1844, S. 519. Vogt: tVorlesungen«, eng. Overs., S. 129. Om
Kineserens Mening om Gingaleseren , se ^. Tennenti •Ceylon«,
Vol. II, 1859, S. 107.

Digitized by

Google

341

iDgenlande for fremstaaeode; og dog »bleve det syttende
Aarhundredes Kinesere, der vare vante til de mongolske
Racers flade Ansigstræk, forbavsede over Cingalesemes
fremspringende Næser; og Tshang beskriver dem som Væs-
ner, der have Næb som Fdgle, men Kroppe som Men-
nesker.!

Finlayson siger, efter en minutiens Beskrivelse af
Kokinkineserne , at rnnde Hoveder og rande Ansigter ere
deres væsenligste Ejendommeligheder og han tilføjer: »det
Afrundede ved hele Ansigtsdannelsen er mest fremtrædende
hos Kvinderne, hvis Skjønhed regnes efter den Grad, i
hvilken denne Ansigtsform er ndpraaget hos dem.« Sia-
meserne have smaa Næser med divergerende Næseboer,
brede Munde med temmelig tykke Læber, forunderlig stoi;^
Ansigter med meget fremstaaende og brede Kjæbeben.
Det er derfor ikke^ til at undres over, »at det, vi anse
for skjønt, ikke gjør det samme Indtryk paa dem, og at
de anse deres egne Kvinder for at være langt skjønnere
end de europæiske.« ^)

Det er almindelig bekjendt, at den bagerste Del af
Legemet er ganske mærkværdig fremstaaende hos Hotentot-
kvindeme, de ere steatopyge; og Hr. Andrew Smith er
overbevist om, at denne Ejendommelighed beundres meget
af Mændene. ^) Han saae engang en Kvinde, som ansaaes
for at være en Skjønhed, og denne Dame var saa stærkt
udviklet bagtil, at hun ikke kunde rejse sig op, naar hun
sad paa jevn Jord, men maatte skubbe sig hen til en
Skraaning. I forskjellige Negerstammer have nogle af
Kvinderne den samme Ejendommelighed, og ifølge Burton
»siges der, at Somalmændene vælge deres Hustruer paa

M Pritchard citerer det efter Crawfnrd og Finlayson i sin: »Phys.

Hist of Mankind*, Vol. IV, S. 534, 535.
') Idem illustrisslmus yiator dixit mitii præcinctoriom vel tabulam

fæminæ, quod nobis teterrimum est, quondam permagno æstimari

ab hominibns In hac gente. Nunc res mntata est, et censent talem

couformationem minime optandam esse.

Digitized by

Google

342

den Maade, at de stille dem op i en Række og vælge saa
den, der rager mest frem bagtil; der er Ingenting en Neger
hader mere end den modsatte Facon.« ^)

Ångaaende Farven kan. det anføres, at Negerne haanede
Mtmgo Park, fordi hans Hnd var.saa hvid og hans Næse
saa fremstaaende , hvilket de ansaa for baade »stygt og
nnatnrligt.« Han roste derimod deres agatblanke Hnd og
deres nydelige fladtrykte Næser, det kaldte de for »Hon-
ningmnndethed«, men gav ham alligevel Næringsmidler.
De afrikanske Mohrer »rynkede Brynene og det syntes
som om de gyste« ved hans hvide Hudfarve. Paa Øst-
kysten raabte Negerdrengene efter. Bnrton: »se til den
hvide Mand, ligner han ikke en hvid Abekat?« Hr. Win-
wood Read meddeler mig, at paa Vestkysten sætte Negrene
mere Pris paa en meget sort Hnd end paa de lysere
Skatteringer; deres Rædsel for den hvide Hndfarve , mener
samme Rejsende, tildels maa tilskrives den Omstændighed,
at de fleste Negere tro, at Dæmoner og Aander ere hvide.

Banyaierne i den sydlige Del af Fastlandet ere Negere,
»men en stor Del af dem have en lys kaffebrnn Farve og
det ansees for skjønt hele Ilandet over,« saa her træffe
vi paa en anden Smagsretning. Hos Kaferne, som ere
meget forskjellige fra Negerne, »er Hudens Farve, naar
man undtager Stammerne i Nærheden af Delagoa-Bay« i
Almindelighed ikke sort; men som oftest en Farve, der
staaer midt imellem Sort og Rødt, den almindeligste
Nuance er Chokoladebrunt. Da den mørke Ansigtsfarve
er den Almindeligste, skattes den naturligvis højest. At
sige til en Kafer at han er lys eller ligner en hvid Mand,
vilde være en meget daarlig Kompliment. Jeg har hart
Tale om en ulykkelig ung Mand, der virkelig var saa
smuk, at ingen Pige vilde have ham.« En af Zulu-Kongens

•The Anihropological Revie^r«, Not. 1864. S. 237. AngaaeDde
yderligere HenTisnlnger. se Walti: •Introduct. to Anthropology.
eng. Overs., 1863, Vol. I, S. 106.

Digitized by

Google

343

Titler er: »Da som er sortt.^) Hr. GaltoD bemærkede,
da vi talte om de sydafrikaDske Indfødte, at deres Be-
greber om Skjønhed syntes at være meget forskjellige fra
vore; thi der var i eo Stamme to fine, slanke og smukke
Piger, som de Indfødte slet ikke syntes om.

Hvad na de andre Verdensdele angaa, saa ansees paa
Java en gul og ikke en hvid Pige, ifølge Madame Pfeiffer,
for en Skjønhed* En Rokinkineser sagde foragteligt om
den engelske Gesandts Kone , at hendes Tænder vare hvide
som en Hunds og at hun var rosenrød som en Kartoffel-
blomst. • Vi have seet, at Kineserne ikke kunne lide vor
hvide Farve og at Nordamerikanerne ynde et »sortegult
Skind«. De sydamerikanske Yura-caraer, som bebo de
østlige Cordilleras skovbevoksede fugtige Skraaninger, ere
mærkværdig blege, hvad ogsaa deres Navn skal udsige,
de finde dog, at de evropæiske Kvinder staa langt under
deres egne. *)

Hos forskjellige nordamerikanske Stammer bliver Hoved-
haaret overordeulig langt, og Catlin anfører et mærkeligt
Bevis paa, hvormeget dette skattes, han siger nemlig, at
Kragernes Høvding blev valgt til denne Stilling , fordi han
var den Mand i Stammen, der havde det længste Haar,
det var ikke mindre end ti Fod og syv Tommer langt.
De sydamerikanske Aymaraer og Quichuaer have ligeledes
meget langt Haar, og dette, meddeier Hr. D. Forbes mig,
ansees for at være en saa stor Skjønhed, at den strengeste
Straf, han kunde idømme dem, var at lade det klippe af.

<) Mango Park's •TraTels In Afrlca«, 4to, 1816, S. 53. 181. Burton's

Beretning citeres hos SchaafThausen : •Archiv fur Anthropologte«,

•1866, S. 168. Om Banyaien LIvlngstone: tTravels-, S. 64. Om

Kaferne, se Hr. J. Schooter: iTbe Kaflrs of Natal ånd the Zulu

Country.. 1867, S. 1.

') Om Japaneserne og Kokln-Klneserne, se Waltz: •Introdnct. to
Anthropology , eng. Overs. , Vol. 1 , S. d66. Om Yura-caraerne,
A. d'Orbtgny, citeret bos Pritchard: »Phys. Hist of Mankind*,
Vol. V, 8 edlt., S. 476.

Digitized by

Google

344

Baade i Nord- og Sydamerika findes der lodfedte, som
søge at faa deres Haar til at se længere ad end det er,
ved at indvæve trevlede Stoflfer i det. Medens saaledes
Hovedhaaret- plejes meget omhyggeligt, ansees derimod
Haar i Ansigtet som »meget simpelt*, og hvert eneste
Haar hliver rykket nd. Dette finder Sted overalt paa
Amerikas Fastland lige ira Vancoavers Island til Ildlandet.
Da York Minster, en Ildla&nder, der var ombord paa
»Beagle«, kom tilbage til sine Landsmænd, raadede de
ham til at rykke et Par Haar ud, han havde i Ansigtet.
De truede ogsaa en ung Missionær, der en Tidlang opholdt
sig iblandt dem, med at klæde ham af* og plukke Haaiene
af hans Ansigt og Legeme , og dog var han langt fra nogen
hiiarrig Mand. Dette Had til Haar drives endogsaa saa-
vidt hos Indianerne i Paraguay, at de rykke Haarene i
deres Øjenbryn og Øjenhaarene ud, fordi de, som de sige,
ikke synes om at se ud som Heste. ^)

Det er mærkværdigt, at overalt i Verden de Racer,
som have allerstørst Mangel paa Skjæg, hade Haar i An-
sigtet og paa Legemet og omhyggeligt ijeme dem. Kal-
mukerne er skjæglese, og det er velbekjendt, at de, som
de øvrige Amerikanere, udrive alle fremstrittende Haar;
det Samme gjælder om Polynesieme, nogle af Malayerne
og Siameserne. Hr. Veitch siger om de japanesiske Damer,
•de toge alle Anstød af vore Whiskers og ansaa dem for
hæslige, og raadede os til at klippe dem af, saa vi kunde
komme til at ligne Japanesere.« Ny-Zeelændeme ere skjæg-
lese; de plukke omhyggeligt Ansigtshaarene af og have et
Ordsprog, der siger: »Der findes ingen Kone for en haaret
Mand.« »)

') -North American iDdiaos«, ved G. Gatlio, dedit, 1842, Vol. I, S. 49;

Vol. II, S. 227. Om de Indfødte paa VaDCoovers bland, ae Sproat:

•Sceoea and Stndlea of Savage Life«, 1868, S. 25. Om Indianerne

i Paraguay, Azara: •Voyages«, Tom. II, S. 105.
>} Om Siameserne, Pritchard, ibid.. Vol. IV, S. 533. Om Japaneserne,

Veitch I tGardeners Ghronicle«, 1860, S. 1104. Om Ny-Zee-

Digitized by VjOOQ IC

845

Paa den anden Side beundre og skatte skjæggede
Racer i høj Grad deres Skjæg; blandt Angelsachserne
havde i Følge deres Love hver Del af Legemet en vis
bestemt Værdi; »Tabet af Skjægget ansloges til tyve Shil-
lings, medens et Benbrud kun var ansat til tolv.i^) I
Orienten sværge Mændene højtideligt ved deres Skjæg. Vi
have tidligere seet, at Chinsurdi-Høvdingen for Makololo
i Afrika aabenbart ansaa Skjægget for en stor Prydelse.
I det stille Hav hos Fijiøernes Beboere er Skjægget »stort og
busket og Mandens største Stolthed;« medens Beboerne
af de tilstødende Arkipelager Tonga og Samoa ere »skjæg-
løse og afsky en skjægget Hage.« Kun paa en af Øerne
i Ellice-Gmppen »have Mændene svært Skjæg og ere ikke
lidet stolte af det.« *)

Vi se saaledes at de forskjellige Menneskeracer afvige
meget fra hinanden i deres Begreber om Skjønhed. Hos
enhver Nation , der er kommen saavidt, at den har dannet
sig Billeder af sine Guder eller guddommeliggjorte Herskere,
have Billedhuggerne uden Tvivl bestræbt sig for at finde
deres Udtryk for deres højeste Skjønheds og Storheds
Ideal. ^) Med dette for Øje er det lærerigt at sammenligne
Grækernes Jupiter eller Apollo med Ægypternes og Assy-
rernes Statuer og disse igjen med de græsselige Basreliefifer
paa Mellemamerikas Ruiner.

Jeg har kun truffet faa Beretninger, der staa i Strid
med det ovenfor sagte. Hr. Winwood Reade , der har havt
god Lejlighed til at gjøre Iagttagelser, ikke blot blandt

lænderne, Mantegazza: »Viaggl e Stodi«, 1867, S. 526. Om de
andre her omtalte Nationer, se Henvisninger hos Lai^Tence: »Lee-
lures on Physiology«, 1822, S. 272.

M Lubbock: •Origin of GiTillsatlons 1870, S. 321.

^) Dr. Barnard Davis citerer Hr. Pritchard og Andre 1 Anledning af
disse Meddelelser om Polynesierne, i •Anthropologlcal Review«,
April 1870, S. 185, 191.

*/ Gh. Comte har i saa Henseende nogle Bemærkninger i sin -Traité
de Législation«, 3 edit., 1887, S. 136.

Digitized by

Google

346

Negerne paa Afrikas Vestkyst, men ogsaa med saadanne
Stammer i det Indre, som aldrig ere trnfne sammen med
Evropæere, holder sig imidlertid for OTerbevist om, at
deres Begreber om Skjønhed i det Hele taget ere de
samme som vore. Det har gjentagne Gange tmffet sig, at
han var enig med Negerne i deres Mening om de indfødte
Pigers Skjønbed; og han siger ligeledes, at de skatte de
evropæiske Kvinders Skjønhed ligesom vi« De benndre
langt Haar og bruge kanstige Midler til at faa det til at
synes svært; de synes ogsaa godt om Skjæg, omendskjøndt
de selv i saa Henseende ere noget stedmoderligt behandlede.
Hr. Reade er ikke rigtig enig med sig selv om, hvilken
Slags Næse der sættes mest Pris paa; han har en Gang
hørt en Pige sige: »jeg vil ikke gifte mig med ham, han
har ingen Næset, og dette beviser, at en meget flad Næse
ikke er Gjenstand for nogen særlig Beandring. Vi bør
imidlertid erindre, at Vestkyst-Negernes fladtrykte og meget
brede Næser og fremstaaende Kjæber ikke ere almindelige
Karakterer hos Afrikas Beboere. Uagtet det foran meddelte
anseer Hr. Reade det dog ikke for rimeligt, at Negerne
vilde foretrække den »skjønneste Evropæerinde blot ai
Skjønhedshensyn for en smak Negerinde.i ')

Sandheden af den Sætning, som Hamboldt') for lang
Tid siden fremsatte, at Mennesket beandrer og ofte søger

M Eo Missionær, som havde levet læoge paa HdlaDdet, har fortalt
mig, at lldlæaderoe ansaa de evropæisl^e Kvinder for meget skjeone,
men efter det nys meddelte om andre aciviliserede Indfødte I
Amerika kan jeg ikf% ret tro, at det skulde forholde sig rigtigt,
medmindre at Meddelelsen kun skulde angaa de faa Ildlcodere,
som have levet i nogen Tid sammen med Evropeere, thi de maa
anse os for højere Væsner. Det bør ogsaa her tilføjes, at en højst
erfaren Iagttager, Gapt Bnrton, troer, at en Kvinde, som vi anse
for smuk, vil blive beundret overalt 1 Verden, •Anthropological
Revieviri, MarU 1864, S. 245.

>) .Personal Narrative«, eng. Overs., Vol. IV, S. 518 og andeUtcds.
Mantegazza hævder, >Viaggi e StudU, 1867, paa det Bestemteste
det Samme.

Digitized by

Google

347

eod yderligere at fremhæve de Ejeodommeligheder, Naturen
har skjænket hain^ træder frem paa mange Maader. Det
at skjægløse Nationer udrydde ethvert Spor til Skjæg og
i Almindelighed søge at fjerne Legemets Haar, er et op-
lysende Ezempel. Hjerneskallen er bleven omdannet meget
stærkt hos mange Folkeslags baade i gamle Dage og
^^9 <>S^®S tvivler ikke om at dette, særlig i Nord- og
og Sydamerika, er bleven gjort for at forstørre en eller
anden beundret naturlig Ejendommelighed. Det er bekjendt,
at mange amerikanske Indianere synes godt om at Hovedet
er fladtrykt saa stærkt, at det for os tager sig ud som
en Idiots Hoved. De Indfødte paa Nordvestkysten klemme
Hovedet sammen i Form af en tilspidset Kegle og de
samle altid deres Haar i en Knude oppe over Issen, for,
som Dr. .Wilson bemærker, »at faa Hovedet til at se
endnu mere kegleformet ud.t Beboerne af Arakhan »be-
undre brede, flade Pander og for at faa saadanne sætte
de en Blyplade fast paa de nyfødte Børns Hoveder.« Paa
Fidyiøeme derimod »ansees et bredt afrundet Baghoved for
noget meget Smukt«.

Det forholder sig med Næsen som med Hjerneskallen.
De gamle Hunner havde paa Attilas Tid for Skik at trykke
Børnenes Næser flade med Bind og Bandager »for end
yderligere at forøge deres naturlige Fladbed.« Blandt
Tahitierne ansees det at kalde en Mand for Langnæse for
en Fornærmelse, og af Skjønhedshensyn fladtrykke de deres
Børns Næser og Pander. Saaledes forholder det sig ogsaa
med Malayerne paa Sumatra, Hottentotterne, visse Negere

Om de amerikanske Stammers Hjerneskaller, se Nott å. Gliddon:
•Types of Mankindi, 1854, S. 440; Pritchard: •Pfays. Hist. of
Mankind«, Vol. I, 3 edit., S. 321; om de Indfødte i Arakhan
Ibid. Vol. IV, S. 537; Wilson: •Physical Ethnology*, Smithsoniam
Institution*, 1863, S. 288; om Pidjiøernes Indfødte, S. 290. Hr.
J. Lubbock giver I »Prehist. Times«, 2 edit, 1869, S. 506 et for-
træffeligt Resumé deraf.

Digitized by

Google

348

og de Indfødte i BrasiKen. *) Kineserne have af Naturen
usædvanlig smaa Fedder^)« og som bekjendt forkrøble
Kineserne i de højere Klasser deres Fødder for at gjøre
dem endnn mindre. Endvidere mener Hnmboldt, at de
amerikanske Indianere foretrække at bemale deres Legemer
med Rødt« for at forstærke deres naturlige Farve, og det
er jo ikke saa længe siden at evropæiske Kvinder for-
stærkede deres skjære Farver med rød og hvid Sminke;
men jeg tvivler om at det er det, de vilde Folkeslag have
ment med at male sig over.

I de forskjelHge Moder, efter hvilke vi klæde os, knnne
vi se ganske det samme Princip, den samme Lyst til at
gaa til Yderligheder paa ethvert Pnnkt; det er den samme
Efterabelsesaand, der gaaer igjen her. De Vildes Moder
ere imidlertid af længere Varighed end vore, og i de Til-
fælde, hvor det er Legemet, der er blevet kunstigt om-
dannet, er dette nødvendigvis Tilfældet. De arabiske Kvinder
ved Øvre-Nil bruge tre Dage til at sætte deres Haar; de
efterligne aldrig andre Stammer; »men de kappes simpelt-
hen om, hvem der kan naa den største Fuldkommenhed
indenfor den en Gang antagne Stil.» Dr. Wilson tilfejer,
efter at have gjort de forskjelHge amerikanske Racers
sammentrykte Hjerneskaller til Gjenstand for Omtale: »saa-
danne Moder ere af det Slags, der vanskeligt udryddes,
og de ville overleve Revolutioner, der styrte Dynastier
og udslette langt vigtigere nationale Ejendommeligheder,
længe.« ^) Denne Sætning har stor Betydning indenfor
Udvælgelseskunsten; og den hjælper os til, som jeg andet-

M Om Hunnerne, Godron: tDe PEspéce«, Tom. il, 1859, S. 300. Om
Tahitierne, Waitx: •Anthropolog.«, eng. Oyere., Vol. I, S. 305.
Marsden, citeret hos Pritcliard: •Phys. Hist. of ManlLind«, 3 edit..
Vol. V, S. 67. Lawrence: »Lectures on Physiology*, S. 337.

') Denne Oplysning si^yldes Dr. Weisbach, se: -Reise der Novara:
Anthropolog. Theil-, 1867, S. 265.

^ »Smithsonian Institntiont , 1863, S. 289. Om Moderne hos de
arabiske Kvinder, Hr. S. Baker: ■TheNiieTributaries-, 1867. S. 121.

Digitized by VjOOQ IC

349

steds har viist'), at forstaa, at alle de, Dyreracer og
Planter, der blot holdes og dyrkes for at tjene til Ziir,
ere blevne saa vidunderlig stærkt adviklede. Enhver Dyre-
eller Plante-Liebhaver ønsker altid at faa hver enkelt
Karakter noget forstærket , han holder ikke af den gyldne
Middelvej; ganske vist ønsker han ikke nogen stor eller
pludselig Forandring i sin Races Udseende; han beundrer
kun 9 hvad han er vant til at se, men han ønsker paa det
Ivrigste at se hvert enkelt karakteristisk Træk lidt mere
ndviklet.

I Der er ingen Tvivl om, at Menneskets og de lavere
Dyrs Opfattelsesevne er saaledes beskaffen, at glimrende
Farver og visse Former, ligesom harmoniske og rhytmi^ke
Toner, forneje dem og kaldes skjønne, men hvorfor dette
er saaledes, derom vide vi ikke mere Besked end om,
hvorfor visse legemlige Fornemmelser ere behagelige og
andre ubehagelige. Det er ganske vist ikke sandt, at der
i Menneskets Sjæl skulde findes en Universal-Nerve for
det menneskelige Legemes Skjønhed. Det er imidlertid
nok muligt, at en vis Smagsretning i Tidernes Løb kan
blive arvelig, men jeg kjender ingen Beviser, der tale til
Gunst for denne Antagelse; dersom det imidlertid skulde
forholde sig saaledes, vilde hver Race faa sit medfødte
Skjønhedsideal. Man har paastaaet^), at Grimhed betyder
en Tilnærmelse til de lavere Dyrs Bygning, og dette er
ganske vist sandt for de mere civilicerede Nationers Ved-
kommende, hos hvilke der sættes særlig Pris paa Forstand;
men en Næse, der var dobbelt saa fremspringende som
vor, eller Øjne, der vare dobbelt saa store som vore, vilde
ikke være nogen Tilnærmelse i Bygning til de lavere Dyr
og vilde dog være yderst hæsligt. Enhver Races Menne-
sker foretrække det, de ere vante til at se, stor Omskiftning

^) »The Variation of Auimals and PiaDts ander Domesticatiom, Vol. 1,

S. 214; Vol. II, S. 240.
') Schaaffhausen 1: ■Archiv ffir Anthropologies 1866, S. 164.

Digitized by

Google

350

kunne de ikke lide, ^men de ynde Forandring og beundre
ethvert karakteristisk Punkt, drevet til en vis moderat
Yderlighed. ^). Folk, der ere vante til et nogenlunde ovalt
Ansigt 9 lige og regelmæssige Træk og klare Farver, som
vi Evropæere, henrykkes over disse Ting, naar de findes
meget stærkt udviklede. Paa den anden Side beundre
Folk,' der ere vante til brede Ansigter med fremstaaende
Kjæbeben, fladtrykte Næser og sort Hud, disse Ting, naar
de ere stærkt -udviklede. Uden Tvivl kunne alle Slags
Ejendommeligheder udvikles saa meget, at det ikke bliver
skjent længere. Derfor vil en fuldkommen Skjønhed, som
fordrer mange Ejendommeligheder udviklede paa en vis
bestemt Maade, være eu Sjeldenhed i enhver Race. Den
store Anatom Bichat sagde for lang Tid siden, dersom
alle Mennesker vare støbte i samme Form, vilde der ikke
være noget til, der kaldtes Skjønhed. Dersom alle Kvin-
der vare saa skjønne, som den medicæiske Venus, vilde
vi en Tidlang blive henrykte derover, men vi vilde snart
ønske os Forandring; og saasnart vi havde faaet den
attraaede Forandring, vilde vi ønske at se visse Karakterer
hos vore Kvinder forstærkede lidt over det Almindelige..

<) Ur. Bain har i: •Mental and Moral Scieoce*, 1868, S. 304—314,
samlet omtrent tolv mere eller mindre Torskjellige Theorier om
Skjønhed, men ingen af dem er ganske den samme som den her
fremsatte.

Digitized by

Google

nVENDE KAPITEL

SEKUNDÆBE KJØNSKARAKTEBER HOS MENNESKET. —
FORTSÆTTELSE.

Om VirkolDgerne af fortsat Udvælgelse af Kvinder efter hver enkelt
Races Skjønhedsbegreb — Om de Aarsager, som træde Parringsvalget
hindrende imøde bos vilde og civiliserede Folkeslag — Betingelserne
vare gunstige for Parringsvalget i de første Tider — Om den Maade,
paa hvilken Parringsvalget har virket blandt Menneskene — Om at
Kvinderne i vilde Stammer have nogen Lejlighed til at vælge deres
Mænd — Mangel af Haar paa Legemet og Udvikling af Skjæg ^
Hudens Farve — Resumé.

Vi have i det sidste Kapitel seet, at der hos alle
barbariske Racer lægges stor Vægt paa Klæder, Smykker
og Udseende, og at Mændene have i hver Race en egen
Ma^lestok for deres Kvinders Skjønhed. Vi komme nu til
det Spørgsraaal, hvorvidt det, at en Kvinde foretrækkes
for en anden og den deraf følgende Udvælgelse gjennem
mange Generationer af de Kvinder, som forekomme den
paagjældende Races Mænd de mest tiltrækkende, har
kannet forandre enten blot^ Kvindernes eller ogsaa hegge
Kjøns Karakter. Det synes at være Reglen hos Patte-
dyrene ^ at alle Slags Karakterer kunne arves ligesaa vel
af Hanner som af Hanner; vi kande derfor vente her hos
Mennesket at se, at enhver Karakter, som Kvinderne
havde vandet ved Parringsvalg , almindeligt vilde blive

Digitized by

Google

352

nedarvet til Afkommet af begge Kjen. Dersom Parrings-
valget har medført DOgen Forandring, kan det næsten an-
tages for givet, at de forskjellige Racer ville være blevne
forskjelligt modificerede, eftersom hver af dem har sit
Begreb om Skjønbed.

Hos Menneskene, særligt hos de Vilde, er der mange
Ting, der komme til at modarbejde Parringsvalgets Virk-
ninger, hvad den legemlige Skikkelse angaaer. Paa civi-
licerede Mænd ndøve Kvindens aandelige Egenskaber,
hendes Formne og særlig hendes sociale Stilling en stor
Indflydelse; thi hvad det Sidste angaaer, maa det erindres,
at Mænd sjeldent tage Kvinder til Ægte, der høre til en
lavere Klasse end deres egen. De Mænd, som ere «aa
heldige at faa de skjønneste Kvinder, ville ikke have
større Udsigt til, at faa en lang Række af Efterkommere
end de Mænd, der faa mindre skjønne Koner; den lille
Klasse undtagen, hvor Formuen nedarves til den Første-
fødte. Angaaende den omvendte Form for Udvælgelse,
den nemlig, at Kvinderne valgte de mest tiltrækkende
Mænd, saa maa det bemærkes, at uagtet Kvinderne hos
dø civiliserede Nationer have frit eller næsten frit Valg,
hvad der ikke er Tilfældet hos de ucivilicerede Racer,. ere
de dog i deres Valg stærkt paavirkede af Mændenes sociale
Stilling og Formuesomstændigheder, og Mændenes heldige
Stilling i saa Henseende er i høj Grad afhængig af deres
Forstandsevner og Energi og betinges ogsaa af de Resul-
tater, deres Forfædre have naaet ved disse samme Evner.

Der er imidlertid Grund til at tro, at Parringsvalget
har havt nogen Indflydelse hos enkelte civiliserede og
halvciviliserede Folkeslag. Mange ere, og det forekommer
mig med Rette, overbeviste om, at Medlemmerne af vort
Aristokrati, herved forstaaet alle rige Familier, hvor
Førstefødselsretten længe bar havt Gyldighed, derved at
de mange Slægtled igjennem have taget de skjønneste
Kvinder af alle Samfundsklasser til deres Hustruer, ere
blevne smukkere (d. v. s. hvad man kalder smukt i Evropa),

Digitized by

Google

*363

end Mellemklasserne; og dog er Mellemklassen stillet ander
ligesaa ganstigeLivsbetingelsery hvad fuldstændig Udvikling
af Legemet angaaer. Cook bemærker, at det bedre Ud-
seende, »som Enerne eller de adelige paa alle de evrige
Sydhavsøer have, findes hos alle Sandwicbsinsnlanernet;
men dette kommer rimelivis navnlig deraf, at disses Leve-
vaner og Næringsmidler ere bedre end de andres.

Den gamle Reisende Chardin siger i sin Beskrivelse
af Perserne at »deres Blod er nn bleven i høj Grad for-
ædlet ved deres Blanding med Georgierne og Cirkassierne,
to Nationer, der overgaa alle andre i Legemsskjønhed.
Der er i Persien neppe en Mand af Stand, som ikke har
e'n Georgierinde eller Cirkassierinde til Moder.« Han til-
føjer, at de (Perserne) ikke have arvet deres Skjønhed
fra Sværdsiden, »thi naa^ den. ovenfor omtalte Krydsning
ikke havde fondet Sted, vilde Standspersonerne i Persien,
som nedstamme fra Tartarer, være særdeles hæslige. >)
Her er et endnn mærkeligere Tilfælde: de Præstinder, som
gjprde Tjeneste ved Venus Erycina's Tempel ved San-
Gialiano paa Sicilien valgte man blandt de Skjønneste i
hele Grækenland; de vare na jnst ikke Vestalinder og
Qaatrefages^), som meddeler dette, siger, at Kvinderne
fra San-Gialiano den Dag idag ere bekjendte for at være
de skjønneste paa hele Øen og ere meget efterspurgte som
Modeller. Det er imidlertid indlysende , at de ovennævnte
Exempler ikke bevise Synderligt.

Det bølgende Tilfælde er, skjøndt det angaaer Vilde,
mærkeligt nok til at fortjene at meddeles. Hr. Witiwood
Reade meddeler mig, at Jolloferne, en Negerstamme paa
Vestkysten af Afrika, »udmærke sig ved deres gjennem-

M Disse Citater ere hentede fra Lawrence (•Lectures on Physiology«
1822, S. 393), som mener, at SiiJøDheden hos de bøjere Klasser i
England sicyldes den Omstændighed, at Mændene ha?e Talgt sig
de skjønneste Kvinder.

*) ■Anthropologle: Revne des Goars Scientiflques«, Oct. 1868, S. 721.

Digitized by

Google

354

gaaende skjenne Udvortes.« En Ven af Meddeleren spurgte
60 af disse Negere: »hvordan kan det være, at all« jeg
meder, seer saa godt ud, baade Mandfolk og Fruentimmer?«
Jollof-Negeren svarede: »det er meget let at forklare^
vi have nemlig altid havt for Skik at udskyde de af vore
Slaver y der saae værst ud og saa sælge dem.« Det
er vel næppe nødvendigt at ^'ere opmærksom paa, at
hos alle Vilde er Slavinder Konkubiner. Det at denne
Neger, med Rette eller Urette, tilskrev Stammens nette
Udvortes en længe fortsat Udskydelse af grimme Kvinder
er ikke saa forbavsende, som det ved første Øjekast kunde
synes; thi jeg har andetsteds') viist, at Negerne meget
vel forstaa, hvor vigtig den Indflydelse er. Udvælgelsen
har paa deres Husdyr, og jeg kunde her tilføje andre Be-
viser herpaa, som jeg skylder Hr. Reade.

Om de Aarsager, som standse eller hæmme
Parringsvalgets Virkninger hos Vilde; — Hoved-
aarsagerne ere for det Første saakaldte Fællesægteskaber;
for det Andet Barnemord, særligt Mord paa Børnene af
Hunkjønnet; for det Tredie tidligt Ægteskab og endelig
den Omstændighed, at Kvinderne holdes i saa ringe Agt og
ligefrem betragtes som Slaver. Disse fire Ting maa vi
se noget nøjere paa.

Det er indlysende, at saalænge som Menneskets eller et
hvilketsomhelst andet Dyrs Parring er overladt til Tilfældet,
oden at Nogen af de to Kjøn vælger, kan der ikke blive
noget Parringsvalg, og der vil ikke frembringes nogen lod-
virkning paa Afkommet derved, at visse' Individer have
været heldigere stillede i deres Bejlen end andre. Nu veed
man , at der den Dag i Dag findes Stammer, som have»
hvad Hr. J. Lubbock er saa høflig at kalde fælles Ægte-
skaber, det vil sige, at alle Stammens Mænd og Kvinder

•The Variation of AnlmaU and Piants nnder DomesticatioD«^
Vol. I, S. 207.

. Digjtized by

Google

355

allesamroeD ere hinandens Mænd og Koner. Den Tøjles-
løshed, der findes hos mange Vilde, er udentvivl forbav-
sende stor, roen det forekommer mig, at der adfordres
endna flere Beviser, førend vi helt kunne indrømme, at
de leve sammen med hinanden nden nogensomhelst Skranke.
Ikke desto mindre tro alle de, som allernøjest have studeret
dette SpørgsmaaP), og hvis Skjøn er meget mere værd
end mit, at Fællesægteskabet var den Form, der oprindelig
var den herskende i den hele Verden, heri ogsaa indbefattet
Ægteskab mellem Brødre og Søstre. De indirekte Beviseri
der tale til Gunst for denne Antagelse, ere overordenlig
vægtige og støtte sig hovedsagelig paa de Betegnelser for
Slægtskabsforhold, som anvendes hos Medlemmerne af de
enkelte Stammer, hvilke Betegnelser kun forudsætte én
Forbindelse med Stammen og ikke med nogen af Foræl-
drene. Men da Emmet er for stort og for indviklet til at
kunne gjøres til Gjenstand for selv en kortfattet Behand-
ling her, skal jeg indskrænke mig til nogle faa Bemærk-
ninger. Det er indlysende, at der hvor vi have med Fæl-
hsægteskaber at gjøre, eller hvor det ægteskabelige Baand
er meget slapt, der kan der ikke være Tale om Barnets
Slægtskab med dets Fader. Men det synes næsten utroligt,
at man nogensinde skulde have overseet Barnets Slægtskab
med Moderen, særlig da Kvinderne i de fleste vilde Stammer

M Hr. J. Labbock: »The Origin of ClYllisaiton«, 1870, Kap. III, Davn-
lig S. 60—67. Hr. MXennan siger i sit højst yærdifalde Skrift
•Primitive Marriage*, 1865, S }63. om de af de to KJøn med hin-
anden iodgaaede Forbindelser, at de -i den tidligste Tid vare løse,
af en forbigaaende Natur og til en vis Grad fælles«. Hr. MXennan
og Ur. J. Labbock have fremdraget mange Fakta, der bevise hvor
stor Tøjlesløsheden er blandt de Vilde i vore Dage. Hr. L. H.
Morgan mener i sin interessante Afhandling "On the Glassiflcatory
System ofRelationship* 1: »Proc. Arner. Acad. of Sciences«, Vol VII,
Febr. 1868, S. 475, at Polygami og alle Former af Ægteskab slet
ikke kjendtes i Urtiden. Efter Hr. J. Lubbocks Værk at dømme,
synes det ogsaa som om Bachofen antager, at der i den tidligste
Tid har hersket Fællesægteskab.

Digitized by VjOOQ IC

356

give deres Bern Die i laog Tid. Som eo Følge deraf regnes
i mange Tilfælde Stamtavlen alene efter Moderen med
Udelukkelse af Faderen. Men i mange andre Tilfælde od-
trykke de Betegnelser y der anvendes , kon en Forbindelse
med Stammen, saa at her endogsaa Moderen er lakket
ude. Det knnde synes mnligt, at den Forbindelse , der er
imellem de med hinanden beslægtede Medlemmer af den
samme barbariske Stamme, udsat for al Slags Fare, kande
paa Grund af at der trænges saa meget til gjensidig Be-
skyttelse og Hjælp, faa saa meget større Betydning end
Slægtskabet mellem Moder og Barn, at det kunde fere til,
at man kon brugte Betegnelser, der udtrykte de førstnævnte
Slægtskabsforhold; men Hr. Morgan er overbevist om, at
den Maade at betragte Sagen paa, ingenlunde slaaer til.

De Betegnelser for Slægtskabsforhold, som bruges i
de forskjellige Egne af Verden, kunne ifølge den nysciterede
Forfatter deles i to store Klasser, nemlig den klassifikato-
riske og den deskriptive, — den sidste er den, vi bruge.
Det er det klassifikatoriske System, som saa bestemt fører
til den Antagelse, at Fællesægteskabet og andre yderst
slappe Ægteskabsformer oprindelig vare de herskende.
Men saa vidt jeg kan se, er det ikke af den Grund nød-
vendigt at antage et absolut frit Kjønsforhold. Mænd og
Kvinder kunde i hin Tid, ligesom saa mange af de lavere
Dyr nu, have sluttet faste, men midlertidige Forbindelser
for hver enkelt Fødsel og i saa Tilfælde vilde Slægtskabs-
betegnelserne være blevne næsten lige saa konfuse, som
naar Kjønsforholdet var aldeles frit. Hvad Parringsvalget
angaar, saa er Alt, hvad der forlanges, kun at der udøves
et Valg,, førend Forældrene mages, og det har ikke Noget
at sige, om Forbindelsen varer hele Livet eller kun et Aar.

Der er Andet end disse Slægtskabsbetegnelser, der
tyder hen paa, at Fællesægteskabet tidligere var det her-
skende. Hr. J. Lubbock forklarer skarpsindigt det mærke-
lige og vidt udbredte Exogami, — det vil sige, at en
Stammes Mænd altid tage deres Koner fra en anden bestemt

Digitized by VjOOQ IC

357

Stamme 9 — derved at Ægteskabets oprindelige Form var
kommunistisk; saaled^s at en Mand aldrig fik en Kone for
sig selv, med mindre han revede hende fra en fjendtlig
Nabostamme og saa vilde denne værdifulde Erhvervelse
naturligvis blive hans alene og ingen Åndens. Saaledes kande
den Skik at reve Kvinder være opstaaet og den Hæder,
der herved vandtes, kunde saa tilsid^t have gjort det til
en almindelig udbredt Skik. Vi kunne saaledes ifelge Hr.
J. Labbock ^) forstaa • Nødvendigheden af at afsone Ægte-
skabet, da det jo var et Brud paa Stammens Vedtægter,
eftersom en Mand ikke efter de gamle gængse Forestillinger
havde Lov til at tilegne sig Noget, som tilhørte hele Stam-
men o. Hr. J« Labbock meddeler endvidere en højst mærke-
lig Samling af Exempler, der viser, at man i gamle Dage
højt hædrede Kvinder, der vare særlig tøjlesløse, og det
er, siger han, forklarligt, dersom vi antage, at et ganske
frit Forhold mellem de to Kjen var Stammens oprindelige
og derfor længe agtede Skik. ')

Omendskjøndt den ægteskabelige Forbindelses Udvik-
lingsmaade er et dunkelt Spørgsmaal, hvad vi kunne slutte
os til deraf, at de tre Forfattere, som nøjest have studeret
det,' nemlig Hr. Morgan, Hr. M'Lennan og Hr. J. Lub-
bock, have fra hinanden afvigende Meninger paa for-
skjellige Punkter, saa synes det dog efter det Fore-
gaaende og ogsaa efter adskillige andre Ting at dømme,
vist, at Ægteskabet har udviklet sig efterhaanden , og at
et næsten aldeles frit Forhold mellem Kjønnene engang
var yderst almindeligt her i Verden. Ikke desto mindre
kan jeg, naar jeg seer hen til de lavere Dyr og særlig de
af dem, som staa Mennesket nærmest, ikke tro, at denne

M Address to British AssociaUon »On the Social and Rellglous Con-
dition of the Lower Racea of Man«, 1870. S. 20.

') tOrigin of CiTilisatiom, 1870, S. 86. I de forskjellige ovenfor
citerede Værker vil der findes mangfoldige Gxempler paa Beslægtet-
hed gjeonem Kvinderne alene eller med Stammen alene.

Digitized by

Google

358

Samlivsform var den herskende i en yderst Qem Periode,
da Mennesket neppe ifok endnu havde naaet den Plads i
Dyrerækken, som han nu indtager. Mennesket nedstammer,
som jeg har forsøgt at vise, ganske vist fra en eller anden
abellgnende Skabning. Hos de nulevende Firhændede er,
saavidt vi da kjende deres Livsvaner, Hannerne hos nogle
Arter monogame, men leve knn en Tid af Aaret sammen
med Honnerne; dette synes saaledes at være Tilfældet med
Orang-Utangen. Forskjellige Arter, saasora nogle af de
indiske og amerikanske Abekatte, ere strengt monogame,
og leve hele Aaret rundt sammen med deres Mager. Andre
ere polygame, saaledes som Gorillaen og forskjellige ameri-
kanske Arter, og hver Familie lever for sig. Selv naar
dette er Tilfældet er der dog vist et selskabeligt Forhold
mellem de Familier, der leve i samroe Egn; Chimpanzeen
træffes saaledes nu og da i store Flokke. Atter andre
Arter ere polygame, men her leve fiere Hanner hver med
deres Hunner i Selskab; dette gjælder om flere Arter af
Bavianer. ^) Vi kunne i det Hele taget, efter det vi kjende
til den Skinsyge, der findes hos alle de Hanpattedyr, der
ere bevæbnede, hvad mange af dem ere, med særegne Vaabeo,
der navnlig bruges i Kampen mod deres Rivaler, sige os
selv, at et aldeles frit Forhold mellem Kjennene ude i
Naturen er i allerhøjeste Grad usandsynligt. Selv om de
ikke mages paa Livstid, men kun for hver enkelt Fødsel,
saa vilde dog, dersom de Hanner, dér ere de stærkeste
og bedst skikkede til at forsvare, eller til paa anden Maade
at staa deres Hunner og unge Afk^m bi, kom til at udvælge
de mest tiltrækkende Hanner, dette være nok til at Parrings-
valget kunde virke.

M Brehm (•Illastr. Thlerleben«, B. I. S. 77) siger, al Cynocephalas
hamadryas lever 1 store Flokke, der indeholde to Gange saa maoge
voksne Hunner som voksne Hanner Jevnfør Rengger om ameri-
kanske polygame Arter og Owen (»Anat of Verlcbr.«, Vol. III, S. 746)
om amerikanske monogame Arter. Andre Henvisninger kunde
tilføjes.

Digitized by

Google

369

Dersom vi derfor kaste Blikket langt nok tilbage i Uden,
saa er det yderst Qsandsynligt, at de dengang levende
Mænd og Kvinder levede i et absolut frit Kjønsforhold.
Skulle vi dømme efter de selskabelige Levevaner , det nu-
levende Menneske har og derefter, at de fleste Vilde ere
Polygamister, saa bliver den rimeligste Antagelse den, at
Fortidens Mænd oprindelig levede i smaa Selskaber, hver
med saa mange Koner, som han kunde faa og ernære, og
som han skinsygt bevogtede mod alle andre Mænd. Det
kan ogsaa være, at han har levet alene for sig selv sammen
med flere Koner ligesom Gorillaen; thi alle de Indfedte
• ere enige om, at man kun træffer een voksen Han i hver
Flok; naar den unge Han bliver voxen, opstaaer der en
Kamp om Overherredømmet og den Stærkeste gjør ved at
4ræbe og bortjage de Andre sig selv til Samfundets Over-
hoved.« *) Da de yngre Hanner saaledes blive drevne bort
og sendte ud i Verden for at søge om en Mage, vil herved
«n altfor nær Krydsning af Medlemmerne af samme Familie
blive forhindret.

Omendskjøndt de Vilde nu ere yderst tøjlesløse og
omendskjøndt Fællesægteskaber tidligere kunne have været
meget udbredte, have dog mange Stantmer et Slags Ægte-
skab, som dog imidlertid er af en langt løsere Beskaffenhed
end det, der findes hos civiliserede Nationer. Overhovedet
for enhver Stamme lever, som nylig meddelt, næsten altid
i Polygami. Ikke desto mindre er der Stammer, som staa
paa næsten det allerlaveste Trin, der, ere strengt monogame.
Dette er Tilfældet med Veddaherne paa Ceylon; de have
efter Hr. J. Lubbock^) et Ordsprog, der siger »at Døden
alene kan skille Mand fra Kone«. En intelligent Kandya-
høvding, der naturligvis var Polygamist, »var ganske op-
rørt over det græsselige Barbari kun at have een Kone og

M Dr. Savage 1: • Boaton Journal of Nat. Hist«, Vol. V, 1846—47,

S. 428.
^) .Prehlatoric Times«, 1869, S. 424.

Digitized by

Google

360

ikke skilles fra hende fer Deden.« Det var, sagde han,
• akkurat ligesom Wanderu- Abekattene*. Hvorvidt nn de
Vilde 9 som have et eller andet Slags Ægteskaber , poly-
gamt eller monogamt , have dette fra gammel Tid af, eller
hvorvidt de ere vendte tilbage til Ægteskabet efter at have
tilbagelagt et Stadiam, paa hvilket Forholdet mellem
Kjennene var aldeles frit, derom har jeg ingen Mening.

Barnemord. — Barnemord er nu meget almindeligt
den hele Verden over, og der er Gmnd til at antage, at
det har været endnn meget mere udbredt i tidligere Tider. ^)
Vilde Folk have Vanskelighed ved at ernære sig selv og deres
Bern, og saa er det jo en nem Udvej at dræbe Bemene
som spæde. 1 Sydamerika var der, som Azara meddeler,
nogle Stammer, som tidligere dræbte saa mange Bern af
begge Kjen, at Stammerne vare paa Nippet til at de ud.
Man har Exempler paa, at Kvinderne paa Sydhavseeme
have taget Livet af fire til fem, ja endogsaa ti af deres
Bern, og Ellis kunde ikke finde en eneste Kvinde, som ikke
hayde dræbt i det Mindste eet. Der hvor Barnemord er Skik
og Brug vil Tilværelseskampen jo blive mindre streng, og
alle Stammens Medlemmer ville have næsten lige god Ud*
sigt til at opfede deres faa overlevende Bern. I de fleste
Tilfælde bliver der dræbt et sterre Antal Pigebørn end
Drengebern; thi det er indlysende, at de Sidstnævnte ere
mere værd for Stammen, da de, naar de ere blevne voxne,
ville hjælpe til at forsvare den og kunne serge for sig selv.
Men den Vanskelighed, som Kvinder af Erfaring vide, der
er ved at opfede Bernene, det at denne Vanskelighed
indvirker skadeligt paa Kvindernes Skjenhed og endelig det»
. at der sættes mere Pris paa Kvinderne, og at de leve bedre,
naar der er faa af dem, det angiver Kvinderne selv, og
forskjellige Jagttagere med dem, som yderligere Motiver

*) Hr. M'Lennan: •PrimUWe Bfaniage«, 1865. Se serllgt under
Exogami og Barnemord, S. IdO, 138, 165.

Digitized by

Google

361

til at dræbe Børnene. Hr. G. Grey mener, at i Avstralien,
hvor Mordet paa Smaapiger endnn er almindeligt, forholde
de Indfedtes Kvinder sig til Mændene som en til tre; men
Andre sige som to til tre. I en Landsby paa Østgrændsen
af Indien fandt Oberst Maccnlioch ikke et eneste Pigebarn ').
Naar paa Grand af Mordet paa Børn af Kvindekjennet
Antallet paa Kvinder i en Stamme blev meget lille, vilde
den Skik at tilrane sig Hnstroer fra Nabostammer paa en
meget naturlig Maade opstaa. Men Hr. J. Lnbbock mener
jo imidlertid, som vi have seet, at denne Skik hovedsagelig
skyldes det, at der tidligere har været Fællesægteskaber,
og at Mændene som en Følge deraf fra andre Stammer
have røvet Kvinder, som de kunde have for sig selv alene.
Der kunde ogsaa anføres andre Grande, som f. Ex. den,
at naar Samfundene vare meget smaa, vilde der ofte være
Mangel paa giftefærdige Kvinder. At den Skik at røve
Kvinder var meget udbredt i tidligere Tider, selv blandt de
civiliserede Nationers Forfædre, det seer man tydeligt af
de mange mærkelige Skikke og Ceremonier, og om h^nike
Hr. M'Lennan har givet en meget interessant Beretning.
Ved vore Ægteskaber synes »the best mant oprindelig at
have været Brudgommens væsenligste Hjælper ved Revnings-
Akten. Saa længe som nu Mændene plejede at skaffe sig
deres Koner ved Vold og List, var det ikke sandsynligt, at
de vilde have udvalgt sig de mest tiltrækkende Kvinder, de
vilde have været altfor glade ved bare at faa en Kvinde
fat. Men saa snart som den Skik at^iltuske sig Kvinder
fra andre Stammer, hvad der nu gjøres mange Steder,
kom igang, saa vil det i Almindelighed være de mest til-
trækkende Kvinder, der bleve kjebte. Men den uophørlige
Krydsning mellem de forskjellige Stammer, som er den nød-

*) Dr. Gerland (»Ueber das Aussterben der Naturvdlker* , 1868> bar
samlet meget om Barnemord, se særlig S. 27, 51, 54- Azara
(•Voyages* etc, Tom. II, S. 94, 116) omhandler detailleret Motiverne.
Jeynfør ogsaa MXennan (Ibld. S. 189) angaaende Indien

Digitized by

Google

. 362

vendige Følge af saadanne Skikke, vil have bidraget til
at give alle de Folk, der bebo det samme Land, et næsten
ensartet Udseende, og herved vilde der i meget hej Grad
gjeres Farings valget s Magt til at differentiere Stammerne
Afbræk.

Den Mangel paa Kvinder, som er en Felge af, at de spiede
Pigebern tages afdage, ferer ogsaa en anden Skik med
sig, nemlig Polyandri, Noget, der endnu er almindeligt i
forskjellige Dele af Verden, og som tidligere, efter hvad
lir. M'Lennan troer, fandt Sted næsten overalt; dette
Sidste betvivles imidlertid af Hr. Morgan og Hr. J. Lub-
bock. *) Der, hvor to eller flere Mænd blive nødt til at
gifte sig med een Kone, følger det af sig selv, at alle Stam-
mens Kvinder ville blive gifte, og Mændene ville altsaa
ikke komme til at vælge sig de mest tiltrækkende Kvinder.
Men noder saadanne Omstændigheder vil Kvinden uden
Tvivl komme til at vælge og vil da foretrække de mest
tiltrækkende Mænd. Azara f. Ex. beskriver, hvor neje en
Guana-Kvinde tinger om alle Slags Privilegier, før han
slaaer til med en eller flere Mænd, og Mændene gjere sig
som en Følge deraf en usædvanlig Ulejlighed med deres
Ydre. 2) De meget grimme Mænd ville maaske aldeles
ikke faa nogen Kvinde, eller ogsaa faa hende senere; men
de smukke Mænd vilde ikke, omendskjendt de havde mest
Ileld til at blive gifte, saavidt vi kunde se, efterlade sig
et talrigere Afkom, der kunde arve deres Skjønhed, end

de samme Kvinders mindre kjønue Mænd.

K vindernes tidlige f^ o ri oveise og deres Træll e-
kaar. — Hos mange vilde Folk er det Skik at forlove Kvin-
derne medens de ere smaa Børn, og dette vilde paa en meget
virksom Maade forhindre , at nogen af Parterne kom til at

*) •Primitive Mariage% S. 206; Hr. J. Lubbock : »Oilgin of Civilisation«,
S. 100. Jevnfør ogsaa Hr. Morgan , loc. cit , om Polyandriets større
Udbredelse I tidiigere Tider.

') .Voyages« osv. Tom. II, S. 92—95.

Digitized by

Google

363

vælge efter det personlige Udseende. Men det vilde ikke
forhindre, at de mere tiltrækkende Kvinder senere hen blove
stjaalne eller med Magt tagne fra deres Ægtefæller af
stærkere Mæi\d, og dette er Noget, der ofte skeer i Av-
stralien, Amerika og andre Egne af Verden. Til en vis
Grad vilde de samme Følger for Parringsvalget blive Resul-
tatet, der hvor Kvinder næsten ndelnkkende skattes som
Slaver eller som Lastdyr, og dette er Tilfædet hos Vilde.
Mændene vilde imidlertid til alle Tider foretrække de kjen-
neste Slaver, det vil sige saadanne, som de fandt, vare
de kjenneste.

Vi se saaledes, at der er forsk jellige Skikke igang
hos de Vilde, som for en stor Del vilde bæmme eller fuld-
stændig standse Parringsvalgets Virkning. Paa den anden
Side ere de Livsbetingelser, under hvilke de Vilde leve,
og nogle af deres Levevaner gunstige for Kvalitetsvalget,
og dette virker altid sammen med Parringsvalget. Som
bekjendt lide de Vilde meget ved stadig tilbagevendende
Hungérstider; de forøge ikke deres Næringsmasse ved kun-
stige Midler; de lade sjelden være med at gifte sig^), og
gifte sig i Almindelighed i en ung Alder. Som en Følge
deraf maa de nu og da være udsatte for baarde Tilværelses-
kampe og kun de heldigststillede Individer ville holde
sig ilive.

I hine tidlige Tider, da Mennesket neppe nok var blevet
til Menneske endnu, levede de, som tidligere omtalt, rime-
ligvis enten polygamt eller midlertidigt monogamt. Forholdet
mellem Kjønnene var da, at dømme efter Analogi med de
lavere Dyr, ikke ganske frit. De have uden Tvivl forsvaret

M BurcheU siger (-Trayeh in S. Africa-, Vol. II, 1824, S. 58), at der
blandt de Vilde i Sydafrika hverken findes Mænd eller Kvinder,
der henleve deres Tid i Coelibat. Azara (•Voyages dans 1 Amérique
Merid.*, Tom. 11, 1809, S 21) bemærker ganske det Samme med
Hensyn til de vilde Indianere i Sydamerika.

Digitized by

Google

364

deres Kvinder, saa godt de kande, mod alle Slags Fjender
og bave rimeligris serget for at holde sig selv og deres
Afkom iliye ved at jage. De kraftigste og dygtigste Mænd
have staaet sig bedst i Tilværelseskampen og have faaet
de mest tiltrækkende Koner. I hine tidlige Tider have vore
Forfædre paa Grand af deres svage Forstandsevner ikke
været meget fremsyaede eller tænkt paa kommende Beghren-
beder. De ere blevne ledede mere af deres Instinkter og
endna mindre af deres Fomnft end de Vilde nutildags. De
vilde ikke den Gang delvis bave mistet et af de stærkeste
af alle Instinkter, som er fælles for lavere Dyr, nemlig
Kjærligbeden til deres spæde Afkom, og som en Felge
deraf bave de heller ikke dræbt deres Bern. Der har derfor
heller ikke været nogen kanstig frembragt Mangel paa
Kvinder, som en Felge deraf heller ikke Polyandri; der
bar ikke fundet tidlige Forlovelser Sted, Kvinderne ere ikke
blevne regnede lige med Slaver og begge Kjen , ifald Kvin*
deme ligesaavel som Mændene fik Lov til at vælge, ville ikke
bave valgt deres Mager paa Grand af disses sjælelige Egen-
skaber eller Rigdomme eller sociale Stilling, men næsten
udelukkende efter deres Udseende. Alle de Voksne bave
giftet sig eller maget sig, og hele Afkommet er saa vidt
muligt blevet opfedt, saa at Tilværelseskampen til visse
Tider roaa bave været i allerbejeste Grad streng og baard.
Saaledes vil altsaa i hine tidlige Tider Betingelserne for
Parringsvalget have været langt gunstigere end senere, da
Mennesket var gaaet fremad, hvad Forstandsevneme angik,
roen tilbage for Instinkternes Vedkommende. Derfor hvilken
Indflydelse saa end Paringsvalget kan have havt paa Frem-
bringelsen af Forskjellighederne mellem Menneskeracerne og
mellem Mennesket og de bøjere Firbændede , saa bar denne
Indflydelse været langt kraftigere paa et meget Qemt Tids-
punkt, end den er den Dag idag.

Om den Maade, paa hvilken Parringsvalget
bar virket hos Menneskene. — Hos Fortidens Meu-

Digitized by VjOOQ IC

365

nesker ander de ovenfor omtalte gunstige Betingelser og
hos de Vilde 9 som nutildags indgaa ægteskabelige Forbin-
delser (men svækket i bajere eller ringere Grad, alt eftersom
den Skik at dræbe spæde Pigebørn og tidlige Forlovelser
o. s. V. ere mere eller mindre i Brag) vil Parringsvalget
rimeligvis have virket paa følgende Maade. De stærkeste
og kraftigste Mænd, — de som bedst kande forsvare deres
Familie og v^re dygtigst til at jage, og senere hen Høv-
dingerne eller Overhovederne, — de som vare forsynede
med de bedste Vaaben, og som ejede Mest, saasom en
stor Mængde Hunde eller andre Dyr ville kunne have op-
fedt et gjennemsnitlig større Antal Efterkommere end de
ringere, fattigere og lavere stillede Medlemmer af samme
Stamme. Der kan ikke være nogen Tvivl om at saadanne
Mænd i Almindelighed have kunnet vælge sig de mest til-
trækkende Kvinder. Nutildags har overalt i Verden næsten
enhver Stammes Høvding mere end een Kone. Efter hvad
der er mig meddelt af Hr. Mantell var indtil for nylig næsten
enhver Pige paa Ny-Zeeland, som var smuk eller tegnede
til at blive det, en eller anden Høvdings Tapu. Hos Kaferne
have, som Hr. C. Hamilton meddeler^), •Høvdingerne i
Almindelighed Ret til i mange Miles Omkreds at vælge de
Kvinder, de ville og ere meget ihærdige i at hævde og vaage
over dette deres Privilegium«. Vi have seet, at hver
enkelt Race har sin egen Skjønhedsstil, og vi vide, at
Mennesket beundrer et karakteristisk Træk hos Husdyr, i
Klædedragt og Prydelser og, hvad Folks Udseende angaaer,
naar dette Træk er lidt mere udpræget end almindeligt.
Dersom man derfor gaaer ind paa det, der foran er ud-
viklet, og jeg kan ikke se, at der er nogen Grand til ikke
at gjøre det, vilde det være en uforklarlig Ting om Ud-
vælgelsen af de mest tiltrækkende Kvinder ved de mest
kraftfalde Mænd af hver Stamme, som gjennemsnitlig vilde
efterlade sig det største Antal Børn, ikke i Løbet af mange

') »Aoibropological Review, Jan. 1870, S. XVI.

Digitized by VjOOQ IC

366

Generationer til en vis Grad vilde modificere Stammens
Karakter.

Hos vore Hasdyr finder man, naar en fremmed Race
indføres i et nyt Land, eller naar en indfødt Race længe
er bleven holdt, enten fordi den er nyttig eller ogsaa til
Stads, efter adskillige Generationers Forløb, at den har
andergaaet en større eller mindre Forandring, at sige da,
naar man kan anstille Sammenligning. Dette er Følgen
af abevidst Racevalg igjennem en lang Række af Gene-
rationer — det vil sige. Bevarelsen af de mest skattede
Individer — oden at Opdrætteren ønsker eller venter at
opnaa noget saadant Resaltat. Ligeledes dersom to om-
hyggelige Opdrættere gjennem en lang Åarrække opfede
Dyr af et og samme Hold og ikke sammenligne dem med
hinanden eller med andre, saa viser det sig, at Dyrene
efter nogen Tids 'Forløb til Ejernes Forbavselse ere blevne
lidt forskjellige fra hinanden.*) Enhver Opdrætter præger,
som von Nathasias betegnende siger, sine Dyr med sin
egen Smag, sit eget Skjen. Hvilken Gmnd sknlde der
da kanne angives for, at lignende Resultater ikke skulde
bringes tilveje ved en længe fortsat Udvælgelse af de mest
beundrede Kvinder ved de af Stammens Mænd, som vare
istand til at opføde det største Antal Børn? Dette vlMe
være abevidst Race valg; thi der vilde være bleven frem-
bragt en Virkning, nden at der hos de Mænd, som fore-
trak visse Kvinder fremfor andre, næredes noget Ønske
eller nogen Forventning om denne Virkning.

Lader os antage, at Medlemmerne af en Stamme,
hos hvilken der bragtes en eller anden Form af Ægteskab,
spredtes over et abeboet Land; de vilde da snart deles i
forskjellige Horder, som vilde være adskilte fra hinanden
ved forskjellige natarlige Barrierer og endna mere ved de
evindelige Krige, der altid finde Sted mellem alle vilde

M -The Variation of Animals and PlaDts under Domestieatlons Vol. II,
S. 210-17.

Digitized by

Google

367

Nabofolkeslag. Horderne vilde saaledes komme til at leve
onder lidt forskjellige Betingelser og paa lidt forskjellig
Maade og vilde tidligt eller sent komne til at afvige lidt
fra hinanden. Saasnart dette indtraf, vilde hver enkelt
isoleret Stamme danne sig et eget, lidt forskjellig Skjøn-
hedsbegreb *); og saa vilde abevidst Udvælgelse komme til
at virke derved, at de mægtigste og øverste Vilde foretrak
visse Kvinder fremfor, andre. Saaledes vilde Forskjellig-
hederne mellem Stammerne begynde med at være meget
smaa og saa gradvis unndgaaeligt blive større og større.

Hos Dyr, der leve i vild Tilstand ere mange Karak-
terer, som ere Hannerne ejendommelige, saasom Storhed,
Styrke, særegne Vaaben, Mod og Stridbarhed blevne er-
hvervede ved Kamp. Menneskets halvmenneskelige For-
fædre ere tilligemed deres Slægtninge, de Firhændede,
ganske vist blevne saaledes modificerede og da de Vilde endnu
kæmpe om deres Kvinder, er det rimeligt, at en lignende
Udvælgelsesproces her er gaaet for sig, stawkere eller
svagere, lige indtil den Dag idag. Åndre Karakterer, som
ere ejendommelige for de lavere Dyrs Hanner, saasom
straalende Farver og forskjellige Prydelser, ere blevne er-
hvervede derved, at Hunnerne have foretrukket de mest
tiltrækkende Hanner. Der er imidlertid Undtagelsestilfælde,
hvor Hannerne i Stedet for at være blevne udvalgte have
været de Udvælgende. Vi opdage saadanne Tilfælde ved,
at Hunnerne ere blevne mere og stærkere prydede end
Hannerne, — idet deres Prydelser ere blevne nedarvede
udelukkende eller hovedsagelig til Afkommet af Hunkjønnet.
Et saadant Tilfældet i den Orden, til hvilken Mennesket
hører, er blevet beskrevet, nemlig Rhesus-Åbekatten.

^) En sindrig Forfatter hævder, at man, naar man sammeligner
RaphaeU, Rubens og moderne franske Maleres Billeder, kan se at
Skjenbedsldeen ikke er ganske den samme i de forskjellige Dele
af Evropa; se: »Lives of Haydn and Moxart«, ved Bombet, eng.
Overs , S. 278.

Digitized by

Google

368

Manden er stærkere paa Sjæl og Legeme end Kvindea
og hos de Vilde holdes han i langt mere forkuet Træl-
domstilstand end noget andet Dyrs Hnn ; det er derfor ikke
overraskende y at det her er blevet Hannen , der har været
den Vælgende. Overalt vide Kvinderne at sætte Pris paa
deres Skjønhed og, naar de kunne komme til det, have
de mere Glæde af at pynte sig selv med alle Slags Pry- '
delser end Mændene. De laane dertil Fuglehannemes
Fjer, hvormed Naturen beklædte dette Kjen for dermed
at bedaare Hunnerne. Da Kvinderne længe ere blevne ud-
valgte efter deres Skjenhed, er det rimeligt, at nogle af
de paa hinandeii følgende Varieringer ere blevne nedarvede
noget begrændset, og at som en Følge heraf Kvinderne
have nedarvet deres Skjønhed i en noget højere Grad til
deres kvindelige Afkom end til deres mandlige. Som en
Følge heraf ere Kvinderne blevne skjønnere, hvad de Fleste
ville indrømme, end Mændene. Kvinderne nedarve imid-
lertid ganske vist de fleste af deres Karakterer, Skjønhed
medindbefattet, til deres Afkom af begge Kjøn, saa at en
fortsat Udvælgelse ved hver Races Mænd af de mest til-
trækkende Kvinder, det vil sige hvad der i hver enkelt
Race gjælder for Tiltrækning, vilde kooune til at modificere
alle Racens Individer af begge Kjøn paa samme Maade.

Angaaende den anden Form for Parringsvalget , (som
bos de lavere Dyr er den langt almindeligste), den nemlig,
hvor Hunnerne ere de Vælgende og kun give sig af med
de Hanner, der mest opflamm^B eller bedaare dem, saa
have vi Grund til at tro, at den tidligere virkede blandt
Menneskets Forfædre. Mændene have rimeligvis faaet deres
Skæg og maaske nogle andre Karakterer ved Arv fra en
gammel Stamform, som paa denne Maade erhvervede sine
Prydelser. Men denne Udvælgelsesform kan lejlighedsvis
have virket i senere Tider; thi endog hos yderst barbariske
Stammer have Kvinderne mere Lejlighed til at vælge, forkaste
og prøve deres Elskere, end man skulde tro. Da dette er

Digitized by

Google

369

«t temmelig vigtigt Spørgsmaal, vil jeg her meddele de
£xempler, jeg i saa HeDseende bar kuDoet finde.

Hearne omtaler, hvorledes en Kvinde hos en af det
arktiske Amerikas Stammer gjentagne Gange løb bort fra
sin Mand og levede sammen med sin Elsker , og Azara
meddeler, at hos Gharruaerne i Sydamerika er der ingen ,

Vanskelighed for Skilsmisse. Hos Abiponerne tinger den
Mand, der vælger sig en Kone, med Forældrene om Prisen.
Men »det hænder hyppigt, at Pigen kuldkaster det, hvorom
Forældre og Brudgom ere blevne enige, idet hun haard-
nakket fastholder, at hun ikke vil vide Noget af Æg[te-
skab at sige.« * Hun løber ofte sin Vej, skjuler sig og narrer
paa denne Maade Brndgommen. Paa Fidjiøeme sætter
Manden sig med virkelig eller forstilt Vold i Besiddelse
af Bruden; men »dersom hun, naar hun naaer Bortførerens
Hjem, ikke skulde synes om Partiet, saa løber hun bort,
hen til En, der kan beskytte hende, men har hun ikke
Noget imod Partiet, er Sagen afgjort med det Samme.«
Paa Ildlandet faaer den unge Mand først Forældrenes Sam-
tykke ved at gjøre dem en eller anden Tjeneste, og saa
forsøger han paa at føre Pigen med sig; »men dersom hun
ikke har Lyst, holder hun sig skjult i Skovene, indtil
hendes Bejler er bleven hjertelig træt af at søge efter
hende og opgiver det Hele; dette hænder imidlertid sjeldent.«
Hos Kalmukerne er der ligefrem Væddeløb mellem Bruden
og Brudgommen, hvor den Første har et godt Forspring,
og man forsikkrede Clarke,' »at det aldrig hændte, at en
Pige blev fangen, medmindre hun holdt af sin Forfølger.«
Hos de vilde Stammer i det malayiske Arkipelag finder
der lignende Væddeløbs-Bryllupper Sted, og det synes efter
E[r. Bouriens Meddelelse, hvad Hr. J. Lubbock beoiærker,
som om det ikke her var den Hurtigste eller den Stær-
keste, der vandt, men den som var saa heldig at have
gjort et godt Indtryk paa dei^ unge Pige.»

Hvad nu Afrikanerne angaaer, saa kjøbe Kaferne deres
Koner, og* de unge Piger faa frygtelige Prygl af deres Fædre,

Digitized by VjOOQ IC

370

dersom de ikke ville tage den Mand , han har valgt til dem ;
dog er det tydeligt efter mange Exempler, som Hr. Shooter
anfører y at de ikke have saa Lidt at sige med Hensyn
til Valget. Man har saaledes Exempler paa, at meget
grimme y rige Mænd ingen Koner have kunnet faa. Fer
Pigebørnene indvillige i Forlovelsen, lade de Mændene præ-
sentere sig forfra og bagfra »og lade dem trave for sig.«
Man har Exempel paa, at de selv fri, og det hænder iUe
sjeldenty at de løbe væk med en Bejler. Naar hos de
lavtstaaende, sydafrikanske Buskmænd »en Pige er bleven
voxen uden at være bleven forlovet, hvilket imidlertid ikke
gaaer tidt paa, saa maa Bejleren lige saa vel have hendes
Samtykke som Forældrenes^). Hr. Winwood Reade an-
stillede Forespørgsler for mig angaaende de vestafrikanske
Negre, og han meddeler mig, at »Kvinderne, i det Mindste
blandt de mere intelligente Pagan- Stammer, ikke have nogen
^Vanskelighed ved at faa den Mand til Ægte , som de holde
af, omendskjøndt det ansees for ukvindeligt at bejle selv.
De kunne meget godt blive stærkt forelskede og indgaa ømme,
lidenskabelige og faste Forbindelser.«

Vi se ^aaledes, at Kvinderne hos de Vilde ikke ere
saa ganske uden Indflydelse paa Ægteskabet, som saa tidt
har været antaget. De knnne prøve de Mænd, som de
foretrække og kunne undertiden forkaste dem, de ikke
synes om, enten før eller efter Ægteskabet. Naar Kvin-
dernes Valg stadig gik i en bestemt Retning, maatte Stam-
mens Karakter tilsidst herved blive paavirket; thi Kvin-

Azarar »Voyages> etc , Vol. II. S. 23. Dobrizhoffer: »An AcouDt of
the Abipones«. Vol. II, 1822, S. 207. Williams, om Fidjieenies
Indvaanere, citeret hos Lubbock: •Origio of CIvilisatloD«, 1870,
S. 79. Om IldlæDderoe, Kiug <fc Fitz Roy: »Voyages of the Ad-
veoture and Beagle«, Vol. II, 1889, S. 182. Om Kalmakeine,
citeret hos M'Leonaa: •Primitive Mariage«, 1865, S. 82. Om
Malayerne, Lubbock. ibid. S. 76. Hr. J Shooter: »On the Kaflrs
of Natal-. 1857. S. 52—60 Om Buskmands-KTinderne, BuEcbel]:
•Travels in S. Africa-, Vol. II, 1824, S. 59.

Digitized by

Google

371

derne vilde i Alroindelighed ikke blot vælge de Mænd, der
forekom dem smukkest , men de vilde samtidig ogsaa tage
Hensyn til, hvem der bedst kunde forsvare og forsørge
dem. Saadan et udsøgt Par vilde i Almindelighed kunne
opføde et større Antal Børn end de mindre udsøgte. Det
samme Resultat vilde fremkomme, men endnu bestemtere
og stærkere, ifald der valgtes af begge Parter, det vil sige,
dersom de mest tiltrækkende og samtidig mægtigste Mænd
foretrak og bleve foretrukne af de meest tiltrækkende
Kvinder. Og disse to Udvælgelsesmaader synes i Virke-
ligheden at have været i Brug hos Menneskene, enten
samtidig eller ikke samtidig og særligt i vor lange Histories
allerførste Perioder.

Vi ville nu lidt mere omstændeligt omtale nogle af
de Karakterer, hvorved de forskjellige Menneskeracer ad-
skilles fra hinanden indbyrdes og fra de lavere Dyr, nemlig
Legemets større eller mindre Mangel paa Haar og Hudens
Farve, og vi skulle tillige se, hvad Forbindelse der er
mellem disse Karakterer og Parringsvalget. Det er ikke
nødvendigt at sige Noget om den store Forskjel der er
paa Ansigtstrækkene og paa Hjerneskallens Form hos de
forskjellige Racer, da vi i det sidste Kapitel have seet,
hvor forskjellige Begreber der haves om disse Partiers
Skjønhed. Det er jo derfor rimeligt, at de ere blevne
paavirkede ved Parringsvalg,* men, saa vidt jeg kan se,
kunne vi ikke danne os nogen Mening om, hvorvidt det er
fra den mandlige eller fra den kvindelige Side, at Paa-
virkningen er ndgaaet. Menneskets .Sangfærdighed have
vi ligeledes tidligere omtalt.

Manglen af Haar paa Legemet og Udviklingen
af Haar i Ansigtet og paa Hovedet. — Deraf, at
det menneskelige Foster til en vis Tid har en Uldhaars-
Beklædning (lanugo) og deraf at der findes rudimentære
Haar rundt omkring paa Legemet hos det voksne Menneske,
kunne vi slutte, at Mennesket nedstammer fra et eljer

372

andet Dyr, som blev født med Haar paa, og som beholdt
disse Haar hele sid Levetid. Tabet af Haareoe er abe-
hageligt og maaske ogsaa skadeligt for Meonesket, selv i
et varmt Klima; thi han er herved bleven udsat for plud-
selige Afkølinger, særlig da i den vaade Tid. I alle
Lande er, som Hr. Wallace bemærker, de Indfødte glade
ved at kunne beskytte deres nøgne Ryg og Skuldre med
en eller anden let Beklædning. Det kan vel neppe falde
Nogen ind at antage, at Mennesket har nogen direkte
Nytte af, at hans Hud er nøgen. Legemet kan derfor
ikke være blevet berøvet dets Haar ved Kvalitetsvalg. ' )
Heller ikke have vi, som i et tidligere Kapitel omtalt,
nogen Grund til at tro, at denne Nøgenhed kan skyldes
de direkte Virkninger af de Livsbetingelser, hvorunder
Mennesket længe har levet, lige saa lidt som at den
skulde være bleven frembragt ved Korrelation

Legemets Nøgenhed er til en vis Grad en sekundær
Kjønskarakter; thi overalt i Verden ere Kvinderne mindre
haarede end Mændene. Der er derfor Grund til at antage,
at denne Karakter er bleven erhvervet ved Parringsvalg.

^) •Contiibutions to the Theory of Natural Selection«, 1870, S. 34^
Hr. Wallace troer (S. 850), "at en vis tDtelligent Magt har ledet
eller bestemt MeDneskets Udvikling-, og han mener, at Hndeos
tiaarløse Tilstand maa sees under dette Synspunkt Hr. T. R. Steb-
bing, der omtaler denne Betragtninesmaade, bemærker (•Trans-
actions of Devonshlre Assoc. for Science,- 1870>, at havde Br.
Wallace ibrngt sin sædvanlige Skarpsindighed i Spørgsmaalet om
Menoeskets haarløse Hud, vilde han have indseet Muligheden af
at de^ v^r bleven kvalitetsvalgt paa Grund af dens større Skjønhed
eller fordi Helbredstilstanden staaer I Forbindelse med Renlighed,
lalfald er det mærkværdigt, at han forestiller sig en højere In-
telligens, der plukker Haarene af den Vildes Ryg (for hvem Haar-
beklædnlngen , ifølge hans egen Anskuelse, vilde være nyttig og
veigiprende) for et Efterkommerne af de arme plukkede Syndere,
e^r^^;49i; var død mangfoldige af Kulde og Fugtighed i Løbet
af man^e Generationer- , pLunde blive nødte til at hæve sig til et
højere Trio af (Civilisation ved Udøvelsen af forskjellige Kunsler
paa'^n Maådé, som Hr. Wallace angiver.

Digitized by

Google

373

Som bekjendt ere visse Abekattearters Ansigter og bos andre
Arter store Partier i Nærheden af Halen blottede for Haar,
og dette kunne vi roligt tilskrive Parringsvalget , thi disse
Partier ere ikke blot livligt farvede, men ogsaa undertiden,
som hos Mandril-Hannen og Rhesus- Hunnen, langt mere
straalende bos det ene Kjøn end hos det andet. Alt eftersom
disse Dyr vokse til, blive, efter hvad Hr. Bartlett med-
deler mig, de nøgne Partier større og større i Forhold til
Legemets Størrelse. I disse Tilfælde synes Haaret at være
forsvundet, ikke for at Huden skulde blive nøgen, men
for at Hudens Farve ret kunde blive øjnefaldende. Ganske
paa samme Maade ere mange Fugles Hoveder og Halse
ved Parringsvalg blevne blottede for Fjer, for at den
straalende farvede' Hud kunde komme til sin Ret.

^ Da Kvinderne have mindre haarede Legemer end
Mændene, og da d^nne Karakter er fælles for alle Racer,
kunne vi slutte os til, at det rimeligvis var vore kvinde-
lige, halvmenneskelige Forfædre, der først delvis mistede
deres Haarbeklædning; og at dette indtraf paa et yderst
Qernt Tidspunkt, før de forskjellige Racer havde skilt sig
ud fra den oprindelige Stamform. Efterhaanden som vore
kvindelige Forfædre erhvervede denne deres Nøgenhed,
maa de have nedarvet den na^sten ligeligt til det unge Af-
kom af begge Kjøn, saa at Nedarvingen her ligesom hos
saa mange Prydelser hos Pattedyr og Fugle hverken har
været banden til Alder eller Kjøn. Der er ikke noget
Mærkeligt i., at deelvis Haartab har været *blevet anseet
for en Prydelse af Menneskets abelignende Forfædre; thi
vi have seet, at hos Dyr af alle Slags ere de besyn-
derligste Karakterer blevne anseete for Prydelser og som
en Følge deraf modificerede ved Parringsvalg. Heller ikke
er der noget Mærkeligt i, at en Karakter, der var en lille
Smule skadelig, skulde være bleven erhvervet paa denne
Maade; thi vi have seet, at det Samme gjælder om visse
Fugles Fjer og visse Hjortes Horn.

Digitized by VjOOQ IC

374

Visse meDoeskelignende Abers HoDner ere, som vi i
et tidligere Kapitel have omtalt , noget miodre haarede
paa UndersideD enå Haonerne, og her have vi altsaa Noget,
der knode have dannet Begyndelsen til denne Blottelses-
proces, flvad nu det angaaer, at denne Blottelse skulde
være bleven gjort fuldstændig ved Parringsvalget , saa er
det vel værd at mindes det nyzeelandske Ordsprog: »Der
findes ingen Kone for en haaret Mand«. Alle de, som
have seet Fotografier af den haarede Siameser- Familie,
ville indrømme, /at det modsatte Extrem, overdreven stor
Haarrigdom, baade er pudserligt og hæsligt. Derfor maatte
Kongen af Siam ogsaa kjøbe en Mand til at gifte sig med
den første haarede Kvinde af Familien , og hun nedarvede
saa denne Karakter til sit unge Afkom af begge Kjøn. ^)

Nogle Racer ere meget mere haarede end andre, særlig
paa Sværdsiden; men man roaa nu ikke antage, at de mere
haarede Racer, som f. Ex. Evropæerne, have beholdt den
oprindelige Tilstand bedre end de nøgne Racer, som Kal-
muker eller Amerikanere. Det er langt mere rimeligt, at
de Førstnævntes Haarrigdom skyldes partielt Tilbageslag
(Attavisme); thi Karakterer, som længe ere blevne ned-
arvede, ere altid tilbøjelige til at komme frem igjen. Pinel
anfører et mærkeligt Tilfælde med en Idiot, der var næsten
saa godt som et Dyr, og hvis Ryg, Laar og Skuldre vare
bedækkede med Haar af en til to Tommers Længde. Der
haves ogsaa andre analoge Tilfælde. Det synes ikke , som
et koldt Klima ferer til dette Slags Tilbageslag, maaske
med Undtagelse af de Negre, som nu i flere Generationer
have levet i de forenede Stater^) og med Undtagelse af

^) »The Variation of AolmaU and Planu under Domestication«, Vol. II,
1868, S. 327.

') »Investigationg intoMilitary and Anthropological Statistics of AmeiicaD
Soldlers., ved B A. Gould. 1869, S. 568: — man Iagttog om-
hyggeligt Haaretheden hos 2129 sorte og farvede Soldater medens
de badede; og naar man seer efter I de oflTenflirgjorte Lister >er det
tydeligt, at der kun er liden eller ingen Forskjel I saa Henseende

Digitized by

Google

375

Ainoerne, som bebo det japanske Arkipelags nordlige Øer.
Årvelighedslovene ere imidlertid saa indviklede^ at vi sjelden
kunne forstaa, hvordan de virke. Dersom visse Racers
større Haarrigdom er et Resultat af Åttavisme, der ikke
er blevet hæmmet ved nogen Slags Udvælgelse, saa er
denne Karakters meget stærke Variabilitet, selv indenfor
den samme Race, ikke saa mærkværdig.

Hvad nu Skjægget angaaer, saa finde vi, naar vi se
hen til de Firhændede, at Skjæg er lige godt udviklet hos
begge Kjøn hos mange Arter, men hos andre findes det
igjen enten kun hos Hannerne, eller stærkere udviklet hos
dem end hos Hunnerne. Paa Grund heraf og paa Grund
af, at Haaret paa mange Abekattes Hoveder er saa løjerlig
ordnet og har saa straalende Farver, er det, som før ud-
viklet, højst rimeligt, at Hannerne først erhvervede deres
Skjæg som Prydelse ved Parringsvalg og saa i de fleste
Tilfælde nedarvede det ligeligt, eller næsten ligeligt, til
Afkommet af begge Kjan. Eschricht^) har lært os, at
saavel Menneskets kvindelige som mandlige Foster er rigt
beklædt med Haar i Ansigtet, særlig omkring Munden, og
dette tyder hen paa, at vi nedstamme fra en Stamform,
ho$ hvilken begge Kjøn vare skjæggede. Ved første Øjekast
synes der derfor at være Rimelighed for, at Manden har beholdt
det Skjæg, han havde i en meget tidlig Tid, medens Kvinden
mistede sit Skjæg paa samme Tid, som hendes Legeme
blev næsten fuldstændig blottet for Haar. Selv den Farve,

paa de sorte og bvlde Racer.« Det er imidleitid vist, at Negerne
i deres HJemstavo, det langt varmere Afrika, have msrkværdig
glatte Legemer. Mau maa særlig lægge Mærke til, at der var
fuldblods Sorte og Mulatter med i denoe Optælling og det er en
meget uheldig Omstændighed, da ifølge en Lov, hvis Rigtighed
jeg andetsteds har godtgjort, krydsede Racer vilde være særlig til-
bøjelige til at vende tilbade til deres første abelignende Forfædres
oprindelige Haarethed.
M -Ueber die Rlchtung der Haare am menschlichen Korper«, i MQllers
• Archiv fQr Anal. und Phys.«, 1837, S. 40.

Digitized by

Google

376

Menneskets Skjæg har, synes at være nedarvet fra vore
abeagtige Forfædre; thi naar der er nogen Forskjel paa
Bovedhaarets og Skjæggets Farve, saa er baadje hos Abe-
katte og hos Mennesket, det sidste det lyseste. Det er
ikke saa usandsynligt, at de skjæggede Racers Mænd have
beholdt det Skjæg, som de havde i de tidligste Tider»
som det er, at de skolde have beholdt Haarene paa Lege-
met; thi hos de af de Firhændede, hos hvilke HanneD
har et større Skjæg end Hunnen, bliver dette knn faldt
adviklet, naar Dyret er blevet helt voksent, og de sidste
Udviklingsstadier kande derfor ndelakkende være blevne
nedarvede til Hankjønnet. Derfor skalde da, hvad der
ogsaa i Virkeligheden er Tilfældet, Børnene af Hankjønnet,
før de blive voksne, være lige saa blottede for Skjæg som
Børnene af Honkjønnet. Paa den anden Side antyder
Skjæggets store Variabilitet indenfor samme Race og hos
de forskjellige Racer, at Tilbageslag har været med i
Spillet. Hvordan det na end forholder sig, maa vi dog
ikke overse den Rolle, som Parringsvalget kan have spillet
selv i den seneste Tid, thi det er bekjendt, at hos de
Vilde gjøre de skjægløse Racers Mænd sig stor Ulejlighed
med at rykke hvert eneste Haar, de have i Ansigtet, ud,
da det forekommer dem hæsligt, medens de skjæggede
Racers Mænd ere yderst stolte af deres Skjæg. Kvinderne
ere nden Tvivl af samme Mening og i saa Fald er det
ikke muligt Andet, end at Parringsvalget maa have havt
nogen Indflydelse i de senere Tider. ^)

Hr. Sproat (•Scenes and Stadiet of Savage Life«, 1868, S. 25)
fremsætter aogaaeode Vancoavers-lslands-BeboerDes skjsgløse Til-
stand deo GiSDlng, at den Sedvane at pluklie Haarene bort af
Ansigtet, »fortsat fra Generation til Generation, maaslie tllsidst
vilde frembringe en Race, der ndmærliede sig ved en tynd og
strittende Slijægvækst* . Men denne Sædvane vilde ikke være opstaaet
førend Skjæget allerede af en eller anden Aarsag var bleven meget
reduceret. Heller Ikke have vi noget direkte Bevis for, at fortsat
Afplukning af Haaret vilde frembringe nogen arvelig Yirkning.

Digitized by

Google

»77

Det er temmelig vaaskeligt at danne sig noget Begreb
om, hvordan Menneskets lange Hovedhaar blev udviklet.
Eschricht^) siger, at hos det menneskelige Foster er i den
femte Maaned Haaret i Ansigtet længere end Haaret paa
Hovedet, og dette tyder hen paa, at vore halvmenneskelige
Forfædre ikke havde lange Lokker, hvilket derfor maa
være Noget, vi ere komne sent til. I samme Retning
peger ogsaa den Omstændighed, at der er saa overordenlig
stor Forskjel paa Haarets Længde ho& de forskjellige
Racer; hos Negrene danner Haaret et tæt, krøllet Filt,
hos os er det meget langt, og hos de Indfødte i Amerika
naaer det ikke sjelden ned til Jorden. Hos nogle Arter af
Seronopithecns er Hovedet, bedækket med tennnelig langt
Haar, der rimeligvis tjener til Prydelse og blev erhvervet
ved Farringsvalg. Det Samme gjælder ogsaa om Menne-
skets Haar; thi som bekjendt bliver og blev tidligere lange
Lokker meget beundrede, hvad næsten Enhver Digters
Værker bære Vidne om; St. Paulus siger: »men dersom
en Kvinde lader Haaret vokse langt, er det hende en
Ære« og vi have seet, at en Høvding i Nordamerika blev
udseet til denne Post, udelukkende, fordi hans Haar var
saa langt.

Hudfarven. — Det bedste Bevis for, at Hudfarven
er bleven modificeret ved Farringsvalg hos Mennesket,
mangler; thi Kjønnene afvige ikke fra hinanden i denne
Henseende, eller i alt Fald kun ganske lidt og temmelig
tvivlsomt. Paa den anden Side vide %i af mange allerede

Paa Grund af denne min Tvivl har Jeg iike hidtil hentydet til den
Mening, som flere ndmærkede Etbnologer, f. Cx. Hr. Gosse i
Genoa, hævder, at kunstige Omdannelser af Hjerneskallen ned-
arves. Det er ikke min Mening at ville benægte det; desuden vide
vi af Dr. Brown -Séquard's mærkelige Iagttagelser, særligt de, der
nyligt (1870) ere meddelte British Association, at Virkningerne af
Operationer nedarves hos Guinea-Svin.
M 'Ueber die Richtung der Haare«, ibid. S. 40.

Digitized by

Google

378

tidligere meddelte Exempler, at Hadfkrven hos Mænd af
alle Racer betragtes som et meget vigtigt Moment i deres
Skjønhedy saa at det altsaa er en Karakter, som rimeligris
vilde blive modificeret ved Udvælgelse, hvad deu ogsaa er
blevet i utallige Tilfælde blandt de lavere Dyr. Det synes
ved første Øjekast temmelig monstrøst at ville antage, at
Negrenes kulsorte Farve skulde være blevet erhvervet ved
Parringsvalg ; men denne Antagelse stettes af forskjellige
Analogier, og vi vide, at Negrene beundre deres egen
Sorthed. Hos Pattedyr er, naar Kjønnene ere af forskjellig
Farve, Hannen oftest sort eller mørkere end Hunnen, og
det afhænger jo blot af Arvelighedsformen , hvorvidt denne
«ller en andeu Farve skal gaa over paa begge Kjen eller
kun paa det ene af dem. Den Lighed Pithecia satanas med
dens kulsorte Skind, de hvide rullende Øjne og Haaret
skilt oppe paa Issen har med en Neger i Miniatur, er
næsten latterlig.

Ansigtets Farve afviger langt mere fra hinanden hos
de forskjellige Slags Abekatte end hos Menneskeracerne,
og vi have god Grund 'til at tro, at de røde, blaa, orange,
næsten hvide og sorte Farver paa deres Hud, selv naar
de ere fælles for begge Kjøn, og deres Peltses straalende
Farver lige saa vel som de ornamentale Haartotter paa
Hovedet, Altsammen er blevet erhvervet ved Parringsvalg.
Da de nyfødte Born hos de forskjellige Racer ikke afvige
nær saa meget fra hinanden i Farve, som de Voksne gjøre,
omendskjøudt deres Legemer ere aldeles blottede for Haar,
have vi heri en let Hentydning til, at de forskjellige "Racers
Farver bleve erhvervede efter at Haaret var fjernet, hvilket,
som tidligere meddelt, maa være indtruffet paa et meget
ijernt Tidspunkt.

Resumé. — Vi kunne antag«, at det at Manden er
'betydeligt større, stærkere, modigere, stridbarere og
mere energisk end Kvinden, var Noget, han vandt i de
første Tider, og som senere tog til, navnlig ved rivali-

Digitized by VjOOQ IC

379

serende Mænds Kampe om Kvinderne. Mandens sterre
intellektuelle Kraft og hans større Opfindsomhed skyldes
rimeligvis Kvalitetsvalget i Forbindelse med de arvelige
Virkninger af Vane, thi de dueligste Mænd ville bedst
have kannet forsvare og forsyne sig selv, deres Kvinder
og deres Afkom. Saavidt Emnets yderst indviklede Be-
skaffenhed tillader os at dømme, synes det som om vore
mandlige, abelignende Forfædre fik deres Skjæg som en
Prydelse for at de kande bedaare og opflamme det andet
Kjøn, og at de saa nedarvede dem til vor Tids Mænd.
Kvinderne bleve aabenbart først blottede for Haar paa
samme Maade, nemlig som en Slags Frydel&e, men de
nedarvede denne Karakter næsten ligeligt til be|[ge Kjøn.
Det er ikke usandsynligt, at Kvinderne i andre Henseender
bleve modificerede i det samme Øjemed og ved de samme
Midler, og at f. Ex. herved Kvinderne have erhvervet be-
hageligere Stemmer og et skjønnere Udseende end Mændene.
Det fortjener særlig at bemærkes, at hos Menneskene
vare alle Betingelserne for Parringsvalget langt gunstigere
paa hint meget tidlige Tidspunkt, da Mennesket lige var
blevet Menneske, end de vare senere. Thi Mennesket vil
da,' kunne vi roligt antage, være blevet ledet mere ved
sine instinktms^ssige Lidenskaber og mindre ved For-
udseenhed og Fornuft. Mennesket vilde da ikke have
været saa yderst tøjlesløst som mange Vilde nu ere, og
hver Mand vilde skinsygt have bevogtet sin Kone eller
sine Koner. Mennesket har da ikke dræbt sine Bern,
heller ikke regnet sine Koner blot som nyttige Slaver, ikke
heller være blevet forlovet med dem medens de vare
spæde. Heraf kunne vi uddrage den Slutning, at Men-
neskeracerne hovedsagelig bleve differentierede, hvad Par-
ringsvalget angik, i en meget langt tilbageliggende Tid.
Og herved belyses den mærkelige Kjendsgjerning, at i den
ældste Periode, vi have kunnet faa Noget at vide om,
vare Menneskeracerne komne til at afvige lige saa meget
eller næsten lige saa meget fra hinanden som nutildags.

Digitized by

Google

380

De ÅDskaeUer, der her ere fremsatte om den Bolle,
8om Parringsvalget har spillet i Menneskets Historie,
mangle videnskabelig Bestemthed. Den som ikke ind-
rømmer, at dette Slags Udvælgelse har været virksom hos
de lavere Dyr, vil rimeligvis ikke lægge nogen Vægt paa
dot, jeg har skrevet i de sidste Kapitler om Mennesket.
Vi knnne ikke bestemt sige, at denne Karakter, men ikke
hin er blevet saaledes modificeret; det er imidlertid blevet
viist, at Menneskeracerne afvige fra hinanden og fra deres
nærmeste Slægtninge blandt de lavere Dyr i visse Karak-
terer, soln ikke ere til nogen Nytte for dem i deres al-
mindelige Levevis, og som det er højst rimeligt vilde være
blevne modificerede ved Parnngsvalg. Vi have seet, at hos
de laveste Vilde benndre hver enkelt Stammes Folk deres
egne karakteriske Egenskaber, — Hovedets og Ansigtets
Form, Kæbebenenes Bredde, Næsens Længde eller Flad-
trykthed. Hudfarven, Hdvedhaarets Længde, Manglen af
Haar i Ansigtet og paa Legemet, store Skjæg o. s. v. Som
en Følge heraf kan det neppe have været Andet, end At
disse og andre lignende Ting ere blevne langsomt og trinvis
forstærkede ved de mægtigste og dygtigste Mænd i hver
Stamme, som kande opfede det største Afkom, og som
mange Generationer igjennem have valgt de mest karak-
teristiske og derfor mest tiltrækkende Kvinder til deres
Koner. Jeg for min Part antager, at af alle de Aarsager,
som have frembragt en Forskjel mellem Menneskeracernes
Udseende og til en vis Grad mellem Mennesket *og de
lavere Dyr har Parringsvalget været langt den virksomste.

Digitized by

Google

ETOGTYVENDE KAPITEL

RESUMÉ OG SLUTNING.

HoTedreiultatet: at Mennesket nedstammer fra en eller anden
lavere Form — Udvlkllngsmaade ~ Menneskets Genealogl » Intellek-
tuelle og moralske Evner — Parringsvalg — Slutningsbemærknlnger.

Et kort Resumé vil være tilstrækkeligt til at stille
Lséseren dette Værks Hovedpunkter for Øje. Mange af
de Synsmaader, der her ere gjorte gjældende, hvile i høj
Grad paa Spekulation og nogle af dem vii uden Tvivl vise
sig at være fejlagtige ; men jeg har i hvert enkelt Tilfælde
givet Grnnde for, hvorfor jeg har bestemt mig for en
Synsmaade fremfor for en anden. Det forekom mig at
være værd at prøve, hvorvidt Udviklingstheorien vilde
bidrage til at klare nogle af de mere sammensatte Pro-
blemer i Menneskets Naturhistorie. Falske Fakta ere til
megen Skade for Videnskabens Fremgang, thi de holde
sig ofte længe; men falske Theorier, der have Noget at
støtte sig til, gjøre kun ringe Skade, da alle og Enhver
heldigvis gjøre sig en Fornøjelse af at bevise deres Uhold-
barhed; og naar det er gjort, saa er der ialtfald en Sti
ud i Vildtnisset stænget og Landevejen hen til Sandheden
ofte paa samme Tid aabnet.

Det endelige Resultat af Undersøgelserne i dette
Værk, et Resultat som mange Naturforskere, der meget

Digitized by

Google

382

vel ere i Staod til at danne sig en fornuftig Mening oæ
en Ting, gaa ind paa, er det, at Mennesket nedstammer
fra en eller anden mindre højtorganiseret Form. Den
Grundvold, paa hvilken denne Slutning er bygget, vil aldrig
blive rokket, thi den nøje Lighed, der er mellem Men-
nesket og de lavere Dyr i Embryetilstanden , og i utallige
Bygnings- og Konstitutions-Forhold, baade smaa og store,
de rudimentære Organer Mennesket har og de abnorme
Tilbageslag han nu og da er tilbøjelig til, er Rjendsgjer-
ninger, hvorom der ikke kan disputeres. De have længe
været kjendte, men de have ikke før nu for nylig fortalt
os noget om Menneskets Oprindelse. Nu kan der, naar vi
betragte dem i det Lys, vort Rjendskab til hele den or-
ganiske Verden ndstraaler, ikke tages fejl af hvad de betyde.
Naar disse Grupper af Kjendsgjerninger betragtes i Sam-
menhæng med andre, saasom det indbyrdes Slægtskab
mellem Medlemmerne af samme Gruppe , deres geografiske
Udbredelse nu og i fordums Tider og den Maade, paa
hvilken de følge paa hinanden i Jordlagene, saa viser det
store Evolutionsprincip sig for os i al dets Klarhed og
Fasthed. Det er utroligt, at alle disse Kjendsgjerninger
ikke skulde tale Sandhedens Sprog. Den, der ikke tilfreds-
stilles ved ligesom de Vilde at betragte Naturfænomeme
som uden Sammenhæng med hinanden, kan ikke længer
tro, at Mennesket er frembragt ved en særegen Skabelses-
akt. Han vil blive nødt til at indrømme, at den store
Lighed, der er mellem Menneskefosteret og f. Ex. Hun-
dens Embrye — den Omstændighed, at hans Kranie, Lem-
mer og hele Skikkelse, ligegyldigt hvad saa Delene bruges
til, er bygget efter samme Plan som de andre Pattedyrs
— endvidere den Omstændighed, at forskjellige Bygnings-
dele, f. Ex. visse forskjellige Muskler, som Mennesket
normalt ikke har, men som ere fælles for de Firhændede,
nu og da ogsaa komme tilsyne hos ham — og en Skare
af analoge Kjendsgjerninger — alle paa den simpleste

Digitized by

Google

383

Maade af Verden føre til deu Slatning, at MeoDesket til-
ligeroed andre Pattedyr nedstammer fra en fælles Stamform.

Vi have seet , at Mennesket uophørligt frembyder in-
dividoeUe Forskjelligheder i alle Dele af hans Legeme og
i hans aandelige Evner. Disse Forskjelligheder eller Va-
riationer synes at affødes af de sammen almene Aarsager
og at følge de samme Love her som hos de lavere Dyr.
I begge Tilfælde gjælder der de samme Årvelighedslove.
Mennesket tiltager forholdsvis stærkere end håns Subsi-
stensmidler; som en Følge heraf bliver han nn og da en
haard Tilværelseskamp underkastet og Kvalitetsvalget vil
derfor have paa virket ham i saa vid en Udstrækning, som
det har kunnet. Der behøves hertil paa ingen Maade en
Rækkefølge af stærkt udprægede Varieringer af ensartet
Natur; smaa fluktuerende Forskjelligheder hos Individet ere
tilstrækkelige for Kvalitetsvalget at virke paa. Vi kunne
være overbeviste om, at de arvelige Virkninger af længe
fortsat Brug eller Ikke-Brug af visse Dele vil have sam-
virket med Kvalitetsvalget. Modifikationer, der tidligere
vare af Vigtighed, ville, selv om de nu ikke gjøre nogen
synderlig Nytte, længe nedarves. Bliver en Del modi-
ficeret, ville andre Dele modificeres ifølge Korrelations-
principet, hvorpaa vi have Exempler nok i mange mærkelige
Tilfælde af korrelerede Monstrøsiteter. Nogen Indflydelse
maa man ogsaa tilskrive den bestemte og direkte Indvirk-
ning af Livsbetingelserne, saasom rigelig Føde, Varme
eller Fugtighed; og endelig efe mange Karakterer af ringe
'fysiologisk Betydning og ogsaa nogle af temmelig stor Be-
tydning blevne erhvervede ved Parringsvalg.

Uden Tvivl frembyder Mennesket, ligesaavel som ethvert
andet Dyr, BygningsforhoJd, der, saavidt vi kunne dømme
med det ringe Kjendskab vi have, nu ikke ere til nogen
Nytte for ham og heller ikke har været det for ham i
nogen tidligere Periode af hans Tilværelse, hverken naar
Talen er om hans almindelige Livsbetingelser eller naar
det gjælder om det ene Kjøns Forhold til det andet. Saa-

Digitized by

Google

384

danne Bygningsdele kanne ikke forklares ved nogensombelst
Udvælgelsesmaade , ligesaalidt som ved de arvelige Virk-
ninger af Brag eller Ikke-Brog. Vi vide imidlertid, at
mange besynderlige og stærktudprægede Bygningsejen-
dommeligheder nu og da komme tilsyne hos vore Husdyr
og dyrkede Planter og dersom de ubekjendte Aarsager,
som frembringe dem, kom til at virke mere ensformet,
vilde de rimeligvis blive fælles for alle Artens Individer.
Vi kunne haabe senere at komme til nogenlunde at for-
staa Aarsagerne til slige lejlighedsvis forekommende Modi-
fikationer, særligt ved Hjælp af Studiet af Monstrositeter,
og derfor give de experimentale Arbejder, saaledes som
Hr. Camille Dareste*s rige Lofter .for Fremtiden. I de fleste
Tilfælde kunne vi kun sige, at Aarsagen til hver enkelt,
lille Variering og hver Monstrositet meget mere ligger i
Organismens Natur eller Konstitution end i Livsbetingel-
serne, omendskjendt nye og andre Betingelser ganske vist
spille en vigtig Rolle hvad det angaaer, at frembringe
organiske Forandringer af alle« Slags.

Ved de nysnævnte Midler og maaske ogsaa ved Hjælp
af andre, vi ikke kjende, har Mennesket hævet sig til sin
nuværende Stilling. Men siden Mennesket blev Menneske,
har han delt sig i forskjellige Racer, eller, som man mere
passende kunde kalde dem, Underarter. Nogle af disse,
f. Ex, Negeren og Evropæeren, ere saa forskjellige ^ at
dersom man tænker sig, at man bragte en Naturforsker
Exemplarer af dem uden at sige Noget om dem, vilde han
utvivlsomt have betragtet dem som gode og virkelige Ar-
ter. Ikke desto mindre stemme Racerne overens i saa
mange uvæsenlige Bygningsdetailler og i saa mange sjæle-
lige Ejendommeligheder, at disse kun kunne forklares som
Arv fra en fælles Stamform og en saadan Stamform maatte
man jo rimeligvis regne med til Menneskene.

Man maa ikke antage, at hver enkelt Races Diver-
gens fra de andre Racer og alle Racernes Divergens fra
den fælles Stamform kan føres tilbage til eet Par Forældre.

Digitized by

Google

386

Tvertimod, paa ethvert Trin i ModifikatioDsprocessen ville
alle de Individer, som paa en eller aadeo Maade passede
bedst til Livsbetingelserne, skjendt i forskjellig Grad, have
holdt sig i Live i større Antal end de, der passede mindre
til Livsbetingelserne. Det Hele vil vær^ gaaet til paa
samme Maade som naar Mennesket ved Opdrætningen, ikke
med en bestemt Hensigt udvælger visse Individer, men'
lægger til efter alle de bedre og slet ikke efter de ringere
Individer. Han modificerer saaledes langsomt, men sikkert
sin Hjord og danner uden at vide af det et nyt Hold.
Saaledes vil, naar Talen er om Modifikationer, som ere
erhvervede uafhængigt af Udvælgelsen, og som skyldes
Varieringer, der frembringes ved Organismens Natur eller
Livsbetingelsernes Virken eller forandrede Levevaner, intet
enkelt Par være blevet modificeret i en meget stærkere
Grad end de andre Par, som bebo det samme Land; thi
de ville. alle være blevne stadigt blandede ved fri Krydsning.
Betragte vi Menneskets embryologiske Bygning, — de
Homologier, som han frembyder med de lavere Dyr, — de
Rudimenter, som han har, — og de Tilbageslag som han
er tilbøjelig til, — saa kunne vi tildels danne os en Fore-
stilling om vore første Forfædres tidligere Tilstand og
kunne tilnærmelsvis sætte deni paa deres rette Plads i
Dyrerækken. Vi lære saaledes, at Mennesket nedstammer
fra et haaret Pattedyr, som havde Hale og spidse Øren,
som rimeligvis levede i Træer 6g var en Beboer af den
gamle Verden. Denne Skabning vilde, dersom den var
bleven undersøgt af en Naturforsker, være blevet opført
blandt de Firhændede lige saa sikkert som den nye og den
gamle Verdens Abers endnu ældre, fælles Stamform. De
Firhændede og alle de højere Pattedyr nedstamme rime-
ligvis fra et gammelt Slags Pungdyr og dette igjen gjennem
en lang Række af forskjelligartede Former fra en eller anden
krybdyragtig eller paddeagtig Skabning, der saa igjen ned-
stammede fra et fiskeagtigt Dyr. I Fortidens dunkle Fjerne
se vi alle Hvirveldyrs første Stamform som et Vanddyr,.

Digitized by VjOOQ IC

386

forsynet med Gjeller, med begge KjøD forenede i eet Indmd
og med Legemets vigtigste Organer (som Hjernen og Hjer-
tet) nfaldstændigt udviklede. Dette Dyr synes at have
været mere ligt Larven af vore nulevende Hav-Ascidier
end nogen anden Form vi kjende.

Den sterste Vanskelighed, som frembyder sig for os,
naar vi ere blevne tvungne til at drage den overfor anferte
Slutning om Menneskets Oprindelse, er det høje Stand-
punkt, hvortil han er naaet i Intelligens og Moral. Men
Enhver, som gaaer ind paa det almindelige Udviklings-
princip , maa se , at de sjælelige Evner hos de højere Dyr,
Evner, der ere de samme som Menneskets, skjøndt der
er en Gradsforskjel , ere istand til at udvikles. Saaledes,
er Forskjellen mellem Sjæleevneme hos en af de bøjere
Aber og hos en Fisk, eller mellem Sjæleevneme hos en
Fisk og en Myre og en Musling, overordenlig stor. Der
er ikke nogen særKg Vanskelighed ved at forklare Udvik-
lingen af disse Evner hos Dyrene; thi hos vore Husdyr
ere Sjæleevnerne ganske vist variable og Varieringeme
nedarves. Der er ingen Tvivl om, at disse Evner ere af
den allerstørste Vigtighed for Dyret i vild Tilstand. Derfor
ere Betingelserne gunstige for deres Udvikling ved Kvali-
tetsvalget. Det Samme gjælder om Mennesket; Forstanden
maa have yæret af overvældende Betydning for ham, selv
i en meget Qern Periode, ved at gjere ham istand til at
betjene sig af Sprog, at opfinde og lave Vaaben, Værktøj,
Snarer o. s. v. , ved hvilke Midler han i Forbindelse med
hans sociale Levevis for lang Tid siden blev den mægtigste
at alle Skabninger.

Der vil være blevet gjort et stort Skridt fremad i
Forstandsudvikling , saa snart som Mennesket gjennem en
temmelig betydelig Udvikling var kommet til, halvt instinkt-
mæssig, halvt kunstigt, at betjene sig af et Talesprog; thi
længe fortsat Brug af Talesproget vil have virket tilbage
paa Hjernen og frembragt arvelige Virkninger, og dette

Digitized by VjOOQ IC

387

vil igjen have bevirket et Fremskridt i Talen. Hjernens
betydelige Størrelse hos Mennesket i Sammenligning med
Hjernen hos de lavere Dyr, i Forhold til deres Legemers
Størrelse, maa hovedsagelig, som Hr. Ghaancey Wright
saa rigtigt bemærker'), tilskrives det tidlige Brug af en
eller anden simpel Taleform, — hin vidunderlige Maskine,
som hænger Skilt paa alle Slags Gjenstande og Egenskaber
og bringer Rækker af Tanker istand, som aldrig kunne
opstaa blot og bart af Sandseindtryk, og som ifald de op-
stode, ikke knnde bringes til Ende. Menneskets højere
Forstandsevner , saasom Abstraktion , Fornnftslntninger,
Selvbevidsthed o. s. v. ville være fremkomne ved en fortsat
Forbedrelse af de andre Sjæleevner; men uden en betydelig
Sjælerøgt baade hos Racen og hos Individet er det tvivl-
somt, om disse høje Evner kunde blive øvede og saaledes
fuldstændigt udviklede.

Udviklingen af de moralske Egenskaber er et mere
interessant og vanskeligt Problem. De begrundes ved de
sociale Instinkter, idet der saa i denne Betegnelse med-
indbefattes Slægtskabsforbindelserne . Disse Instinkter ere
af en meget indviklet Natur og hos de lavere Dyr have
de en særegen Tendens henimod visse bestemte Handlinger;
men de vigtigste Elementer for os ere Rjærlighed og bestemt
Ytring af Sympathi. Dyr, der ere begavede med sociale
Instinkter, glæde sig ved hinandens Selskab, advare hin-
anden for Fare, forsvare og hjælpe hinanden paa mange
Maader. Disse Instinkter udstrækkes ikke til alle Artens
Individer, men kun til de af samme Selskab. Da de ere
af stor Nytte for Arten , ere de rimeligvis blevne erhvervede
ved Kvalitetsvalg,

Et moralsk Væsen er et saadant, som er istand til
at anstille Sammenligninger mellem sine forbigangne og
fremtidige Handlinger og Motiver, — at billige nogle af

1) •Od thc Limits of Nataral Selection« i •North American Review*.
Oct 1870, S. 295.

25*

Digitized by

Google

388

dem og misbillige andre; og den KjendsgjerniDg, at Men-
nesket er det eneste Væsen, der med Vished kan betegnes
som et saadant, er af alle Forskjelligfaeder den sterste
mellem ham og de lavere Dyr. Men i vort tredie Kapitel
har jeg segt at vise, at den moralske Sans frembringes for
det Første af de sociale Instinkters vedvarende og altid
nærværelse Natur, i hvilken Henseende Mennesket stemmer
overens med de lavere Dyr; og for det Andet deraf, at hans
Sjæleevner ere i hej Grad virksomme og det Indtryk forbi-
gangne Begivenheder efterlade paa ham yderst levende, i
hvilken Henseende han afviger fra de lavere Dyr. Paa
Omnd af denne Sindsbeskaffenhed kan Mennesket ikke
lade 'være med at se tilbsrge og sammenligne In^dtrykkene
fra forbigangne Begivenheder og Handlinger med hinanden.
Han seer ogsaa stadigt fremad. Derfor vil han, naar et
ellef andet midlertidigt Ønske eller en midlertidig liden*
skab har overvældet hans sociale Instinkter, tænke paa
og sammenligne det nn svækkede Indtryk af saadanne
forbigangne Impnlser med det stedse nærværende sociale
Instinkt, og han vil da faa den Følelse af Misfornøjelse,
som alle utilfredsstillede Instinktet efterlade. Som en Følge
heraf beslutter han at handle anderledes for Fremtiden — og
dette er: Samvittighed. Ethvert Instinkt, som stadigt er
stærkere og mere varigt end et andet, afføder en Følelse, som
vi udtrykke ved at sige, at det burde følges. Dersom en
Jagthund var iatand til at tænke over sin Opførsel, vilde
den sige til sig selv, jeg burde (og det sige vi om den),
at have staaet for den Hare og ikke have givet efter for
den forbigaaende Fristelse at løbe efter ^en.

Selskabelige Dyr blive tildels drevne af et Ønske om
at hjælpe Medlemmerne af samme Selskab i al Alminde-
lighed, men hyppigere til at udføre visse bestemte Hand-
linger. Mennesket ledes af det samme almindelige Ønske
om at hjælpe sine Medmennesker, men har faa eller ingen
særegne Instinkter. Han afviger ogsaa fra de lavere Dyr
derved, at han er istand til at give sine Ønsker Udtryk i

Digitized by VjOOQ IC

389

Ord, som saaledes blive Vejvisere for den Hjælp,' der
forlanges og ydes. BevæggruDden til at yde Hjælp er lige-
ledes noget modificeret hos Mennesket: den bestaaer ikke
længere blot af en blind, instinktmæssig Drift, men bliver
i hej Grad paavirket af hans Medmenneskers Roes eller
Dadel. Baade Opfattelsen af og Ydelsen af Roes og Dadel
hviler paa Sympathi og denne Følelse er, som vi have
seet, et af de sociale Instinkters vigtigste Elementer.
Skjøndt Sympathi erhverves som et Instinkt, bliver det
saaledes meget styrket ved Øvelse eller Vane. Da alle
Mennesker ønske deres egen Lykke, roses eller dadles
Handlinger og Bevæggrunde, alt eftersom de føre til dette
Maal eller ej, og da Lykke er en væsenlig Del af det
almene Bedste, saa tjener Lykkeprincipet indirekte som
et sikkert Maal paa, hvad der er rigtigt, og hvad der er
galt. Eftersom Forstandsevnerne tiltage, og Erfaring er-
hverves, lægger man Mærke til de Qernere Virkninger paa
Individets Karakter og det almindelige Bedste af visse
Maader at opføre sig paa; og saa komme de Individet
angaaende Dyder indenfor den offentlige Menings Række-
evne og roses, medens deres Modsætninger dadles. Men
hos de mindre civiliserede Nationer tager Fornuften ofte
^6J1> og mange slette Sædvaner og daarlige overtroiske
Forestillinger komnne indenfor samme Rækkeevne og blive
som en Følge deraf ansete for store Dyder og Brud paa
dem for store Forbrydelser.

De moralske Evner ansees i Almindelighed og med
Rette som af højere Værd end Forstandsevnerne. Men
vi skulde stadig huske paa, at Sjælens Virksomhed til
stadigt at drage forbigangne Indtryk frem er en af Sam-
vittighedens fundamentale, skjøndt sekundære Åarsager.
Denne Kjendsgjerning indeholder den allerstærkeste Op-
fordring til paa alle mulige Maader at danne og ægge
ethvert menneskeligt Væsens Forstandsevner. Ganske vist
vil et dorsk Menneske, dersom hans sociale Følelser og
Sympathier ere vel udviklede, blive ledet til gode Hand-

Digitized by

Google

390

tinger og kan have eo meget følsom Samvittighed. Hen
Alt, hvad der gjer Menneskets lodbildningskraft mere
levende og styrker den Vane at mindes og samle forbi-
gangne Indtryk, vil gjere Samvittigheden mere følsom og
kan endogsaa til en vis Orad veje op mod svage sociale
Følelser og Sympathier.

Menneskets moralske Natnr har naaet det Højeste,
den endna har naaet, tildeels ved Forstandsevnemes og
som en Følge heraf en retfærdig offentlig Menings Frem-
skridt, men særlig derved, at Sympathierne blive ømmere
og mere vidt udbredte ved Virkningerne af Vane , Ezempel,
Undervisning og Eftertanke. Det er ikke usandsynligt, at
dydige Tendenser, der have været udøvede længe, kunne ned-
arves. Hos de mere civiliserede Racer har Overbevisningen
om Tilværelsen af en altseende Guddom havt en vigtig Ind-
flydelse paa Fremskridtet i Moralitet. Tilsidst bar Men-
nesket ikke længere sine Fællers Roes eller Dadel til
Hovedvejledning, skjøndt Faa undgaa at blive paavirkede
af den; meu hans stadige Overbevisninger, kontrollerede
af Fornuften, afgive den sikreste Rettesnor for ham. Hans
Samvittighed bliver da hans øverste Dommer og Advarer.
Ikke desto mindre ligger den første Grund eller Oprindelse
til den moralske Sans i de sociale Instinkter, Sympathien
medindbefattet; og disse Instinkter bleve uden Tvivl op-
rindelig, som hos de lavere Dyr, erhvervede ved Kvali-
tetsvalg.

Man har ofte anført Troen paa en Gud ikke blot som
den største men ogsaa som den mest afgjørende Forskjel
mellem Mennesket og de lavere Dyr. Det er imidlertid,
som vi have seet, umuligt at godtgjore, at denne Tro er
medfødt eller instinktmæssig hos Mennesket. Paa den
" anden Side synes Troen paa altgjennemtrængende Åandevirk-
somheder at være udbredt overalt; og den er aabenbart en
Følge af et betydeligt Fremskridt i Menneskets Forstands-
evner og et endnu større Fremskridt i Indbildningskraft,

Digitized by

Google

391

Opmærksomhed og ForandriDg. Jeg veed vel, at den an-
tagne, instinktmæssige Tro paa Gad bruges af Mange som
et Bevis for Guds Tilværelse. Men det er et temmelig
letfærdigt Bevis, da vi saa vilde blive nedte til at tro
paa Tilværelsen af mange grusomme og ondskabsfulde
Aander, der havde lidt mere Magt end Mennesket; thi
Troen paa dem er langt mere udbredt end Troen paa en
velgjørende Guddom. Forestillingen om en stor og gav-
mild Skaber af Universet synes ikke at opstaa hos Men-
nesket, førend ban er blevet uddannet ved længe fortsat
Kultur.

Den, som troer, at Mennesket har udviklet sig fra en
eller anden lavtorganiseret Form, vil naturligt komme til
at sperge, hvordan dette rimer sig med Troen paa Sjælens
Udødelighed. De barbariske Menneskeracer have, som
Hr. J. Lubbock har viist, ikke nogen tydelig Tro i saa
Henseende; men Beviser, hentede fra de Vildes første
Forestillinger, ere, som vi nylig have seet, af liden eller
ingen Vægt. Der er sagtens ikke Mange, der have følt
sig besværede ved det Umulige i at bestemme, paa hvilket
bestemt Tidspunkt i individets Udvikling (ligefra de første
Spor af den lille Kimblære til Barnet enten før eller efter
dets Fødsel), Mennesket bliver et udødeligt Væsen, og
saa er der vel heller ikke nogen større Grund til at ængstes
over, at dette Tidspunkt heller ikke kan fastsættes i den
trinvis opadstigende Række af organiske Væsner. <)

Jeg veed godt, at de Slutninger jeg kommer til i dette
Værk, af Nogle ville blive denuncerede som i høj Grad
irreligiøse; men Denuncianteme ere i saa Fald forpligtede
til at vise, hvorfor det er mere irreligiøst at forklare Men-
' neskets Oprindelse som en bestemt Arts Afstamning fra
en eller anden Form i Kraft af Varieringslove og Kvali-
tetsvalg, end det er at forklare Individets Fødsel ved de

^) Hr. J A. Picton drøfter dette Spergsmaal i »New Theories andthe
Old Falthv 1870.

Digitized by

Google

392

almindelige Reprodnktionslove. Baade Artens og Indi-
videts Fødsel ere ligestillede Dele af den store Rækkefølge
af Begivenheder » som vi vægre os ved at se som et blindt
Tilfældes Resultat. Forstanden oprøres ved en saadan
Slutning 9 enten vi saa ere tilbøjelige til at tro, at enhver
lille Variering i Bygning, — hver enkelt Pars Slutten sig
sammen i Ægteskab, — hvert Frøs Udspredelse, — og
andre saadanne Begivenheder ere blevne anordnede i et
eller andet specielt Øjemed, eller ikke.

Parringsvalget er blevet behandlet meget udførligt i
disse Bind ; da det, som jeg har forsøgt at vise, har spillet
en meget vigtig Rolle i den organiske Verdens Historie.
Da der er blevet givet Resumé af hvert enkelt Kapitel,
vilde det være overflødigt her at tilføje et i Enkeltheder
gaaende Resumé. Jeg veed vel, åt der er Meget, der staaer
som tvivlsomt, men jeg bar bestræbt mig for at fremstille
det Hele saa upartisk som muligt. I Dyrerigets lavere
Klasser har Parringsvalget Intet udrettet; saadanne Dyr
sidde ofte hele deres Liv fæstnede til samme Plet eller
begge Kjøn ere samlede i eet Individ, eller hvad der er
endnu vigtigere , deres intellektuelle Evner og Opfattelses-
evner ere ikke saa vidt udviklede, at Dyrene kunne have
nogen Følelse af Kjærlighed eller Skinsyge eller kunne
udøve noget Valg. Men saa snart vi komme til Leddyrene
og Hvirveldyrene, selv til de laveste Klasser i disse to
store Underafdelinger, finde vi, at Parringsvalget har virket
meget her; og det fortjener at bemærkes, at vi her finde
Forstandsevnerne udviklede i det højeste Maal men i to
meget forskjellige Rækker, nemlig hos Hymenoptera (Myrer,
Bier o. s. v.) blandt Leddyrene og hos Pattedyrene, Men-
nesket medindefattet , blandt Hvirveldyrene.

I de fleste Klasser af Dyreriget hos Pattedyr, Fugle,
Krybdyr, Fisk, Insekter, ja endogsaa Krebsdyr, følge For-
skjellighedeme mellem Kjønnene næsten nøjagtigt de samme
Regler. Hannerne ere næsten altid de Bejlende; og de

Digitized by VjOOQ IC

393

alene ere bevæbnede med særegne Yaaben, hvormed de
kanne bekæmpe deres Rivaler. De ere i Almindelighed
sterre og stærkere end Hunnerne og ere i Besiddelse at
de Egenskaber, der fordres, nemlig Mod og Stridbarhed.
De ere enten udelukkende eller meget bedre end Hunnerne
forsynede med Organer til Frembringelsen af vokal eller
instrumental Musik og med lugtafsondrende Kjertier. De
ere prydede med uendelig forskjelligartede Vedhæng og
med de meest straalende og iøjnefaldende Farver, der ofte
ere ordnede i elegante Mønstre, medens Hunnerne slet
ikke ere prydede. Naar Kjennene afvige fra hinanden i
vigtigere Bygningsforhold , er det Hannen, der er forsynet
med Bevægelsesorganer, hvormed den kan indhente hende
og ofte med Griberedskaber, hvormed den kan holde hende
fast. Disse forskjellige Bygningsdele, som tjene til at be-
daare eller fastholde Hunnen, advikles hos Hannen ofte
kun en vis Tid af Aaret, nemlig i Parringstiden. De ere
i mange Tilfælde blevne overførte i en større eller mindre
Grad paa Hunnerne, og i saa Tilfælde vise de sig her som
rene Rudimenter. Hannerne miste dem ved Kastrering.
I Almindelighed ere de ikke udviklede hos Hannen i dens
tidligste Ungdom, men fremkomme kort Tid før den bliver
kjønsmoden. Derfor ligne i de fleste Tilfælde Ungerne af
begge Kjøn hinanden, og Hunnerne ligne hele deres Liv
deres unge Afkom. I næsten enhver stor Klasse, støder
man paa nogle faa anomale Tilfælde, hvor der har fundet
en næsten fuldstændig Ombytning Sted af de for Kjønnene
ejendommelige Karakterer, idet Hannerne faa de Karak-
terer, som ere ejendommelige for Hannerne. Denne for-
bavsende Ensformighed i de Love , som styre Forskjellig-
hederne mellem Kjønnene i saa mange og saa vidt adskilte
Klasser, er forstaaelig, dersom vi indrømme, at der har
været en almindelig Aarsag virksom gjennem alle Dyre-
rigets højere Klasser, nemlig Parringsvalget.

Parringsvalget beroer paa, at visse Individer have været
heldigere end andre Individer af samme Kjøn i deres Be-

Digitized by

Google

394

stræbeiser for Artens ForpIantQing; medens Kvalitetsvalget
beroer paa, at begge Kjen i alle Aldre have været heldige
overfor de almindelige Livsbetingelser. Der findes to Slags
Parringskampe; i det ene kæmper Individer af samme Kjen,
i Almindeligbed Hankjen, med hinanden , idet de enten
dræbe eller bortjage deres Rivaler, medens Hunnerne holde
sig passive; i det andet er Kampen ligeledes mellem lo-
divider af samme Kjen, idet de sege at opflamme eller
bedaare det andet Kjen, i Almindelighed Hannerne, som
ikke længere holde sig passive, men advælge sig de mest
behagelige Mager. Dette sidste Slags Udvælgelse er nøje
analogt med det Mennesket, sig selv uafvidende , men virk-
somt, anvender ligeoverfor sine Husdyr og dyrkede Planter,
naar han i lang Tid bliver ved at advælge de kjenneste
eller nyttigste Individer oden at nære noget Ønske om at
modificere Racen.

Arvelighedslovene afgjere, hvorvidt Karakterer, der
ere erhvervede ved Parringsvalg ved et af Kjennene, skolie
nedarves til det samme Kjøn eller til begge, lige saa vel
som i hvilken Alder, de skulle udvikles. Det lader til,
at Varieringer, som opstaa sent, i Almindelighed nedarves
til samme Kjen og kun til det. Variabiliteten er den nød-
vendige Basis for Udvælgelsens Virken og er fuldstændig
uafhængig af den. Deraf følger, at Varieringer af den
samme almindelige Natnr ofte ere blevne benyttede og op-
hobede ved Parringsvalget overfor Artens Forplantning og
af Kvalitetsvalget overfoi* de almindelige Livsbetingelser.
Derfor kuqne seknndære Kjønskarakterer, naar de nedarves
ligelig til begge Kjen , kun skjelnes fra almindelige Arts-
karakterer, naar de sees i Belysning af Analogier. De
Modifikationer,- der erhverves ved Parringsvalg, ere ofte
saa stærkt udprægede, at de to Kjøn hyppigt ere blevne
regnede for bestemte Arter, eller endogsaa for bestemte
Slægter. Saadanne stærkt udprægede Forskjelligheder maa
paa en eller anden Maade være meget vigtige, og vi vide,
at de i nogle Tilfælde ere blevne erhvervede, til Trods for

Digitized by VjOOQ IC

395

at de ikke blot ere ubekvemme for Dyret, men endogsaa
ligefrem udsætte det for Fare.

Troen paa Parringsvalgets Magt hviler hovedsagelig
paa følgende Betragtninger. De Karakterer, som vi have
mest Grand til at antage ere blevne saaledes erhvervede,
ere bundne til det ene Kjen, og dette alene gjør det sand-
synligt, at de paa en eller anden Maade staa i Forbindelse
med Reproduktionsakten. Disse Karakterer ere i utallige
Tilfælde kun fuldt udviklede, naar Dyret er udvokset og
ofte kun til en vis Tid af Åaret, som altid er Parrings-
tiden. Hannerne (vi forbigaa nogle faa Undtagelsestilfælde)
ere de mest aktive i deres Bejlen, de ere de bedst væb-
nede og ere gjorte mest tiltrækkende paa forskjellige
Maader. Særligt maa man lægge Mærke til, at Hannerne
stille deres Yndigheder tilskue med udsøgt Omhu i Hun-
nernes Nærværelse; og at de sjeldent eller aldrig stille
dem tilskue undtagen i Parringstiden. Det er utroligt, at
al denne Stillen tilskue skulde være uden Maal eller Med.
Endelig have vi bestemt Bevis for, at hos nogle Pattedyr
og Fugle, ere Individerne af det ene Kjøn istand til at
føle en stærk Antipathi eller Sympathi for visse Individer
af det andet Kjøn.

Naar vi mindes disse Kjendsgjerninger og heller ikke
glemme de stærke Resultater af Menneskets ubevidste
Racevalg, saa forekommer det mig næsten sikkert, at
dersom Individerne af det ene Kjøn gjennem en lang
Række af Generationer foretrak at parres med visse In-
divider af det andet Kjøn, der vare karakteriserede paa
en eller anden ejendommelig Maade, saa vilde Afkommet
langsomt men sikkert blive modificeret paa denne samme
Maade. Jeg har ikke lagt Skjul paa, at det er tvivlsomt,
undtagen naar Hannerne ere talrigere end Hunnerne, eller
naar der er Tale om Polygami, hvorledes de mere tiltræk-
kende Hanner kunne efterlade sig et større Antal Unger,
der kunne nedarve deres Overlegenhed i Prydelse eller
andre Lokkemidler end de mindre tiltrækkende Hanner;

Digitized by VjOOQ IC

396

men jeg har viist, at dette rimeligvis vilde be virkes derved^
at Hannerne — særlig de mest kraftige Hanner, som først
vilde være færdige til at parres — foretrak de Hanner,
der ikke blot vare de mest tiltrækkende , men ogsaa sam-
tidig vftre de kraftigste og seierrigste.

Omendskjendt vi have bestemt Bevis for, at Fugle
.lægge Mærke til straalende og skjønqe Gjenstande, saaledes
som den avstralske Rravefngl, og omendskjendt de ganske
vist sætte Pris paa Sangevnen, saa er jeg dog vilKg til
at indrømme, at det er en forbavsende Kjendsgjeming, at
mange Fagles og nogle Pattedyrs Hanner skolde have saa
megen Smag, at de kande sætte Pris paa, hvad der aden
Tvivl er blevet udviklet ved Parringsvalget; og dette er
endna mere forbavsende, naar Talen er om Fiske, Krybdyr
og Insekter. Men vi kjende i Virkeligheden meget lidt tii
de lavere Dyrs Sjæleliv. Man kan f. Ex. ikke antage, at-
Påradisfnglenes eller Paafiiglenes Hanner sknlde gjere sig
saa megen Umage med at rejse og vifte deres skjenne
Fjer for Hannerne til ingen Nytte. Vi maa endvidere vel
hnske paa en Rjendsgjeming, der blev meddelt i. et tid-
ligere Kapitel efter en admærket Hjemmelsmand, den
nemlig, at forskjellige Paafaglehøns, da de bleve holdte
borte fra en beandret Han, forbleve Enke en hel Sæson
igjennem, hellere end at de vilde parres med en anden Fngl.

Ikke desto mindre kjender jeg ikke nogen Kjends-
gjerning i Naturhistorien mere vidunderlig end den, at
Argnsfasanens Hun skulde være istand til at sætte Pris
paa de fine Schatteringer i de en Kagle i et Hol forestil-
lende Prydelser og de elegante Mønstre paa Hantfemes
VingeQer. Den, som antager, at Hannen blev skabt,
saadan som den nu er, maa indrømme, at de store Fjer,
som gjør, at Vingerne ikke kunne brages til at flyve med,
og som ligesaa vel som de primære Fjer stilles tilskue paa
en Maade, der er ganske ejendommelig for denne Art
ander dens Bejlin^jfsperiode og ikke paa nogen anden Tid«
bleve givne den tiJ Prydelse. I saa Tilfælde maa han

Digitized by VjOOQ IC

397

ligeledes indrerume, at HaDnen blev skabt og begavet med
Evne til at sætte Pris paa saadanne Prydelser. Jeg troer
nu, at Argasfasanens Han erhvervede sin Skjønbed efter-
haanden, derved at Hannerne gjennem mange Generationer
foretrak de mest prydede Hanner; medens samtidig Hun-
nerne gik fremad i æsthetisk Dygtighed ved Øvelse eller
Vane paa samme Maade som vor Smag efterbaanden for-
bedres. Hos Hannen kunne vi paa Grond af den heldige
Omstændighed, at nogle faa Fjer ikke ere blevne modif>
ficerede, tydeligt se, hvorledes simple Pletter med en lille
galbrnn Schattering paa den ene Side efterbaanden og
langsomt Trin for Trin kunne være blevne udviklede til de
vidunderlige, en Kugle i et Hul forestillende, Ornamenter;
og det er rimeligt, at de i Virkeligheden bleve saaledes
udviklede.

Enhver, som gaaer ind paa Udviklingstheorien , roen
som mener, at det er meget vanskeligt at gaa ind paa,
at Hunnerne hos Pattedyr, Fugle, Krybdyr og Fisk skolde
kunne have erhvervet det Overmaal af Smag, som Han-
nernes Skjenhed forudsætter, og som i Almindelighed falder
sammen med vor egen Smag, han burde betænke, at hos
ethvert Medlem af Hvirveldyrrækken er Hjernens Nerve-
celler direkte affedte af de Nerveceller, som hele Rækkens
fælles Stamform havde. Saaledes bliver det. forstaaeligt,
at Hjernen og Aandsevnerne under ens Betingelser skulde
kunne være istand til gjennemgaa næsten den samme Ud-
viklingsprooes og som en Felge deraf kunne udføre næsten
de samme Funktioner.

Den Læser, som har gjort sig den Ulejlighed at arbejde
sig igjennem de f^rskjellige Kapitler, som ere helligede
Parringsvalget, vil være istand til at bedømme, hvorvidt
de Slutninger, jeg kommer til, ere tilstrækkeligt begrundede.
Dersom, han gaaer ind paa disse Slutninger, kan han,
synes jeg, ogsaa roligt udstrække, dem til ogsaa at gjælde
for Mennesket; men det vilde være overfljødigt her at gjen-
tage, hvad jeg saa nyligt har sagt om den Maade, paa

Digitized by

Google

398

bvilkeD Parringsvalget aabenbart har virket baade paa
Sværd- og Spindesiden, idet den har faaet Mand og
Kvinde til at afvige fra hinanden i Sjæl og Legeme og
har faaet de forskjellige Racer til at afvige fra hinandeii
i de forskjellige Karakterer ligesom ogsaa fra deres gaoile,
lavtorganiserede Forfædre.

Den, der gaaer ind paa Parringsvaiget, vil komme til
den mærkelige Slntning, at Hjernesystemet ikke blot re-
galerer de fleste af Legemet« existerende Fnnktioner, men
at det indirekte har paavirket den fremadskridende Udvik-
ling af forskjellige af Legemets Bygningsforhold og visse
Aandsevner. Mod, Stridbarhed, Udholdenhed, Styrke og
Legemsstørrelse, Vaaben af alle Slags ^ lydfrembringende
Organer, baade af vokale og instrnmentale Lyde, straa-
lende Farver, Striber og Tegn og smykkende Vedhæng ere
alle blevne indirekte erhvervede ved det ene Kjøn eller
det andet gjennem Elskov og Skinsyge, gjennem Vardering
af det Skjenne, som det aabenbarer sig i Lyd, Farve
eller Form og gjennem at vælge; og disse Sjæleevner ere
jo aabenbart afhængige af Hjemesystemets Udvikling.

Mennesket undersøger med samvittighedsfald Omba
sine Hestes, sit Kvægs og sine Hundes Karakter og Stam-
træ , før han parrer dem , men naar det gjælder hans eget
Ægteskab, tager han sjeldent elier aldrig saadanne Hensyn.
Han drives næsten af de samme Motiver som de lavere
Dyr, naar de have frit Valg, skjendt han for saa vidt er
Dyrene overlegen, som han sætter stor Pris paa aandelig
Skjønhed og Dyder. Paa den anden Side tiltrækkes han
stærkt af blot og bar Rigdom eller Rang. Og dog kande
han ved Udvælgelse gjøre Noget ikke blot for sit Afkoms
legemlige Skikkelse, men ogsaa for dets intellektaelle og
moralske Egenskaber. Folk af begge Kjøn barde afholde
sig fra Ægteskab, dersom de paa en eller anden udpræget
Maade stod tilbage i det Legemlige eller i det Sjælelige;
men saadanne Ønsker er utopiske og ville aldrig blive, om

Digitized by VjOOQ IC

B99

det saa end kan var delvis, realiserede, før Arveligheds-
lovene kjendes helt igjennem. Alle de, der hjælpe til at
opnaa dette , tjene en god Sag. Naar Principerne for Op-
drætning og Nedarving blive bedre forstaaede, skalle vi
ikke længere høre uvidende Medlemmer af Lovgivningen
med Foragt forkaste en Plan om paa en nem Maade at
forvisse sig om, ^hvorvidt Ægteskaber mellem Blodsforvandte
ere skadelige for Mennesket eller ikke.

Menneskeslægtens Fremskridt i Velstand er et meget
indviklet Spørgsmaal: alle de, som ikke kunne holde derea
Børn oppe over ligefrem Fattigdom, barde lade være med
at gifte sig; thi Fattigdommen er ikke blot et stort Onde,
men den seger ogsaa stadig at formere sig, idet den fører
til letsindige Ægteskaber. Paa den anden Side bemærker
Hr. Galton, dersom de Kloge lade være med at gifte sig,
medens de Letsindige gifte sig, saa ville vi faa de ringere
Medlemmer af Samfundet til at fortrænge de Bedre. Men-
nesket er uden Tvivl ligesom ethvert andet Dyr skredet
fremad til sit nuværende høje Stade gjennem en Tilværelses-
kamp,»der har været en Følge af hans hurtige Formering;
og skal Mennesket skride endnu videre frem, maa han
vedblive at være en haard Tilværelseskamp underkastet,
ellers vil han synke hen i Ladhed og de bedst begavede
Mænd ville ikke være heldigere i Tilværelseskampen end
de mindre begavede. Derfor maa det Forhold, i hvilket
vi formere os, skjøndt det medfører mange og iøjne-
faldende Onder paa ingen Maade formindskes betydeligt.
Der skulde være fri Konkurence for Alle, og de Dygtigste
skulde ikke ved Love eller Skikke forhindres fra at klare
sig bedst og fra at opføde det største Antal Børn. Vigtig
som Tilværelseskampen har været og endnu stadig er, saa
er der dog, naar man tager Hensyn til det Højeste i Men-
neskenaturen, andre Ting, der ere endnu vigtigere. Thi
de moralske Egenskabefere gaaede fremad, enten direkte
eller indirekte, meget mere ved Virkningerne af Vane ved
Eftertanke, Undervisning, Religion o. s. v. end ved Kvali-

Digitized by

Google

400

teUvltlg; skjøndt de sociale Instinkter, som a^ave Grund-
laget for Udviklingen af den moralske Sands sikkert kunne
tilskrives den nysnævnte Magt.

Den Hovedslatning, vi ere komne til i dette Værk,
nemlig den, at Mennesket nedstammer fra en eller anden
lavt organiseret Form, vil, det gjer mig ondt, være meget
nbebagelig for Mange. Men der kan neppe være Tvivl om,
at vi nedstamme fra Barbarer. Den Forbavselse, der greb
mig, første Gang'jeg saae en Flok Ildlændere paa en vild
og vildsom Kyst, skal jeg aldrig glemme; thi den Taoke
«log mig straks, at saadan saae vore Forfædre nd. Disse
Mennesker vare aldeles nøgne, oversmnrte med Maling,
deres lange Haar var sammenfiltret, Fraaden stod dem om
Manden af Ophidselse og deres Udtryk var vildt, op-
skræmmet og mistroisk. De kunde næsten Ingenting gjere
med deres Hoved eller Hænder og levede ligesom vilde
Dyr af hvad de kunde faa fat paa; de havde ingen Re-
gjering og vare aldeles ubarmhjertige overfor Enhver, der
ikke hørte til deres egen lille Stamme. Den, som har seet
en Vild f hans Hjemstavn, vil ikke skamme sig meget,
ifald ban skulde blive nødt til at erkjende, at der flød eo
endnu beskednere Skabnings Blod i hans Aarer. Jeg for
min Part vil lige saa gjerne nedstamme fra den modige
lille Abekat » som trodsede sin frygtede Fjende for at frelse
sin Vogters Liv; eller fra den gamle Bavian, som løb ned
ad Bjergene og førte sin unge Kammerat i Triumf bort
mellem en Skare af forbavsede Hunde — som fra en Vijd,
der glæder sig ved at pine sine Fjender, som bruger
blodige Ofre, dræber sine Børn uden Samvittighedsnag,
behandler sine Koner som Trælle, Intet kjeuder til An-
stændigbed og plages af den forskrækkeligste Overtro.

Mennesket er virkelig undskyldt, dersom det føler sig
stolt ved at være steget, skjøndt ikke ved egne Anstræn-
gelser, op til det allerøverste Trin af den organiske Række;
og den Tanke at være stegen saaledes istedetfor oprindelig

Digitized by VjOOQ IC

- 401

at være bleven stillet der, tnaa indgyde ham Haab om ea
endnu højere Bestemmelse i ei\ Qem Fremtid. Men vi
have ikke her med vore Forhaabninger eller vor Frygt at
gjøre, kan med Sandheden ^ saa vidt vor Fornnft tillader
os at skjelne. Jeg har givet de bedste Beviser, jeg kunde,
og vi maa, synes det mig, indrømme, at Mennesket med
alle hans ædle Egenskaber, med hans Sympathi, som kan
vækkes for det Allerlaveste, med hans Velvillie, som
strækker sig ikke blot til hans Medmennesker, men ogsaa
til den laveste levende Skabning, med hans guddommelige
Forstand, som har trængt ind i Solsystemets Bevægelser
og Sammensætning — med alle disse høje Evner maa vi
indrømme, at Mennesket dog i sin legemlige Skikkelse
bærer dét uudslettelige Mærke af sin lave Herkomst.

Digitized by

Google

'^ ».-- »,-

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Menneskets afstamning og parringsvalget"

See other formats